Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 17
Offentligt
Den 6. oktober 2011
Inspektion af Himmelevden 28. september 2010ENDELIGJ.nr. 2010-3246-0618/PH
1/65
Indholdsfortegnelse
1.Indledning................................................................................................................ 32.Generelt om Himmelev ........................................................................................... 43.Bygningsmæssige forhold mv. ................................................................................ 53.1.Administrationsafsnittet................................................................................. 83.2.Skoleafsnittet ................................................................................................ 83.3.Aktivitetsafsnittet ........................................................................................... 93.4.Boligafsnittet ............................................................................................... 103.4.1.Værelser ..................................................................................................... 113.4.2.Baderum ..................................................................................................... 123.4.3.Fællesarealer .............................................................................................. 124.Børnene.. .............................................................................................................. 134.1.Generelt ...................................................................................................... 134.2.Visitation ..................................................................................................... 144.3.Handleplaner/behandlingsplaner ................................................................ 164.4.Brugerindflydelse, forældrekontakt og forældreindflydelse ........................ 194.5.Medicin, læge mv........................................................................................ 224.6.Undervisning ............................................................................................... 244.7.Fritidsordning .............................................................................................. 274.8.Daglig struktur og fritid ................................................................................ 284.9.Overlevering ............................................................................................... 314.10.Økonomiske forhold .................................................................................... 314.11.Mobiltelefoner, internet, tv mv. ................................................................... 324.12.Ryge- og alkoholpolitik................................................................................ 344.13.Seksuel adfærd........................................................................................... 344.14.Vold mv. ...................................................................................................... 355.Magtanvendelse .................................................................................................... 375.1.Regler om magtanvendelse i institutioner for børn og unge....................... 375.2.Regler om magtanvendelser på skolen ...................................................... 425.3.Lukkede døre og frisk luft ........................................................................... 445.4.Modtagne registreringer.............................................................................. 455.5.Anvendelse af skemaer mv. ....................................................................... 455.6.Lidt om sagerne .......................................................................................... 495.7.Region Sjællands tilsyn med Himmelevs anvendelse af ............................ 54magtanvendelsesbekendtgørelsen............................................................. 546.Personaleforhold ................................................................................................... 58
2/65
7.Tilsynsordning ....................................................................................................... 607.1.Generelt ...................................................................................................... 607.2.Region Sjællands tilsyn .............................................................................. 627.3.Det personelle tilsyn ................................................................................... 63Opfølgning …... ............................................................................................................. 65Underretning… ............................................................................................................. 65
3/65
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle de-le af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge en-hver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombudsman-dens virksomhed.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to af mine medarbejdere den28. september 2010 inspektion af Himmelev – et behandlingstilbud for børn og unge (idet følgende blot Himmelev) som ligger i Hvalsø på Sjælland.
Inspektionen bestod af en indledende og afsluttende samtale med Himmelevs ledelseog andet personale, en samtale med 3 forældre sammen, heraf 2 repræsentanter forforældrerådet, og en rundvisning på Himmelev. En repræsentant fra Region Sjællandssocialafdeling deltog også under inspektionen.
Børnene og forældrene var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektio-nen og muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig og mine medarbej-dere. Ud over den ovenfor nævnte samtale med 2 repræsentanter fra forældrerådetog en anden forælder, havde jeg en samtale med 2 af børnene sammen. Begge sam-taler handlede om generelle forhold vedrørende Himmelev. Forældrene og børnenehar efterfølgende hver især fået breve fra mig om de forhold der blev drøftet undersamtalerne. Jeg sendte Himmelev kopi af brevene og bad om nærmere oplysningervedrørende enkelte forhold. Jeg modtog svar fra Himmelev i brev af 13. oktober 2010.
Under inspektionen bad jeg om at låne Himmelevs skriftlige materiale om 3 magtan-vendelser der (ifølge et notat fra Region Sjælland) havde fundet sted på Himmelev i2009, og de magtanvendelser der måtte have fundet sted i 2010 indtil inspektionstids-punktet. Jeg bad også om regionens tilbagemelding i de konkrete sager. Under in-spektionen modtog jeg materialet der er gennemgået i pkt. 5.6 nedenfor.
Jeg modtog også kopi af behandlingsplaner for 2 af Himmelevs børn. Jeg henviser tilpkt. 4.3 nedenfor.
4/65
Under inspektionen modtog jeg desuden et eksemplar af en (grøn) mappe med infor-mationsmateriale der udleveres til nyansat personale på Himmelev.
På Himmelevs hjemmeside www.himmelevbehandlingshjem.dk findes nærmere op-lysninger om Himmelev. Himmelev oplyste telefonisk forud for inspektionen at Himme-lev ikke har andet generelt informationsmateriale om Himmelev, herunder en husor-den.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Himmelev og Region Sjællandfor at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger tilde faktiske forhold som beskrevet i rapporten. Himmelev og Region Sjælland er i bre-ve af henholdsvis 20. og 23. september 2011 kommet med sådanne faktuelle be-mærkninger der er indarbejdet i denne rapport.
Himmelev er et døgn- og dagtilbud for børn og unge med autisme, aspergers syndromog andre forstyrrelser inden for autismeområdet samt svære opmærksomhedsforstyr-relser.
Himmelev tager imod børn og unge mellem 5 og 18 år, men det er muligt at forlængeopholdet ud over det 18. år indtil der findes et velegnet tilbud, eller hvis alle parter vur-derer at den unge vil kunne profitere særlig godt af det. I det følgende dækker beteg-nelsen børn både børn og unge.
Himmelev er etableret i 1926 og har tidligere været selvejende, men blev i 2007 et re-gionalt tilbud under Region Sjælland.
Indtil sommeren 2010 lå Himmelev i Himmelev ved Roskilde, men flyttede på det tids-punkt ind i helt nyt byggeri i Hvalsø der ligger ca. i midten af en trekant mellem Roskil-de, Ringsted og Holbæk. Himmelev hed tidligere Himmelev Behandlingshjem og valg-te at beholde navnet Himmelev efter flytningen på grund af navnets lange og positiverenommé (og tilføje – et behandlingstilbud for børn og unge).
Himmelev råder over i alt 20 døgnpladser, 6 dagplader og 22 pladser i en intern skolesom alle døgn- og dagbørn i den skolepligtige alder tilbydes plads i. Daggruppen varpå inspektionstidspunktet normeret til 4, men havde på det tidspunkt 6 børn på grundaf ekstra behov. Fra januar 2011 blev gruppen opnormeret til 6 børn.
5/65
Før flytningen havde Himmelev 3 afdelinger, men har nu kun 2 afdelinger (bolig A ogB). De 2 afdelinger er lige store. På hver afdeling er børnene inddelt i 2 grupper.
Placeringen af børnene på de 2 afdelinger sker ikke ud fra deres alder, men efter de-res funktionsniveau. Bolig A er til børn der har diagnosen infantil autisme og retarde-ring, mens bolig B er til børn der har forskellige diagnoser inden for autismeområdet,herunder Asperger Syndrom. I begge boliger har nogle af børnene også (svære) op-mærksomhedsforstyrrelser og tilgrænsende psykiatriske diagnoser.
Tidligere modtog Himmelev også børn med en psykiatrisk lidelse/diagnose, men mål-gruppen er nu specificeret til kun at omfatte autismespektrumsforstyrrelser. Ændrin-gen af målgruppebetegnelsen skete før flytningen. Alle børnene er undersøgt og ud-redt af en børnepsykiater inden de visiteres til Himmelev.
Der er stor efterspørgsel på plads i Himmelev, både i døgn- og dagdelen. Ved flytnin-gen til Hvalsø var alle pladser dog ikke optaget idet Himmelev havde ventet med attage nye børn ind indtil de flyttede ind i det nye byggeri.
Himmelev er oprettet og drives efter servicelovens § 67, stk. 2 (døgntilbuddet), og §36 (fritids- og daggruppetilbuddet). Undervisningen sker efter folkeskolelovens § 20,stk. 4 og 5, og specialundervisningsbekendtgørelsen.
Himmelev bygger sit behandlingsarbejde på et værdigrundlag der er nærmere beskre-vet på Himmelevs hjemmeside. Kvaliteten i tilbuddet er beskrevet gennem 3 indsats-områder som er henholdsvis indsatsen over for børnene, samarbejdet med forældreneog det interne samarbejde.
Bygningsmæssige forhold mv.
Himmelev flyttede som allerede nævnt til nyopførte bygninger i Hvalsø i sommeren2010. Bygningerne ligger i grønne omgivelser få minutter fra Bistrup Skovene. Denofficielle indvielse fandt sted den 6. oktober 2010, det vil sige efter inspektionen.
Vejen som Himmelev ligger på, er en helt ny vej der er opkaldt efter Sofie Madsensom i 1926 oprettede Himmelev.
Himmelev består af 3 spredte og lave bygninger der indeholder boliger, administration,skole, lokaler til daggruppen og aktivitetsområder. Bygningerne er alle i én etage i va-rierende højde, form og størrelse. De enkelte bygninger er i forskudte plan der er til-
6/65
passet grundens naturlige terræn, og de er sammensat af mindre bygninger og sam-menbindende bygningsdele. Bygningerne er primært opført i gule mursten med enkel-te dele af bygningerne i hvidkalkede mursten og behandlet træ. Det samlede bebyg-gede areal er 2.650 m2.
Adgang til bygningerne sker via de åbne arealer mellem bygningerne. Der er anlagtflere terrasser ved alle 3 bygninger, og nogle af terrasserne er indrettet med have-møbler. Bygningerne og terrasserne er omgivet af små arealer med græs og andenbeplantning.
Den første og mindste bygning som er placeret ved parkeringspladsen, huser admini-strationen. Den anden bygning som ligger bag administrationsbygningen, huser sko-len og aktivitetsområder. Den tredje og største bygning som ligger over for skole- ogaktivitetsbygningen, huser boligafsnittet med 2 identiske boligafdelinger i åben forbin-delse (bolig A og B). Mellem denne bygning og de andre bygninger er der en asfalte-ret vej.
Der er udendørsarealer i tilknytning til skolen og begge boligafdelinger. Foran indgan-gen til skolen er der en lille plads som bl.a. er egnet til boldspil, og til hver boligafdelinghører en åben, hovedsageligt flisebelagt gård med havemøbler og hængekøjer. Fraalle værelserne i boligafsnittet er der udgang til egen terrasse.
Derudover er der et stort udendørs aktivitetsareal for enden af aktivitetsafsnittet og bo-ligafsnittet. Her er der en boldbane med underlag i gummimateriale og huller i siderneder gør det muligt at opsætte bander. Der er også en større asfalteret plads og enbålplads med en tipi-formet overdækning i træ. Bålpladsen er delvist omringet af enstor sandkasse og et område med faldgrus hvor der er ophængt en hængekøje. Detblev oplyst at der også ville komme en gynge. Fra en rapport om et tilsyn med skolenden 31. maj 2011 er jeg desuden bekendt med at der også er kommet en trampolin.
I den anden ende (ved hovedindgangen) er der en stor vikingesten der blev fundet ijorden under udgravningen, og efterfølgende blev hugget til af en lokal kunstner OlufManske. Ligesom Jellingestenen har den snoninger der løber som et beskyttende lagrundt om stenen. Denne sten blev afsløret ved den officielle indvielse den 6. oktober2010 og var derfor dækket til på inspektionstidspunktet. Min beskrivelse af stenenstammer derfor ikke fra egne iagttagelser, men er en gengivelse af oplysninger fra in-ternettet.
7/65
Alle udendørsarealerne er omgivet af græs og anden beplantning. Udendørsarealernebar visse steder præg af at Himmelev på tidspunktet for inspektionen for nyligt var flyt-tet ind i helt nyt byggeri. Det meste af beplantningen var ny, og nogle steder var derendnu ikke kommet beplantning. Der stod desuden stadig en gravemaskine på arealetved siden af parkeringspladsen.
Af en rapport om Region Sjællands tilsyn med Himmelev i januar 2011 der findes påregionens hjemmeside (www.regionsjaelland.dk), fremgår det at hældningen på fliser-ne har vist sig at være uhensigtsmæssig. På et område samler der sig vand ved regnog sne og is ved frost med den konsekvens at der ofte er meget våde børn og/ellerbørn der falder og slår sig. I rapporten bemærkede tilsynet at hældningen på flisernedette sted burde tilses og ændres i løbet af sommeren.
Jeg beder om at få oplyst om problemet er løst.
Der er mange mindre trapper indendørs, både i skole- og aktivitetsbygningen og ibygningen med boligafdelingerne, der som nævnt er opført i forskudte planer. Dettemedfører at en kørestolsbruger ikke vil have mulighed for at komme rundt ved egenhjælp. Ledelsen oplyste at Himmelev har fået dispensation fra kommunen til ikke atsætte trappelifte op. Baggrunden for at der blev søgt om dispensation, var at trappelif-te kan blive benyttet som legetøj for ”pilfingre” som nogle af børnene er. Ledelsen op-lyste at en sliske/kørestolsrampe vil være for stejl, men hvis der visiteres en køre-stolsbruger til Himmelev, vil Himmelev opsætte en trappelift. For så vidt angår adgangtil gymnastiksalen blev det endvidere oplyst at man kan komme ind i salen fra den an-den side.
Region Sjælland var bygherre på projektet, men Himmelev har selv deltaget aktivt frastart af i byggeprojektet hvor der ved beslutningen om de bygningsmæssige rammerog indretningen er taget hensyn til de særlige forhold som børn med autisme har.F.eks. er lofter og dele af væggene udført i lyddæmpende materiale da mange af bør-nene er støjfølsomme.
Ved alle lokaler er der opsat skilte der med både tekst og billeder (piktogrammer) viserhvad lokalet anvendes til. Disse skilte er udfærdiget af en grafiker.
Af rapporten om regionens tilsyn med Himmelev i januar 2011 fremgår det at ledelseog medarbejdere er begejstrede for de nye fysiske rammer og de muligheder de hargivet. For så vidt angår de indvendige rammer kunne man dog godt ønske sig et vind-
8/65
fang eller en karnap i hvert af husene hvor børnene kan sætte deres fodtøj om vinte-ren. Som det fungerer nu, bliver det enten et rod af fodtøj eller vådt og snavset fodtøjind igennem fællesarealerne.
Jeg beder om at få oplyst om der er fundet en løsning på dette problem.
Der havde desuden været nogle ”udfordringer” med lyset indendørs der bl.a. tændteog slukkede på forkerte tidspunkter hvilket var yderst uhensigtsmæssigt, specielt set iforhold til målgruppen. Dette problem var dog løst ved at slå sparefunktionen der au-tomatisk slukkede lyset når der ikke var bevægelse i rummet, fra.
Himmelev har til huse i et flot, nyt og tidssvarende byggeri som alle steder fremstårlyst og indbydende. Udendørsarealerne er store, alsidige og grønne.
Administrationsafsnittet indeholder kontorer, to mødelokaler og et køkken. Der erglasvægge og glasdøre med persienner ind til de enkelte kontorer, og kontorerne ogmødelokalerne er indrettet med moderne møbler. Afsnittet indeholder også et legete-rapirum som psykologerne bruger ved behandlingen af børnene.
Lokalerne fremstod lyse, flotte og moderne.
Skolen ligger i den ene ende af skole- og aktivitetsbygningen. De fleste af skolens lo-kaler blev besigtiget under inspektionen.
Skolen er som anført i en tilsynsrapport fra Lejre Kommune tydeligt indrettet til under-visning af målgruppen, herunder med mindre og overskuelige undervisningslokalermed birum. Der er desuden en høj grad af tilgængelighed af (trådløst) it og andet au-diovisuelt udstyr samt interaktive tavler (Smart Boards).
Eleverne er inddelt i 2 klasser som hver er inddelt i mindre grupper.
Skolen har 4 klasselokaler som ligger 2 og 2 ud fra et L-formet fællesrum hvor derbl.a. er hovedindgang til skolen. Fællesrummet benyttes bl.a. i pauser.
9/65
De 2 klasselokaler som blev besigtiget under inspektionen, er indrettet med flere en-kelte skriveborde og et større fælles bord. Derudover er der reoler og tavler. I et af de2 lokaler er der et Smart Board, og i dette lokale er der også opstillet 3 stationærecomputere. I hvert lokale hænger der en tavle med et program for dagens undervis-ning der er illustreret med billeder. Klasselokalerne har desuden et lille køkken medvask og køleskab. Fra hvert klasselokale er der udgang til en terrasse.
Til hvert klasselokale er der et birum der er indrettet med sofamøbler og legetøj, heraf2 rum med separat udgang til gangen. Birummene bruges bl.a. til at børnene kantrække sig tilbage efter behov.
Derudover har skolen et nyt og moderne skolekøkken som også bruges af børnene ideres fritid, et pædagogisk værksted med skrivebord og lænestole samt et kontor tilskolelederen. Der er 4 separate toiletter i skoleafsnittet.
Alle vægge i skolen er hvide, og gulvene er belagt med lyst linoleum. Lofterne i klas-selokalerne er lavet i lyddæmpende materiale, og nogle dele af væggene i klasseloka-lerne er også beklædt med lyddæmpende materiale.
Lokalerne i skolebygningen er rummelige, lyse og veludstyrede, herunder med it mv.Fællesområdet bar præg af den nylige indflytning da der manglede udsmykning påvæggene.
Aktivitetsafsnittet ligger i direkte forlængelse af skoleafsnittet. Adgang til aktivitetsaf-snittet sker via en separat indgang fra en mindre åben gårdsplads eller via en bredgang der går fra fællesrummet i skolen og hele vejen gennem aktivitetsafsnittet.
Aktivitetsafsnittet indeholder lokaler både til daggruppen, skolen og til fritidsbrug. Lo-kalerne omfatter bl.a. et kreativt værksted/multirum, et natur- og teknik-lokale, etsnoezelrum og en gymnastiksal.
Daggruppens lokaler består af et fællesrum med sofaområde og et nyt og modernekøkken med spiseplads. I tilknytning til rummet er der et mindre legerum med legetøjog et separat toilet med bad. Nogle af møblerne i lokalerne er medbragt fra Himme-levs forhenværende bygninger.
10/65
Multirummet bruges (primært) som musikrum og billedværksted. I et depot ved sidenaf rummet opbevares der musikinstrumenter og materialer til at male mv.
Ved siden af multirummet ligger natur- og teknik-lokalet som bruges til sløjd og fysik.Brugen af lokalet til fysik sker dog kun i skoletiden, og det er kun en lærer der kan åb-ne til og arbejde med fysiktingene i lokalet. Der kan arbejdes med sløjd i lokalet både iskoletiden og fritiden.
Lokalet er udstyret med drejebænk, Smart Board og borde med indbygget vask ogstikkontakter. Lokalet indeholder desuden en hems (som på inspektionstidspunktetblev brugt til opbevaring).
Det blev oplyst at Himmelev er meget opmærksom på at børnene ikke skader sig selveller andre med det værktøj der findes i dette lokale.
På den anden side af gangen ligger snoezelrummet. Det er et sanserum med dæmpetbelysning fra forskellige lysdekorationer, boblerør med lys mv. og billeder på væg og iloftet. I rummet er der en vandseng med kugledyne og lyskæder til at holde i håndensamt en sækkestol. Der kan spilles beroligende musik, og sengen og stolen har ind-bygget resonansplade. I lokalet er der et vindue med en persienne til lokalet ved sidenaf. Rummet giver et meget fredfyldt og roligt indtryk. Det blev oplyst at det benyttesmeget.
Alle vægge i aktivitetsafsnittets almindelige lokaler er hvide, og gulvene er belagt medlyst linoleum
For enden af aktivitetsafsnittet ligger gymnastiksalen. Salen har en god størrelse ogkan – ud over de sædvanlige sportsaktiviteter – også bruges til forsamlinger. Der er 2omklædnings- og baderum. Den ene væg i gymnastiksalen består af panoramavindu-er og glasdøre. Herfra er der udgang til det udendørs aktivitetsareal. Salen bruges og-så af fysioterapeuten og aktivitetsmedarbejderen til aktiviteter i fritiden.
Alle lokalerne i aktivitetsafsnittet fremstod flotte.
Som nævnt huser boligafsnittet 2 identiske boligafdelinger (bolig A og B). Hver afde-ling har plads til 10 børn der alle har eget værelse (enkelte 2 værelser, jf. nedenfor)
11/65
med egen lille entre og badeværelse samt adgang til egen terrasse. Ved inspektionenbesigtigede jeg den ene af boligafdelingerne.
Boligafdelingerne er forbundet af en gang hvor der bl.a. ligger kontorer og vagtrum.
Boligafdelingerne er bygget i hestesko-form omkring en gårdhave. På hver boligafde-ling er der 8 etrumsværelser der ligger 4 på række i hver sin fløj af boligafdelingen, og2 torumsværelser der ligger samlet. Torumsværelserne er til børn der kræver særligstøtte. Mellem torumsværelserne er der et mindre opholdsrum hvor de 2 børn der borpå torumsværelserne, har mulighed for et begrænset samvær med hinanden uden atskulle være sammen med flere børn på samme tid. De kan gå ud i fællesskabet medde andre børn hvis de ønsker det.
Enkeltværelserne er på 22 m2, mens torumsværelserne er på 33 m2. Værelserne harstore vinduer og glasdøre ud til egen terrasse. Der er parketgulve på alle værelserne. Ientreen er der indbyggede skabe med låse som børnene selv kan få nøgle til.
Det blev oplyst at børnene selv kan få lov til at vælge farver til deres værelser og ogsåselv kan vælge gardin/persienner. Børnene kan også selv vælge om de vil have etskilt uden for deres dør med deres navn og/eller billede.
En del af møblerne på værelserne er fra Ikea, men ellers er værelserne personligt ind-rettet. Af rapporten om Region Sjællands tilsyn med Himmelev i januar 2011 fremgårdet at forældrene ved flytningen af Himmelev blev tilbudt at købe inventar til deresbørns værelser. Nogle af børnene har mange ting på deres værelser, mens andre harfærre. Mange af børnene har tv og computer på værelset.
To af sengene er specialkonstruerede så de ikke kan skilles ad.
Badeværelserne er af en pæn størrelse, og der er fliser på gulvet og væggene.
Himmelev sørger for rengøring af værelserne. For de børn der selv kan gøre rent, af-tales fordelingen af de enkelte rengøringsopgaver individuelt med børnene.
Værelserne fremstod store, lyse og rene.
12/65
Foruden badeværelserne på værelserne er der også 2 baderum på hver boligafdeling.Der er blandt andet badekar, vaskemaskine og tørrestativer i baderummene. Der erogså et puslebord der – ligesom håndvasken – kan hæves og sænkes. Nogle af bør-nene har egen nøgle til baderummet.
Baderummene fremstod pæne og rene.
Imellem de 2 fløje i hver boligafdeling er der en opholdsstue og en spisestue i sam-menhæng med et køkken. Fra spisestuen er der en dør ud til køkkenet, og mellemkøkkenet og spisestuen er der en stor luge med underskabe ud til både køkkenet ogspisestuen med en stor bordplade på. Komfuret i køkkenet kan hæves og sænkes.Børnene har mulighed for at fremsætte ønsker til maden, og et barn der har fødsels-dag, får lov til at bestemme dagens menu.
Der er adgang fra den ene til den anden fløj gennem opholdsstuen og spisestuen.
Der er parketgulve i opholdsstuen og i spisestuen samt linoleum i køkkenet.
Spisestuen er forholdsvis stor. Ud over 2 store spiseborde er der en indbygget reolmed forskellige brætspil og et musikanlæg. På væggen hænger desuden aflåste ska-be hvori der opbevares medicin til børnene.
Opholdsstuen ligger i forlængelse af spisestuen. Opholdsstuen er relativ lille i forholdtil spisestuen.
Der er et tv-hjørne indrettet med sofabord, almindelige stole og et tv-bord med flad-skærms-tv, dvd-afspiller og PlayStation. I den anden del af stuen er der opsat encomputer og siddebolde (i stedet for kontorstole). Der er et par skabe og grønne plan-ter, og der hænger et par billeder på væggene.
Opholdsstuen manglede nogle møbler for at fremstå hyggelig og indbydende. Ledel-sen oplyste under inspektionen at der var bestilt en ny sofa (til erstatning for en sofader var gået i stykker).
13/65
Rumfordelingen mellem spisestuen og opholdsstuen er uheldig da opholdsstuen eruforholdsmæssig lille i forhold til den store spisestue. Ledelsen oplyste at de er op-mærksomme på dette forhold, og at de overvejede hvordan den arealmæssige forde-ling mellem de 2 rum kan ændres. Jeg beder om oplysning om resultatet af disseovervejelser og hvilke tiltag det har givet anledning til.
Under min samtale med børnene fremsatte det ene barn ønske om at der blev opsatendnu en computer i opholdsrummet (i bolig B). Under min senere samtale med ledel-sen oplyste ledelsen at der nok godt kunne sættes en ekstra computer op i opholds-stuen hvis der var behov for det. Ledelsen ville tale med personalet om det.
Jeg bad ledelsen om at underrette mig om hvorvidt der blev opsat en computer mere.I brevet af 13. oktober 2010 har Himmelev oplyst at der er opstillet en bærbar compu-ter i opholdsrummet så flere børn kan bruge computer samtidig.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ud over spisestuen og opholdsstuen er der et mindre opholdsareal med køkken ogspisebord for enden af værelsesgangen i hver fløj. Der er også fladskærms-tv her.
Fra fællesarealerne og værelsesgangene i fløjene er der udsigt til gårdhaven gennemstore vinduer. Radiatorerne på fællesarealerne og gangene er ”skjult” med træplankerså de fungerer som bænke.
Fællesarealerne fremstod flotte og lyse.
Børnene har som nævnt forskellige diagnoser inden for autismeområdet. Nogle afbørnene har også (svære) opmærksomhedsforstyrrelser og tilgrænsende psykiatriskediagnoser.
Der er et stort spænd i børnenes funktionsniveau – fra normal begavelse til retarde-ring. Nogle af børnene har ikke et tydeligt sprog.
14/65
Generelt gør børnene små fremskridt, men nogle af børnene tager også store ”hop”.Det er hele tiden ”to skridt frem og et tilbage”. Af regionens rapport om tilsynet i januar2011 fremgår det at ”der overraskende har været flere børn/unge, der har reageret påflytningen ved, på positiv vis, at have brudt deres gamle mønstre omkring hygiejne”.
To af børnene får særlig støtte (1:1). De bor i torumsværelserne, der netop er bereg-net til børn der har behov for særlig støtte og ikke kan rumme så meget. Der er ikketale om egentlige solistprojekter, men Himmelev vil godt kunne have sådanne projek-ter. Børnene kan som tidligere nævnt gå ud i fællesskabet med de andre børn hvis deønsker det, men kan også vælge et mere begrænset fællesskab med barnet i det an-det torumsværelse.
Fire af børnene har en anden etnisk baggrund. Himmelev bruger tolk når der er behovfor det.
Nogle børn er kommet til Himmelev fra andre institutioner, andre direkte fra hjemmet.Geografisk kommer de fleste fra Sjælland, heraf mange fra Roskilde-området.
Nogle af børnene i daggruppen kommer længere væk fra end tidligere. Himmelev til-stræber at dagbørnenes behandlingsmæssige behov også på sigt til fulde vil kunnedækkes via deres dagbehandlingstilbud.
Forudsigelighed/struktur er vigtigt for de fleste af børnene, men på forskellige niveau-er. Himmelev bruger også ur og kalender til at skabe struktur for nogle af børnene.
Alle børn og unge er tilknyttet et fast team af pædagoger og lærere.
Hvis det må antages at et barn eller en ung kan trænge til særlig støtte, herunder pågrund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen under-søge barnets eller den unges forhold, jf. servicelovens § 50, stk. 1. Undersøgelsenkaldes en børnefaglig undersøgelse og gennemføres så vidt muligt i samarbejde medforældremyndighedsindehaveren og den unge, hvis han eller hun er fyldt 15 år. Et tid-ligere krav om at der som udgangspunkt skulle foreligge samtykke fra forældremyn-dighedsindehaveren og fra unge der er fyldt 15 år, blev ophævet ved lov nr. 628 af 11.juni 2010 der trådte i kraft den 1. januar 2011 (Barnets reform).
15/65
Efter lovens § 50, stk. 5, skal undersøgelsen munde ud i en begrundet stillingtagen tilom der skal iværksættes foranstaltninger til støtte for barnet eller den unge, og i givetfald hvilke. En af de mulige foranstaltninger er efter § 52, stk. 3, nr. 7, at anbringe bar-net eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66. Det kan f.eks.være på en institution som Himmelev.
Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter bl.a. § 52, skal der ifølge § 140,stk. 1, udarbejdes en handleplan. Betyder hensynet til barnet eller den unge at manikke kan vente på at der bliver udarbejdet en handleplan, er det tilstrækkeligt kortfattetat angive formålet med foranstaltningen. Kommunalbestyrelsen har så ansvaret forsnarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.
Når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal der således som ud-gangspunkt foreligge en undersøgelse af barnets forhold efter § 50 og en handleplanfor det videre forløb efter § 140.
Proceduren for visitation til Himmelev er beskrevet på Himmelevs hjemmeside. Vedvisitation til Himmelev er børnene som tidligere nævnt undersøgt af en børnepsykiater.Det er ifølge servicedeklarationen for Himmelev en forudsætning for at blive visiteret tilHimmelev at der har været foretaget en sådan undersøgelse.
Når en familie og hjemkommune er enige om at søge om plads på Himmelev, senderhjemkommunen relevante sagsakter til Himmelev. Relevante sagsakter er børnepsy-kiatriske erklæringer, udtalelser fra skole og/eller daginstitutioner, materiale der er ud-arbejdet i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 ogandet som hjemkommunen og familien anser for relevant.
Himmelevs socialrådgiver modtager sagsakterne og sørger for at sagen bliver be-handlet på førstkommende centermøde som forstander, pædagogisk leder, skolele-der, psykologer og socialrådgiver deltager i. Alle har inden da læst sagsakterne, ogden første opgave er at vurdere om barnet hører til Himmelevs målgruppe, og hvilkenboafdeling barnet i givet fald formodes at høre til.
Hvis barnet hører til Himmelevs målgruppe, og der er eller bliver en ledig plads, rettersocialrådgiveren henvendelse til hjemkommunen og beder om at der indhentes tilla-delse fra forældrene til at den pædagogiske leder og en psykolog fra Himmelev kanbesøge barnets dagtilbud. Efter et sådant besøg drøfter centergruppen endnu engangom barnet skal tilbydes den ledige plads. Er det tilfældet, inviterer Himmelev forældre-ne og kommunen til et møde med Himmelevs psykolog og socialrådgiver. Formålet
16/65
med mødet er at kommunen og forældrene ser og hører om Himmelev så de kan vur-dere om de vil tage imod tilbuddet. Bliver alle parter enige om at fortsætte samarbej-det, laves der en plan for barnets indflytning.
Himmelev kan (efter flytningen) også modtage børn med fysiske handicap, men somnævnt i den bygningsmæssige gennemgang er der flere trappeforløb der kræver op-sætning af en trappelift hvis Himmelev får en kørestolsbruger.
Handleplaner/behandlingsplaner
Der skal som nævnt udarbejdes en handleplan inden der træffes afgørelse om foran-staltninger efter § 52 i serviceloven. Det er den anbringende kommune der har ansva-ret for at udarbejde handleplanen.
Der er nu – efter ikrafttrædelsen af lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets reform) – fær-re krav til handleplaner. De skal ikke længere indeholde både mål og delmål.
Ifølge § 140, stk. 3-4, skal en handleplan angive formålet med indsatsen og hvilkenindsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt iresultaterne af den børnefaglige undersøgelse. I forhold til de problemer der er af-dækket i denne undersøgelse, skal handleplanen indeholde konkrete mål i forhold tilbarnets trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål medstøtten. For unge der er fyldt 16 år, skal handleplanen herudover opstille konkrete målfor den unges overgang til voksenlivet. Handleplanen skal også angive indsatsens for-ventede varighed og i anbringelsessager hvilke former for støtte der selvstændigt skaliværksættes over for familien, både i forbindelse med barnets ophold uden for hjem-met og i tiden efter barnets hjemgivelse.
Af pkt. 294 i den nye vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier(vejledning nr. 11 af 15. februar 2011) fremgår det at det centrale er at handleplanenpå en klar og konkret måde angiver både formål og mål for indsatsen. Handleplanenskal desuden sikre en tilstrækkelig systematik i disse sager, sikre en god opfølgningpå effekterne af indsatsen, give familien et overblik over sagens forløb og give enkonstruktiv overlevering af sagen ved et eventuelt sagsbehandlerskift.
Det følger af pkt. 295 i vejledningen at handleplanens målsætninger skal anføres såspecifikt som muligt. Indsatsen og målsætningerne skal beskrives så præcist at de gi-ver konkrete anvisninger på hvad der skal ske i sagen. Samtidig skal målene også be-skrives så præcist at det er muligt for både barnet og den unge, familien, kommunen
17/65
og personalet i de enkelte foranstaltninger at vurdere sagen og tage stilling til om oghvornår målene er opnået.
Efter servicelovens § 54 skal kommunalbestyrelsen også tilbyde støtte til forældrene iforbindelse med at deres barn bliver anbragt uden for hjemmet.
Når der er iværksat foranstaltninger efter bl.a. servicelovens § 52, stk. 3, skal kommu-nen løbende følge op på foranstaltningen. Servicelovens § 70 opstiller en række mi-nimumskrav til denne opfølgning, herunder krav om at kommunen skal vurdere om derer behov for at revidere handleplanen.
Den handleplan som den anbringende kommune har udarbejdet, er primært et ar-bejdsredskab for kommunen selv, jf. pkt. 537 i vejledningen om særlig støtte til børnog unge og deres familier, men kommunen skal i sin aftale med anbringelsesstedet påbaggrund af handleplanen klart definere hvilken indsats der skal ydes over for barneteller den unge. En handleplan følges normalt op af en behandlingsplan som anbrin-gelsesstedet udarbejder, og som evalueres og justeres løbende. Ifølge pkt. 506 i vej-ledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier skal der udarbejdesoverordnede behandlingsplaner for barnet, den unge eller familien hvis det skønnesnødvendigt.
På Himmelev udarbejdes der en specifik behandlingsplan for alle børnene på Himme-lev der tager højde for den enkeltes specielle vanskeligheder og udviklingspotentialer.Himmelev anvender en behandlingscyklus der omfatter 5 tværfaglige møder om åretfor hvert barn, herunder et handleplansmøde (statusmøde).
De mål for behandlingsindsatsen som der skal arbejdes med det næste år, fastsættesen gang om året på et internt behandlingsmøde og på handleplansmødet. Forældre-ne/de pårørende, kommunen, en repræsentant fra Psykiatrien og den pædagogiskeleder deltager i handleplansmødet hvor målene konkretiseres, og hvor det beslutteshvordan de skal udmøntes (som rettesnor) for behandlingsarbejdet. På de følgende 3statusmøder hvori deltager boafdelingens pædagoger, lærere fra den interne skole,socialrådgiver og psykolog, følges der op på og tages stilling til om målene er nået, oghvad der skal tages med til næste handleplansmøde mv. Behandlingsindsatsen eva-lueres og justeres på disse møder.
Der laves referat af møderne hvori arbejdsmetode, barnets udvikling og evaluering afindsatsen beskrives.
18/65
Nogle af forældrene kommer på handleplansmøderne/statusmøderne med konkreteønsker til hvilke mål der skal arbejdes med.
Når det vurderes at et barn er modent nok, orienteres barnet om indholdet af Himme-levs oplæg til det årlige handleplansmøde, eller barnet læser selve oplægget. Barnetfår mulighed for at komme med kommentarer og tilbud om at deltage i mødet. Enkeltebørn deltager også i handleplansmødet. Nogle af børnene deltager også i selve udar-bejdelsen af beskrivelsen om dem selv.
Under inspektionen oplyste forstanderen at Himmelevs behandlingscyklus ligger i fa-ste rammer. Det første møde finder sted ca. 3 uger efter indskrivningen, og der afhol-des herefter møder med et par måneders mellemrum.
Efter anmodning modtog jeg under inspektionen kopi af 2 typiske behandlingsplanersom Himmelev har udarbejdet for 2 af børnene på Himmelev.
Den ene plan vedrører et barn der blev indskrevet på Himmelev i august 2008, og denanden et barn der blev indskrevet i juni 2009. Der er tale om børn som på det tids-punkt var henholdsvis 12 og 14 år.
Materialet omfatter i begge tilfælde referat af behandlings- og statusmøder, behand-lingsoplæg fra boafdeling og psykolog samt en undervisningsplan. I det ene tilfælde erder også et referat af et handleplansmøde – som kommunerne (i dette tilfælde 2kommuner) havde meldt afbud til.
De nævnte behandlingsplaner indeholder konkrete mål (og delmål) og angivelse afmetoder til at opnå disse mål. Det fremgår ikke om der foreligger § 50 undersøgelser,og om de anbringende kommuner har udarbejdet handleplaner for de pågældendebørn i overensstemmelse med reglerne i servicelovens § 140 før anbringelsen (eller –i tilfælde af at der er tale om en akut anbringelse – senest 4 måneder efter den akutteanbringelse).
Da de anbringende kommuner ikke er omfattet af min inspektion, foretager jeg mig ik-ke mere vedrørende spørgsmålet om hvorvidt der har været udarbejdet handleplaner ioverensstemmelse med servicelovens § 140 for de børn som for tiden bor på Himme-lev, herunder for de 2 børn som jeg har modtaget behandlingsplaner for. Jeg bederdog Himmelev om at oplyse om der foreligger kommunale handleplaner for børnene idisse 2 tilfælde.
19/65
Jeg har ingen bemærkninger til behandlingsplanerne der begge er meget uddybende iforhold til beskrivelsen af barnets forhold.
Brugerindflydelse, forældrekontakt og forældreindflydelse
Himmelev arbejder systematisk med at udvikle og dokumentere kvaliteten gennemDansk Kvalitetsmodel på det sociale område, og brugerindflydelse er ifølge servicede-klarationen et fokuspunkt i 2011.
Af rapporten om regionens tilsyn med Himmelev i 2011 fremgår det at omfanget oggraden af barnets og de pårørendes indflydelse og inddragelse aftales ved indflytnin-gen. Om brugerindflydelse er i øvrigt bl.a. anført følgende i denne rapport:
”Det oplyses, at børn og forældre inddrages så meget som muligt, og at deresønsker, så vidt det er muligt efterleves.
…
Ledelsen beskriver børnenes indflydelse på det program, der ligger for egendagligdag. Eksempelvis besøg, aktiviteter i og uden for Himmelev, mad m.m. Detsamme beskrives at være gældende for sociale regler. Hvis et barn har ønskerom noget, der vurderes uhensigtsmæssigt, laves aftaler der imødekommer øn-sket i en mere hensigtsmæssig form/ramme. Det oplyses, at ovenstående ogsåer beskrevet i de retningsgivende dokumenter (Danske kvalitetsmodel på det so-ciale område af Danske Regioner), og at disse er kendte af medarbejderne.
Den formaliserede brugerindflydelse beskrives: Elevsamtaler i skolen, omsorgs-samtaler med kontaktpædagog og børnemøder. For de unge, der går i ungdoms-klub er der indflydelse på aktiviteter og emner der debatteres. …”
Under inspektionen blev det oplyst at omfanget af kontakten til forældrene og hvordandenne kontakt fungerer, varierer. Børnenes alder har betydning for kontakten, men detspiller også ind om børnene er kommet til Himmelev fra andre institutioner eller direktefra hjemmet.
Kommunikationen med forældrene foregår når de henter og bringer deres børn tilweekend og ferier, når de besøger deres børn på Himmelev, telefonisk, ved Himme-levs besøg i hjemmene og ved statusmøderne. Ifølge servicedeklarationen inviteres
20/65
forældrene til at deltage i mindst ét årligt statusmøde og 3-4 forældremøder. Det blevoplyst at der generelt er et godt samarbejde med forældrene.
Døgninstitutioner bør have et forældreråd, jf. pkt. 521 i vejledningen om særlig støttetil børn og unge. Himmelev har et sådant forældreråd der på inspektionstidspunktetbestod af 4 forældre (og personale), men en af forældrene skulle stoppe. Himmelevhåbede på flere repræsentanter i rådet efter at der var kommet nye børn og dermednye forældre. På Himmelevs hjemmeside er en liste med navnene på medlemmerneaf forældrerådet i 2011 der (foruden personale) omfatter i alt 4 medlemmer og ensuppleant. Forældrerådet holder ca. 4 møder om året.
Af Region Sjællands rapport om tilsyn med Himmelev i januar 2009 fremgår det atHimmelev siden regionens sidste tilsyn havde arbejdet med at forbedre kommunikati-onen med og informationen til forældrene. Tilsynet vurderede at de pårørende opleve-de at de blev informeret og lyttet til, men anbefalede at Himmelev sikrede sig at alleforældre var bekendte med hvordan behandlingscyklussen tilrettelægges for deresbarn.
Der er fulgt op på dette i rapporten om regionens tilsyn i januar 2011. Her er anførtfølgende:
”Ledelsen oplyser, at forældrene ved indskrivning af barnet/den unge, bliver ori-enteret om stedets behandlingscyklus. Herudover er forældrene via inddragelseen del af den behandlingscyklus, der foregår på stedet. Da behandlingscyklussenhar været praktiseret i godt to år, vurderer ledelsen, at alle forældre nu via ind-dragelse har haft god mulighed for at blive bekendte med behandlingscyklussen.Ledelsen fortæller videre, at der ved indskrivning af nye børn, afholdes møderuden for den normale behandlingscyklus: Et 3 måneders møde med kommune,forældre m.m.”
De medarbejdere som tilsynet havde samtale med, var enige om at forældrene havdeoparbejdet kendskab til behandlingscyklussen.
Dette punkt var 1 ud af 5 punkter som der skulle følges op på fra regionens tidligeretilsyn, og i en samlet konklusion anførte tilsynet følgende:
”Tilsynet bemærker, at der i blandt ledelse og personale er enighed om, at derhar været arbejdet med og fortsat arbejdes med punkterne fra det tidligere an-meldte tilsyn.
21/65
…”
Jeg har noteret mig at der er fulgt op på regionens anbefaling fra sidste tilsyn, og jeglægger til grund at alle forældrene er orienteret om og har kendskab til den behand-lingscyklus som Himmelev anvender.
Det fremgår også af rapporten om tilsynet i 2009 at der udarbejdes referat af mødernei forældrerådet, og at dette referat udsendes til alle forældre sammen med et nyheds-brev. Der er link til referater på hjemmesiden, men der er ingen referater tilgængelige.
Jeg går dog ud fra at der skrives referater, og at det er muligt at få adgang til refera-terne gennem det forældreintra der var ved at blive etableret på inspektionstidspunk-tet. Jeg beder om at få oplyst om det er rigtigt forstået.
Forældrerådet har sammen med Himmelev Behandlingshjem i maj 2009 udarbejdeten velkomstpjece til de pårørende der kan downloades fra Himmelevs hjemmeside.Denne pjece er tænkt som en pjece fra forældre til forældre. Desuden var der somnævnt på inspektionstidspunktet ved at blive oprettet et forældreintra på Himmelevshjemmeside. Forældreintra er et menupunkt på hjemmesiden, og jeg går derfor ud fraat det er etableret.
I velkomstpjecen er det bl.a. nævnt at forældrerådet mødes 4-5 gange om året, og atrådet holder en årlig ”flagfest” samt arrangerer temaaftener/-dage sammen med Him-melev.
En gang om året holdes der forældremøde for alle forældre og ca. hver 2 måned hol-des der forældrekonsultation hvor socialrådgiver, det pågældende barns kontaktpæ-dagog og kontaktlærer samt eventuelt psykolog deltager.
Under min samtale med repræsentanterne for forældrene efterlyste de en bedre intro-duktion af nye forældre. De så gerne at Himmelev gør det mere tydeligt at forældrenekan kontakte andre forældre og nævnte muligheden for at udarbejde en liste over for-ældre som nye forældre kan kontakte hvis de ønsker det.
Forældrene mente også at der kan være behov for at forældrene mødes engang imel-lem uden at det sker i forbindelse med et (socialt) arrangement i Himmelev. De nævn-
22/65
te i den forbindelse at der ikke kommer ret mange forældre til de arrangementer derer, og at det altid er de samme forældre der kommer.
Under min senere samtale med ledelsen talte jeg med ledelsen om disse forhold. Jegoplyste at jeg havde opfordret forældrene (forældrerådet) til selv at etablere en listemed kontaktpersoner.
I mit opfølgende brev af 30. september 2010 til forældrene gik jeg ud fra at de selvfulgte op på dette i forældrerådet. Jeg nævnte også at der i den velkomstpjece somforældrerådet og Himmelev har udarbejdet, er oplyst om forældrerådsrepræsentanterder kan kontaktes. Jeg anbefalede at pjecen revideres når der sker udskiftning af re-præsentanterne i forældrerådet.
Under samtalen med forældrene og i mit opfølgende brev til dem nævnte jeg også atspørgsmålet om samarbejdet med forældrene og information til (især) nye forældreogså indgik i rapporten om Region Sjællands tilsyn med Himmelev i januar 2009.
Desuden nævnte jeg at det forældreintra der var ved at blive etableret på Himmelev,ligeledes vil være velegnet til kontakt, ikke kun mellem Himmelev og forældrene, menogså mellem forældrene indbyrdes.
Jeg beder Himmelev om at oplyse om der er fulgt op på de spørgsmål som forældrenerejste over for mig i forældrerådet, og hvad der videre måtte være sket vedrørendedisse forhold.
Under min samtale med forældrene kom det også frem at det var uklart om forældrenemåtte overnatte hos børnene (i den første tid efter at de er flyttet ind).
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at det er tilladt. I mit opfølgende brevtil forældrene meddelte jeg at jeg på denne baggrund ikke foretog mig mere vedrøren-de dette forhold ud over at nævne at der eventuelt også vil kunne medtages oplysningom denne mulighed i forældrepjecen og/eller på forældreintra.
Himmelev har tilknyttet en psykiatrisk konsulent der har været overlæge på Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center Bispebjerg og har en meget stor viden inden for autisme-området. Den psykiatriske konsulent kommer på Himmelev efter aftale og deltager
23/65
også i møder efter behov. Alle børnene er som tidligere nævnt udredt af en psykiaterinden de kommer til Himmelev. Så vidt jeg erindrer, blev det oplyst at denne konsulentville stoppe (på grund af pensionering) i nær fremtid.
Jeg beder om at få oplyst om det er korrekt forstået. I bekræftende fald beder jeg omnærmere oplysninger om den fremtidige ordning på dette område.
Himmelev benytter desuden en almindelig praktiserende læge i området.
En af Himmelevs ansatte har det overordnede ansvar for medicineringen af børnene.Under rundgangen fortalte hun hvordan Himmelev håndterer medicin. Hun fortaltebl.a. at 8 ud af de 17 børn der var indskrevet på inspektionstidspunktet, fik medicin. Afrapporten fra regionens tilsyn i januar 2011 fremgår det at færre børn får medicin, ogat de der får medicin, får den opdateret samme sted som de bliver udredt.
Det blev endvidere oplyst at der i hver ende af de 2 boligafdelinger er en ansat der eransvarlig for doseringen af medicinen i det daglige. Der doseres til 1 uge ad gangen idoseringsæsker der låses inde i skabene i spisestuerne i husene, og det er kun de 4personer og den overordnede medicinansvarlige der har adgang til disse skabe. Selvedoseringen sker i et andet lokale hvor Himmelevs medicinskab er placeret. Det medi-cinskab som Himmelev havde på inspektionstidspunktet, var lånt af et firma til erstat-ning for det tidligere skab der gik i stykke under flytningen. Der var bestilt et nyt medi-cinskab.
På indersiden af lågen i medicinskabene i afdelingerne er der en vejledning for hånd-teringen af medicinen. Der findes endvidere en håndbog og medicinskemaer samt pn-medicin i skabene. Der er klare retningslinjer for hvornår der gives pn-medicin.
Forbruget af medicin noteres i et regneark så Himmelev altid kan se hvad der er givet,og hvad der er tilbage. Medicinen omfatter kun piller.
Af tilsynsrapporten fra regionens tilsyn i 2009 fremgår det at skolen har bokse der bip-per når børnene skal have deres medicin.
I medicinskabet i det særlige rum er der en beholder til restmedicin der med det sam-me kommes i denne beholder. Det blev oplyst at restmedicin afleveres til apoteket, ogat Himmelev ingen kvittering får når det afleveres. Himmelev havde bedt om at få det,men fik afslag.
24/65
Jeg oplyste at det efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivl om hvad der er sketmed restmedicinen, og deraf følgende uberettigede mistanker mod personalet – kanvære fornuftigt at få en kvittering fra apoteket. En mulig løsning kan være at Himmelevselv skriver op hvad der bliver afleveret, og anmoder om apotekets kvittering, f.eks. iform af et stempel. Det erklærede ledelsen sig enig i. Så vidt jeg forstod, ville Himme-lev følge op på mit forslag.
Jeg beder Himmelev om at oplyse om Himmelev har kontaktet apoteket igen med det-te forslag, og om der i bekræftende fald er indført en sådan form for kontrol med rest-medicinen for at sikre at der ikke kan ske misbrug og omsætning af medicin.
Jeg har i øvrigt noteret mig at det fremgår af rapporten om regionens tilsyn i januar2011 at regionen kort tid forinden havde været på uanmeldt tilsyn hvor medicinhåndte-ring og opbevaring blev grundigt gennemgået, og at tilsynet vurderede forholdendemeget tilfredsstillende.
Himmelev har en intern skole der er oprettet og drives i henhold til folkeskoleloven ogspecialundervisningsbekendtgørelsen.
Der er plads til 22 børn i skolen. Ingen af børnene går i almindelig folkeskole.
Efter flytningen til Hvalsø rummer skolen nu det meste af hvad der er i en almindeligfolkeskole (en stor gymnastiksal/hal, eget fysiklokale, hjemkundskabslokale mv., jf.den bygningsmæssige gennemgang ovenfor). Det betyder at Himmelev ikke længereskal låne lokaler andre steder.
Elevernes skolemæssige færdigheder og forudsætninger er meget forskellige, og flerehar haft et kompliceret skoleforløb før indskrivning.
Børnene er delt i 2 grupper efter deres kommunikative og kognitive funktionsniveau.Den ene gruppe er for børn med stort indlæringspotentiale og den anden for børn medindlæringsvanskeligheder. Skolens elever er opdelt i klasser hvortil der er knyttet etlærerteam.
Skolens overordnede mål er – med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov –at give en undervisning der står mål med kravene i folkeskolen, og som så vidt muligtgør eleven i stand til senere at kunne modtage undervisning i det kommunale skolesy-
25/65
stem. Der undervises efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, og specialundervisningsbe-kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand). Der undervises i 1. til 10. klasse.
Den daglige undervisning er præget af forudsigelighed, fast struktur og visualisering.
Eleverne kan ikke aflægge folkeskolens afsluttende prøver på den interne skole daden ikke er prøvegodkendt. Elever der har tilegnet sig de nødvendige forudsætningerfor at tage disse prøver, kan efter aftale med en skole der er prøvegodkendt, aflæggeprøve dér.
Personalet i skolen omfatter foruden skolelederen og lærerne en pædagog på deltid.Hvis der er behov for det, er det muligt at benytte personale fra boenhederne.
Hver elev har en kontaktlærer der står for forældresamarbejdet og koordinerer aftalermed de enkelte afdelinger samt deltager i møder med personalet på afdelingerne.
Efter § 13 b i folkeskoleloven skal der for alle elever udarbejdes en elevplan til brug forden løbende evaluering. Elevplanen skal indeholde resultatet af og den besluttede op-følgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler omelevplanen.
Himmelev udarbejder individuelle undervisningsplaner for de enkelte elever som bør-nene undervises efter. Undervisningen af den enkelte elev evalueres løbende og til-passes den enkelte elevs behov.
Det materiale som jeg har modtaget efter min anmodning om konkrete behandlings-planer, omfatter også undervisningsplaner.
Disse undervisningsplaner indeholder begge en fyldestgørende beskrivelse af det på-gældende barns status i de primære fag og i skolen generelt.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at ”kommunalbestyrelsen har detoverordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligti-ge børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står målmed, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”. Det er således skolemyndigheden iden kommune som skolen ligger i, der har ansvaret for undervisningen af børnene i
26/65
skolen og som har pligt til at føre tilsyn med undervisningen. Efter Himmelevs flytningtil Hvalsø er tilsynsforpligtelsen overgået fra Roskilde Kommune til Lejre Kommune.
§ 19 i bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand indeholder følgende:
Ӥ19.
Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstil-bud eller i et anbringelsessted, jf. § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, nr. 5, er betinget af,at der på forhånd mellem dagbehandlingstilbuddet/anbringelsesstedet og denstedlige kommunalbestyrelse er indgået overenskomst om undervisningens om-fang, indhold og tilrettelæggelse. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende:1) Læse- og timeplaner.2) Personalets kvalifikationer.3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse overfor elever.Stk.2.Den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at under-visningen i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med, hvadder almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.”
Der er indgået en undervisningsoverenskomst mellem Region Sjælland og LejreKommune der nu (efter Himmelevs flytning til Hvalsø) er skolemyndighed for den in-terne skole. Ifølge denne overenskomst har regionen det fulde ledelsesmæssige ogøkonomiske ansvar for driften af skolen. Regionen driver altså skoletilbuddet efter af-tale med Lejre Kommune.
Kommunen fører tilsyn med skolen, og rapporter om tilsyn med skolen findes påHimmelevs hjemmeside. Den nyeste rapport er fra et aftalt tilsyn som Lejre Kommuneforetog den 31. maj 2011. Tilsynet omfattede et møde med skolelederen, overværelseaf undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter samt (sporadiske) samtaler medenkelte elever og lærere. Ved det forudgående tilsyn der fandt sted den 9. marts 2011,havde den tilsynsførende en længere samtale med en af eleverne og en af lærerne,sidstnævnte på baggrund af en spørgeguide. Rapporterne indeholder referater afsamtalerne og en beskrivelse af den tilsynsførendes iagttagelser under overværelsenaf undervisningen. Den tilsynsførende konkluderede at den interne skole på Himmelevlever op til undervisningsoverenskomsten med Lejre Kommune.
27/65
Af rapporten om tilsynet fremgår det også at den tilsynsførende under mødet medskolelederen drøftede spørgsmålet om anvendelse af magt i skolen. Jeg henviserherom til pkt. 5.2.
Det fremgår også af tilsynsrapporten fra kommunen at den tilsynsførende sammenmed skolelederen gennemgik en konkret undervisningsplan med henblik på den til-synsførendes senere opfølgning på arbejdet med undervisningsplaner i skoledelen.
Det er også nævnt at der foregår en egentlig behandling i skoletiden. At det synes atvære nødvendigt fik den tilsynsførende bekræftet under sin tilstedeværelse blandt ele-verne i skolen.
Det oplyste om undervisningen i den interne skole giver mig ikke anledning til be-mærkninger.
Børnene i daggruppen er alle hjemmeboende der går i Himmelevs interne skole ogkommer i daggruppen når de får fri fra skole. Daggruppebørnene kan være på Him-melev indtil kl. 17.00 (om fredagen til kl. 16.00). Daggruppen har som nævnt nu pladstil 6 elever.
Daggruppens lokaler ligger som nævnt i skolens aktivitetsdel. Der er knyttet 3 pæda-gogiske medarbejdere til afdelingen.
I fritidsordningen har børnene mulighed for at lege alene eller sammen, både inden-dørs og udendørs, spille computerspil eller spil, læse, se tv og eventuelt tage på turuden for Himmelev.
Af regionens rapport fra tilsynet i 2011 fremgår det at daggruppen fungerer som etdagbehandlingstilbud efter skoletid. Det er videre nævnt at der i daggruppen er aktivi-teter og undervisning på tværs af de grupper og miljøer børnene og de unge ellersfærdes i, i skole og fritid.
Jeg har noteret mig at børnene fra daggruppen også om eftermiddagen laver aktivite-ter sammen med børnene fra døgnafdelingerne.
28/65
Daglig struktur og fritid
Børnene har brug for struktur og forudsigelig.
De har aktiviteter både hver for sig og sammen og både i og uden for Himmelev.
De interne aktiviteter er leg alene eller sammen, spil, tv, computer og sysler som f.eks.at tegne, klippe, klistre og læse bøger. Enkelte af børnene har eget tv og PlayStationpå værelset, og mange har også egen computer.
De eksterne aktiviteter er ture til byen, skov og strand, sportsaktiviteter mv. Personale-ressourcerne og økonomien sætter dog en grænse for hvor mange aktiviteter der kanfinde sted uden for huset.
Himmelev har 2 busser. Der er ingen tekst på der viser at det er Himmelevs busser.
Det blev under inspektionen oplyst at det kan være svært at lokke teenagerne ud ifrisk luft, men det har hjulpet at Brugsen nu ligger tæt ved Himmelev.
Himmelev har en aktivitetsmedarbejder der er med til at planlægge forskellige tilbud.Han arbejder med børnene både individuelt og i grupper og har mange kompetencer.Der er tilbud om fysisk træning der er tilpasset børnene, og som omfatter tilbud omholdsport, løb, kajakroning, telttur, klatring og rollespil, jf. også oplistningen i service-deklarationen. Aktiviteterne foregår i tæt samspil med boafdelingerne og skolen ogindgår som en del af behandlingsindsatsen.
Himmelev er opmærksom på vigtigheden af miljøskift. Flere børn benytter tilbud uden-for Himmelev, og nogle af børnene tager selv af sted. Børnene kan selv fremsætteønsker om hvad de gerne vil deltage i. Hvis der skal personale med, kan det sætte envis begrænsning for mulighederne for at gennemføre ønsket.
Det blev under inspektionen oplyst at Himmelev har holdt møde med ungdomsskolen ibyen der havde været ud at fortælle om deres aktiviteter. Det havde ført til at 4 børnpå inspektionstidspunktet deltog i aktiviteter i ungdomsskolen.
Det blev desuden oplyst at 3 børn på inspektionstidspunktet havde dagtilbud uden forHimmelev.
Spørgsmålet om børnenes deltagelse i aktiviteter, herunder uden for Himmelev, indgikogså ved Region Sjællands tilsyn med Himmelev både i januar 2009 og i januar 2011.
29/65
I rapporten fra tilsynet i 2011 er det bl.a. nævnt at der er kommet mange flere aktivite-ter ind i dagligdagen efter at Himmelev at flyttet til de nye fysiske rammer. I forbindelsemed gengivelse af medarbejdernes oplysning herom er anført følgende:
”Alle udtaler, at aktiviteter gør en stor forskel for børn og unge på Himmelev ogder kommer begejstrede eksempler herpå:••••
Nogle aktiviteter har flyttet lidt på barnets/den unges grænserNogle aktiviteter giver den enkelte mere én til én kontaktNogle børn/unge får øget selvværd af at deltage i aktiviteter ude i nær-områdets fritidsforeningerNogle aktiviteter er, modsat tidligere, blevet fælles, hvilket både har øgetog rykket ved børnenes og de unges normer og bevidsthed overfor hin-anden. Tilsynet hører efterfølgende mange og begejstrede fortællingerherom, der beskriver den rummelighed og omsorg børnene/de unge haropnået overfor hinanden
•••
Flere aktiviteter giver udover selve aktiviteten også social træningAktiviteter benyttes også til at bryde mønstreAktiviteter er medvirkende til at øge den enkeltes verden og få nye inte-resser”.
Det er også under et afsnit om kost og motion nævnt at flere børn benytter fritidsaktivi-teter i de lokale fritidsforeninger og i ungdomsskolen. Svømning, ridning, gymnastik,bueskydning, foto og spejder er nævnt som eksempler på sådanne aktiviteter. Det erogså nævnt at flere går til fitness, og at nogle løber i nærområdet. Desuden er detnævnt at fysioterapeuten arbejder målrettet med de enkelte børn og giver medarbej-derne ”redskaber”, og at skolen også i undervisningstiden laver fysiske aktiviteter derøger børnenes koncentration.
Under min samtale med forældrene rejste de spørgsmål om børnenes deltagelse i ak-tiviteter uden for Himmelev. Den ene af forældrene havde selv oplevet at det havdeværet svært at få tilmeldt sit barn til svømning. En af de andre oplyste at hun selvhavde meldt sit barn til gymnastik.
Under min efterfølgende samtale med ledelsen drøftede jeg (igen) spørgsmålet omaktiviteter uden for huset med ledelsen. Jeg nævnte at der kunne være behov for enafklaring og udmelding til forældrene om hvem der skal tage initiativ til at få etableretfritidsaktiviteter uden for Himmelev (som ofte vil skulle foregå med deltagelse af per-sonale). Jeg nævnte også at der måske var behov for at stramme proceduren op.
30/65
Jeg foreslog at forældrene tog dette spørgsmål op i forældrerådet. Jeg bad samtidigledelsen om at underrette mig om hvad der videre skete vedrørende dette forhold.
I brevet af 13. oktober 2010 har Himmelev oplyst at der er lagt et internt og eksterntprogram for aktiviteter uden for huset. Det interne refererer til at Himmelevs aktivi-tetsmedarbejder er begyndt at lægge flere aktiviteter uden for Himmelev. Det eksterneer deltagelse i den lokale fritidsforening i hallen i Hvalsø hvor der er mange aktivitets-tilbud. Himmelev er ikke færdig med at etablere kontakter/aktiviteter for alle børn, menhåbede at få flere af børnene i gang med fritidsaktiviteter gennem denne forening i lø-bet af efteråret 2010/foråret 2011.
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om en status på hvordan det er gået med atfå flere børn i gang med fritidsaktiviteter gennem den lokale forening siden Himmelevsbrev af 13. oktober 2010. Jeg er – som det fremgår ovenfor – opmærksom på det op-lyste i regionens rapport om tilsynet i januar 2011 om at flere børn (nu) benytter fri-tidsaktiviteter i de lokale fritidsforeninger og ungdomsskolen, og de eksempler på akti-viteter der er nævnt i den forbindelse.
Børnene tilbydes ferier, primært i Danmark. Ifølge servicedeklarationen tilbydes der enferie om året af maks. 7 dages varighed. Himmelev har sin egen hytte – Onkel Tomshytte – i nærheden af Kalundborg der benyttes flittigt, mest om sommeren. Det blevoplyst at det er nemt at være sammen dér. Forældrene kan også låne hytten, og nogleaf de børn der er flyttet for længst, bruger den også fortsat (sammen med deres pårø-rende).
Der er faste pauser for børnene om eftermiddagen og aftenen som personalet benyt-ter til at lægge planer for resten af dagen. Der er altid en voksen på afdelingen i pau-serne.
I tilsynsrapporten fra regionens tilsyn i januar 2009 udtalte tilsynet at Himmelev burdeoverveje om de indlagte pauser var hensigtsmæssige i den form som de var i på da-værende tidspunkt.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af disse overvejelser.
31/65
Når børnene skal videre fra Himmelev, sker det typisk til et andet døgntilbud. Nogle afbørnene kan også komme i et bofællesskab eller eventuelt et opgangsfællesskab ellerkollegium. Der er erfaring med at det går rigtigt godt for nogle af dem. Enkelte børn erogså kommet hjem – også før de er fyldt 18 år.Det fremgår af rapporten fra regionens tilsyn i 2011 at Himmelev oplever problemermed nogle kommuner der ikke handler på at en ung overgår fra barn til voksen selvom Himmelev gør opmærksom på det.
Jeg beder om en uddybning af dette og hvilke overvejelser dette problem har givet an-ledning til.
Taksterne for ophold på Himmelev fremgår af oplysningerne om Himmelev på tilbud-dets hjemmeside og på tilbudsportalen.
For 2011 er taksten for daggruppebørnene steget med 1.000 kr. Det blev under in-spektionen oplyst at taksten indtil da havde været meget lav. Der skulle ifølge regio-nens repræsentant være møde om det dagen efter.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af dette møde.
Tøj- og lommepenge gives efter en vejledning med fastsatte standardbeløb der er al-dersbestemte og reguleres en gang om året. Kommunernes Landsforening udsenderen gang om året en vejledning med vejledende satser for tøj- og lommepenge mv.
Alle børnene har en bankkonto som pengene sættes ind på den første i måneden, oghvis man skal bruge penge, går man i banken.
Forældrene inddrages i beslutninger om hvordan pengene skal anvendes. For så vidtangår børnenes anvendelse af lommepenge har Himmelev sat en beløbsmæssiggrænse for hvor meget de må bruge til slik. Himmelev er i øvrigt opmærksom på hvor-dan børnene bruger deres penge. Det blev i den forbindelse nævnt at børnene harhaft nogle kort, f.eks. fodboldkort, som de har byttet indbyrdes, og hvor Himmelev harmåttet hjælpe nogle af børnene så de ikke blev kede af det fordi de følte at de var ble-vet ”snydt”.
32/65
Børnene må godt give hinanden gaver til f.eks. fødselsdag. Forældrene må også godtgive børnene gaver og for så vidt også penge.
Nogle af børnene sparer penge sammen af deres lommepenge til større ting.
Nogle af børnene slider så meget på deres tøj at det fastsatte beløb til tøj ikke altid ertilstrækkeligt. Hvis et barn har særlige behov, f.eks. på grund af hurtigt slid af buksereller flyverdragt, taler Himmelev med forældrene eller hjemkommunen, men ellers gi-ver Himmelev selv et ekstra tilskud.
I tilsynsrapporten fra regionens tilsyn i 2009 er det nævnt at administration af børne-nes tøj- og lommepenge fungerer godt.
Jeg beder Himmelev om at oplyse hvilken procedure der følges for internt tilsyn medadministrationen af børnenes penge.
Desuden beder jeg om at få oplyst om der foretages ekstern revision af Himmelevsregnskaber. Hvis det er tilfældet, beder jeg om at få oplyst hvor ofte revisionen foreta-ges, og om at modtage en kopi af resultatet af den seneste revision.
Mobiltelefoner, internet, tv mv.
Det er meget individuelt om eller hvor meget børnene bruger mobiltelefon. Der lavesindividuelle aftaler med børnene om brug af mobiltelefon som børnene generelt over-holder. Det er også regler for brug af mobiltelefon i skolen. Det blev i den forbindelseoplyst at sidste nye forskning faktisk anbefaler at der bruges mobiltelefon i skoletiden.Kalender- og alarm-/reminderfunktionerne i mobiltelefoner er et godt hjælpemiddel derkan bruges til at sætte struktur på dagligdagen. Som tidligere nævnt bruges uret i tele-fonerne også til nogle af børnene.
Mange af børnene har som nævnt egen computer, og enkelte af børnene eget tv ogPlayStation på værelset.
Himmelev har som tidligere nævnt ingen husorden og så vidt jeg forstår, heller ingeninterne regler i øvrigt der regulerer børnenes dagligdag.
Under min samtale med børnene nævnte det ene barn at personalet burde holde øjemed at der ikke er nogen børn der spiller eller ser andre spille spil som de ikke er
33/65
gamle nok til. Han oplyste at spil er mærket med en aldersgrænse, men at mærkater-ne nogle gange fjernes fra spillene.
Ledelsen erklærede sig enig i at børnene hverken bør se andre spille eller selv spillespil som de ikke er gamle nok til. I mit opfølgende brev til børnene og ledelsen gik jegud fra at ledelsen ville følge op på det så det fremover sikres at aldersgrænserneoverholdes. Jeg bad ledelsen om at underrette mig om denne opfølgning.
I brevet af 13. oktober 2010 har Himmelev oplyst at Himmelev samme dag kontaktederegionens it-afdeling for at få regionen til at deltage i en regulering så der blev lukketfor muligheden for at spille computerspil og besøge sider på internettet som Himmelevmener at børnene ikke bør have adgang til.
Ved samme lejlighed blev der på et ledelsesmøde og et personalemøde truffet en ge-nerel beslutning om at børnene ikke må spille spil som de ikke er gamle nok til at spil-le.
I rapporten om regionens tilsyn med Himmelev i 2011 anbefalede regionen Himmelevat få en politik for børnene og de unges adgang til nettet. Tilsynet nævnte i den forbin-delse at tilsynet var opmærksomt på at Himmelev havde bedt om hjælp og var i dialogmed regionens it-afdeling om denne problematik.
Regionen opfordrede i rapporten også medarbejderne til at være opmærksomme påhvilken slags musik og tv-kanaler (programmer) der bruges i de forskellige situationerog kører i fællesrummene. Derudover opfordrede tilsynet medarbejderne til at væreopmærksomme på hvor høj musikken og tv bør være.
I et bilag til rapporten der indeholder en beskrivelse af observationer i det ene hus,skrev tilsynet desuden følgende:
”Tilsynet opfordrer medarbejderne til, hvis dette ikke allerede er tilfældet, at væreopmærksomme på følgende, når børnene/de unge benytter pc´er: Hvilke hjem-mesider går børnene/de unge ind på, hvad foregår der på siderne, og om der erhjemmesider/spil der er uhensigtsmæssige jf. den enkeltes problemstilling.”
Jeg har noteret mig det oplyste i brevet af 13. oktober 2010 og går således ud fra atbørnene ikke længere kan spille spil eller se andre spille spil som de ikke er gamlenok til.
34/65
Jeg beder om at blive underrettet når den nævnte regulering har fundet sted, og omhvad der (i øvrigt) sker i anledning af regionens anbefaling og opfordringer i regionens(senere) rapport om tilsynet i januar 2011.
Jeg beder om at få oplyst om Himmelev også har overvejet at indføre kontrol medhvad børnene ser af film og tv på deres værelser.
Jeg beder Himmelev om at oplyse om børnene også har internetadgang på deres eg-ne computere, og om Himmelev har erfaringer med trusler, mobning mv. via internet-tet.
Jeg beder desuden om at få oplyst om det har været overvejet at udarbejde en husor-den med interne regler/retningslinjer, herunder regler for brug af mobiltelefoner ogcomputer/internet.
For så vidt angår personalets brug af mobiltelefon har jeg noteret mig at det af Him-melevs personalepolitik fremgår at Himmelev ikke accepterer privat brug af mobiltele-fon, hverken til telefonering eller sms/mms i arbejdstiden i samværet med barnet, ogat personalets mobiltelefoner derfor skal være indstillet på lydløs i arbejdstiden.
Der er ingen af børnene der ryger, og skolen arbejder målbevidst med at børnene ikkeskal begynde at ryge.
Af regionens rapport om tilsynet i januar 2011 fremgår det at Himmelev er opmærk-som på at det fremover vil kunne ske at unge over 18 år ønsker at ryge på Himmelev.Regionen anbefalede ledelsen at have fokus på forskellen i lovgivningen for unge un-der og over 18 år, bl.a. i relation til rygning.
Personalet må kun ryge uden for matriklen. De regler der er fastsat for personalet medhensyn til rygning, alkohol og rusmidler, overholdes.
Børnene må godt være kærester, men døren til deres værelser skal være åben når deer sammen dér. Ingen af børnene siger dog at de er kærester, og de går ikke ind tilhinanden om natten. Himmelev er opmærksom på en eventuel misbrugsrisiko.
35/65
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af døgninstitutioner for børn og unge ud-talt at der efter min opfattelse bør være en effektiv natovervågning på døgnafdelingerder sikrer børn og personale mod at der kan ske overgreb. Det kan f.eks. være vågnenattevagter eller bevægelsesfølere på værelsesgangene.
På Himmelev er der en vågen nattevagt og en sovende nattevagt. Der er ingen bevæ-gelsesfølere.
Jeg beder Himmelev om at redegøre nærmere for hvordan Himmelev er opmærksompå at forhindre grænseoverskridende adfærd fra børnenes side, herunder om natten.
Jeg har noteret mig at sexchikane indgår i den politik om vold, chikane og mobningsom Himmelev har udfærdiget, jf. herom pkt. 4.14. Jeg beder Himmelev om at oplyseom det har været overvejet at udarbejde skriftlige retningslinjer i forhold til seksuellekrænkelser mellem børnene på Himmelev. Det bemærkes i den forbindelse at jeg erbekendt med at Sammenslutningen af unge med handicap (SUMH) som led i et pro-jekt om seksualpolitik på specialskoler har udarbejdet en værktøjskasse hvor skolerog botilbud kan hente inspiration til at lave en seksualpolitk, herunder med retningslin-jer for hvordan man hindrer overgreb og skal handle hvis det alligevel sker.
Jeg går ud fra at medarbejderne også er opmærksomme på hvor grænsen går mellemfor lidt og for meget omsorg over for børnene.
Jeg har noteret mig at der blandt det materiale der er i den mappe som jeg har fået, eren såkaldt ”børneattest”, og jeg går derfor ud fra at denne attest anvendes ved nyan-sættelser på Himmelev.
Spørgsmålet om vold mv. blev ikke drøftet nærmere under inspektionen, men jeg gårud fra at nogle af børnene kan være udadreagerende over for både personalet og an-dre børn; det fremgår også af de indberetninger om anvendelse af magt over for bør-nene som jeg har modtaget. Jeg går dog samtidig ud fra at der typisk er tale om af-fekthandlinger og ikke egentlige overfald.
Himmelevs personalepolitik omfatter som nævnt bl.a. en voldspolitik, herunder en poli-tik til forebyggelse af vold og krænkelser fra børnene. Det er heri beskrevet hvordanpersonalet skal forholde sig hvis de oplever vold eller andre krænkelser. Det fremgårogså hvordan der skal følges op på episoder af trusler og vold, herunder at alle volds-
36/65
episoder skal drøftes på personalemøde, og at ledelsen skal underrettes hvis episo-den skal anmeldes som arbejdsskade, eller hvis det anses for nødvendigt.
Af mappen fremgår det også under trivselspolitikken at alle medarbejdere skal udfyldeen ambulanceplan hvori det skal angives hvem vedkommende ønsker bliver kontaktet,henholdsvis på arbejdspladsen og privat, hvis der opstår en krisesituation. Navne ogtelefonnumre skal stå i prioriteret rækkefølge. Under punktet om supervision er detdesuden oplyst at medarbejderne kan kontakte Himmelevs psykologer ved akutte kri-ser.
Jeg anbefaler at der henvises hertil i voldspolitikken.
I mappen er der desuden materiale til et kursus om træning af medarbejdere i håndte-ring af problemskabende adfærd. Materialet er udarbejdet af Studio III som er en fag-lig research- og træningsorganisation og bærer desuden Servicestyrelsens og Vi-denscenter for Autismes logoer.
Af regionens tilsynsrapport fra tilsynet i 2009 og af et notat af 11. maj 2010 fra social-afdelingen om indberetninger om anvendelse af magt mv. på de sociale tilbud for børnog unge i 2009 fremgår det også at Himmelev har arbejdet konstruktivt med konflikt-håndtering. I 2009 iværksatte Himmelev således et efteruddannelsesprogram herom.
Jeg beder om at få oplyst om det har været overvejet at udarbejde generelle regler forbørnenes adfærd på Himmelev til at imødegå negativ adfærd og mobning.
Himmelevs voldspolitik omtaler ikke hvornår der skal ske anmeldelse til politiet (nårder er tale om vold og trusler fra børn over den kriminelle lavalder).
Der bør være retningslinjer for hvordan ledelsen forholder sig til vold og anden græn-seoverskridende adfærd over for personalet, herunder for hvem der tager beslutnin-gen om at et forhold skal politianmeldes. Dog bør den ansatte kunne frabede sig atder sker en politianmeldelse. Der bør også være retningslinjer for hvordan der skalreageres over for det barn der har udøvet vold eller anden grænseoverskridende ad-færd.
Jeg beder Himmelev om at overveje at udfærdige sådanne retningslinjer, og jeg bederom at blive underrettet om resultatet af disse overvejelser.
37/65
Magtanvendelse
Regler om magtanvendelse i institutioner for børn og unge
De nærmere regler om magtanvendelse i institutioner for børn og unge findes i ser-viceloven og magtanvendelsesbekendtgørelsen der er udstedt i medfør heraf. På tids-punktet for anvendelsen af magt i de konkrete tilfælde gjaldt lovbekendtgørelse nr.941 af 1. oktober 2009 (serviceloven) og bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 ommagtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet (magtanven-delsesbekendtgørelsen). Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 blev afløst aflovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010, og i dag gælder lovbekendtgørel-se nr. 904 af 18. august 2011. Bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 er nu afløst afbekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010.
Socialministeriet har i 2011 udarbejdet en vejledning om magtanvendelse over forbørn og unge der har fundet anvendelse fra 25. februar 2011. I indledningen til vejled-ningen er det nævnt at den primært beskæftiger sig med målgruppen ”udsatte” børnog unge, men at den i 2011 vil blive suppleret med yderligere afsnit der handler om desærlige problemstillinger der gør sig gældende for børn og unge med nedsat fysisk ogpsykisk funktionsevne.
I serviceloven findes reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-sesretten i lovens kapitel 24. §§ 123 og 123 a indeholder regler for hvilke tvangsforan-staltninger der kan iværksættes over for børn og unge i institutioner uden for hjemmet.Servicelovens § 123, stk. 3 og 4, lyder sådan:
”Stk.3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som erformidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkeltetilfælde gør det absolut påkrævet.Stk.4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbud-det til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommu-nalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og regionsrådet for de tilbud, som re-gionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrå-det orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om indberetningen. Velfærdsministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetningheraf.”
Den bekendtgørelse der er udstedet efter (bl.a.) § 123, stk. 4, (på inspektionstidspunk-tet som nævnt bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 der nu er afløst af bekendtgørel-se nr. 1093 af 21. september 2010), indeholder i §§ 1, 2 og 4 regler om hvornår – og i
38/65
hvilken form – der kan anvendes magt over for børn og unge i ikke sikrede døgninsti-tutioner. Bestemmelserne (der ikke har ændret sig i den nye bekendtgørelse) har føl-gende indhold:
Ӥ1.
Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af denne bekendtgørelsemå kun anvendes, hvis der er hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatteomsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til detabsolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnåethermed.Stk.2.Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fikseringforstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fod-remme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende,hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
§ 2.
Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, ellerføres til et andet opholdsrum er tilladt, hvis:1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabeter uforsvarlig, eller2) barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre.Stk.2.Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter forholdene i den enkelte si-tuation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.Stk.3.Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet afstraffelovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.…
§ 4.
I døgninstitutioner for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 5, vil der i ikke sikredeafdelinger kunne ske fysisk magtanvendelse efter § 2.Stk.2.Der vil i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge endvi-dere kunne ske aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvis i kortere pe-rioder om dagen.”Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 41 og 43 (§§ 26 og 28 i den tidligere be-kendtgørelse) skal henholdsvis tilladte og ikke tilladte magtanvendelser indberettes tilden kommunalbestyrelse eller det regionsråd der fører tilsyn med tilbuddet. Opholds-kommunen skal desuden orienteres. Bestemmelserne i den nugældende bekendtgø-relse lyder sådan:
39/65
Ӥ41.
Ved anbringelse eller overførsel til en sikret afdeling, eller en særligt sikretafdeling, ved anvendelse af isolation, ved tilbageholdelse og fastholdelse efter lo-vens § 123 b og tilbageholdelse efter lovens § 123 c samt ved fysisk magtanven-delse efter § 2, herunder nødværge, på opholdssteder, delvist lukkede døgninsti-tutioner og døgninstitutioner med og uden sikrede afdelinger, skal tilbuddets ledereller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysninger pået indberetningsskema udarbejdet til dette formål:1) barnets eller den unges navn og alder,2) tidspunktet for indgrebet,3) indgrebets varighed,4) indgrebets art og5) begrundelse for indgrebet.Stk.2.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med skematilførslen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk.3.Indberetningsskemaet skal forefindes i tilbuddet i en dertil særlig beregnetprotokol.Stk.4.Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder skal straks sende kopi af ind-beretningsskemaet til opholdskommunen.Stk.5.Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder skal ved månedens udgangsammen med sine kommentarer indsende kopi af indberetningsskemaerne tilkommunalbestyrelsen, for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn medeller regionsrådet for de tilbud som regionsrådet fører tilsyn med, jf. lovens § 123,stk. 4, der gennemgår skemaerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ori-enterer opholdskommunen om indberetningen.
…
§ 43.
Overtrædelse af reglerne i kapitel 1-4 skal, jf. stk. 2, registreres og indberet-tes til den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med det på-gældende tilbud, jf. lovens § 148 a eller § 5, stk. 7.Stk.2.Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, se-nest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til tilbuddets leder,der sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har over-været episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:1) de særlige forhold, der har begrundet indgrebet,2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet,3) tidspunktet for indgrebet,40/65
4) indgrebets varighed,5) beskrivelse af indgrebets art,6) beskrivelse af indgrebets formål,7) hvem der foretog indgrebet,8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted, og9) barnets eller den unges navn og alder.Stk.3.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk.4.Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivetoffentlig påtale, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder straks sende ind-beretning herom til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der skal tage kontakttil politiet.Stk.5.En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagenefter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forkla-ring til tilbuddets leder.Stk.6.En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, harligeledes pligt til at meddele tilbuddets leder om denne viden.Stk.7.Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberetning til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet, give kopi af denne til denimplicerede medarbejder og skal orientere forældremyndighedens indehaver ogopholdskommunen om indberetningen.
…
Stk.10.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal træffe afgørelse om dedriftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at indbe-retningssagen er modtaget.”
Pkt. 519 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011 om særlig støtte til børn og unge ogderes familier der har afløst vejledning nr. nr. 99 af 5. december 2006, lyder sådan:
”I bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragtuden for hjemmet,(…), findes en udtømmende opregning af, hvornår det inden fordet sociale område kan være tilladt at anvende magt over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet. Anvendelse af magt over for anbragte børn og ungeskal således have hjemmel i denne bekendtgørelse. Findes der ikke lovhjemmeltil en given foranstaltning, vil der være tale om ulovlig magtanvendelse.
41/65
Magtanvendelse må efter bekendtgørelsen ikke erstatte omsorg og socialpæda-gogisk bistand, og magtanvendelsen skal begrænses til det absolut nødvendigesamt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Det kan derfor værehensigtsmæssigt løbende at evaluere på det pædagogiske arbejde på stedetmed henblik på at minimere antallet af magtanvendelser.
Som eksempel på fysisk magtanvendelse kan nævnes, at barnet eller den ungefastholdes eller føres til et andet opholdssted. Hertil kræves det imidlertid som enbetingelse, at barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold ifællesskabet er uforsvarligt, eller at barnet eller den unge derved forhindres i atskade sig selv eller andre. Endvidere skal den fysiske magtanvendelse være af-passet efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengtnødvendige.
…
Der gælder forskellige magtbeføjelser for forskellige anbringelsessteder, idetmagtanvendelsesmulighederne i opholdssteder for børn og unge og i ikke sikredeafdelinger i døgninstitutioner for børn og unge er meget begrænsede, mens derer nogle flere magtmidler til rådighed i sikrede og særligt sikrede afdelinger, hvisbetingelserne herfor er opfyldt.”
Jeg henviser også til den ovenfor nævnte vejledning fra Socialministeriet der nærmerebeskriver reglerne om anvendelse af magt over for børn og unge.
Servicestyrelsen har udarbejdet en hjemmeside specielt om anvendelse af magt overfor børn og unge, www.servicestyrelsen.dk/omsorgogmagt.dk. Hjemmesiden tilbyderfire forskellige indgange til at forstå og blive fortrolig med reglerne om magtanvendel-se.
Bekendtgørelsen om anvendelse af magt (den nugældende) og et dokument med ud-dybende kommentarer hertil findes i Himmelevs personalemappe. Der er også enblanket hvorpå personalet med underskrift skal bekræfte at have læst bekendtgørel-sen (jf. krav herom i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 52).
Med virkning fra 1. juli 2010 er muligheden for at foretage undersøgelse af børn ogunges person og opholdsrum blevet udvidet til at omfatte alle døgninstitutioner, jf. ser-vicelovens § 123 a, stk. 2. Der er nærmere regler herom i magtanvendelsesbekendt-gørelsen, herunder regler om registrering og indberetning af sådanne undersøgelser,
42/65
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 42. Af et notat af 3. marts 2011 der er bilag tilpunkt 20 i dagsordenen til et møde den 30. maj 2011 i regionens forretningsudvalg omstatus for magtanvendelser 2010, fremgår det at regionen ikke har modtaget indberet-ninger om at der er foretaget sådanne undersøgelser i 2010.
Regler om magtanvendelser på skolen
I medfør af folkeskolelovens § 52 har undervisningsministeren i en bekendtgørelse omfremme af god orden i folkeskolen fastsat nærmere regler om magtanvendelse i folke-skolen (bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010). I bekendtgørelsens § 10 er der an-ført følgende:
Ӥ10.
Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt.Stk.2.For at afværge, at elever øver vold mod sig selv eller andre, eller ødelæg-ger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang.Stk.3.En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter,kan af læreren omgående udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, ateleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn.Stk.4.Skolens leder skal ved udelukkelse af en elev fra klassen efter stk. 3 om-gående underrettes af læreren, hvorefter lederen træffer beslutning om de nød-vendige videre foranstaltninger.”
Ombudsmandsinstitutionen blev i en anden sag gjort opmærksom på at der ikke varfastsat regler om magtanvendelse i skoletiden for de børn der går i skole i dagbehand-lingstilbud eller på anbringelsessteder, ud over at lærerne ikke må anvende legemligafstraffelse og nedværdigende behandling. Servicelovens og magtanvendelsesbe-kendtgørelsens regler om magtanvendelse gælder ikke når barnet eller den unge erundergivet skolens tilsynspligt, jf. også pkt. 11 i den ovenfor nævnte vejledning ommagtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet.
Det førte til at ombudsmanden over for Undervisningsministeriet rejste spørgsmåletom at fastsætte sådanne regler på området.
Undervisningsministeriet gennemførte herefter ved bekendtgørelse nr. 588 af 24. juni2009 en ændring af bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og andenspecialpædagogisk bistand (nu bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010). Der blev indsaten bestemmelse i § 18, stk. 1, nr. 6 (nu § 19, stk. 1, nr. 6) om at der i overenskomstenmellem kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen og dagbehandlingstilbuddeteller anbringelsesstedet skal tages stilling til hvordan registrering og indberetning til
43/65
kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for elever skal finde sted. Ændringenaf reglerne trådte i kraft den 1. august 2009.
Ifølge undervisningsoverenskomsten mellem Lejre Kommune og Region Sjælland skalmagtanvendelser i skolen registres og indberettes til Region Sjælland i overensstem-melse med de retningslinjer som regionen til enhver tid fastsætter herom. Kopi af ind-beretninger skal fremsendes til kommunen.
Under inspektionen oplyste skolelederen at det var aftalt med regionen at skolen skul-le følge samme regler/procedure med hensyn til magtanvendelse som bodelen.
Spørgsmålet om magtanvendelse er nævnt i Lejre Kommunes rapporter om tilsynmed skolen. I rapporten om et tilsyn den 11. november 2010 er anført følgende:
”Vi taler om magtanvendelser, og [skolelederen] viser skemaer som anvendes tilindberetning af magtanvendelsessager. Indberetningerne fortages til ’RegionSjælland’. [Skolelederen] fortæller om hvorledes der arbejdes på at skabe en godkultur i forhold til håndtering af institutionel magtanvendelse over for brugerne ogbrugernes overgreb på personalet, hvor nøgleordet er åbenhed. Indberetningerneer et vigtigt redskab i den forbindelse.
Undertegnede fortæller om sin rolle som tilsynsførende, og sikrer mig dermed[skolelederens] kendskab til Den interne skole Himmelevs undervisningsoverens-komst med Lejre Kommune. Fokusområder for tilsynene er, ud over naturligvis attilsynet har til formål at dokumentere at Folkeskoleloven overholdes, mål ogmålopfyldelse vedr. de enkelte elevers skolegang samt bestræbelserne på inklu-sion.”
I rapporten om tilsynet med skolen den 9. marts 2011 er bl.a. anført følgende:
”Vi taler om magtanvendelser, hvoraf undertegnede har fået fremsendt to stk. re-gistrerede sådanne. Ifølge undervisningsoverenskomsten mellem skolen og LejreKommune skal undertegnede rigtignok have magtanvendelser foretaget i skoleti-den fremsendt i kopi. De to registrerede magtanvendelser har imidlertid vist sig atvære vedr. magtanvendelser fortaget uden for skoletiden og skolen. Det viser sigat overraske [skolelederen], at jeg tilsyneladende kan sidde med disse to magt-anvendelser vedr. hændelser i bodelen – noget må være gået skævt i procedu-ren.
44/65
Vi taler alligevel om magtanvendelse i forbindelse med arbejdet på Himmelev.(De to registrerede undertegnede har fået tilsendt er henholdsvis en ’tilladt’ og en’ikke tilladt’ – i øvrigt i forbindelse med samme beboer – og absolut overskueligt iomfang, velbeskrevet samt -behandlet). [Skolelederen] har haft en eller flere an-dre magtanvendelser i tankerne, og vi aftaler at han tjekker om der skulle liggenogle registrerede magtanvendelser vedr. arbejdet i skoledelen.”
Det fremgår af rapporten fra det næste tilsyn den 31. maj 2011 at spørgsmålet skulletages op igen ved næste besøg.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af denne undersøgelse.
Min undersøgelse omfatter ikke Lejre Kommune, men jeg beder regionen om en udta-lelse om aftalen i overenskomsten om at magtanvendelser i skolen skal indberettes tilregionen. Som det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr.6, skal der i undervisningsoverenskomsten tages stilling til hvordan registrering ogindberetning ”til kommunalbestyrelsen” af magtanvendelse over for elever skal findested.
Ingen af de indberetninger om anvendelse af magt som jeg har modtaget, vedrøreranvendelse af magt i skolen.
Lukkede døre og frisk luft
Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for Himmelev, kan institutioner som Himmelev låse afdelinger om nattenog undtagelsesvis om dagen i kortere perioder.
Jeg går ud fra at yderdørene på institutionen låses om natten.
Så vidt jeg husker, er der lås både på dørene til børnenes værelser og på terrassedø-rene på værelserne.
Jeg beder om at få oplyst om det er korrekt forstået, og om (nogle af) børnene i så faldselv har nøgle til deres værelser. Jeg beder desuden om at få oplyst om værelsernelåses af f.eks. når børnene er i skole eller hjemme på weekend.
45/65
Under inspektionen bad jeg som nævnt i indledningen om at låne Himmelevs skriftligemateriale om 3 indberetninger om anvendelse af magt i 2009 der fremgår af et notat af11. maj 2010 fra Region Sjælland (som er bilag til referatet af mødet i regionens for-retningsudvalg den 7. juni 2010). Jeg bad også om at låne Himmelevs skriftlige mate-riale om magtanvendelser indtil da i 2010 og regionens tilbagemeldinger i sagerne.
På inspektionsdagen modtog jeg det ønskede materiale. For så vidt angår 2010 harjeg modtaget i alt 4 indberetninger, og det modtagne materiale omfatter således i alt 7indberetninger om anvendelse af magt.
Jeg har modtaget tilbagemeldinger fra regionen i 4 tilfælde. De 3 episoder som jeg ik-ke har modtaget tilbagemeldinger om, er de 3 seneste episoder. Disse 3 episoder eralle fra august 2010, og jeg går derfor ud fra at tilbagemeldingerne endnu ikke forelåpå tidspunktet for inspektionen.
Jeg går ud fra at tilbagemeldingerne foreligger nu, og jeg beder om en kopi af tilba-gemeldingerne vedrørende disse 3 episoder.
Ved min gennemgang af skemaerne har jeg navnlig haft opmærksomheden henledtpå om proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Gennemgangen gi-ver mig anledning til følgende bemærkninger:
Anvendelse af skemaer mv.
Efter § 26, stk. 1, i den magtanvendelsesbekendtgørelse der gjaldt da de pågældendemagtanvendelser fandt sted (og § 41, stk. 1, i den nugældende bekendtgørelse), skaltilbuddets leder eller lederens stedfortræder registrere følgende oplysninger når derhar været anvendt tilladt fysisk magt: barnets navn og alder, tidspunktet for indgrebet,indgrebets varighed, indgrebets art og begrundelsen for indgrebet. Registreringen skalske inden 24 timer på et indberetningsskema der er udarbejdet til dette formål.
Er der tale om ikke tilladt magtanvendelse skal der yderligere registreres oplysningerom tidspunktet for den handling der har givet anledning til indgrebet, formålet medindgrebet, hvem der foretog indgrebet og barnets eller den unges tilstand i den tid ind-grebet fandt sted, jf. § 28, stk. 2, i den dagældende bekendtgørelse (§ 43, stk. 2, i dennugældende bekendtgørelse). For så vidt angår begrundelsen for indgrebet skal desærlige forhold der har begrundet indgrebet, oplyses.
46/65
Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet der skal udarbejde skemaer til regi-strering og indberetning af magtanvendelse (jf. nu pkt. 79 og 82 i vejledningen ommagtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet). Skemaerneskal som minimum indeholde de oplysninger der er angivet i de nævnte bestemmel-ser.
Region Sjælland har i 2007 udarbejdet indberetningsskemaer til registrering af magt-anvendelse, herunder over for voksne børn og unge. I dette skema er der rubrikker tilafkrydsning af hvilken type indgreb der har været tale om. Der er desuden rubrikker tilmedarbejdernes udfyldelse af oplysninger om institution, barnets navn og cpr.nr. samtmedarbejderens navn og stilling. Der er endvidere rubrikker til oplysning om hvor oghvornår magtanvendelsen foregik og varigheden heraf, samt til oplysning om hvornården handling der gav anledning til magtanvendelsen, foregik. Dernæst er der rubrikkertil angivelse af den indsats der blev forsøgt før magtanvendelsen, de særlige forholdder begrundede magtanvendelsen, arten af og formålet med magtanvendelsen ogbarnets tilstand under og efter magtanvendelsen. Der er endvidere en rubrik til barnetsbeskrivelse af episoden der skal dateres og underskrives af barnet. Hvis barnet ikkeønsker at fremkomme med en redegørelse, skal medarbejderen ifølge forretningsgan-ge ved anvendelse af magt på børne- og ungeområdet som regionen har udfærdiget,beskrive barnets reaktion på situationen.
Der er også rubrikker til beskrivelse af hvordan der fremover arbejdes med at undgåmagtanvendelse over for det pågældende barn, hvilken bearbejdning af episoden derhar fundet sted i personalegruppen, til eventuelle beskrivelser fra andre der var til ste-de og tiltag i forhold til andre børn der overværede episoden. Der er også en rubrik tiloplysning om hvorvidt og i givet fald hvordan forældremyndighedens indehaver er un-derrettet. Hvis der ikke er sket en sådan underretning, skal baggrunden herfor oply-ses. Endelig er der en rubrik til forstanderens bemærkninger og datering og underskriftog til slut en rubrik til oplysning om dato for sagens behandling i socialafdelingen, hvil-ken medarbejder der har behandlet sagen, og til eventuelle bemærkninger til sagen.
Af regionens forretningsgange fremgår det at institutionens leder skal udfylde skema-ets pkt. 1-13 inden for 24 timer og de øvrige punkter inden månedens udgang eller 3dage afhængigt af hvilken type magt der har været tale om.
Himmelev har anvendt 2 skemaer (skema 1 og 4) der afviger en smule fra det nævnteskema, men også begge bærer regionens logo. Skema 1 er til registrering af magtan-vendelsen og skema 2 er et særskilt skema til beskrivelse af den opfølgning (refleksi-on) der har fundet sted. Skema 2 er vedlagt i to tilfælde.
47/65
I skema 1 er der også rubrikker til afkrydsning af om opholdskommunen er orienteretog til henholdsvis medarbejderens og afdelingslederens eventuelle (yderligere) be-mærkninger til sagen. Rubrikkerne til oplysning om navn og stilling på den medarbej-der der foretog magtanvendelsen, findes i dette skema til slut efter rubrikken til for-standerens bemærkninger med angivelse af at der er tale om en vejledende oplysningder ikke sendes til kommunen.
Skema 4 er som nævnt til brug for beskrivelse af opfølgning på magtanvendelse (re-fleksion) og indeholder rubrikker til oplysning om hvilken bearbejdning af episoden derhar fundet sted i personalegruppen, hvilke læringspunkter episoden har afstedkom-met, hvordan der fremover arbejdes med at undgå magtanvendelse over for det på-gældende barn, om episoden har ført til andre tiltag i afdelingen og rubrikker til afde-lingsleders og forstanders (eventuelle) bemærkninger.
De krav som magtanvendelsesbekendtgørelsen stiller til hvilke oplysninger der skalregistreres på skemaet, er opfyldt i begge de nævnte skemaer.
Jeg beder om at få oplyst om de skemaer som Himmelev har anvendt i de konkretesager, er skemaer som regionen har udarbejdet efter det skema som regionen udar-bejdede i 2007, og som findes på regionens hjemmeside.
Det skema som Himmelev har anvendt, indeholder som nævnt rubrikker til afkrydsningaf om der er sket orientering af opholdskommunen (jf. § 41, stk. 4, og § 43, stk. 7, iden nugældende bekendtgørelse). Skemaet indeholder imidlertid ikke en rubrik til no-tat om hvornår det er sket. Som det fremgår af pkt. 5.5 nedenfor, fremgår det hellerikke i øvrigt hvornår der er sket underretning af opholdskommunen.
Skemaerne indeholder heller ikke en rubrik til notat om hvorvidt skemaerne faktisk ersendt til tilsynsmyndigheden (regionen) inden for fristerne i bekendtgørelsen (§ 41,stk. 5, for så vidt angår tilladt magtanvendelse og § 43, stk. 2, for så vidt angår ikketilladt magtanvendelse). Som det (bl.a.) fremgår af pkt. 5.5, har regionen i sine tilba-gemeldinger oplyst hvornår indberetningerne er modtaget.
Hvis regionen ikke havde oplyst hvornår indberetningerne var modtaget, ville det ikkehave været muligt for mig at kontrollere om fristerne for indberetning i magtanvendel-sesbekendtgørelsen har været overholdt.
48/65
Da det (heller) ikke fremgår af indberetningsskemaerne hvornår skemaerne er sendt tilopholdskommunen, har det ikke været muligt for mig at kontrollere om fristerne fororientering af opholdskommunen i magtanvendelsesbekendtgørelsen har været over-holdt.
Jeg beder Himmelev om at oplyse hvordan Himmelev kontrollerer at alle indberetnin-ger bliver sendt til opholdskommunen og regionen i overensstemmelse med fristerne imagtanvendelsesbekendtgørelsen.
Jeg beder desuden regionen om at overveje om det vil være hensigtsmæssigt også athave en rubrik i indberetningsskemaet hvor det kan angives hvornår skemaet er vide-resendt til opholdskommunen.
For så vidt angår indberetning til regionen har jeg noteret mig at regionen i sine tilba-gemeldinger har oplyst om datoen for modtagelsen af indberetningerne. Jeg beder al-ligevel regionen om at overveje om det også vil være hensigtsmæssigt at have en ru-brik i skemaet til notat om hvornår indberetningsskemaet er videresendt til regionen.
Jeg beder regionen om at underrette mig om resultatet af disse overvejelser.
Om udfyldelse af skemaer er anført følgende i regionens rapport om tilsynet i 2009:
”De adspurgte [medarbejderne; min bemærkning], har ikke selv oplevet, at skulleskrive en indberetning, men har fået refereret af kollegaer, at de finder at det ertidskrævende, at udfylde indberetningsskemaerne.
Skolen, der følger samme procedure som boafdelingerne i forhold til magtindbe-retninger, har oplevet, at de store børn føler sig lidt krænket over, at der skal skri-ves en ’rapport’, som de kalder indberetningsskemaerne.
Tilsynet fortæller, at processen i at skrive en magtindberetning gerne skulle læg-ge op til en dialog, hvor man sammen med barnet tager en snak om, man kunnehave grebet det anderledes an, eller om barnet har andre bud på, hvordan detkunne være tacklet, samt ikke mindst om hvordan barnet oplevede situationen.”
I rapporten om regionens tilsyn i 2011 er det (under et afsnit om andre forhold) nævntat ledelsen oplyste at medarbejderne er blevet bedre til at skrive magtanvendelses-skemaer.
49/65
Som før nævnt modtog jeg 7 indberetninger (3 fra 2009 og 4 fra 2010). Indberetnin-gerne vedrører 4 forskellige børn. Et barn har været involveret i 3 episoder (alle fraaugust 2010) og et andet barn i 2 episoder (én i 2009 og én i 2010).
En af de 4 indberetninger fra 2010 omfatter 2 episoder med meget kort tids mellem-rum.
Episoderne fandt sted henholdsvis den 21. januar 2009, 18. november 2009, 26. no-vember 2009, 26. januar 2010 og 22., 25. og 30. august 2010.
En af episoderne (magtanvendelsen den 30. august 2010) er indberettet både sommagtanvendelse efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2 og som ikke tilladt magtan-vendelse. Barnet blev fastholdt og båret.
En af de øvrige magtanvendelser er indberettet som magtanvendelse efter bekendt-gørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 (adfærd der gør fortsat ophold i fællesskab uforsvarligt), ensom nødværge (bekendtgørelsens § 2, stk. 3), og de andre efter § 2, stk. 1, nr. 2 (forat forhindre barnet i at skade sig selv eller andre).
I førstnævnte tilfælde er det i indberetningen nævnt at der blev anvendt den forkertefremgangsmåde. Regionen anså magtanvendelsen som tilladt. Det drejer sig ommagtanvendelsen den 21. januar 2009. Barnet blev fastholdt og forsøgt ført hen til sitværelse.
Alle de øvrige indberetningerne om magtanvendelse skete i forbindelse med voldsomadfærd fra barnets side. I alle tilfælde skete der fastholdelse og i 2 tilfælde blev barnetogså ført.
En af magtanvendelserne skete på dagafdelingen (efter skoletid). Det drejer sig om enepisode der fandt sted den 26. november 2009. Magtanvendelsen er indberettet oggodkendt af regionen som en magtanvendelse efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr.2.
Servicelovens § 123, stk. 3, der er citeret ovenfor, giver hjemmel til magtanvendelseunder andre ”døgnophold” uden for hjemmet når forholdene i det enkelte tilfælde gørdet absolut påkrævet. De nærmere regler herom findes i bekendtgørelsen om magt-anvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet.
50/65
I den nye vejledning om magtanvendelse over for børn og unge der er anbragt udenfor hjemmet, er i pkt. 17 anført følgende om den personkreds der er omfattet af magt-anvendelsesbekendtgørelsens regler:
”17. Magtanvendelsesbekendtgørelsens regler om indgreb omfatter alene børnog unge, som har ophold på døgninstitutioner, herunder delvist lukkede døgnin-stitutioner og sikrede afdelinger samt opholdssteder. Typen af anbringelsessted,hvor barnet eller den unge har ophold,og årsagen til[min kursivering] anbringel-sen er bestemmende for, hvilke magtanvendelsesregler der gælder, og hvorvidtbarnet eller den unge er omfattet af magtanvendelsesbekendtgørelsens regler.”
I samme vejlednings pkt. 46 i kapitel 6 om typer af anbringelsessteder er anført føl-gende (om aflastningstilbud):
”46. (...) Børn og unge, der er i aflastning på et godkendt opholdssted og endøgninstitution, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, er omfattet af reglerne ommagtanvendelse, idet reglerne om magtanvendelse er knyttet til anbringelsesste-det (typen af anbringelsessted)og ikke årsagen til[min kursivering], at barnet el-ler den unge opholder sig på anbringelsesstedet.”
Jeg beder regionen om en udtalelse vedrørende anvendelsen af reglerne i magtan-vendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, over for børnene i daggruppen påHimmelev.
Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet (der er citeret ovenfor), er fysisk magtanvendelse i form afat barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet sted, tilladt hvis barnet ellerden unge udviser en sådan adfærd at fortsat ophold i fællesskab er uforsvarligt, ellerhvis barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre. Magtan-vendelsen skal efter stk. 2 afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikkegå ud over det strengt nødvendige.
Afgørelsen om at fastholde eller føre et andet sted hen træffes i den akutte situation afpersonalet efter en konkret vurdering af hvorvidt der er behov for indgreb i form afmagtanvendelse, og i hvilken form.
51/65
Jeg har ikke mulighed for at tage stilling til om en given magtanvendelse er korrekt,men bortset fra mit spørgsmål ovenfor har jeg umiddelbart ingen bemærkninger til degennemgåede indberetninger om magtanvendelse. Som nævnt har Himmelev selv i ettilfælde bemærket at der blev anvendt en forkert fremgangsmåde.
2 af indberetningerne er underskrevet af barnet, og de indeholder begge barnets be-mærkninger til episoden. I 4 tilfælde er der notat i rubrikken til barnets redegørelse omat barnet ikke har ønsket at tale om episoden.
Jeg går ud fra at der er tale om en forglemmelse når der ikke er notat i denne rubrik idet sidste tilfælde der vedrører en episode der fandt sted den 26. januar 2010. Jeg fo-retager mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 41, stk. 1 (tidligere § 26, stk. 1),at tilbuddets leder eller lederens stedfortræder inden for 24 timer skal registrere nær-mere angivne oplysninger i et indberetningsskema udarbejdet til dette formål.
For så vidt angår ikke tilladt magtanvendelse fremgår det af § 43, stk. 2 (tidligere § 28,stk. 2), at den implicerede medarbejder senest dagen efter episoden skal afgive skrift-lig indberetning til institutionens leder.
Jeg kan til orientering for Himmelev oplyse at jeg i forbindelse med min inspektion afden sikrede institution Stevnsfortet i opfølgningsrapport nr. 3 af 25. juli 2005 beskæfti-gede mig med spørgsmålet om forståelsen af begrebet ”stedfortræder”. Jeg anførte atdet syntes at være Socialministeriets opfattelse at det var tilstrækkeligt at den medar-bejder der havde foretaget magtanvendelsen, førte sine oplysninger ind inden for 24timer. Jeg gik ud fra at institutionens leder – eller den som lederen måtte have delege-ret sin kompetence til – fortsat havde pligt til at gennemse skemaerne og påføre sinekommentarer, og at det (også) skulle ske inden for 24 timer. Socialministeriet udtalte iforbindelse med min inspektion af den sikrede institution Grenen at ministeriet havdeværet opmærksom på spørgsmålet om delegation i forbindelse med revisionen af be-kendtgørelsen om magtanvendelse.
Alle 7 indberetninger er udfyldt af den eller de medarbejder(e) der foretog magtanven-delsen, men det fremgår ikke hvornår det er sket. Der er (i begge skemaer) rubrikkertil slut til oplysning om den eller de medarbejder(e) der foretog magtanvendelsen, mender er ikke rubrikker til at angive datoen for deres registreringer, og datoen er heller
52/65
ikke anført i de konkrete skemaer. De pågældende skal heller ikke (ligesom forstande-ren eller dennes stedfortræder) underskrive skemaet.
2 af indberetningerne er underskrevet af forstanderen, men ingen af dem indeholderoplysning om hvilken dato forstanderen har skrevet under. De øvrige 5 indberetningerer underskrevet af viceforstanderen og er alle daterede. Det fremgår udtrykkeligt atforstanderen var fraværende (på grund af ferie).
Begge de indberetninger som forstanderen har underskrevet, er modtaget af regionenden 22. februar 2010 hvilket i det ene tilfælde var ca. 3 måneder efter magtanvendel-sen og i det andet tilfælde den følgende måned for magtanvendelsen. I førstnævntetilfælde har regionen indskærpet at registrering skal ske inden 24 timer.
Da det ikke fremgår hvornår indberetningerne er underskrevet af forstanderen, har jegikke haft mulighed for at kontrollere om det er sket inden for fristen herfor, men jeg harnoteret mig at regionen i det ene tilfælde har indskærpet at registrering skal ske inden24 timer. Jeg må umiddelbart lægge til grund at forstanderen også i det andet tilfældeførst foretog sine registreringer kort tiden inden fremsendelsen til regionen.
Jeg mener at det bør være muligt at kontrollere om fristerne i bekendtgørelsen over-holdes, og jeg går derfor ud fra at forstanderen fremover vil være opmærksom på atanføre hvornår indberetningerne er gennemgået og underskrevet.
Ingen af de skemaer som viceforstanderen har gennemgået, er blevet underskrevetinden for fristen (fristerne) i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Også i et af disse til-fælde har regionen i sin tilbagemelding indskærpet at registrering skal ske inden 24timer; det drejer sig om en episode den 26. november 2009 som viceforstanderen på-tegnede den 1. marts 2010 (og regionen modtog dagen efter).
Det er beklageligt at fristen for registrering ikke er overholdt i nogen af tilfældene. Daregionen har indskærpet overholdelse af fristerne, går jeg ud fra Himmelev nu er op-mærksom på at overholde disse frister.
Det fremgår ikke hvordan Himmelevs nærmere procedure er for hvornår indberetnin-gerne om magtanvendelse gives videre til lederen eller lederens stedfortræder.
53/65
Jeg beder Himmelev om at oplyse hvordan proceduren er i forbindelse med under-skrivelse (og godkendelse) af indberetninger om magtanvendelse.
Det skema som Himmelev har anvendt, indeholder som nævnt rubrikker til afkrydsningaf om der er sket orientering af opholdskommunen (jf. § 41, stk. 4, og § 43, stk. 7, iden nugældende bekendtgørelse), men ikke en rubrik til notat om hvornår det er sket.
De nævnte rubrikker er kun udfyldt i 3 af indberetningerne – de 3 seneste der alle ved-rører det samme barn. I det ene skema er krydset sat i den forkerte rubrik (episodenden 22. august 2010). Det fremgår ikke hvornår opholdskommunen er orienteret.
Det fremgår heller ikke om og i givet fald hvornår opholdskommunen er underrettet ide øvrige tilfælde. Da der ikke er krydset af i rubrikkerne, må jeg umiddelbart lægge tilgrund at opholdskommunen ikke er orienteret om indberetningen – før efter regionensafgørelse hvori regionen i 3 tilfælde bad Himmelev om at orientere opholdskommunenom regionens afgørelse.
Jeg beder om at få oplyst om det forholder sig sådan, og i givet fald hvorfor opholds-kommunen ikke er orienteret om magtanvendelsen ”straks”, jf. § 26, stk. 4, i den da-gældende bekendtgørelse.
Da det ikke er oplyst hvornår indberetningerne om episoderne i august 2010 er sendttil opholdskommunen, har jeg ikke haft mulighed for at kontrollere om opholdskommu-nen i disse tilfælde har været orienteret i overensstemmelse med reglerne.
Som også nævnt ovenfor indeholder skemaet heller ikke en rubrik til notat om hvorvidtskemaerne faktisk er sendt til tilsynsmyndigheden (regionen) inden for fristerne i be-kendtgørelsen (§ 41, stk. 5, for så vidt angår tilladt magtanvendelse og § 43, stk. 2, forså vidt angår ikke tilladt magtanvendelse). Men regionen har i sine tilbagemeldingeroplyst hvornår indberetningerne er modtaget, og i 2 af tilbagemeldingerne (vedrørendeepisoder den 18. og 26. november 2009 som regionen først modtog henholdsvis den22. februar og 2. marts 2010) har regionen indskærpet at indberetningsskemaet skalindsendes inden månedens udgang. I det ene tilfælde forelå der 2 indberetninger omsamme episode fra forskellige medarbejdere, og i den ene af disse 2 indberetningerkom forstanderen med en forklaring på årsagen til den sene indberetning (som regio-nen ikke mente kunne begrunde en så væsentlig overskridelse af fristerne som dervar tale om i det konkrete tilfælde).
54/65
I det ene af de 2 andre tilfælde hvor der foreligger en tilbagemelding fra regionen,modtog regionen indberetningen om anvendelse af magt den 10. marts 2009. Anven-delsen af magt skete den 21. januar 2009. I det andet tilfælde der vedrører en magt-anvendelse den 26. januar 2010, modtog regionen indberetningen den 22. februar2010. Heller ikke i disse tilfælde er der således sket indberetning inden for fristen imagtanvendelsesbekendtgørelsen.
Det ene af de tilfælde hvor jeg ikke har modtaget en tilbagemelding fra regionen, erden ene sag der er indberettet som (både tilladt og) ikke tilladt magtanvendelse. Detdrejer sig om en magtanvendelse den 30. august 2010. Viceforstanderen har (i for-standerens ferie) påført sine bemærkninger i skemaet den 7. september 2010 og heriforklaret hvorfor indberetningen ikke er sendt inden 3 dage. Det skyldtes at vicefor-standeren først efter et par dage blev klar over at der var tale om en ikke tilladt magt-anvendelse (fordi barnet var blevet løftet og ikke ført).
De 2 sidste magtanvendelser er indberetninger om anvendelse af magt efter bekendt-gørelsens § 2, stk. 1, nr. 2 og § 2, stk. 3, om nødværge (der skal indberettes ved må-nedens udgang). Den ene vedrører en magtanvendelse den 25. august 2010 som vi-ceforstanderen gennemgik den 2. september 2010, og jeg går derfor ud fra at indbe-retningen tidligst er sendt denne dag.
Da det ikke fremgår af indberetningsskemaet vedrørende den sidste anvendelse afmagt (om og) hvornår skemaet er sendt til regionen, har jeg ikke haft mulighed for atkontrollere om der er sket indberetning inden månedens udgang. Da regionen har ind-skærpet overholdelse af fristerne, går jeg ud fra Himmelev nu er opmærksom på atoverholde disse frister.
Region Sjællands tilsyn med Himmelevs anvendelse af
magtanvendelsesbekendtgørelsen
Region Sjælland fører efter servicelovens § 5, stk. 7, og magtanvendelsesbekendtgø-relsen, nu bekendtgørelsens § 44, tilsyn med de tilbud som regionen driver, herundertilbuddets anvendelse af magtanvendelsesbekendtgørelsens regler.
Det gælder som nævnt ovenfor også for anvendelse af magt i skolen, jf. undervis-ningsoverenskomsten mellem regionen og Lejre Kommune.
I serviceloven og den nye magtanvendelsesbekendtgørelse er der som tidligere nævntindsat regler om undersøgelse af opholdsrum og personer også på ikke sikrede insti-
55/65
tutioner. Regionens repræsentant oplyste under inspektionen at der som følge af atreglerne var helt nye i forhold til ikke sikrede institutioner, endnu ikke var fastsat ret-ningslinjer herom. Jeg går således ud fra at det var/er hensigten at fastsætte sådanneretningslinjer.
Jeg beder regionen om at oplyse om det er korrekt forstået. I bekræftende fald bederjeg om kopi af retningslinjerne når de er udarbejdet.
Af det tidligere nævnte notat af 3. marts 2011 fremgår det at socialafdelingens fagligeog juridiske konsulenter behandler indberetningerne der vurderes i forhold til bestem-melserne i lovgivningen og i forhold til borgerens individuelle plan. Konsulenterne træf-fer afgørelse om hvorvidt der har været tale om tilladt eller ikke tilladt magtanvendelse.Afgørelsen meddeles borgeren eller (på børne- og ungeområdet) forældremyndig-hedsindehaveren.
På regionens hjemmeside findes bl.a. en beskrivelse fra februar 2007 af forretnings-gange ved anvendelse af magt på børne- og ungeområdet (jf. også omtalen herafovenfor). Det fremgår heraf at socialafdelingen inden for højst 4 uger (for så vidt angårtilladt magtanvendelse) giver det pågældende tilbud en meddelelse om socialafdelin-gens vurdering og orienterer opholdskommunen.
For så vidt angår ikke tilladt magtanvendelse fremgår det af magtanvendelsesbe-kendtgørelsens § 43, stk. 10, at regionen skal træffe afgørelse om de driftsmæssigekonsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at sagen er modtaget.
I 3 af de 4 tilbagemeldinger fra regionen har regionen bedt Himmelev om at orientereforældremyndighedens indehaver og opholdskommunen om regionens afgørelse.
Jeg henleder opmærksomheden på at regionen ifølge bekendtgørelsens § 41, stk. 5,(selv) skal orientere opholdskommunen om sin afgørelse.
Regionen følger udviklingen på området for anvendelse af magt. Spørgsmålet om an-vendelse af magt indgår ved regionens tilsyn af de enkelte tilbud hvor børn og pårø-rende også spørges om deres oplevelser heraf, og en gang om året gives der en ori-entering til forretningsudvalget om status for det pågældende år. Seneste orienteringer som nævnt sket den 30. maj 2011.
56/65
Regionens rapport om tilsyn med Himmelev i januar 2009 indeholder et afsnit om an-vendelse af magt. Heri er anført følgende:
”En stor del af medarbejderne har flyttet fokus i forbindelse med konflikter, såle-des at man er blevet mere bevidste om, ikke at gå med på barnets ’frustration’.Personalets tilgang er i dag mere rolig og tilbagelænet. Eksempelvis hvis et barnikke vil i skole, bliver personalet ikke insisterende, men giver barnet mere rum ogmere tid, og vender senere tilbage. Ligeledes er der generelt en ændring i kom-munikationsformen.
Ledelsen mener, at benyttelse af Marte Meo kombineret med personalets tilgangog ændrede rammer i forhold til konkrete børn, har medvirket til en ændring afkonflikter og til at man har nedbragt behovet for at benytte magtanvendelse.
…
Tilsynet konstaterer ud fra det oplyste, at Himmelev behandlingshjem har arbej-det konstruktivt og målrettet omkring såvel den teoretiske som den praktiske til-gang til konfliktforståelse og konflikthåndtering.
Tilsynet vurderer, denne øgede fokus har haft en positiv effekt på forståelse afkonflikternes opståen, samt for konflikthåndteringen.”
Der er ikke et tilsvarende selvstændigt afsnit om anvendelse af magt i rapporten omregionens tilsyn i 2011, men det fremgår af afsnittet om andre forhold at tilsynet ogsådenne gang spurgte ind til magtanvendelse. Ledelsen oplyste at der i organisationentales meget om magtanvendelse og tilgang hertil, og at medarbejderne er blevet bedretil at skrive magtanvendelsesskemaer og langt bedre til at reflektere over episoderne.
Jeg har noteret mig at der er arbejdet målrettet med konflikthåndtering, og det somHimmelev oplyste over for regionen i forbindelse med tilsynet i januar 2011.
Af regionens notat af 3. marts 2011 om status for magtanvendelser 2010 fremgår detat der på de ikke sikrede døgninstitutioner for børn og unge har været 38 indberetnin-ger om anvendelse af magt i 2010, og at 15 af disse indberetninger vedrører anven-delse af magt over for børn og unge på Himmelev. I notatet er herom anført følgende:
”…
57/65
12 indberetninger er behandlet som tilladt magtanvendelse i henhold til magtan-vendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2.
2 indberetninger er behandlet som ikke tilladt magtanvendelse. I begge tilfældehar personalet kortvarigt båret et barn i stedet for ”at føre” som bekendtgørelsengiver tilladelse til. I begge tilfælde forelå der konkrete begrundelser for handlin-gen.
Desuden har socialafdelingen modtaget 1 indberetning, hvor socialafdelingenvurderede, at der ikke havde været tale om magtanvendelse. Barnet modsatte sigikke den pågældende handling.
Socialafdelingen modtog i 2009, tre indberetninger om magtanvendelse. Ændrin-gen i antallet af indberetninger fra 2009 til 2010 kan forekomme stor. Antallet lig-ger dog på niveau med 2008.
Himmelev der er et tilbud til børn og unge med autisme og er i sommeren 2010flyttet til nye lokaler. Der kan have været nogen usikkerhed hos enkelte børn ogunge i forbindelse med flytningen.
Institutionen har i 2010 generelt haft fokus på at undgå magtanvendelser og harbl.a. gennemført flytningen på en særdeles positiv måde med fokus på det enkel-te barns behov og tryghed.”
Af notatet af 3. marts 2011 fremgår det også at Region Sjælland har udarbejdet un-dervisningsmateriale der anvendes af de faglige konsulenter ved temadage for ledelseog medarbejdere i de regionale tilbud.
Notatet indeholder også en gennemgang af de nye regler om anvendelse af magt påområdet for børn og unge, herunder om muligheden for at undersøge børn og ungesopholdsrum og person. Det fremgår at regionen ikke har modtaget indberetninger omat der er foretaget sådanne undersøgelser i 2010.
Jeg har noteret mig at der er sket en stor stigning i antallet af episoder med anvendel-se af magt på Himmelev i 2010 i forhold til 2009. Da jeg (kun) har modtaget 4 af de ialt 15 indberetninger for 2010, og min anmodning omfattede rapporter om anvendelseaf magt frem til inspektionstidspunktet den 28. september 2010, må jeg endvidere for-stå at de øvrige episoder alle har fundet sted i løbet af de sidste ca. 3 måneder af2010.
58/65
På baggrund af det der er anført af regionen i det citerede om en mulig sammenhængmellem stigningen i antallet af magtanvendelse og flytningen, og da antallet af magt-anvendelse i 2010 ligger på niveau med antallet i 2008, giver stigningen mig ikke an-ledning til at foretage mig noget.
Der er oplysninger om personalet, herunder personalets sammensætning, under op-lysningerne om Himmelev på hjemmesiden, på tilbudsportalen og i regionens tilsyns-rapporter. Ifølge hjemmesiden omfatter personalegruppen 51 fuldtidsstillinger, fordeltpå 54 personer. Den 5. januar 2011 var der ifølge oplysninger på tilbudsportalen 53ansatte på Himmelev. Herudover er der tilknyttet 17 timelønnede vikarer. Ifølge til-budsportalen er der tilknyttet læge/psykiater i 3 timer ugentligt.
Personalet omfatter pædagoger (der udgør langt den største gruppe), lærere, en soci-alrådgiver, 2 psykologer, social- og sundhedsassistenter, en kok (der var ansat pr. 1.februar 2010), medhjælpere, en fysioterapeut, en aktivitetsmedarbejder, en sekretærog servicepersonale. Ledelsen omfatter en forstander, en viceforstander, en skolele-der og 2 personaleledere.
I rapporten om regionens tilsyn i januar 2011 er det nævnt at ledelsen på Himmelevgerne ser at der på konsulentbasis ansættes en sangpædagog og en talepædagog.Som begrundelse er anført at det vil give flere af børnene øget kontakt med sig selv iform af øget bevidsthed. (Det er også nævnt at det ville være ønskeligt hvis der i nær-området var en rideterapeut da det ville spare megen transport).
Jeg beder om at få oplyst om regionen har overvejet eller vil overveje ønskerne om atder på konsulentbasis ansættes en sangpædagog og en talepædagog.
Ifølge tilbudsportalen var den gennemsnitlige ansættelse 8 år den 5. januar 2011.
Himmelev har et fast vikarkorps som der kan ringes til, herunder vikarer specielt tilnattevagt. Af regionens tilsynsrapport fra tilsynet i 2011 fremgår det at flere af vikarer-ne har været på Himmelev i mange år, og at der (på grund af benyttelsen af ”Time Ca-re”, jf. herom nedenfor) ikke benyttes mange vikarer.
Under inspektionen blev det oplyst at det normalt er nemt at få en vikar, men at detdog nogle gange kan tage et stykke tid at skaffe vikarer.
59/65
Det blev desuden oplyst at meget sen sygemelding kan føre til at der indkaldes fastpersonale – hvis det ikke lykkes at indkalde en vikar.
Jeg anmoder om nærmere oplysning om hvorvidt vikarerne er uddannede, hvem derbestemmer hvilke personer der indgår i korpset, og hvem der har ansvaret for at ind-kalde vikarer.
Antallet af medarbejdere i boligerne varierer i løbet af døgnet. Der er flest på arbejde ieftermiddags- og aftentimerne. Der er (som tidligere nævnt) en vågen nattevagt og ensovende nattevagt. Den sovende kan tilkaldes som hjælp til at støtte børnene hvis devågner om natten.
Personalet arbejder i team.
Himmelev har indført ”Time Care” der er et it-baseret vagtplansystem der betyder atpersonalet selv kan tilrettelægge arbejdstiden. Ifølge tilsynsrapporten fra tilsynet i2009 fungerer det godt, men havde dog givet mere administrativt arbejde og gjort detsvært for medarbejderne at læse deres lønsedler.
Sygefraværet lå ifølge tilsynsrapporten fra tilsynet i 2009 ”fortsat” over gennemsnittet.Det kunne ifølge ledelsen skyldes at der på det pågældende tidspunkt var ledige stil-linger der bevirkede at nogle medarbejdere måtte yde mere og derfor blev syge. Detfremgår samtidig af tilsynsrapporten at sygefraværet dog var reduceret sammenlignetmed et par år tilbage. Ledelsen mente til dels at det kunne skyldes arbejdsplanlæg-ningen gennem ”Time Care”.
Under inspektionen blev det oplyst at der laves en opgørelse en gang om måneden,og at sidste opgørelse viste et sygefravær på 3,3 pct.
I konklusionen vedrørende personaleforhold anførte tilsynet følgende i rapporten fratilsynet i januar 2009:
”Tilsynet konstaterer, at såvel medarbejdere som pårørende oplever, at persona-let ofte har meget travlt.
Tilsynet vurderer, at den i tilsynsrapport 2007 omtalte strukturændring er imple-menteret, og at både ledelse og medarbejdere oplever, at den tidligere omtalteafstand imellem ledelse og medarbejder er reduceret.
60/65
Tilsynet foreslår at Himmelev behandlingshjem, på et relevant tidspunkt foretageren evaluering af strukturændringen.
Tilsynet konstaterer at medarbejderne oplever at ledelsen lytter til dem og søgerat handle på eventuelle formulerede ønsker.”
Af rapporten fra tilsynet i 2011 fremgår det at alle pædagoger var på et 2-dages kur-sus i maj 2010 om de omstruktureringer og overleveringer der havde været og villekomme i forbindelse med flytningen af hele Himmelev.
Selv om tilsynet i konklusionen om personaleforhold i rapporten fra tilsynet i 2011 ikkehavde bemærkninger til personaleforholdene, beder jeg om at få oplyst hvad tilsynetsanbefaling om at evaluere strukturændringen har givet anledning til.
Under mine møder med ledelsen og personalet på Himmelev fik jeg indtryk af at Him-melev er opmærksom på at skabe gode personalemæssige forhold, og at der generelter tale om en god og velfungerende arbejdsplads.
Efter ikrafttræden af kommunalreformen den 1. januar 2007 er det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar nu placeret i kommunerne.
I kapitel 2 i serviceloven er kommunernes og regionernes opgaver efter loven regule-ret. Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter ser-viceloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brugaf egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud,jf. lovens § 4, stk. 2. Det fremgår af lovens § 67, stk. 4, at døgninstitutioner kan opret-tes og drives af en kommune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende institu-tioner som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Det fremgår af den sociale retssikkerhedslovs §§ 15 og 16. Formålet med tilsyneter at påse at barnet/den unge får den hjælp som de har ret til efter loven og efter debeslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen til barnet/den unge ertilrettelagt og udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved atgribe korrigerende ind.
61/65
Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af servicelovens § 148 fremgår det atden visiterende kommune i alle tilfælde har den personrelaterede tilsynsforpligtelsemed den enkelte borger. Det gælder således uanset om kommunen benytter egne el-ler andre tilbud.
Af servicelovens § 5, stk. 7, fremgår det endvidere at regionsrådet fører det generelledriftsorienterede (institutionelle) tilsyn med de tilbud som regionen driver. Tilsynet om-fatter personale, bygninger og økonomi.
Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område der trådte i kraft den 1. januar 2007, indeholdernærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (punkt 360-372). Det fremgår af punkt 361 at vejledningens opregning af forskellige facetter vedtilsynsvirksomheden ikke er udtømmende.
Ifølge punkt 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven hartre aspekter: kontrolaspektet, kvalitetssikringsaspektet og udviklingsaspektet. Af punkt363 i vejledningen fremgår det endvidere at tilsynet skal være aktivt og opsøgende.
Servicestyrelsen har udarbejdet vejlednings- og inspirationsmateriale om det drifts-mæssige tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge der findes på styrelsenshjemmeside under www.servicestyrelsen.dk/tilsyn. Det fremgår også heraf at styrelsenhar sat et undervisningsforløb i gang. Baggrunden herfor er at undersøgelser har vistat der er stor forskel på kommunernes og regionernes tilsynspraksis.
Danske Regioner har desuden i juli 2007 udarbejdet fælles tilsynsprincipper for de re-gionale tilbud henblik på at sikre at der på landsplan gennemføres tilsyn af relativtensartet standard. Inden for rammerne af de fælles principper skal de enkelte regions-råd tage stilling til hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udføres. De fælles til-synsprincipper ligger både på Danske Regioners og (bl.a.) Region Sjællands hjemme-side.
Region Sjælland har (senest) i januar 2010 udarbejdet en tilsynsguide for regionenstilsyn med de tilbud som regionen driver, jf. pkt. 7.2.
62/65
Region Sjællands tilsynsguide fra januar 2010 er udarbejdet på baggrund af et nyt po-litisk oplæg (fra 2009) om Region Sjællands tilsyn med sociale tilbud. Guiden anven-des både på voksenområdet og børneområdet. Tilsynsguiden skal sikre at de enkeltetilbud får en ensartet behandling.
Den nugældende tilsynsguide erstatter en tidligere tilsynsguide der blev anvendt veddet tilsyn der fandt sted med Himmelev i januar 2009. Denne guide er omtalt i rappor-ten og opfølgningsrapporterne om min inspektion i 2008 af Bo- og Naboskab Sydlol-land.
Ændringen af tilsynsguiden har ifølge et notat af 29. januar 2010 om opsamling på til-syn i 2009 der er bilag til et referat af et møde den 8. februar 2010 i Udvalget for psy-kiatri- og socialområdet i Region Sjælland, haft til hensigt at smidiggøre de anmeldtetilsyn. F.eks. skal de emner der bliver behandlet ved uanmeldte tilsyn, ikke behandlesved de anmeldte tilsyn. Der skal desuden ikke længere udføres anmeldt tilsyn en gangom året, men kun hvert andet år. Der skal fortsat også være et uanmeldt screenings-tilsyn hvert år og et uanmeldt tilsyn hvert år (2 uanmeldte tilsyn på større tilbud).
Tilsyn udføres af socialafdelingen.
Efter hvert anmeldt tilsyn udarbejdes der et udkast til rapport der sendes til høring hosforstanderen hvis bemærkninger indarbejdes i den endelige rapport. Denne rapportlægges på regionens hjemmeside. Den seneste rapport på hjemmesiden om Himme-lev er rapporten fra det anmeldte tilsyn i januar 2011.
Hvis rapporten indeholder anbefalinger og/eller påbud, skal tilbuddet udfærdige enhandleplan som socialafdelingens fagkonsulenter anvender som redskab for opfølg-ning.
Ved uanmeldte tilsyn afrapporteres der i skemaform der sendes i høring hos forstan-deren.
Jeg mener at rapporterne fra de generelle tilsyn i januar 2009 og januar 2011 lever optil den standard for tilsyn som regionen har udarbejdet.
Jeg beder regionen om at oplyse om de seneste uanmeldte tilsyn har givet anledningtil bemærkninger. Det kan eventuelt ske ved blot at vedlægge de udfyldte skemaer fradisse tilsyn.
63/65
Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 1-2, at anbringelseskommunen løbende skalfølge med i hvordan det går det barn som kommunen har anbragt. § 148 er formuleretsådan:
Ӥ148.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterdenne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune iforhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet om-fatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a.Stk.2.Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterdenne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfyl-der sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om derer behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modta-gerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.”
På inspektionstidspunktet fremgik det af § 148, stk. 3, at anbringelseskommunenmindst én gang om året skulle tale med barnet eller den unge under et tilsynsbesøgpå anbringelsesstedet. Denne bestemmelse er pr. 1. januar 2011 blevet ophævet ogerstattet af en ny bestemmelse om det personrettede tilsyn i § 70, stk. 2. Bestemmel-sen har følgende ordlyd:
”Stk.2.Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter stk.1 og af behovet for revision af handleplanen ske på baggrund af det løbende til-syn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt med forældre-myndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årligetilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller denunge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fraanbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andreforhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så fald skal disse ind-gå i en revideret handleplan.”
Baggrunden for lovændringen var at den tidligere lovgivning kun stillede få krav til detpersonrettede tilsyn, og mange anbringelsessteder oplevede at kommunerne ikke itilstrækkeligt omfang fulgte op på de anbragte børns udvikling, og at opfølgningen ikkeskete på et systematisk grundlag. De mere detaljerede krav til det personrettede tilsyner indsat i et nyt stykke i § 70, stk. 2, for at understrege den tætte sammenhæng mel-lem det personrettede tilsyn og opfølgningen på handleplanen. I handleplanen er be-
64/65
skrevet den indsats der er truffet afgørelse om, og som det personrettede tilsyn skalfølge op på. Samtidig er det løbende personrettede tilsyn og de samtaler der føresmed barnet eller den unge, grundlaget for vurderingen af om der er behov for at revi-dere handleplanen og eventuelt indsatsen. Som det fremgår af § 70, stk. 2, skal an-bringelseskommunen nu mindst 2 gange om året afholde samtaler med barnet ellerden unge. Samtalen skal så vidt muligt afholdes uden tilstedeværelse af ansatte påanbringelsesstedet, og kommunen skal i forbindelse med revisionen af handleplanenoverveje hvilke (nye) punkter der er relevante for det pågældende barn eller den unge.
Under inspektionen blev det oplyst at én af de kommuner der fører det personrettedetilsyn (Roskilde Kommune) gerne vil lave 6 tilsyn pr. barn om året hvilket giver i alt 24tilsyn da 4 børn kommer derfra. Det synes Himmelev er meget, og Himmelev er blevetenig med kommunen om at skifte det ene tilsyn ud med kommunens deltagelse ihandleplansmøde og at fjerne et andet. Der er afsat 2 timer pr. tilsyn hvor der deltageren fra kommunen og en fra Himmelev.
Andre kommuner udfører f.eks. 1 tilsyn om året og andre igen helst ingen, men kom-mer i forbindelse med handleplansmøder 1 gang om året. Deltagelse i handleplans-møder er ikke et tilsyn.
Jeg beder Himmelev om at oplyse hvilke erfaringer Himmelev indtil nu har med deændringer der er foretaget pr. 1. januar 2011.
Som anført deltager kommunens sagsbehandler også i det handleplansmøde der hol-des en gang om året hvor forældrene også deltager. I forbindelse med min inspektionaf andre døgninstitutioner for børn og unge er det blevet oplyst at der kan være pro-blemer med at få holdt de planlagte opfølgningsmøder/statusmøder, bl.a. fordi de bli-ver aflyst på grund af manglende personaleressourcer i kommunerne.
Så vidt jeg forstod, oplever Himmelev ikke væsentlige problemer i den henseende.Som tidligere nævnt fremgår det af den ene af de behandlingsplaner som jeg harmodtaget, at kommunen (kommunerne) meldte afbud til handleplansmødet – der dogblev gennemført alligevel.
Jeg beder Himmelev om at oplyse om de kommuner der helst ikke afholder samtalermed børnene, men kommer i forbindelse med handleplansmøder en gang om året,heller ikke har en samtale med barnet i forbindelse med dette møde.
65/65
Da de enkelte kommuner ikke er omfattet af inspektionen, foretager jeg mig ikke merevedrørende spørgsmålet om omfanget af de enkelte kommuners personelle tilsyn medbørnene på Himmelev.
Opfølgning
Jeg har i de enkelte afsnit ovenfor bedt Himmelev og Region Sjælland om oplysningermv. vedrørende forskellige forhold. Jeg beder om at Himmelev sender institutionensoplysninger mv. gennem regionen så regionen får lejlighed til at kommentere det somHimmelev anfører.Underretning
Denne rapport sendes til Himmelev, Region Sjælland, Folketingets Retsudvalg, Institutfor Menneskerettigheder, Det Centrale Handicapråd og til børnene på Himmelev ogderes forældre.Lennart FrandsenInspektionschef
