REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 182: SFI rapport "Muligheder for dokumentation af anbringelser. En gennemgang af målemetoder"

MULIGHEDER FOR DOKUMENTATION AF ANBRINGELSER. EN GENNEMGANG AFMÅLEMETODER.Afdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Ellinor Colmorten, SocialministerietGeert Jørgensen, LOS, Landsforeningen af opholdsstederVagn Michelsen, Socialpædagogernes LandsforbundBente Nielsen, TABUKAMaiken Pontoppidan, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdBettina Post, Dansk SocialrådgiverforeningSøren Skjødt, GodhavnISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-076-2e-ISBN: 978-87-7119-077-9Layout: Hedda BankForsidefoto: Michael DaugaardOplag: 500Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2011 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDDer findes i Danmark en bred vifte af mulige tiltag for unge, som erunder ungdomssanktion, som afsoner dom på et åbent anbringelsessted,eller som er anbragt i forbindelse med tiltalefrafald eller betinget dom.Der mangler dog tilstrækkelige muligheder for at kunne dokumentereudviklingen for de unge.Servicestyrelsen ønsker derfor at udvikle et dokumentationssy-stem, som kan måle udviklingen hos de unge ved forskellige indsatserover for unge kriminelle. Som et led i dette arbejde har Servicestyrelsenbedt SFI om at undersøge, hvilke instrumenter der vil egne sig bedst tildenne dokumentation.Formålet med rapporten er at afdække, dels hvilke instrumenterder kan anvendes til at screene unge kriminelle for antisocial adfærd ogmåle graden af denne adfærd, dels hvilke instrumenter der kan måle ogsammenligne diverse indsatser over for unge kriminelle i forhold til ud-dannelse, beskæftigelse, psykiske problemstillinger, misbrug og kriminali-tet.Rapporten afdækker mere specifikt, hvilke instrumenter og in-ternationale målestandarder der kan anvendes til at måle udvalgte ad-færdsformer hos unge, der:--er under ungdomssanktionenafsoner dom på et åbent anbringelsessted

Målet er at finde instrumenter, som kan måle sociale, adfærdsmæssige ogpsykiske forhold, og som kan bruges på tværs af ovennævnte forløb.Undersøgelsen er baseret på et litteraturstudie, en bibliotekssøgning ogekspertvurdering. Vi undersøger samtidig, hvilke risiko- og beskyttelses-faktorer der er identificeret i tidligere forskning. Dernæst undersøger vi,hvor mange døgninstitutioner og sociale opholdssteder der anvenderdokumentationssystemer og instrumenter, og vi vurderer mulighedernefor at anvende Digitalisering – Udsatte Børn og Unge (DUBU), Integra-ted Children’s System (ICS) og De Sociale Indikatorprogrammer forUnge (SIP-UNGE) i et nyt dokumentationssystem.Rapporten gennemgår desuden centrale begreber og giver enindføring i, hvad man skal være opmærksom på, når man søger at målekomplekse sociale, adfærdsmæssige og psykiske problemstillinger.Seniorforsker og programleder Tine Egelund har ledet undersø-gelsen, mens videnskabelige assistenter Jacob Brauner og Peter SkovOlsen har udformet rapporten. Ph.d. Martin Olsson, Lunds Universitet,har været referee på undersøgelsen. Vi takker ham og følgegruppen forkonstruktive kommentarer.Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Servicestyrelsen.København, december 2011JØRGE N SØNDERGAARD

RESUMÉServicestyrelsen ønsker at udvikle et dokumentationssystem, som kanmåle effekten af forskellige indsatser over for unge kriminelle. Som et ledi dette arbejde har Servicestyrelsen bedt SFI om at undersøge, hvilkeinstrumenter der vil egne sig bedst til denne dokumentation. Den ønskerdesuden at få afklaret, om det er muligt at anvende data fra eksisterendedokumentationssystemer.I denne rapport identificerer og beskriver vi en række instru-menter, der dels kan anvendes til at screene antisocial adfærd eller risiko-faktorer associeret med kriminalitet.TRE VELEGNEDE INSTRUMENTER

Vi har desuden undersøgt, hvilke instrumenter og dokumentationssyste-mer danske døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder allere-de anvender i dag. Afdækningen har fokus på døgninstitutioner og pæ-dagogiske opholdssteder og ikke på psykiatriens brug af instrumenter,fordi afdækningen netop har til formål at finde instrumenter, som kananvendes af ansatte på netop døgninstitutioner og pædagogiske opholds-steder uden det kliniske kompetenceniveau, der kræves i psykiatri. Vi harsendt et spørgeskema til 62 udvalgte døgninstitutioner og socialpædago-giske opholdssteder. 42 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne viser,at kun seks af institutionerne anvender dokumentationssystemer, og kunto institutioner anvender psykometriske instrumenter. Det drejer sig omfølgende:---Digitalisering – Udsatte Børn og Unge (DUBU)Integrated Children’s System (ICS)De Sociale Indikatorprogrammer for Unge (SIP-UNGE).

Når unge under 18 år begår alvorlig kriminalitet eller udviser adfærd,som efter forvaltningens vurdering kræver anbringelse, åbner der sig fleremuligheder for indsatser (typisk anbringelse på sikret institution efter-fulgt af ophold på åben døgninstitution, oftest som en del af ungdoms-sanktionen, eller i nogle tilfælde familiebehandling). Indsatserne skal delstage hensyn til retsbevidstheden, dels påvirke og hjælpe den unge til atændre adfærd. Der mangler dog viden om, hvorvidt det reelt er tilfældet,at adfærden ændres (Bengtson & Jakobsen, 2009; Rasmussen m.fl.,2005). Der er tidligere lavet review af andre områder, fx vedrørendefejlernæring (Shlonsky & Saini, 2007), som kan danne grundlag for enudvælgelse af instrumenter, men inden for det ungdomskriminelle områ-de mangler der i Danmark viden om tilgængelige brugbare instrumenter.Ved tiltrædelse af FN’s Børnekonvention i 1991 har Danmarkforpligtet sig til, at sanktionerne først og fremmest bygger på rehabilite-ring, dvs. at de unge skal hjælpes til at kunne fungere på lige fod medjævnaldrende.I Danmark er der ikke tradition for, at der i forbindelse med so-ciale indsatser, anbringelser eller straf af unge foretages en systematiskscreening i forhold til risikoniveau og adfærdsprofil. Samtidig savnesviden om, hvilke instrumenter der er bedst egnede til at varetage denne

opgave. Hovedformålet med denne undersøgelse er derfor at afdække,hvilke instrumenter der kan dokumentere behandlingen af unge, somvisiteres til socialpædagogiske opholdssteder eller døgninstitutioner påbaggrund af antisocial adfærd, kriminalitet og risikofaktorer for kriminali-tet. Endvidere er formålet at vurdere, hvilke af disse instrumenter der vilvære bedst egnede til denne dokumentation.Ofte er den del af de unge, som begår kriminalitet flere gange,og som begår kriminalitet af grovere karakter, også ramt af problemer afsocial karakter (Jeppesen, 1997; Jespersen & Sivertsen, 2006). Der harikke været tradition for, at man generelt i behandlingssystemet systema-tisk vurderer problemadfærd og klientspecifikke karakteristika. Standar-diserede instrumenter til at måle dette vil give bedre mulighed for atdokumentere indsatserne.

Antisocial adfærd er et komplekst begreb, som er svært at måle. Der erderfor udviklet en lang række instrumenter, som forsøger at måle detteud fra nøje designede spørgsmål. Kriminalitet kan komme til udtryk påbaggrund af antisocial adfærd, men kriminalitet skyldes ikke altid antiso-cial adfærd, og instrumenter udviklet til vurdering af risikoen for fremti-digt tilbagefald til kriminalitet (recidiv) beror på flere forhold. Socioøko-nomiske forhold, såsom opvækstvilkår og graden af udsathed, og indivi-duelle karakteristika, såsom genetik og disponering for psykopatologiskeforhold, kan have væsentlig betydning for, om en person senere begårkriminalitet (Farrington & Welsh, 2007; Liberman, 2008). Ved at identifi-cere disse forhold hos den enkelte kan det være med til at give indsatser-ne et mere systematisk grundlag. Der er således også brug for at afdækkeinstrumenter, som vurderer baggrundsforhold i forhold til risiko for atbegå ny kriminalitet, og som vurderer forhold, der kan nedsætte dennerisiko, dvs. beskyttelsesfaktorer.I Danmark (såvel som i en lang række andre lande) er der etbredt spektrum, når det gælder sanktioner for unge, som begår kriminali-tet, jf. servicelovens § 52. Det socialpædagogiske sigte og indhold i be-handlingen kan variere mellem de institutioner, som i praksis varetagerindsatsen. Dette illustrerer igen nødvendigheden af, at valg af indsats forden enkelte foregår mere systematisk, end det sker nu. Gennem en sy-

stematisk visitation er formålet at være bedre i stand til at målrette ind-satsen.Samtidig eksisterer der et betydeligt behov for evaluering af deeksisterende indsatser, herunder ikke mindst om resultaterne af indsatsenhos den enkelte afføder den adfærdsændring, som der sigtes mod. Førsteskridt imod en systematisk evaluering af resultaterne af indsatser kanvære anvendelsen af de samme standardiserede psykometriske instru-menter, som også anvendes som screeningsinstrumenter i visitationen.

I kapitel 2 definerer vi centrale begreber og gennemgår, hvilke dimensio-ner man skal være opmærksom på, når man vurderer et instrument. Ikapitel 3 diskuterer vi vigtige forhold omkring test af instrumenter. Ikapitel 4 diskuterer vi tidligere studier af risiko- og beskyttelsesfaktorer iforhold til at begå kriminalitet. I kapitel 5 diskuterer vi instrumenttyper,hvordan de udvikles og anvendes. Kapitel 6 indeholder den søgning, vihar foretaget på instrumenter, og til sidst i kapitlet gennemgås resultatetaf forespørgsel på anvendelsen af dokumentationssystemer og instru-menter hos døgninstitutioner og sociale opholdssteder. I kapitel 7 udvæl-ges instrumenter til nærmere beskrivelse for at identificere de mest egne-de instrumenter til anvendelse i et dokumentationssystem, og i kapitel 8beskrives Digitalisering – Udsatte Børn og Unge (DUBU), IntegratedChildren’s System (ICS) og De Sociale Indikatorprogrammer for Unge(SIP-UNGE) med henblik på at vurdere, om oplysninger fra disse sy-stemer kan anvendes i et nyt dokumentationssystem.

Instrumenter kan indgå i batterier. Ved batteri forstås blot en samling afflere instrumenter. Man anvender ofte batterier, når man ønsker at eva-luere en given indsats. I batterier benyttes instrumenterne ikke altid ideres helhed, ofte udvælges netop de faktorer, som man har brug for atafdække i den konkrete sammenhæng.1Hvis man kun anvender en del afet instrument, er der dog risiko for, at resultatet af målingen ikke bliverdet samme, som hvis man havde anvendt instrumentet i sin helhed.

Ved dokumentationssystem forstår vi et system, som kan bruges af ek-sempelvis kommunale sagsbehandlere eller døgninstitutioners personaletil at registrere adfærd og baggrundsforhold for de klienter, som anbrin-ges på sikrede og åbne døgninstitutioner. Eksempelvis kan kommunalesagsbehandlere og døgninstitutioner dokumentere tidligere domme, di-agnoser, uddannelse og stofmisbrug.Det er vigtigt at pointere, at et dokumentationsredskab adskillersig fra et instrument. Først og fremmest adskiller det sig ved ikke at væreen standardiseret måling. Til dokumentationssystemer knytter der sigikke nødvendigvis lukkede svarkategorier, dokumentationen kræver ikkenødvendigvis specifikke kompetencer, og målingen af bestemte karakte-ristika har ikke nødvendigvis det sigte at måle en latent faktor. Doku-mentationssystemer bygger dermed ikke altid, i modsætning til instru-menter, på en standardiseret spørgeform, om end standardiserede in-strumenter kan indgå i et dokumentationssystem.

Et item er en variabel, dvs. et enkelt målt forhold. Det er oftest udformetsom et spørgsmål i et spørgeskema, men kan også være konstrueret udfra observationer som eksempelvis videooptagelser, der kodes efter enspecifik manual. Som hovedregel kræves mindst tre items til at identifice-re en underliggende faktor (Pett, Lackey & Sullivan, 2003, s. 211). Etinstrument, der skal måle bestemte faktorer, indeholder derfor mindst treitems for hver faktor. Som det fremgår senere, så stiller identifikationenaf en faktor krav til skalaens validitet og reliabilitet.Et item er typisk et udsagn om adfærd eller handlinger. Dettekan eksempelvis være et spørgsmål til barnets forældre om, hvorvidtbarnet eller den unge agerer trodsigt, når vedkommende bliver bedt omat udføre en handling (Axberg, Hanse & Broberg, 2008, s. 500). Ud fradisse udsagn kan man screene for eventuel afvigende adfærd eller krimi-nalitet. Instrumentet designes typisk således, at individer med forskelligadfærd kan placeres på en skala, og således kan instrumenterne anvendestil at opdele en population i flere niveauer af alvorsgrad. Et item kan

besvares ved hjælp af flere skalatyper, men vil typisk være designet medLikert-skalaerellerbinæreskalaer (Bollen, 2002).En Likert-skala er en ordinal variabel med begrænset antal svar-muligheder til besvarelse af holdnings- eller vurderingsspørgsmål, fx medsvarkategorierne ”meget enig”, ”enig”, ”uenig” og ”meget uenig”. Svare-ne kan altså ordnes på en naturlig hierarkisk måde. En binær skala kan fxdække over svarkategorierne ”ja” og ”nej”, fx hvorvidt en bestemt ad-færd forekommer eller ej.

Nogle instrumenter er designet med henblik på at screene forforekomstenaf et eller flere forhold i en given gruppe. Eksempelvis kan det værenødvendigt at få af- eller bekræftet forud for et behandlingsprogram, omklienten har et stofmisbrug, eller om diagnosen ADHD kan stilles, fordidet kan have betydning for, om vedkommende er egnet til behandlingen.Instrumenter kan ses som et supplement til at stille en diagnose, men erikke tilstrækkeligt til dette i sig selv. En screening kan bruges til at opnået grundrids af viden om personer, som der senere skal foretages engrundigere diagnostisk vurdering af.Andre instrumenter er designet med henblik på at måle resultatetaf en given behandling. Sådanne instrumenter kan vurdereniveauetaf etforhold efter en given indsats, dvs. at man i højere grad er interesseret igraden af et forhold, fx antisocial adfærd, end i, om adfærden er til stedeeller ej. I denne undersøgelse skelner vi ikke stringent mellem de formål,instrumenter kan være udviklet med, da de kategorier, der i fagtermino-logien anvendes om instrumenter, ikke er gensidigt udelukkende.

der og udviklingen hos det enkelte individ over tid og har blandt andet tilformål at måle adfærd eller at forudsige risiko for fremtidig adfærd. In-strumenter anvender som udgangspunkt lukkede svarkategorier, dvs.hvor man har et afgrænset antal svarmuligheder, såsom ”ja/nej” eller ”ihøj grad”, ”i nogen grad” og ”i mindre grad”.Standardiseringens systematisering af svarmulighederne kan stilleforskellige krav til kompetenceniveauet hos den, der gennemfører testen,men netop denne systematisering er samtidig instrumentets styrke. Deter standardiseringen, der giver mulighed for den sammenlignelighed, somer formålet med instrumentet. Et instrument, som kræver en bestemtuddannelse for den, som anvender instrumentet, eller som kun kan an-vendes på den målgruppe, det i forvejen er testet for, kan eksempelvissiges at have en mere stringent standardisering end et instrument, somikke stiller sådanne krav.

I denne undersøgelse foretager vi en søgning efter instrumenter, som erberegnet til at måle kriminel og antisocial adfærd. Vi tager udgangspunkti en pragmatisk begrebsramme ud fra de forståelser, der ligger hos udvik-lerne af instrumenter. Denne ramme kræver nærmere forklaring, idet derer tale om væsensforskellige begreber. Der eksisterer mange begrebermed betydninger, der minder om hinanden, og det er derfor vigtigt athave en forståelse for, hvad disse begreber kan dække over.Gennem historien har der eksisteret mange divergerende opfat-telser af, hvad kriminel adfærd er (Borch, 2002; Hauge, 2004). Uden at viher skal gøre rede for en nøje række af opfattelser, skal vi dog gøre op-mærksom på, at opfattelserne kan være mange, og at definitionen ogsåhar betydning for, hvad man antager at måle. Dybest set kan man sige, atbegrebsliggørelsen afgrænses naturligt af de items, som skal indfangebegrebet. Man kan indvende, at både kriminel og antisocial adfærd ermeget komplekse begreber, som kræver en nøje teoretisk og empiriskforståelsesramme. I det følgende diskuterer vi eksempler på definitioneraf nogle nært beslægtede begreber for at illustrere, hvilke problematikkerder kan være forbundet med at anvende disse begreber.Kriminalitet er fx i en publikation fra Styrelsen for Specialråd-givning og Social Service defineret på følgende måde:

Socialt problem, hvorved en person overtræder straffeloven.(…) Her skelnes der yderligere mellem personfarlig og ikke-personfarlig kriminalitet. (Styrelsen for Specialrådgivning ogSocial Service, 2007, s. 16).Kriminalitet afgrænses i denne definition til alene at handle om overtræ-delser af straffeloven, og definitionen bygger dermed på en ud af mangeeksisterende love i dansk lovgivning. I praksis hører langt størstedelen afden kriminalitet, som begås af unge under 18 år, under straffeloven, ogsom praktisk operationaliserbar begrebsramme kan denne definitionderfor godt være meningsfuld, selvom den næppe er komplet.Hvis vi ser på forekomsten af brud på straffeloven generelt, kandet ligeledes være problematisk, da en stor andel af befolkningen ifølgeselvrapporteringsstudier har begået væsentlige lovbrud på et tidspunkt ideres liv, blot uden at lovbruddet fører til retsforfølgelse (Balvig, 2006).Kriminalitet kan i dette lys ses som et normalfænomen (Borch, 2002, s.5), eller man kan inddele kriminalitet i forhold til hyppighed, type ogalvorsgrad. Alvorsgrad er dog også for nogle typer af kriminalitet for-bundet med væsentlige problemer med inddeling. Grov vold er fx for-modentlig mere alvorlig end simpel vold, men det er mere problematiskat vurdere, om berigelseskriminalitet er mere eller mindre alvorlig endvoldskriminalitet.”Kriminel adfærd” er en betegnelse, som er mere problematiskend betegnelsen kriminalitet, idet adfærd kan betragtes som noget, derprimært styres af individet selv, mens definitioner af kriminalitet måbetragtes som noget, der reguleres eksternt af samfundet (Hauge, 2004, s.11). Det problematiske ligger altså i at sætte betegnelsen ”kriminel” på enadfærdsform, fordi adfærdsformen, eksempelvis at ryge hash eller at værei besiddelse af en kniv, nogle steder er ulovligt, og andre steder lovligt.Lovgivning reguleres efter omskiftelige normer (ibid., s. 12), og dette kanhave afgørende betydning, hvis man vil tage instrumenter i brug, som erudviklet på et tidspunkt, hvor normerne var anderledes, eller i lande,hvor andre normer gør sig gældende. Typisk valideres instrumenter iforskellige kulturer, nationer, målgrupper, aldersgrupper m.m. for at sikrebredde i anvendeligheden, men det er meget forskelligt, hvor meget mangør ud af dette (Bilenberg, 1999).

I instrumenter beregnet til risikovurdering bygger data på faktorer, somer/har været til stede i den unges liv forud for registreret kriminalitet, ogi nogle tilfælde medregnes også beskyttelsesfaktorer.2Ved at påvirkedisse faktorer antages det, at man kan påvirke den adfærd, som har be-tydning for, at man begår kriminalitet. Instrumenter beregnet til vurde-ring af risiko forrecidiv,3dvs. tilbagefald til kriminalitet, kan ses i tråd medenhomo criminalis-tænkning.I homo criminalis-tænkningen repræsentererforbryderen en kriminalitetsrisiko (Borch, 2002, s. 5), hvor gentagelse afden kriminelle handling forbindes med et specifikt handlingsmønster hosindividet frem for en isoleret tilfældig handling. Dette kan være et prak-tisk perspektiv i kriminalitetsbekæmpelse, men ikke en komplet forkla-ringsmodel for årsager til kriminalitet. Studier har således vist, at krimina-litet i høj grad kan være et spørgsmål om situationelle forhold (Gregory,2010, s. 518), og eksistensen af en latent risikofaktor bør derfor betragtesmed en vis skepsis. Samtidig er der usikkerhed forbundet med risikovur-dering på grund af variation i juridiske definitioner, divergerende teorierom baggrundsfaktorer, fejlvurderinger og politiske konsekvenser (Grego-ry, 2010, s. 518). Forudsigelser af fremtidig adfærd er i samfundsviden-skaben generelt forbundet med væsentlig kritik, fordi det enkelte individsadfærd ikke foregår i et fuldstændigt fastlåst mønster. Instrumenter medrisikomål indeholder da også generelt høje niveauer af falsk-negative ogfalsk-positive.4Det høje antal falsk-negative og falsk-positive gør detuegnet at bruge disse mål i beslutninger på individniveau om fx fortsatbehandling og straf.ANTISOCIAL ADFÆRD

2. Ved beskyttelsesfaktorer forstås faktorer, som kan nedsætte risikoen for negativt outcome påtrods af tilstedeværende risikofaktorer.3. Instrumenter beregnet til at forudsige en fremtidig hændelse kan testes med prædiktiv validitet,hvor man ser på sammenhængen mellem den fremtidige hændelse, såsom tilbagefald til krimina-litet, og instrumentets tidligere forudsigelse heraf. Prædiktiv validitet indgår ikke i denne under-søgelse.4. Ved falsk-positive forstås eksempelvis et instruments forudsigelse af recidiv, hvor individet visersig ikke at recidivere, og ved falsk-negative forstås tilsvarende forudsigelse af, at individet ikkehar tilbagefald, hvor det senere alligevel viser sig, at dette er tilfældet.

reagerende’, ’nonkonform’ og andre beskrivelser, som minder om be-skrivelsen ’antisocial’.Den psykopatiske personlighed er ved International Classificati-on of Diseases (ICD-10) blevet defineret med følgende karaktertræk:Uberørt af andres følelser; uansvarlig og ringeagtende over forsociale normer, regler og forpligtelser; ude af stand til at forblivei varige forhold; lav frustrations- og aggressionstærskel; kan ikkeføle skyld eller lære af uheldige erfaringer; udtalt tilbøjelighed tilat bebrejde andre (Simonsen, 2004).David Lykken anvender tre kategorier i kategoriseringen af kriminelle:”normal offenders”, ”psychotic offenders” og ”antisocial personalities”(Lykken, 1995, s. 18).5Lykken karakteriserer herunder den antisocialeandel af kriminelle som individer med diagnosen Antisocial Person-lighedsforstyrrelse (APD),6som ifølge Lykken udgør langt størstedelenaf kriminelle, men som også er den mest komplekse gruppe:Some sociopaths had reasonably normal temperaments but es-pecially incompetent or indifferent parents; others are aggressiveor fearless, stimulus seekers or Machiavellian manipulators, peo-ple who, as children, posed too great a problem for their well-intending but overmatched parents to cope with (Lykken, 1995).Her er antisocialitet beskrevet som en adfærdstype, der kan antage man-ge former, og som er af kompleks karakter, som det også påpeges i Ale-xandra Burts definition:… actions that harm others, violate societal norms, and/or in-fringe on the personal or property rights of others. Typical ex-amples include illegal actions such as vandalism, theft, and as-sault as well as interpersonally harmful behaviors such as the useof racial slurs and the spreading of damaging rumors. Even so,

the specific manifestation of antisocial behavior varies markedlyfrom individual to individual (Burt jf. Lykken, 1995).Denne definition knytter sig således til handlingsmønstret alene uden atvære knyttet til intention eller årsag.Der skelnes i Burts definition også mellem antisociale med ab-normalt temperament (psychopaths) og antisociale med dårlig socialise-ring (sociopaths). Et fælles træk er dog manglende skyld og skam. Ser vipå skyld og skam, findes der instrumenter, som måler ’moralsk dømme-kraft’ (Gregory, 2010, s. 386). Eksempler på instrumenter, som målermoralsk dømmekraft, er Moral Judgment Scale (MJS) og The DefiningIssues Test (DIT) (ibid.).Den skelnen mellem sociopati og psykopati, som anvendes hosLykken, kan være hensigtsmæssig, da sociopati og psykopati kan kræveforskellig behandling.7Psykopati er ifølge American Psychiatric Associa-tion (1994) langt hen ad vejen det samme som Antisocial Personligheds-forstyrrelse (Antisocial Personality Disorder, APD) (Gregory, 2010, s.119).8APD er således stærkt associeret med det antisociale, men her skaldet påpeges, at APD anvendes som diagnose, hvorimod antisocial ad-færd, jf. ovenstående beskrivelser, ofte anvendes som betegnelse uden atdække over en egentlig diagnose.I juridiske operationaliseringer er antisocial adfærd eksempelvisblevet defineret som:Acting in a manner that caused or was likely to cause harass-ment, alarm or distress to one or more persons not of the samehousehold as (the defendant) (legislation.gov.uk).Det kan problematiseres, at denne definition hviler på en vurdering af,hvornår en person er ”likely to cause harassment”, uden at det i anven-delsen af definitionen er defineret nærmere, hvordan dette vurderes.Udadreagerende adfærd er tilsvarende blevet operationaliseret som: ”Ad-færd, der er kendetegnet ved, at en persons udadrettede opførsel oplevesaggressiv eller voldsom af omgivelserne” (Servicestyrelsen, 2010, s. 41).

Opsummerende kan vi sige, at divergerende definitioner og begrebsan-vendelser kan være problematiske, og at vi derfor ikke kan antage, atinstrumenter i denne oversigt måler det samme. Antisocial adfærd kanøge sandsynligheden for at begå kriminalitet, men det betyder ikke, at allepersoner med antisocial adfærd også begår kriminalitet. I de tilfælde,hvor man måler på risiko for recidiv, er målingen samtidig behæftet medvæsentlige fejl, da der vil være mange falsk-negative og falsk-positive.Det ligger uden for denne undersøgelses rammer at gå ind i en detaljeretdiskussion af de teorier om begrebsliggørelsen, som danner rammen forde instrumenter, som vi gennemgår i det følgende.Vi anvender her en pragmatisk opfattelse af begreberne antisoci-al adfærd og adfærd associeret med kriminalitet, jf. de begreber, som erdiskuteret i det ovennævnte. Disse begreber kan meningsfyldt behandlesinden for samme tema, hvor det blot skal understreges, at begreberneofte vil være overlappende, men ikke ens.

VALIDITET OGRELIABILITETI det følgende foretager vi en kritisk diskussion af, hvad det vil sige atteste instrumenter. På grund af, at instrumenter designes på mange for-skellige måder og med meget forskellige formål, er der også mange må-der at måle, hvor effektivt et instrument måler det, man antager at måle.I vores gennemgang og udvælgelse af instrumenter til måling af antisocialadfærd, kriminalitet og risikofaktorer associeret med kriminalitet har viudvalgt nogle test, hvor resultaterne af disse test har særlig betydning for,om målingen afdækker det, man antager at afdække. Samtidig skal detunderstreges, at der eksisterer andre mål, som indikerer et instrumentsstyrke, dvs. evne til at måle det, man antager at måle. Uanset hvilken testman anvender, afhænger resultatet både af, hvem der foretager målingen,hvornår der måles, og hvilken fysisk kontekst målingen foretages i. End-nu mere afhænger det dog af instrumentets design, fx antallet af items,hvem der er respondent, underskalaer og spørgeform. Tolkning af testre-sultater skal foretages med meget stor varsomhed, men grundlæggendekan en test betragtes som valid, hvis den er ”appropriate, meaningful,and useful” (Gregory, 2010, s. 129).Der er to grundlæggende forhold, som har betydning for, om etinstrument måler det, man antager at måle: validitet og reliabilitet.Validitet er et udtryk for, om man måler den faktor, man antagerat måle, og reliabilitet er et udtryk for, hvor konsekvent man opnår sam-

me resultat hver gang, såfremt det hver gang er det samme objekt, manmåler på (se boks 3.1). Det er ønskværdigt at opnå både høj reliabilitet ogvaliditet, men det væsentligste af de to kan siges at være validitet. Pågrund af divergerende opfattelser af, hvad antisocial adfærd og adfærdassocieret med kriminalitet er, kan de diskuterede instrumenter ikke an-tages at måle det samme, og derfor vil reliabilitet være udgangspunkt forudvælgelsen. Der er indsamlet testresultater for de enkelte instrumentersreliabilitet i form af test-retest,kendetegnet ved det græske symbol ρ, ogintern validitet i form af Cronbachs α. Reliabilitet, validitet og testmeto-der forklares nærmere i bilag 1.Boks 3.1 illustrerer reliabilitet og validitet, som på forskellig viskan måles for et instrument. Bilenberg (2009) illustrerer forskellen mel-lem disse begreber med skydeskiver. Figuren viser, at man ved høj relia-bilitet og høj validitet ofte rammer tæt på målet, det vil sige, at man målerdet, man forventer at kunne måle. Dette fremgår af figuren i øverstevenstre hjørne. Har instrumentet lav reliabilitet og høj validitet, rammerman stadig gennemsnitligt omkring målet, men mange af de enkelte må-linger vil være forkerte. Det vil sige, at brugen af instrumentet indebæreren del usikkerheder, og man måler derfor ikke altid det, man gerne vil.Dette fremgår af det øverste højre hjørne af figuren.Har instrumentet høj reliabilitet og lav validitet, rammer man of-te det samme sted, men uden for målet. Det vil sige, at der er systemati-ske fejl i målingerne med instrumentet. Dette fremgår af figuren i neder-ste venstre hjørne. Har instrumentet lav reliabilitet og lav validitet, ram-mer man tilfældigt uden for målet. I sådanne tilfælde er det tvivlsomt, ominstrumentet kan måle det, man gerne vil have, det skal måle, og om deter anvendt på den rette målgruppe. Dette fremgår af figuren i nederstehøjre hjørne.

RISIKO- OGBESKYTTELSESFAKTORERRisiko- og beskyttelsesfaktorer kan i væsentligt omfang danne grundlagetfor, hvordan instrumenter designes, særligt såfremt der er tale ominstrumenter, som er udviklet for at måle risiko for fremtidigt tilbagefaldtil kriminalitet. Analytisk forudsigelse af en persons fremtidige adfærd ergenerelt svært, og der vil generelt være en stor andel, som forudsigesforkert. En række faktorer ser dog ud til at have en vis betydning.I det følgende redegør vi kort for eksisterende forskning, somidentificerer risikofaktorer, der forudsiger øget sandsynlighed for senerekriminalitet. Vi redegør desuden for beskyttelsesfaktorer, som kan redu-cere denne risiko. Risikofaktorer kommer således forud for beskyttelses-faktorer, mens beskyttelsesfaktoren kan mindske risikofaktorens betyd-ning. Begge typer af faktorer er dog alt for svage til at have nogen forud-sigelseskraft på individniveau. Farrington & Welsh (2007), Liberman(2008) samt Cederblad (2003) hører til de ganske få, som har publiceretoversigter over longitudinelle studier om risiko- og beskyttelsesfaktorerrelateret til kriminalitet. De definerer risikofaktorer ud fra tre kriterier:--Risikofaktoren er statistisk associeret med resultatvariablen (i dettetilfælde kriminalitet)Risikofaktoren tidsfæstes til at forekomme, før kriminaliteten begås

Forholdet mellem risikofaktorer og resultatvariable (i dette tilfælde kri-minalitet) kan byde på mange mediatorer, som kan ændre på risiko-forholdet. Der er generelt ikke tale om kausale forhold, men ’pathways’,hvor en faktor kan danne andre rammer for en adfærds mulighedsrum.Der er med andre ord en løsere sammenhæng mellem risikofaktorer ogresultatvariable end ved kausale forhold. At få en kæreste kan såledesændre mulighedsrummet for en person, men det betyder langtfra, at etkæresteforhold altid vil få en person ud af kriminalitet. Der kan skelnesmellem moderatorer, som er faktorens styrke og retning, og mediatorer,som beskriver forholdet mellem risikofaktor og outcome (Kraemer,Lowe & Kupfer, 2005). Det er ikke nødvendigvis tilfældet, at antisocialadfærd alene kan forklares på baggrund af personlige risikofaktorer.Tværtimod påpeger Michael Rutter (2007, s. 205-209), at risikofaktorerkan være miljøforhold, der betyder, at visse personer i højere grad ek-sponeres for disse faktorer (Farrington & Welsh, 2007). En reduktion afdisse risikofaktorer kan derfor kræve ændringer på samfundsniveau ogikke bare ændringer for den enkelte person (fx ændringer i fattigdomsni-veauet i et samfund eller i omfanget af og sammensætningen af et ghet-toområde).

Disse risikofaktorer er prædiktorer for, at børnene senere begår krimina-litet (Loeber m.fl., 2003, s. 93-136).David Farringtons Cambridge Study in Delinquent Develop-ment har påvist, at en række risikofaktorer, der relaterer sig til familien,kan have betydning for, om barnet senere begår kriminalitet. Studietviser, at lav grad af opsyn fra forældrene, at forældrene har lav indkomst,at forældrene har mange konflikter, at forældrene anvender inkonsekven-te opdragelsesmetoder, og at forældrene eller søskende har kriminel bag-grund, giver højere risiko for senere at begå kriminalitet (Farrington,2003, 1995). Endvidere viste studiet, at lav intelligens, stor risikovillighed,impulsivitet, dristighed og rastløshed også påvirker risikoen for senere atbegå kriminalitet. Undersøgelsen er en forløbsundersøgelse af 411 dren-ge fra den engelske arbejderklasse. Undersøgelsen blev indledt i 1961-1962, hvor børnene var 8-9 år gamle. Deltagerne blev interviewet nigange, frem til de fyldte 48 år, og undersøgelsen indeholder informatio-ner fra forældre, lærere og venner. Farrington når frem til, at følgendefaktorer også giver højere risiko for kriminalitet:-----Lav skyldfølelse og samvittighedsfølelseLavt niveau af selvkontrolHøj impulsivitet og selvcentreringDårlig evne til at udsætte tilfredsstillelseDårlig evne til at håndtere abstrakte begreber.

På langt sigt kan andre forhold spille ind, såsom biologiske, individuelle,familiemæssige, skolemæssige, samfundsmæssige og sociale forhold. Påkort sigt kan det have betydning at blive krænket eller frustreret, at værefuld eller være udsat for en særligt fristende situation, som fremprovoke-rer en kriminel handling (ibid.). De stærkeste individuelle faktorer i for-hold til senere kriminalitet er ifølge Farrington:----Lavt intelligensniveauDårlig evne til at opnå færdighederPersonlighed og temperamentManglende empati og impulsivitet.9

Pittsburgh Youth Study (Farrington m.fl., 2002) adskiller sig ved ikkealene at sammenligne risikofaktorer mellem individer, men også ved atstudere forandringer for det enkelte individ. Pittsburgh Youth Studystartede med 1.517 drenge i 1., 4. eller 7. klasse, svarende til alderen 7, 10eller 13 år, i Pittsburghs folkeskoler i 1987-1988. I denne forløbsunder-søgelse er der indsamlet informationer fra drengene, deres forældre oglærere med 6 måneders mellemrum i 3 år og derefter hvert år, frem tildrengene fyldte 19 år. For nogle er der indsamlet data i op til 25 år. Un-dersøgelsen konkluderer, atpåvirkning fra venner med antisocial adfærdharden største korrelation med antisocial adfærd hos det enkelte individ.Dette er ikke en prædiktor for antisocial adfærd eller kriminalitet, da dervar tale om, at individerne valgte at gå ind i grupper med antisocial ad-færd eller kriminalitet. Til gengæld var følgende prædiktorer for antisocialadfærd:---Lav grad af opsyn fra forældreLav grad af bekræftelse og opbakning fra forældreLav involvering i familieaktiviteter (Farrington, 2003, 1995).

Youth Development Study foretaget af Staff & Uggen (2003) følger1.000 personer fra 1988 og fremefter. Denne undersøgelse konkluderer,at nogle typer af arbejde i den tidlige ungdom kan nedsætte risikoen forsenere kriminalitet. Disse typer af arbejde understøtter snarere end er-statter skolen. Dette betyder, at arbejdet skal indeholde mulighed for atlære nye kompetencer, fx arbejde, hvor den unge er under supervision,og hvor der er en form for oplæring. Modsat giver arbejde med en højgrad af autonomi større risiko for at udvikle antisocial adfærd (Staff &Uggen, 2003, s. 283).I Sverige har man lavet en stor forløbsundersøgelse af ungeskriminalitetsudvikling. I undersøgelsen følges en hel fødselsårgang i byenÖrebro. Studiet indbefatter godt 1.400 personer, som blev fulgt fra 1965til 1980 (Stattin, Romelsjo & Stenbacka, 1997). Undersøgelsen viser, atunge med flere problemer i en tidlig alder også har flere problemer somvoksne sammenlignet med unge, der har haft et enkelt problem (Stattin& Klackenberg-Larsson, 1993, s. 369-78; Stattin & Magnusson, 1989, s.710-18). Den svenske forløbsundersøgelse peger altså på, at mange sam-tidige risikofaktorer i det tidlige liv medfører større sandsynlighed forkriminel eller antisocial adfærd hos den unge som voksen (Wångby,

I en dansk forløbsundersøgelse, foretaget af Soothill m.fl. (2010), følgerman drengene i en hel fødselsårgang, der blev født i 1984. Undersøgelsendækker over 30.000 drenge, der bliver fulgt fra fødslen i 1984 og frem til2009, hvor drengene fylder 25 år. Undersøgelsen viser, at en række for-hold i barnets opvækst kan prædikere barnets førstegangsdomfældelserfor forskellige typer af kriminalitet (butikstyveri, indbrud og vold). Den-ne prospektive undersøgelse opfylder ligeledes de metodiske betingelsertil at kunne estimere risikofaktorer for risikoen for senere at begå krimi-nalitet, idet der dels er taget højde for den tidsmæssige rækkefølge mel-lem risikofaktorer og efterfølgende resultatvariable (outcomes), dels erkorrigeret for de øvrige relevante opvækstforhold (Soothill m.fl., 2010, s.222-238).Specifikt for ungdomskriminalitet kan familiestruktur, dvs. fore-komsten af eneforsørgelse eller familiebrud, også have betydning (ibid.).De faktorer, der ifølge Soothill og kolleger viser sig at være de mest ud-slagsgivende, er:------Forældres alkohol- og stofmisbrugVold i hjemmetBørnemishandlingBarnets anbringelse uden for hjemmetForældrenes separationTeenagemoderskab

Stærk aggressivitet, hyperaktivitet og irritabilitet hos barnet stiller særligekrav til forældrenes opdragelse, hvilket kan få forældrene til at svigte.West identificerer ifølge Cederblad (West jf. Cederblad, 2003), at det er”ballademagerne” (”bråkstakarna”), som senere bliver kriminelle, dvs. debørn, som tidligt udviser aggressiv adfærd, og som er besværlige over forvoksne og kammerater. Jævnfør Cederblad har Loeber & Farrington(1998) identificeret følgende som karakteristisk for de børn, som senereudvikler antisocial adfærd:---Fravær af skyldfølelseImpulsivitetADHD.

Supplerende til risikofaktorer eksisterer der også beskyttelsesfaktorer(disse kaldes også for resiliensfaktorer). Virkningen af beskyttelsesfakto-rer er omdiskuteret og kontroversiel. Beskyttelsesfaktorer er, ligesomrisikofaktorer, afhængige af tid og kontekst (Rutter, 1985, s. 599). Rut-termener (1989), at det er vigtigt at fokusere på både beskyttelses- ogrisikofaktorer samtidig, da de er stærkt sammenhængende. Rutter identi-ficererblandt andet følgende faktorer:----Kognitive færdighederFølelse af at klare sig succesfuldtVanemønsterDen forbindelse, individet drager mellem de oplevelser, individet har(ibid., s. 44).

Beskyttelsesfaktorer bliver både defineret som det modsatte af risikofak-torer og som buffere, der beskytter mod den risiko, som en bestemtgruppe ellers ville være udsat for i højere grad (Farrington & Welsh,2007, s. 23).Kauai Longitudinal Study, foretaget af Werner & Smith (2001)gennem 40 år, identificerer vigtige beskyttelsesfaktorer gennem livet:----At være den førstefødteAt barnet som spæd er fysisk aktivt og udviser hengivenhedAt familiehusstanden er lilleAt barnet modtager meget opmærksomhed fra forældre eller enanden omsorgsperson, dvs. social støtte (eksempelvis gennem ennabo, lærer eller sportstræner)At barnet deltager i fritidsbeskæftigelse, som både kan give succes ognye netværk af børn og voksneAt den unge gennemfører en uddannelse på et eller andet niveauAt den unge får en pro-social partner.

Omsorg, kærlighed og støtte kan opsummerende siges at være helt cen-tral for en positiv adfærdsændring. Det vil sige, at omsorg, kærlighed ogstøtte er beskyttelsesfaktorer, som kan mindske risikoen for kriminalitet,mens omsorgssvigt og manglende kærlighed eller støtte er risikofaktorer,som kan øge risikoen for kriminalitet. Nogle faktorer er knyttet til foræl-dre og opdragelsen, nogle er mere knyttet til strukturelle forhold i for-bindelse med ungdommen, nogle forhold knytter sig til nærmiljøet, ognogle forhold knytter sig til den unges ressourcer (Soothill m.fl., 2010, s.222-238). Det er dog ikke muligt at sige, hvor stor betydning alle dissefaktorer har i en dansk kontekst, og eftersom disse faktorer beror påforskellig empiri, er det heller ikke muligt at sige, hvilke af disse faktorerder har størst betydning.Vi har i det foregående beskrevet risiko- og beskyttelsesfaktorer,og hvordan disse kan ses i relation til instrumenter og dokumentations-systemer. Som nævnt kan en række instrumenter være udviklet på bag-grund af sådanne faktorer, hvorimod andre har et psykometrisk sigte.Instrumenter beskrives i det følgende kapitel.

INSTRUMENTTYPERFormålet med at afdække eksisterende instrumenter er som tidligerenævnt, at instrumenterne på længere sigt skal kunne indgå i et dokumen-tationssystem. Dokumentationssystemet skal dels give et overblik overklienternes problemtyngde, dels måle effekten af de forskellige behand-lingsforløb.Instrumenter kan opdeles i typer på mange måder, selvom ethvertforsøg på at typificere test10ifølge Gregory (2010, s. 7) er arbitrære.11I dettekapitel skitserer vi to klasser af instrumenter, som kan siges at adskille sigvæsentligt fra hinanden i forhold til både design og formål. De to klasserer hhv. psykometriske instrumenter og instrumenter til vurdering af til-bagefald til kriminalitet (recidiv). De to instrumentklasser defineres iboks 5.1

10. Som tidligere nævnt forstås instrumenter her inden for Gregorys definition af test.11. Andre typificeringer af instrumenter kan være i forhold til klassificering, diagnosticering ogbehandlingsplanlægning, selvoplysning, programevaluering og forskning (Gregory, 2010, s. 10).Horsted & Birk-Olsen (2008) anvender eksempelvis en distinktion mellem tre typer af instru-menter, hvor adskillelsen beror på formålet. ”A: Udvælgelsesinstrument, dvs. til identificering afhøj-risiko børn, der kan indgå i forebyggelsesprogrammer. B: Screeningsinstrument, dvs. til vur-dering i forbindelse med identificering af børn med adfærdsproblemer (diagnose og behandling).Instrumenter kan dog ikke udgøre det eneste grundlag for en sådan vurdering, men derimod an-vendes som ”første trin”. C: Effektmålingsinstrument, dvs. til brug i undersøgelse af, hvilken ef-fekt en given forebyggende indsats eller behandling har haft på barnets adfærd.” (Horsted &Birk-Olsen, 2008, s. 1).

BOKS 5.1Instrumenttyper.1)Psykometriske instrumenter:Instrumenter, som måler psykiske og adfærdsmæssigeforhold. Det psykologiske eller adfærdsmæssige forhold er en underliggende faktor, somikke kan måles direkte. Da faktoren ikke kan måles direkte, må man måle på baggrund afspørgsmål, som indfanger forskellige aspekter af den underliggende faktor.2)Instrumenter til vurdering af recidiv:Instrumenter, som måler risikoen for tilbagefald, fxtil kriminalitet. Denne type instrumenter er baseret på relevante baggrundsdata, risiko- ogbeskyttelsesfaktorer, som prædiktorer for risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Denne typeaf instrumenter kan derfor ikke klassificeres som ”psykometriske” instrumenter (fx instru-mentet Youth Level of Service – Case Management Inventory, Conroy, 2006, s. 174), fordide ikke er beregnet til at måle en adfærdstype. Design af instrumenter til vurdering afrecidiv bygger på en særlig forskningstradition,developmental psychopatology(Liberman,2008; Rutter, 1989, 1985, 1976; Werner & Smith, 2001).

12. Den anerkendte Hopkins Symptoms Checklist, SCL-90, som tilstræber at måle generel psykopa-tologi, er eksempelvis udviklet i 1973. Den eksisterer både i reviderede udgaver, SCL-90R, ogforkortede udgaver, blandt andet SCL-5, SCL-6, SCL-10, SCL-10S, (H)SCL-25 og SCL-27 (Mül-ler m.fl., 2010). Den ofte anvendte Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI), udvik-let i 1942, findes ligeledes både i en 2. udgave, MMPI-2, og for flere aldersgrupper, MinnesotaMultiphasic Personality Inventory – Adolescent Version, MMPI-A. Så sent som i 2003 er densendt på markedet i endnu en revideret og omstruktureret form, Minnesota Multiphasic Persona-lity Inventory 2 – Restructured Form. Den oprindelige MMPI har således gennemgået adskilligeforandringer undervejs, men test viser fortsat resultater under det kritiske niveau. Levn fra tidli-gere versioner af instrumenter kan samtidig forekomme at være utidssvarende, såsom faktor 5 iMMPI: Femininitet/maskulinitet målt ved stereotyperne ”Marlboro Man” og ”June Clea-ver/Donna Reed”.

I første omgang har man brug for nuancerede data til at afdækkede underliggende faktorer,13som man ønsker at måle (såsom antisocialadfærd, diagnostiske forhold, tilfredshed eller samarbejdsevne). Ud fra enanalyse af disse underliggende faktorer designer man spørgsmål, somman vurderer vil kunne indfange disse faktorer. Ud fra et trial and error-princip er det herefter nogle gange nødvendigt at revidere instrumentet,når test viser resultater under det kritiske niveau, dvs. grænseværdienmellem dem, der vurderes uden for og inden for instrumentets mål.Denne proces kan principielt fortsættes i det uendelige, men begrænses ipraksis af tilgængelige ressourcer.Selvom et instrument er testet på en bestemt population, er detikke nødvendigvis tilfældet, at samme kritiske værdier er brugbare i enanden social, geografisk eller kulturel kontekst, og der er således igenforhold, som fordyrer processen frem mod et stærkt valideret instru-ment, som kan anvendes internationalt. Eksempelvis ligger de kritiskeværdier for CBCL meget forskelligt i forskellige lande, og man kunneoptimalt set ønske lignende nuancering af kritiske værdier for andre in-strumenter (Achenbach & Rescorla, 2007; Bilenberg, 2009; Rescorlam.fl., 2007). Dette betyder, at man må vurdere anvendelsen af et instru-ment, i forhold til hvor og hvornår det er udviklet, hvilken version mananvender, hvilken population det anvendes på osv.

SØGNING EFTERINSTRUMENTERI dette kapitel giver vi en forklaring af de oplysninger, som er indsamletom instrumenterne, og vi beskriver rammerne for vores søgning efterinstrumenter. Liste over instrumenter, som opfylder udvalgte søgekriteri-er, kan findes i bilag 2. Til sidst i kapitlet gennemgås resultaterne af fore-spørgsel på anvendelse af instrumenter og dokumentationssystemer hosdøgninstitutioner og sociale opholdssteder.For hvert instrument gennemgår vi en række forhold, som harbetydning for vores samlede vurdering af det enkelte instrument. Vigennemgår således:-----------Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachs α

Da instrumenterne ofte har meget lange navne, bliver de ofte forkortet. Iden litteratur vi anvender, forkortes nogle instrumenter forskelligt, selv-om de betegner samme instrument, det gælder fx Hopkins SymptomChecklist-25, som både forkortes HSCL-25 og SCL-25. Tal i navnetbetegner typisk antal items eller versionsnummer. Nogle instrumentersnavn ender på ”-R” og betegner typisk en revideret (revised) version. An-dre ender på ”-S” og angiver typisk, at der er tale om en screeningsversi-on.14FORMÅL MED INSTRUMENT

Det er væsentligt at holde sig for øje præcist, hvad det enkelte instrumentmåler. Flere forskellige instrumenter vil ofte måle forhold, som liggermeget nær hinanden, men små nuancer i designet kan have afgørendebetydning for, om de måler det samme. Ofte testes instrumenter i for-hold til, om det, som de måler, ligger nær det, som andre kendte instru-menter måler, ved at man tester korrelationer herimellem. Under dettepunkt angiver vi fortrinsvis udviklerens beskrivelse af, hvad instrumentetmåler, eller beskrivelse fra andre, som har testet instrumentet eller skre-vet om det.ANTAL ITEMS

Denne kategori betegner udviklerens anbefalinger af, hvilken aldersgrup-pe instrumentet kan anvendes til. Det er væsentligt at påpege, at detteikke nødvendigvis er ensbetydende med, at instrumentet er testet anven-deligt for alle aldre i dette interval. Omvendt er det også muligt, at nogleinstrumenter vil kunne anvendes for et bredere interval, altså personer,som er yngre eller ældre end det angivne. Anbefalingerne kan skyldes, atman blot endnu ikke har testet instrumentet for en bredere gruppe endden angivne.

Nogle instrumenters administrationstid begrænser sig til næsten alene atbetegne udfyldelsestiden, idet der kan være tilknyttet software, som hur-tigt giver en beregning på baggrund af det indtastede, hvorimod andreinstrumenter, som alene eksisterer i papirversion, kræver efterfølgendeberegning af resultat. Den litteratur, vi anvender, oplyser ikke konsistent,hvorvidt administrationstiden alene dækker udfyldelsestid, eller om detogså inkluderer efterfølgende beregningstid. Administrationstiden sam-varierer i høj grad med antallet af items, men er også determineret af, omdet i vid udstrækning beror på oplysninger, som hurtigt kan afdækkes,eller om det enkelte item tager længere tid at besvare.ADMINISTRERET AF

vil computerversionen foretage beregning af resultatet, hvor der noglegange også tages højde for kritiske værdier i forhold til national kontekst,køn m.m. Computerversioner har også den fordel, at spørgsmålene kanstilles i tilfældig rækkefølge. Item-respons kan afhænge af item-rækkefølgen, dvs. at man kan være tilbøjelig til at svare anderledes, hviset spørgsmål stilles først, i forhold til hvordan man vil svare, hvis sammespørgsmål stilles efter 50 andre spørgsmål. Computerversioner kan desu-den sikre, at respondenten kun bliver spurgt om de forhold, som er rele-vante for den pågældende person m.m.DANSKE RETTIGHEDER

Nogle instrumenter er oversat til dansk, og hvis der er kendskab til endansk oversættelse, vil vi oplyse det her. Oversættelse af instrumenterskal som oftest opfylde strenge krav.17Vi har dog ikke undersøgt, hvor-vidt angivne oversættelser har overholdt denne standard. Ofte vil danskerettigheder være administreret af de samme personer, som har varetagetoversættelsen. Rettigheder tilknyttet et instrument kan eksempelvis ind-befatte copyrights på selve instrumentet i papir eller softwareform, ma-nualer og institutionslicenser.UDENLANDSKE RETTIGHEDER

Vores afdækning af, hvilke instrumenter der er tilgængelige, har vi fore-taget gennem en elektronisk søgning, hvor vi har søgt efter artikler, derindeholder psykometriske instrumenter, som er relevante i denne sam-menhæng. Dokumentation for denne søgning kan ses i bilag 6. Endvide-re har vi spurgt eksperter på området om, hvilke instrumenter de harkendskab til. Dette er sket for at afdække, om der findes instrumenter,som ikke kan findes gennem den elektroniske søgning. Nedenfor er ind-holdet af søgningerne beskrevet. Vi har søgt i to databasesamlinger:--WOS: World of Science, som indeholder Science Citation IndexExpanded (SCI-expanded)Social SciSearch (SSCI), A&HCI og EBSCOhost, som indeholderEducation Resources Information Center (ERIC), Academic SearchPremier (ASP), SocINDEX og PsycINFO.

De fundne hits har vi først screenet via abstracts, hvorved oplagte fejl-fund er frasorteret. Tvivlstilfælde er taget med i en grundigere screeningvia den fulde tekst. Hver tekst er vurderet for sig og beskrevet systema-tisk ud fra ovenstående kriterier. Søgningen har været fokuseret på uden-landske såvel som danske screeningsinstrumenter. I den efterfølgendediskussion af udvalgte instrumenter nævner vi også en række instrumen-ter, som ikke indgår i oversigten. Dette skyldes enten, at de ikke er fun-det ved denne søgning, eller at de ikke opfylder oversigtens kriterier. Deinstrumenter, som ikke er fundet ved elektronisk søgning eller ved fore-spørgsel hos eksperter, er fundet ved gennemgang af litteratur på områ-det. Instrumenter, som ikke opfylder kriterierne, kan være nogle, som erberegnet til at måle noget, som ligger uden for denne undersøgelsesrammer.

Vores bibliotekssøgning har resulteret i følgende 69 fundne instrumen-ter18:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.18.19.20.21.22.23.24.Antisocial Beliefs and Attitudes Scales (ABAS)The Adolescent Drug Abuse Diagnosis (ADAD)Antisocial Process Screening Device (APSD)Arizona Risk/Needs Assessment (ARNA)Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT)Behavior Rating Inventory of Executive Function (BRIEF)Behavior Rating Scale (BRS)Bullying Situations Identification (BSI)Child Behavior Checklist (CBCL)Child Depression Inventory (CDI)Childhood Experiences of Violence Questionnaire (CEVQ)Correctional Mental Health Screen (CMHS)Conners Behavior Rating Scales (CBRS)Childhood Psychopathy Scale (CPS)Correctional Treatment Resistance Scale (CTRS)Disruptive Behavior Scale Professed by Students (DBS-PS)Drug Use Disorders Identification Test (DUDIT)The Family Risk Factor Checklist – Parent (FRFC-P)Historical Clinical Risk-20 (HCR-20)Hostile Interpretations Questionnaire (HIQ)ISPCAN Child Abuse Screening Tool Children’s Version (ICAST-R)Davis’ Interpersonal Reactivity Index (IRI)Joint Risk Matrix (JRM)Life Satisfaction Scale for Problem Youth (LSSPY)

Loeber Youth Questionnaire (LYQ)Millon Adolescent Clinical Inventory (MACI)Massachusetts Youth Screening Instrument (MAYSI)Massachusetts Youth Screening Instrument Version 2 (MAYSI-2)MacArthur Competence Assessment Tool-Criminal Adjudication(MCAT-CA)Middle Childhood Disorganization and Control (MCDC)Millon Clinical Multiaxial Inventory III (MCMI–III)Murrie and Cornell Psychopathy Scale (MC-P)Modified Childhood Psychopathy Scale (mCPS)Marlowe Crone Social Desirability Scale (MCSDS)Miller Forensic Assessment of Symptoms Test (M-FAST)Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI)Minnesota Multiphasic Personality Inventory II (MMPI-2)Minnesota Multiphasic Personality Inventory – Adolescent Version(MMPI-A)Minnesota Sex Offender Screening Tool-Revised (MnSOST-R)North Carolina Risk Assessment (NCAR)NEO Personality Inventory – Revised (NEO-PI-R)Personality Assessment Inventory (PAI)Parental Bonding Instrument (PBI)Psychopathy Checklist: Youth Version (PCL-YV)Psychopathy Checklist: Revised (PCL-R)Psychopathic Personality Inventory (PPI)Psychopathic Personality Inventory Revised (PPI-R)Psychopathy Scale – 11 (PS-11)Psychopathy Scale – 16 (PS-16)Rapid Risk Assessment for Sex Offence Recidivism (RRASOR)Risk, Sophistication-Maturity, and Treatment Amenability Instru-ment (RST-i)Shortform Assessment for Children (SAC)Structured Assessment of Violence Risk in Youth (SAVRY)The Santa Barbara Assets and Risks Assessment (SBARA)Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ)Self-Reported Delinquency (SRD)Structured Inventory of Malingered Symptomatology (SIMS)Structured Interview of Reported Symptoms (SIRS)Sex Offender Risk Appraisal Guide (SORAG)

Vi vurderer, at 35 af instrumenterne fra vores bibliotekssøgning lever optil kriterierne for nærværende undersøgelse. En beskrivelse af disse in-strumenter kan findes i bilag 7. Instrumenterne er følgende:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.18.19.20.Antisocial Beliefs and Attitudes Scales (ABAS)Antisocial Process Screening Device (APSD)Child Behavior Checklist (CBCL)Conners Behavior Rating Scales (CBRS)Development and Well-Being Assessment (DAWBA). På dansk:Vurdering af udvikling og trivselEyberg Child Behavior Inventory (ECBI)Joint Risk Matrix (JRM)Life Satisfaction Scale for Problem Youth (LSSPY)Level of Service Inventory-Revised: Screening Version (LSI-R:SV)Loeber Youth Questionnaire (LYQ)Millon Adolescent Clinical Inventory (MACI)Massachusetts Youth Screening Instrument Version 2 (MAYSI-2)Modified Childhood Psychopathy Scale (mCPS)Minnesota Multiphasic Personality Inventory II (MMPI-2)Minnesota Multiphasic Personality Inventory – Adolescent Version(MMPI-A)North Carolina Assessment of Risk (NCAR)Personality Assessment Inventory (PAI)Hare Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R)Hare Psychopathy Checklist: Youth Version (PCL-YV)Parent Daily Report Checklist (PDR)

Problem-Oriented Screening Instrument for Teenagers (POSIT)Psychopathy Scale (PS-11)Psychopathy Scale (PS-16)Risk, Sophistication-Maturity, and Treatment Amenability Instru-ment (RST)Shortform Assessment for Children (SAC)Structured Assessment of Violence Risk in Youth (SAVRY)The Santa Barbara Assets and Risks Assessment (SBARA)Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ)Self-Reported Delinquency (SRD)Hopkins Symptoms Checklist (SCL-90)Teacher’s Report Form (TRF)The Violence Risk Appraisal Guide (VRAG)Youth Level of Service/Case Management Inventory (YLS/CMI)Youth Psychopathic Traits Inventory (YPI)Youth Self Report (YSR).

Ud over de instrumenter, som vi fandt frem til via bibliotekssøgningen,har vi ved at spørge eksperter på området opnået kendskab til yderligereinstrumenter. At bibliotekssøgningen ikke har været i stand til at afdækkealle eksisterende instrumenter, beror først og fremmest på, at der skalvære skrevet en artikel om instrumentet. Artiklen skal desuden være ud-givet inden for det interval, vi har fastsat for søgningen på en af de data-baser, vi har søgt i, og den skal kunne findes med de søgeord, som vi haranvendt. En bredere søgning ville formentlig have resulteret i flere artik-ler og dermed flere fundne instrumenter. Søgekriterierne er blevet fastsatud fra undersøgelsens økonomiske ramme. Den mundtlige søgning hoseksperter har resulteret i følgende yderligere instrumenter:1. Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI)2. Level of Service Inventory-Revised: Screening Version (LSI-R:SV)3. Risk, Sophistication-Maturity, and Treatment Amenability Instru-ment (RST)4. Hopkins Symptom Checklist (SCL-90).

Ved en senere litteratursøgning til beskrivelse af udvalgte instrumenterhar vi opnået kendskab til yderligere 18 instrumenter, som også målerantisocial adfærd, kriminalitet eller lignende forhold.19Eftersom søgnin-gen til oversigten var afsluttet, beskriver vi ikke disse instrumenter i densamlede oversigt, men de er beskrevet kort i bilag 8. Tilkomsten af disseinstrumenter er udtryk for, at den søgeproces, som det har været muligtat gennemføre inden for projektets rammer, næsten altid vil have ubely-ste huller. Følgende øvrige instrumenter har vi opnået kendskab til, eftersøgningen var afsluttet:1. 5-15 Nordisk Skema til Vurdering af Børns Udvikling og Adfærd(FTF)202. Arizona Risk Assessment (ARA)3. Balanced Emotional Empathy Scale (BEES)4. Behavior and Emotional Rating Scale (BERS)5. Beck Youth Inventory (BYI)6. Behavior Problem Index Subscales (BPIS)7. Dangerous Behavior Rating Scale (DBRS)8. Early Adolescent Temperament Questionnaire (EATO-R)9. Orange County Risk Assessment (OCRA)10. Ohio Youth Problem Scale (OYPS)11. Ohio Mental Health Scales (OMHS)12. Personality Inventory for Children-2 (PIC-2)13. Semistructured Clinical Interview for Children & Adolescents (SCI-CA)14. Social Skills Rating System (SSRS)15. Test Observation Form (TOF).

I denne undersøgelse har vi også afdækket, hvorvidt døgninstitutioner oganbringelsessteder anvender instrumenter eller dokumentationssystemeraf nogen art. Vi har i alt forsøgt at kontakte 62 institutioner først via e-mail og efterfølgende, hvis e-mailen ikke blev besvaret, via op til firetelefonopkald til hver institution. Vi har tilstræbt, at vores spørgsmål erblevet besvaret af institutionslederen. 20 af institutionerne lykkedes detos ikke at få kontakt til. Ud af de resterende 42 institutioner har kunenkelte institutioner oplyst, at de anvender dokumentationssystemer ellerinstrumenter.To institutioner anvender SIP-Unge.21SIP-Unge indeholder bå-de et dokumentationssystem og to psykometriske instrumenter. De toinstitutioner er sikrede døgninstitutioner.22Derudover anvender en insti-tution dokumentationssystemet ”BB Journal” (http://www.datasign.dk/BB-Journal_Grundmodul-17040.htm), og to institutioner anvender ”Bo-sted” (http://www.bosted.net/). Der er således i alt seks ud af de 42institutioner, som anvender dokumentationssystemer, hvoraf to af disseanvender to forskellige systemer.For at være sikre på, at vores spørgsmål blev forstået, har vi gi-vet alle de kontaktede institutioner eksempler på instrumenter og doku-mentationssystemer og forklaret, hvad der forstås ved disse begreber.Brugen af instrumenter og dokumentationssystemer blevet afkræftet pånæsten alle institutioner. Nogle institutioner har til spørgsmålet om an-vendt dokumentationssystem svaret, at de bruger Planner4You(http://www.planner4you.dk/) og SBSYS (http://www.sbsys.dk/). Herer dog ikke tale om systematiske dokumentationssystemer, men blot omsoftware til sags- og dokumenthåndtering. Dette indikerer alt i alt etmanglende kendskab til, og manglende brug af, psykometriske instru-menter på institutionerne.

Vi har i dette kapitel gjort rede for, hvilke instrumenter vi har fundet vedvores systematiske bibliotekssøgning og ved henvendelse til eksperter påområdet. Vi har desuden undersøgt udbredelsen at psykometriske in-strumenter og dokumentationssystemer ved at kontakte 62 institutioner.Undersøgelsen viser, at kun 6 ud af de 42 institutioner, vi fik kontakt til,anvender sådanne. Med udgangspunkt i vores samlede søgning vil vi i detfølgende kapitel redegøre mere detaljeret for udvalgte instrumenter, sombedst muligt rammer inden for en række fastlagte kriterier.

BESKRIVELSE AF UDVALGTEINSTRUMENTERI dette kapitel beskriver vi udvalgte instrumenter fra vores søgning. Vihar udvalgt instrumenterne ud fra en samlet vurdering af deres styrke iforhold til testscores (Cronbachsαog test-retest), formål og målgruppe.Cronbachs α-testværdierfremgår af bilag 4, test-retest-værdier fremgår afbilag 5.Der er ikke nogen instrumenter, som opfylder alle udvælgelses-kriterier (se kriterier nedenfor), og en stringent sortering er derfor ikkemulig. I vores udvælgelse har vi derfor lagt vægt på følgende forhold:-Vi har både udvalgt instrumenter, som er designet med henblik påpsykometrisk måling af antisocial adfærd, og instrumenter, der målerrisikoen for recidiv ud fra baggrundsvariable fra registerdata. Der re-degøres for, hvorvidt instrumenterne indeholder mål for uddannelseog beskæftigelse.Vi har fortrinsvis udvalgtinstrumenter med høje testresultater, dvs. α> 0,7 (kritisk værdi) og gerne højere, samt test-retest-værdierρ > 0,7(kritisk værdi) og gerne højere.23

Ud fra disse kriterier har vi udvalgt følgende instrumenter, som vi be-skriver nærmere:-Achenbach System of Empirically Based Assessment, ASEBA(bestående af Child Behavior Checklist, CBCL, Teacher ReportForm, TRF og Youth Self Report, YSR)Eyberg Child Behavior Inventory, ECBIPersonality Assessment Inventory, PAIPsychopathy Checklist Revised, PCL-R/ Psychopathy ChecklistYouth Version, PCL-YVSACSanta Barbara Assets and Risks Assessment, SBARASymptom Checklist 90 Revised, SCL-90-RYouth Level of Service, Case Management Inventory, YLS-CMI.

CBCL og SCL-90 har som de eneste af de udvalgte instrumenter angivnetestværdier over 0,724for total ved både Cronbachs α og test-retest.CBCL, ECBI, SAC, SBARA og SCL-90 har særligt høje værdier vedCronbachs α. PCL-Rog YLS-CMI har særligt høje værdier ved test-retest. PCL-YV, TRF og YSR tager vi med, fordi PCL-YV anvendessammen med PCL-R til at udvide aldersgruppen, og TRF og YSR an-vendes som en del af ASEBA til at vurdere adfærd ved at spørge forskel-lige respondenttyper.Instrumenter identificeret ved søgningerne, som måler antisocialadfærd, kriminalitet eller risikofaktorer associeret med kriminalitet, mensom ikke er udvalgt til nærmere beskrivelse, kan findes i bilag 7, hvorfølgende oplysninger oplyses for hvert af de fundne instrumenter:-Instrumentets navn

forskere med testværdier under 0,7 (Gregory, 2010, s. 103). Test-retest-værdier skal også ses iforhold til, hvor lang tid der går mellem første og anden måling.24. En lang række af de publikationer, som omtaler test-retest-resultater, nævner ikke intervallet formålingen, selvom det må siges at være afgørende, hvor stort et interval man måler over. Test-retest for Self-Reported Delinquency (SRD) er eksempelvis målt mellem 1 time og 2 måneder,og dette kan have stor betydning for resultatet.

både problemtyngde og beskyttelsesfaktorer. Problemtyngde kan vurde-res på baggrund af kritiske værdier beregnet med software tilhørendeASEBA.Med 118 items fordelt på otte underskalaer giver instrumentet etnuanceret billede af barnets/den unges problemadfærd og kompetencer.CBCL, TRF og YSR indeholder alle de samme otte underskalaer:”Withdrawn”, ”Somatic Complaints”, ”Anxious/Depressed”, ”SocialProblems”, ”Thought Problems”, ”Attention Problems”, ”DelinquentBehavior”, ”Aggressive Behavior”. Der er ikke oplysninger tilgængeligeom, hvor mange items der er pr. underskala.TIDSFORBRUG

CBCL, som er det mest anvendte af de tre, udfyldes af en kliniker (enmedicinsk uddannet) sammen med et andet spørgeskema til barnet. TRFudfyldes af lærere, og YSR udfyldes af den unge sammen med den eneforælder (Achenbach & Rescorla, 2001). Instrumenterne udgør dermeden kombination af selvrapportering og ekstern evaluering. Der eksisterersoftware til beregning af testværdier for både CBCL, TRF og YSR.Normværdien (dvs. grænseværdien for det samlede pointniveau, somfortæller, om den unge har psykiske lidelser eller ej) for CBCL-scorenligger i Danmark på 17,7, hvilket er væsentligt lavere end i USA, hvorden ligger på 22,3 (Bilenberg, 1999, s. 32). En anderledes fordeling af dendanske population understreger vigtigheden af at have specifikke normerfor den population, instrumentet anvendes på. Den tilhørende softwarekan også anvendes til identifikation af andre faktorer, som ikke målesmed CBCL, YSR og TRF.27

CBCL: Testværdierne er høje. CBCL har en test-retest-reliabilitet på 0,85(30 dage) og 0,95-1,00 for underskalaer. Den samlede testværdi liggersåledes over den kritiske værdi, og underskalaerne ligger således langtover det kritiske niveau.Cronbachs α-testværdierfor CBCL er 0,72-0,95for underskalaer og overholder således det kritiske niveau. Dutra haropnået høje testværdier (α=0,97) testet på det samlede instrument, hvorder dog også er opnået testresultater tættere på den kritiske værdi (0,78,Dutra, Campbell & Westen, 2004, s. 73). ”Somatic Complaints” og”Delinquent Behavior” må formodes at måle meget forskellige faktorer,ogαvarierer her mellem 0,55 for ”Thought Problems” og 0,94 for ”Ex-ternalizing”. Både ”Thought Problems”(α= 0,55), ”Sexual Problems” (α= 0,66) og ”Attention Problems” (α = 0,68) er under den kritiskeα-værdi.28Til gengæld har instrumentet høje resultater med test-retest in-den for området på 0,85-0,95.TRF: Instrumentet har et rimeligt testniveau. TRF har test-retest-reliabilitet på 0,62-0,96 for underskalaer. De fleste værdier liggersåledes over det kritiske niveau.Cronbachs α-testværdierer 0,72-0,95 forunderskalaer og overholder således det kritiske niveau.YSR: Instrumentet har et rimeligt testniveau. YSR har test-retest-reliabilitet på 0,47-0,80 for underskalaer. Nogle underskalaer liggerdog således under det kritiske niveau.Cronbachs α-testværdierer 0,71-0,95 for underskalaer og overholder således det kritiske niveau.ASEBA er en samling af instrumenter, som kan anvendes sam-men. ASEBA er taget med fortrinsvis pga. høje testværdier for CBCL,selvom testværdierne for TRF og YSR er lavere. I Danmark er bådeCBCL, YSR og TRF testet på en stikprøve af 4-17-årige og herefter vali-deret for 4-16-årige på Fyn med 1.300 individer29i stikprøven til testpo-pulationen. Fyn antages i andre studier at være repræsentativ for helelandets befolkning på en række socioøkonomiske og demografiske for-hold (Bilenberg, 1999, s. 5). For ældre personer (18-59 år) kan instru-

CBCL hører til et af de absolut mest anvendte instrumenter inden for sintype og bliver af flere omtalt som områdets ”gold standard” (Leary inDulcan, 2010, s. 91) og påstås endda at kunne udgøre en klinisk vurde-ring af de faktorer, CBCL måler (Dutra, Campbell & Westen, 2004, s.65). Den brede anvendelse afspejler sig i, at CBCL er tilgængelig på 79sprog (Nissen, 2008) med formelle standardiseringer i en lang rækkelande (Verhulst & Achenbach, 1995). Instrumentet bruges således også iforbindelse med evidensbaserede programmer som Parent ManagementTraining (PMT), Multi Systemic Therapy (MST), Multidimensional Tre-atment Foster Care (MTFC), MultifunC og Projekt Ny Skolestart (Löf-holm m.fl., 2009; Nissen, 2006). I dansk kontekst er det blevet anvendt iforbindelse med vurdering af urolige og ukoncentrerede børn i folkesko-len (Trillingsgaard, 2000) og en lang række andre sammenhænge (Nissen,2008).CBCL, YSR og TRF har den fordel, at de allerede eksisterer idanske oversættelser. Anvendelsen af instrumentet kræver dog som ud-gangspunkt en ”master degree” hos administrator.ASEBA er i en amerikansk kontekst evalueret for op til og med18 år (Dutra, Campbell & Westen, 2004; Salbach-Andrae, Lenz & Lehm-kuhl, 2008), men er endnu ikke valideret op til 18 år i en dansk kontekst.Selvom det ikke kan siges med sikkerhed, er det en rimelig antagelse, atinstrumentet også i Danmark vil kunne anvendes på unge op til 18 år. Iet studie forud for publiceringen af ASEBA finder Achenbach relativtlave korrelationer mellem formularen udfyldt af den unge og de formula-rer, som udfyldes af kliniker, lærer og forældre, hvilket udtrykker væsent-lig uenighed mellem den unge og den person, som foretager den eksterneevaluering (Achenbach, McConaughy & Howell, 1987). Korrelationerne

lå mellem 0,20 og 0,30, men udtrykker ikke nødvendigvis i sig selv, atinstrumenterne er dårlige. Det kan ligesåvel være et udtryk for, at selv-rapportering og ekstern evaluering ofte måler ganske forskellige forhold.Forskelle mellem instrumenternes mål kan bero på, at konteksten erforskellig.Det er en fordel, at der er fastsat normværdier for det kritiskeniveau for en lang række lande, herunder også Danmark. Det vil sige, atder er fastsat en talværdi, hvor problemadfærd kan vurderes i forhold til,om den er over eller under denne værdi. Disse normværdier varierermeget stærkt mellem landene og illustrerer, at manglen på nationalt spe-cifikke kritiske værdier for en lang række instrumenter er et stort pro-blem. De kritiske værdier for CBCL varierer fra 13 for Japan til 35 forPuerto Rico på en skala fra 0-100 (Dansk Evalueringsselskab), og mankan forestille sig tilsvarende eller større udsving for andre instrumenter.Det betyder, at man vil indfange for få eller for mange, hvis man anven-der kritiske værdier, som er sat for højt eller for lavt. Det er dermed for-bundet med væsentlig usikkerhed at kopiere kritiske værdier fra et land tilet andet uden at forholde sig til, om værdierne kan overføres.Underskalaer i CBCL er blevet testet for korrelation med under-skalaer i andre instrumenter: ”Adaptive Functioning Variables” (AFV),”Composite Personality Disorder Dimensional Ratings” (CPDDR),”Five Factor Model Scores” (FFMS) og ”Developmental History Variab-les” (DHV). Disse instrumenter har ikke så store overlap i forhold til,hvad der måles, så store korrelationer kan generelt ikke antages, men derer stærk sammenhæng (p≤0,001) mellem ”Externalizing” (0,84) og”Delinquent Behavior” (0,81) fra CBCL og ”Antisocial” på CPDDR(Dutra, Campbell & Westen, 2004). Dette kan tages som udtryk for enhøj grad af validitet af disse faktorer.

ne sammenhæng, at det typisk er ECBI, SDQ og CBCL, som anvendestil måling af graden af adfærdsproblemer hos børn (Horsted & Birk-Olsen, 2008, s. 1). Burns & Patterson (2001) bekræfter også den udbred-te anvendelse af ECBI. ECBI findes også i en lærerversion. Denne versi-on kaldes Sutter-Eyberg Student Behavior Inventory – Revised (SESBI):http://www.annarbor.co.uk/index.php?main_page=index&cPath=248_126I en undersøgelse af Boggs, Eyberg & Reynolds (1990) er derblandt andet undersøgt korrelationer mellem ECBI og CBCL. Disse ersignifikante, men signifikansniveauet er lavere hos de ældste.

Instrumentet måler barnets eller den unges totale mentale helbred. Dettemåles på to underskalaer: internalisering og eksternalisering. Internalise-ring måler psykosomatisk, depressiv og ængstelig adfærd, mens eksterna-lisering måler udadrettet adfærd, fx om barnet lyver eller stjæler, eller ombarnet har svært ved at styre sit temperament.SAC måler udelukkende risikofaktorer. Der henvises til en hjem-meside, der indeholder oplysninger om, hvordan problemtyngden defi-neres ud fra SAC: http://utcmhsrc.csw.utk.edu/sac-r. Hjemmesiden erdog p.t. ikke tilgængelig. SAC indeholder 48 items og to underskalaer. Deto underskalaer indeholder 24 items hver.TIDSFORBRUG

31. Cronbachsα for eksternaliserende adfærd lå i dette studie mellem 0,94-0,96og mellem 0,86-0,90for internaliserende adfærd og ligger dermed højere end ASEBA, selvom det skal siges, at ASE-BA er blevet testet i flere sammenhænge og med større populationsstørrelser.32. Den officielle hjemmeside samt artikler publiceret af udviklerne efterlader tvivl om beskrivelse afformål, testresultater m.m. i forhold til, hvornår der er tale om den oprindelige version af SBA-RA, og hvornår der er tale om version 2, SBARA 2.33. Se kapitel 4 for forklaring af risiko- og beskyttelsesfaktorer.

SBARA baserer sig på et semi-struktureret interview med den unge samtfamiliemedlemmer, selvom den i en tidligere version baserede sig alenepå journaldata.34Personen, som udfylder skemaet, opfordres af udvikler-ne til at søge oplysninger fra skole, kommune, andre familiemedlemmerog professionelle i kontakt med den unge. SBARA er beregnet til at bliveudfyldt på papir og kræver kun 1 times instruktion før anvendelse. In-struktion i anvendelse tilbydes gratis via Department of Counselling,Clinical, and School Psychology (CCSP), University of California, SantaBarbara. Se http://education.ucsb.edu/sharkey/SBARA.htm for yderli-gere information.Der gives forskellige point for besvarelserne. Pointgivningen af-hænger af de enkelte skalaer. Der kan scores -2 til +2 på enkelte skalaer,mens andre går fra -1 til 0.

Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS-CMI) erudviklet på Carleton University af Hoge & Andrews (1996) og er envidereudvikling af Youth Level of Service Inventory (YLSI).36YLS-CMIhører til blandt de mest anvendte værktøjer til at vurdere risiko for reci-div (Onifade m.fl., 2008, s. 477). Det er målrettet unge straffede og de-signet på baggrund af faktorer associeret med risiko for recidiv samtbehovsfaktorer (Hoge, 2005, s. 283). Instrumentet er udviklet med denantagelse, at det er nødvendigt at kunne inddele klienter i forhold tilrisikoniveau for at kunne igangsætte en passende indsats. Yderligerebygger det på forståelsen af, at indsats skal svare til behovet, dvs. målret-tes i forhold til baggrunden for adfærden, således at manglende tilstede-

35. I betragtning af et højt antal items (56) og et højt antal underskalaer (12), som kan formodes atmåle faktorer med væsentlige forskelle, har SBARA ret høje testværdier på α = 0,858 og α =0,84-0,85 på underskalaer (Jimerson m.fl., 2004b, s. 363). Convergent validity er testet med kor-relationer mellem SBARA-underskalaer og underskalaer i andre instrumenter, hvor alle korrelati-oner var i forventet retning (Emotional Rating Scale r = -0,55, p < 0,01, Ohio Youth ProblemSeverity Scale r = 0,40, p < 0,01, Orange County Risk Assessment r = 0,72, p < 0,01). Disse in-strumenter, ERS, OYPSS og OCRA, er ikke beskrevet nærmere her, da de ikke er fundet medden anvendte søgning. Predictive validity er testet med logistisk regression, hvor recidiv for pigervar χ2= 134,8 (df = 55, p <0,000) og χ2= 82,98 (df = 55, 0 < 0,009) for mænd. Nagelkerne r2(korrelationskoefficient) forklarede 100 pct. af variationen hos kvinder og 42 pct. af variationenhos mænd. Jimerson m.fl. (ibid.: s. 367) påpeger dog, at resultaterne ikke er repræsentative udenfor den population, det er undersøgt for (423 førstegangsstraffede, ibid.: s. 357).36. YLSI bestod af 112 items, opdelt på 10 underskalaer, og for YLS-CMI er dette reduceret til 42items opdelt på otte underskalaer. Reliabilitet, construct-validitet og criterion-related validitet ertestet for YLSI med lave testresultater (Andrews, Robinson & Balla, 1986; Shields & Simourd,1991).

YLS-CMI måler risikofaktorer og behov. Der måles både dynamiskefaktorer, såsom brug af rusgifte, og statiske faktorer, såsom antallet afforseelser. YLS-CMI kan inddele de unge efter problemtyngde. Dettegøres ved, at den overordnede score, der opnås ved instrumentet, indde-les i flere intervaller. YLS-CMI inddeler de unge i fire grupper: En scorepå 0-8 er ”low”, en score på 9-22 er ”moderate”, en score på 23-34 er”high”, mens en score på 35-42 er ”very high”.INDHOLDSDIMENSIONER

YLS-CMI indeholder 42 spørgsmål fordelt på otte underskalaer. Hvert afde 42 spørgsmål kan score 0 eller 1. De otte underskalaer måler tidligerekriminalitet, familieforhold, uddannelse og beskæftigelse, sociale relatio-ner, brug af rusgifte, fritidsaktiviteter, adfærd og attituder. De enkelteskalaer indeholder følgende spørgsmål:1. ‘Prior and Current Offenses’, Adjudications indeholder femspørgsmål: Three or more Prior Adjudications, Two or more Fail-ures to Comply, Prior Supervision, Prior Detention – Post Adjudica-tion, Three or more Charges per Referral.2. ‘Family Circumstances and Parenting’ indeholder seks spørgsmål:Inadequate Supervision, Difficulty in Controlling Behavior, Inap-propriate Discipline, Inconsistent Parenting, Poor Relations – Fa-ther/Child, Poor Relations – Mother/Child.3. ‘Education/Employment’ indeholder syv spørgsmål: DisruptiveClassroom Behavior, Disruptive Behavior on School Property, LowAchievement, Problems with Peers, Problems with Teachers, Truan-cy, Unemployed; Not Seeking Employment.4. ‘Peer Relations’ indeholder fire spørgsmål: Some Delinquent Ac-quaintances, Some Delinquent Friends, None or Few Positive Ac-quaintances, None or Few Positive Friends.

5. ‘Substance Abuse’ indeholder fem spørgsmål: Occasional Drug Use,Chronic Drug Use, Chronic Alcohol Use, Substance Abuse Inter-feres with Life, Substance Use Linked to Offense(s).6. ‘Leisure/Recreation’ indeholder tre spørgsmål: Limited OrganizedActivities, Could Make Better Use of Time, No Personal Interests.7. ‘Personality and Behavior’ indeholder otte spørgsmål: Inflated Self-image, Physically Aggressive, Tantrums, Short Attention Span, PoorFrustration Tolerance, Inadequate Guilt Feelings, Verbally Aggres-sive, Impudent.8. ‘Attitudes and Orientation’ indeholder seks spørgsmål: Antiso-cial/Pro-Criminal Attitudes, Not Seeking Help, Actively RejectingHelp, Defies Authority, Callous, Little Concern for Others.TIDSFORBRUG

YLS-CMI baserer sig på et semi-struktureret interview. Informationerom den unge indhentes også via journaler. YLS-CMI er henvendt tilfængselspersonale, terapeuter, psykologer og andre, som arbejder medunge straffede, og det kan bruges af personer, som har kompetenceni-veau B, dvs. niveauet under det medicinske, som typisk kræver kurser ogviden om testkonstruktion (se bilag 3). Træning er blandt andet tilgænge-lig i Skotland. YLS-CMI findes både i en papirversion og en computer-version.BEGRUNDELSE FOR UDVÆLGELSE AF INSTRUMENTET

Der eksisterer normværdier baseret på data indsamlet blandt 263dømte klienter i Canada (Jimerson m.fl., 2004b). Instrumentet har etindbygget ”override”, hvor personen, som udfylder skemaet, kan be-grunde en anden vurdering, end resultatet af instrumentet giver. YLS erhenvendt til fængselspersonale, terapeuter, psykologer og andre, somarbejder med unge straffede, og det kan bruges af personer, som har dettidligere omtalte kompetenceniveau B, dvs. niveauet under det medicin-ske, som typisk kræver kurser og viden om testkonstruktion (se bilag 3).For personer, som ikke har dette kompetenceniveau, kan kodning fore-tages efter træning i anvendelse.Hoge refererer til flere test af YLS/CMI med signifikante resul-tater, men uden at angive disse undersøgelsers resultater (Hoge, 2005, s.287-289). Test-retest med en uges interval viser gode resultater (0,93 forforældreudgave), men Cronbachsα-resultaterneer mere varierende. Ho-ge refererer således til en høj α på 0,91 i et studie (Schmidt,Hoge &Gomes, 2005), mensmiddelværdien af α på underskalaerneer 0,72 og0,69 i et andet studie af Schmidt, Hoge & Robertson (2002).Cronbachαfor underskalaerne er omkring det kritiske niveau,og sammenregning til middelværdi skjuler, hvilke underskalaer der liggerunder det kritiske niveau. Underskalaerne ligger også under det kritiskeniveau i et senere studie (0,56-0,77) (Schmidt, Hoge & Gomes, 2005).YLS har en forudsigelseskraft i forhold til recidiv på 57 pct. generelt ogpå 56 pct. for seriøse forbrydelser (Schmidt, Hoge & Robertson, 2002).Det er senere testet til at have en forudsigelsesevne på 59 pct. (Onifadem.fl., 2008), hvilket dog stadig er relativt lavt. I forhold til concurrentvalidity er YLS/CMI, med undtagelse af en enkelt underskala, signifikantkorreleret med CBCL, men med varierende korrelationskoefficienter(0,06 mellem CBCL-underskalaen ’CBCL Internalizing’ og pigers scoringaf YLS/CMI – 0,55 for ’CBCL Delinquent’ og pigers scoring afYLS/CMI (Schmidt, Hoge & Gomes, 2005, s. 337)). Den prædiktivevaliditet målt ved recidiv efter 3 år37viser signifikant korrelation medYLS/CMI (0,19 for recidiv generelt, 0,26 for alvorlige overtrædelser, 0,30målt ved antal overtrædelser og -0,42 målt ved antal måneder til ny over-trædelse (ibid., s. 338)).PCL-YV er testet over for YLS-CMI med henblik på at se påden relative validitet, og resultatet heraf er, at PCL-YV er en bedre præ-

diktor for personaleregistreret vold end YLS-CMI (r = 0,28 p < 0,01 forPCL-YV og r = 0,07, insignifikant for YLS-CMI), og for sigtelser, afgø-relser og overfald var PCL-YV og YLS-CMI på samme niveau (0,34)(Marshall m.fl., 2006). I en anden undersøgelse (Marczyk m.fl., 2003)anbefales MAYSI frem for YLS-CMI, selvom testresultaterne for denreviderede MAYSI-2 ligeledes er væsentligt under det kritiske niveau(test-retest-værdier på 0,38-0,58, foretaget med gennemsnitligt 111 dagesmellemrum;α-underskalaer0,51-0,86) (Caufman, 2004).

41. Det vil sige medicinsk uddannelse (se bilag 3).42. Vægtet på baggrund af køn, etnicitet og alder for den generelle population.43. Test-retest 0,80 for medianpopulation (2-4 uger), ogαer testet til 0,81 for normativt samplemedian, 0,82 for college sample median og 0,86 for klinisk sample.44. PCL-YV er udviklet ud fra PCL-R. PCL-R er en revideret udgave af PCL, og PCL-R er efterføl-gende igen revideret til en PCL-R 2nd. Både PCL-YV og PCL-R 2nd edition findes blandt andetpå svensk. PCL-R kan anvendes til personer på 18 år eller derover.

PCL-YV består af 20 items opdelt på fire underskalaer, som alle berørerfaktorer, som forbindes med psykopatiske træk. De fire skalaer vedrørerden unges adfærd og omhandler den unges relationer med andre menne-sker, antisocial adfærd, affektive og adfærdsmæssige træk hos den unge.De fire underskalaer er: Interpersonal, Affective, Behavioral, Antisocial.De 20 items i PCL-YV er: Impression Management, Poor AngerControl, Grandiose Sense of Self Worth, Impersonal Sexual Behavior,Stimulation Seeking, Early Behavior Problems, Pathological Lying, Lacksof Goals, Shallow Affect, Impulsivity, Lack of Remorse, Irresponsibility,Callous/Lack of Empathy, Criminal Versatility, Failure to Accept Re-sponsibility, Serious Criminal Behavior, Parasitic Orientation, Manipula-tion for Personal Gain, Unstable Interpersonal Relationships og SeriousViolations of Conditional Release.TIDSFORBRUG

Det er muligt at udfylde SCL-90-R med papir og blyant, men der findesogså en version, der kan udfyldes på computer. Det er den unge selv, derudfylder SCL-90-R. Dette gøres ved ud for de enkelte spørgsmål at angi-ve, i hvor høj grad et givent symptom er forekommet i løbet af den sid-ste uge. Hyppigheden af de enkelte symptomer vurderes på en 5-points-skala, hvor 0 angiver, at symptomet ikke er forekommet, mens 1-4 angi-ver, at man er eller har været plaget af symptomet i mindre eller størregrad.BEGRUNDELSE FOR TILVALG AF INSTRUMENTET

SCL-90 eksisterer i flere udgaver: SCL-90-R, SCL-5, SCL-6, SCL-10,SCL-10S, SCL-10S, SCL-11, (H)SCL-25, SCL-27, SCL-K, SCL-K-9 ogBrief Symptom Inventory (BSI) (Derogatis & Melisaratos, 1983; Müllerm.fl., 2010).46De forskellige versioner har dog ikke alle samme antalunderskalaer og måler derfor ikke det samme.SCL-90 er sammen med instrumentet DUDIT blevet anvendt iet svensk effektstudie på MST (Socialstyrelsen, 2009) og MTFC (We-stermark, Hansson & Olsson, 2011) og er således oversat til svensk.BSI er testet med α-værdiermellem 0,71 for psykoticisme og 0,85for depression (Derogatis & Melisaratos, 1983, s. 599). Samme studie visertest-retest-værdier (med interval på 2 uger) mellem 0,68 og 0,91 for under-skalaer (ibid., s. 600). SCL-90-Rhar en høj α på 0,96 (ibid.).

Som nævnt er der test, som ikke tages med i denne vurdering, og det ersamtidig svært at vurdere, hvilke test der er vigtigst for at kunne vurdere,hvilke instrumenter der er bedst. Vurderingen beror derfor på et fagligtskøn ud fra de tilgængelige oplysninger. De fundne instrumenter målerikke det samme, og vores skøn skal ses i lyset heraf. Vurderingen skersåledes ikke i forhold til validitet. Instrumenters kvalitet kan af feltetseksperter vurderes på baggrund af instrumenters validitet, reliabilitet,praktiske anvendelighed, udbredelse og andre forhold.Tabel 7.1 giver et overblik over de udvalgte instrumenters styr-ker og svagheder. I tabellen indgår der således oplysninger om antalitems; antal underskalaer; maksimum- og minimumværdier forCronbachsα;maksimum- og minimumværdier for test-retestρsamtinterval i antal dage. Desuden indgår oplysninger om, hvorvidt instru-mentet måler uddannelse, beskæftigelse, misbrug og kriminalitet; hvor-vidt instrumentet kan bruges med et kompetenceniveau svarende tilpersonale, der tænkes at anvende instrumentet;47samt hvorvidt instru-mentets spørgeskema er offentligt tilgængeligt. Vurderingen beror på etskøn ud fra det tilgængelige materiale. Yderligere informationer om deenkelte instrumenter kan findes i bilag 1.

Som det fremgår af tabellen, er det kun SB-ARA og YLS-CMI, som bådebelyser uddannelse, beskæftigelse, misbrug og kriminalitet. Tabellen viserogså, at antal items varierer meget – PCL-YV indeholder 20 items, mensPAI indeholder 344. Alle de fundne instrumenter kan anvendes til indde-ling i problemtyngde.Vi skal understrege, at vi efter vores søgning er blevet bekendt medyderligere instrumenter, som muligvis kan være egnede. Det kan derfor ikkeudelukkes, at der findes instrumenter, som i højere grad opfylder søgekriteri-erne, og som har bedre testværdier, men som vi blot ikke har opnået kend-skab til i denne undersøgelse.I det følgende diskuterer vi de af de udvalgte instrumenter, som op-fylder flest af vores kriterier:---The Shortform Assessment for ChildrenThe Santa Barbara Assets and Risks AssessmentYouth Level of Service – Case Management Inventory.

The Shortform Assessment for Children (SAC) opfylder mange af søgekrite-rierne. SAC er eksempelvis designet specifikt til socialarbejdere og sagsbe-handlere, som ikke har medicinsk uddannelse. Instrumentet er også hurtigtat anvende (5 minutter) og har særdeles gode testresultater på Cronbachs α.SAC eksisterer desuden i en computerversion og vil derfor formodentligvære mulig at integrere i et dansk elektronisk dokumentationssystem. An-vendelse af SAC i Danmark kræver dog, at der fastsættes danske normer.The Santa Barbara Assets and Risks Assessment (SBARA) er be-regnet til at lade fængselspersonale give en vurdering af risikoen for recidivsamt vurdering af beskyttelsesfaktorer (Jimerson m.fl., 2004b). SBARA fin-des kun i papirform, som dog nemt kan hentes via hjemmeside. Hvis in-strumentet skal anvendes i en elektronisk form, skal der således søges tilla-delse hos udvikleren. Det kræver kun 1 times instruktion at anvende instru-mentet. Instruktion i anvendelse tilbydes gratis af University of California,Department of Counselling, Clinical, and School Psychology (CCSP). Lige-som SAC er SBARA endnu ikke valideret for unge over 18 og kræver såle-des både validering for denne målgruppe og for en dansk kontekst. SBARAhar også høje testværdier på α = 0,858 og α = 0,84-0,85på underskalaer(Jimerson m.fl., 2004b).Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS-CMI)opfylder ligeledes mange af vores søgekriterier og er ligesom SBARA udvik-

let til at vurdere risiko for recidiv. YLS-CMI kan inddele i flere risikogrup-per, det måler både på uddannelse, beskæftigelse, misbrug og kriminalitet ogkan anvendes af personale på niveau B. Der skal betales for anvendelse afYLS-CMI. Test-retest-værdierneer høje (0,93), mens α-testværdierneermere tvivlsomme. Der er således både fundet meget høje testværdier ogværdier på underskalaerne, som er væsentligt under det kritiske niveau (0,56-0,77). PCL-YV har ved nogle test (AUC og forudsigelse af recidiv) vist bedreresultater end YLS-CMI (Marshall m.fl., 2006), og MAYSI-2 anbefales afMarczyk m.fl. frem for YLS-CMI (2003), selvom dette kan bero på andrekriterier end dem, vi anvender. Selvom YLS-CMI har vundet stor udbredel-se, tegner testresultaterne et mere usikkert billede. Dette skal dog også ses ilyset af, at det oftest vil være de mest udbredte instrumenter, som blivertestet mest og med flest metoder. Der er i det tilgængelige materiale ikkenoget, der tyder på, at hverken YLS-CMI, SBARA eller SAC ikke skullekunne anvendes i Danmark, men ingen af de fundne instrumenter er endnuoversat til dansk eller valideret i en dansk kontekst.Det kan i udvælgelsen af et instrument være relevant også at vurde-re, om man skal bruge instrumenter, som måler psykiske forhold med be-tydning for antisocial adfærd eller kriminalitet (APD/psykopati, ADHDm.m.); forhold, som kan udgøre beskyttende faktorer (Farrington & Welsh,2007; Liberman, 2008); og om klienten kan forventes at rapportere sandfær-digt, som det eksempelvis måles med det tidligere omtalte PAI eller Structu-red Interview of Reported Symptoms (SIRS).48Hvad enten det gælder dokumentation, effektmåling, pre-post-undersøgelser, screening eller andet, er valget af instrumenter altid kom-plekst. Ofte anvendes der i udredningsøjemed og effektmålinger et batteri afinstrumenter, som har overlap i forhold til, hvad de måler. Dette gør detmuligt at kontrollere målingerne frem for at skulle stole på en enkelt måling.Gregory pointerer, at udvikling af instrumenter er ”big business” (Gregory,2010, s. 149), og det praktiske valg af et instrument kan således også værefarvet af, hvad der er mest udbredt, mere end testresultaterne for instrumen-tet. Praktiske spørgsmål omkring anvendelighed for en bestemt faggruppe,udfyldelsestid, kompetencekrav m.m. må i forbindelse med valg af instru-ment indgå i en afvejning i forhold til instrumentets validitet og reliabilitet.

Formålet er at undersøge, i hvor høj grad disse systemer til sagsstyring,statistikudarbejdelse, systematisering, effektmåling, kollektiv læring m.v.,der i dag anvendes i forvaltnings- og institutionspraksis, overlapper medde instrumenter, vi har identificeret i denne forundersøgelse.Det fremgår af den rundspørge, som SFI har foretaget til 62 so-cialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner udpeget af Service-styrelsen, at anvendelsen af diverse systemer har ringe udbredelse påinstitutionerne.492 institutioner af de 42, som vi kom i kontakt med,anvender systemet SIP-Unge, og nogle få institutioner anvender journal-

og administrative systemer udviklet af konsulentfirmaer.50I alt 6 af de 42institutioner anvender et eller to af de her nævnte systemer. Bortset fraSIP-Unge anvendes de lidt større og mere kendte systemer ikke. Service-styrelsen har imidlertid bedt os vurdere, hvorvidt de fundne psykometri-ske instrumenter er kompatible med de mest brugte systemer i Danmark,herunder DUBU, ICS og SIP-Unge. I vores gennemgang beskriver ogdiskuterer vi derfor kort, hvorvidt de psykometriske instrumenter sub-stantielt falder sammen med systemernes hensigt og indhold.

DUBU-systemet er et digitalt sagsstyringssystem, som er ved at bliveimplementeret. Formålet med systemet er at registrere alle aktiviteter ogopgaver for sagsbehandlere på børneområdet i danske kommuner (medundtagelse af en række funktionaliteter, som allerede ligger i andre sy-stemer). Kommunernes personale, som arbejder med udsatte børn ogunge, har i dag ikke et fælles it-system til indrapportering. Med et fællesit-system til indrapportering er det tanken, at sagsbehandlingen kan køremere ensartet på tværs af kommunegrænser.Systemet er udviklet i fællesskab mellem Socialministeriet ogKommunernes Landsforening (KL) og er en pendant til Digitalisering påhandicap- og udsatte voksne-området (DHUV). Information om DUBUkan findes her: http://dubu.dk/.Det er intentionen, at DUBU skal bringes i anvendelse i danskekommuner i efteråret 2011. Systemet fungerer foreløbig på forsøgsbasis iseks kommuner. 58 ud af 98 kommuner har foreløbig afgivet hensigtser-klæring om, at de ønsker at anvende systemet, men der stilles ikke kravtil, at alle kommuner skal anvende det. Overgangen til noget nyt samtbetaling for DUBU kan være årsager til, at ikke alle kommuner ønskerigangsætning. Det vil således ikke være alle kommuner, der tager DUBUi anvendelse. Hvis ikke alle kommuner tager DUBU i anvendelse, vildette også begrænse mulighederne for at udvikle nationale datasæt.DUBU er som sagt et sagsstyringssystem. Det indebærer, at ho-vedformålet er at guide sagsbehandlere korrekt gennem formelle krav til

sagsbehandlingen (tidsfrister, afgivelse af kvitteringer for underretninger,handleplaner, der opfylder formelle krav m.m.).Eftersom en del af en korrekt sagsbehandling også omfatter envurdering af klienter på basis af relevante informationer (fx i undersøgel-se og handleplan), har DUBU også en klientorienteret indholdsmæssigdel. Indholdsmæssigt er DUBU inspireret af ICS (se nedenfor), der teo-retisk baserer sig på en helhedsorienteret udviklingstænkning. Det vilsige, at de dimensioner, der registreres i systemet, dels baserer sig påoplysninger, som loven foreskriver (fx at sundhed, fritid og skolegangskal indgå i undersøgelse og handleplan), dels på forhold i opvæksten,som ICS angiver som vigtige for børns udvikling. ICS må dog opfattessom en inspiration for DUBU mere end som et forlæg, idet DUBU ef-terspørger langt mere begrænsede oplysninger om barnet, end ICS gør.Det skal også bemærkes, at ICS ikke fuldt ud er forskningsbaseret,51hvilket DUBU heller ikke er.Eftersom DUBU er et sagsstyringssystem, har udviklerne til-stræbt, at systemet så vidt muligt afspejler den registreringspraksis, sagsbe-handlere i dag har. Det indebærer, at de fleste af de substantielle oplysnin-ger om børn og familie i DUBU skal afgives i fritekst. Dette indebærer, atdet – bortset fra relativt få og yderlige stamoplysninger – er sagsbehand-lernes kvalitative vurderinger, der registreres i systemet, uden at de under-liggende beskrivende data fremgår. Dette forringer (eller umuliggør) sy-stemets evne til også at fungere som dokumentations- og evalueringssy-stem. Dels kan kvalitative data ikke bruges i statistik eller evalueringer, derer kvantitativt baseret. Dels er det problematisk, at hovedvægten lægges påprofessionelle vurderinger og ikke også beskrivende data.Trods ovenstående forbehold indgår en lang række klientorien-terede oplysninger i DUBU i kvantificerbar form. Det gælder blandtandet: forældrekompetence, familieforhold, adfærds- og/eller tilpas-ningsproblemer hos barnet, kriminalitet, manglende familierelationer,skoleproblemer, sprogproblemer, fysisk funktionsnedsættelse, udvik-lingsforstyrrelse, sindslidelse, misbrug, problemer i fritid og/eller ven-skaber, netværk, grove omsorgssvigt, voldsom disharmoni i hjemmet,vold mod barnet, seksuelle overgreb, kriminalitet og misbrugsproblemerhos forældrene. Disse oplysninger tjener imidlertid ikke til screening,

men som en slags simpel tjekliste og registreres blot ved afkrydsning ogikke nuanceret og gennemprøvet ved måling på flere items. Selvom derer designet en række spørgsmål til afklaring af ovenstående, er det altsåikke kontrolleret, hvor godt man er i stand til at ramme det, man forsø-ger at måle, som tilfældet er med validerede instrumenter.Efter sagens natur har DUBU, som er et nyt system, der er vedat blive implementeret, endnu ikke været genstand for nogen forskning,der kan bidrage til belysning af systemets kvalitet.

Det teoretiske fundament for DUBU er hentet fra Integrated Children’sSystem (ICS), der er udviklet i Storbritannien. Det er først og fremmestet system, der skal understøtte helhedssyn og systematik i undersøgelsenog bedømmelsen af børns og familiers problemer. ICS har dog også enambition om at være et dokumentations- og statistiksystem. Faktisk erder produceret en række beskrivende undersøgelser på baggrund af ICS,ikke mindst om graden af stabilitet i de foranstaltninger, børn modtager.ICS bruges i England, Canada, Australien, Sverige – og indtil vi-dere i 16 danske kommuner. Som nævnt er systemet ikke udelukkendeforskningsbaseret – erfaringsbaseret kundskab har også spillet en rolle iudviklingen af ICS.ICS er målrettet flere aldersgrupper, idet systemet er bygget opomkring alderssvarende udviklingsbehov og forældrekompetencer, derknytter sig hertil. I hver aldersversion fungerer systemet nærmest som enyderst omfattende tjekliste med spørgsmål, der kan afklares i forbindelsemed undersøgelse og vurdering af barnet.ICS bygger – ligesom DUBU – primært på fritekst-indberet-ninger, dvs. kvalitative, vurderende data, der ikke er egnet til kvantifice-ring. Tematisk omfatter ICS et helhedssyn med oplysninger om fx bar-nets sundhed/sygdom, skolegang eller arbejde, psykiske udvikling, fritidog netværksrelationer, overgreb mod barnet samt en hel del informatio-ner om forældres baggrund og kapacitet i forhold til at møde barnetsudviklingsbehov. Ligesom DUBU er ICS heller ikke udviklet som etscreeningsværktøj, men som en tankeramme, der skal udfyldes i densamlede vurdering af et barns situation.

De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) er en række dokumentations-,effektmålings- og læringsværktøjer, der er målrettet anbringelsessteder ogbotilbud på det sociale område.SIP er udviklet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjyl-land og dækker både over SIP-Unge og SIP-Voksne. SIP-Unge bruges til:---Sikrede døgninstitutionerÅbne døgninstitutioner og opholdssteder for ungeSpecialiserede åbne døgninstitutioner og opholdssteder for ungemed psykiske eller psykiatriske problemstillinger.

Dokumentationen i SIP-Unge indsamles via spørgeskemaer om den ungepå anbringelsesstedet, både til medarbejdere og den unge selv, og udfyldesregelmæssigt. I SIP-Unge indgår instrumenterne Strength and DifficultiesQuestionnaire (SDQ) og The Health of the Nation Outcome Scales forChildren and Adolescents (HoNOSCA)52som en del af oplysningsind-samlingen. Oplysningerne om de unge, der både rapporteres kvantitativtog kvalitativt, omfatter blandt andet: familiebaggrund, fysisk/psykisk hel-bred, skole/beskæftigelse, sociale og familiemæssige relationer, social ad-færd, misbrug og kriminalitet. Den gentagne indsamling af oplysninger omde unge skaber grobund for at måle udvikling over tid – dvs. en form forresultatevaluering. Det er også SIP-Unges hensigt (som det er ICS’s) attilbyde en systematik i vurderingen af den enkelte unge.Det klientorienterede er dog ikke systemets eneste formål ogindhold. Systemet ses først og fremmest som grundlag for en kvalitativlæringsproces for de professionelle på arbejdsstedet om indsatserne. Ikkeblot de unge, men også indsatsernes indhold og rammer er i fokus, ogsammenholdt med de unges udfald danner indsatserne grundlag for så-kaldte audit-forløb, hvor ledelser og pædagoger bruger data som ud-gangspunkt for dialog om udvikling af indsatserne. Det angives også, at

det samme materiale, som ligger til grund for audit-forløb, også kan an-vendes løbende som ledelsesinformation.53SIP har således ganske mange formål. Om systemets klientorien-terede substantielle indhold siger udviklerne selv, at SIP-oplysningerneikke kan erstatte en socialfaglig vurdering, dvs. at det ikke kan stå alenesom screenings- eller diagnosticeringsredskab. Som evalueringsredskab kandet umiddelbart forekomme indviklet, idet det lægger op til, at de ungesudviklingsudfald skal korrigeres for indsatsernes mangfoldighed og for(ressourcemæssige) rammer. SIP indeholder som nævnt to psykometriskeinstrumenter og er på dette punkt anvendeligt i forhold til udviklingen af etnyt system, såfremt et nyt system baserer sig på disse instrumenter.SIP beskrives som værende forskningsbaseret, da det er forskere,der har udviklet systemet. Det ser dog ud, som om erfaringsbaseretkundskab også har spillet en væsentlig rolle i udviklingen.

Sammenfattende må vi konkludere, at de mest kendte større systemer,der i et eller andet omfang anvendes i Danmark, ikke er særligt foreneligemed psykometriske instrumenters indhold og logik.54Det gælder først ogfremmest DUBU og ICS, der på grund af især kvalitative registreringer afprofessionelles vurderinger (delvis uden underliggende beskrivelse),mangelfuld forskningsbasering og manglende forskning om deres sy-stemkvalitet ligger langt fra tænkningen om standardiserede, gennemprø-vede screeningsinstrumenter.SIP indeholder dog flere elementer, der kunne være kompatiblemed screeningsredskaberne, herunder en del af oplysningernes kvantita-tive karakter og registrering samt de to validerede screeningsredskaberStrength and Difficulties Questionnaire (SDQ) og The Health of theNation Outcome Scales for Children and Adolescents (HoNOSCA).

http://www.rm.dk/files/Sundhed/Sundhedsstaben/Center%20for%20Kvalitetsudvikling/SIP/Pjecer/Web_De_sociale_indikatorprogrammer_for_unge_020210.pdf s. 8.54. Der findes også andre systemer, hvori der indgår standardiserede instrumenter. I Danmarkanvendes også journalstyringssystemet Journal Digital, hvori instrumenterne CBCL, YRS, TRFog SCL-90 anvendes. Dette bruges i de danske teams af Multidimensional Treatment Foster Ca-re (MTFC) til vurdering af alle deltagere samt i Lolland Kommune: http://journaldigital.dk/

validitet som udvælgelseskriterium. Ud af de instrumenter, som vi harudvalgt til nærmere beskrivelse, hører SAC, SBARA og YLS-CMI tildem, der har de højeste testværdier. Alle tre instrumenter kan desudenanvendes med et kompetenceniveau, som kan forventes hos personer,der arbejder med unge inden for målgruppen. Både SAC og SBARA hari øvrigt den fordel, at de ikke kræver betaling af licens for hver vurderingeller for hver institution, hvilket ellers ofte er tilfældet. YLS-CMI er tilgengæld det eneste instrument, hvor der er fundet oplysninger om værdi-er til inddeling i flere risikoniveauer. Eftersom SBARA og YLS-CMI erberegnet til at vurdere fremtidig risiko for recidiv, måles der på bag-grundsfaktorer, herunder uddannelse, beskæftigelse, misbrug og krimina-litet. SAC er ikke designet til at måle dette og indeholder følgelig ikkemål for disse forhold.ANVENDELSE AF DOKUMENTATIONSSYSTEMER OG PSYKOMETRISKEINSTRUMENTER

Ved gennemgang af foreliggende international litteratur har vi identifice-ret en række risikofaktorer, som forøger risikoen for tilbagefald til krimi-nalitet:-----------Aggressiv adfærd og hyperaktivitetBarnets anbringelse uden for hjemmetBegrænsede skolastiske evnerUdsathed for børnemishandlingMangelfuld skolegangDårlig evne til at håndtere abstrakte begreberDårlig evne til at opnå færdighederDårlig evne til at udsætte tilfredsstillelseEn antisocial omgangskreds hos barnet eller den ungeFaderen som negativ rollemodelFaderens kriminalitet

Forældre med kriminel eller antisocial baggrundForældrenes manglende erhvervsuddannelseForældrenes separationForældres afvisning af barnetForældres alkohol- og stofmisbrugHøj impulsivitet og selvcentreringKonflikter forældrene imellemLav grad af bekræftelse og opbakning fra forældreLav grad af opsyn fra forældreLav involvering i familieaktiviteterLav skyldfølelse og samvittighedsfølelseLavt intelligensniveauLavt niveau af selvkontrolLavt uddannelsesniveau hos forældreneLængerevarende arbejdsløshedManglende eller lav grad af opsyn fra forældreneManglende empati og impulsivitetManglende erhvervsuddannelseManglende kontrol med adfærdManglende tilknytning til en omsorgspersonOpdragelsesmæssig inkompetence hos moderenOpvækst i et område med meget kriminalitetPersonlighed og temperamentRelativ fattigdomTeenagemoderskabTrængte boligforholdUngdomsarbejdsløshedVold i hjemmet.

Den ovenstående liste af risikofaktorer viser, at risikofaktorerne bådehænger sammen med individuelle forhold og familieforhold eller ekster-ne strukturelle forhold. Risikofaktorerne viser sig at være forskelligartedeog knyttet til hvert deres område. De individuelle risikofaktorer knyttersig til det enkelte individs individuelle ressourcer i forhold til fx uddan-nelse, temperament, intelligens m.m. De familiemæssige risikofaktorerknytter sig fx til forældrenes opdragelsesmetoder, og strukturelle forholdknytter sig til forhold som ungdomsarbejdsløshed og opvækst i et områ-de med meget kriminalitet. Et lavt antal strukturelle faktorer betyder ikke

nødvendigvis, at svaret i højere grad skal findes inden for hjemmet, menkan også betyde, at forskningen har været mere fokuseret på individuelleog familiemæssige forhold. Helt overordnet er det vigtigt at pointere, aten risikofaktor kan have betydning for én person, mens den kan have enanden eller ingen betydning for en anden person. Risikofaktorer kan inogen grad opvejes af de såkaldte beskyttelsesfaktorer. I vores litteratur-gennemgang har vi således også identificeret en række beskyttelsesfakto-rer:--At barnet deltager i fritidsbeskæftigelse, som både kan give succes ognye netværk af børn og voksneAt barnet modtager meget opmærksomhed fra forældre eller enanden omsorgsperson, dvs. ”social støtte” (eksempelvis gennem ennabo, lærer eller sportstræner)At barnet som spæd er fysisk aktivt og udviser hengivenhedAt den unge får en pro-social partnerAt den unge gennemfører en uddannelse på et eller andet niveauAt familiestørrelsen er lilleAt være den førstefødteDen forbindelse, individet drager mellem de oplevelser, individet harFølelse af at klare sig succesfuldtKognitive færdighederVanemønster.

Den ovenstående liste over beskyttelsesfaktorer viser, at beskyttelsesfak-torerne i lighed med risikofaktorerne knytter sig til både individuelleforhold og familieforhold. Nogle af de identificerede risiko- og beskyttel-sesfaktorer beror på data indsamlet i Danmark (Soothill m.fl., 2010). Iforhold til anvendelse i et dokumentationssystem kan nogle af disse fak-torer måles ved at anvende registerdata, og andre kan afdækkes på andenvis, fx ved at anvende survey-data.ANVENDELSE AF DATA FRA EKSISTERENDE DOKUMENTATIONSSYSTEMER

og ikke dokumentation af problemprofil. Først og fremmest beror detdog på, at spørgsmålsformulering, svarkategorier, tidspunkt for besvarel-se og respondent afviger fra de rammer, der sættes med standardiseredeinstrumenter. Derudover er en stor del af dokumentationen i disse sy-stemer bygget på åbne svarkategorier, hvilket i sig selv gør disse datauegnede i et dokumentationssystem med lukkede svarkategorier. I SIP-Unge indgår der dog nogle instrumenter, og såfremt samme instrumenteranvendes i et nyt dokumentationssystem, vil data formodentligt kunnetrækkes herfra.

Et instruments styrke kan anskueliggøres ved instrumentets reliabilitet ogvaliditet.55I dette bilag gennemgår vi derfor, hvordan instrumenterne iundersøgelsen er blevet testet for reliabilitet. Instrumenter kan testes påmange måder, og testresultater skal generelt betragtes med forbehold.Grundlæggende set kan forskellen mellem et instruments sandeudtryk og det, som reelt måles, udtrykkes som følgende (Gregory, 2010,s. 5):X=T+eX er udtryk for det observerede niveau, dvs. de standardiserede mål, somudtrykker brugen af instrumentet i praksis, dvs. en kombination af in-strumentets design, målingens situationelle forhold, genstanden for må-ling og den, der foretager målingen. X antages at være udtryk for sum-men af den sande værdi = T, plus et fejlled = e. Deraf følger, at man

aldrig med sikkerhed ved, at T i praksis bliver udtrykt i sin rene form.Fejlleddet kan rykke X i både positiv og negativ retning. Gennem test erdet muligt at isolere, hvor fejlleddet e har sandsynlighed for at stammefra, og derved sikre, at målingen bliver så god, som det er praktisk mu-ligt. En mere nuanceret model for fejlled er en opdeling i systematiske(test af validitet) og usystematiske (test af reliabilitet) fejl, hvor s angiverden systematiske del, og u angiver den usystematiske del:X = T + es+ euDen systematiske del kan skyldes, at et item reelt set måler noget andet,end det antages at gøre. I så fald vil fejlen systematisk give en skævvrid-ning af resultatet. Den usystematiske del kan blandt andet skyldes, atevalueringen foretages af personer, som ikke har det tilstrækkelige kom-petenceniveau til at anvende instrumentet. I så fald vil fejlene være usy-stematiske isolerede hændelser, og usystematiske fejl kan antages at giveen nulsum, hvis de er tilfældige, idet de forskyder med lige meget i posi-tiv og negativ retning (Gregory, 2010, s. 90). Man kan med andre ordantage, at utilstrækkeligt kompetenceniveau lige så ofte vil give for højsom for lav vurdering. Dette kan være et mindre problem, hvis det iforskningssammenhæng primært er det overordnede niveau, som harinteresse, men kan være et større problem for praktikere, hvor man harbrug for at kende det individuelle niveau. Alt, der ikke er fuldstændigttilfældigt, klassificeres som systematiske fejl.En række instrumenter har en relativt snæver målgruppe, fx kli-enter med en bestemt diagnose, bestemte socialgrupper eller–mest ty-pisk–en afgrænset aldersgruppe. Disse kriterier er dog ikke nødvendig-vis ensbetydende med, at man har testet validiteten af et instrument foralle inden for målgruppen. Man bør forholde sig kritisk til, om instru-mentet i praksis er anvendeligt for hele den population, det antages atkunne bruges på.Når vi således har udvalgt bestemte typer af test i denne under-søgelse, beror det på, hvad den pågældende test kan sige noget om, oghvor ofte denne test anvendes. Cronbachs α og test-retestvurderes atvære meget udbredte test, og dette giver et væsentligt sammenlignings-grundlag. I det følgende diskuterer vi disse forhold.

Reliabilitet udtrykker en konsistens i instrumentets måling (Gregory,2010, s. 87). Et simpelt eksempel er en vægt som instrument til at måle,hvor meget en genstand vejer. En god vægt burde vise samme resultat,hvis samme objekt under samme omstændigheder vejes to gange, hvorman med ganske stor sikkerhed kan vurdere, at objektet ikke har ændretvægt. Reliabiliteten kan siges at være lav, hvis vægten giver forskelligeresultater ved de to vejninger, og omvendt høj, hvis instrumentet hvergang giver samme resultat. Hvis instrumenter har lav reliabilitet og tagerkort tid at anvende, kan man overveje at foretage flere målinger af sam-me klient, hvorved reliabiliteten antages at blive højere på baggrund afovennævnte antagelse om, at usystematiske fejl kan formodes at give ennulsum. Dette afhænger af instrumentets indhold, men eksempelvis in-deholder Parent Daily Report en vurdering inden for 1 døgn, hvor det ermeningen, at målingen skal foretages flere gange. Dette instrument ersåledes et eksempel på, at man forsøger at opnå højere reliabilitet ved atudnytte dette nulsumsprincip.Subjektivitet kan være et væsentligt problem i forbindelse medmålefejl både ved selvevaluering, evaluering af professionel eller af 3.person (forældre, lærer m.m.) (Gregory, 2010, s. 89). Ved gentagelse afscoring for samme subjekt kan vedkommende blive påvirket over tid ogblive tilbøjelig til at svare på en bestemt måde ud fra den forforståelse,som kan opbygges. Dette kan ses hos professionelle, men også ved selv-evaluering eller 3. person i forbindelse med effekt eller pre-post-målingaf anbringelser, hvor måling foretages flere gange.I forhold til reliabilitet og validitet gør standardisering det muligtat teste, om instrumentet altid måler det samme, og om det måler det,man antager at måle, idet man antager, at måling altid gøres ud fra sam-me standard. Man er samtidig nødt til at gøre sig klart, om testindividetegner sig til testen, eller om individets evner eller karakteristika kan giveudslag som fejlklassificering ved testen (Gregory, 2010, s. 21). Korrektbrug af instrumentet er et ansvar, som ligger både hos udvikleren og den,der bruger instrumentet.Oftest vil en fordeling for respondenterne ligge approksimativtnormalfordelt omkring en given middelværdi56(se bilagsboks B1.1), ogskæringspunktet mellem normalgruppe og risikogruppe lægges typisk høje-

re end ved denne normalfordelings toppunkt. Normalfordelingen kan dogvariere stærkt i standardafvigelse, dvs. at fordelingen kan fordele sig megetsmalt inden for instrumentets fordelingsrum eller kan ligge bredt (Gregory,2010, s. 71). Denne fordeling kan dog også fordele sig mere skævt (”skew-ness”, ibid., s. 72) med størst tyngde mod laveste værdi eller størst tyngdemod højeste værdi, og helt andre fordelinger kan også forekomme. Bådefordelingens form og bredde kan få betydning for, hvor stor en andel afpopulationen der vil være at finde over skæringspunktet. Eftersom forde-lingsformen kan afhænge af, hvad der måles, og hvordan det måles, børman forholde sig til, hvordan instrumentets spørgsmål er udformet i for-hold til anvendelsen af den kritiske værdi.

α-KOEFFICIENTIntern validitet fokuserer på aspekter af et instrument; dets indre konsi-stens, stabilitet og ækvivalens (Pett, Lackey & Sullivan, 2003, s. 185). Denindre konsistens af en skala kan måles ved hjælp af den vidt anvendteCronbachsα. Med denne test måler man, hvilken betydning det har atændre instrumentets items. Det gøres ved at se på, hvor stærk korrelatio-nen er mellem alle items i det samme instrument. At der er stor sammen-hæng mellem instrumentets items er væsentligt for, om de måler forhold,som har at gøre med samme fænomen. Testen fortæller dog ikke nogetom, hvorvidt instrumentet reelt måler det, man forsøger at måle.58Vedinstrumenter, hvor der indgår underskalaer, kan man teste korrelationenmellem items inden for den samme underskala. α-koefficienten,som byg-ger på Pearson-korrelationer, beskriver alle split-half koefficienter, korrige-ret med Spearman-Browns udtryk (Gregory, 2010, s. 96). Hvis to faktorerer stærkt korrelerede, men måler to adskilte forhold, vil det give en høj α-koefficient. Et instrument med en underskala, som måler posttraumatiskstresssyndrom (PTSD), og en anden underskala, som måler depression,kan fxfå en høj α-testværdi,selvom underskalaerne ikke måler det samme,fordi de to forhold er stærkt korrelerede. Man skal derfor være varsommed, hvordan man læser testresultatet.Udtrykket for, hvor stor sammenhæng der er mellem items in-den for instrumentet eller inden for en underskala, kan antages at være etvæsentligt udtryk for, om alle disse items har betydning for den sammefaktor, men betyder ikke i sig selv, at denne faktor måler det, som manantager at måle. Cronbachs α angiver, hvor meget en skala ændrer sig,hvis et item udelades.59Dette er et mål, der giver en værdi, som falderimellem 0 og 1. Generelt gælder det, at jo højere Cronbachs αer, jo stør-re reliabilitet er der for en given skala.Dette betyder også, at der antages et kritisk niveau for testresul-tatet, hvor testværdier under dette niveau ikke kan anses for at være sær-lig pålidelige.Et godt mål for et instruments rimelige reliabilitet er, at α erover 0,71 (Schmitt, 1996, s. 350),60og værdier over 0,8 anses blandtCRONBACHS

mange at være en fornuftig grænse for, at instrumentet har en god internvaliditet. I denne undersøgelse er der søgt efter instrumenter med α over0,71, dvs. at dette ses som minimumskravet. I den samlede vurdering af,hvilke instrumenter der er bedst, har vi blandt andet set på, hvor megetover 0,71 α er, men i en nuanceret vurdering sammen med andre kvali-tetskriterier. Testværdien ses også i forhold til, hvad man antager at måle,antal items ogantal underskalaer på grund af betydningen for α-testværdien. Det bruges således som et udvælgelseskriterium, at instru-mentet har en høj indre konsistens målt vedCronbachs α.Da antallet af items, der anvendes til at konstruere en skala i in-strumentet, kanhave indflydelse på Cronbachs α, har vi også afrapporte-ret antallet af items, der anvendes til konstruktionen af skalaen. Cut-off-værdien 0,71 er således en antaget standard og skal derfor også betragtesmed forbehold, da de fundne instrumenter har stor variation i forhold til,hvor mange items der indgår. Eksempelvis indgår der 10 items for Alco-hol Use Disorders Identification Test, AUDIT, som har tre underskalaer,og der indgår 567 items for Minnesota Multiphasic Personality InventoryII, som har ni underskalaer. Hvis man alene ser på den interne validitet iet instrument med flere underskalaer, som antages at måle vidt forskelli-ge forhold, vil det være optimalt med et instrument, hvor alle underska-laer har en høj α-værdi.TEST-RETEST-RELIABILITET

En anden måde at teste reliabiliteten på er ved en test-retest, hvor manforetager den samme måling to gange med et interval imellem. Hvis per-sonen har samme eller næsten samme score begge gange, antages reliabi-liteten at være høj. Det har stor betydning, hvor lang tid der går mellemførste og anden måling. Der må ikke være for kort tid mellem de to test,da respondenterne så vil kunne huske deres tidligere svar, hvilket vil givekunstigt høj test-retest-reliabilitet, mens der heller ikke må gå for lang tidmellem testene, da respondenterne så vil have undergået forandringer iforhold til det, instrumentet måler for.

være høj, hvorimod den ved en skala med få items, eksempelvis under 10, vil være betydeligt la-vere. Dette kan afhænge af, hvor præcist afgrænset begrebet er for det, man forsøger at indfangemed en faktor. Et begreb, som dækker over en problemstilling, som er svær at lokalisere, kan gø-re, at en Cronbachs α med en relativt lav værdi og få items alligevel kan accepteres. Ved en højCronbachs α, eksempelvis på over 0,9 ved skalaer med over 50 items, kan testresultatet tilgen-gæld være udtryk for, at der indgår overflødige items i instrumentet.

En korrelation er et mål for sammenhængen mellem to variable,i dette tilfælde vil der være tale om sammenhængen mellem de scores,som er opnået ved de to test. En korrelation giver en værdi, som faldermellem -1,0 og 1,0. Generelt gælder, at jo tættere værdien på korrelatio-nen er på 1, jo større er test-retest-reliabiliteten og dermed stabiliteten(Pett m.fl., 2003).Her er der dog den restriktion, at korrelationen mellem de totest skal være over 0,9, da det ellers er usikkert, om de to forskellige ver-sioner af instrumentet måler det samme (Kline, 2000). Ved stærke korre-lationer påvirker deltagerens øvrige aldersmæssige udvikling ikke nævne-værdigt korrelationen (Gregory, 2010, s. 93).Test-retest scorer også højt, hvis man tester på en meget ensartetpopulation (ibid., s. 102). Hvis man samtidig foretager testen på et in-strument, som måler noget omskifteligt, såsom en sindsstemning eller enaktuel vurdering af en konflikt mellem barn og forældre, kan dette ogsåantages at få større betydning for testresultatet, jo længere tid der gårmellem målingerne.

Der anvendes tre kompetenceniveauer for anvendelse af instrumenter,hvor A er det laveste, B er middel niveau og C det højeste niveau:“Level A: These instruments are straightforward paper-and-pencil measures that can be administered, scored, and interpret-ed with minimal training. With the aid of a manual, these testscan be used by responsible nonpsychologists such as businessexecutives or educational administrators. This category includesvocational proficiency and group educational achievement tests.Level B: These tests require knowledge of test construction andtraining in statistics and psychology. These products are availableto persons who have completed an advanced-level course intesting from an accredited college or university, or equivalenttraining under the supervision of a qualified psychologist. Thiscategory includes aptitude tests and personality inventories ap-plicable to normal populations.Level C: These tests require substantial understanding of testingand supporting topics. Supervised experience is essential for theproper administration, scoring, and interpretation of these in-struments. Typically, Level C tests are available only to personswith a minimum of a master’s degree in psychology or an alliedfield. These instruments include individual tests of intelligence,projective personality tests, and neuropsychological test batter-

I dette bilag beskriver vi for hvert instrument de testværdier, der er fun-det for Cronbachs α. I de tilfælde, hvor der kun er fundet ét testresultatfor Cronbachs α for det samlede instrument, er værdien den samme ikolonne ”A: Total min.” og ”B: Total maks.”, som beskriver henholdsvisminimum og maksimum. ”Forskel B-A” beskriver differencen mellemminimum og maksimum. Tilsvarende er der beskrevet minimum ogmaksimum for testresultater på underskalaer i kolonne ”C: Underskalamin.” og ”D: Underskala maks.”, og her er også beregnet differencemellem minimum og maksimum i kolonne ”Forskel C-D”.

4Oversigt over Cronbachsαfor de instrumenter, som er fundet, og som er inden for søgekriterierne.InstrumentABASAPSDCBCLCBRSDAWBAECBIJRMLSI-R:SVLSSPYLYQ K rater FLYQ K rater MLYQ F rater KLYQ M rater KMACIMAYSI-2mCPSMMPI-2MMPI-ANCARPAIPCL-RPCL-YVPDR0,910,910,830,83A: Total min.0,530,780,690,930,540,740,570,500,450,560,510,68B: Total maks.0,740,970,970,950,540,740,880,880,850,870,860,840,570,310,380,400,3100,350,160,730,840,40,730,810,910,870,890,73* 0,860,180,030,490,050,750,18Difference B-A0,210,190,280,02C: Underskala min.0,640,55D: Underskala maks.0,800,94Difference C-D0,160,39

I dette bilag beskriver vi for hvert instrument de testværdier, der er fun-det for test-retest. I de tilfælde, hvor vi kun har fundet ét testresultat fortest-retest for det samlede instrument, er værdien den samme i kolonne”A: Total min.” og ”B: Total maks.”, som beskriver henholdsvis mini-mum og maksimum. ”Forskel B-A” beskriver differencen mellem mini-mum og maksimum. Tilsvarende er der beskrevet minimum og maksi-mum for testresultater på underskalaer i kolonne ”C: Underskala min.”og ”D: Underskala maks.”, og her er også beregnet difference mellemminimum og maksimum i kolonne ”Forskel C-D”. ”Dage” angiver antaldage mellem første og anden indsamling.

Dette bilag giver et overblik over vores søgning i biblioteksdatabaser.Følgende er den søgestreng, der er anvendt til at identificere litteratur:----------Psycho_instrument_TotalWOS: 40 hitsTopic = (psychometric*) AND Topic = (criminal OR deviant ORantisocial) AND Topic = (instrument*)Databases = SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI Timespan = 2000-2010EBSCO: 258 hits (importeret)SU Psychometrics AND (deviant OR antisocial OR criminal) ANDinstrument*Databases: Eric, Academic Search Premier, SocIndex, PsycINFOLimiters – Date Published from: 20000101-20101231Scholarly (Peer Reviewed) JournalsSearch modes – Boolean/Phrase.

Stjerne (*) til sidst i ord angiver, at der søges på alle endelser med grund-stammen, dvs. ”psychometric”, ”psychometrics”, ”psychometrician” osv.Tilsvarende angiver ”SU” foran ”Psychometrics” i EBSCO-søgningen, atder anvendes et subject term, hvor ”psychometrics” i EBSCO er et kon-trolleret emneord. Det er således ikke tilsvarende nødvendigt at angive,at der søges på alle endelser. ”Topic” betyder emne, og der anvendesbooleanske operatorer i emnet. ”AND” og ”OR” angiver sådanne boo-leanske operatorer. Det betyder, at søgningen dels skal indeholde ”psy-chometric*” og ”instrument*” samt kun et af ordene ”criminal”, ”devi-ant” eller ”antisocial” i WOS-søgningen. Tilsvarende skal der indgå ”psy-chometrics” og ”instrument*” og kun et af ordene ”deviant”, ”antisoci-al” eller ”criminal” i EBSCO-søgningen, dvs. samme søgekriterier.”Timespan”/”data published” angiver begrænsning af søgning til publi-kationer fra 2000 til 2010. Ved EBSCO-søgningen er der desuden angi-vet den begrænsning, (”Limiters”), at der kun skal søges på videnskabeli-ge artikler (”Scholarly”).

I dette bilag giver vi et skematisk overblik over alle de instrumenter, vihar fundet i vores søgning, som overholder søgekriterierne. Hver tabelindeholder så vidt muligt oplysninger om formål, antal items, delskalaer,svarmuligheder, instruktion, respondentalder, administrationstid, hvemder skal bruge instrumentet, test-retest-resultater, Cronbachsα-resultater,registreringsform, danske rettigheder, udenlandske rettigheder, danskenormer og udenlandske normer. Hvis vi ikke har kunnet finde oplysnin-gen, har vi markeret det med et minus (-). De følgende nærmere be-skrevne instrumenter dækker over de instrumenter, der har levet op tilsøgekriterierne.

BILAGSTABEL B7.1ABAS.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerAntisocial Beliefs and Attitudes Scales (ABAS).Anvendes til at måle forskellige aspekter af antisociale tankereller overbevisninger hos de unge.68.7: ”Tolerance for Overt Antisocial Behavior Toward Parents”,”Tolerance for Overt Antisocial Behavior Toward Teachers”,”Tolerance for Overt Antisocial Behavior Toward Peers”,”Covert Antisocial Behavior”, ”Conflict with Authority”, ”Valuingof Aggressive Behavior”, ”Perception of the World as Hostile”.3: 2 = ”Agree, 1 = ”Unsure”, 0 = ”Disagree”.-10-18 år.-Klienten.-Subscales: 0,64-0,80.--Stephen M. Butler, Alan Winfield Leschied og Pasco Fearon.--

BILAGSTABEL B7.2APSD.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerAntisocial Process Screening Device (APSD).Instrumentet er udviklet til at give en vurdering af psykopatiblandt børn og unge.20.3: ”Callous-Unemotional”, ”Impulsivity”, ”Narcissism”.3: 0 = ”Item does not apply”, 1 = ”Item applies in some re-spects”, 2 = ”Item definitely applies”.-6-18 år.-Forældre/værge eller lærer.-0,53-0,74.-----

BILAGSTABEL B7.3CBCL.Instrumentets navnFormål med instrumentChild Behavior Checklist (CBCL).Vurdering af mulige adfærdsproblemer hos barnet eller denunge, bygget på besvarelse af adfærd nu eller inden for desidste 6 måneder.118.8: ”Withdrawn”, ”Somatic Complaints”, ”Anxious/Depressed”,”Social Problems”, ”Thought Problems”, ”Attention Problems”,”Delinquent Behavior”, ”Aggressive Behavior”.3: 0 = ”Not true”, 1 = ”Somewhat true”, 2 = ”Very or often true”.Masters Degree.4-16 år.15-20 minutter.Forældre.0,85 (30 dage), 0,95-1,00 (interval ikke angivet).0,78-0,97. Subscales: 0,55-0,94.Papir og computer.Nils Bilenberg, Det Børnepsykiatriske Hus, Odense Universi-tetshospital.Thomas M. Achenbach og Craig Edelbrock.Normværdien er 17,7 (s.d. = 14,9).Amerikansk cut-off er 64. Skalaen går fra 0 til 232.

BILAGSTABEL B7.4CBRS.Instrumentets navnFormål medinstrumentConners Behavior Rating Scales (CBRS).Formålet med instrumentet er at give en vurdering af den ungesbehov og adfærdsvanskeligheder. Instrumentet kan anvendes til atgive en vurdering af den unges adfærd, emotioner, akademiske ogsociale problemer.203 items i forældreversionen. 204 items i lærerversionen. 179 items iden selvrapporterede version.28: ”Emotional Distress”, ”Academic Difficulties”, ”Separation Fears”,”Violence Potential”, ”Perfectionistic and Compulsive Behaviors”,”Aggressive Behaviors”, ”Hyperactivity/Impulsivity”, ”Social Prob-lems”, ”Physical Symptoms”, ”Inattention”, ”Learning Problems”,”Executive Functioning”, ”Aggression”, ”Peer Relations”, ”FamilyRelations”, ”ADHD Hyperactive/Impulsive”, ”ADHD Inattentive”,”ADHD Combined”, ”Mixed Episode”, ”Generalized Anxiety Disorder”,”Conduct Disorder”, ”Oppositional Defiant Disorder”, ”Manic Episode”,”Separation Anxiety Disorder”, ”Social Phobia”, ”Asperger's Disorder”,”Obsessive-Compulsive Disorder”, ”Autistic Disorder”.-Skal udfyldes af klinisk personale.6-18 år.25 minutter.Findes i en forældre-, lærer- og selvrapporteret version.0,56-0,96 (interval ikke angivet).0,69-0,97.Kan udfyldes med papir og blyant eller på computer.Dansk Psykologisk Forlag.http://www.mhs.com/product.aspx?gr=edu&prod=cbrs&id=overview.

BILAGSTABEL B7.5DAWBA.Instrumentets navnFormål med instrumentDevelopment and Well-Being Assessment (DAWBA). På dansk:Vurdering af udvikling og trivsel.Formålet med instrumentet er at give en vurdering af denunges styrker og vanskeligheder. DAWBA kan endvidere an-vendes til at screene for ADHD.Nogle items udelukkes på baggrund af den unges score påSDQ-skalaen. DAWBA fungerer som en uddybning af SDQ-skalaen. Der kan derfor være store forskelle i antallet af items.Skemaerne består af dels kvantitative items, dels kvalitativeitems.13: ”Separationsangst”, ”Frygt for bestemte ting eller situatio-ner (fobisk angst)”, ”Frygt for sociale situationer”, ”Paniskanfald og agorafobi”, ”Posttraumatisk stress”, ”Tvangstankerog tvangshandlinger”, ”Generaliseret angst”, ”Depression”,”Bevidst selvbeskadigelse”, ”Opmærksomhed og aktivitet”,”Trodsig eller vanskelig adfærd”, ”Slankekure – vægt og krops-form”, ”Andre bekymringer”.-Screeningsredskabet kan anvendes uden kliniske interview-færdigheder.5-17 år.Forældreskema: 50 minutter, Lærerskema: 5 minutter, Selvud-fyldt skema: 30 minutter.Forældre, lærer eller klienten selv.--Computer.-http://www.dawba.info/.--

BILAGSTABEL B7.6ECBI.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerEyberg Child Behavior Inventory (ECBI).Formålet med instrumentet er at give en vurdering af ad-færdsproblemer hos børn og unge.36.2: ”Intensitet” og ”Problem”.Intensitetsskalaen: 1 = ”Never happens”–7 = ”Always hap-pens”. Problemskalaen: 1 = ”Yes”, 0 = ”No”.-2-16 år.5-10 minutter.Begge forældre, som rater uafhængigt af hinanden.Subscales 0,86-0,88 (interval ikke angivet).Subscales 0,93-0,95.-Dansk Psykologisk Forlag. Mette Birk-Olsen, cand.oecon. ogCharlotte Horsted, cand.oecon.Sheila Eyberg, Psychological Assessment Resources, Psycho-logical Assessment Resources.-USA gns. = 98,5 (Intensitetsskala), gns. = 6.7 (Problemskala);Norge gns. = 89,9 (Intensitetsskala), gns. = 3,0 (Problemska-la). Norske aldersspecifikke normer er tidligere anvendt i danskstudie (Horsted & Birk-Olsen, 2008).

BILAGSTABEL B7.7JRM.Instrumentets navnFormål med instrumentJoint Risk Matrix (JRM).Formålet med instrumentet er at udvide og forbedre NorthCarolina Assessment of Risk's (NCAR) validitet og funktionali-tet.14.To underskalaer: Static Risk, Dynamic Factors.Static Risk indeholder følgende items: ”First Offense Prior toAge 12”, ”Number of Prior Referrals”, ”History of Runaway”.Dynamic Factors indeholder følgende items: ”Alcohol or DrugAbuse”, ”School Behavior Problems”, ”Peer Delinquency”,”Parental Supervision”, ”Family Criminality”, ”Hyperactivity”,”Impulsivity or Attention Problems”, ”Pattern of Hostile orAggressive Behavior”, ”Mental Health Problems”, ”JuvenileCooperation”, ”Expression of Remorse”, ”Parental Cooperation”.Ukendt på nuværende tidspunkt.Oplysninger trækkes fra klientens journal.14-18 år.-Personale med adgang til journal.--Computer.---For Static Risk: low risk (0-1), medium risk (2-3), high risk (4-5).For Dynamic Risk: low risk (0-6), medium risk (7-12), high risk(13+).

BILAGSTABEL B7.8LSI-R:SV.Instrumentets navnFormål med instrumentLevel of Service Inventory-Revised: Screening Version (LSI-R:SV).Formålet med instrumentet er at give en vurdering af risikoenfor recidiv og specifikke behov for den unge i behandling.Instrumentet er en forkortet version af Level of Service Inven-tory – Revised.8.Ingen underskalaer. Hvert item måler et aspekt af den ungesadfærd: 1. ”Two or More Prior Convictions”, 2. ”ArrestedYounger than 16”, 3. ”Currently Unemployed”, 4. ”Some Crimi-nal Friends”, 5. ”Alcohol or Drug Use Associated with Problemsat Work or School”, 6. ”Psychological Assessment Indicated”,7. ”Nonrewarding Parental Relationship”, 8. ”Attitudes orOrientations Supportive of Crime”.2: 0 = ”Absent”, 1 = ”Present”.Kræver B-niveau kvalifikationer.16 år og opefter.30-45 minutter.Trænede kodere, som udfylder instrumentet ud fra journal.-0,54.Papir eller computer (2 udgaver: med interviewguide og Quick-Score™).-

BILAGSTABEL B7.10LYQ.Instrumentets navnFormål med instrumentLoeber Youth Questionnaire (LYQ).Formålet med instrumentet er at give en vurdering af udviklin-gen af aggressiv antisocial adfærd som følge af forældrenesadfærd.58 items til forældre, 50 items til unge.10 til forældre, 9 til unge.Likertskalaer. Nøjagtig svarskala er ikke oplyst.-10-18 år.-Forældre og/eller klient.Klientens rating af far: 0,48-0,71. Klientens rating af mor: 0,51-0,71. Farens rating af klienten: 0,48-0,81. Morens rating afklienten: 0,56-0,83. (3 uger efter første måling).Klientens rating af far: 0,57-0,88. Klientens rating af mor: 0,50-0,88. Farens rating af klienten: 0,45-0,85. Morens rating afklienten: 0,56-0,87.--Loeber, R.--

BILAGSTABEL B7.11MACI.Instrumentets navnFormål med instrumentMillon Adolescent Clinical Inventory (MACI).Formålet med instrumentet er at give en vurdering af depsykiske problemstillinger, den unge har. Instrumentet giverhermed mulighed for at give en vurdering af de behov, denunge har.160.31 underskalaer: ”Disclosure”, ”Desirability”, ”Debasement”,”Reliability”, ”Introversive”, ”Inhibited”, ”Doleful”, ”Submissive”,”Dramatizing”, ”Egoistic”, ”Unruly”, ”Forceful”, ”Conforming”,”Oppositional”, ”Self-Demeaning”, ”Borderline Tendencies”,”Identity Diffusion”, ”Self-Devaluation”, ”Body Disapproval”,”Sexual Discomfort”, ”Peer Insecurity”, ”Social Insensitivity”,”Family Discord”, ”Childhood Abuse”, ”Eating Dysfunctions”,”Substance Abuse”, ”Delinquent Predisposition”, ”ImpulsivePropensity”, ”Anxious Feelings”, ”Depressive Affect”, ”SuicidalTendency”.”True”, ”False”.Anvendes af klinisk personale.13-19 år.25-30 minutter.Klienten.0,57-0,92 (interval ikke angivet).0,73-0,91.Computer eller papir og blyant.-Pearson Assessments.-Baserates på 85 og 75.

BILAGSTABEL B7.12MAYSI-2.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerMassachusetts Youth Screening Instrument Version 2 (MAY-SI-2).Designet til at identificere unge med særlige mentale problem-stillinger i forbindelse med kriminalitet.52.7: ”Alcohol/Drug Use”, ”Angry-Irritable”, ”Depressed-Anxious”,”Somatic Complains”, ”Suicide Ideation”, ”Thought Disturb-ance”, ”Traumatic Experiences”.”Thought Disturbance” bruges kun til piger og ”TraumaticExperiences” bruges kun til drenge.2: ”Ja”, ”Nej”.Træning udføres af National Youth Screening & AssessmentProject eller ved træningsvideo med licens.10-19 år.10-12 minutter.Respondenten selv.0,38-0,58 (gennemsnitligt 111 dage).Subscales 0,51-0,86.Computer.-Thomas Grisso, ph.d. og Richard Barnum, M.D, National YouthScreening & Assessment Project.--

BILAGSTABEL B7.13mCPS.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerModified Childhood Psychopathy Scale (mCPS).Udviklet for at operationalisere samme personlighedstræk,som blev fundet i udviklingen af PCL-R.55.3: Factor 1, an Interpersonal subscale; Factor 2, an Affectivesubscale; and Factor 3, a Behavioral subscale.---15-20 minutter.Professionel og forældre.-0,84-0,87. Subscales 0,68-0,84. 0,91 for CPS. Subscales forCBS 0,25-0,66.--Donald R. Lynam (1997).--

BILAGSTABEL B7.14MMPI-2.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerMinnesota Multiphasic Personality Inventory II (MMPI-2).Udviklet til at evaluere personlighedsprofil og psykologiskesymptomer.567.9.2: ”True”, ”False”.-18 og derover.1-2 timer.---Papir, lydbånd eller computer.-James N. Butcher, ph.d. (1992), The University of MinnesotaPress.--

BILAGSTABEL B7.15MMPI-A.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerMinnesota Multiphasic Personality Inventory – AdolescentVersion (MMPI-A).Udviklet til at evaluere personlighedsprofil og psykologiskesymptomer.478.9.2: ”True”, ”False”.Reading Level: 4.9 grade (Lexile average), 4.4 grade (Flesch-Kincaid).14-18 år.45-60 minutter.-Subscales 0,54-0,57 (1 år).0,40-0,89.Papir, lydbånd eller computer.-James N. Butcher, ph.d. (1992), The University of MinnesotaPress.-Normer i forhold til aldersgruppe.

BILAGSTABEL B7.16NCAR.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformNorth Carolina Assessment of Risk (NCAR).Reliabilitet og forudsigelighed ved ungdomskriminalitet.30.9.---Interview: 5-12 minutter.Professionel.-0,73.Information indsamles fra sagsregister, interviews med klientog forældre og andre kilder, såsom skolepersonale og andreinstitutionelle parter.-Craig S. Schwalbe.-Skala 0-30.

BILAGSTABEL B7.17PAI.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionPersonality Assessment Inventory (PAI).Evaluering af personlighed og psykopatologi.344.22: 4 ”Validity”, 11 ”Clinical”, 5 ”Treatment” og 2 ”Interperso-nal”.4.Professionel: Kræver doktorgrad, psykologuddannelse elleroverværelse af anden part med en af disse uddannelser ellerlignende uddannelsesniveau.16-70 år.50-60 minutter til administration. 15-20 minutter til interview.Klient og professionel.0,80 for medianpopulation (2-4 uger).Median .81, median .82, and median .86 for the normative,college, and clinical samples.Papir.Henrik Skovdahl Hansen, ph.d.Leslie Morey, ph.d. (1997).-Normer for forskellige grupper forefindes.

BILAGSTABEL B7.18PCL-R.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerHare Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R).Designet til at skelne psykopater fra ikke-psykopater.20.4: ”Interpersonal”, ”Affective”, ”Impulsive Lifestyle”, ”Antiso-cial Behavior”.3: 0 = ”Does not apply”, 1 = ”Somewhat applies”, 2 = ”Fullyapplies”.C-niveau kompetencer, videregående uddannelse inden formedicin, social- eller adfærdsvidenskab.18 år eller derover.-Suitably qualified and experienced clinician under controlledconditions.0,85-0,89. Subscales: 0,71-0,76 for ”Factor 1” og 0,79-0,80 for”Factor 2” (interval ikke angivet).0,91.Papir og computer.-Robert D. Hare, ph.d. (2003). Findes på bulgarsk, hollandsk,finsk, fransk, tysk, koreansk, portugisisk og spansk. 2. udgavefindes også på hebraisk, svensk, japansk.-Range: 0-40. Cut-off 30 (25 anbefales af andre).

BILAGSTABEL B7.19PCL-YV.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Hare Psychopathy Checklist: Youth Version (PCL-YV).Afdække psykopatiske træk blandt teenagere, men brugesogså som prædiktor for kriminalitet.20.4: ”Interpersonel dimension”, ”Affektiv dimension”, ”Adfærds-mæssig dimension”, ”Antisocial”.3: ”Definitely applies”, ”Applies to some extent”, ”Definitelydoes not apply”.C-niveau kompetencer, videregående uddannelse inden formedicin, social- eller adfærdsvidenskab.12-18 år.90-120 minutter. Collateral review 60 minutter.Klinisk personale.0,66 (interval ikke angivet).0,83.Papir.-

BILAGSTABEL B7.20PDR.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerParent Daily Report Checklist (PDR).Adfærdsproblemer hos børn.45.-Afkrydsning af problemer, binær.--5-10 minutter (gentages 3-5 gange for stabilitet i estimat).Forældre/plejeforældre.Subscales (3 måneder): ”Monitoring”: 0,42-0.48, ”RelationshipQuality”: 0,60-0,67 og ”Positive Reinforcement”: 0,40-0,42.-Telefoninterview.-Oregon Social Learning Center. Patterson, Chamberlain ogReid, 1982. Ikke fundet ved bibliotekssøgning.--

BILAGSTABEL B7.21POSIT.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerProblem-Oriented Screening Instrument for Teenagers (PO-SIT).Designet til at identificere områder af psykosociale funktioner,der potentielt kræver videre behandling.139.10: ”Substance Use/Abuse”, ”Physical Health”, ”MentalHealth”, ”Family Relations”, ”Peer Relations”, ”EducationalStatus”, ”Vocational Status”, ”Social Skills”, ”Leisure/Recrea-tion”, ”Aggressive Behavior/Delinquency”.”Yes”, ”No”.-12-19 år.20-30 minutter.Respondenten selv.Subscales 0,50-0,88 (interval ikke angivet).Subscales 0,47-0,93.Papir og computer.-Elizabeth Rahdert, ph.d.--

BILAGSTABEL B7.22SAC.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerPsychopathy Screen 11 (PS-11).At ekskludere non-psykopater fra videre evaluering.11.-----Respondenten selv.-0,66.--Richard Rogers, Michael J. Vitacco, Keith R. Cruise, Sam Hou-ston, Kenneth W. Sewell og Craig S. Neumann.--

BILAGSTABEL B7.24RST.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederRisk, Sophistication-Maturity, and Treatment AmenabilityInstrument (RST).An Assessment Tool for Juvenile Offenders.45.3: ”Risk”, ”Sophistication-Maturity”, ”Treatment Amenability”(15 items i hver).3: 0 ”Complete absence of the characteristic/ability”, 1 ”Sub-clinical/moderate characteristic/ability” og 2 ”Complete pres-ence of the characteristic/ability”.All qualifications for Level B PLUS an advanced professionaldegree that provides appropriate training in the administrationand interpretation of psychological tests; OR license or certifi-cation from an agency that requires appropriate training andexperience in the ethical and competent use of psychologicaltests.9-18 år.Interview: 50-65 minutter. Gennemførelse af ratingformular:15-20 minutter.Kliniker.-0,86.Papir.-Randall T. Salekin, ph.d.--

BILAGSTABEL B7.25SAC.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerShortform Assessment for Children (SAC).Generelt mentalt helbred og psykosocial kompetence for børninden for behandlingssystemet.482: 24 ”Internalizing og 24 Externalizing”.3: ”Not true”, ”Somewhat or sometimes true”, ”Very true oroften true”.Ingen.5-18 år.Under 5 minutter.Lærer sammen med forældre. Korrelationer mellem responsskal være min. 0,27 i gennemsnit.-0,89 and 0,92 for ”Internalizing” og 0,93 and 0,96 for ”Exter-nalizing”.Computer (items besvares i tilfældig rækkefølge).-Charles Glisson (2002).-Software indeholder cut-offs fra normalpopulation, såvel somfra behandlingssystemspopulation. Normen placerer 10 pct. afbørn fra normalpopulationen i henholdsvis det eksternalise-rende og internaliserende område.

BILAGSTABEL B7.26SAVRY.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerStructured Assessment of Violence Risk in Youth (SAVRY).Designet til at evaluere risiko- og beskyttende faktorer i forholdtil fremtidig voldelig adfærd hos unge.24.4: ”Historical”, ”Social/Contextual”, ”Individual/Clinical”, ”Pro-tective”.”Low”, ”Moderate”, ”High”. Ved protective items rates der som”Tilstedeværende” eller ”Ikke-tilstedeværende”.Ingen.12-18 år.10-15 minutter.Professionel.--Papir.-Randy Borum (2002), The Louis de la Parte Florida MentalHealth Institute,http://www.fmhi.usf.edu/mhlp/savry/statement.htm.-Eksisterer ikke.

BILAGSTABEL B7.27SBARA.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerThe Santa Barbara Assets and Risks Assessment (SBARA).To Predict Recidivism Among Male and Female Juveniles.56.12: ”Parent-Child Relationships”, ”Family Criminality”, ”FamilySubstance Abuse”, ”Family Mental Health”, ”Individual Fac-tors”, ”Individual Criminality”, ”Individual Substance Use”,”Community Factors”, ”Peer Factors”, ”School Factors”, ”Sexu-al Activity”, ”History of Trauma”.-Kræver træning (1 time + manual).10-18 år.30 minutter.Professionel sammen med klient og forældre/familie.-0.858. Subscales: 0,84-0,85.Papir.-O'Brien, Jimerson, Sharkey og Furlong (2001).http://education.ucsb.edu/sharkey/SBARA.htm.--

BILAGSTABEL B7.28SCL-90.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerHopkins Symptom Checklist (SCL-90).Generelle psykopatologier hos voksne.90.9: ”Somatization”, ”Interpersonal Sensitivity”, ”Depression”,”Anxiety”, ”Phobic Anxiety”, ”Obsession-Compulsion”, ”Hostili-ty”, ”Paranoid Ideation”, ”Psychoticism”.5: Likert 0 = ”Not at all”, 1 = ”A little bit”, 2 = ”Moderately”, 3 =”Quite a bit”, 4 = ”Extremely”.-13 år og derover.12-15 minutter.Professionel.0,79 (3-7 dage). Subscales 0,68-0,91.0,97. Subscales 0,83-0,94.Papir, lydbånd eller computer.Brugt i Danmark uden dansk oversættelse.Leonard R. Derogatis (1973).--

BILAGSTABEL B7.29SDQ.Instrumentets navnFormål med instrumentStrengths and Difficulties Questionnaire (SDQ).Måler emotionelle og adfærdsmæssige problemer og identifi-cerer herunder børn med høj risiko for psykiatriske lidelser iforhold til videre behandling.25 + 7 supplerende.6: ”vanskelighedsscore”, ”følelsesmæssige symptomer”, ”ad-færdsproblemer”, ”hyperaktivitet”, ”problemer med jævnald-rende” og ”prosociale evner”.2 skalaer: 1: ”Passer ikke”, ”Passer delvist”, ”Passer godt”. 2: 5 apriori-adfærdsdimensioner bygget på data fra diverse populati-oner.Anvendes sammen med DAWBA (Development and Well-Being Assessment).4-17 år. For 11 år og opefter kan det udfyldes af klienten selv.5 minutter.Lærer og forældre: Personer, som har særlige kontekstuelleforudsætninger for at kende barnet.0,71 for klientudfyldte, 0,71 for forældreudfyldte og 0,73 forden lærerudfyldte (interval ikke angivet).0,59-0,82 for klientudfyldte, 0,51-0,82 for forældre/lærerud-fyldte.Papir eller computer.-Roberg Goodman (1998) http://www.sdqinfo.org/.Er oversat til dansk.Der eksisterer grænseværdier for blandt andre Storbritannienog Norge. Kritiske værdier er afhængige af delskala.

BILAGSTABEL B7.30SRD.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerSelf-Reported Delinquency (SRD).Måler om individer har været involveret i kriminalitet genereltog hyppigheden heraf.24.Ingen.9: ”Never”–”Two to three times per day”.Ingen.--Klient.0,85-0,99 (1 time-2 måneder).0,76-0,91.--Terence Thornberry.http://www.colorado.edu/ibs/pb/thornberry/.-Findes også i en international udgave: International Self-Report Delinquency (ISRD).

BILAGSTABEL B7.31TRF.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerTeacher’s Report Form (TRF).Lærerrapporteret problemadfærd hos unge, herunder ekster-naliserende og internaliserende adfærd.118.16.5: ”Far below grade level”–”Far above grade level”.Masteruddannelse.4-18 år.15-20 minutter.Lærer, som kender barnet.0,62-0,96 (interval ikke angivet).0,72-0,95.Papir eller computer.-Achenbach System of Empirically Based Assessment (ASE-BA), Thomas M. Achenbach (1991).--

BILAGSTABEL B7.32VRAG.Instrumentets navnFormål med instrumentThe Violence Risk Appraisal Guide (VRAG).Faktuelt instrument, hvor udgangspunktet er anvendelse somprædiktor for vold, men det antages også at kunne anvendestilgenerel recidiv.12.----Anvendelsestiden for udfyldelse af Hare Psychopathy Check-list-Revised samt udfyldelse af ekstra oplysninger.---Kliniske registerdata + indhold fra Hare Psychopathy Check-list-Revised.-Quinsey, Harris, Rice og Cormier (1998). Kan rekvireres hosAmerican Psychological Association.--

BILAGSTABEL B7.33YLS/CMI-2.Instrumentets navnFormål med instrumentYouth Level of Service / Case Management Inventory(YLS/CMI).Formålet med instrumentet er at vurdere de risici, den unge erudsat for, samt hvilke behov den unge har for at reducere disserisici. Instrumentet måler risiko for recidiv.42.8: ”Prior and Current Offenses”, ”Family Circumstances/Pa-renting”, ”Education/Employment”, ”Peer Associations”, ”Sub-stance Abuse”, ”Leisure/Recreation”, ”Personality/Behavior”,”Attitudes/Orientation”.3.Træning krævet for dem, der ikke har B-niveau kvalifikationer(http://www.mhs.com/saf_om.aspx?id=Training).12-17 år.30-40 minutter.Professionelle, såsom ”probation officers”, ”youth workers”,”psychologists” og ”social workers”.0,93 for forældreudgaven (1 uge).0,60-0,80, subscales: 0,56 (substance abuse) -0,77 (attitudes/orientation)Papir.-Hoge, Andrews og Leschied (2002), Multi-Health Systems.-Kumulative værdier u. 9 = lav risiko, u. 23 = moderat risiko,højere end 22 = høj risiko på en skala fra 1-36.

BILAGSTABEL B7.35YSR.Instrumentets navnFormål med instrumentAntal itemsDelskalaerSvarmulighederInstruktionRespondentalderAdministrationstidAdministreret afTest-retest-reliabilitetCronbachsαRegistreringsformDanske rettigheder(udgifter)Udenlandske rettigheder(udgifter)Danske normerUdenlandske normerYouth Self Report (YSR).At måle selvrapporterede adfærdsmæssige og emotionelleproblemer.112.8.3: 0 = ”Not true”, 1 = ”Somewhat or sometimes true” og 2 =”Very often true or often true”.Masters Degree.11-18 år.10 minutter.Klient.0,47-0,80 (interval ikke angivet).0,71-0,95.Papir/computer.-Achenbach System of Empirically Based Assessment (ASEBA).Thomas M. Achenbach, C. S. Edelbrock.--

I dette bilag gennemgår vi de instrumenter, som vi har fået kendskab tilefter færdiggørelsen af den systematiske søgning, og som derfor ikkebeskrives systematisk.Behavior and Emotional Rating Scale (BERS) (Epstein & Shar-ma, 1998) er et instrument med fem underskalaer (52 items), som kananvendes til børn mellem 5 og 18 år, og som måler adfærdsmæssig ogemotionelstyrke, målt ved samtale med forældre. α er 0,96 (underskalaer0,90-0,98) og test-retest 0,86 (underskalaer 0,85-0,99).Ohio Youth Problem Scale (OYPS) (Ogles m.fl., 2001) er et in-strument med 44 items, som måler, hvor ofte inden for 30 dage ungeoplever en række problemer. Det vurderes på en 6-punkts-skala fra ”Notat all” til ”All the time”.α er0,90-0,97 for underskalaer, og test-retest er0,72-0,88 for underskalaer.The Ohio Mental Health Scales (OMHS): OYPS er en del afOMHS.The First Offender Risk Assessment Index (FORAI) (Risler,Sutphen & Shields, 2000) er et instrument med syv underskalaer (41items). Forudsiger 72 pct. recidiv ved opfølgningsstudie 4 år senere.The Arizona Risk Assessment (ARA) (Krysik & LeCroy, 2002)er et instrument med fem items. FORAI forudsiger 76 pct. recidiv afunge i højrisikogruppe.The Orange County Risks Assessment (OCRA) er et instrumentmed 10 items, som anvendes til forudsigelse af recidiv. OCRA forudsiger65 pct. af mænd og 52 pct. af kvinder (Jimerson, 2004b).Balanced Emotional Empathy Scale (BEES) er et instrumentudviklet af Albert Mehrabian, ph.d., med 30 items fordelt på seks under-skalaer (”Self-esteem”, ”Anxiety”, ”Depression”, ”Social Skills”, ”Delin-quency” og ”Student School Achievements”) på en 9-punkts-skala (Ag-reement-Disagreement). Instrumentet kan bruges for 15-årige og opefterog findes ikke på dansk.62Det tager ca. 10 minutter at anvende.Social Skills Rating System (SSRS) er udviklet af Gresham & El-liot i 1990 og er et instrument bestående af 57 items fordelt på tre under-skalaer (”Internalizing”, ”Externalizing” og ”Total Behavior Problems”).

SSRS rates af forældre, som udfylder, hvor ofte et fænomen forekommerpå en 3-punkts-skala.α for underskalaer er 0,55-0,71.SSRS findes kun påengelsk.Test Observation Form (TOF) er udviklet af Thomas M.Achenbach med 125 items fordelt på fem underskalaer, som besvares påen 4-punkts-skala (McConaughy & Achenbach, 2004). TOF kan anven-des for 2-18-årige og har aldersspecifikke normer.Semistructured Clinical Interview for Children & Adolescents(SCICA) er et instrument udviklet af Thomas M. Achenbach og CraigEdelbrock med otte underskalaer (McConaughy & Achenbach, 2004).SCICA er oversat til dansk og har test-retest-resultater på 0,54 til 0,89 forunderskalaer, interrater reliability-resultater på 0,45 til 0,80 for underska-laer og α på 0,58 til 0,88 forunderskalaer.Beck Youth Inventory (BYI) er et instrument med fem under-skalaer udviklet til selvrapportering hos 7-18-årige (Beck). BYI er oversattil dansk.Early Adolescent Temperament Questionnaire (EATO-R) er etinstrument udviklet af Capaldi og Rothbart med 12 underskalaer (Ellis &Rothbart, 2001). EATO-R er ikke oversat til dansk.Young Adult Self Report (YASR) er et instrument designet til atmåle forskellige forhold af respondentens liv, herunder antisocial adfærd(Achenbach, 1997).Behavior Problem Index Subscales (BPIS) er et instrument med28 items designet til at måle eksternaliserende og internaliserende adfærd(Steen, 2006).Personality Inventory for Children-2 (PIC-2) er et instrumentudviklet af Lachar og Gruber i 2001 og indeholder 275 items, opdelt påni underskalaer, målt ved sand-falsk (Lachar, 1999, s. 399). PIC-2 er mål-rettet børn mellem 5 og 19 år, og respondenten er forældre eller værge.En underskala måler ”Delinquency”. Instrumentet eksisterer også i enkortere version med 96 items, Behavioral Summary (BS), egnet til scree-ning og research. Test-retest for PIC-2 er mellem 0,82 og 0,92 for under-skalaer, og α er mellem 0,81 og 0,92 for underskalaer.Dangerous Behavior Rating Scale (DBRS) er et instrument be-regnet til at forudsige recidiv over 6 års forløb ved 15 items ved en 7-punkts-Likertskala. Instrumentet er kritiseret for at have meget lav for-udsigelseskraft (Gregory, 2010).

5-15 Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd(FTF63) er et instrument, som jf. navnet er udviklet til at belyse et barnsudvikling i alderen 5-15 år, herunder kognitive, sproglige og motoriskevanskeligheder og sociale, emotionelle og adfærdsmæssige problemer.FTF-skemaet kan rekvireres gratis, og normer er tilgængelige via inter-nettet. Der indgår 181 items fordelt på 22 underskalaer med svarkatego-rierne ”Passer ikke”, ”Passer til en vis grad eller nogle gange” og ”Passergodt”. Instrumentet er udviklet af Björn Kadesjö, Lars-Olof Janols, Chri-stopher Gillberg, Anegen Trillingsgaard, Marit Korkman, Katarina Mick-elsson og Gerd Strand på baggrund af et svensk, dansk, norsk og finsksamarbejde (Trillingsgaard m.fl., 2005).

LITTERATURAchenbach, T.M. (1997):Manual for the Young Adult Self-Report and YoungAdult Behavior Checklist.Burlington: University of Vermont,Department of Psychiatry.Achenbach, T.M. & L. Rescorla (2007):Multicultural Understanding of Childand Adolescent Psychopathology. Implications for Mental Health Assess-ment.New York: The Guilford Press.Achenbach, T.M. & L. Rescorla (2001):Manual for the ASEBA School-AgeForms and Profiles.Burlington: University of Vermont, ResearchCenter for Children, Youth, and Families.Achenbach, T.M., S.H. McConaughy & C.T. Howell (1987):“Child/Adolescent Behavioral and Emotional Problems: Impli-cations of Cross-Informant Correlations for Situational Specifi-city”.Psychol. Bull,101: s. 213-32.Andrews, D.A. & J. Bonta (1995):Level of Service Inventory–Revised.NorthTonawanda, NY: Multi-Health Systems.Andrews, D.A., D. Robinson & M. Balla (1986): “Risk Principle of CaseClassification and the Prevention of Residential Placements: AnOutcome Evaluation of the Share the Parenting Program”.Jour-nal of Consulting and Clinical Psychology,54, s. 203-207.Archer, R.P., J.K. Buffington-Vollum, R.V. Stredny & R.W. Handel(2006): “A Survey of Psychological Test Use Patterns among

Forensic Psychologists”.Journal of Personality Assessment,87(1), s.84-94.Axberg, U., J.J. Hanse & A.G. Broberg (2008): “Parents’ Description ofConduct Problems in Their Children – A Test of the EybergChild Behavior Inventory (ECBI) in a Swedish Sample aged 3-10”.Scandinavian Journal of Psychology,49, s. 497-505.Balvig, F. (2006):Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighedblandt unge i Danmark.Glostrup: Det Kriminalpræventive Råd.Beck, J.S. (2003):Beck Youth Inventories.Psychological Assoc.Bengtsson, T.T. & T.B. Jakobsen (2009):Institutionsanbringelse af unge iNorden.København: SFI–Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 09:12.Berman, A.H., H. Bergman, T. Palmstierna & F. Schlyter (2005): “Evalu-ation of the Drug Use Disorders Identification Test (DUDIT) inCriminal Justice and Detoxification Settings and in a SwedishPopulation Sample”.Eur. Addict. Res.,11(1), s. 22-31.Bilenberg, N. (2009):Rating scales og psykometri i børne- og ungdomspsykiatri.Dansk Evaluerings Selskabs årsmøde Nyborg Strand.Bilenberg, N. (2009): ”Rating scales og psykometri ibørne- og ungdomspsykiatri”. http://www.danskevalueringsselskab.dk/pdf/Seminar3.pdf besøgt 1. november 2011.Bilenberg, N. (1999): “The Child Behavior Checklist (CBCL) and RelatedMaterial: Standardization and Validation in Danish PopulationBased and Clinically Based Samples”.Acta. Psychiatr. Scand.Suppl.,398, s. 2-52.Birk-Olsen, M. & C. Horsted (2008):Forældrenes vurdering af deres barnsadfærd – Pilotstudie om anvendelsen af spørgeskemaer til identificering afeventuel problemadfærd hos 3- til 8-årige børn.Odense: CAST – Centerfor Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering.Boggs, S.R., S. Eyberg & L.A. Reynolds (1990): ”Concurrent Validity ofthe Eyberg Child Behavior Inventory”.Journal of Clinical ChildPsychology,19(1), s. 75-78.Bollen, K.A. (2002): “Latent Variables in Psychology and the Social Sci-ences”.Annual Review of Psychology,53, s. 605-634.Borch, C. (2002): ”Kriminalitet og kriminelle”.Dansk Sociologi,13(1), s.57-72.Burns, G.L & D.R. Patterson (2001): “Normative Data on the EybergChild Behavior Inventory and Sutter-Eyberg Student BehaviorInventory: Parent and Teacher Rating Scales of Disruptive Be-

havior Problems in Children and Adolescents”.Child & Fami-lyBehavior Therapy,23(1).Caufman, E. (2004): “A Statewide Screening of Mental Health Symp-toms among Juvenile Offenders in Detention”.J. Am. Acad.ChildAdolesc. Psychiatry,43(4), s. 430-439.Cederblad, M. (2003):Från barndom till vuxenliv – En översikt av longitudinellforskning.Stockholm: Förlagshuset Gothia.Conroy, M.A. (2006): “Risk Assessments in the Texas Criminal JusticeSystem”.Applied Psychology in Criminal Justice,2(3), s. 147-176.Cooke, D.J. & C. Michie (2007): “Limitations of Diagnostic Precisionand Predictive Utility in the Individual Case: A Challenge forForensic Practice”.Law. Hum. Behav.,34(4), s. 259-274.Costin, J. & S.M. Chambers (2007): “Parent Management Training as aTreatment for Children with Oppositional Defiant Disorder Re-ferred to a Mental Health Clinic”.Clin. Child. Psychol. Psychiatry,12, s. 511.Das, J., C.D. Ruiter, T. Doreleijers & S. Hillege (2009): “Reliability andConstruct Validity of the Dutch Psychopathy Checklist: YouthVersion: Findings from a Sample of Male Adolescents in a Juve-nile Justice Treatment Institution”.Assessment,16(1), s. 88-102.Derogatis, L.R. & N. Melisaratos (1983): “The Brief Symptom Inventory:An Introductory Report”.Psychological Medicine,13(3), s. 595-605.Desai, S. & K.A. Braitman (2005): “The Effects of Scale Carving onInstruments Assessing Violence”.Journal of Family Violence,20(2),s. 101-107.Dulcan, M.K. (2010):Dulcan’s Textbook of Child and Adolescent Psychiatry.Arlington: American Psychiatric Publishing, Inc.Dutra, L., L. Campbell & D. Westen (2004): “Quantifying Clinical Judg-ment in the Assessment of Adolescent Psychopathology: Relia-bility, Validity, and Factor Structure of the Child BehaviorChecklist for Clinician Report”.Journal of Clinical Psychology,60(1),s. 65-85.Egelund, T., A.-D. Hestbæk & D. Andersen (2004):Små børn anbragt udenfor hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995.Kø-benhavn: Socialforskningsinstituttet, 04:17.Egelund, T., P.S. Christensen, T.B. Jakobsen, T.G. Jensen & R.F. Olsen(2009):Anbragte børn og unge – en forskningsoversigt.København:SFI–Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:24.

Egelund, T., T.B. Jakobsen, I. Hammen, M. Olsson & A. Høst (2010):Sammenbrud i anbringelser af unge.København: SFI–Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 10:06.Egelund, T., D. Andersen, A.-D. Hestbæk, M. Lausten, L. Knudsen, R.F.Olsen & F. Gerstoft (2008):Anbragte børns udvikling og vilkår.Kø-benhavn: SFI–Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,08:23.Ellis, L.K. & M.K. Rothbart (2001): “Revision of the Early AdolescentTemperament Questionnaire”. Poster presented at the 2001 Bi-ennial Meeting of the Society for Research in Child Develop-ment, Minneapolis, Minnesota.Epstein, M.H. & J.M. Sharma (1998):Behavioral and Emotional Rating Scale:A Strength-Based Approach to Assessment. Examiner's Manual.Austin, Texas: Pro-Ed.Farrington, D.P. (2003): “Key Results from the First Forty Years of theCambridge Study in Delinquent Development”. I: T.P. Thorn-berry & M.D. Krohn (red.):Taking Stock of Delinquency: An Over-view of Findings from Contemporary Longitudinal Studies.New York:Kluwer/Plenum.Farrington, D.P. (1995): “The Development of Offending and AntisocialBehavior from Childhood: Key Findings from the CambridgeStudy in Delinquent Development”.Journal of Child Psychology andPsychiatry,36, s. 929-964.Farrington, D.P. & B.C. Welsh (2007):Saving Children from a Life of Crime.New York: Oxford University Press.Farrington, D.P., R. Loeber, Y. Yin & S.J. Anderson (2002): “Are With-in-Individual Causes of Delinquency the Same as Between-Individual Causes?”Criminal Behaviour and Mental Health,12, s.53-68.Forth, A.E. (2005): “Hare Psychopathy Checklist: Youth Version”. I:Grisso, T. m.fl.:Mental Health Screening and Assessment in JuvenileJustice.New York, USA: Guilford Press.Fridell, M., Z. Cesarec, M. Johansson & S.M. Thorsen (2002):SCL-90Svensk normering, standardisering och validering av symtomskalan.Stockholm: Statens Institutionsstyrelse, SIS.Gabbidon, S.L. & H.T. Green (2005):Race, Crime and Justice.New York,USA: Routledge.

Glisson, C., A.L. Hemmelgarn & J.A. Post (2002): “The Shortform As-sessment for Children: An Assessment and Outcome Measurefor Child Welfare and Juvenile Justice”.Research on Social Work-Practice,12, s. 82.Gregory, R.J. (2010):Psychological Testing – History, Principles and Applica-tions.Boston: Pearson Education, Inc.Gwet, K.L. (2008): “Computing Inter-rater Reliability and its Variance inthe Presence of High Agreement”.British Journal of Mathematicaland Statistical Psychology,61, s. 29-48.Hansen, E.J. & B.H. Andersen (2000):Et sociologisk værktøj. Introduktion tilden kvantitative metode.København: Hans Reitzels Forlag.Hauge, R. (2004):Kriminalitetens årsaker. Utsnitt av kriminologiens historie.Oslo: Universitetsforlaget.Hawkins, J.D. & United States Office of Juvenile Justice andDelinquency Prevention (2000):Predictors of Youth Violence.USDept. of Justice, Office of Justice Programs, Office of JuvenileJustice and Delinquency Prevention.Hemmelgarn, A.L., C. Glisson & S.R. Sharp (2003): “The Validity of theShortform Assessment for Children (SAC)”.Research on SocialWork Practice,13, s. 510.Hoge, R.D. (2005): “Youth Level of Service/Case Management Invento-ry”. I: Grisso, T. (red.):Mental Health Screening and Assessment inJuvenile Justice,s. 283-294. New York, USA: Guilford Press.Hoge, R.D. & D. Andrews (1996):Assessing the Youthful Offender.NewYork: Plenum Press.Jeppesen, K.J. (1997):Børns kriminalitet.København: Socialforsknings-instituttet, 97:18.Jespersen, C. & M.B. Sivertsen (2006):Unges sociale problemer.København:Socialforskningsinstituttet, 05:21.Jimerson, S.R., J.D. Sharkey, M.J. Furlong & K.M. O’Brien (2004a): “Us-ing the Santa Barbara Assets and Risks Assessment to Examinethe Ecology of Youths Experiencing Behavior Problems”.TheCalifornia School Psychologist,9, s. 99-113.Jimerson, S.R., J.D. Sharkey, K.M. O’Brien & M.J. Furlong (2004b):“The Santa Barbara Assets and Risks Assessment to Predict Re-cidivism Among Male and Female Juveniles: An Investigation ofInter-rater Reliability and Predictive Validity”.Education andTreatment of Children,27(4), s. 353-373.

Kalb, L., D.P. Farrington & R. Loeber (2001): “Leading LongitudinalStudies on Delinquency, Substance Use, Sexual Behavior, andMental Health Problems with Childhood Samples”. I: R. Loeber& D. Farrington (red.):Child Delinquents. Development, Intervention,and Service Needs,s. 415-423. Thousand Oaks: Sage Publications.Killias, M. & A. Marcelo (2008):Effekten af substitutionsprogrammer på nar-korelateret kriminalitet.The Campbell Collaboration.Kline, P. (2000):The Handbook of Psychological Testing.Padstow, Cornwall:Routledge.Kraemer, H.C., K.K. Lowe & D.J. Kupfer (2005):To Your Health: How toUnderstand what Research Tells Us about Risk.Oxford UniversityPress, USA.Krysik, J. & C.W. LeCroy (2002): “The Empirical Validation of anInstrument to Predict Risk of Recidivism among JuvenileOffenders”.Research on Social Work Practice,12, s. 71-81.Lachar, D. (1999): “Personality Inventory for Children, (PIC-2),Personality Inventory for Youth (PIY), and Student BehaviorSurvey (SBS)”. Lawrence ErlbaumThe Use of Psychological Testingfor Treatment Planning and Outcomes Assessment,s. 223.Laurella, J. & A.M. Dåderman (2006): “Psychopathy (PCL-R) in a Foren-sic Psychiatric Sample of Homicide Offenders: Some ReliabilityIssues”.International Journal of Law and Psychiatry,30(2), s. 127-135.legislation.gov.uk (2011):Crime and Disorder Act.Tilgængelig på:http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1998/37/section/1.Besøgt 13. april, 2011.Leung, C., S. Tsang & S. Dean (2010): “Evaluation of a Program to Edu-cate Disadvantaged Parents to Enhance Child Learning”.Re-search on Social Work Practice,20(6), s. 591.Liberman, A.M. (red.) (2008):The Long View of Crime: A Synthesis of Longi-tudinal Research.New York: Springer Science & Business Media.Lipsey, M.W. & J.H. Derzon (1998): “Predictors of Violent or SeriousDelinquency in Adolescence and Early Adulthood: A Synthesisof Longitudinal Research”. I: R. Loeber & D.P. Farrington(red.):Serious and Violent Juvenile Offenders: Risk Factors and Success-ful Interventions.Thousand Oaks, California: Sage Publications, s.86-105.Loeber, R. & D.P. Farrington (1998):Serious and Violent Juvenile Offenders:Risk Factors and Successful Interventions.Thousand Oaks, California:Sage Publications.

Loeber, R., D.P. Farrington, M. Stouthamer-Loeber, T.E. Moffitt, A.Caspi, H.R. White, E.H. Wei & J.M. Beyers (2003): “TheDevelopment of Male Offending: Key Findings from FourteenYears of the Pittsburgh Youth Study”.Taking stock of delinquency:An overview of findings from contemporary longitudinal studies,s. 93-136.Lykken, T. (1995):The Antisocial Personalities.New Jersey: Lawrence Erl-baum Associates, Inc.Löfholm, C.A., T. Olsson, K. Sundell & K. Hansson (2009):Multi-systemisk terapi för ungdomar med allvarliga beteendeproblem. Resultat ef-ter två år.Stockholm: Socialstyrelsen. Instituttet för utveckling avmetoder i socialt arbete.Magnusson, D. & L.R. Bergman (1988): “Individual and Variable-BasedApproaches to Longitudinal Research on Early Risk Factors”. I:M. Rutter (red.):Studies of Psychosocial Risk: The Power of Longitudi-nal Data.Cambridge: Cambridge University Press.Marczyk, G.R., K. Heilbrun, T. Lander & D. DeMatteo (2005): “JuvenileDecertification: Developing a Model for Classification and Pre-diction”.Criminal Justice and Behavior,32, s. 278.Marczyk, G.R., K. Heilbrun, T. Lander & D. DeMatteo (2003): “Predict-ing Juvenile Recidivism with the PCL: YV, MAISI, andYLS/CMI”.International Journal of Forensic Mental Health,2(1), s.7-18.Marshall, J., V. Egan, M. English & R.M. Jones (2006): “The RelativeValidity of Psychopathy versus Risk/Needs-Based Assessmentsin the Prediction of Adolescent Offending Behavior”.Legal andCriminological Psychology,11(2), s. 197-210.McConaughy, S.H. & T.M. Achenbach (1996): “Contributions of a ChildInterview to Multimethod Assessment of Children with EBDand LD”.School Psychology Review,25(1), s. 24-39.McConaughy, S.H. & T.M. Achenbach (2004):Manual for the testobservation form for ages 2-18.ASEBA.Moffitt, T.E., A. Caspi, M. Rutter & P.A. Silva (2001):Sex Differences inAntisocial Behavior. Conduct Disorder, Delinquency, and Violence in theDunedin Longitudinal Study.Cambridge: Cambridge UniversityPress.Murray, J., D.P. Farrington, I. Sekol & R.F. Olsen (2009): “Effects ofParental Imprisonment on Child Antisocial Behaviour and Men-tal Health: A Systematic Review”.Campbell Systematic Reviews,209,s. 4.

Müller, J.M., C. Postert, T. Beyer, T. Furniss & S. Achtergarde (2010):“Comparison of Eleven Short Versions of the SymptomChecklist 90-Revised (SCL-90-R) for Use in the Assessment ofGeneral Psychopathology”.Journal of Psychopathology and BehavioralAssessment,32(2), s. 246-254.Nissen, P. (2008): ”Achenbachs empiribaserede assessmentsystem”.Psykolog Nyt 8,62(8), s. 16-21.Nissen, P. (2006):Projekt Ny Skolestart: Evaluering af tværsektorielt forsknings-og metodeudviklingsprojekt for anbringelsestruede børn og unge.Køben-havn: Skolepsykologi. (Den blå serie).Ogles, B.M., G. Melendez, D.C. Davis & K.M. Lunnen (2001): “TheOhio Scales: Practical Outcome Assessment”.Journal of Child &Family Services,10(2), 199-212.Olsson, M. (2006):Unga vuxna med en historia av uppförandestörning – Enlångtidsuppföljning med ett salutogent och ekologiskt perspektiv.Lund:Socialhögskolan, Lunds Universitet.Onifade, E., W. Davidson, C. Campbell, G. Turke, J. Malinowski & K.Turner (2008): “Predicting Recidivism in Probationers with theYouth Level of Service Case Management Inventory(YLS/CMI)”.Criminal Justice and Behavior,35(4), s. 474-483.Pett, M.A., N.R. Lackey & J.J. Sullivan (2003):Making Sense of FactorAnalysis. The Use of Factor Analysis for Instrument Development inHealth Care Research.Thousand Oaks: Sage Publications.Rasmussen, L.K., L.D. Espersen, M.L. Sørensen & S.A. Thomsen(2005):Ungdomssanktionen i kvalitativ belysning. Ti unge og ni instituti-oner.København: Socialforskningsinstituttet, 05:06.Reedtz, C., B. Bertlesen, J. Lurie, B.H. Handegård, G. Clifford & W.-T.Mørch (2007): ”Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI):Norwegian Norms to Identify Conduct Problems in Children”.Scandinavian Journal of Psychology,49, s. 31-38.Reid, M.J., C. Webster-Stratton & M. Hammond (2003): “Follow-Up ofChildren who Received the Incredible Years Intervention forOppositional-Defiant Disorder: Maintenance and Prediction of2-year Outcome”.Behavior Therapy,34(4), s. 471-491.Rescorla, L.A., T.M. Achenbach, S. Ginzburg, M. Ivanova, L. Dumenci,F. Almqvist, M. Bathiche, N. Bilenberg, H. Bird & A. Domuta(2007): “Consistency of Teacher-Reported Problems forStudents in 21 Countries”.School Psychology Review,36(1), s. 91-110.

Risler, E.A., R. Sutphen & J. Shields (2000): “Preliminary Validation ofthe Juvenile First Offender Risk AssessmentIndex”.Research onSocial Work Practice,10, s. 111-126.Rutherford, M., J.S. Cacciola, A.I. Alterman, J.R. McKay & T.G. Cook(1999): “The 2-Year Test-Retest Reliability of the PsychopathyChecklist-Revised in Methadone Patients”.Assessment,6(3), s.285.Rutter, M. (2007): “Resilience, Competence, and Coping”.Child Abuse &Neglect,33(3), s. 205-209.Rutter, M. (1989): “Pathways from Childhood to Adult Life”.J. ChildPsychol. Psychiat.,30(1), s. 23-51.Rutter, M. (1985): “Resilience in the Face of Adversity. Protective Fac-tors and Resistance to Psychiatric Disorder”.British Journal of Psy-chiatry,147, s. 598-611.Rutter, M. (1976): “Isle of Wight Studies, 1964-1974”.Psychological Medi-cine,6, s. 313-332.Sagheri, D., A. Wiater, P. Steffen & J.A. Owens (2010): “ApplyingPrinciples of Good Practice for Translation and Cross-CulturalAdaptation of Sleep-Screening Instruments in Children”.Behavioral Sleep Medicine,8(3), s. 151.Salbach-Andrae, H., K. Lenz & U. Lehmkuhl (2008):Patterns of Agreementamong Parent, Teacher and Youth Ratings in a Referred Sample.Berlin:Department of Child and Adolescent Psychiatry, Psychosomat-ics and Psychotherapy, Charité-Universitätsmedizin Berlin.Schmidt, F., R.D. Hoge & L. Gomes (2005): “Reliability and ValidityAnalyses of the Youth Level of Service/Case Management In-ventory”.Criminal Justice and Behavior,32(3), s. 329-344.Schmidt, F., R.D. Hoge & L. Robertson (2002): “Assessing Risk andNeed in Youthful Offenders”. Paper presented at the annualconference of the Canadian Psychological Association, Vancou-ver, British Columbia, Canada.Schmitt, N. (1996): “Uses and Abuses of Coefficient Alpha”.PsychologicalAssessment,8(4), s. 350-353.Servicestyrelsen (2010):Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats–Afrapportering afbegrebsprojekt 2010.Odense: Servicestyrelsen.Shields, I.W. & D.J. Simourd (1991): “Predicting Predatory Behaviour ina Population of Young Offenders”.Criminal Justice and Behavior,18, s. 180-194.

Shlonsky, A. & M. Saini (2007):Risk of Child Maltreatment: A SystematicReview of the Predictive Validity of Instruments.Campbell Collaborati-on.Simonsen, E. (2004): ”Hvem er disse psykopater?”Psykiatri-Information2004/1.Smedler, A.-C. & E. Tideman (2011):At teste børn og unge.København:Hans Reitzels Forlag.Socialstyrelsen (2009):Barn- och ungdomspsykiatrins metoder–En nationellinventering.Västerås: Edita Västra Aros.Soothill, K., M.N. Christoffersen, M.A. Hussain & B. Francis (2010):“Exploring Paradigms of Crime Reduction”.British Journal ofCriminology,50(2), s. 222-238.Staff, J. & C. Uggen (2003): ”The Fruits of Good Work: Job Quality andAdolescent Deviance”.Journal of Research in Crime and Delinquency,40, s. 263-90.Stattin, H. & I. Klackenberg-Larsson (1993): “Early Language andIntelligence Development and Their Relationship to FutureCriminal Behavior”.Journal of Abnormal Psychology,102(3), s. 369-378.Stattin, H. & D. Magnusson (1989): “The Role of Early AggressiveBehavior in the Frequency, Seriousness, and Types of LaterCrime”.Journal of Consulting and Clinical Psychology,57(6), s. 710-718.Stattin, H., A. Romelsjo & M. Stenbacka (1997): “Personal Resources asModifiers of the Risk for Future Criminality: An Analysis ofProtective Factors in Relation to Eighteen-Year-old Boys”.Brit-ish Journal of Criminology,37, s. 198-223.Steen, L. (2006):Review of Non-Cognitive Tests.Internt arbejdspapir, SFI.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service (2007):Begrebsarbejde tilTilbudsportalen.Tilgængelig på:http://rep.oio.dk/social.dk/dokumentation/Begrebsarbejde%20til%20Tilbudsportalen,%20manual.pdf. Besøgt 11. januar 2011.Trillingsgaard, A. (2000):Skolens blinde øje – Urolige og ukoncentrerede børn ifolkeskolen.København: Dansk Psykologisk Forlag.Trillingsgaard, A., M. Korkman, B. Kadesjö, K. Mickelsson, L.O. Janols,G. Strand & C. Gillberg (2005):5-15 (FTF) Nordisk skema tilvurdering af børns udvikling og adfærd. Dansk Manual. Vejledning tiladministration og scoring.http://www.5-15.org/pdf/515_da-DK.pdf. Risskov.

Verhulst, F.C. & T. Achenbach (1995): “Empirically Based Assessmentand Taxonomy of Psychopathology: Cross-Cultural Applica-tions. A Review”.Eur. Child. Adolesc. Psychiatry,4, s. 61-76.Werner, E.E. (1992): “The Children of Kauai: Resiliency and Recovery inAdolescence and Adulthood”.Journal of Adolescent Health,13(4),s. 262-268.Werner, E.E. & R.S. Smith (2001):Journeys from Childhood to Midlife.Itha-ca, N.Y.: Cornell University Press.Werner, E.E. & R.S. Smith (1992):Overcoming the Odds: High Risk Childrenfrom Birth to Adulthood.New York: Cornell University Press.Werner, E.E. & R.S. Smith (1982):Vulnerable but Invincible: A LongitudinalStudy of Resilient Children and Youth.New York: McGraw-Hill.Westermark, P.K., K. Hansson & M. Olsson (2011): “MultidimensionalTreatment Foster Care (MTFC): Results from an IndependentReplication”.Journal of Family Therapy,33, s. 20-41.Wångby, M., D. Magnusson & H. Stattin (2005): “Time Trends in theAdjustment of Swedish Teenage Girls: A 26 Year Comparisonof 15 Year Olds”.Scandinavian Journal of Psychology,46(2), s. 145-156.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2010SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.10:01Henriksen, A.C.:Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotunder-søgelse med eksperimentelt design.69 sider. ISBN: 978-87-7487-961-9.Kr. 70,00.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H. & Jensen, V.M.:Intro-duktion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativtil anbringelse. Delrapport 1.97 sider. ISBN: 978-87-7487-962-6.Kr. 100,00.Christensen, E.:Grønlandske børn i Danmark.87 sider. ISBN: 978-87-7487-963-3. Kr. 90,00.Henriksen, A.C.:Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse afindsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.132sider. ISBN: 978- 87-7487-964-0. Kr. 130,00.Gensby, U. & Thuesen, F.:På vej mod job efter en arbejdsskade. Enevaluering af arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter.128 sider. ISBN:978-87-7487-965-7. Kr. 120,00.Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst,A.:Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsa-gerne bag.376 sider. ISBN: 978-87-7487-966-4. Kr. 375,00.

Bach H.B. & Henriksen A.C.:Gravides sygefravær.126 sider.ISBN: 978-87-7487-967-1. Kr. 130,00.Bach H.B.:Gravid og Fængselsbetjent.36 sider. ISBN: 978-87-7487-968-8. Netpublikation.Madsen, M.B, Holt, H., Jonassen, A.B. & Schademan, H.K.:Kvinder og mænd i den offentlige sektor. Karrieremønstre, lederønsker og le-dermuligheder.274 sider. ISBN: 978-87-7487-969-5. Kr. 270,00.Larsen, M.:Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.86 sider. ISBN: 978-87-7487-970-1. Kr. 90,00.Thuesen, F.:Ledelsen og motivation i den offentlige sektor. Et litteratur-studium.100 sider. ISBN: 978-87-7487-971-8. Kr. 100,00.Deding, M. & Holt, H. (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellemkvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark.246 sider. ISBN:978-87-7487-972-5. Kr. 250,00.Knudsen, L. & Nielsen, V.L.:Effekten af kommunernes forebyggendeforanstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammen-lignet med anbringelse uden for hjemmet.152 sider. ISBN: 978-87-7487-973-2. Vejledende pris: 150,00 kr.Lausten, M., Hansen, H. & Albæk Nielsen, A.:Udsatte børnefamilieri Danmark.212 sider. ISBN: 978-87-7487-976-3. Netpublikation.Christensen, G., Mikkelsen, M.F., Pedersen, K.B. & Amilon, A.:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering afLandsbyggefondens 2006-10-pulje.164 sider. ISBN: 978-87-7487-977-0. Vejledende pris 160,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde børn – integrationeller isolation? Blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen.136 sider. ISBN: 978-87-7487-978-7. Vejledende pris 140,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde og stærkt svagsynede.Barrierer for samfundsdeltagelse.122 sider. ISBN: 978-87-7487-979-4. Vejledende pris: 120,00 kr.Ellerbæk, L.S. & Thuesen, F.:Projekt arbejdsplads for højtuddannede.Følgeforskning for Region Midtjylland.99 sider. ISBN: 978-87-7487-980-0. Vejledende pris: 100,00 kr.Jakobsen, V. & Ellerbæk, L.S.:Løn- og arbejdsforhold for kvinder ogmænd i kokkefaget.71 sider. ISBN: 978-87-7487-981-7. Netpubli-kation.

Ottosen, M.H., Andersen, D., Nielsen, L.P., Lausten, M. & Sta-ge, S.:Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010.155 sider.ISBN: 978-87-7487-982-4. Vejledende pris: 260,00 kr.Kofod, J.E., Benwell, A.F., Kjær, A.A.:Hjemvendte soldater. Eninterviewundersøgelse.76 sider. ISBN: 978-87-7487-983-1. Netpub-likation.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M.:Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 2.184 sider. ISBN:978-87-7487-984-8. Vejledende pris: 195,00 kr.Christensen, E., Lindstrøm, M. & Mølholt, A.-K.:Efterværn forvoldsudsatte kvinder. Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytterfra centrene.95 sider. ISBN: 978-87-7487-985-5. Vejledende pris:100,00 kr.Jensen, V.M. & Nielsen, L.P.:Veje til ungdomsuddannelse 1. Statisti-ske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennem-førelse af en ungdomsuddannelse.211 sider. ISBN: 978-87-7487-986-2. Netpublikation.Espersen, L.D.:Bekymrende identiteter. Ph.d.-afhandling.260 sider.ISBN: 978-87-7487-987-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Høgelund, J., Tørslev, M.K. & Weibel, K.:Sygemeldte og førtidspen-sionister med handicap. Jobcentermedarbejderes perspektiver på jobcentrenesindsats.101 sider. ISBN: 978-87-7487-986-6. Vejledende pris:100,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Jacobsen, J. & Heidemann, J.:Soldater – før,under og efter udsendelse. Et litteraturstudie.92 sider. ISBN: 978-87-7487-989-3. Netpublikation.Thuesen, F., Holt, H., Jensen, S. & Brink Thomsen, L.:Virksomheders sociale engagement.172 sider. ISBN: 978-87-7487-990-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Jakobsen, V. & Liversage, A.:Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.Litteraturstudier og registerdata.175 sider. ISBN: 978-87-7487-991-6. Vejledende pris: 176,00 kr.Christoffersen, M.N.:Børnemishandling i hjemmet.120 sider. ISBN:978-87-7487-992-3. Netpublikation.Jakobsen, T.B., Hammen, I. & Steen, L.:Efterværn – støtte til tidli-gere anbragte unge.94 sider. ISBN: 978-87-7487-993-0. Vejledendepris: 90,00 kr.

Korzen, S., Fisker, L. & Oldrup, H.:Vold mod børn og unge i Dan-mark. En spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasses-elever.127 sider.ISBN: 978-87-7487-994-7. Netpublikation.Mateu, N.C.:Hjælpelinjen for spilleafhængige. Kortlægning aftelefonsamtaler i Danmark og Norge i perioden 2008-2009.50 sider.ISBN: 978-87-7487-995-4. Netpublikation.Egelund, T., Böcker Jakobsen, T. & Steen, L.:”Det er jo minfamilie!” Beretninger fra børn og unge i slægtspleje.126 sider. ISBN:978-87-7487-996-1. Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Alkoholdproblemer og partnervold.48 sider. ISBN:978-87-7487-997-8. Vejledende pris: 50,00 kr.Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikkenemt, men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritets-kvinder om uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejle-dende pris: 150,00 kr.Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.

Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling afbeskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., Bach, H.B. & Ellerbæk, L.S.:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledendepris: 130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N.:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Bengtsson, S., Alim, W., Holmskov, H. & Lund, A.:Sociale indsat-ser til mennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris:160,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Langhede, A.P. & Sørensen, K.:Lige mulig-heder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse afigangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Net-publikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-

funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse i2010. Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN: 978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Weatherall, C.D., Heidemann, J., Damgaard,M. & Glad, A.:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190sider. e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & Stage, S.:Dom til fælles forældremyndighed. Enevaluering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & Leelo Knudsen, L.:Kvinder i byggefag. En interview-undersøgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Chistensen, E. & Hansen, H.:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Vammen, K.S.,Schmidt, L.H. & Legendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Del-rapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.

Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & Vitus, K.:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0. e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Bo Larsen, M., Jacobsen, S. & Jensen, S.:Socialt bedrageri. Et littera-turstudie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., Skov Olsen, P., Vammen, K.S., SanderNielsen, S., Lausten, M. & Brauner, J.:Tidlig identifikation af kri-minalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider.ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejle-dende pris: 200,00 kr.Fuglsang Olsen, R., Egelund, T. & Lausten, M.:Tidligere anbragtesom unge voksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN:978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & Gudrun Jensen, T.:Parallelle retsopfattelser i Dan-mark. Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske mino-riteter.191 sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7. Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., Stage, S. & Søndergaard Jensen, H.:Børn i dele-ordninger. En kvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN: 978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Jin Pedersen, M., Rosdahl, A., Winther, S.C., Langhede, A.P. &Lynggaard, M.:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledel-se.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Dreyer Espersen, L., Eiberg, M. & Andersen, D.:Veje til ungdoms-uddannelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.Palmhøj Nielsen, L. & Skov Olsen, P.:11-åriges trivsel og risiko.Statistiske analyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.Thuesen, F., Tørslev, M.K. & Gudrun Jensen, T.:Rekruttering ogfastholdelse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland,Storbritannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN: 978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.

Brink Thomsen, L., Holt, H., Jensen, S. & Thuesen, Frederik:Virksomheders sociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris:190,00 kr.Bengtsson, S. & Stigaard, D.L.:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., Boje-Kovacs, B. & Benjaminsen, L.:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.Calmar Andersen, S. & Winter. S.C. (red.):Ledelse, læring og trivsel ifolkeskolerne.164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-7119-073-1. Netpublikation.Holt, H. & Larsen, M.:Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.Evaluering af loven.118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-publikation.Brauner, J., Skov Olsen, P. & Egelund, T.:Muligheder for Doku-mentation af anbringelser. En gennemgang af målemetoder.168 sider.ISBN: 978-87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejle-dende pris: 160,00 kr.

MulIgheDer For DokuMeNtatIoN aFaNbrINgelSerServicestyrelsen har som et led i et arbejde med at udvikle et dokumentationssystem bedt SFi om at identi-ficere instrumenter til at screene for antisocial adfærd og faktorer relateret til kriminalitet. instrumenterneskal kunne anvendes på anbragte unge, unge under ungdomssanktionen og unge, som afsoner på åbentanbringelsessted.rapporten beskriver en lang række instrumenter og fremhæver tre instrumenter, som er særligt velegnede– uden at de dog opfylder alle de opstillede kriterier.Samtidig identificerer rapporten en række risiko- og beskyttelsesfaktorer associeret med kriminalitet, lige-som den påviser, at kun få døgninstitutioner og sociale opholdssteder anvender dokumentationssystemerog instrumenter i dag. og at data fra de systemer, der anvendes, næppe vil kunne bruges til systematiskscreening og evaluering.rapporten gennemgår desuden centrale begreber og giver en indføring i, hvad man skal være opmærksompå, når man søger at måle komplekse sociale, adfærdsmæssige og psykiske problemstillinger.undersøgelsen er bestilt og finansieret af Servicestyrelsen.