Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 204
Offentligt
Den 29. december 2011
Inspektion af detentionen på Station Cityden 14. december 2009ENDELIGJ.nr. 2010-4540-6180/PH
1/34
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .................................................................................................................. 22. Detentionslokalerne ................................................................................................... 33. Rapportgennemgang ................................................................................................. 63.1.3.2.Bestemmelser om detentionsanbringelse ................................................ 10Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-anbringelse, statistik mv. .......................................................................... 103.3.3.4.3.4.1.3.4.2.3.5.3.6.3.6.1.3.6.2.3.6.3.3.7.3.7.1.3.7.2.Grundlaget for detentionsanbringelsen .................................................... 14Lægeundersøgelse .................................................................................. 16Tidspunktet for tilkald af læge .................................................................. 18Tidspunktet for lægetilsyn ........................................................................ 20Oplysninger fra kriminalregisteret ............................................................ 21Fremstilling og visitation mv. .................................................................... 22Fremstilling ............................................................................................... 22Visitation mv. ............................................................................................ 23Kontakt med pårørende mfl...................................................................... 25Tilsyn ........................................................................................................ 25Tilsyn under foreløbig anbringelse i detentionen (skærpet tilsyn) ........... 27Tilsyn under endelig anbringelse i detentionen........................................ 29
3.7.2.1. Tidspunktet for det første tilsyn ................................................................ 303.7.2.2. Tidspunktet for det sidste tilsyn ................................................................ 303.7.2.3. Intervallet mellem tilsyn ............................................................................ 313.7.2.4. Noteringen af hvem der har foretaget tilsyn ............................................. 313.7.2.5. Karakteren af de udførte tilsyn ................................................................. 323.8.3.9.Løsladelsestidspunktet ............................................................................. 32Vejledning om klageadgang mv. .............................................................. 33
Opfølgning .. ................................................................................................................. 34Underretning ................................................................................................................. 34
2/34
Som led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 14. december 2010 in-spektion af detentionen på Station City. Samme dag inspicerede jeg detentionerne påStation Bellahøj og Station Amager.
Jeg har tidligere, den 9. januar 2001, foretaget inspektion af detentionen på StationCity (som dengang hed Station 1). Den 25. september 2001 afgav jeg en (endelig)rapport om denne inspektion der blev fulgt op i opfølgningsrapporter af 19. august og10. december 2002.
Jeg er desuden bekendt med at Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur ogUmenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (Torturkomitéen) besøgte bl.a.Station City i forbindelse med komitéens besøg i Danmark fra den 11. til den 20. fe-bruar 2008. Komitéen fandt at detentionscellerne generelt var acceptable, jf. komité-ens rapport af 24. juli 2008.
I forbindelse med inspektionen den 14. december 2010 bad jeg om rapportmateriale tilgennemgang. Rapportmaterialet gennemgås under pkt. 3.
Det blev under inspektionen den 14. december 2010 oplyst at der er indført en ordninghvorefter detentionerne tjekkes for skader hver gang de har været brugt. Hvis den fri-hedsberøvede har udøvet hærværk, vil der blive rejst et erstatningskrav over for denpågældende. Ordningen benyttes både på Station City, Station Bellahøj og StationAmager. Ordningen var startet på Station Bellahøj, hvor den havde været sat i bero ien periode, men nu var blevet indført igen, og den var ny på Station City. Ved min ef-terfølgende besigtigelse så jeg at der hænger et opslag om ordningen ved visitations-skranken, og jeg så også et skema der udfyldes i forbindelse med kontrol for skader.Det blev under inspektionen oplyst at det snart ville blive undersøgt hvordan ordnin-gen fungerer.
Jeg går ud fra at denne undersøgelse omfatter ordningen generelt på de 3 stationer,og jeg beder om at få oplyst resultatet af undersøgelsen.
3/34
Under inspektionen talte jeg også med ledelsen om et selvmordsforsøg der havdefundet sted på Station City ca. 1 år tidligere (den 11. december 2009), og om om-budsmandens behandling af denne sag. Efter aftale med Justitsministeriet modtagerombudsmanden underretning om alle sager af denne type.
Natten mellem den 26. og 27. august 2011 foretog 2 medarbejdere fra ombudsman-den og en afdelingslæge fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre etuvarslet besøg i bl.a. detentionen på Station City. Dette besøg skete som led i om-budsmandens arbejde som national forebyggende mekanisme i henhold til OPCATprotokollen som forudsætter at der foretages et antal uvarslede besøg. Den 24. no-vember 2011 er der givet en tilbagemelding til Københavns Politi om dette besøg medkopi til Rigspolitiet og Justitsministeriet.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Københavns Politi, Rigspolitietog Justitsministeriet for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med even-tuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anled-ning til. Rigspolitiet er i brev af 14. december 2011 kommet med en enkelt bemærk-ning der er indarbejdet i denne rapport. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra Kø-benhavns Politi og Justitsministeriet.
Der er ikke sket bygningsmæssige ændringer siden sidste inspektion. Om indretnin-gen af detentionslokalerne henviser jeg derfor til pkt. 1 i rapporten om den tidligere in-spektion (rapport af 25. september 2001). Heri er bl.a. anført følgende:”Detentionslokalerne er beliggende i stueplan på politistationen. Der er i alt syvdetentionslokaler på hver ca. seks m2. Indgang til lokalerne sker ad en bagind-kørsel (baggård).
Visitation inden anbringelse i detentionen foregår i et lille forrum ved indgangen tildetentionslokalerne. Her findes bl.a. en skranke og aflåselige skabe til opbeva-ring af de tilbageholdtes effekter mv. På væggen er der en white-board tavle tilnoteringer om benyttelse af venterum og detentionsrum, anledningen til den på-gældendes indsættelse, og om den pågældende er midlertidigt udtaget til læge-undersøgelse, afhøring eller andet. På vagthavendes kontor findes en tilsvarendewhite-board tavle hvor de samme oplysninger noteres, foruden yderligere oplys-ninger om identitet, tilstand (påvirkethed, sygdomme, andet), og sagsbehandler.
4/34
Denne tavle anvendes til den orientering der skal gives ved vagtskifte, jf. nu § 17,stk. 3, i Rigspolitichefens Kundgørelse II, nr. 55 af 27. juni 2001. (...)
Detentionslokalerne har grålige vægge og gråmalet betongulv. Der er endvidere ihvert af lokalerne en rist i gulvet. På gulvet er der anbragt en madras og et tæp-pe. Der er endvidere i loftet ventilationsskakte med fintmaskede gitre i. Opvarm-ning sker ved gulvvarme og varmeblæser.
I loftet er der indbygget et kamera. Der er endvidere en mikrofon og en højttaler.
På væggen er der en kaldeknap. Alle instrumenter blev afprøvet og virkede underinspektionen.
Belysningen består af to indbyggede lamper i loftet. Nogle steder var belysningenmat, andre steder temmelig skarp.
Der er i hvert lokale, bortset fra detentionslokale 1, et vindue i et indhak under lof-tet. Det består af 30 små ruder (3 x 10) i ’vaffelrillet’ glas så det ikke er muligt atkigge ind (eller ud) af vinduerne.
I hvert detentionsrum er det på gulv og væg påmalet med store sorte bogstaverog tal hvilket detentionslokale der er tale om.…”
Under inspektionen den 14. december 2010 så jeg (igen) indgangen til detentionen ogkonstaterede at det ikke er muligt for uvedkommende at overvære indbringelsen. Ind-gangen leder ind til et forrum med en bænk hvor der opbevares (rene og brugte) tæp-per. Da der havde været brugt strimler fra et mørt tæppe ved det ovenfor nævnteselvmordsforsøg, mærkede jeg på nogle af tæpperne; det gav ikke anledning til be-mærkninger. Jeg bemærkede at jeg gik ud fra at politiet er opmærksom på tæppernesstand og kasserer tæpper der ikke er i en acceptabel stand.
For god ordens skyld gentager jeg at jeg går ud fra at politiet er opmærksom på tæp-pernes generelle stand og sørger for at udskifte tæpper der ikke er i en acceptabelstand.
Det tilføjes for en ordens skyld at jeg er opmærksom på at det også vil være muligt atbenytte strimler fra eget tøj til selvmordsforsøg.
5/34
Fra forrummet kommer man ind i visitationslokalet, hvor detentionsrapporter lå frem-me på disken klar til udfyldelse. Ved løsladelsen lukkes de pågældende ud samme vejeller via en gang til en sidegade til Halmtorvet.Der er fortsat 7 detentionslokaler (og 7 venterum, heraf et ”fogedrum”). Der var ingen idetentionerne på inspektionstidspunktet.
2 af detentionslokalerne (D1 og D2) var istandsat kort tid før inspektionen. Gulvenevar nymalede og lugtede stadig af maling. Det blev oplyst at der ikke var aktuelle pla-ner om at istandsætte de øvrige detentionslokaler. Det blev i den forbindelse oplyst atpolitiet kontakter Københavns Politis egen bygningsafdeling når der er behov foristandsættelse, og at bygningsafdelingen herefter udfører arbejdet med at istandsæt-te. Når en detention skal males, sker det normalt mandag til onsdag hvor der ikke erså mange i detentionen som på de øvrige dage. Der kan males 2 rum om ugen.
D3 var ude af drift på inspektionstidspunktet. Det var markeret med en seddel i visita-tionsskranken. Gulvet i dette lokale trængte til istandsættelse. Gulvene i de øvrige de-tentionslokaler var også mere eller mindre ridsede.
På baggrund af OPCAT-enhedens iagttagelser under besøget natten mellem den 26.og 27. august 2011, lægger jeg til grund at gulvet i D3 er malet efter inspektionen. Jeggår i øvrigt på baggrund af det oplyste under inspektionen den 14. december 2010 udfra at der sker istandsættelse af detentionslokalerne når der er behov for det.
I D6 var gulvet lige ved indgangen klistret. Jeg går ud fra at gulvet blev vasket i forbin-delse med den almindelige rengøring af lokalerne der finder sted løbende.
Der er piktogram ved kaldeknappen i detentionslokalerne.
Station City havde på inspektionstidspunktet (modsat de andre stationer) stadig kunsort/hvid skærm til visuel overvågning, men Station City har siden hen modtaget enfarveskærm. Under min inspektion senere samme dag af detentionen på Station Bel-lahøj blev det oplyst at farver er bedre til at vise detaljer som f.eks. blod og opkast.Under inspektionen af Station City blev det også oplyst at der i forbindelse med detovenfor nævnte selvmordsforsøg – der blev opdaget på skærmen – havde været entekniker og se på et (så vidt jeg forstår andet) kamera der ikke fungerede optimalt, ogden visuelle overvågning skulle derfor være i orden. Min efterfølgende kontrol af over-
6/34
vågningsudstyret viste ingen problemer, bortset fra en lille klat på billedet fra D4 somjeg går ud fra stammer fra snavs på linsen i detentionslokalet.
Det blev i samme forbindelse oplyst at det er Rigspolitiet der står for udbedring af dettekniske udstyr. Rigspolitiet har oprettet en servicefunktion, og det har medført en klarforbedring af serviceniveauet. Hvis politiet konstaterer en teknisk fejl, kontakter dedenne funktion, og normalt sker der udbedring inden for meget kort tid (8 timer).
At det er svært at se detaljer på en sort/hvid skærm, fremgår også af oplysningerne iden nævnte sag om selvmordsforsøget den 11. december 2009 på Station City – dersom nævnt blev opdaget via overvågningskameraet.
Jeg har noteret mig at Station City nu også har en farveskærm til overvågning af dedetentionsanbragte.
2 af detentionslokalerne var som nævnt nyistandsatte på inspektionstidspunktet. Ved-ligeholdelsesstandarden af de øvrige detentionslokaler varierede, men bortset fra gul-vet i D3, der som nævnt ikke blev benyttet på inspektionstidspunktet, fremtrådte dealle i en rimelig god stand. Bortset fra gulvet i D6, som jeg som nævnt går ud fra ikkevar nået at blive rengjort endnu i forbindelse med den almindelige rengøring af deten-tionslokalerne, fremstod lokalerne også rengjorte på inspektionstidspunktet.
Jeg har således ingen (yderligere) bemærkninger til detentionslokalerne på StationCity. For så vidt angår rengøringen bemærker jeg at jeg er bekendt med at der harværet kritik af rengøringen på Station City, jf. en artikel i Dansk Politi nr. 8., 2010.
Som allerede nævnt bad jeg under inspektionen om rapportmateriale til gennemgang.Min anmodning omfattede rapporterne og øvrigt materiale om de sidste 10 detenti-onsanbringelser i detentionen på Station City forud for varslingen den 17. november2010. I forbindelse med min anmodning oplyste sektionslederen at han gennemgik de-tentionsrapporter efter at han startede som sektionsleder på Station City den 1. maj2010, og at han fandt mange fejl i dem. I oktober 2010 gennemgik han derfor på nyrapporter der viste at der fortsat var en del fejl. Han satte herefter en undervisning igang i udfyldelsen af detentionsrapporter der blev gennemført i løbet af november2010. En ny undersøgelse i slutningen af november havde vist at der nu stort set in-
7/34
gen fejl er mere. På denne baggrund besluttede jeg at ændre min anmodning til deførste 10 rapporter efter den 1. december 2010.
Jeg modtog herefter 10 detentionsrapporter om 10 anbringelser der alle fandt stedden 30. november 2010.
I 6 tilfælde var der imidlertid tale om anbringelse (af ædru personer) i venterum.
Den rapport som politiet på Station City har anvendt i sagerne, er en tilrettet version afRigspolitichefens detentionsrapport, jf. nærmere pkt. 3.2. Den anvendte rapport inde-holder også rubrikker til notat om indsættelse i venterum, og rapporten anvendes så-ledes også ved anbringelse af frihedsberøvede i venterum. Jeg går ud fra at det kanvære årsagen til at jeg også modtog (detentions)rapporter om anbringelse i venterum.
I 2 af de 4 tilfælde hvor der skete anbringelse i detentionen, var der også tale om an-bringelse af ædru personer. I det ene tilfælde er det for oven på rapporten udtrykkeligtpåført at der var tale om en venterumsanbringelse. Jeg går ud fra at det samme gørsig gældende i det andet tilfælde, og at der med andre ord var tale om at detentionenblev brugt som venterum i disse 2 tilfælde.
Detentioner må som udgangspunkt kun anvendes til berusede personer, jf. detenti-onsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, og detentionskundgørelsens § 34. Hvis detenti-onen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke berusede personer, finder be-stemmelserne i bekendtgørelsen og kundgørelsen ikke anvendelse.
Rigspolitiet har i en rundskrivelse af 26. april 2006 om bl.a. anbringelse af ikke beru-sede personer i politiets detentioner nævnt at Rigspolitiet ikke har indvendinger imodat politistationer der kun råder over mindre og utidssvarende venterum, i stedet efteren konkret vurdering anvender detentionerne til venterumsanbringelse. Det er dog igivet fald en betingelse at den tilbageholdte konkret har ønsket at blive tilbageholdt i etdetentionsrum i stedet for i et venterum.
I samme rundskrivelse og i en senere rundskrivelse af 12. januar 2011 om anvendelseaf venterum og detentioner til anbringelse af anholdte har Rigspolitiet anført at anbrin-gelse af ikke berusede personer i detentionen efter Rigspolitiets opfattelse alene kanfinde sted rent undtagelsesvist, f.eks. i ekstraordinære situationer hvor der er mangeanholdte og dermed ikke den fornødne venterumskapacitet, eller i tilfælde hvor det udfra en helt konkret vurdering af hensynet til en persons sikkerhed, f.eks. for at beskytteden pågældende i forhold til andre anholdte, findes rigtigst at anbringe den pågælden-
8/34
de i et detentionslokale. Det fremgår endvidere at politiet ved en sådan anbringelseskal tilstræbe at anbringelsen bliver så kortvarig som mulig.
Detentioner kan således efter en konkret vurdering anvendes som venterum selv omder er et ledigt venterum, hvis det anses for mere hensigtsmæssigt fordi venterumme-ne er små og utidssvarende. Det er dog en betingelse at den frihedsberøvede sam-tykker til denne anbringelse. Derudover kan detentioner rent undtagelsesvist anven-des som venterum (uden den pågældendes samtykke) hvis der ikke er et ledigt vente-rum, eller hvis det af hensyn til den frihedsberøvedes sikkerhed anses for mest hen-sigtsmæssigt at placere vedkommende i detentionen.
Det er ikke nævnt i rapporterne i de 2 tilfælde hvad der var årsagen til at der skete an-bringelse i detentionen i stedet for i venterum, men som nævnt omfattede de 10 rap-porter som jeg modtog, 10 anbringelser der fandt sted samme dag, heraf 8 vente-rumsanbringelser. Det fremgår af rapporterne at alle de frihedsberøvede var tilbage-holdt samtidig i en periode. Da Station City som nævnt i pkt. 2 kun råder over 7 vente-rum (jf. også en statusrapport af 1. december 2006 som jeg tidligere har modtaget fraRigspolitiet), går jeg ud fra at anbringelsen i detentionen i de 2 tilfælde er sket fordi derikke var et ledigt venterum.Min (skriftlige) anmodning om rapportmateriale omfattede 10 ”detentionsanbringelser idetentionen på Station City”. Med ”detentionsanbringelser” sigtede jeg til anbringelseaf berusere i detentionen. Min anmodning omfattede således hverken anbringelser iventerum eller venterumsanbringelser i detentionen.
Jeg beklager hvis det ikke tilstrækkeligt tydeligt fremgik at jeg kun ønskede rapporterom anbringelse af berusere i detentionen.
Da det materiale som jeg havde modtaget, kun omfattede 2 (egentlige) detentionsan-bringelser, indhentede jeg efterfølgende yderligere rapporter om anbringelse i detenti-onen. Jeg valgte ikke at lade de 2 rapporter om anbringelse i detentionen den 30. no-vember 2010 indgå i min gennemgang, men bad (som aftalt under inspektionen) omde første 10 rapporter efter den 1. december 2010 om anbringelse i detentionen.
Jeg modtog herefter 10 rapporter om anbringelse i detentionen efter den 1. december2010.
9/34
En af de 10 anbringelser i detentionen angår en person der var ædru, men der er satkryds i rubrikken om detentionsanbringelse og ikke i rubrikken om venterumsanbrin-gelse. Det drejer sig om en anbringelse den 4. december 2010 med omdøbt j.nr.0108-84220-02120-10 hvor årsagen til frihedsberøvelsen var tyveri. Der er tale omanbringelse af en person der var 16 år på tidspunktet for anbringelsen i detentionen.Det fremgår også af rapporten at den pågældende var udlænding uden postadresseog (de fire sidste cifre i) personnummer. I øverste højre hjørne på forsiden af blanket-ten er der påført et stort E. Af lægeerklæringen fremgår det at den pågældende hver-ken talte dansk, engelsk eller tysk, men de særlige rubrikker ved detentionsanbringel-se af udlændinge der findes i Station Citys detentionsrapport, er ikke udfyldt. Detsamme gælder de særlige rubrikker til notat når der er tale om anbringelse af 12-17årige i detentionen, hvor der skal gøres notat om underretning af socialforvaltning,forældremyndighedsindehaver eller andre (jf. detentionsbekendtgørelsens § 8).
Da den pågældende var ædru, går jeg ud fra at der (ligesom i de ovennævnte tilfælde)var tale om en venterumsanbringelse i detentionen. Jeg beder om at få oplyst om deter rigtigt forstået.
Da der var tale om anbringelse af en 16-årig der hverken forstod dansk, engelsk ellertysk, beder jeg desuden om nærmere oplysninger om politiets kommunikation medden unge under frihedsberøvelsen og om politiets overvejelser med hensyn til under-retning af (bl.a.) forældremyndighedshaver (jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2007om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere). Jeg er, som det fremgår, op-mærksom på at politiet ikke var i besiddelse af en adresse på den pågældende.Jeg beder også om at få oplyst hvad det påførte ”E” betyder.
Da jeg indtil videre lægger til grund at der var tale om en venterumsanbringelse i de-tentionen, og min anmodning om ”detentionsanbringelser” som tidligere nævnt kunsigtede til berusere i detentionen, indgår denne anbringelse ikke i min gennemgang afrapporter nedenfor.
De 9 anbringelser der herefter indgår i min undersøgelse, fandt sted den 1., 2., 3. og4. december 2010. Der var 3 anbringelser både den 1. og 2. december 2010, 2 an-bringelser den 3. december 2010 og 1 anbringelse den 4. december 2010.
Foruden selve detentionsrapporten har jeg modtaget lægeerklæringer, udskrifter frakriminalregisteret og attestationer af vagtlægeydelser.
10/34
Bestemmelser om detentionsanbringelse
Bestemmelser om detentionsanbringelse findes dels i politiloven (lov nr. 444 af 9. juni2004 om politiets virksomhed), dels i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 988 af 6.oktober 2004 om detentionsanbringelse (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1419 af13. december 2006 og bekendtgørelse nr. 565 af 25. maj 2010). Endvidere findes derregler om detentionsanbringelse i Rigspolitichefens kundgørelse II, nr. 55, af 2. febru-ar 2006 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner (bekendtgørelsenr. 9723).
Detentionsbekendtgørelsen indeholder regler om bekendtgørelsens anvendelsesom-råde (fortrinsvis i form af henvisning til politilovens regler), om frihedsberøvelse, trans-port og indbringelse af berusede personer til politistationerne, om fremgangsmådenved detentionsanbringelse (herunder lægeundersøgelse af og tilsyn med detentions-anbragte) og om løsladelse efter detentionsanbringelse, klagevejledning mv. Be-kendtgørelsens regler er relativt detaljerede og er i vidt omfang sammenfaldende medreglerne i Rigspolitichefens detentionskundgørelse.
De nærmere regler i politiloven, bekendtgørelsen og kundgørelsen er gennemgåetnedenfor i forbindelse med fremlæggelsen af resultatet af min undersøgelse af de sa-ger om detentionsanbringelse som jeg har modtaget.
Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-
anbringelse, statistik mv.
Rigspolitichefen har udfærdiget en detentionsrapport, blanket P 152, som er bilag 1 tildetentionskundgørelsen. Efter ikrafttrædelsen af kundgørelsen af 2. februar 2006 erdet blevet obligatorisk at anvende denne detentionsrapport, jf. pkt. 3 i Rigspolitiche-fens rundskrivelse af samme dag til alle politikredse. Rapportblanketten er tilgængeligi POLSAS.Alle rapporterne er udfærdiget på blanket ”P 152 (01/06 POLSAS)”, men som tidligerenævnt er der tale om en tilrettet version af Rigspolitichefens detentionsrapport (blanketP 152). Som også tidligere nævnt indeholder den anvendte blanket også rubrikker tilnotat om indsættelse i venterum da den også anvendes ved anbringelse af frihedsbe-røvede i venterum.
Blanketten er også tilrettet på enkelte andre punkter i forhold til den blanket P 152 derer bilag til detentionskundgørelsen. Rubrikken ”Fremstillet for vagthavende …” er ikkemed i blanketten. Der er indføjet en rubrik til afkrydsning hvis den pågældende var
11/34
ædru, og en rubrik til notat hvis der har været anvendt håndjern og/eller alkometer.Rubrikken ”Anbragt foreløbigt i detentionen” er ændret til ”Anbragt idetention
(D)venterum
(V) …” Rubrikken ”Effekter udleveret af” findes ikke (og rubrikker til kvitte-ring for udlevering af effekter mv. er flyttet til side 2, jf. nedenfor). På side 2 er indføjetet afsnit til præcisering af effekter der er frataget den frihedsberøvede, som der henvi-ses til i rubrikken om effekter på side 1. Efter dette afsnit er der indføjet et afsnit til no-tater hvis der er tale om en udlænding (tolk – sprog) og om eventuel forplejning mv. Iforlængelse heraf er der rubrikker til kvittering fra den ”anholdte” for udlevering af ef-fekter og til eventuelle bemærkninger hvis den pågældende ikke ønsker at kvittere.Der er også rubrikker til notater om hvem der har løsladt den pågældende og hvornår,og til notater om eventuel overførsel til fængsel eller andet samt en rubrik til afkryds-ning om opdatering i POLSAS.
Der er desuden en anden side til notater om tilsyn end den der indgår i Rigspolitiche-fens detentionsrapport. Denne side bærer overskriften ”Tilsyn med detentions- og ven-terumsanbragte”. Foroven er der felter til notat om j.nr., AP.nr, hvilket venterum ellerdetentionsrum der har været anvendt, ugedag, dato og tjenestenummer på den ansat-te. Rubrikkerne til notat om udførte tilsyn er lodret fortrykt skiftevis ½ time og hel timeud fra hvilke der skal gøres notat om (det nøjagtige) tidspunkt for tilsyn, lægetilsyn,bemærkninger og initialer/stempel. Det fremgår ikke – i modsætning til blanket P 152– at der skal gøres notat om hvorvidt tilsynet er sket ved fremmøde (F), elektronisk (E)eller som skærpet tilsyn (S). Der er heller ikke en rubrik til notat om hvornår den på-gældende er endeligt udtaget af detentionen.
Station Bellahøj har også anvendt en tilrettet version af Rigspolitichefens blanket P152, der dog er mindre tilrettet end den blanket som Station City har anvendt. StationAmager har anvendt Rigspolitichefens blanket, men har samtidig anvendt en AP-blanket der skal udfyldes ved siden af, og som bl.a. indeholder det afsnit om effekterder er indsat i de rapporter som Station City og Station Bellahøj anvender.
Som nævnt ovenfor er det efter ikrafttrædelsen af kundgørelsen af 2. februar 2006blevet obligatorisk at anvende Rigspolitichefens detentionsrapport, jf. pkt. 3 i Rigspoli-tichefens rundskrivelse af samme dag til alle politikredse. Det er heri også udtrykkeligtnævnt at lokalt udarbejdede blanketter ikke længere kan anvendes. Tidligere kunnepolitikredsene udfærdige en lokal blanket hvis politiet ønskede det på grund af lokalebehov, men en sådan blanket skulle indeholde (mindst) de samme oplysninger somde oplysninger der fremgår af Rigspolitichefens detentionsrapport, jf. Rigspolitichefensrundskrivelse af 28. juni 2001.
12/34
Efter min opfattelse må en tilrettet udgave af Rigspolitichefens detentionsrapport lige-stilles med en lokal udarbejdet blanket, også selv om der kun måtte være tale om attilføje rubrikker til yderligere oplysninger og/eller ændre i formuleringen i de rubrikkerder findes i Rigspolitichefens detentionsrapport; som nævnt ovenfor er der dog ikkekun tale om tilførsel af yderligere rubrikker og omformulering i den tilrettede rapportsom Station City har anvendt.
Derimod vil der ikke være noget til hinder for at politiet ved siden af detentionsrappor-ten har endnu en blanket der skal udfyldes med flere eller uddybende oplysninger.
Jeg henstiller på denne baggrund til Københavns Politi at sørge for at politiet på Stati-on City fremover anvender Rigspolitichefens detentionsrapport ved detentionsanbrin-gelser dette sted. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af minhenstilling.
Jeg beder desuden om Rigspolitichefens og Justitsministeriets bemærkninger til detforhold at Station City også anvender (en tilrettet udgave af) blanket P 152 ved an-bringelse i venterum.
Rigspolitichefens blanket P152 forudsætter angivelse af en lang række (obligatoriske)oplysninger.
Det fremgår af § 4 i kundgørelsen at alle relevante punkter i detentionsrapporten skaludfyldes, og at det skal ske i tilslutning til de foretagne dispositioner og observationer.Dette er udtrykkeligt fremhævet øverst på rapportens forside lige under rapportover-skriften.
Med én generel og ellers kun ganske få undtagelser er alle punkter udfyldt i alle rap-porterne, og jeg går ud fra at det er sket i tilslutning til de foretagne dispositioner ogobservationer.Politiets Statistik – årstabeller der findes på politiets hjemmeside (www.politi.dk) – in-deholdt tidligere oplysninger om antal detentionsanbringelser af spirituspåvirkede per-soner og indbringelser til forsorgshjem eller lignende i de enkelte politikredse.
Det blev under inspektionen den 14. december 2010 oplyst at der er langt færre de-tentionsanbringelser nu end tidligere da flere (efter udsendelsen af den nye kundgø-relse i 2006) køres hjem. Politiet er dog opmærksom på ikke at køre for mange hjem.
13/34
Det blev samtidig oplyst at Station City har ca. dobbelt så mange indsættelser i deten-tionen som Station Amager og ca. 25 pct. flere indsættelser end Station Bellahøj.Mange af de detentionsanbragte er gengangere.
I Rigspolitichefens rundskrivelse af 2. februar 2006 til den nugældende detentions-kundgørelse er det anført at frihedsberøvelse som udgangspunkt sker med henblik påhjemtransport. I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til den tidligere kundgø-relse var det også anført at politiet i stigende omfang skal bringe den berusede hjem. Irundskrivelsen til den nugældende kundgørelse er det udtrykkeligt anført at der kunkan ske detentionsanbringelse hvis andre foranstaltninger ikke findes tilstrækkeligeeller egnede.
Jeg beder Københavns Politi om at oplyse antallet af detentionsanbringelser og hjem-bringelser i 2010, fordelt på de enkelte stationer i København. Jeg beder desuden omstatistisk materiale til belysning af det omtalte fald i antallet af detentionsanbringelser.
I Rigspolitichefens følgebrev af 28. juni 2001 til den tidligere kundgørelse var det an-ført at politikredsene mere generelt burde undersøge om der i den enkelte kreds fin-des forsorgshjem eller lignende som på forsvarlig måde kan tage sig af den frihedsbe-røvede.
Jeg går ud fra at der har været foretaget en sådan undersøgelse, og jeg beder Kø-benhavns Politi om at oplyse hvilke forsorgshjem politiet i København har mulighed forat anvende til denne opgave.
Jeg beder endvidere Københavns Politi om at oplyse hvor mange berusede personerder (for hele politikredsen) blev bragt til sygehus, forsorgshjem eller lignende i 2010,og om dette tal afviger væsentligt fra tidligere år.
I Rigspolitichefens detentionsrapport er der rubrikker til afkrydsning af om den friheds-berøvede blev transporteret til hjemmet, overgivet til andre som på forsvarlig vis kunnetage sig af den pågældende, indbragt til hospital, indbragt til forsorgshjem eller lignen-de, eller indsat i politiets detention. Den detentionsrapport som Station City har an-vendt, indeholder som tidligere nævnt også en rubrik til afkrydsning hvis der er sketanbringelse i venterum.
14/34
Jeg har kun bedt om rapporter om anbringelse i detentionen, og ingen af de rapportersom jeg har modtaget, vedrører (derfor) personer som er blevet bragt til hjemmet, sy-gehus, forsorgshjem eller lignende.
Jeg går ud fra at politiet er opmærksom på at der skal udfærdiges detentionsrapporterogså i disse tilfælde, jf. også rubrikkerne til notat herom i rapporten. Jeg foretager migikke mere vedrørende dette spørgsmål.
Grundlaget for detentionsanbringelsen
Efter politilovens § 11, stk. 1, skal politiet tage sig af personer der er ude af stand til attage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende og/ellerbedøvende midler, og som træffes under forhold der indebærer en fare for de pågæl-dende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed (berusede personer).Politiet skal efter lovens § 11, stk. 4, tage stilling til om de pågældende skal tilbage-holdes, f.eks. med henblik på indsættelse i detentionen. Indsættelse i detentionen kankun ske hvis overgivelse til andre, f.eks. hjemmet, eller indbringelse til hospital, for-sorgshjem eller lignende, ikke findes tilstrækkelig til at afværge faren (bekendtgørel-sens og kundgørelsens § 2, stk. 1 og 2). Personer der er tilbageholdt af politiet af an-dre grunde end beruselse, må (som tidligere nævnt) som udgangspunkt ikke anbrin-ges i detentionen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og kundgørelsens § 34, stk. 1. Hvisdetentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke-berusede personer, finderbekendtgørelsen ikke anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 2. pkt., og kundgø-relsens § 34, stk. 2.
Politiloven, detentionsbekendtgørelsen og kundgørelsen indeholder særlige regler omdetentionsanbringelse af børn, og detentionsrapporten indeholder (som alleredenævnt) særlige rubrikker til brug ved detentionsanbringelse af de 12-17 årige. Efterdetentionsbekendtgørelsens § 8 skal forældremyndighedens indehaver og de socialemyndigheder uopfordret underrettes om frihedsberøvelsen hvis den frihedsberøvedeer under 18 år.
Årsagen til frihedsberøvelsen er angivet i alle tilfælde. I 4 af de 9 tilfælde er angivetforskellige strafbare forhold. I 1 tilfælde er anført politiloven og i 2 tilfælde ordensbe-kendtgørelsen (idet jeg går ud fra at ”OBG” sigter hertil). I de 2 sidste tilfælde er anførthenholdsvis udlændingeloven og beruser.
Det fremgår af detentionsrapporten i øvrigt (rubrikkerne til afkrydsning om påvirkning)at 8 af de 9 frihedsberøvede var påvirket af alkohol og i det ene af disse tilfælde også
15/34
af andre berusende og/eller bedøvende midler. I det sidste tilfælde er der kun krydsetaf i rubrikken ”andet (skader, spor)” hvor der ved siden af er anført narko. Det drejersig om en anbringelse den 1. december 2010 med j.nr. 0108-84111-00830-10.
Jeg beder om at få oplyst om der hermed sigtes til at den pågældende var påvirket afnarko, og i bekræftende fald hvorfor der så ikke i stedet (eller tillige) er sat kryds i ru-brikken om påvirkethed af andre berusende og/eller bedøvende midler.
I 4 af de 8 tilfælde blev den frihedsberøvede skønnet påvirket i middel grad og i de re-sterende 4 tilfælde i let grad.
Ved en dom af 21. december 2005 ved Retten i Randers blev det statueret at en an-bringelse i detentionen havde været ulovlig. Den pågældende havde været beruset imiddel grad. Ifølge retten havde der imidlertid ikke været grundlag for at fastslå at denpågældende ikke havde kunnet tage vare på sig selv, eller at han havde været til farefor andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed på en sådan måde at det varnødvendigt med detentionsanbringelse. Statsadvokaten i Aalborg ankede sagen, menanken blev afvist af Vestre Landsret da statsadvokaten ikke er tillagt beføjelser i ensådan sag uden for strafferetsplejen, jf. retsplejelovens § 468, og da statsadvokatenheller ikke efter de almindelige regler om rettergangsfuldmægtige i retsplejelovens ka-pitel 25 har adgang til at repræsentere politimesteren (nu politidirektøren). Dommen(og landsrettens kendelse) kan ses i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, s. 2491.
Ved en tidligere dom af 7. september 1995 fandt Østre Landsret at en detentionsan-bringelse måtte medføre erstatningspligt. Selv om den detentionsanbragte var spiri-tuspåvirket og ophidset, fandt retten ikke grundlag for at fastslå at han havde balance-besvær eller i øvrigt ikke kunne tage vare på sig selv. Denne dom kan ses i Ugeskriftfor Retsvæsen 1996, s. 21.
I 4 tilfælde er det som nævnt afkrydset at den frihedsberøvede (kun) var påvirket i letgrad.Jeg kan til orientering oplyse at jeg tidligere – i sagen om min inspektion den 7. de-cember 1999 af detentionen i Køge – har bedt politimesteren og Justitsministeriet omudtalelser om retsgrundlaget for at detentionsanbringe en person der blev skønnetpåvirket af alkohol i let grad, og som havde været involveret i husspektakler. Politime-steren oplyste bl.a. at retsgrundlaget for detentionsanbringelsen var en kombination afden dagældende § 108 i retsplejeloven om politiets opgaver (der er erstattet af lov om
16/34
politiets virksomhed), nødret og den pågældendes spirituspåvirkning. Politimesterenoplyste endvidere at det på baggrund af mandens ødelæggelser i hjemmet sammen-holdt med spirituspåvirkningen − og for at hindre ham i at tage hjem og fortsætte bal-laden og ødelæggelserne − blev besluttet at lade ham overnatte i detentionen og førstløslade ham når han skønnedes ædru. Justitsministeriet udtalte bl.a. at anbringelse idetention kun må ske i tilfælde hvor det skønnes strengt nødvendigt, og henviste bl.a.til at dette fremgik klart af den (på daværende tidspunkt) nye bestemmelse i § 1, stk.1, i den reviderede kundgørelse om detentionsanbringelse som trådte i kraft den 1.august 2001. Jeg forstod myndighedernes udtalelser sådan at husspektakler i sig selvikke gav grundlag for anbringelse i detention. Grundlaget for anbringelsen af den på-gældende var en antagelse om spirituspåvirkning i let grad kombineret med fare forden pågældende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed. Jeg foretogmig derfor ikke mere.
Jeg har ikke fundet grundlag for at undersøge om betingelserne i bekendtgørelsensog kundgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter detentionsanbringelse kun kan ske hvis mindreindgribende foranstaltninger ikke anses for tilstrækkelige, har været opfyldt i de enkel-te tilfælde, herunder de 4 tilfælde hvor den frihedsberøvede blev skønnet påvirket i letgrad.
Jeg foretager mig således ikke mere vedrørende spørgsmålet om grundlaget for de-tentionsanbringelserne i de konkrete tilfælde, men bemærker generelt at jeg går ud fraat politiet er opmærksom på at en beruset person kun kan detentionsanbringes hvisbetingelserne i bekendtgørelsens og kundgørelsens § 2, stk. 2, er opfyldte.
Efter bekendtgørelsens § 9 skal der ved alle detentionsanbringelser ske lægeunder-søgelse.
Lægetilsyn skal efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, og kundgørelsens § 13, stk. 1, fo-retages enten ved tilkald af læge/vagtlæge eller ved undersøgelse på skadestue, altefter hvad der under hensyn til tid og afstand må anses for mest hensigtsmæssigt.
Under inspektionen af Station City blev det oplyst at der er en fælles ordning med læ-getilsyn af detentionsanbragte (og andre frihedsberøvede hvor der er behov for enlæge) for alle politistationerne i København. I ordningen deltager 10-15 læger der skif-tes til at have vagt, og som kan tilkaldes centralt. Når der anbringes nogen i detentio-nen (eller der er brug for en læge til f.eks. blodprøvetagning), ringer politiet og oplyser
17/34
hvad der skal bruges læge til. Der sendes herefter en læge ud fra en vagtliste. Ord-ningen fungerer udmærket, men der kan dog være ventetid hvis der kommer et opkaldom læge kort tid efter at der er sendt en læge til en af de andre detentioner.
Der var lægetilsyn i alle sagerne, som er foretaget af 6 forskellige læger.
Lægeundersøgelse skal efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 9 og kundgørel-sens § 13, stk. 1, ske inden ”endelig” anbringelse i detentionen. Indtil den frihedsberø-vede er lægeundersøgt, er anbringelse i detentionen således foreløbig, og der skal iden periode føres et skærpet tilsyn med den pågældende, jf. bekendtgørelsens § 9,stk. 3 og 4, og kundgørelsens § 10, stk. 2 og 3.
Tidspunkt for lægeundersøgelse, lægens navn og (et kort referat af) lægens bemærk-ninger skal anføres i detentionsrapporten, jf. kundgørelsens § 13, stk. 3. I bestemmel-sen er det præciseret at det altid (dvs. som minimum) skal angives om lægen finder atder er noget helbredsmæssigt til hinder for anbringelse af den pågældende i detentio-nen. I Rigspolitichefens detentionsrapport er der en rubrik til afkrydsning herom.
Tidspunktet for lægeundersøgelsen og lægens navn fremgår af rapporten i 7 af de 9tilfælde, og der er sat kryds i den nævnte rubrik i disse 7 tilfælde. I det ene af de øvri-ge 2 tilfælde er der sat en streg i (bl.a.) rubrikkerne til angivelse af tidspunktet for læ-getilsyn i detentionsrapporten. Tidspunktet for lægeundersøgelsen og lægens navnfremgår dog af lægeerklæringen i både dette og det andet tilfælde.
Da der er tale om manglende udfyldelse af rubrikkerne om lægeundersøgelse i deten-tionsrapporten i enkeltstående tilfælde, giver det mig ikke anledning til at foretage migmere. Jeg har heller ikke fundet anledning til at undersøge hvorfor der i det ene tilfæl-de er sat streger i (bl.a.) rubrikkerne om tidspunktet for lægeundersøgelse selvom dervar lægeundersøgelse i dette tilfælde.
Hvis lægen ønsker at afgive skriftlige bemærkninger, skal det ske på blanket P153 (bi-lag 2 til kundgørelsen) der er udarbejdet af Den Almindelige Danske Lægeforening (nuLægeforeningen) og Rigspolitichefen, jf. § 14 i kundgørelsen samt Rigspolitichefensrundskrivelse af 2. februar 2006. Denne blanket er udfyldt i alle sagerne.
18/34
Tidspunktet for tilkald af læge
Tidspunktet for tilkald af læge skal ligeledes anføres i detentionsrapporten, jf. kundgø-relsens § 6, stk. 1, sidste pkt. Det er noteret i alle tilfælde.
Der er hverken i bekendtgørelsen eller kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmel-ser inden for hvilke der skal ske tilkald af læge. Derimod er det i bekendtgørelsens §5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1, anført at politiet under transporten til politi-stationen skal underrette vagthavende om tilbageholdelsen. Den vagthavende skalherefter – dvs. allerede mens politiet er på vej til politistationen med den berusede, ogifølge de nævnte bestemmelser uden unødigt ophold – tilkalde en læge med henblikpå lægeundersøgelse af den frihedsberøvede.Bestemmelserne om at tilkald skal ske ”uden unødigt ophold” har til formål at afkortetiden indtil lægetilsyn kan udføres, jf. pkt. 3, sidste afsnit, i Rigspolitichefens følgebrevaf 28. juni 2001 til den tidligere kundgørelse. Det fremgår dog at den ovennævnte re-gel ikke gælder hvis transporttiden er af ”kortere varighed”, jf. bekendtgørelsens § 5,stk. 1, sidste pkt., og kundgørelsens § 6, stk. 1, 3. pkt. Rigspolitichefen har i rundskri-velsen af 2. februar 2006, pkt. 4, fremhævet at denne undtagelse kun gælder når”transporttiden er meget kort”.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er at det skal vurderes om det er for-svarligt at anbringe den detentionsanbragte i detentionen (eller lade vedkommendeforblive dér), eller om den pågældende eventuelt skal behandles på sygehus, hos læ-ge eller lignende, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2, og kundgørelsens § 13, stk. 2. Det-te forudsætter at tilkald af læge sker snarest muligt efter underretningen af vagtha-vende, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, 1. pkt. og kundgørelsens § 6, stk. 1, 2. pkt.(uden unødigt ophold) – med henblik på at lægeundersøgelse af den detentionsan-bragte kan ske ”hurtigst muligt” efter indbringelsen, jf. pkt. 4 i rundskrivelsen af 2. fe-bruar 2006.
Tidspunktet for underretningen af vagthavende (under transporten, jf. bekendtgørel-sens § 5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1) er ikke angivet i nogen tilfælde, og derskal ifølge kundgørelsen heller ikke gøres notat herom.
Det er derfor ikke muligt at se hvor lang tid der gik fra underretningen af vagthavendetil tilkaldet af læge.
19/34
Der er notat om tidspunktet for indbringelsen i alle tilfælde og – som nævnt – om tids-punktet for lægetilkald i alle tilfælde. Lægetilkald skete i alle tilfælde efter indbringel-sen.
Tidspunktet og stedet for tilbageholdelsen fremgår af alle rapporterne. Det fremgårheraf at der gik mellem 6 og 16 minutter fra tilbageholdelsen til indbringelsen.
Jeg går ud fra at det forhold at der først skete tilkald af læge efter indbringelsen, kanhave sammenhæng med den korte tid der gik fra anholdelsen til indbringelsen, jf. be-stemmelsen om transporttid af ”kortere varighed” i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, sidstepkt., og kundgørelsens § 6, stk. 1, 3. pkt.
Da der imidlertid i alle tilfælde først er sket lægetilkald efter indbringelsen, henlederjeg politiets opmærksomhed på pkt. 4 i Rigspolitichefens rundskrivelse af 2. februar2006. Her er det fremhævet at undtagelsen med hensyn til tilkald af læge før indbrin-gelsen kun gælder når transporttiden er ”meget kort”, og at der i hvert enkelt tilfældebør foretages en konkret vurdering af varigheden af transporttiden.
Tilkald af læge skete i 8 af de 9 tilfælde mellem 7 og 15 minutter efter indbringelsen. Idet sidste tilfælde, der vedrører en af anbringelserne den 3. december 2010, gik der45 minutter fra det angivne tidspunkt for indbringelsen til tilkaldet af læge. På side 1 irapporten om denne anbringelse er det noteret at den pågældende blev indbragt kl.20.15, men i rubrikkerne på side 2 om løsladelse mv. er det noteret at der skete over-førsel til ”City” kl. 20.50. Jeg forstår det sådan at den pågældende (der blev anholdt i”Trafikhallen”) i første omgang blev indbragt til en anden politistation hvorfra han kl.20.50 blev overført til Station City. Hvis jeg har ret i denne antagelse, blev der i dettetilfælde tilkaldt læge 10 minutter efter indbringelsen til Station City.
Jeg har ikke fundet anledning til at undersøge om denne antagelse er rigtig, og i be-kræftende fald hvorfor der først skete tilkald af læge efter indbringelsen til Station City.På det foreliggende grundlag lægger jeg til grund at der skete lægetilkald 10 minutterefter indbringelsen til Station City.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilkald dersker mere end 10-15 minutter efter indbringelsen til politistationen, ikke er snarest mu-ligt.
20/34
Min udtalelse er udfærdiget på grundlag af den tidligere gældende kundgørelse, hvorder ikke var en bestemmelse som i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og den nugældendekundgørelses § 6, stk. 1, der, som allerede nævnt, har til hensigt at tidspunktet for læ-getilkald – i de fleste tilfælde – bliver rykket frem.
Jeg har noteret mig at lægetilkald i ingen af tilfældene er sket mere end 15 minutterefter indbringelsen til Station City.
Tidspunktet for lægetilsyn
Der er ikke fastsat tidsmæssige bestemmelser for hvornår der skal ske lægetilsyn.Dog er det i kundgørelsens § 1, stk. 1, sidste pkt., præciseret at den pågældendestraks skal undersøges af en læge hvis der er mistanke om at pågældende er syg, el-ler har pådraget sig skader af ikke ringe omfang. Men som nævnt under pkt. 3.4.1 idenne rapport, har bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og kundgørelsens § 6, stk. 1, 2. pkt.,om tilkald af læge allerede under transporten til formål at afkorte tiden indtil lægetilsynkan udføres, og som det også er nævnt, fremgår det nu udtrykkeligt af rundskrivelsenaf 2. februar 2006 at lægetilsyn skal ske ”hurtigst muligt”.
Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er som tidligere nævnt at vurdere omdet er forsvarligt at anbringe den detentionsanbragte i detentionen (eller lade ved-kommende forblive dér), eller om den pågældende eventuelt skal behandles på syge-hus, hos læge eller lignende. Dette forudsætter, som det nu også er angivet i rund-skrivelsen, at lægeundersøgelse af den detentionsanbragte sker hurtigst muligt efterindbringelsen.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af detentioner udtalt at lægetilsyn dersker mere end 1 time efter indbringelsen, efter min opfattelse ikke er snarest muligt.Min udtalelse er udfærdiget før indførelsen af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5,stk. 1, der har til hensigt at fremrykke tidspunktet for lægetilkald (og dermed lægetil-syn).
Tidspunktet for lægetilsynet fremgår som tidligere nævnt i 7 af de 9 tilfælde af detenti-onsrapporten og i alle tilfælde af lægeerklæringerne. I 3 tilfælde er ikke angivet sam-me tidspunkt i rapporten og lægeerklæringen. I 1 tilfælde er der dog kun tale om 1 mi-nuts forskel, og i de andre tilfælde henholdsvis 5 og 15 minutter. Da jeg i øvrigt går udfra tidspunkterne i detentionsrapporterne, lægger jeg i det følgende tidspunktet heri tilgrund i de 7 tilfælde og tidspunktet i lægeerklæringerne i de 2 andre tilfælde.
21/34
Lægetilsyn fandt sted mellem 2 og 50 minutter efter lægetilkaldet i 8 af de 9 tilfælde. Idet sidste tilfælde, som er et af de tilfælde hvor tidspunktet for lægetilsynet ikke frem-går af detentionsrapporten, fandt lægetilsynet sted 1 time og 45 minutter efter tilkaldet.
Jeg har noteret mig at lægetilsyn i alle sager, på nær én, skete mindre end 1 time efterindbringelsen.
Oplysninger fra kriminalregisteret
Efter kundgørelsens § 10 skal den vagthavende inden der foretages visitation og læ-geundersøgelse, indhente oplysninger om den frihedsberøvede i kriminalregisteret,herunder med henblik på at afgøre om der ved endelig detentionsanbringelse skaliværksættes et skærpet tilsyn, jf. bekendtgørelsens § 15 og kundgørelsens § 24. Op-lysningerne skal udskrives og opbevares sammen med detentionsrapporten i mini-mum 2 år, jf. kundgørelsens § 28.
På blanket P 152 skal det afkrydses at der er vedlagt en udskrift fra kriminalregisteret,og det er ved en parentes i rubrikken præciseret at det er obligatorisk at vedlægge ensådan udskrift.
Det er i alle tilfælde afkrydset at der er vedlagt en udskrift fra kriminalregisteret, og ensådan udskrift er også vedlagt (vedhæftet) rapporten i alle tilfælde.
Udskrift fra kriminalregisteret skal som nævnt indhentes inden der foretages visitationog lægeundersøgelse.
Ingen af de foreliggende udskrifter fra kriminalregisteret er udskrevet forud for bådevisitation og lægeundersøgelse. I 7 tilfælde er udskrifterne udskrevet efter visitations-tidspunktet, men før lægeundersøgelsen, og i de sidste 2 tilfælde først efter lægeun-dersøgelsen.
Jeg er opmærksom på at tidspunktet for udskriften ikke nødvendigvis er sammenfal-dende med tidspunktet for undersøgelsen i kriminalregisteret. Ud over at gøre op-mærksom på at oplysningerne i kriminalregisteret skal indhentes før visitation og læ-geundersøgelse, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
22/34
Fremstilling og visitation mv.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, og kundgørelsens § 7, stk. 1, 1. pkt., skal den fri-hedsberøvede ved ankomsten til politistationen straks fremstilles for den vagthavende.Den vagthavende skal indføre den pågældendes data og tidspunkterne for tilbagehol-delsen og fremstillingen i detentionsrapporten samt i POLSAS, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., ikundgørelsen.
I Rigspolitichefens detentionsrapport er der en rubrik til angivelse af tidspunktet forfremstillingen for vagthavende. Denne rubrik mangler som tidligere nævnt i den rap-port der har været anvendt i de konkrete sager.
Det fremgår heller ikke i øvrigt af rapporterne hvornår der er sket fremstilling for vagt-havende, og hvem fremstillingen er sket for. Det er derfor ikke muligt at efterprøve omfremstilling er sket ”straks”.
Jeg henviser til min henstilling ovenfor til Københavns Politi om at sørge for at politietpå Station City fremover anvender Rigspolitichefens detentionsrapport.
Til orientering kan jeg oplyse at Rigspolitichefen og Justitsministeriet i sagen om mininspektion af detentionen i Horsens har udtalt at den vagthavendes undersøgelse afpersoner der påtænkes detentionsanbragt, må ske i tidsmæssig tæt tilknytning til per-sonens indbringelse til politistationen. Rigspolitichefen mener mere generelt at dersom hovedregel ikke bør gå mere end 20 minutter fra indbringelsen af en person tilvagthavendes visitation af den indbragte. Justitsministeriet tilsluttede sig denne opfat-telse, men mener dog ikke at kunne udelukke at der i særlige tilfælde på grund af etstort arbejdspres på politistationen vil kunne gå mere end 20 minutter før fremstillin-gen kan ske. Jeg noterede mig det oplyste.
I rapporten er der endvidere rubrikker til angivelse af vagthavendes vurdering af fri-hedsberøvedes tilstand i relation til påvirkning af alkohol og af andre berusendeog/eller bedøvende midler samt i relation til skader og spor.
Vagthavende har som tidligere nævnt i 1 tilfælde anført narko ud for skader og spor. I2 andre tilfælde er der også gjort notat ud for skader og spor i forbindelse med vagt-havendes vurdering af den frihedsberøvedes tilstand. I det ene tilfælde er det anført atden pågældende eventuelt var psykisk syg, og i det andet at der var en skulderskade.
23/34
I førstnævnte tilfælde fandt lægen ikke at der var indikation for tvangsindlæggelse,men lægen bemærkede i lægeerklæringen at politiet skulle forholde sig afventende,og at den frihedsberøvede skulle være under skærpet tilsyn.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1, og kundgørelsens § 11, stk. 1, skal der inden denforeløbige anbringelse i detentionen og inden lægeundersøgelsen bliver foretaget, skevisitation af den frihedsberøvede.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, og kundgørelsens § 11, stk. 2, skal den frihedsbe-røvede ved visitationen fratages penge og værdigenstande samt i øvrigt alle genstan-de som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personereller på ting. Alle lommer skal tømmes, og vrangen skal vendes ud hvis det er muligt.Ved visitationen bør der så vidt muligt medvirke 2 polititjenestemænd til undersøgelseaf den frihedsberøvede.
Hvis omstændighederne tilsiger en visitation der kan krænke blufærdigheden, mådenne visitation kun foretages af personer af samme køn som den frihedsberøvede, jf.bekendtgørelsens § 10, stk. 3, og kundgørelsens § 11, stk. 3. Er det ikke muligt atgennemføre en sådan visitation inden endelig detentionsanbringelse, foretages fore-løbigt en visitation efter stk. 2. Den frihedsberøvede skal herefter undergives et skær-pet tilsyn, jf. bekendtgørelsens § 15 og kundgørelsens § 24, indtil visitation som be-skrevet i bestemmelsernes stk. 3, 1. pkt., har fundet sted.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 4, og kundgørelsens § 12, stk. 3, skal politiet sørgefor at effekter der fratages den frihedsberøvede, holdes adskilt fra effekter der tilhørerandre frihedsberøvede.
Penge og værdigenstande samt navnene på de polititjenestemænd der har foretagetvisitationen, skal noteres i detentionsrapporten, jf. § 12, stk. 2, i kundgørelsen. Det erudtrykkeligt anført i bestemmelsen at det er tilstrækkeligt at anføre initialer eller tje-nestenummer hvis dette ikke kan medføre tvivl om hvem der har foretaget visitationen.Det skal også angives i detentionsrapporten hvis den pågældende ikke fratages effek-ter, jf. kundgørelsens § 12, stk. 1, sidste pkt.
Det fremgår af rapporterne at der i alle tilfælde er foretaget visitation. I 7 af de 9 tilfæl-de er det sket efter kundgørelsens § 11, stk. 2, i 1 tilfælde efter § 11, stk. 3, og i detsidste tilfælde efter begge bestemmelser.
24/34
Det ene af de 2 tilfælde hvor der skete visitation efter § 11, stk. 3, vedrører en udlæn-ding. Jeg kan ikke umiddelbart af de foreliggende oplysninger se eller udlede om detvar en mand eller en kvinde, men jeg lægger til grund at der var tale om en mand –ligesom i det andet tilfælde.
Da der kun er anført tjenestenummer på dem der foretog visitationerne, er det ikkemuligt for mig at se om der var kønsfællesskab i de 2 tilfælde hvor der var tale om visi-tation efter § 11, stk. 3. Jeg lægger dog til grund at det var tilfældet.
I detentionsrapporten er der en rubrik til angivelse af tidspunktet for visitationen. Visi-tationen er foretaget inden eller (i et enkelt tilfælde) samtidig med anbringelsen i de-tentionen (og inden lægeundersøgelsen i alle tilfælde). Som tidligere nævnt er rubrik-ken om foreløbig anbringelse omformuleret, men det tidspunkt der anføres heri, ertidspunktet for den foreløbige anbringelse.
I alle detentionsrapporterne er det med tjenestenummer angivet hvem der foretog visi-tation af den frihedsberøvede.
For god ordens skyld kan jeg til orientering oplyse at Justitsministeriet i forbindelsemed min inspektion af detentionen i Holbæk har udtalt at det efter Justitsministerietsopfattelse ikke er hensigtsmæssigt kun at notere et fornavn, men at både fornavn ogefternavn eller de initialer der bruges som identifikation i forbindelse med politietssagsstyringssystem, eller polititjenestemandens tjenestenummer, bør anføres.
Der har i ingen af tilfældene medvirket flere end 1 polititjenestemand ved visitationen.
Jeg foretager mig ikke noget i den anledning ud over at henvise til at der efter be-stemmelsen i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, ”så vidt muligt” skal medvirke 2 polititje-nestemænd ved visitationen.
Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder både et felt til afkrydsning hvis der erfrataget effekter, f.eks. penge, og et felt til afkrydsning hvis der ikke er frataget noget.Hvis der er frataget effekter, skal det angives hvilke effekter der er tale om. Ud forsidstnævnte er der i de anførte rapporter (fortrykt) henvist til side 2. Her er indsat ru-brikker til præcisering af beløb og effekter som er udfyldt i alle tilfælde.
25/34
Som tidligere nævnt mangler feltet i Rigspolitichefens detentionsrapport til angivelse afhvem der udleverede effekter, men der er et felt til notat om hvem der løslod den på-gældende. Jeg går ud fra at den der løslader, normalt også udleverer effekter.
For så vidt angår den manglende rubrik henviser jeg til min henstilling til politiet omfremover at anvende Rigspolitichefens detentionsrapport.
Under punktet om løsladelse på side 2 er der rubrikker til kvittering fra den anholdteog til eventuelle bemærkninger hvis den pågældende ikke ønsker at kvittere for mod-tagelsen.
Der er en kvittering fra den tilbageholdte i alle tilfælde for udlevering af effekter.
Kontakt med pårørende mfl.
Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen, og § 9, stk. 1, i kundgørelsen, skal den frihedsbe-røvede inden anbringelsen i detentionen gøres bekendt med retten til at få kontaktmed pårørende og/eller arbejdsgiver. Hvis den pågældende endvidere er frihedsberø-vet i anledning af et strafbart forhold, anvendes reglerne i Justitsministeriets cirkulæ-reskrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 – der nu er afløst af cirkulæreskrivelse nr. 9155af 18. marts 2010. Efter kundgørelsens § 9, stk. 2, skal det i detentionsrapporten note-res at den pågældende er vejledt i overensstemmelse med stk. 1.
Der er notat om at der er vejledt om retten til at få kontakt med pårørende eller ar-bejdsgiver i 5 tilfælde.
Jeg lægger på denne baggrund til grund at politiet er opmærksom på vejledningsplig-ten. Selv om der ikke er tale om enkeltstående tilfælde af manglende notat, foretagerjeg mig ikke mere vedrørende dette forhold. Jeg bemærker dog at der, hvis der ikkesker vejledning, bør gøres notat om årsagen hertil.
Efter § 13 i bekendtgørelsen og kundgørelsens § 22, stk. 1, har vagthavende ansvaretfor at der føres et effektivt tilsyn med detentionsanbragte personer. Efter bekendtgø-relsens § 14, stk. 1, og kundgørelsens § 23, stk. 1, skal tilsyn ske ved fremmøde i de-tentionen så hyppigt som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligtmindst en gang hver halve time. Hvis den frihedsberøvede efter lægeundersøgelsen
26/34
er tilset to gange ved fremmøde, og hvis den pågældende ikke skønnes at være i entilstand der kræver at fremtidige tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efter-følgende tilsyn efter bestemmelsens stk. 2, ske via lytte- og overvågningsudstyr der ergodkendt af Rigspolitichefen til elektronisk overvågning. Selve anbringelsen udgør ik-ke et tilsyn i den forbindelse. Tilsvarende gælder lægeundersøgelsen (se bekendtgø-relsens § 14, stk. 2, sidste pkt., og kundgørelsens § 23, stk. 2, sidste pkt.).
Station Citys overvågningsudstyr (som jeg går ud fra er godkendt af Rigspolitichefen)omfattede som tidligere nævnt en sort/hvid skærm på inspektionstidspunktet, mensom også tidligere nævnt har Station City efterfølgende fået en farveskærm. Denneskærm er leveret af Rigspolitiet.Tilsyn via lytte- og overvågningsudstyr skal – ligesom tilsyn ved fremmøde – ske såhyppigt som den frihedsberøvedes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligtmindst en gang hver halve time, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3, og kundgørelsens §23, stk. 3. Opstår der under denne form for tilsyn tvivl om den frihedsberøvedes til-stand, skal der straks iværksættes tilsyn ved fremmøde. Hvis der opstår mistanke omat den pågældende er så syg at det taler imod fortsat detentionsanbringelse, skal derstraks tilkaldes læge eller ambulance (bekendtgørelsens § 14, stk. 4, og kundgørel-sens § 23, stk. 4).
Når tilsyn ved fremmøde eller ved elektronisk overvågning er udført, skal det noteres idetentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemandder har udført tilsynet, jf. kundgørelsens § 25. Det skal efter bestemmelsen også anfø-res om tilsynet er sket elektronisk eller ved personligt fremmøde ved angivelse af Eeller F, jf. angivelsen i detentionsrapporten oven over tilsynsrubrikkerne.
I nærmere angivne tilfælde skal der ske et skærpet tilsyn med den frihedsberøvede.Det er f.eks. tilfældet i tiden indtil lægeundersøgelse har fundet sted, dvs. mens an-bringelsen er foreløbig, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4, og kundgørelsens § 10,stk. 2 og 3. Ved et skærpet tilsyn forstås efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og kund-gørelsens § 24, stk. 2, et tilsyn hvor den detentionsanbragte tilses hyppigere end engang hver halve time. Efter omstændighederne kan et skærpet tilsyn indebære kon-stant overvågning.
Et skærpet tilsyn kan kun ske ved fremmøde i detentionen, jf. bekendtgørelsens § 15,stk. 3, og kundgørelsens § 24, stk. 3. Er der iværksat et skærpet tilsyn, skal det note-res i detentionsrapporten med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjeneste-
27/34
mand der har udført tilsynet, jf. kundgørelsens § 25. Et skærpet tilsyn skal angives vedet S, jf. angivelsen i begge detentionsrapporter oven over tilsynsrubrikkerne.
Rigspolitichefen har i den tidligere nævnte rundskrivelse af 26. april 2006 (også) udtaltsig om fremgangsmåden ved tilsyn ved fremmøde.
Der er vedlagt tilsynsnotater i alle tilfælde, men de er som tidligere nævnt ikke ført påden blanket til tilsyn der er en del af Rigspolitichefens detentionsrapport.
I 2 af tilfældene omfatter tilsynsblanketten dog kun ét notat, og i det ene af disse til-fælde er der tale om notat om lægetilsynet. I yderligere 2 tilfælde er der 2 tilsynsnota-ter, hvoraf det ene i begge tilfælde er notat om lægetilsynet.
Ved undersøgelse af spørgsmålet om overholdelse af bestemmelserne om tilsyn medde detentionsanbragte er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i tidspunktet forhenholdsvis den foreløbige og den endelige anbringelse i detentionen. I den rapportsom Station City anvender, sigter rubrikken til angivelse af tidspunktet for anbringel-sen i detentionen som tidligere nævnt til den foreløbige anbringelse, og den er udfyldt ialle tilfælde. Rubrikken om endelig anbringelse er ikke udfyldt i alle tilfælde, men detfremgår i alle tilfælde hvornår der var lægetilsyn.
Tilsyn under foreløbig anbringelse i detentionen (skærpet tilsyn)
Mens anbringelsen er foreløbig, skal der som tidligere nævnt føres et skærpet tilsynmed den anbragte, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4, og kundgørelsens § 10, stk. 3.Ved et skærpet tilsyn forstås som nævnt et tilsyn hvor den detentionsanbragte tilseshyppigere end en gang hver halve time. Disse tilsyn kan kun ske ved fremmøde i de-tentionen.
Lægeundersøgelsen fandt i 1 tilfælde sted 9 minutter efter den foreløbige anbringelsei detentionen.
Jeg foretager mig på den baggrund ikke mere vedrørende spørgsmålet om tilsyn un-der den foreløbige anbringelse i dette tilfælde.
I de øvrige tilfælde fandt lægeundersøgelsen sted mellem 28 minutter og 2 timer og14 minutter efter den foreløbige anbringelse i detentionen. Sidstnævnte tilfælde er dettidligere omtalte tilfælde hvor der så vidt ses skete overførsel til Station City kl. 20.50.
28/34
Det er noteret at der skete (foreløbig) anbringelse i detentionen kl. 20.31, men hvis dersom antaget skete overførsel til Station City kl. 20.50, er indsættelse i detentionen det-te sted først sket efter dette tidspunkt. Det fremgår ikke om det angivne overførsels-tidspunkt sigter til tidspunktet for overførsel fra det andet sted eller tidspunktet foroverførsel til Station City. Lægeundersøgelsen fandt sted 1 time og 55 minutter efterdet angivne tidspunkt for overførsel til Station City.
I 4 af de 8 tilfælde blev der ifølge detentionsrapporten ført tilsyn med den (foreløbigt)detentionsanbragte før lægeundersøgelsen fandt sted. I 3 af tilfældene var der 1 tilsynunder den foreløbige anbringelse, der fandt sted henholdsvis 15, 18 og 33 minutterefter anbringelsen. Lægeundersøgelsen fandt i disse tilfælde sted henholdsvis 30, 10og 16 minutter efter dette tilsyn.
I det sidste af de 4 tilfælde, der vedrører det tilfælde hvor der først var lægetilsyn 1time og 55 minutter efter overførslen til Station City, var der i alt 4 tilsyn under den fo-reløbige anbringelse. Det første tilsyn skete 10 minutter efter det angivne overførsels-tidspunkt. Der gik henholdsvis 30, 45 og 15 minutter mellem de øvrige tilsyn, og læge-tilsyn skete 15 minutter derefter.
I de resterende 4 tilfælde er der ikke notat om tilsyn under den foreløbige anbringelseder i disse tilfælde varede mellem 32 minutter og 1 time.
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene om der var tale om tilsyn ved fremmøde. Tilsy-nene er heller ikke noterede som skærpede tilsyn (S).
Tilsyn under foreløbig anbringelse i detentionen skal som nævnt være skærpede. Etskærpet tilsyn efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, og kundgørelsens § 24, stk. 2, skalsom også allerede nævnt ske hyppigere end hver halve time. Det er derfor beklageligtat der i 7 af de 8 tilfælde ikke er ført skærpet tilsyn med den detentionsanbragte ioverensstemmelse hermed under den foreløbige anbringelse. Jeg går ud fra at dissebestemmelser vil blive indskærpet over for personalet.
Det er endvidere beklageligt at der ikke er gjort notat om karakteren af tilsynene, jf.kundgørelsens § 25. Da jeg har henstillet til politiet fremover at anvende Rigspolitiche-fens detentionsrapport, går jeg ud fra at politiet også fremover vil være opmærksompå at anføre karakteren af tilsynene.
29/34
Tilsyn under endelig anbringelse i detentionen
I 1 af rapporterne er der sat en skrå streg i rubrikkerne til angivelse af tidspunktet forendelige anbringelse. Det samme er tilfældet med rubrikkerne til angivelse af tids-punktet for lægeundersøgelsen, men der er vedlagt en lægeerklæring, og der er ogsånotat om tidspunktet for lægeundersøgelse i tilsynsblanketten. Den pågældende blevlægeundersøgt kl. 5.25 og løsladt kl. 6.07. Det fremgår ikke hvornår den pågældendeblev udtaget af detentionen, men jeg går ud fra at det skete i umiddelbar forlængelseaf lægetilsynet, og at der herefter medgik tid til udlevering af effekter mv. Der ses så-ledes ikke at have været tale om endelig detentionsanbringelse i dette tilfælde, derderfor ikke indgår i den følgende gennemgang.
Der skete endelig anbringelse i detentionen i alle de øvrige tilfælde, men i 2 af dissetilfælde er der ikke notat om tidspunktet for den endelige anbringelse i detentionen.Tidspunktet for lægeundersøgelsen fremgår i alle tilfælde, og som tidligere nævnt erdet (på nær 1 minut i et tilfælde) det samme som tidspunktet for den endelige anbrin-gelse i detentionen i 6 af de 8 tilfælde. I de resterende 2 tilfælde er der en forskel påhenholdsvis 10 og 15 minutter. Jeg lægger tidspunktet i detentionsrapporten til grund,men i det ene tilfælde er det uden betydning hvad der lægges til grund, jf. straks ne-denfor.
I dette tilfælde skete der endelige anbringelse i detentionen kl. 15.00, og det fremgåraf rapporten at den pågældende blev overført til Vestre Fængsel kl. 20.50. Der er in-gen tilsynsnotater i denne sag ud over notatet om lægetilsynet.
Også i et andet tilfælde er der ingen tilsynsnotater efter lægeundersøgelsen. I dettetilfælde (som drejer sig om en sag med j.nr. 0108-84111-00830-10), blev den pågæl-dende overført til Vestre Fængsel 1 time og 40 minutter efter lægeundersøgelsen.
Det er beklageligt at der enten ikke er ført tilsyn med de pågældende under den ende-lige anbringelse i detentionen, eller at der ikke er gjort notat om udførte tilsyn. For såvidt angår den førstnævnte anbringelse, der drejer sig om en af anbringelse den 2.december 2010 (omdøbt j.nr. 0108-84146-00107-10), beder jeg – henset til varighe-den af detentionsanbringelsen – om nærmere oplysninger om baggrunden for at derikke er nogen notater om tilsyn med den detentionsanbragte.
Da der ikke er notater om tilsyn under den endelige anbringelse i dette og det andetnævnte tilfælde, indgår de heller ikke i gennemgangen nedenfor.
30/34
I 2 yderligere tilfælde er der kun notat om ét tilsyn efter den endelige anbringelse i de-tentionen. De pågældende blev løsladt henholdsvis 52 minutter og 1 time og 5 minut-ter efter den endelige anbringelse/lægetilsynet. Disse 2 anbringelser indgår i gennem-gangen nedenfor, bortset fra pkt. 3.7.2.3.
3.7.2.1. Tidspunktet for det første tilsyn
Som nævnt ovenfor under pkt. 3.7, tæller tilsyn der er anført på tidspunktet for anbrin-gelsen og på tidspunktet for lægetilsynet, ikke med som tilsyn, jf. bekendtgørelsens §14, stk. 2, og kundgørelsens § 23, stk. 2. Jeg ser derfor i det følgende bort fra tilsyns-notater der er sammenfaldende med disse tidspunkter.Det første (og i 2 tilfælde det eneste) tilsyn efter den endelige anbringelse (i 1 tilfældelægetilsynet) blev i 3 af de 6 tilfælde ført senest 30 minutter efter den endelige anbrin-gelse/lægetilsynet. I de andre 3 tilfælde gik der 38, 40 og 45 minutter. Det førstnævntetilfælde er den anbringelse hvor der ikke er notat om tidspunktet for den endelige an-bringelse.
Selv om der er gået mere end 30 minutter fra den endelige anbringelse til det førstetilsyn i 2, måske 3, af 6 tilfælde, giver det mig ikke anledning til at foretage mig mere.
3.7.2.2. Tidspunktet for det sidste tilsyn
Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder en rubrik til notat om hvornår den de-tentionsanbragte er endeligt udtaget af detentionen. Denne rubrik er kommet til i for-bindelse med den seneste ændring af rapporten.Der er ikke en sådan rubrik i den rapport der har været anvendt i de konkrete tilfælde,og det fremgår heller ikke i øvrigt (af tilsynsnotaterne) hvornår de pågældende er ud-taget af detentionen.
Når tidspunktet for den endelige udtagelse af detentionen ikke er oplyst, må tidspunk-tet for sidste tilsyn vurderes i forhold til løsladelsestidspunktet/overførselstidspunktetsom er oplyst i alle tilfælde.
Ved vurderingen af tidspunktet for det sidste tilsyn må det tages i betragtning at dermedgår tid til eventuelt toiletbesøg, udlevering af eventuelle inddragne effekter ogpenge mv., til vejledning af den detentionsanbragte og til eventuel afhøring.
31/34
I de 2 tilfælde hvor der kun var 1 tilsyn, blev de frihedsberøvede løsladt henholdsvis27 og 32 minutter efter dette tilsyn. I det ene tilfælde er det i lægeerklæringen anført atden pågældende skulle ”løslades ved ca. 23.30 tiden”. Løsladelsen skete kl. 23.50.
I de resterende 4 tilfælde gik der henholdsvis 15, 16, 38 og 42 minutter mellem detsidst noterede tilsyn og løsladelsen/overførslen.
Jeg har noteret mig at der i alle 6 tilfælde var tilsyn helt frem til løsladelsen.
3.7.2.3. Intervallet mellem tilsyn
I 1 af de 4 tilfælde hvor der var flere end 1 tilsyn, havde lægen skrevet at den pågæl-dende skulle være under skærpet tilsyn – hvilket også fremgår af notat om lægetilsyn iskemaet til notater om tilsyn. Den detentionsanbragte blev tilset hvert kvarter underhele anbringelsen, der varede ca. 4½ time.I 2 af de resterende 3 tilfælde var der kun 3 tilsyn (i begge tilfælde). De skete med in-tervaller på mellem 27 og 35 minutter.
I det sidste tilfælde var der i alt 7 tilsyn efter den endelige anbringelse. Tilsyn fandtsted med intervaller mellem 30 minutter og 1 time og 10 minutter. Som nævnt er derfortrykte rubrikker i det skema der anvendes, og i det tilfælde hvor der gik 1 time og 10minutter mellem 2 tilsyn, er en rubrik sprunget over. Jeg går ud fra at det skyldes atder ikke var et tilsyn på dette tidspunkt.
Da der kun i få tilfælde er ført tilsyn med intervaller på mere end 30 minutter, giver detmig ikke anledning til at foretage mig mere.
3.7.2.4. Noteringen af hvem der har foretaget tilsyn
Navnet på den polititjenestemand der har udført tilsynet, skal noteres i detentionsrap-porten, jf. kundgørelsens § 25, stk. 3. Det fremgår af bestemmelsen at det dog er til-strækkeligt at anføre initialer eller tjenestenummer hvis det ikke kan medføre tvivl omhvem der har foretaget tilsynet.Ved alle tilsynene er der anført tjenestenummer eller gentagelsestegn på de polititje-nestemænd der udførte tilsynet. Tilsyn er i de fleste tilfælde foretaget af 2 politibetjen-te.
32/34
3.7.2.5. Karakteren af de udførte tilsyn
De 2 første tilsyn efter lægeundersøgelsen skal, som tidligere nævnt, ifølge bekendt-gørelsens § 14, stk. 2, og kundgørelsens § 23, stk. 2, ske ved fremmøde i detentio-nen. Det gælder uanset om der under den foreløbige detentionsanbringelse har været2 tilsyn ved fremmøde. Selve lægetilsynet kan ikke medregnes i de 2 tilsyn.Det er i ingen af tilfældene noteret hvilken type tilsyn der var tale om. Det er derfor ik-ke muligt at efterprøve om de nævnte bestemmelser har været overholdt i sagerne.Det forhold at der som nævnt i pkt. 3.7.2.4 i de fleste tilfælde er noteret tjenestenum-mer på 2 politibetjente, tolker jeg dog sådan at der har været ført tilsyn ved fremmødei disse tilfælde.
Det er beklageligt at der ikke er gjort notat om karakteren af tilsynene, jf. kundgørel-sens § 25. Da jeg har henstillet til politiet fremover at anvende Rigspolitichefens de-tentionsrapport, går jeg som også nævnt i pkt. 3.7.1 ovenfor ud fra at politiet ogsåfremover vil være opmærksom på at anføre karakteren af tilsynene.
Med 2 undtagelser er der ved alle tilsyn angivet bemærkninger i feltet hertil. I de flestetilfælde er noteret ok og/eller sover.
Efter kundgørelsens § 26, stk. 5, skal tidspunktet for løsladelsen fremgå af detentions-rapporten og af POLSAS.
Løsladelsestidspunktet eller tidspunktet for overførsel er som tidligere nævnt noteret ialle tilfælde på side 2 i det afsnit som Københavns Politi har sat ind i rapporten, menkun i 2 tilfælde i rubrikken hertil på side 1 i rapporten.
I det afsnit som Københavns Politi har sat ind, skal det krydses af om der er notat omløsladelsen i POLSAS, men det er kun sket i 1 tilfælde.
Da der ikke er krav om notat herom i Rigspolitichefens detentionsrapport, giver detmig ikke anledning til andre bemærkninger end at jeg går ud fra at tidspunktet for løs-ladelsen fremgår af POLSAS i sagerne, jf. kravet herom i kundgørelsens § 26, stk. 5.
33/34
Vejledning om klageadgang mv.
Efter § 17 i bekendtgørelsen og kundgørelsens § 26, stk. 2, skal den frihedsberøvedeefter udtagelse af detentionen vejledes om adgangen til at klage over detentionsan-bringelsen, om muligheden for at få en skriftlig begrundelse for anbringelsen og ommuligheden for alkoholafvænning og -behandling.Vejledning kan ske ved at udlevere Rigspolitichefens pjece ”Hvor går du hen, når dugår ud?” eller en lokal pjece med samme oplysninger, jf. kundgørelsens § 26, stk. 2.Særlige forhold kan dog gøre at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kanundlades. Jeg sigter her til tilfælde hvor den pågældende ved tidligere lejligheder harmodtaget vejledning, og til tilfælde hvor den detentionsanbragte udviser direkte mod-vilje mod at blive vejledt – eventuelt ved ikke at ville tage imod en pjece om alkoholaf-vænning og -behandling.
I detentionsrapporten skal det anføres at den pågældende er vejledt i overensstem-melse med de nævnte bestemmelser ved udlevering af pjece, jf. kundgørelsens § 26,stk. 3. Rigspolitichefens detentionsrapport indeholder i overensstemmelse hermed enrubrik til angivelse af hvem der har udleveret en pjece til den frihedsberøvede i forbin-delse med løsladelsen.
I ingen af de 9 detentionsrapporter er rubrikken om udlevering af pjece udfyldt.
Som følge af det manglende notat i alle tilfælde kan jeg ikke umiddelbart lægge tilgrund at alle de detentionsanbragte fik udleveret en sådan pjece ved løsladelsen, ellerfik tilbud herom.
Det fremgår heller ikke om nogen af de detentionsanbragte var gengangere, som derefter det oplyste under inspektionen er mange af i detentionen på Station City, og omdet i så fald i nogle af tilfældene er årsag til at der ikke er udleveret en pjece, eller ergivet tilbud herom.
Jeg kan på den anden side dog heller ikke lægge til grund at ingen af de detentions-anbragte fik udleveret pjecen, eller fik tilbud herom.
Jeg kan oplyse at jeg tidligere har udtalt at der i tilfælde hvor pjecen ikke udleveres,f.eks. fordi den pågældende ikke ønsker at modtage pjecen, eller fordi særlige forholdgør at vejledning i et konkret tilfælde helt eller delvist kan undlades, efter min opfattel-se bør gøres notat i rapporten om årsagen hertil. Det har Justitsministeriet tilsluttet sig,senest i sagen om min inspektion af detentionen i Glostrup.
34/34
Det er på denne baggrund beklageligt at pjecen enten ikke er udleveret i nogen af de9 tilfælde, eller at der ikke er gjort notat om udlevering af pjecen eller årsagen til atpjecen ikke er (tilbudt) udleveret.
For god ordens skyld gør jeg opmærksom på at der i tilfælde hvor pjecen ikke udleve-res, fortsat skal vejledes om klageadgang og om muligheden for at få en skriftlig be-grundelse, jf. detentionsbekendtgørelsens § 17 og kundgørelsens § 26, stk. 2, og gø-res notat herom, jf. detentionskundgørelsens § 26, stk. 3.
Da der i intet tilfælde er notat om vejledning efter disse bestemmelser, henstiller jeg tilKøbenhavns Politi at indskærpe pligten til vejledning og til at gøre notat herom over forpolitiet på Station City. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i anledning af minhenstilling.
Opfølgning
Jeg beder om at Københavns Politis oplysninger mv. tilbagesendes gennem Rigspoli-tiet og Justitsministeriet, hvis bemærkninger jeg også beder om.Underretning
Denne rapport sendes til Station City, Politidirektøren i København, Rigspolitichefen,Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg.Lennart FrandsenInspektionschef
