GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov

KOM (2011) 0284 endelig

Resumé

Forslaget til forordning om en fælles europæisk købelov er ikke omfattetaf retsforbeholdet. Ifølge forslaget til forordning vil den fælles europæiskekøbelov på frivilligt grundlag kunne anvendes af kontraktparter som et al-ternativ til de enkelte medlemslandes køberetlige regler. Forslaget inde-holder bl.a. regler om fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parter-nes pligter og rettigheder ved aftaler om køb af varer mv. Det er regerin-gens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige el-ler statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige til-kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. ForDanmark er det helt centralt, at en række tvivlsspørgsmål om forslagetsindhold og rækkevidde bliver afklaret, og en nærmere stillingtagen til for-slaget må afvente denne afklaring.

1. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den europæi-ske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles referenceram-me, der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, somlovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse el-ler ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede herefter et internatio-nalt akademisk netværk, der skulle lave en forberedende juridisk analysemed henblik på vedtagelse af en sådan fælles referenceramme. Netværketsarbejde blev i 2009 afsluttet med offentliggørelsen af et udkast til en fælles

referenceramme (Principles, Definitions and Model Rules of EuropeanPrivate Law – Draft Common Frame of Reference (DCFR)).I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemslandene vedtog i december 2009,opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslag tilen fælles referenceramme og til at undersøge behovet for eventuelle yder-ligere tiltag på dette område nærmere.Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, ogsom samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høringden 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionenser som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt in-strument med henblik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1)offentliggørelse af ekspertgruppens resultater, 2) en officiel ”værktøjskas-se” for lovgivende myndigheder, 3) en kommissionshenstilling om euro-pæisk aftaleret, 4) en forordning om indførelse af en frivillig europæisk af-taleret, 5) et direktiv om europæisk aftaleret, 6) en forordning om indførel-se af europæisk aftaleret og 7) en forordning om indførelse af europæiskcivillov.Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigtEU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftalerog aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-taleindgåelse, fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes for-pligtelser og misligholdelsesbeføjelser, erstatning og rentebetaling samtregler om forældelse.Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk købelov. Forslagetbygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-les europæisk købelov, som på frivilligt grundlag kan anvendes af kon-traktparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og købe-retlige regler.

2.1. Indledning

Forslaget er fremsat med henvisning til EUF-traktatens artikel 114, hvoref-ter der kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmel-se af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrørerdet indre markeds oprettelse og funktion.Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæiskkøbelov) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-geren inden indgåelse af en aftale om at anvende den fælles europæiskekøbelov).I det følgende beskrives hovedelementerne i forslaget.

2.2. Forordningen

Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-råde.Ifølge forslaget er det overordnede formål med forordningen således atforbedre betingelserne for det indre markeds etablering og funktion ved atfastsætte fælles aftaleretlige regler.Den fælles europæiske købelov kan ifølge forslaget anvendes på grænse-overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser, når aftaleparter-ne er enige herom. Aftaler med et blandet formål (dvs. aftaler, der inde-holder andre elementer end køb af varer, levering af digitalt indhold og le-vering af tilknyttede tjenesteydelser) og forbrugerkreditaftaler er derimodundtaget fra forordningens anvendelsesområde.Ved en grænseoverskridende aftale mellem erhvervsdrivende forstås en af-tale, hvor parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvorafmindst et af landene er en medlemsstat. En aftale mellem en erhvervsdri-vende og en forbruger anses for at være grænseoverskridende, hvis forbru-gerens adresse, leveringsadressen eller faktureringsadressen er beliggendei et andet land end den adresse, hvor den erhvervsdrivende har sædvanligtopholdssted, og mindst et af disse lande er et medlemsland. Selskaber, for-eninger og andre juridiske personer har efter forslaget sædvanligt opholds-sted der, hvor de har deres hovedkontor. En erhvervsdrivende, der er enfysisk person, har sædvanligt opholdssted, der hvor den pågældende harsin hovedvirksomhed.3

Ifølge forslaget kan den fælles europæiske købelov anvendes, hvis sælge-ren er erhvervsdrivende. Hvis alle parter i aftalen er erhvervsdrivende, kanden fælles europæiske købelov dog kun anvendes, hvis mindst én af par-terne er en lille eller mellemstor virksomhed. Ved en lille eller mellemstorvirksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger færre end 250 perso-ner, og som har en årsomsætning på højst 50 millioner euro eller en samletårlig balance på højest 43 millioner euro.Anvendelsen af den fælles europæiske købelov er frivillig og forudsætter,at kontraktparterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale omanvendelse af den fælles europæiske købelov kun gyldig, hvis forbruge-rens samtykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra selveaftalen om kontraktindgåelse. Endvidere er det en betingelse for aftalensgyldighed, at den erhvervsdrivende giver forbrugeren en standardmedde-lelse, der beskriver forbrugeres rettigheder i henhold til den fælles europæ-iske købelov. Den erhvervsdrivendes manglende indhentelse af samtykkeeller udlevering af standardmeddelelsen skal kunne sanktioneres.Når parterne har aftalt at anvende den fælles europæiske købelov, vil reg-lerne i forordningen udtømmende gøre op med de spørgsmål, som er regu-leret af forordningen, og det vil således ikke være muligt for parterne atanvende andre nationale regler.Den fælles europæiske købelov dækker de fleste aspekter ved indgåelse afaftaler. For så vidt angår aspekter, der ikke reguleres i den fælles europæi-ske købelov (f.eks. spørgsmål om fuldmagt), vil de nationale civilretligeregler fortsat finde anvendelse i denne henseende.Medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiskekøbelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler mellemerhvervsdrivende og indenlandske forbrugeraftaler. Medlemslandene harendvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske købelov skalkunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende,men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.

2.3. Bilag I – fælles europæiske købelov

2.3.1. Almindelige principper og anvendelse

Forslaget indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunderprincippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med hæderligforretningsskik og redelig handlemåde. Endvidere fastlægges princippetom aftalefrihed, dvs. at parterne frit kan indgå aftaler og bestemme indhol-4

det heraf, medmindre såkaldte ufravigelige bestemmelser er til hinder her-for. Det fastslås også, at der som udgangspunkt ikke gælder formkrav foraftalers indgåelse.Herudover indeholder forslaget regler om anvendelse af forskellige aftale-retlige begreber. Det fastslås således bl.a., hvad der skal forstås ved f.eks.standardvilkår, aftaler med blandende formål og ensidige erklæringer. Derer endvidere fastsat generelle regler om, hvordan en aftale bringes til op-hør, hvordan meddelelser skal gives, og hvordan frister beregnes.

2.3.2. Aftaleindgåelse

2.3.2.1. Oplysningskrav

Forslaget indeholder en række bestemmelser om den erhvervsdrivendesoplysningspligt. Der sondres i den forbindelse mellem forbrugeraftaler ogaftaler mellem erhvervsdrivende.Den erhvervsdrivende skal ifølge forslaget give forbrugeren en række cen-trale oplysninger, inden en aftale indgås, eller inden forbrugeren bliverbundet af et tilbud. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om varens væsent-ligste karakteristika, den erhvervsdrivendes kontaktoplysninger, aftalevil-kårene, den samlede pris og eventuelle yderligere omkostninger til f.eks.fragt. Oplysningskravene gælder dog ikke, når aftalen omfatter dagligdagstransaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for aftalens indgå-else.Ved fjernsalgsaftaler – dvs. aftaler, som indgås uden parternes samtidigefysiske tilstedeværelse – og aftaler indgået uden for fast forretningsstedgælder visse yderligere oplysningskrav. Den erhvervsdrivende skal såledesforud for indgåelse af sådanne aftaler give forbrugeren yderligere oplys-ninger om bl.a. fortrydelsesret, herunder betingelser, tidsfrister og proce-duren for at gøre denne ret gældende.Visse fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted erdog generelt undtaget fra oplysningspligten. Det drejer sig bl.a. om aftalerom levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningensløbende forbrug, som ofte eller regelmæssigt leveres af den erhvervsdri-vende til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads.Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysningerne på en klar ogforståelig måde. Der stilles endvidere krav om, at oplysningerne i fjern-salgsaftaler gives på en måde, der er passende under hensyn til den an-5

vendte fjernkommunikationsteknik, og at oplysningerne ved aftaler indgåetuden for fast forretningssted udleveres på papir, eller hvis forbrugerensamtykker heri, i form af et andet varigt medium.Herudover stilles der ifølge forslaget visse yderligere formelle krav ved af-taler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalgsaftaler. Ved aftalerindgået uden for fast forretningssted har den erhvervsdrivende således bl.a.pligt at give forbrugeren en kopi af den underskrevne aftale eller bekræf-telsen af aftalen på papir, eller hvis forbrugeren samtykker heri, på et andetvarigt medium. Ved fjernsalgsaftaler stilles der bl.a. krav om, at den er-hvervsdrivende ved telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblik påaftaleindgåelse opgiver sit navn og telefonopkaldets kommercielle sigteved begyndelsen af samtalen. En fjernsalgsaftale, der indgås telefonisk, erkun gyldig, hvis forbrugeren har underskrevet tilbuddet og sendt sit skrift-lige samtykke til aftaleindgåelse.I forbrugeraftaler har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de nødven-dige oplysninger er givet. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravi-ge bestemmelserne om oplysningspligt.Med hensyn til den erhvervsdrivendes pligt til forud for indgåelse af en af-tale med en anden erhvervsdrivende fremgår det af forslaget, at den er-hvervsdrivende, der skal levere en vare eller ydelse, har pligt til på passen-de måde at give de oplysninger om varens, det digitale indholds eller dentilknyttede tjenesteydelses vigtigste egenskaber, som den pågældende hareller burde have, og som det ville være i strid med hæderlig forretnings-skik og redelig handlemåde ikke at give den anden part.Hvis en part har tilsidesat oplysningspligten, er parten ansvarlig for tab,som den anden part måtte lide som følge heraf. Hvis den erhvervsdrivendeikke har opfyldt kravene til oplysning om yderligere omkostninger ellerandre udgifter, eller om omkostningerne ved tilbagelevering af varerne, erforbrugeren ikke forpligtet til at betale disse yderligere omkostninger ellerandre udgifter.

2.3.2.2. Tilbud og accept

Forslaget indeholder en række bestemmelser om indgåelse af en bindendeaftale (tilbud og accept).Ifølge forslaget udgør et forslag om indgåelse af aftale et tilbud, når hen-sigten med forslaget er, at det skal føre til en aftale, hvis det accepteres, ogforslaget har et indhold, der er tilstrækkeligt bestemt til, at der kan forelig-6

ge en aftale. Et tilbud kan fremsættes over for en eller flere personer. Etforslag, der fremsættes over for en ubestemt kreds, kan dog ikke anses somet tilbud, medmindre andet fremgår af omstændighederne.Et tilbud får efter forslaget virkning, når det kommer frem til tilbudsmod-tageren. Tilbuddet kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen når frem tilmodtageren af tilbuddet, inden denne har accepteret tilbuddet, eller – i til-fælde af stiltiende accept – inden aftalen er indgået. Tilbuddet kan dog ik-ke tilbagekaldes, hvis det er gjort uigenkaldeligt, hvis der er angivet en be-stemt frist for accept af tilbuddet, eller hvis det af andre grunde var rime-ligt, at modtageren af tilbuddet med rette antog, at det var uigenkaldeligtog handlede i tillid hertil.Når et afslag på tilbud kommer frem til tilbudsgiveren, bortfalder tilbud-det.Om accept af tilbud fremgår det af forslaget, at enhver form for erklæringeller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, der udtrykker enighed i tilbud-det, anses som en accept. Det anføres udtrykkeligt, at tavshed eller passivi-tet ikke i sig selv kan anses for accept af tilbud.Accepterer tilbudsmodtageren tilbuddet, er aftalen indgået, når acceptenkommer frem til tilbudsgiveren. Accept af tilbud får kun virkning, hvis ac-cepten kommer frem til tilbudsgiveren inden udløbet af den acceptfrist, derer fastsat i tilbuddet. Har tilbudsgiveren ikke fastsat en acceptfrist, får ac-cepten virkning, hvis den kommer frem til tilbudsgiveren inden en rimeligfrist efter fremsættelsen af tilbuddet.Hvis en accept kommer for sent frem, får accepten dog virkning som ac-cept af tilbuddet, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler til-budsmodtageren, at tilbudsgiveren anser det for en gyldig accept. Fremgårdet af et brev eller en anden meddelelse, der indeholder en forsinket acceptaf tilbuddet, at brevet eller meddelelsen er blevet sendt under sådanne om-stændigheder, at brevet eller meddelelsen var kommet frem til tilbudsgive-ren i rette tid, hvis forsendelsen var forløbet på sædvanlig vis, har den for-sinkede accept virkning som en accept. Det gælder dog ikke, hvis tilbuds-giveren uden unødigt ophold meddeler tilbudsmodtageren, at acceptfristener udløbet.Et svar til tilbudsmodtageren, der fastsætter eller forudsætter yderligere el-ler ændrede aftalevilkår, som væsentligt ændrer vilkårene i tilbuddet, ansesfor et afslag i forbindelse med et nyt tilbud.7

2.3.2.3. Fortrydelsesret

Der er i forslaget fastsat regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjern-salgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted mellem er-hvervsdrivende og forbrugere.Forbrugeren har ifølge forslaget således som udgangspunkt en ret til udenangivelse af nogen grund at fortryde en fjernsalgsaftale eller en aftale ind-gået uden for fast forretningssted. For aftaler indgået uden for fast forret-ningssted er det dog en betingelse, at den samlede pris i henhold til aftalenoverstiger et beløb svarende til 50 euro på tidspunktet for aftalens indgåel-se.Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden forfast forretningssted, er en række aftaletyper ifølge forslaget undtaget frafortrydelsesret. Det drejer sig bl.a. om aftaler om levering af fødevarer,drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, aftalerom levering af varer eller digitalt indhold, som er fremstillet efter forbru-gerens specifikationer, og aftaler om levering af varer, som efter leveringpå grund af deres art uundgåeligt bliver blandet sammen med andre varer.Fortrydelsesfristen er ifølge forslaget 14 dage og løber som udgangspunktfra tidspunktet for varens levering. Har den erhvervsdrivende forud for af-talen ikke givet forbrugeren oplysning om fortrydelsesretten, udløber fri-sten dog først 1 år efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, eller14 dage efter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende giver forbrugerenoplysning om fortrydelsesretten, hvis oplysningerne gives inden 1 år efterudløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist.Hvis forbrugeren ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal ved-kommende give den erhvervsdrivende meddelelse herom inden fristens ud-løb. Forbrugeren kan i den forbindelse benytte sig af den standardformular,der fremgår af appendiks 2 til forslaget, eller en utvetydig erklæring om, atfortrydelsesretten benyttes. Meddelelsen er rettidig, hvis den sendes indenfortrydelsesfristens udløb. Forbrugeren har bevisbyrden for, at den pågæl-dende har benyttet sin fortrydelsesret inden fortrydelsesfristens udløb.Retsvirkningen af, at en aftale fortrydes, er, at den erhvervsdrivendes ogforbrugerens forpligtelser ophører. Er der tale om en situation, hvor for-brugeren har afgivet tilbud, ophører forpligtelsen til at indgå aftalen.For den erhvervsdrivende indebærer forbrugerens benyttelse af fortrydel-sesretten visse forpligtelser. Den erhvervsdrivende er således forpligtet til8

at refundere ethvert beløb, herunder eventuelle leveringsomkostninger,som den erhvervsdrivende har modtaget fra forbrugeren. Beløbet skal til-bagebetales til forbrugeren uden unødigt ophold og senest 14 dage efterden dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen fra forbru-geren om, at fortrydelsesretten gøres gældende.Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdriven-de, medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente varen,berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil det tidspunkt, hvorden erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren, eller – hvisdette tidspunkt ligger tidligere – indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren harfremlagt dokumentation for, at varen er returneret.Benyttelse af fortrydelsesretten indebærer endvidere visse forpligtelser forforbrugeren. Forbrugeren skal således returnere varerne til den erhvervs-drivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdrivende. Medmin-dre den erhvervsdrivende har tilbudt at afhente varen, skal dette ske senest14 dage efter den dato, hvor forbrugeren har givet den erhvervsdrivendemeddelelse om, at aftalen fortrydes. Returneringen af varen anses for retti-dig, hvis varen tilbageleveres inden fristens udløb. Forbrugeren bærer somudgangspunkt de direkte omkostninger ved tilbagelevering af varen.Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravige bestemmelserne om for-trydelsesret.

2.3.2.4. Ugyldighed

Forslaget indeholder en række bestemmelser om aftalers ugyldighed.Ugyldighedsgrundene er ifølge forslaget vildfarelse, svig, trusler og udnyt-telse. En part er således under visse nærmere betingelser ikke bundet af enaftale, hvis en af disse ugyldighedsgrunde foreligger.Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan en part, som øn-sker at gøre ugyldighed gældende, skal forholde sig. Hvis en part ikke øn-sker at være bundet af aftalen som følge af en af de nævnte ugyldigheds-grunde, skal parten således give meddelelse herom til den anden part. Ensådan meddelelse skal gives inden for 6 måneder, hvis parten påberåber sigen vildfarelse, og inden for 1 år, hvis parten påberåber sig svig, trusler ellerudnyttelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den part, der ikke ønskerat være bundet af aftalen, bliver bekendt med de relevante omstændighedereller bliver i stand til at handle frit.9

Hvis en part udtrykkeligt eller stiltiende godkender aftalen efter at væreblevet bekendt med de relevante omstændigheder eller efter at være bleveti stand til at handle frit, kan parten ikke længere erklære ikke at være bun-det af aftalen.Med hensyn til retsvirkningerne af ugyldighed følger det af forslaget, at enaftale, som en part kan afgive meddelelse om ikke at være bundet af, ergyldig, indtil en sådan meddelelse afgives. Når meddelelsen er afgivet, eraftalen ugyldig med tilbagevirkende kraft.En part, der har ret til at afgive meddelelse om ikke at være bundet af enaftale som følge af ugyldighed, eller som inden fristens udløb eller indengodkendelse af aftalen havde ret hertil, har ret til erstatning for tab somfølge af ugyldighedsgrunden. Det er uden betydning for retten til erstat-ning, om parten har givet meddelelse om ikke at være bundet af aftalen.Parterne kan ikke aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af svig,trusler eller udnyttelse skal fraviges eller begrænses. I forholdet mellem enerhvervsdrivende og en forbruger kan parterne endvidere ikke til skade forforbrugeren aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af en vildfarelseskal fraviges eller begrænses.Det bemærkes i den forbindelse, at de spørgsmål, som ikke behandles i denfælles europæiske købelov, reguleres af de allerede gældende nationale be-stemmelser. Det drejer sig bl.a. om aftalers ugyldighed som følge af mang-lende retsevne eller ulovlig eller amoralsk handlemåde.

2.3.3. Aftalens indhold

2.3.3.1. Fortolkning og udfyldning

Forslaget indeholder en række bestemmelser om fastlæggelse af aftalensindhold ved fortolkning og udfyldning af aftalen.I forslaget fastslås en almindelig fortolkningsregel om, at aftaler skal for-tolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt. Det gælder også,selv om en sådan fortolkning afviger fra den sædvanlige forståelse af deudtryk, der er anvendt i aftalen.Der er i forslaget opregnet en række relevante faktorer ved fortolkningenaf en aftale. Der skal ved fortolkningen således tages hensyn til bl.a. om-stændighederne ved aftaleindgåelse, parternes adfærd, sædvaner, tidligerepraksis mellem parterne, aftalens art og formål samt hæderlig forretnings-skik og redelig handlemåde.10

Endvidere indeholder forslaget nogle særlige fortolkningsregler. Det fast-slås således bl.a., at et aftalevilkår, der har været individuelt forhandlet, harforrang frem for et standardvilkår, at et aftalevilkår i en aftale mellem enerhvervsdrivende og en forbruger i tilfælde af tvivl skal fortolkes til fordelfor forbrugeren, og at et aftalevilkår, der ikke har været individuelt for-handlet, skal fortolkes mod den part, der har affattet vilkåret.Herudover er der i forslaget fastsat en række udfyldningsregler – dvs. reg-ler om fastlæggelse af aftalens nærmere indhold og retsvirkninger – når af-talen ikke giver støtte for nogen bestemt løsning.I aftaler mellem erhvervsdrivende er parterne ifølge forslaget bundet afsædvaner, som de er blevet enige om skal finde anvendelse, og enhverpraksis, der er blevet fulgt i forholdet mellem dem. Parterne er endviderebundet af sædvaner, som erhvervsdrivende i samme situation ville anse foralmindeligt gældende.Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i aftalen, sædvane eller praksis eller iden fælles europæiske købelov, kan der navnlig under hensyn til aftalensart og formål, omstændighederne ved aftaleindgåelsen, hæderlig forret-ningsskik og redelig handlemåde indfortolkes yderligere aftalevilkår.Endvidere kan aftalevilkår, der kan udledes af erklæringer fremsat af denerhvervsdrivende forud for aftaleindgåelsen, efter omstændighederne ind-gå som et vilkår i aftalen. Det gælder dog ikke, hvis den anden part ved af-talens indgåelse vidste eller burde vide, at erklæringen var urigtig eller afandre grunde ikke kunne anses som et vilkår, eller hvis erklæringen ikkekunne have virket bestemmende for den anden parts beslutning om at ind-gå aftalen.Hvis en skriftlig aftale indeholder en klausul, der bestemmer, at aftaledo-kumentet indeholder samtlige aftalevilkår (en fuldstændighedsklausul),indgår eventuelle tidligere erklæringer mv., som ikke er indeholdt i doku-mentet, ikke i aftalen. Medmindre andet er bestemt i aftalen, er en fuld-stændighedsklausul dog ikke til hinder for, at parternes tidligere erklærin-ger kan anvendes ved fortolkning af aftalen. I forbrugeraftaler er forbruge-ren ikke bundet af fuldstændighedsklausuler.

2.3.3.2. Urimelige aftalevilkår

Forslaget indeholder regler om urimelige aftalevilkår, der ikke har væretindividuelt forhandlet (standardvilkår). Der sondres i den forbindelse mel-

lem aftalevilkår i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellemerhvervsdrivende.I forbrugeraftaler fastslås en generel pligt til åbenhed om standardvilkår.En erhvervsdrivende har således pligt til at sikre sig, at sådanne vilkår eraffattet og formidlet i et klart og forståeligt sprog.Et standardvilkår i forbrugeraftaler anses ifølge forslaget som urimeligt,hvis det vil være stridende med hæderlig forretningsskik og redelig hand-lemåde og bevirke en væsentlig ubalance i parternes rettigheder og forplig-telser til skade for forbrugeren. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på,om den erhvervsdrivende har opfyldt sin generelle pligt til åbenhed, hvadder skal ydes i henhold til aftalen, omstændighederne ved aftaleindgåelsen,de øvrige aftalevilkår og vilkårene i andre aftaler, som aftalen afhænger af.Herefter opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-vende og en forbruger altid er urimelige. Det drejer sig bl.a. om vilkår, derudelukker eller begrænser den erhvervsdrivendes ansvar for tab eller ska-de, der forvoldes forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det drejer sig end-videre om vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerens ret til at an-lægge sag eller anvende andre retsmidler, herunder ved at kræve at forbru-geren kun skal kunne indbringe tvister i henhold til en voldgiftsordning.Det gælder dog ikke, hvis en sådan ordning er fastslået ved lov, der finderanvendelse mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.Endvidere opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-vende og en forbruger, formodes at være urimelige. Det drejer sig bl.a. omvilkår, der begrænser det bevismateriale, som forbrugeren har adgang til,eller pålægger forbrugeren bevisbyrden, selvom denne i henhold til lovpåhviler den erhvervsdrivende. Det drejer sig endvidere om vilkår, derudelukker eller begrænser forbrugerens beføjelser over for den erhvervs-drivende eller forbrugerens indsigelser mod den erhvervsdrivendes krav.I aftaler mellem erhvervsdrivende anses et kontraktvilkår, der ikke har væ-ret individuelt forhandlet, for urimeligt, hvis det i strid med hæderlig for-retningsskik og redelig handlemåde afviger betydeligt fra god handels-praksis. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvad der skal ydes ihenhold til aftalen, omstændighederne inden aftaleindgåelsen, de øvrigeaftalevilkår og vilkår i andre aftaler, som aftalen afhænger af.Parterne kan ikke aftale, at forslagets bestemmelser om urimelige aftale-vilkår ikke finder anvendelse.12

2.3.4. Parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser i købsaftaler

og aftaler om levering af digitalt indhold

2.3.4.1. Sælgers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter ved køb afvarer og aftaler om levering af digitalt indhold, herunder navnlig sælgerspligt til rettidig levering og levering af en kontraktmæssig ydelse.I forhold til sælgers pligt til rettidig levering er der i forslaget fastsat nær-mere regler om leveringsstedet, leveringsmåden og leveringstiden.Hvis leveringsstedet ikke kan fastslås på anden måde, er leveringsstedetsælgers forretningssted ved aftaleindgåelsen, eller – i tilfælde, hvor købs-aftalen omfatter transport af varen, der skal udføres af en eller flere fragt-førere – det nærmeste opsamlingssted for den første fragtfører. Hvis derimidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for fastforretningssted mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er leverings-stedet forbrugerens bopæl, hvis den erhvervsdrivende har påtaget sig atsørge for transporten.Med hensyn til leveringsmåden følger det af forslaget, at sælger har pligttil at stille varen eller det digitale indhold til rådighed for køberen, eller – itilfælde, hvor købsaftalen omfatter transport af varen – at overgive varentil første fragtfører. Hvis der imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale elleren aftale indgået uden for fast forretningssted mellem en erhvervsdrivendeog en forbruger, skal sælgeren overgive den fysiske besiddelse af ellerkontrollen over varen eller det digitale indhold til forbrugeren. De nævntebestemmelser om leveringsmåden finder kun anvendelse, hvis andet ikkeer aftalt.Med hensyn til leveringstiden følger det af forslaget, at sælger skal leverevaren uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse, hvis leveringstiden ik-ke kan fastsættes på anden måde. I forbrugeraftaler skal den erhvervsdri-vende, medmindre andet er aftalt, levere varen eller det digitale indholdsenest 30 dage efter aftalens indgåelse.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal til, for atsalgsgenstanden er i overensstemmelse med aftalen (kontraktmæssig).For at være kontraktmæssig skal varen eller det digitale indhold såledesvære af den mængde og kvalitet, der er fastsat i aftalen, være emballereteller pakket på den måde, som er fastsat i aftalen, og leveres med eventuelt13

tilbehør, installationsvejledning eller andre instrukser, som skal medfølgeaftalen.Herudover er der fastsat en række yderligere betingelser for varens ellerdet digitale indholds kontraktmæssighed, som parterne kan fravige ved af-tale, medmindre der er tale om en forbrugeraftale. Det drejer sig bl.a. omkrav om, at varen eller det digitale indhold skal være egnet til de særligeformål, som køberen har gjort sælgeren bekendt med, og have den kvalitet,der svarer til en vareprøve eller model, som sælgeren har forelagt køberen.Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoensovergang, jf. herom afsnit 2.3.4.5. nedenfor. I forbrugeraftaler antages enmangel, der bliver synlig inden for 6 måneder efter tidspunktet for risiko-ens overgang til køber, at have foreligget på tidspunktet for risikoens over-gang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale ind-holds art eller manglens art.

2.3.4.2. Købers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers beføjelser i tilfæl-de af sælgers misligholdelse, herunder bestemmelser om sælgers afhjælp-ningsret og købers undersøgelsespligt.I tilfælde af sælgers misligholdelse kan køber ifølge forslaget kræve opfyl-delse af aftalen, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen, kræve afslag iprisen og kræve erstatning. Hvis køber er erhvervsdrivende, kan køberendog alene tilbageholde sin egen ydelse, hvis sælgeren foretager afhjælp-ning. Køberens ret til at påberåbe sig misligholdelsen er desuden betingetaf, at køberen har iagttaget sin pligt til at undersøge varen og givet medde-lelse i overensstemmelse med forslagets bestemmelser herom. Hvis købe-ren derimod er forbruger, er sælgers afhjælpning uden betydning for kø-bers misligholdelsesbeføjelser, og reglerne om undersøgelsespligt og med-delelse finder ikke anvendelse.En sælger, der har tilbudt opfyldelse før det aftalte tidspunkt, og som harfået meddelelse om, at opfyldelsen er mangelfuld, kan tilbyde omlevering,hvis det kan ske inden for leveringsfristen. Herudover kan en sælger, derhar tilbudt opfyldelse, der er mangelfuld, uden unødigt ophold efter at fåetmeddelelse om misligholdelsen tilbyde afhjælpning for egen regning. Kø-beren kan kun afslå tilbud om afhjælpning, hvis afhjælpning ikke kan skestraks eller uden væsentlig ulempe for køberen, hvis køberen har grund tilat antage, at vedkommende ikke kan stole på sælgerens opfyldelse forfremtiden, eller hvis forsinkelsen vil udgøre en væsentlig ulempe.14

Hvis køber kræver opfyldelse af sælgers forpligtelser, omfatter opfyldelsenvederlagsfri afhjælpning. I forbrugeraftaler har forbrugeren ved en sådanafhjælpning valget mellem reparation eller omlevering. Dette gælder dogikke, hvis det valgte vil være enten ulovligt, umuligt eller vil påføre sælge-ren uforholdsmæssigt store udgifter. En køber, der skal opfylde aftalensamtidig med eller efter sælgers opfyldelse, har ret til at tilbageholde sinydelse, indtil sælger har opfyldt eller tilbudt at opfylde aftalen.Med hensyn til købers beføjelse til at hæve købet er det som udgangspunkten betingelse, at misligholdelsen er væsentlig. Hvis misligholdelsen beståri en mangel ved salgsgenstanden, og hvis der er tale om en forbrugeraftale,kan forbrugeren dog hæve købet, medmindre manglen er uvæsentlig.Herudover kan køberen hæve aftalen i tilfælde af forsinket levering, derikke i sig selv er væsentlig, hvis køberen giver sælgeren en yderligere ri-melig frist for opfyldelse, og sælgeren ikke opfylder inden for denne frist.En frist anses for rimelig, hvis sælgeren ikke gør indsigelse uden unødigtophold. Endvidere kan køberen hæve købet, inden der skal ske opfyldelse,hvis sælgeren har erklæret, eller det på anden måde står klart, at der vil skemisligholdelse, og misligholdelsen ville være tilstrækkelig til at bringe af-talen til ophør.Køber mister retten til hæve aftalen, hvis køberen ikke inden rimelig tid,efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med sælgers mis-ligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves. Dette gælder dog ikke,hvis køber er forbruger, eller hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og sælger ik-ke har tilbudt opfyldelse af aftalen.Med hensyn til købers beføjelse til at kræve afslag i prisen fremgår det afforslaget, at afslaget skal beregnes forholdsmæssigt på grundlag af varensværdi uden manglen. Hvis der kræves forholdsmæssigt afslag, kan køberikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget.Om købers ret til erstatning henvises til afsnit 2.3.6 nedenfor.Forslaget indeholder særlige regler om køberens undersøgelsespligt ved af-taler mellem erhvervsdrivende. I aftaler mellem erhvervsdrivende forven-tes køber således at undersøge varen så hurtigt som muligt og ikke senereend 14 dage efter leveringen.Forslaget indeholder endvidere særlige krav om reklamationspligt vedmangler for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende. I sådanne afta-ler kan køber ikke påberåbe sig en mangel, hvis vedkommende ikke inden15

rimelig tid reklamerer over for sælgeren med angivelse af, hvori manglenbestår. Fristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvorkøberen fik eller burde have fået kendskab til manglen. Køberen misterdog under alle omstændighederne retten til at påberåbe sig manglen, hvisvedkommende ikke reklamerer over for sælger inden to år efter varensovergivelse.

2.3.4.3. Købers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers forpligtelser, derskal ses i sammenhæng med forslagets bestemmelser om sælgers forplig-telser.Køberens hovedforpligtelser består ifølge forslaget i at betale købesummenog at tage imod varen eller det digitale indhold.Forslaget indeholder nærmere regler om betaling af købesummen, herun-der bl.a. bestemmelser om betalingsmidler, betalingssted og betalingstids-punkt.Med hensyn til betalingsmidler følger det bl.a. af forslaget, at betalingenskal foretages med de betalingsmidler, der er angivet i aftalen, eller hvisdette ikke er angivet, med de betalingsmidler, der ifølge handelspraksis pådet sted, hvor betalingen skal ske, sædvanligvis anvendes. Betalingsstedeter ifølge forslaget sælgers forretningssted, medmindre andet er aftalt. Medhensyn til betalingstidspunktet følger det af forslaget, at betalingen forfal-der ved levering, og at sælger, hvis vedkommende har en berettiget inte-resse heri, kan afslå et tilbud om betaling inden forfaldstidspunktet.Med hensyn til købers forpligtelse til at tage imod levering, følger det afforslaget, at køberen opfylder denne forpligtelse, hvis den pågældende fo-retager alle de handlinger, som kan forventes, for at sætte sælgeren i standtil at opfylde sin leveringsforpligtelse, og tage imod varen eller de doku-menter, der repræsenter varen eller det digitale indhold, hvis dette kræves ihenhold til aftalen.Hvis sælgeren leverer varen eller det digitale indhold inden det aftaltetidspunkt eller i en mindre mængde end aftalt, skal køberen ifølge forslagettage imod levering, medmindre køberen har en berettiget interesse i at af-slå dette.Hvis sælgeren leverer varer eller digitalt indhold i en større mængde endaftalt, kan køberen beholde eller afslå den overskydende mængde. Hviskøberen beholder den overskydende mængde, anses den for at være blevet16

leveret i henhold til aftalen, og køberen skal betale herfor til den aftaltetakst. Dette gælder dog ikke i forbrugeraftaler, hvis forbrugeren har rime-lig grund til at antage, at sælgeren bevidst har leveret den overskydendemængde med viden om, at den ikke er bestilt.

2.3.4.4. Sælgers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers beføjelser i an-ledning af købers misligholdelse.I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger ifølge forslaget kræve opfyl-delse, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen og kræve renter eller er-statning. Hvis købers misligholdelse er undskyldelig, kan sælger dog kunkræve opfyldelse og erstatning.Med hensyn til beføjelsen til at kræve opfyldelse fremgår det af forslaget,at sælger har ret til at kræve betaling af købesummen, når den forfalder, ogtil at kræve opfyldelse af alle andre forpligtelser, som køberen har påtagetsig. Hvis køberen endnu ikke har taget imod levering af varen eller det di-gitale indhold, og det er klart, at køberen ikke er villig til at tage imod op-fyldelse, kan sælger kræve, at køberen tager imod levering, og at køberenbetaler købesummen. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kunne have fo-retaget en rimelig dækningshandel uden væsentligt besvær og væsentligeudgifter.Med hensyn til sælgers beføjelse til at tilbageholde opfyldelsen fremgårdet af forslaget, at denne beføjelse kan benyttes, hvis sælger skal opfyldeaftalen samtidig med eller efter købers opfyldelse. Sælger kan i så fald til-bageholde ydelsen, indtil køberen har opfyldt eller tilbudt opfyldelse af af-talen. Herudover kan en sælger, der skal opfylde aftalen, inden køber fore-tager opfyldelse, og som har rimelig grund til at tro, at køberen ikke vil op-fylde aftalen rettidigt, tilbageholde sin ydelse, så længe den rimelige grundforeligger. Retten til at tilbageholde ydelsen bortfalder dog, hvis køberengiver tilstrækkelig forsikring om rettidig opfyldelse eller stiller tilstrække-lig sikkerhed.Det er betingelse for sælgers ret til at hæve aftalen, at køberens mislighol-delse er væsentlig. I tilfælde af forsinket opfyldelse, der ikke i sig selv kananses for væsentlig, kan sælger hæve aftale, hvis sælgeren giver køberenen yderligere rimelig frist, og køberen ikke opfylder aftalen inden for den-ne frist. En frist anses for rimelig, hvis køberen ikke gør indsigelse udenunødigt ophold. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kanden yderligere frist dog ikke være kortere end 30 dage.17

Sælger kan endvidere hæve aftalen, inden der skal ske opfyldelse, hvis kø-beren har erklæret, eller hvis det på anden måde står klart, at der vil skemisligholdelse, og misligholdelsen vil være væsentlig.Hvis købers forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele ellerpå anden måde kan opdeles, kan sælger kun hæve aftalen med hensyn tilden del, som misligholdelsen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis mislig-holdelsen må anses som væsentlig i forhold til aftalen som helhed.Sælger mister retten til hæve aftalen, hvis den pågældende ikke inden ri-melig tid, efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt medkøbers misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves.Om sælgers ret til at kræve erstatning og renter henvises til henholdsvis af-snit 2.3.6 og 2.3.7 nedenfor.

2.3.4.5. Risikoens overgang

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvem af parterne der bærer risiko-en for varen eller det digitale indhold.Retsvirkningen af, at køberen bærer risikoen, er, at vedkommende ikkekan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis varen eller det digitaleindhold som følge af en hændelig begivenhed forringes eller går tabt.I forbrugeraftaler overgår risikoen ifølge forslaget, når forbrugeren eller enaf forbrugeren udpeget tredjemand, dog ikke fragtføreren, har fået varen isin besiddelse. Hvis forbrugeren søger for transporten af varen, og den er-hvervsdrivende ikke har tilbudt at forestå transporten, overgår risikoen dogtil forbrugeren, når varen overgives til fragtføreren.Parterne kan ikke aftale, at bestemmelserne om risikoens overgang i for-brugeraftaler fraviges til skade for forbrugeren.I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen som udgangspunkt, nårkøberen tager imod levering. Hvis varen stilles til rådighed for køberen, ogkøberen er bekendt hermed, overgår risikoen som udgangspunkt til købe-ren på det tidspunkt. Hvis varen stilles til rådighed for køberen på et andetsted end sælgerens forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske leve-ring, og køberen er bekendt med, at varen er stillet til rådighed på det på-gældende sted.Hvis aftalen er forbundet med transport af varen, overgår risikoen til købe-ren, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på viderefor-18

sendelse. Er sælgeren forpligtet til at overgive varen til en fragtfører på etbestemt sted, overgår risikoen dog først til køberen, når varen overgives tilfragtføreren på dette sted.Hvis varen sælges, mens den er under transport, overgår risikoen til købe-ren, når varen overgives til den første fragtfører. Risikoen overgår dog tilkøberen ved aftaleindgåelsen, hvis dette fremgår af omstændighederne.Hvis sælgeren vidste eller burde vide, at varen var gået tabt eller var blevetforringet, og han undlod at oplyse køberen herom, bærer sælgeren risikoenfor tabet eller forringelsen.

2.3.5. Parternes forpligtelser og rettigheder i aftaler om levering af til-

knyttede tjenesteydelser

Forslaget indeholder særlige bestemmelser om sælgers og købers rettighe-der og forpligtelser i tilfælde, hvor der i tilknytning til en aftale om køb afen vare eller levering af digitalt indhold indgås aftale om, at sælger skallevere en tjenesteydelse, f.eks. installering, reparation eller vedligeholdelseaf varen eller det digitale indhold.Det følger af forslaget, at tjenesteyderen skal tilvejebringe de resultater,der nærmere er angivet i aftalen. Når det ikke er udtrykkeligt aftalt, ellernår det stiltiende er aftalt, at der skal tilvejebringes et nærmere angivet re-sultat, skal tjenesteyderen udføre den tilknyttede tjenesteydelse med denprofessionelle omhu, som med rimelig kan forventes, og i overensstem-melse forordningens regler og andre bindende retsregler, der finder anven-delse på den tilknyttede tjenesteydelse.Hvis udgiften til den tilknyttede tjenesteydelse bliver større end oplyst aftjenesteyderen, herunder større end varens eller det digitale indholds vær-di, skal tjenesteyderen indhente kundens samtykke, inden tjenesteyderenforetager sig yderligere. Undlader tjenesteyderen dette, kan vedkommendekun kræve den i aftalen angivne pris eller efter omstændighederne værdienaf varen eller det digitale indhold, efter at den tilknyttede tjenesteydelse erblevet leveret.Kunden skal betale den pris, som i henhold til aftalen skal betales for dentilknyttede tjenesteydelse, når tjenesteydelsen er udført, og den vare ellerdet digitale indhold, som tjenesteydelsen knytter sig til, er stillet til kun-dens rådighed.Kundens misligholdelsesbeføjelser svarer i vidt omfang til køberens befø-jelser i aftaler om køb af varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.2 oven-19

for. Tilsvarende er tjenesteyderens beføjelser, hvis kunden misligholder af-talen, i store træk identiske med sælgerens beføjelser i aftaler om køb afvarer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.4 ovenfor.

2.3.6. Erstatning

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til erstatning i tilfælde afmisligholdelse.En fordringshaver har ifølge forslaget ret til erstatning for tab, der er for-voldt ved skyldnerens misligholdelse, medmindre misligholdelsen er und-skyldelig. Erstatning for tab omfatter fremtidigt tab, som skyldneren kanforventes at lide.Erstatning fastsættes som udgangspunkt således, at fordringshaveren stil-les, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Erstatningen skal dække bå-de det tab, som fordringshaveren har lidt, og den fortjeneste som for-dringshaveren på grund af misligholdelsen ikke har opnået.Forslaget indeholder endvidere nogle generelle principper for erstatnings-udmålingen, herunder bestemmelser om, at fordringshaverens har pligt tilat begrænse tabet, at skyldneren kun er ansvarlig for påregneligt tab, og atskyldneren ikke er ansvarlig for tab, der kan henregnes til fordringshave-ren.

2.3.7. Renter

Forslaget indeholder bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Dersondres i den forbindelse mellem, om skyldner er forbruger eller erhvervs-drivende.Hvis skyldneren er forbruger, beregnes rentesatsen på baggrund den Euro-pæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige refe-rencesats med tillæg af 2 procentpoint. Er skyldneren derimod erhvervs-drivende, beregnes rentesatsen derimod på baggrund af den EuropæiskeCentralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige referencesatsmed tillæg af 8 procentpoint.Forslaget indeholder nærmere regler om under hvilke omstændigheder ogfra hvilket tidspunkt der påløber renter. Forslaget indeholder endviderenærmere regler om godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse og omurimelige aftalevilkår vedrørende renter ved forsinket betaling.

2.3.8. Tilbagelevering mv.

Forslaget indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en partgiver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, eller når en part brin-ger aftalen til ophør.Ifølge forslaget har hver part pligt til at tilbagelevere det modtagne, hvis enaf parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller brin-ger aftalen til ophør. Pligten til tilbagelevering omfatter også udbytte ogafkast af det modtagne. Hvis tilbagelevering ikke er mulig, skal parten be-tale det modtagnes værdi.Modtageren skal, hvis varen er brugt, endvidere betale den anden partværdien af brugen. Det er dog en betingelse, at modtageren var årsag til, atden anden part bragte aftalen til ophør, at modtageren, inden varen blev ta-get i brug, var bekendt med, at der forelå grundlag for at bringe aftalen tilophør, eller at det under hensyntagen til bl.a. varens art og omfanget afbrugen ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge varen i den på-gældende periode.Har modtageren haft udgifter til varen eller det digitale indhold, har denpågældende ret til godtgørelse heraf, hvis udgiften medførte en fordel forden anden part, og hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modta-geren ikke vidste eller burde vide, at den anden part kunne give meddelel-se om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør.Bestemmelserne om tilbagelevering mv. kan ikke fraviges til skade forforbrugeren.

2.3.9. Forældelse

I forslaget er der fastsat regler om, at retten til at kræve en forpligtelse ogenhver tilknyttet ret opfyldt er undergivet forældelse inden for nærmerefastsatte frister. Efter forældelsesfristens udløb har skyldneren ret til at af-slå at opfylde forpligtelsen, og fordringshavren mister alle misligholdel-sesbeføjelser med undtagelse af retten til at tilbageholde sin egen ydelse.Der er i forslaget fastsat henholdsvis en kort forældelsesfrist på 2 år og enlang forældelsesfrist på 10 år. Ved erstatning for personskade er den langeforældelsesfrist dog 30 år.Den korte forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor for-dringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med de faktiske om-stændigheder, der danner grundlag for fordringen. Den lange (absolutte)forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skyldneren skal21

opfylde sin forpligtelse, uanset om fordringshaveren har kendskab til for-dringen.Begge forældelsesfrister afbrydes ved sagsanlæg eller foretagelse af andreretslige skridt. Afbrydelsen har virkning, indtil der er truffet endelig afgø-relse, eller sagen på anden måde er blevet afsluttet. Når sagen afsluttes in-den for de sidste 6 måneder af forældelsesfristen, uden at der er truffet af-gørelse om sagens realitet, udløber fristen først efter 6 måneder fra sagensafslutning.Der er endvidere fastsat regler om, at forældelsesfristen under visse om-stændigheder udsættes. Forældelsesfristerne udsættes således bl.a., hvisparterne fører forhandlinger om rettigheden eller om omstændigheder, derkan give anledning til krav vedrørende rettigheden. I sådanne tilfælde ind-træder forældelse først, når der er gået 1 år efter den sidste henvendelsesom led i forhandlingerne eller efter en af parternes meddelelse om ikke atville fortsætte forhandlingerne.Hvis skyldneren anerkender rettigheden over for fordringshaveren vedf.eks. delvis betaling, betaling af renter, sikkerhedsstillelse eller modreg-ning, løber en ny 2-årig forældelsesfrist.Reglerne om forældelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.

2.3.10. Appendiks I-II

Appendiks I indeholder en standardformular om forbrugerens fortrydelses-ret, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted, mens appendiks II indeholderen blanket, som kan anvendes, hvis forbrugeren ønsker at benytte sin for-trydelsesret.

2.4. Bilag II – standardoplysninger

Bilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skalgive forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fæl-les europæiske købelov. Det drejer sig om en række oplysninger om for-brugerens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse, her-under bl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at varener mangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.

3. Gældende dansk ret

Den europæiske købelov skal efter forslaget kunne anvendes af kontrakt-parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-retlige regler mv. Forordningen om en europæisk købelov vil således skul-le gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler, og de gæl-dende danske regler på området opretholdes, selvom forslaget vedtages.Forordningsforslaget berører imidlertid en række centrale formueretligespørgsmål, der i dansk ret dels beror på ulovbestemte principper og rets-praksis, dels er reguleret i en række love på det formueretlige område. Par-terne i visse grænseoverskridende aftaler vil således kunne vælge mellemat anvende reglerne i den europæiske købelov. På den baggrund omtales devæsentligste love på området i afsnit 3.2-3.6 nedenfor.For så vidt angår de dele af forordningsforslaget, som regulerer den er-hvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugeraftaler, forbrugerens fortrydel-sesret og risikoens overgang, bemærkes, at disse bestemmelser svarer tilbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerret-tigheder. Direktivet, der blev vedtaget den 10. oktober 2011, er endnu ikketrådt i kraft. Direktivet skal gennemføres i dansk ret senest 2 år efter detsikrafttræden.

3.2. Aftaleloven

Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder ogsåen række ulovbestemte principper mv. Aftaleretten bygger på et principom aftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler med hvem, man vil, og meddet indhold, som parterne kan blive enige om. Princippet er dog fraveget ien række love, bl.a. inden for forbrugerområdet.Aftaleloven indeholder bl.a. regler om aftaleindgåelse (tilbud og accept).Et tilbud eller et svar på tilbud er ifølge aftaleloven bindende, når det erkommet til modtagerens kundskab. Hvis et tilbud afslås, er det bortfaldet,selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Svar, som går ud på, at ettilbud er antaget, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbe-hold ikke stemmer med det afgivne tilbud, anses som afslag i forbindelsemed nyt tilbud. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra,at svaret er i overensstemmelse med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indsedette.Aftaleloven indeholder endvidere regler om løfters ugyldighed. Visse aflovens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved voldeligtvang – er såkaldte stærke ugyldighedsgrunde, som kan gøres gældendeover for løftemodtageren, selvom denne har været i god tro. Andre af lo-23

vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved svig ellerudnyttelse – er såkaldte svage ugyldighedsgrunde, som kun kan gøres gæl-dende over for løftemodtageren, hvis denne ikke har været i god tro.Herudover kan en aftale tilsidesættes helt eller delvist efter aftaleloven,hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre dengældende (den såkaldte generalklausul). Der skal ved bedømmelsen af, omdet vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvur-dering, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relati-on til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelsebl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold ogsenere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kun-ne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbruge-ren.Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende regulering af ugyldige løfter.Det antages således, at løfter kan tilsidesættes som følge af falsk, forfalsk-ning og manglende fuldmagt, selv om aftaleloven ikke indeholder udtryk-kelige regler herom. Aftaleloven indeholder endvidere ikke regler omf.eks. de habilitetsmangler, der opstår ved aftaler indgået af mindreårige ogpersoner under værgemål. Regler herom findes i værgemålsloven. Ugyl-dighed på grund af urigtige eller bristede forudsætninger er også kun i etvist omfang omfattet af aftaleloven, og det fremgår heller ikke af aftalelo-ven, men derimod af Danske lov, at aftaler som strider i mod lov og ær-barhed, kan være ugyldige.Aftaleloven indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Loven indehol-der bl.a. regler om, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individueltforhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes påden måde, der er mest gunstig for forbrugeren, og regler om, at en aftalekan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være stridende med hæderligforretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder ogforpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende.

3.3. Købeloven og den internationale købelov

3.3.1.

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelserved køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.Købeloven indeholder således bl.a. regler om, hvor og hvornår sælgerenskal levere salgsgenstanden, og regler om hvornår køberen skal betale kø-besummen. Endvidere indeholder købeloven regler om sælgerens ret til atholde salgsgenstanden tilbage i tilfælde af købers manglende betalingsev-24

ne, og regler om køberens ret til at hæve købet eller kræve forholdsmæs-sigt afslag i købesummen, hvis den købte genstand er mangelfuld.Købeloven indeholder endvidere regler om risikoens overgang. Det følgersåledes af loven, at sælger som udgangspunkt bærer risikoen for salgsgen-standens hændelige undergang eller forringelse indtil det tidspunkt, hvorlevering har fundet sted. Hvis salgsgenstanden ikke overgives til køberenpå det aftalte tidspunkt på grund af købers forhold, foreligger der såkaldtfordringshavermora. Risikoen overgår i så fald til køberen på det aftaltetidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i køberens fysiske besid-delse.Købeloven indeholder herudover bl.a. regler om ret til erstatning i anled-ning af sælgerens eller køberens misligholdelse, herunder under hvilke be-tingelser et sådan erstatningsansvar kan gøres gældende. Købeloven inde-holder ikke regler om erstatningsansvarets nærmere omfang. Erstatningensberegning beror derimod på en række ulovbestemte principper, f.eks. omat fordringshaveren har pligt til at begrænse sit tab, og at tabet skal værepåregneligt.Det følger af købeloven, at en køber, som bliver opmærksom på, at en købtgenstand lider af en mangel, skal give sælgeren meddelelse herom straks (ihandelskøb) og ellers uden ugrundet ophold, hvis køberen ønsker at påbe-råbe sig manglen. Køberens reklamationsret udløber to år efter genstan-dens overgivelse, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for gen-standen i længere tid eller har handlet svigagtigt.Købeloven indeholder desuden særlige regler om forbrugerkøb, som har tilformål at beskytte forbrugeren som den mindre stærke part i forholdet tilden professionelle sælger. Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, indender er gået 6 måneder fra leveringstidspunktet, formodes fejlen som ud-gangspunktet at have været til stede på leveringstidspunkt. En sådan for-modningsregel gælder ikke ved aftaler mellem erhvervsdrivende. Endvide-re kan en forbruger som udgangspunkt hæve købet på grund af mangler,hvis manglen ikke er uvæsentligt, hvorimod det ved aftaler mellem er-hvervsdrivende som udgangspunkt er en betingelse, at manglen er væsent-lig.

3.3.2.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konventionom aftaler om internationale køb (CISG) i dansk ret. Konventionen omfat-ter køb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige lande.Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for kon-ventionens anvendelsesområde. Ligesom den nationale købelov indeholder25

CISG bl.a. regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved køb samtretsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.Danmark tog ved ratifikationen forbehold over for CISG del II, der inde-holder regler om aftalens indgåelse. Den 26. oktober 2011 har justitsmini-steren imidlertid fremsat forslag til lov om ændring af international købe-lov om lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område (Gen-nemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionenom aftaler om internationale køb) (L 6). Med lovforslaget foreslås den in-ternationale købelov ændret med henblik på at gennemføre CISG del II idansk ret. Hvis lovforslaget vedtages, vil CISG i sin helhed være gennem-ført i dansk ret. I lovforslaget er det lagt til grund, at forskellene mellem deprincipper, som nordisk aftaleret, og de principper, som CISG del II i vidtomfang bygger på, i praksis er meget begrænsede.

3.4. Forbrugeraftaleloven

På forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende regulering afbestemte aftaletyper mv. Det gælder bl.a. lov om visse forbrugeraftaler(forbrugeraftaleloven), der indeholder bestemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.Forbrugeraftaleloven indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervs-drivende at give forbrugeren en række oplysninger ved fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til fjernsalgsaftalerdrejer det sig bl.a. om oplysninger om varens karakter og egenskaber, va-rens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår. Loven indeholder end-videre regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og afta-ler indgået uden for fast forretningssted.

3.5. Renteloven

Renteloven, der finder anvendelse på krav inden for formuerettens område,indeholder regler om betaling af renter ved forsinket betaling. Loven fin-der ikke anvendelse, hvis andet følger af særlige rentebestemmelser i an-den lov, handelsbrug, sædvane eller parternes aftale. Visse af lovens be-stemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale eller ved handelsbrug elleranden sædvane.Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I an-dre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, dafordringshaveren har fremsat anmodning om betaling. Renten fastsættes til26

en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg af 7pct.Der er endvidere fastsat særlige regler om, at fordringshaveren under visseomstændigheder skal betale fordringshaverens rimelige og relevante om-kostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen samt rykkergebyrer.Det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-ner nødvendiggør en række ændringer af renteloven, som skal gennemfø-res i dansk ret senest den 16. marts 2013.

3.6. Forældelsesloven

Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældel-sesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse ianden lov.Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Fristen skal regnes fra det tidlig-ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldne-ren, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaverenfik eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Foræl-delse indtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren se-nest 10 år – for erstatning i anledning af personskade dog 30 år – efter, atfordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.Herudover indeholder forældelsesloven særlige forældelsesfrister og til-lægsfrister for visse krav samt regler om afbrydelse og foreløbig afbrydel-se.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den europæiske købelov skal ifølge forslaget kunne anvendes af kontrakt-parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-retlige regler mv. Forordningen om en fælles europæisk købelov vil såle-des skulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.Forordningen vil, hvis den vedtages efter EUF-traktatens artikel 114 omdet indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-ændringer.27

Medlemslandene har dog efter forslaget pligt til at fastsætte passende sank-tioner i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende tilsidesætter sin forpligtelse tilat sikre sig forbrugerens samtykke eller til at give forbrugeren en rækkeoplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse den fælles eu-ropæiske købelov.Medlemslandene har herudover mulighed for at fastsætte, at den fælles eu-ropæiske købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske afta-ler mellem erhvervsdrivende og på indenlandske forbrugeraftaler. Med-lemslandene har endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæ-iske købelov skal kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne ererhvervsdrivende, men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstorvirksomhed.Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have statsfinansiel-le konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Ju-ridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), SyddanskUniversitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Arbejdsbevægelsens Er-hvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Bog-handlerforeningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, BusinessDenmark, Copenhagen Business School, Danish Seafood Association,Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilforhandlerforening,Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Op-tikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler Forening, DanskAnnoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskDagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmægler-forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjern-varme, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd, DanskMagasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Re-visorforening, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske DagbladesForening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Specialmedi-er, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DanskeSpil, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, DONG28

A/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, El-installatørernesLandsforening, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Finans og Lea-sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, ForenedeDanske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriskehusholdningsapparater, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-læggerforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøjsko-len i Århus, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Investeringsforenings-rådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Nets, Post Dan-mark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark.Høringsfristen er fastsat til den 5. december 2011.Det bemærkes i øvrigt at Forbrugerrådet og Dansk Erhverv i et fælles brevaf 25. oktober 2011 – uafhængigt af den igangværende høring – har gjortJustitsministeriet opmærksom på, at de tre organisationer ikke støtter for-ordningsforslaget, som de mener ikke har nogen merværdi for hverkenforbrugere eller virksomheder. De tre organisationer er dermed er på linjemed deres respektive europæiske organisationer.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – atforbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at stillet et valg-frit ensartet sæt af aftaleretlige regler til rådighed – har en klar grænse-overskridende dimension og ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-lemsstaterne inden for rammerne af deres nationale systemer.Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at så længe forskelle mel-lem de nationale aftaleretlige bestemmelser skaber betydelige meromkost-ninger ved grænseoverskridende transaktioner, kan målet om at gennemfø-re det indre marked ved at gøre det lettere for erhvervsdrivende og forbru-gere at foretage grænseoverskridende handler ikke nås fuldt ud.Medlemsstaterne vil ifølge Kommissionen ikke ved at vedtage foranstalt-ninger på nationalt niveau kunne fjerne de meromkostninger og den lov-givningsmæssige kompleksitet, som de erhvervsdrivende oplever i forbin-delse med grænseoverskridende handel som følge af forskelle i national af-taleret. Forbrugerne vil endvidere vedblive med at opleve reducerede29

Det præcise indhold og rækkevidden af en række af forordningsforslagetsbestemmelser giver anledning til tvivl, og det vil derfor være vanskeligt forforbrugerne og de erhvervsdrivende på et tilstrækkeligt oplyst grundlag atvurdere, om anvendelsen af den fælles europæiske købelov bør foretræk-kes frem for gældende national ret.For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål om forsla-gets rækkevidde bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslagetmå afvente denne afklaring.Det er for Danmark afgørende, at danske forbrugeres retsstilling ikke for-ringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbrugerne ik-ke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgå en aftale,der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg