Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 204
Offentligt
Den 29. december 2011
Inspektion af detentionen påStation Bellahøj den 14. december 2010ENDELIGJ.nr. 2010-4541-6180/PH
1/30
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning ............................................................................................................. 2Detentionslokalerne .............................................................................................. 3Rapportgennemgang ............................................................................................ 53.1.3.2.Bestemmelser om detentionsanbringelse .............................................. 7Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-anbringelse, statistik mv. ........................................................................ 73.3.3.4.3.4.1.3.4.2.3.5.3.6.3.6.1.3.6.2.3.6.3.3.7.3.7.1.3.7.2.Grundlaget for detentionsanbringelsen ................................................ 11Lægeundersøgelse .............................................................................. 13Tidspunktet for tilkald af læge .............................................................. 14Tidspunktet for lægetilsyn .................................................................... 16Oplysninger fra kriminalregisteret ........................................................ 17Fremstilling og visitation mv. ................................................................ 18Fremstilling ........................................................................................... 18Visitation mv. ........................................................................................ 19Kontakt med pårørende mfl. ................................................................. 21Tilsyn .................................................................................................... 22Tilsyn under foreløbig anbringelse i detentionen (skærpet tilsyn) ........ 24Tilsyn under endelig anbringelse i detentionen .................................... 25
3.7.2.1. Tidspunktet for det første tilsyn ............................................................ 253.7.2.2. Tidspunktet for det sidste tilsyn ............................................................ 253.7.2.3. Intervallet mellem tilsyn ........................................................................ 263.7.2.4. Noteringen af hvem der har foretaget tilsyn ......................................... 273.7.2.5. Karakteren af de udførte tilsyn ............................................................. 273.8.3.9.Løsladelsestidspunktet ......................................................................... 28Vejledning om klageadgang mv. .......................................................... 28
Opfølgning .................................................................................................................... 30Underretning ................................................................................................................. 30
2/30
Som led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 14. december 2010 in-spektion af detentionen på Station Bellahøj. Samme dag inspicerede jeg detentioner-ne på Station City og Station Amager.
Jeg har tidligere, den 9. januar 2001, foretaget inspektion af detentionen på Station Bel-lahøj (som dengang hed Station 3). Den 25. september 2001 afgav jeg en (endelig) rap-port om denne inspektion, der blev fulgt op i opfølgningsrapporter af 19. august og 10.december 2002.
Jeg er desuden bekendt med at Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur ogUmenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (Torturkomitéen) besøgte bl.a.Station Bellahøj i forbindelse med komitéens besøg i Danmark fra den 11. til den 20. fe-bruar 2008. Komitéen fandt at detentionscellerne generelt var acceptable, jf. komitéensrapport af 24. juli 2008.
I forbindelse med inspektionen den 14. december 2010 bad jeg om rapportmateriale tilgennemgang. Rapportmaterialet gennemgås under pkt. 3.
Det blev under inspektionen den 14. december 2010 af Station City oplyst at der erindført en ordning hvorefter detentionerne tjekkes for skader hver gang de har væretbrugt. Hvis den frihedsberøvede har udøvet hærværk, vil der blive rejst et erstatnings-krav over for den pågældende. Ordningen benyttes både på Station City, Station Bel-lahøj og Station Amager. Ordningen var startet på Station Bellahøj, hvor den havdeværet sat i bero i en periode, men nu var blevet indført igen. Ved min efterfølgendebesigtigelse af detentionsgangen på Station Bellahøj så jeg at der hænger et opslagpå alle døre til detentionslokalerne om ordningen. Under min inspektion tidligere pådagen af Station City blev det oplyst at det snart ville blive undersøgt hvordan ordnin-gen fungerer. I rapporten om inspektionen af Station City er jeg gået ud fra at denneundersøgelse omfatter ordningen generelt, og jeg har bedt om at få oplyst resultatet afundersøgelsen.
3/30
Natten mellem den 26. og 27. august 2011 foretog 2 medarbejdere fra ombudsman-den og en afdelingslæge fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre etuvarslet besøg i bl.a. detentionen på Station Bellahøj. Dette besøg skete som led iombudsmandens arbejde som national forebyggende mekanisme i henhold til OPCATprotokollen som forudsætter at der foretages et antal uvarslede besøg. Den 24. no-vember 2011 er der givet en tilbagemelding til Københavns Politi om dette besøg medkopi til Rigspolitiet og Justitsministeriet.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Københavns Politi, Rigspolitietog Justitsministeriet for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med even-tuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anled-ning til. Jeg har ikke modtaget sådanne bemærkninger.
Der er ikke sket bygningsmæssige ændringer siden sidste inspektion. Om indretnin-gen af detentionslokalerne henviser jeg derfor til pkt. 1 i rapporten om den tidligere in-spektion (rapport af 25. september 2001). Heri er bl.a. anført følgende:”Detentionslokalerne er beliggende i politigårdens kælder. Det blev oplyst at poli-tistationen, herunder detentionslokalerne, er bygget i 1977. Der er i alt 12 deten-tionslokaler på hver ca. seks m2. Indgang til lokalerne sker via politistationensbaggård.
Ved indgangen til lokalerne er der visitations- og modtagelsesrum. Her er enskranke, skabe med lås til opbevaring af de anholdtes effekter, tæpper til udleve-ring til de anholdte mv.
På skranken lå Rigspolitichefens pjece fra oktober 1987 om alkoholafvænning og-behandling. Det blev oplyst at den altid udleveres til de anholdte.
I det første rum på gangen med detentionslokalerne er der en håndvask og et toi-let.
Herefter er de identisk indrettede detentionslokaler D1–12 placeret i forlængelseaf hinanden. Foran hvert lokale på gangen er der øverst på væggen ophængt enbrandmelder. Lokalerne D1 til D4 er de lokaler som normalt først tages i brug.D11 anvendes med brandvæsenets godkendelse til opbevaring af fyrværkeri.
4/30
Lokalerne har hvide vægge og grå gulve. Der er varme i gulvene.
I hvert lokale er der to forholdsvis store vinduer placeret højt oppe på væggenmod gården. Der er højt til loftet. Vinduerne er uigennemsigtige. Ind- og udkig erdermed hindret, og lysindstrømningen fra vinduerne er begrænset.
Derudover er der over døren i hvert lokale indsat en stor el-sparepære, forsvarligtafskærmet. Lampen giver et skarpt og neon-agtigt skær som ikke fordeles overhele lokalet.
Mod væggen med vinduerne er der i hvert lokale en lav forhøjning (på ca. 10 cm)hvorpå en madras er placeret. Forhøjningernes hjørner og kanter er lidt rundede.I gulvene er der en kloakrist.
I hjørnerne mod dørene er der i hvert lokale et overvågningskamera. På (indersi-den af) dørene er med sort skrift i hvert lokale markeret ”TV-overvågning” og ma-let et overvågningskamera. Desuden er der på væggen en kaldeknap. Instrumen-terne blev afprøvet og virkede under inspektionen. Dog var billedet fra D3 lidtuklart. Det blev oplyst at det dels kan skyldes at monitoren er gammel, dels at derer spyt på linsen. Linserne bliver imidlertid ofte rengjort.
Over dørene er der en ventilationsrist. Der er indkigshuller i dørene. På indersi-den af dørene er der enkelte ridser som ikke er dybe.…”
Under inspektionen den 14. december 2010 så jeg (igen) indgangen til detentionender består af et forrum med adgang til et visitationslokale hvorfra der igen er adgang tildetentionsgangen. I visitationslokalet er der vejledninger om alkoholafvænning mv.
Jeg så også alle detentionslokalerne, der alle var i en god stand.
I alle lokaler var fugen omkring vinduet mere eller mindre væk, og der var derfor et hulmellem rammen og væggen der muligvis kunne udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.Det samme gjaldt omkring glasset i døren til D4. Det blev oplyst at politiet med detsamme ville sørge for at der blev fuget.
Jeg går ud fra at arbejdet med at fuge er afsluttet. For en ordens skyld beder jeg dogom at få oplyst om arbejdet er afsluttet.
5/30
Nogle af vinduerne har en plastikrude inderst, og flere steder var den film der er sat påfor at blænde ruderne, mere eller mindre væk. Nogle ruder er med riller, andre ikke.
Da vinduerne vender ud mod politiets gård, går jeg ud fra at det ikke er muligt foruvedkommende at kigge ind ad vinduerne til detentionslokalerne, men jeg beder om atfå oplyst om der er sat eller er planer om at sætte ny film op der hvor den var mere el-ler mindre væk.
Bagest på gangen er der et rum til tæpper mv. Jeg nævnte at jeg var bekendt med etselvmordsforsøg der havde fundet sted på Station City ca. 1 år tidligere, hvor der hav-de været anvendt strimler fra et mørt tæppe. Under inspektionen af Station City be-mærkede jeg at jeg gik ud fra at politiet er opmærksom på tæppernes stand og kasse-rer tæpper der ikke er i en acceptabel stand.
Jeg går ud fra at politiet på Station Bellahøj også er opmærksom på tæppernes gene-relle stand og sørger for at udskifte tæpper der ikke er i en acceptabel stand.
Ligesom i rapporten om Station City tilføjes det for en ordens skyld at jeg er opmærk-som på at det også vil være muligt at benytte strimler fra eget tøj til selvmordsforsøg.
Station Bellahøj har farveskærm til overvågning. Det blev oplyst at kameraet skiftermellem de lokaler der er i brug – dvs. der hvor lyset er tændt. Jeg foretog en stikprø-vevis kontrol af overvågningen der fungerede uden problemer, dog var der (også den-ne gang) en lille klat på billedet fra D3.
Alle detentionslokaler var som nævnt i god stand, og de fremtrådte også rene.
Jeg bad under inspektionen om at låne rapporterne og øvrigt materiale om de sidste10 detentionsanbringelser i detentionen på Station Bellahøj forud for den 17. novem-ber 2010 (varslingstidspunktet). Jeg modtog herefter rapporter om 10 anbringelser idetentionen der fandt sted den 13. og 14. november 2010 (5 hver dag).Af den ene rapport fremgår det at den pågældende var ædru. Det drejer sig om en afanbringelserne den 13. november 2010.
6/30
Detentioner må som udgangspunkt kun anvendes til berusede personer, jf. detenti-onsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, og detentionskundgørelsens § 34. Hvis detenti-onen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke berusede personer, finder be-stemmelserne i bekendtgørelsen og kundgørelsen ikke anvendelse.
Rigspolitiet har i en rundskrivelse af 26. april 2006 om bl.a. anbringelse af ikke beru-sede personer i politiets detentioner nævnt at Rigspolitiet ikke har indvendinger imodat politistationer der kun råder over mindre og utidssvarende venterum, i stedet efteren konkret vurdering anvender detentionerne til venterumsanbringelse. Det er dog igivet fald en betingelse at den tilbageholdte konkret har ønsket at blive tilbageholdt i etdetentionsrum i stedet for i et venterum.
I samme rundskrivelse og i en senere rundskrivelse af 12. januar 2011 om anvendelseaf venterum og detentioner til anbringelse af anholdte har Rigspolitiet anført at anbrin-gelse af ikke berusede personer i detentionen efter Rigspolitiets opfattelse alene kanfinde sted rent undtagelsesvist, f.eks. i ekstraordinære situationer hvor der er mangeanholdte og dermed ikke den fornødne venterumskapacitet, eller i tilfælde hvor det udfra en helt konkret vurdering af hensynet til en persons sikkerhed, f.eks. for at beskytteden pågældende i forhold til andre anholdte, findes rigtigst at anbringe den pågælden-de i et detentionslokale. Det fremgår endvidere at politiet ved en sådan anbringelseskal tilstræbe at anbringelsen bliver så kortvarig som mulig.
Detentioner kan således efter en konkret vurdering anvendes som venterum selv omder er et ledigt venterum, hvis det anses for mere hensigtsmæssigt fordi venterumme-ne er små og utidssvarende. Det er dog en betingelse at den frihedsberøvede sam-tykker til denne anbringelse. Derudover kan detentioner rent undtagelsesvist anven-des som venterum (uden den pågældendes samtykke) hvis der ikke er et ledigt vente-rum, eller hvis det af hensyn til den frihedsberøvedes sikkerhed anses for mest hen-sigtsmæssigt at placere vedkommende i detentionen.
Da den pågældende i det konkrete tilfælde var ædru, går jeg ud fra at der var tale omen venterumsanbringelse i detentionen. Jeg beder om at få oplyst om det er rigtigt for-stået. Sagen har j.nr. 0109-75701-00154-10.Da min anmodning om ”detentionsanbringelser” i detentionen på Station Bellahøj kunsigtede til berusere i detentionen, og ikke også venterumsanbringelser i detentionen,indgår denne anbringelse ikke i min gennemgang af rapporter nedenfor.
7/30
Foruden selve detentionsrapporten har jeg modtaget lægeerklæringer, udskrifter frakriminalregisteret, en attestationer af vagtlægeydelser, 2 afhøringsrapporter og en en-kelt udskrift fra den elektroniske anholdelsesprotokol.
Bestemmelser om detentionsanbringelse
Bestemmelser om detentionsanbringelse findes dels i politiloven (lov nr. 444 af 9. juni2004 om politiets virksomhed), dels i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 988 af 6.oktober 2004 om detentionsanbringelse (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1419 af13. december 2006 og bekendtgørelse nr. 565 af 25. maj 2010). Endvidere findes derregler om detentionsanbringelse i Rigspolitichefens kundgørelse II, nr. 55, af 2. febru-ar 2006 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner (bekendtgørelsenr. 9723).
Detentionsbekendtgørelsen indeholder regler om bekendtgørelsens anvendelsesom-råde (fortrinsvis i form af henvisning til politilovens regler), om frihedsberøvelse, trans-port og indbringelse af berusede personer til politistationerne, om fremgangsmådenved detentionsanbringelse (herunder lægeundersøgelse af og tilsyn med detentions-anbragte) og om løsladelse efter detentionsanbringelse, klagevejledning mv. Be-kendtgørelsens regler er relativt detaljerede og er i vidt omfang sammenfaldende medreglerne i Rigspolitichefens detentionskundgørelse.
De nærmere regler i politiloven, bekendtgørelsen og kundgørelsen er gennemgåetnedenfor i forbindelse med fremlæggelsen af resultatet af min undersøgelse af de sa-ger om detentionsanbringelse som jeg har modtaget.
Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-
anbringelse, statistik mv.
Rigspolitichefen har udfærdiget en detentionsrapport, blanket P 152, som er bilag 1 tildetentionskundgørelsen. Efter ikrafttrædelsen af kundgørelsen af 2. februar 2006 erdet blevet obligatorisk at anvende denne detentionsrapport, jf. pkt. 3 i Rigspolitiche-fens rundskrivelse af samme dag til alle politikredse. Rapportblanketten er tilgængeligi POLSAS.Alle rapporterne er udfærdiget på blanket ”P 152 (08/10 Bellahøj)”. Der er tale om entilrettet version af Rigspolitichefens detentionsrapport (blanket P 152). Den anvendtedetentionsrapport indeholder også rubrikker til notat om indsættelse i venterum og an-vendes således også ved anbringelse af frihedsberøvede i venterum.
8/30
Blanketten er også tilrettet på enkelte andre punkter i forhold til den blanket P 152 derer bilag til detentionskundgørelsen. Der er indføjet en rubrik til afkrydsning hvis denpågældende var ædru, og en rubrik til notat hvis der har været anvendt håndjernog/eller alkometer. I rubrikken til angivelse af hvem der visiterede den frihedsberøve-de, er indsat tjenestenummer og navn to gange. Rubrikken ”Effekter udleveret af” erændret til ”Effekter, kvittering, bemærkning, såfremt frihedsberøvede ikke ønskede atkvittere m.m.”, og der henvises til s. 2 (bagsiden), hvor der er indføjet et afsnit til præ-cisering af effekter der er frataget den frihedsberøvede. Efter dette afsnit er der indfø-jet et afsnit til notater hvis der er tale om en udlænding (tolk – sprog) og om eventuelforplejning mv. I forlængelse heraf er der rubrikker til kvittering fra den ”anholdte” forudlevering af effekter og til eventuelle bemærkninger hvis den pågældende ikke øn-sker at kvittere. Der er også rubrikker til notater om hvem der har løsladt den pågæl-dende og hvornår, og til notater om eventuel overførsel til fængsel eller andet samt enrubrik til afkrydsning om opdatering i POLSAS.
Station City har også anvendt en tilrettet version af Rigspolitichefens blanket P 152,der har et par ændringer mere i forhold til den blanket som Station Bellahøj har an-vendt. Station City har også (modsat Station Bellahøj) anvendt en særskilt side til no-tater om tilsyn der ikke er den der er en del af Rigspolitichefens blanket P 152. StationAmager har anvendt Rigspolitichefens blanket, men har samtidig anvendt en AP-blanket der skal udfyldes ved siden af, og som bl.a. indeholder det afsnit om effekterder er indsat i de rapporter som Station City og Station Bellahøj anvender.
Som nævnt ovenfor er det efter ikrafttrædelsen af kundgørelsen af 2. februar 2006blevet obligatorisk at anvende Rigspolitichefens detentionsrapport, jf. pkt. 3 i Rigspoli-tichefens rundskrivelse af samme dag til alle politikredse. Det er heri også udtrykkeligtnævnt at lokalt udarbejdede blanketter ikke længere kan anvendes. Tidligere kunnepolitikredsene udfærdige en lokal blanket hvis politiet ønskede det på grund af lokalebehov, men en sådan blanket skulle indeholde (mindst) de samme oplysninger somde oplysninger der fremgår af Rigspolitichefens detentionsrapport, jf. Rigspolitichefensrundskrivelse af 28. juni 2001.
I rapporten om min inspektion af Station City har jeg udtalt at en tilrettet udgave afRigspolitichefens detentionsrapport efter min opfattelse må ligestilles med en lokaludarbejdet blanket, også selv om der kun måtte være tale om at tilføje rubrikker tilyderligere oplysninger og/eller ændre i formuleringen i de rubrikker der findes i Rigs-politichefens detentionsrapport. Jeg har samtidig udtalt at der derimod ikke vil værenoget til hinder for at politiet ved siden af detentionsrapporten har endnu en blanketder skal udfyldes med flere eller uddybende oplysninger. Jeg har på denne baggrund
9/30
henstillet til Københavns Politi at sørge for at politiet på Station City fremover anven-der Rigspolitichefens detentionsrapport ved detentionsanbringelser dette sted. Jeg harbedt om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Jeg henstiller på samme baggrund til Københavns Politi at sørge for at også politiet påStation Bellahøj fremover anvender Rigspolitichefens detentionsrapport. Jeg beder omunderretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
I rapporten om Station City har jeg også bedt om Rigspolitichefens og Justitsministeri-ets bemærkninger til det forhold at blanket P 152 også anvendes af Københavns Politived anbringelse i venterum.
Jeg vil følge op på Rigspolitichefens og Justitsministeriets svar i opfølgningsrapporter-ne om inspektionerne af Station City og Station Bellahøj.
Rigspolitichefens blanket P152 forudsætter angivelse af en lang række (obligatoriske)oplysninger.
Det fremgår af § 4 i kundgørelsen at alle relevante punkter i detentionsrapporten skaludfyldes, og at det skal ske i tilslutning til de foretagne dispositioner og observationer.Dette er udtrykkeligt fremhævet øverst på rapportens forside lige under rapportover-skriften. Med 2 generelle og ellers kun ganske få undtagelser er alle punkter udfyldt ialle rapporterne, og jeg går ud fra at det er sket i tilslutning til de foretagne dispositio-ner og observationer.Politiets Statistik – årstabeller der findes på politiets hjemmeside (www.politi.dk) – in-deholdt tidligere oplysninger om antal detentionsanbringelser af spirituspåvirkede per-soner og indbringelser til forsorgshjem eller lignende i de enkelte politikredse.
Under inspektionen af Station City blev det oplyst at der er langt færre detentionsan-bringelser nu end tidligere da flere (efter udsendelsen af den nye kundgørelse i 2006)køres hjem. Politiet er dog opmærksom på ikke at køre for mange hjem. Det blev ogsåbåde under denne inspektion og under inspektionen af Station Bellahøj oplyst at man-ge af de detentionsanbragte er gengangere.
I Rigspolitichefens rundskrivelse af 2. februar 2006 til den nugældende detentions-kundgørelse er det anført at frihedsberøvelse som udgangspunkt sker med henblik på
10/30
hjemtransport. I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til den tidligere kundgø-relse var det også anført at politiet i stigende omfang skal bringe den berusede hjem. Irundskrivelsen til den nugældende kundgørelse er det udtrykkeligt anført at der kunkan ske detentionsanbringelse hvis andre foranstaltninger ikke findes tilstrækkeligeeller egnede.
I rapporten om Station City har jeg bedt Københavns Politi om at oplyse antallet af de-tentionsanbringelser og hjembringelser i 2010, fordelt på de enkelte stationer i Køben-havn. Jeg har desuden bedt om statistisk materiale til belysning af det omtalte fald iantallet af detentionsanbringelser.
I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til den tidligere kundgørelse var det an-ført at politikredsene mere generelt burde undersøge om der i den enkelte kreds fin-des forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af den frihedsbe-røvede.
I rapporten om Station City er jeg gået ud fra at der har været foretaget en sådan un-dersøgelse, og jeg har bedt Københavns Politi om at oplyse hvilke forsorgshjem politi-et i København har mulighed for at anvende til denne opgave.
Jeg har også bedt Københavns Politi om at oplyse hvor mange berusede personer der(for hele politikredsen) blev bragt til sygehus, forsorgshjem eller lignende i 2010, ogom dette tal afviger væsentligt fra tidligere år.
I Rigspolitichefens detentionsrapport er der rubrikker til afkrydsning af om den friheds-berøvede blev transporteret til hjemmet, overgivet til andre som på forsvarlig vis kunnetage sig af den pågældende, indbragt til hospital, indbragt til forsorgshjem eller lignen-de, eller indsat i politiets detention. Den detentionsrapport som Station Bellahøj haranvendt, indeholder som tidligere nævnt også en rubrik til afkrydsning hvis der er sketanbringelse i venterum.
Jeg har kun bedt om rapporter om anbringelse i detentionen, og ingen af de rapportersom jeg har modtaget, vedrører (derfor) personer som er blevet bragt til hjemmet, sy-gehus, forsorgshjem eller lignende.
11/30
Jeg går ud fra at politiet er opmærksom på at der skal udfærdiges detentionsrapporterogså i disse tilfælde, jf. også rubrikkerne til notat herom i rapporten. Jeg foretager migikke mere vedrørende dette spørgsmål.
Grundlaget for detentionsanbringelsen
Efter politilovens § 11, stk. 1, skal politiet tage sig af personer der er ude af stand til attage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende og/ellerbedøvende midler, og som træffes under forhold der indebærer en fare for de pågæl-dende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed (berusede personer).Politiet skal efter lovens § 11, stk. 4, tage stilling til om de pågældende skal tilbage-holdes, f.eks. med henblik på indsættelse i detentionen. Indsættelse i detentionen kankun ske hvis overgivelse til andre, f.eks. hjemmet, eller indbringelse til hospital, for-sorgshjem eller lignende, ikke findes tilstrækkelig til at afværge faren (bekendtgørel-sens og kundgørelsens § 2, stk. 1 og 2). Personer der er tilbageholdt af politiet af an-dre grunde end beruselse, må (som tidligere nævnt) som udgangspunkt ikke anbrin-ges i detentionen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og kundgørelsens § 34, stk. 1. Hvisdetentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke-berusede personer, finderbekendtgørelsen ikke anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 2. pkt., og kundgø-relsens § 34, stk. 2.
Politiloven, detentionsbekendtgørelsen og kundgørelsen indeholder særlige regler omdetentionsanbringelse af børn, og detentionsrapporten indeholder (som alleredenævnt) særlige rubrikker til brug ved detentionsanbringelse af de 12-17 årige. Efterdetentionsbekendtgørelsens § 8 skal forældremyndighedens indehaver og de socialemyndigheder uopfordret underrettes om frihedsberøvelsen hvis den frihedsberøvedeer under 18 år.
2 af de 9 detentionsanbringelser der indgår i min undersøgelse, vedrører unge der var17 år på tidspunktet for anbringelsen i detentionen.
I ingen af de 2 blanketter er de særlige rubrikker til notat når der er tale om 12-17 åri-ge, udfyldt, men det fremgår af afhøringsrapporter der er vedhæftet rapporterne i beg-ge tilfælde, at socialforvaltningen blev underrettet, og at henholdsvis en værge oghjemmet også blev underrettet.
12/30
Selv om det fremgår af en (vedhæftet) afhøringsrapport at der er sket underretning,skal rubrikkerne til notat herom i detentionsrapporten også udfyldes. Jeg går ud fra atpolitiet på Station Bellahøj fremover vil være opmærksom på også at udfylde disse ru-brikker ved detentionsanbringelse af personer under 18 år.
Årsagen til frihedsberøvelsen er angivet i alle tilfælde. I 4 tilfælde er angivet forskelligestrafbare forhold, bl.a. husfredskrænkelse og vold. I 1 tilfælde er anført politiloven og ide resterende 4 tilfælde ordensbekendtgørelsen (idet jeg går ud fra at ”OBG” sigterhertil).
I 2 af de 9 tilfælde blev den frihedsberøvede skønnet påvirket i svær grad, i 1 tilfælde imiddel til svær grad (der er kryds i begge rubrikker), og i de resterende 6 tilfælde i letgrad.
Ved en dom af 21. december 2005 ved Retten i Randers blev det statueret at en an-bringelse i detentionen havde været ulovlig. Den pågældende havde været beruset imiddel grad. Ifølge retten havde der imidlertid ikke været grundlag for at fastslå at denpågældende ikke havde kunnet tage vare på sig selv, eller at han havde været til farefor andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed på en sådan måde at det varnødvendigt med detentionsanbringelse. Statsadvokaten i Aalborg ankede sagen, menanken blev afvist af Vestre Landsret da statsadvokaten ikke er tillagt beføjelser i ensådan sag uden for strafferetsplejen, jf. retsplejelovens § 468, og da statsadvokatenheller ikke efter de almindelige regler om rettergangsfuldmægtige i retsplejelovens ka-pitel 25 har adgang til at repræsentere politimesteren (nu politidirektøren). Dommen(og landsrettens kendelse) kan ses i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, s. 2491.
Ved en tidligere dom af 7. september 1995 fandt Østre Landsret at en detentionsan-bringelse måtte medføre erstatningspligt. Selv om den detentionsanbragte var spiri-tuspåvirket og ophidset, fandt retten ikke grundlag for at fastslå at han havde balance-besvær eller i øvrigt ikke kunne tage vare på sig selv. Denne dom kan ses i Ugeskriftfor Retsvæsen 1996, s. 21.
I 6 tilfælde er det som nævnt afkrydset at den frihedsberøvede (kun) var påvirket i letgrad.Jeg kan til orientering oplyse at jeg tidligere – i sagen om min inspektion den 7. de-cember 1999 af detentionen i Køge – har bedt politimesteren og Justitsministeriet omudtalelser om retsgrundlaget for at detentionsanbringe en person der blev skønnet
13/30
påvirket af alkohol i let grad, og som havde været involveret i husspektakler. Politime-steren oplyste bl.a. at retsgrundlaget for detentionsanbringelsen var en kombination afden dagældende § 108 i retsplejeloven om politiets opgaver (der er erstattet af lov ompolitiets virksomhed), nødret og den pågældendes spirituspåvirkning. Politimesterenoplyste endvidere at det på baggrund af mandens ødelæggelser i hjemmet sammen-holdt med spirituspåvirkningen − og for at hindre ham i at tage hjem og fortsætte bal-laden og ødelæggelserne − blev besluttet at lade ham overnatte i detentionen og førstløslade ham når han skønnedes ædru. Justitsministeriet udtalte bl.a. at anbringelse idetention kun må ske i tilfælde hvor det skønnes strengt nødvendigt, og henviste bl.a.til at dette fremgik klart af den (på daværende tidspunkt) nye bestemmelse i § 1, stk.1, i den reviderede kundgørelse om detentionsanbringelse som trådte i kraft den 1.august 2001. Jeg forstod myndighedernes udtalelser sådan at husspektakler i sig selvikke gav grundlag for anbringelse i detention. Grundlaget for anbringelsen af den på-gældende var en antagelse om spirituspåvirkning i let grad kombineret med fare forden pågældende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed. Jeg foretogmig derfor ikke mere.
Jeg har ikke fundet grundlag for at undersøge om betingelserne i bekendtgørelsensog kundgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter detentionsanbringelse kun kan ske hvis mindreindgribende foranstaltninger ikke anses for tilstrækkelige, har været opfyldt i de enkel-te tilfælde, herunder de 6 tilfælde hvor den frihedsberøvede blev skønnet påvirket i letgrad.
Jeg foretager mig således ikke mere vedrørende spørgsmålet om grundlaget for de-tentionsanbringelserne i de konkrete tilfælde, men bemærker generelt at jeg går ud fraat politiet er opmærksom på at en beruset person kun kan detentionsanbringes hvisbetingelserne i bekendtgørelsens og kundgørelsens § 2, stk. 2, er opfyldte.
Efter bekendtgørelsens § 9 skal der ved alle detentionsanbringelser ske lægeunder-søgelse.
Lægetilsyn skal efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, og kundgørelsens § 13, stk. 1, fo-retages enten ved tilkald af læge/vagtlæge eller ved undersøgelse på skadestue, altefter hvad der under hensyn til tid og afstand må anses for mest hensigtsmæssigt.
Under inspektionen af Station City blev det oplyst at der er en fælles ordning med læ-getilsyn af detentionsanbragte (og andre frihedsberøvede hvor der er behov for en
14/30
læge) for alle politistationerne i København. I ordningen deltager 10-15 læger der skif-tes til at have vagt, og som kan tilkaldes centralt. Når der anbringes nogen i detentio-nen (eller der er brug for en læge til f.eks. blodprøvetagning), ringer politiet og oplyserhvad der skal bruges læge til. Der sendes herefter en læge ud fra en vagtliste. Ord-ningen fungerer udmærket, men der kan dog være ventetid hvis der kommer et opkaldom læge kort tid efter at der er sendt en læge til en af de andre detentioner.
Der var lægetilsyn i alle sagerne, som er foretaget af 3 forskellige læger. Samme lægeforetog alle tilsyn den 13. november 2010, og 2 læger foretog tilsyn den 14. november2010.
Lægeundersøgelse skal efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 9 og kundgørel-sens § 13, stk. 1, ske inden ”endelig” anbringelse i detentionen. Indtil den frihedsberø-vede er lægeundersøgt, er anbringelse i detentionen således foreløbig, og der skal iden periode føres et skærpet tilsyn med den pågældende, jf. bekendtgørelsens § 9,stk. 3 og 4, og kundgørelsens § 10, stk. 2 og 3.
Tidspunkt for lægeundersøgelse, lægens navn og (et kort referat af) lægens bemærk-ninger skal anføres i detentionsrapporten, jf. kundgørelsens § 13, stk. 3. I bestemmel-sen er det præciseret at det altid (dvs. som minimum) skal angives om lægen finder atder er noget helbredsmæssigt til hinder for anbringelse af den pågældende i detentio-nen. I Rigspolitichefens detentionsrapport er der en rubrik til afkrydsning herom.
Tidspunktet for lægeundersøgelsen og lægens navn fremgår af rapporten i alle tilfæl-de, og der er sat kryds i den nævnte rubrik i alle sagerne.
Hvis lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger, skal det ske på blanket P153 (bi-lag 2 til kundgørelsen) der er udarbejdet af Den Almindelige Danske Lægeforening (nuLægeforeningen) og Rigspolitichefen, jf. § 14 i kundgørelsen samt Rigspolitichefensrundskrivelse af 2. februar 2006. Denne blanket er udfyldt i alle sagerne.
Tidspunktet for tilkald af læge
Tidspunktet for tilkald af læge skal ligeledes anføres i detentionsrapporten, jf. kundgø-relsens § 6, stk. 1, sidste pkt. Det er noteret i 8 af de 9 tilfælde.
Der er hverken i bekendtgørelsen eller kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmel-ser inden for hvilke der skal ske tilkald af læge. Derimod er det i bekendtgørelsens §5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1, anført at politiet under transporten til politi-
15/30
stationen skal underrette vagthavende om tilbageholdelsen. Den vagthavende skalherefter – dvs. allerede mens politiet er på vej til politistationen med den berusede, ogifølge de nævnte bestemmelser uden unødigt ophold – tilkalde en læge med henblikpå lægeundersøgelse af den frihedsberøvede.Bestemmelserne om at tilkald skal ske ”uden unødigt ophold” har til formål at afkortetiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrevaf 28. juni 2001 til den tidligere kundgørelse. Det fremgår dog at den ovennævnte re-gel ikke gælder hvis transporttiden er af ”kortere varighed”, jf. bekendtgørelsens § 5,stk. 1, sidste pkt., og kundgørelsens § 6, stk. 1, 3. pkt. Rigspolitichefen har i rundskri-velsen af 2. februar 2006, pkt. 4, fremhævet at denne undtagelse kun gælder når”transporttiden er meget kort”.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er at det skal vurderes om det er for-svarligt at anbringe den detentionsanbragte i detentionen (eller lade vedkommendeforblive dér), eller om den pågældende eventuelt skal behandles på sygehus, hos læ-ge eller lignende, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2, og kundgørelsens § 13, stk. 2. Det-te forudsætter at tilkald af læge sker snarest muligt efter underretningen af vagtha-vende, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, 1. pkt. og kundgørelsens § 6, stk. 1, 2. pkt.(uden unødigt ophold) – med henblik på at lægeundersøgelse af den detentionsan-bragte kan ske ”hurtigst muligt” efter indbringelsen, jf. pkt. 4 i rundskrivelsen af 2. fe-bruar 2006.
Tidspunktet for underretningen af vagthavende (under transporten, jf. bekendtgørel-sens § 5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1) er ikke angivet i nogen tilfælde, og derskal ifølge kundgørelsen heller ikke gøres notat herom.
Det er derfor ikke muligt at se hvor lang tid der gik fra underretningen af vagthavendetil tilkaldet af læge.Der er notat om tidspunktet for indbringelsen i alle tilfælde og – som nævnt – om tids-punktet for lægetilkald i 8 af de 9 tilfælde. I 1 tilfælde er lægetilkald sket samtidig medindbringelsen, og i alle de øvrige tilfælde efter indbringelsen.
Tidspunktet og stedet for tilbageholdelsen fremgår af alle rapporterne. Det fremgårheraf at der gik mellem 15 og 46 minutter fra tilbageholdelsen til indbringelsen.
16/30
Jeg går ud fra at det forhold at der først blev tilkaldt læge samtidig med eller efter ind-bringelsen, i nogle af tilfældene kan have sammenhæng med den korte tid der gik fraanholdelsen til indbringelsen, jf. bestemmelsen om transporttid af ”kortere varighed” ibekendtgørelsens § 5, stk. 1, sidste pkt., og kundgørelsens § 6, stk. 1, 3. pkt.
Da der imidlertid i hvert fald i 7 af de 9 tilfælde først er sket lægetilkald efter indbrin-gelsen, henleder jeg politiets opmærksomhed på pkt. 4 i Rigspolitichefens rundskrivel-se af 2. februar 2006.
Her er det fremhævet at undtagelsen med hensyn til tilkald af læge før indbringelsenkun gælder når transporttiden er ”meget kort”, og at der i hvert enkelt tilfælde bør fore-tages en konkret vurdering af varigheden af transporttiden.
Lægetilkald skete som nævnt i 1 tilfælde samtidig med indbringelsen. I 5 af de øvrigetilfælde blev der tilkaldt læge mellem 4 og 15 minutter efter indbringelsen, og i 2 tilfæl-de henholdsvis 17 og 25 minutter efter indbringelsen. I det sidste tilfælde er rubrikkentil notat om tidspunktet for tilkald af læge ikke udfyldt.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilkald dersker mere end 10-15 minutter efter indbringelsen til politistationen, ikke er snarest mu-ligt.
Min udtalelse er udfærdiget på grundlag af den tidligere gældende kundgørelse, hvorder ikke var en bestemmelse som i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og den nugældendekundgørelses § 6, stk. 1, der, som allerede nævnt, har til hensigt at tidspunktet for læ-getilkald – i de fleste tilfælde – bliver rykket frem.
Da det kun er i enkeltstående tilfælde at lægetilkald er sket mere end 15 minutter efterindbringelsen, giver det mig ikke anledning til at foretage mig mere.
Tidspunktet for lægetilsyn
Der er ikke fastsat tidsmæssige bestemmelser for hvornår der skal ske lægetilsyn.Dog er det i kundgørelsens § 1, stk. 1, sidste pkt., præciseret at den pågældendestraks skal undersøges af en læge hvis der er mistanke om at pågældende er syg, el-ler har pådraget sig skader af ikke ringe omfang. Men som nævnt under pkt. 3.4.1 idenne rapport, har bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1, 2. pkt.,om tilkald af læge allerede under transporten til formål at afkorte tiden indtil lægetilsyn
17/30
kan udføres, og som det også er nævnt fremgår det nu udtrykkeligt af rundskrivelsenaf 2. februar 2006 at lægetilsyn skal ske ”hurtigst muligt”.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er som tidligere nævnt at vurdere omdet er forsvarligt at anbringe den detentionsanbragte i detentionen (eller lade ved-kommende forblive dér), eller om den pågældende eventuelt skal behandles på syge-hus, hos læge eller lignende. Dette forudsætter, som det nu også er angivet i rund-skrivelsen, at lægeundersøgelse af den detentionsanbragte sker hurtigst muligt efterindbringelsen.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilsyn dersker mere end 1 time efter indbringelsen, efter min opfattelse ikke er snarest muligt.Min udtalelse er udfærdiget før indførelsen af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5,stk. 1, der har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald (og dermed lægetil-syn).
Tidspunktet for lægetilsynet fremgår i alle 9 tilfælde af både detentionsrapporten oglægeerklæringerne, og i alle tilfælde er det det samme tidspunkt der er angivet i hen-holdsvis rapporten og lægeerklæringen.
I det tilfælde hvor tidspunktet for tilkald af læge ikke fremgår, fandt lægetilsyn sted 35minutter efter indbringelsen. I de øvrige tilfælde fandt lægetilsyn sted mellem 6 og 20minutter efter lægetilkaldet.
Jeg har noteret mig at lægetilsyn i alle sager er sket hurtigt og mindre end 1 time efterindbringelsen.
Oplysninger fra kriminalregisteret
Efter kundgørelsens § 10 skal den vagthavende inden der foretages visitation og læ-geundersøgelse, indhente oplysninger om den frihedsberøvede i kriminalregisteret,herunder med henblik på at afgøre om der ved endelig detentionsanbringelse skaliværksættes et skærpet tilsyn, jf. bekendtgørelsens § 15 og kundgørelsens § 24. Op-lysningerne skal udskrives og opbevares sammen med detentionsrapporten i mini-mum 2 år, jf. kundgørelsens § 28.
På blanket P 152 skal det afkrydses at der er vedlagt en udskrift fra kriminalregisteret,og det er ved en parentes i rubrikken præciseret at det er obligatorisk at vedlægge ensådan udskrift.
18/30
Det er i alle tilfælde afkrydset at der er vedlagt en udskrift fra kriminalregisteret, men i2 tilfælde er den ikke vedlagt (vedhæftet) rapporten.
Jeg lægger til grund at der er indhentet en udskrift som angivet, og at det skyldes enfejl at den ikke er vedlagt. Da det kun er i enkeltstående tilfælde at udskriften ikke ervedlagt, giver det mig ikke anledning til at foretage mig mere.
Udskrift fra kriminalregisteret skal som nævnt indhentes inden der foretages visitationog lægeundersøgelse.
Ingen af de foreliggende udskrifter fra kriminalregisteret er udskrevet forud for bådevisitation og lægeundersøgelse. I 6 af de 7 tilfælde er udskrifterne udskrevet efter visi-tationstidspunktet, men før lægeundersøgelsen, og i det sidste tilfælde først efter læ-geundersøgelsen.
Jeg er opmærksom på at tidspunktet for udskriften ikke nødvendigvis er sammenfal-dende med tidspunktet for undersøgelsen i kriminalregisteret. Ud over at gøre op-mærksom på at oplysningerne i kriminalregisteret skal indhentes før visitation og læ-geundersøgelse, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Fremstilling og visitation mv.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, og kundgørelsens § 7, stk. 1, 1. pkt., skal den fri-hedsberøvede ved ankomsten til politistationen straks fremstilles for den vagthavende.Den vagthavende skal indføre den pågældendes data og tidspunkterne for tilbagehol-delsen og fremstillingen i detentionsrapporten samt i POLSAS, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., ikundgørelsen.
I detentionsrapporten er der en rubrik til angivelse af tidspunktet for fremstillingen forvagthavende. Der er endvidere rubrikker til angivelse af vagthavendes vurdering affrihedsberøvedes tilstand i relation til påvirkning af alkohol og af andre berusendeog/eller bedøvende midler samt i relation til skader og spor.
Der er i alle 9 tilfælde gjort notat om tidspunktet for fremstillingen for vagthavende, ogdet fremgår ved tjenestenummer og i enkelte tilfælde også ved enten navn eller initia-ler hvem fremstillingen er sket for.
19/30
Til orientering kan jeg oplyse at Rigspolitichefen og Justitsministeriet i sagen om mininspektion af detentionen i Horsens har udtalt at den vagthavendes undersøgelse afpersoner der påtænkes detentionsanbragt, må ske i tidsmæssig tæt tilknytning til per-sonens indbringelse til politistationen. Rigspolitichefen mener mere generelt at dersom hovedregel ikke bør gå mere end 20 minutter fra indbringelsen af en person tilvagthavendes visitation af den indbragte. Justitsministeriet tilsluttede sig denne opfat-telse, men mener dog ikke at kunne udelukke at der i særlige tilfælde på grund af etstort arbejdspres på politistationen vil kunne gå mere end 20 minutter før fremstillin-gen kan ske. Jeg noterede mig det oplyste.
Fremstilling skete i 4 af de 9 tilfælde samtidig med indbringelsen og i 4 andre tilfældemellem 1 og 3 minutter efter indbringelse. I det sidste tilfælde skete fremstilling 7 mi-nutter efter indbringelsen.
Jeg har noteret mig at fremstilling i alle tilfælde er sket med det samme eller megetkort tid efter indbringelsen.
Vagthavende har i 2 tilfælde gjort notat om skader og spor i forbindelse med sin vur-dering af den frihedsberøvedes tilstand. I lægeerklæringen skal lægen gøre notat omeventuelle friske læsioner. Lægeerklæringerne i de 2 sager indeholder også oplysningherom.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1, og kundgørelsens § 11, stk. 1, skal der inden denforeløbige anbringelse i detentionen og inden lægeundersøgelsen bliver foretaget, skevisitation af den frihedsberøvede.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, og kundgørelsens § 11, stk. 2, skal den frihedsbe-røvede ved visitationen fratages penge og værdigenstande samt i øvrigt alle genstan-de som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personereller på ting. Alle lommer skal tømmes, og vrangen skal vendes ud hvis det er muligt.Ved visitationen bør der så vidt muligt medvirke 2 polititjenestemænd til undersøgelseaf den frihedsberøvede.
Hvis omstændighederne tilsiger en visitation der kan krænke blufærdigheden, mådenne visitation kun foretages af personer af samme køn som den frihedsberøvede, jf.bekendtgørelsens § 10, stk. 3, og kundgørelsens § 11, stk. 3. Er det ikke muligt at
20/30
gennemføre en sådan visitation inden endelig detentionsanbringelse, foretages fore-løbigt en visitation efter stk. 2. Den frihedsberøvede skal herefter undergives et skær-pet tilsyn, jf. bekendtgørelsens § 15 og kundgørelsens § 24, indtil visitation som be-skrevet i bestemmelsernes stk. 3, 1. pkt., har fundet sted.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 4, og kundgørelsens § 12, stk. 3, skal politiet sørgefor at effekter der fratages den frihedsberøvede, holdes adskilt fra effekter der tilhørerandre frihedsberøvede.
Penge og værdigenstande samt navnene på de polititjenestemænd der har foretagetvisitationen, skal noteres i detentionsrapporten, jf. § 12, stk. 2, i kundgørelsen. Det erudtrykkeligt anført i bestemmelsen at det er tilstrækkeligt at anføre initialer eller tje-nestenummer hvis dette ikke kan medføre tvivl om hvem der har foretaget visitationen.Det skal også angives i detentionsrapporten hvis den pågældende ikke fratages effek-ter, jf. kundgørelsens § 12, stk. 1, sidste pkt.
Det fremgår af rapporterne at der i alle tilfælde er foretaget visitation, og i alle tilfældeer det sket efter kundgørelsens § 11, stk. 2.
I detentionsrapporten er der en rubrik til angivelse af tidspunktet for visitationen. Visi-tationen er foretaget inden eller i enkelte tilfælde samtidig med den foreløbige detenti-onsanbringelse (og inden lægeundersøgelsen).
I alle detentionsrapporterne er det med tjenestenummer og i enkelte tilfælde også mednavn (både fornavn og efternavn) angivet hvem der foretog visitation af den frihedsbe-røvede.
For god ordens skyld kan jeg til orientering oplyse at Justitsministeriet i forbindelsemed min inspektion af detentionen i Holbæk har udtalt at det efter Justitsministerietsopfattelse ikke er hensigtsmæssigt kun at notere et fornavn, men at både fornavn ogefternavn eller de initialer der bruges som identifikation i forbindelse med politietssagsstyringssystem, eller polititjenestemandens tjenestenummer, bør anføres.
Der har i ingen af tilfældene medvirket flere end 1 polititjenestemand ved visitationen.
Jeg foretager mig ikke noget i den anledning ud over at henvise til at der efter be-stemmelsen i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, ”så vidt muligt” skal medvirke 2 polititje-nestemænd ved visitationen.
21/30
Jeg har i den forbindelse også noteret mig at der som tidligere nævnt i rubrikken tilangivelse af hvem der visiterede den frihedsberøvede, er indsat tjenestenummer ognavn to gange.
Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder både et felt til afkrydsning hvis der erfrataget effekter, f.eks. penge, og et felt til afkrydsning hvis der ikke er frataget noget.Hvis der er frataget effekter, skal det angives hvilke effekter der er tale om. Ud forsidstnævnte er der i de anførte rapporter (fortrykt) henvist til side 2 (bagsiden). Her erindsat rubrikker til præcisering af beløb og effekter som er udfyldt i alle tilfælde.
Som tidligere nævnt mangler feltet i Rigspolitichefens detentionsrapport til angivelse afhvem der udleverede effekter, men der er et felt til notat om hvem der løslod den på-gældende. Jeg går ud fra at den der løslader, normalt også udleverer effekter.
For så vidt angår den manglende rubrik henviser jeg til min henstilling til politiet omfremover at anvende Rigspolitichefens detentionsrapport.
Under punktet om løsladelse på side 2 er der rubrikker til kvittering fra den anholdteog til eventuelle bemærkninger hvis den pågældende ikke ønsker at kvittere for mod-tagelsen.
Der er en kvittering fra den tilbageholdte i alle tilfælde for udlevering af effekter.
Kontakt med pårørende mfl.
Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen, og § 9, stk. 1, i kundgørelsen, skal den frihedsbe-røvede inden anbringelsen i detentionen gøres bekendt med retten til at få kontaktmed pårørende og/eller arbejdsgiver. Hvis den pågældende endvidere er frihedsberø-vet i anledning af et strafbart forhold, anvendes reglerne i Justitsministeriets cirkulæ-reskrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 – der nu er afløst af cirkulæreskrivelse nr. 9155af 18. marts 2010. Efter kundgørelsens § 9, stk. 2, skal det i detentionsrapporten note-res at den pågældende er vejledt i overensstemmelse med stk. 1.
Der er notat om at der er vejledt om retten til at få kontakt med pårørende eller ar-bejdsgiver i alle tilfælde. I 1 af tilfældene er navnet på en advokat nævnt.
22/30
Efter § 13 i bekendtgørelsen og kundgørelsens § 22, stk. 1, har vagthavende ansvaretfor at der føres et effektivt tilsyn med detentionsanbragte personer. Efter bekendtgø-relsens § 14, stk. 1, og kundgørelsens § 23, stk. 1, skal tilsyn ske ved fremmøde i de-tentionen så hyppigt som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligtmindst en gang hver halve time. Hvis den frihedsberøvede efter lægeundersøgelsener tilset to gange ved fremmøde, og hvis den pågældende ikke skønnes at være i entilstand der kræver at fremtidige tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efter-følgende tilsyn efter bestemmelsens stk. 2, ske via lytte- og overvågningsudstyr der ergodkendt af Rigspolitichefen til elektronisk overvågning. Selve anbringelsen udgør ik-ke et tilsyn i den forbindelse. Tilsvarende gælder lægeundersøgelsen (se bekendtgø-relsens § 14, stk. 2, sidste pkt., og kundgørelsens § 23, stk. 2, sidste pkt.).
Station Bellahøjs overvågningsudstyr (som jeg går ud fra er godkendt af Rigspolitiche-fen) omfatter bl.a. en farveskærm, og under inspektionen blev det oplyst at farver erbedre til at vise detaljer som f.eks. blod og opkast.Tilsyn via lytte- og overvågningsudstyr skal – ligesom tilsyn ved fremmøde – ske såhyppigt som den frihedsberøvedes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligtmindst en gang hver halve time, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, og kundgørelsens §23, stk. 3. Opstår der under denne form for tilsyn tvivl om den frihedsberøvedes til-stand, skal der straks iværksættes tilsyn ved fremmøde. Hvis der opstår mistanke omat den pågældende er så syg at det taler imod fortsat detentionsanbringelse, skal derstraks tilkaldes læge eller ambulance (bekendtgørelsens § 14, stk. 4, og kundgørel-sens § 23, stk. 4).
Når tilsyn ved fremmøde eller ved elektronisk overvågning er udført, skal det noteres idetentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemandder har udført tilsynet, jf. kundgørelsens § 25. Det skal efter bestemmelsen også anfø-res om tilsynet er sket elektronisk eller ved personligt fremmøde ved angivelse af Eeller F, jf. angivelsen i detentionsrapporten oven over tilsynsrubrikkerne.
I nærmere angivne tilfælde skal der ske et skærpet tilsyn med den frihedsberøvede.Det er f.eks. tilfældet i tiden indtil lægeundersøgelse har fundet sted, dvs. mens an-bringelsen er foreløbig, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4, og kundgørelsens § 10,stk. 2 og 3. Ved et skærpet tilsyn forstås efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og kund-gørelsens § 24, stk. 2, et tilsyn hvor den detentionsanbragte tilses hyppigere end engang hver halve time. Efter omstændighederne kan et skærpet tilsyn indebære kon-stant overvågning.
23/30
Et skærpet tilsyn kan kun ske ved fremmøde i detentionen, jf. bekendtgørelsens § 15,stk. 3, og kundgørelsens § 24, stk. 3. Er der iværksat et skærpet tilsyn, skal det note-res i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjeneste-mand der har udført tilsynet, jf. kundgørelsens § 25. Et skærpet tilsyn skal angives vedet S, jf. angivelsen i begge detentionsrapporter oven over tilsynsrubrikkerne.
Rigspolitichefen har i den tidligere nævnte rundskrivelse af 26. april 2006 (også) udtaltsig om fremgangsmåden ved tilsyn ved fremmøde.
I 4 af de 9 tilfælde er den side af detentionsrapporten der benyttes til notater om tilsyn,ikke vedlagt. Det drejer sig om alle anbringelserne den 14. november 2010, bortset fraanbringelsen med (omdøbt) j.nr. 0109-74221-00123-10. I de 4 tilfælde varede anbrin-gelserne mellem 2 timer og 17 minutter og 5 timer og 43 minutter.
Jeg beder om at få oplyst årsagen til at der ikke er vedlagt tilsynsnotater i disse tilfæl-de. Jeg går ud fra at der foreligger tilsynsnotater, og jeg beder om kopi heraf.
Da jeg ikke har modtaget tilsynsnotater i disse 4 tilfælde, indgår de ikke i gennemgan-gen nedenfor om tilsyn.
I 1 af de øvrige 5 tilfælde er der kun ét tilsynsnotat. Det er noteret som et elektronisktilsyn der fandt sted 5 minutterførden foreløbige anbringelse i detentionen – der sketesamtidig med indbringelsen til politistationen. Den pågældende blev ifølge rapportenløsladt 4 timer og 45 minutter efter anbringelsen i detentionen.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor der ikke er flere tilsynsnotater i dette tilfælde somdrejer sig om den ovenfor nævnte sag med j.nr. 0109-74221-00123-10. Da der kun erdet ene notat om tilsyn, og det er et notat om et tilsyn før den foreløbige anbringelse,indgår denne sag heller ikke i gennemgangen nedenfor, der herefter omfatter 4 sager.
Ved undersøgelse af spørgsmålet om overholdelse af bestemmelserne om tilsyn medde detentionsanbragte er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i tidspunktet forhenholdsvis den foreløbige og den endelige anbringelse i detentionen.
I alle tilfælde er både rubrikken til angivelse af tidspunktet for foreløbig anbringelse ogtil angivelse af tidspunktet for endelig anbringelse i detentionen udfyldt. Det gælderikke kun de sager der indgår i den videre gennemgang nedenfor, men også de andre
24/30
tilfælde. I 2 tilfælde er der noteret samme tidspunkt for den foreløbige og den endeligeanbringelse.
Jeg går ud fra at det er en fejl at det ikke er tidspunktet for lægeundersøgelsen, mentidspunktet for den foreløbige anbringelse der er noteret som tidspunktet for den ende-lige anbringelse i detentionen i disse 2 tilfælde.
Tilsyn under foreløbig anbringelse i detentionen (skærpet tilsyn)
Mens anbringelsen er foreløbig, skal der som tidligere nævnt føres et skærpet tilsynmed den anbragte, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4, og kundgørelsens § 10, stk. 3.Ved et skærpet tilsyn forstås som nævnt et tilsyn hvor den detentionsanbragte tilseshyppigere end en gang hver halve time. Disse tilsyn kan kun ske ved fremmøde i de-tentionen.
Lægeundersøgelsen fandt i 1 af de 4 tilfælde sted 15 minutter efter den foreløbige an-bringelse i detentionen.
Jeg foretager mig på den baggrund ikke mere vedrørende spørgsmålet om tilsyn un-der den foreløbige anbringelse i dette tilfælde.
I de øvrige tilfælde fandt lægeundersøgelsen sted mellem 25 og 35 minutter efter denforeløbige anbringelse i detentionen.
I 2 af de 3 tilfælde blev der ifølge detentionsrapporten ført tilsyn med den (foreløbigt)detentionsanbragte før lægeundersøgelsen fandt sted. Tilsyn fandt sted efter hen-holdsvis 6 og 18 minutter, og der var i begge tilfælde tale om tilsyn ved fremmøde. Til-synene er ikke noterede som skærpede tilsyn (S), men som tilsyn ved fremmøde (F).
Jeg har noteret mig at der blev ført skærpet tilsyn i disse 2 tilfælde under den foreløbi-ge anbringelse. Jeg henleder opmærksomheden på at sådanne tilsyn rettelig skal an-gives med S som skærpet tilsyn.
Det sidste tilfælde er det tilfælde hvor den foreløbige anbringelse varede 25 minutter.
25/30
Da et skærpet tilsyn efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og kundgørelsens § 24, stk.2, skal ske hyppigere end hver halve time, er det min opfattelse at det første tilsyn ef-ter den foreløbige anbringelse og indtil lægeundersøgelsen ikke først kan ske når derer gået hen mod en halv time. Da jeg går ud fra at der er tale om et enkeltstående til-fælde, giver det mig dog ikke anledning til at foretage mig mere.
Tilsyn under endelig anbringelse i detentionen
Der skete endelig anbringelse i detentionen i alle tilfælde, og tidspunktet for lægeun-dersøgelsen og tidspunktet for den endelige anbringelse i detentionen er det samme ialle 4 tilfælde.
3.7.2.1. Tidspunktet for det første tilsyn
Som nævnt ovenfor under pkt. 3.7, tæller tilsyn der er anført på tidspunktet for anbrin-gelsen og på tidspunktet for lægetilsynet, ikke med som tilsyn, jf. bekendtgørelsens §14, stk. 2, og kundgørelsens § 23, stk. 2. I 1 af de 4 tilfælde er det ene tilsynsnotatsammenfaldende med tidspunktet for lægetilsynet, og jeg ser derfor bort fra dette til-syn.Det første tilsyn efter den endelige anbringelse i detentionen blev i alle 4 tilfælde førtmindre end 30 minutter efter den endelige anbringelse i detentionen (mellem 15 og 28minutter efter den endelige anbringelse).
3.7.2.2. Tidspunktet for det sidste tilsyn
Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder en rubrik til notat om hvornår den de-tentionsanbragte er endeligt udtaget af detentionen. Denne rubrik, der er kommet til iforbindelse med den seneste ændring af rapporten, er ikke udfyldt i nogen af tilfælde-ne.Det er beklageligt at der ikke er notat i denne rubrik i nogen af tilfældene. Jeg går udfra at politiet fremover vil være opmærksom på også at udfylde denne rubrik.
Det fremgår heller ikke i øvrigt (af f.eks. tilsynsnotaterne) hvornår der er sket udtagel-se af detentionen.
26/30
Når tidspunktet for den endelige udtagelse af detentionen ikke er oplyst, må tidspunk-tet for sidste tilsyn vurderes i forhold til løsladelsestidspunktet som er oplyst i alle til-fælde.
Ved vurderingen af tidspunktet for det sidste tilsyn må det tages i betragtning at dermedgår tid til eventuelt toiletbesøg, udlevering af eventuelle inddragne effekter ogpenge mv., til vejledning af den detentionsanbragte og til eventuel afhøring.
I de 4 tilfælde gik der henholdsvis 33 minutter, 1 time og 10 minutter, 1 time og 50 mi-nutter og 5 timer og 50 minutter mellem det sidst noterede tilsyn og løsladelsen. Detsidste tilfælde drejer sig om den ene af de 2 detentionsanbringelser af unge under 18år (j.nr. 0109-84220-01999-10).
Det er beklageligt at der (i hvert fald) i det sidste tilfælde enten ikke er ført tilsyn medde pågældende helt frem til udtagelsen af detentionen, eller at der ikke er gjort notatom udførte tilsyn. Jeg beder om at få oplyst hvorfor der ikke er tilsynsnotater i dettetilfælde i tiden mellem den 13. november 2010, kl. 21.20 og frem til løsladelsen den14. november 2010, kl. 03.10.
3.7.2.3. Intervallet mellem tilsyn
Der er i alle 4 tilfælde kun notat om få tilsyn. I 2 tilfælde er der således kun henholds-vis 2 og 3 tilsynsnotater efter den endelige anbringelse, og i begge de andre tilfældekun 5 tilsynsnotater efter den endelige anbringelse. Tidspunkterne er i et vist omfangsammenfaldende da der er ført tilsyn med flere end én anbragt på samme tid.I 1 af de 4 tilfælde havde lægen skrevet at den pågældende skulle være under skær-pet tilsyn. Den detentionsanbragte blev tilset 20 minutter efter lægetilsynet og hereftermed intervaller på 35 minutter, 40 minutter, 45 minutter og 2 timer og 15 minutter. Dervar i alle tilfælde tale om tilsyn ved fremmøde. Løsladelse skete 1 time og 10 minutterderefter.
Det er beklageligt at alle tilsyn på nær ét i dette tilfælde er sket med intervaller på me-re end 30 minutter, og særligt beklageligt at der gik mere end 2 timer mellem 2 af til-synene. Da lægen desuden tilkendegav at der skulle føres et skærpet tilsyn i sagen,beder jeg samtidig om en udtalelse om hyppigheden af tilsyn i dette tilfælde der drejersig om en anbringelse med omdøbt j.nr. 0109-84220-02004-10.
27/30
5 af de i alt 10 tilsyn i de øvrige tilfælde er sket mindre end en halv time efter det for-udgående tilsyn. 4 tilsyn er sket mellem 35 og 45 minutter efter det forudgående tilsyn.Det sidste tilsyn er sket 2 timer og 30 minutter efter det forudgående tilsyn.
Det er beklageligt at der i 1 tilfælde gik mere end 2 timer mellem tilsyn. Jeg går ud fraat der er tale om enkeltstående tilfælde og foretager mig derfor ikke mere vedrørendedette forhold.
3.7.2.4. Noteringen af hvem der har foretaget tilsyn
Navnet på den polititjenestemand der har udført tilsynet, skal noteres i detentionsrap-porten, jf. kundgørelsens § 25, stk. 3. Det fremgår af bestemmelsen at det dog er til-strækkeligt at anføre initialer eller tjenestenummer hvis det ikke kan medføre tvivl omhvem der har foretaget tilsynet.Ved alle tilsynene er der anført tjenestenummer eller gentagelsestegn på de polititje-nestemænd der udførte tilsynet.
3.7.2.5. Karakteren af de udførte tilsyn
De 2 første tilsyn efter lægeundersøgelsen skal, som tidligere nævnt, ifølge bekendt-gørelsens § 14, stk. 2, og kundgørelsens § 23, stk. 2, ske ved fremmøde i detentio-nen. Det gælder uanset om der under den foreløbige detentionsanbringelse har været2 tilsyn ved fremmøde. Selve lægetilsynet kan ikke medregnes i de 2 tilsyn.Det er i alle tilfælde noteret hvilken type tilsyn der var tale om. Så vidt ses var 2 tilsynelektroniske (angivet ved ”E”), og alle andre tilsyn i de 4 tilfælde tilsyn ved fremmøde(angivet ved ”F”). At jeg skriver så vidt ses skyldes at det ikke er helt tydeligt om der ertale om et E eller et F, men umiddelbart synes der at være tale om et E.
De 2 tilsyn der så vidt ses var elektroniske, er begge første tilsyn efter lægeundersø-gelsen. Der er tale om 2 tilsyn der blev udført med 2 detentionsanbragte på samme tid(j.nr. 0109-61610-06898-10 og 0109-84220-01999-10).
Jeg går ud fra at politiet er opmærksom på at de første 2 tilsyn efter lægeundersøgel-sen skal ske ved fremmøde. Selv om der er tale om 2 ud af 4 tilfælde hvor det førstetilsyn så vidt ses er udført elektronisk, går jeg ud fra at der er tale om enkeltståendetilfælde. Jeg har i den forbindelse også noteret mig at alle andre tilsyn – herunder ef-terfølgende tilsyn – er sket ved fremmøde.
28/30
Der er ved alle tilsyn angivet bemærkninger i feltet hertil. I de fleste tilfælde er det no-teret at den pågældende var vågen, og i flere tilfælde også at der ikke var noget atbemærke (i.a.b). Der er også notat i et tilfælde om at den pågældende havde ondt iøjnene efter at have fået peberspray (hvilket også er nævnt i lægeerklæringen), og i etandet om at den detentionsanbragte kastede op.
Efter kundgørelsens § 26, stk. 5, skal tidspunktet for løsladelsen fremgå af detentions-rapporten og af POLSAS.
Løsladelsestidspunktet er som tidligere nævnt noteret i alle 9 tilfælde (både på forsi-den af detentionsrapporten og på side 2 i det afsnit som Københavns Politi har sat indi rapporten).
I det afsnit som Københavns Politi har sat ind, skal det krydses af om der er notat her-om i POLSAS, og det er sket i alle tilfælde.
Vejledning om klageadgang mv.
Efter § 17 i bekendtgørelsen og kundgørelsens § 26, stk. 2, skal den frihedsberøvedeefter udtagelse af detentionen vejledes om adgangen til at klage over detentionsan-bringelsen, om muligheden for at få en skriftlig begrundelse for anbringelsen og ommuligheden for alkoholafvænning og -behandling.Vejledning kan ske ved at udlevere Rigspolitichefens pjece ”Hvor går du hen, når dugår ud?” eller en lokal pjece med samme oplysninger, jf. kundgørelsens § 26, stk. 2.Særlige forhold kan dog gøre at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kanundlades. Jeg sigter her til tilfælde hvor den pågældende ved tidligere lejligheder harmodtaget vejledning, og til tilfælde hvor den detentionsanbragte udviser direkte mod-vilje mod at blive vejledt – eventuelt ved ikke at ville tage imod en pjece om alkoholaf-vænning og -behandling.
I detentionsrapporten skal det anføres at den pågældende er vejledt i overensstem-melse med de nævnte bestemmelser ved udlevering af pjece, jf. kundgørelsens § 26,stk. 3. Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder i overensstemmelse hermed enrubrik til angivelse af hvem der har udleveret en pjece til den frihedsberøvede i forbin-delse med løsladelsen.
29/30
Under inspektionen konstaterede jeg at der lå et oplag af Rigspolitichefens pjece i visi-tationsskranken.
I ingen af de 9 detentionsrapporter er rubrikken om udlevering af pjece udfyldt.
Selv om der lå et oplag af den nævnte pjece i visitationsskranken, kan jeg som følgeaf det manglende notat i alle tilfælde ikke umiddelbart lægge til grund at alle de deten-tionsanbragte fik udleveret en sådan pjece ved løsladelsen, eller fik tilbud herom.
Det fremgår heller ikke om nogen af de detentionsanbragte var gengangere som derefter det oplyste under inspektionen er mange af i detentionen på Station Bellahøj, ogom det i så fald i nogle af tilfældene er årsag til at der ikke er udleveret en pjece, ellerer givet tilbud herom.
Jeg kan på den anden side dog heller ikke lægge til grund at ingen af de detentions-anbragte fik udleveret pjecen, eller fik tilbud herom.
Jeg kan oplyse at jeg tidligere har udtalt at der i tilfælde hvor pjecen ikke udleveres,f.eks. fordi den pågældende ikke ønsker at modtage pjecen, eller fordi særlige forholdgør at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kan undlades, efter min opfattel-se bør gøres notat i rapporten om årsagen hertil. Det har Justitsministeriet tilsluttet sig,senest i sagen om min inspektion af detentionen i Glostrup.
Det er på denne baggrund beklageligt at pjecen enten ikke er udleveret i nogen af de9 tilfælde, eller at der ikke er gjort notat om udlevering af pjecen eller årsagen til atpjecen ikke er (tilbudt) udleveret.
For god ordens skyld gør jeg opmærksom på at der i tilfælde hvor pjecen ikke udleve-res, fortsat skal vejledes om klageadgang og om muligheden for at få en skriftlig be-grundelse, jf. detentionsbekendtgørelsens § 17 og kundgørelsens § 26, stk. 2, og gø-res notat herom, jf. detentionskundgørelsens § 26, stk. 3.
Da der i intet tilfælde er notat om vejledning efter disse bestemmelser, henstiller jeg tilKøbenhavns Politi at indskærpe pligten til vejledning og til at gøre notat herom over forpolitiet på Station Bellahøj. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i anledning af minhenstilling.
30/30
Opfølgning
Jeg beder om at Københavns Politis oplysninger mv. tilbagesendes gennem Rigspoli-tiet og Justitsministeriet, hvis bemærkninger jeg også beder om.Underretning
Denne rapport sendes til Station Bellahøj, Politidirektøren i København, Rigspolitiche-fen, Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg.Lennart FrandsenInspektionschef
