Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 159
Offentligt
1. december 2011
Inspektion af handicaptilgængelighedeni forbindelse med en togrejse fraVordingborg til Kalundborg via Roskildeden 17. maj 2011ENDELIGJ.nr. 2011-1654-1601/PK3
1/34
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning................................................................................................................ 2Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger .......................... 3Generelle forhold vedrørende de tre stationer mv. ................................................. 53.1. DSB Tilgængelighedsstandard ........................................................................ 6
4.
Forberedelse af rejsen mv. ..................................................................................... 74.1.4.2.4.3.DSB’s og Banedanmarks hjemmesider mv. .............................................. 7Billetbestilling.............................................................................................. 9Handicapservice (overordnet) .................................................................. 10
5.
Vordingborg Station .............................................................................................. 115.1.5.2.5.3.5.4.Ydre adgangsforhold ................................................................................ 11Selve stationsbygningen .......................................................................... 13Elevator til perron ..................................................................................... 15Perron ....................................................................................................... 16
6.
Dobbeltdækkertog (”schweizertog”) – transporten Vordingborg-Roskilde ........... 186.1.6.2.Ombordstigning ........................................................................................ 19Handicaptoilettet ...................................................................................... 21
7.
Roskilde Station .................................................................................................... 257.1.7.2.7.2.1.7.2.2.7.3.Perroner og elevatorer ............................................................................. 25De ydre adgangsforhold ........................................................................... 27Rampen fra gadeplan til perron 1/stationsbygningen .............................. 27Stationens hovedindgang ......................................................................... 28Billetkontor................................................................................................ 30
8.
Kalundborg Station ............................................................................................... 32................................................................................................................. 33
Opfølgning
Underretning ................................................................................................................. 33
Bilag 1Bilag 2
2/34
Efter § 7, stk. 1, i ombudsmandsloven (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om FolketingetsOmbudsmand) omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige for-valtning. Efter lovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virk-somhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Fol-ketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks.fængsler, arresthuse, psykiatriske afdelinger og sociale bosteder.
Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag B 43 om ligestilling og ligebe-handling af mennesker med handicap med andre borgere. Folketinget bad ved beslut-ningen Folketingets Ombudsmand om at ”følge udviklingen i ligebehandlingen ogeventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompeten-ce”. Beslutningsforslaget er gentaget i forbindelse med Folketingets gennemførelse i2010 af FN’s handicapkonvention (jf. folketingsbeslutning B 15 af 17. december 2010).
Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af menne-sker med handicap består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisati-oner. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelserpå området. Generelle initiativer er taget i forhold til en række ministerier og styrelsersamt nogle kommuner. Herudover er der etableret et løbende samarbejde med myn-dighederne på handicapområdet og med Danske Handicaporganisationer.
Folketingets Ombudsmand foretager som en del af den virksomhed der primært ved-rører mere generelle forhold, inspektioner af nogle offentlige bygninger særligt medhandicaptilgængelighed for øje. Inspektionerne skal omfatte bygningernes tilgænge-lighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er dels genereltat følge udviklingen på området for tilgængelighed for mennesker med handicap ogderved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels ikonkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formål lig-ger tillige et ønske om − i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning −at skabe opmærksomhed om området.
3/34
Folketingets Ombudsmand udsender hvert år en redegørelse om arbejdet på områdeti det seneste år. Redegørelsen er for en stor dels vedkommende bygget op på grund-lag af de enkelte artikler i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Som et led i Folketingets Ombudsmands virksomhed på dette område foretog jeg ogto af embedets øvrige medarbejdere den 17. maj 2011 inspektion af DSB/Banedan-mark i form af en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg over Roskilde. I inspektionenindgik også i et vist omfang stationsbygninger mv. Til stede under den første del afinspektionen (indtil afgangen fra Roskilde mod Kalundborg) var DSB’s ansvarligemedarbejder for strækningen mellem Ringsted og Rødby.
Til at bistå mig under inspektionen havde jeg en kørestolsbruger. Den pågældende,der er jurist, blev i øvrigt fra den 1. juli 2011 ansat som handicapkonsulent hos Folke-tingets Ombudsmand.Togturen fra Vordingborg til Kalundborg blev – sammen med Skadeklinikken i Kalund-borg som jeg inspicerede senere den samme dag – bl.a. udvalgt som genstand forinspektion ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for borgere medhandicap og repræsentativitet for tilsvarende offentlige bygninger og faciliteter.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til DSB og Banedanmark tileventuelle bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte giveanledning til. DSB og Banedanmark er i e-mails af 8. og 9. november 2011 fremkom-met med sådanne bemærkninger som er indarbejdet i rapporten.
Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger
Siden den 1. februar 1978 har der i byggelovgivningen (herunder i bygningsreglemen-tet fra 1977) været fastsat handicapkrav med det formål at sikre at bebyggelserne kanbenyttes af alle, også af personer der – midlertidigt eller permanent – har gangbesværeller må benytte kørestol, eller hvis orienteringsevne på anden måde er nedsat. I desenere bygningsreglementer er der kommet yderligere krav der generelt tilgodeserbygningers tilgængelighed.
De nugældende regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven (lovbekendt-gørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010) med tilhørende bygningsreglement. På tids-punktet for inspektionen gjaldt Bygningsreglement 2010 (BR10). Ændringerne i BR10 iforhold til det tidligere gældende bygningsreglement (BR08) angår navnlig krav tilenergiforbrug/-forbedringer. Der er endvidere regler for handicaptilgængelighed i be-
4/34
kendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i for-bindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (med senere ændringer som følgeaf udstedelse af BR08).
BR08 og BR10 indeholder ligesom (og i videre omfang end) Bygningsreglement 1995specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige for menneskermed handicap. Kravene i bygningsreglementet gælder:
--
ved opførelse af ny- eller tilbygninger (byggelovens § 2, stk. 1, litra a)ved ombygninger eller anvendelsesændringer som er væsentlige i forhold tilbestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser(byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).
Hertil kommer at bestemmelserne i den ovenfor nævnte bekendtgørelse (nr. 1250/2004) gælder ved ombygninger af offentligt tilgængelige bygninger og erhvervsbyggeritil service og administration i de tilfælde hvor ombygningen ikke er væsentlig i henholdtil byggelovens § 2, litra b. Bekendtgørelsen indeholder krav om
----
etablering af handicapparkeringspladserniveaufri adgang til bebyggelsenindretning af handicaptoilet oginstallation af elevator
(bekendtgørelse nr. 1250/2004 er udstedt i medfør af byggelovens § 4 B der blev ind-sat i loven i medfør af lov nr. 484 af 9. juni 2004 om ændring af byggeloven. Bekendt-gørelsen trådte i kraft den 1. januar 2005).
Kravene i bekendtgørelsen, der som nævnt gælder for mindre (ikke væsentlige) om-bygninger, gælder dog ikke uanset hvilke omkostninger der er forbundet med denævnte tilgængelighedsforanstaltninger. I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og § 5 er derfastsat en maksimumsgrænse for de økonomiske omkostninger til de tre førstnævntetilgængelighedsforanstaltninger. Overstiger omkostningerne maksimumsgrænsen(udgifterne til de nævnte tilgængelighedsforanstaltninger målt i forhold til de øvrigeombygningsomkostninger), bortfalder kravene. Der er i § 4, stk. 2, en særlig maksi-mumsgrænse for udgifterne til installation af elevator.
Da alle de tre stationer som inspektionen omfattede, er opført før 1977, er stationerneikke (direkte) omfattet af bestemmelserne i bygningsreglementet (medmindre renove-ringen af Roskilde Station i 1998-2002 er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, b).
5/34
Ved ombudsmandens undersøgelse af om der i offentlige bygninger og lignende erhandicaptilgængelighed, kan ombudsmanden undersøge om de omtalte handicapkravi byggelovgivningen er iagttaget.
Ombudsmandens grundlag for at bedømme et forhold er imidlertid i et vist omfangmere vidtgående end hvad der i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som”gældende ret”; i dette tilfælde byggelovgivningens tilgængelighedskrav. Ombuds-manden har således også mulighed for at anlægge mere overordnede humanitæreeller medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombudsman-dens vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og menneskevær-dig behandling af borgerne. Den nævnte vurdering ligger på linje med 1) folketingsbe-slutningerne af 1993 og 2010, 2) FN’s standardregler om lige muligheder for handi-cappede mv. og FN’s handicapkonvention, 3) Statens Byggeforskningsinstituts anbe-falinger (SBI-anvisning 230 om BR10), 4) Dansk Standard 105 – Udearealer for alle –og 5) Dansk Standard DS 3028:2001 – Tilgængelighed for alle – (som er udarbejdet afDansk Standard i samarbejde med bl.a. det tidligere By- og Boligministerium og for-skellige handicaporganisationer).
Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er som udgangspunkt ikke tillagt tilbagevir-kende kraft. Som led i det udvidede bedømmelsesgrundlag som jeg har nævnt oven-for, har ombudsmanden imidlertid i et vist omfang også mulighed for at tage stilling tilspørgsmålet om tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt da bygge-lovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.
Generelt er det således på dette område min opfattelse at det så vidt muligt må til-stræbes at det i offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligt formennesker med handicap (og personer med midlertidig nedsat bevægelses- eller ori-enteringsevne) at komme ind og blive betjent på linje med andre borgere.
Generelle forhold vedrørende de tre stationer mv.
Inspektionen var planlagt og blev gennemført som en rejse fra Vordingborg til Kalund-borg med togskifte i Roskilde. Udgangspunktet for inspektionen var at medtage deelementer i inspektionen som naturligt knytter sig til netop denne strækning og til net-op denne rejse den 17. maj 2011. Det betyder f.eks. at alene det rullende materielsom blev benyttet af DSB den pågældende dag, indgår i inspektionen.
Dette har dog kun været et udgangspunkt og blev ikke gennemført konsekvent. Somdet vil fremgå af denne rapport, kom inspektionen f.eks. også til at omfatte billetkonto-
6/34
ret på Roskilde Station – uanset at billetterne til rejsen var bestilt via hjemmesiden ogmodtaget forud for rejsen. Også den perronbaserede lift, som jeg forstår navnlig bru-ges i forbindelse med IC3-tog, blev inspiceret uanset at inspektionsholdet udelukken-de kom til at køre med lejede dobbeltdækkertog (”schweizertog”).
Af den ovenfor nævnte grund blev heller ikke handicaptoilettet på Vordingborg Stationinddraget i inspektionen. Jeg har imidlertid den 10. oktober 2011 – i tilslutning til in-spektionen – rejst en særskilt sag over for DSB om anvendelse af handicaptoilettet tilandet formål. Jeg har desuden rejst en særskilt sag over for DSB om afspærring aframpen på Roskilde Station i forbindelse med ombygning af stationens cykelskur (jeghenviser til den rampe som er omtalt under pkt. 7.2.1 nedenfor).
Jeg havde forud for inspektionen en brevveksling med DSB. Jeg henviser endvidere tilmin medarbejders telefonsamtale den 12. maj 2011 med en arealinspektør i DSB.
Ifølge de oplysninger som jeg modtog fra DSB forud for inspektionen, er den fysiskeskillelinje mellem DSB’s og Banedanmarks ansvarsområde som udgangspunkt stati-onsbygningens facade (perrondel/stationsdel). Det betyder f.eks. for elevatorernesvedkommende at elevatoren på Vordingborg Station tilhører DSB, mens perroneleva-torerne på Roskilde Station tilhører Banedanmark. For fuldstændighedens skyld be-mærker jeg at det samtidig blev oplyst at forpladserne i Vordingborg og Kalundborgejes af de respektive kommuner.
Det ville normalt have været naturligt at lade forpladsen til stationsbygningen i Vor-dingborg indgå i inspektionen da togturen startede her, og idet kørestolsbrugeren par-kerede sin bil ved netop denne station. Forpladsen var imidlertid på inspektionstids-punktet under ombygning (og gravet op), og pladsen kom derfor ikke til at indgå i in-spektionen. Alene DSB og Banedanmark blev således adviseret om den foreståendeinspektion.
3.1. DSB Tilgængelighedsstandard
DSB har i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) udarbejdet sin”egen” tilgængelighedsstandard for at tilvejebringe et overskueligt og anvendeligtværktøj for tilgængelighed i forbindelse med nyt stationsbyggeri og ombygning/mo-dernisering af bestående stationer. Standarden består af en lang række tjeklister.Standarden er udarbejdet med udgangspunkt dels i nationale regler (BR 2008), dels iEU-regler (TSI-PRM). TSI-PRM er EU-kommissionens beslutning af 21. december
7/34
2007 vedrørende den tekniske specifikation for interoperabilitet for bevægelseshæm-mede i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og højhastigheds-tog. Beslutningen er truffet med grundlag i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv2001/16/EF af 19. marts 2001 og i Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996.
DSB har i forordet til tilgængelighedsstandarden fremhævet to overordnede forhold itilknytning til TSI-PRM: At beslutningens minimumskrav retter sig mod alle stationer påstrækninger der betjenes med passagertog, og at nye, mindre stationer efter omstæn-dighederne (hvis en anden station på samme strækning der ligger inden for en afstandaf max. 30 km, er fuldt tilgængelig) kan indrettes uden elevatorer/ramper.
DSB har i forordet endvidere fremhævet at de EU-retlige minimumskrav som knyttersig til den del af infrastrukturen som Banedanmark er ansvarlig for, ikke er medtaget istandarden (indretning af perroner, sporkrydsninger og minimumskrav til det rullendemateriel).
Forberedelse af rejsen mv.
DSB’s og Banedanmarks hjemmesider mv.
På DSB’s hjemmeside er der under hovedoverskriften ”Handicapservice” seks under-punkter med oplysning om bl.a. bestilling af handicapservice på stationerne, om til-gængelighed i togene generelt, om ledsageordningen og et punkt med titlen ”Lige tilfor handicappede”.Under ”Bestil Handicapservice” bliver man præsenteret for to måder at bestille handi-capservice på – enten telefonisk (senest 2 dage før afgang) eller online (senest 3 da-ge før afgang). Der er på hjemmesiden en meget detaljeret formular hvor man vedonline bestilling bl.a. bedes oplyse hvilken form for handicap man har (udviklings-hæmmet, kørestolsbruger, gangbesværet, blind eller andet), hvilke hjælpemidler manhar med på rejsen, om man som kørestolsbruger ønsker et sæde i toget, hvilken typebillet man ønsker, hvilken type plads mv. Der er også rubrikker til afkrydsning af hvil-ken type hjælp man har behov for, f.eks. ledsagelse fra mødestedet til toget, behov forlån af kørestol på stationen eller behov for lift til af- eller påstigning.Under ”Tilgængelighed” gør DSB opmærksom på at der er kørestolspladser i alleDSB-tog, men at alle desværre ikke er lige egnede. Herefter redegør DSB for handi-capfaciliteterne i de forskellige togtyper:
8/34
”I nogle Regionaltog er der kørestolspladser på DSB 1', men du betaler kun forStandard. I IR4 og IC3 er kørestolspladserne placeret i passagerafdeligen nær-mest handicaptoiletterne.
Øresundstog, Desiro og DobbeltdækkerHer er en afdeling med indgangsparti i niveau med perron (lavgulvsafdeling). I togmed lavgulvsafdelinger, er kørestolspladserne placeret her.
IC3, IR4, Røde/blå vogne og MRHer findes ikke lavgulvsafdeling.I togtyper hvor der ikke er en lavgulvsafdeling er det muligt at bestille hjælp til indog udstigning. Hjælpen skal bestilles mindst 48 timer før afgang på 70 13 14 15(tryk 6).
InterCity og InterCityLynI InterCity og InterCityLyn er det muligt at bestille plads til kørestol.
Blå vogne og MRDer er ikke kørestolsegnede toiletter i disse tog.
S-togDer er en højdeforskel mellem perron og tog på ca. 20 cm. Lokoføreren har enrampe, som du kan bruge. For at kunne bruge rampen skal du placere dig på per-ronen ud for det sted hvor forenden af toget standser.”Under ”Ledsageordning” gives der oplysning om hvordan denne ordning – hvorefterder bl.a. kan medtages en ledsager til halv pris – fungerer.
DSB giver her også yderligere oplysninger om assistance, f.eks. i hvilket tidsrum pådøgnet det er muligt at få assistance (fra kl. 6.00 til kl. 24.00), og der redegøres samti-dig for hvad assistancen ikke omfatter, f.eks. bagagehjælp (som selvstændig ydelse)og ekstraordinær personlig assistance under rejsen.Disse yderligere oplysninger om assistance som fremgår under punktet ”Ledsageord-ning”, kunne efter min opfattelse med fordel også medtages under punktet ”Bestilhandicapservice”, således at en person med handicap der rejser uden ledsager (ogsom derfor ikke umiddelbart ville klikke ind på ”Ledsageordning”) også ville få disseyderligere informationer. Jeg går ud fra at DSB vil overveje dette forslag, og jeg bederDSB underrette mig om hvad overvejelserne fører til.
9/34
Under punktet ”Lige til for handicappede” kan man bl.a. se fire små videoer der viserhvordan man skal forholde sig hvis man er kørestolsbruger, f.eks. hvordan bestillingenaf handicapservice foregår, eller hvordan man som kørestolsbruger rent praktiskkommer ind i et IC3-tog med lift. Der er også fire små videoer med information tilsynshandicappede, hvor eksemplet er en rejse med S-tog.Endelig er der for yderligere information et link til DSB’s brochure om de generelle –tekniske – løsninger for handicappede i tog og på stationer.
Det fremgår af en artikel i Banedanmarks interne ”Baneavis” fra den 27. januar 2011at Banedanmark har oprettet en telefontjeneste hvor blinde og svagsynede kan ringeind og få oplysninger om hvornår togene afgår og ankommer. Dette sker ved et enkeltopkald til en særlig mobiltjeneste som Banedanmark har udviklet i samarbejde medDansk Blindesamfund.
Af artiklen fremgår bl.a. følgende:”Nu giver et opkald til et bestemt nummer, som er reserveret for blinde og svagt-seende, mulighed for enten via tastning eller stemmestyring at få at vide, hvornårde næste tog kommer eller kører og fra hvilket spor. Førstegangsbrugeren får til-budt en introduktion til tjenesten, som man kan vælge til eller fra.”Det fremgår også af artiklen at den nye telefontjeneste – der er uafhængig af tid ogsted – afløser den trafikinfo som blinde og svagsynede tidligere fik fra 9 ”talende”standere på de større stationer.
Jeg beder Banedanmark om at oplyse hvordan den nye telefontjeneste er blevet mod-taget af brugerne, og i hvilken udstrækning tjenesten faktisk bruges.
Den kørestolsbruger som bistod mig under inspektionen, bestilte den 10. maj 2011billetter og handicapservice direkte via DSB’s hjemmeside til den forestående inspek-tionsrejse. Billetterne blev sendt til ham med posten og kom dagen efter. Han oplyste iøvrigt at han havde fået kredit med betalingen indtil den 20. maj 2011.
Sammen med billetterne var der vedlagt en rejseplan for henholdsvis udrejsen oghjemrejsen. På hver rejseplan står der anført det nøjagtige mødested på stationen
10/34
(Forhal ved Kort og Godt) og mødetidspunktet, ligesom det for hvert tog er angivet omder vil være indstigning i den forreste eller bagerste vogn. Der er også en oversigt –ved afkrydsning – over hvilke hjælpemidler kunden har angivet at ville medbringe,samt hvilken assistance kunden har bestilt.
Handicapservice (overordnet)
Det personale som ydede handicapservice under togturen, var for Roskilde Stationsvedkommende stationens eget personale (”Ground Service Sjælland”). Den handicap-service der blev ydet på de to andre stationer (Vordingborg og Kalundborg), blev tilve-jebragt af Falck.
Den servicemedarbejder som jeg talte med i Roskilde, oplyste at servicemedarbejder-ne i Roskilde ikke alene betjener stationen i Roskilde, men har en bil som gør det mu-ligt for dem at yde handicapservice også på mindre stationer i nærområdet.
Jeg forstod på de to falckreddere som min medarbejder talte med i Vordingborg, atder ikke var tale om en akut/ekstraordinær assistance, men at det er almindeligt fore-kommende at Falck yder handicapservice på de mindre stationer, og at denne servicesker i henhold til en generel aftale herom mellem Falck og DSB. De to falckreddereoplyste endvidere at de allerede på vej til stationen har mulighed for at hente et kortned fra internettet over den station som de er på vej til. Det er på kortet tydeligt marke-ret hvor på stationen den transportable perronlift (fortrinsvis til IC3-tog) er anbragt.Tilsvarende gælder de nødvendige batterier til liften.
Den handicapservice som Falck leverede, fungerede upåklageligt og giver mig derforikke anledning til noget. Jeg henviser dog til det som jeg har anført nedenfor underpkt. 8.Også hjælpen fra DSB’s eget personale på Roskilde Station fungerede upåklageligt.
Der var tale om en varslet inspektion, og DSB (og Banedanmark) var således gjortbekendt med hvilke(t) tog inspektionen ville komme til at omfatte. At oplysningen omden forestående inspektion var givet videre til DSB’s servicepersonale på RoskildeStation, erfarede jeg undervejs sådan som illustrationen nedenfor også viser.
11/34
Fig. 1 – Formular med bestillingen af handicapservice
Jeg har intet grundlag for at tro at den kørestolsbruger som medvirkede ved inspektio-nen, ville have oplevet en mindre imødekommenhed hvis inspektionen havde fundetsted uden varsel.
Vordingborg Station
Ydre adgangsforhold
Fra parkeringspladsen – der som anført pga. ombygning ikke er omfattet af inspektio-nen – kan man som kørestolsbruger via en rampe få adgang til Vordingborg Station.
Rampen er ca. 10 m lang og ca. 1,5 m bred og er forsynet med håndlister i to højderog (et støbt) hjulværn, jf. BR10, pkt. 3.2.3, stk. 1 og DS – Udearealer for alle, pkt.1.2.7. Rampen er af letmetal.Hældningen er mindre end den hældning – 1:20 – som er foreskrevet i bygningsreg-lementet, men fordi rampen er meget slidt og to steder decideret bulet, udgør den enstørre udfordring for kørestolsbrugere end nødvendigt.
12/34
Der var de to steder hvor der var buler, også revner i metallet.Jeg gik på tidspunktet for inspektionen – og på baggrund af de ovenfor beskrevne for-hold – umiddelbart ud fra at rampen var tænkt at skulle indgå i det igangværende ar-bejde med at renovere forpladsen.
Folketingets Ombudsmands handicapkonsulent har den 5. oktober 2011 foretaget enbesigtigelse af rampen, der nu fremtræder som det fremgår af illustrationen nedenfor.
Fig. 2 – Ny rampe
Dette har jeg noteret mig.
For at markere overgangen fra fortov til rampe var der på inspektionstidspunktet etbelægningsskift godt 1 m før rampen i form af 12 rækker chaussésten.
Overgangen fra fortovsfliser til chausséstenene var ikke helt jævn. Heraf fulgte det aten kørestolsbruger der kom i god fart ned ad rampen, risikerede at vælte ved mødetmed denne noget ujævne overgang.
13/34
Fig. 3 – Overgangen mellem chaussésten og fortovsfliser
Det synes at fremgå af fig. 2 at såvel fliser som chaussésten er fjernet i forbindelsemed den nye rampe og renoveringen af pladsen foran stationen og erstattet af asfalt.
Jeg foretager mig derfor ikke mere i henseende til rampen/overgangen mellem ram-pen og fortovet på det foreliggende grundlag.
Indenfor i stationsbygningen er det autoriserede mødepunkt hvor handicapservicemøder den rejsende, markeret med et tydeligt skilt.
14/34
Fig. 4 - Mødepunkt
Der er i gulvet ledelinjer for blinde og stærkt svagsynede. Disse linjer er imidlertid ikkeudført konsekvent og er således f.eks. ikke afsluttet med et opmærksomhedsfelt førtrappen.
Fig. 5 - LedelinjerDer er også andre eksempler på at ledelinjerne ikke er udført konsekvent, eller at mani forbindelse med en senere reparation/udskiftning af gulvbelægning ikke har væretopmærksom på ledelinjerne.
15/34
Jeg henstiller til DSB at gennemgå stationen for sådanne tilfælde af ikke konsekventgennemførte ledelinjer. Jeg beder DSB om at oplyse mig om hvad henstillingen førertil.
Hvad den manglende markering foran trappen angår, henviser jeg til DS 3028/2001,pkt. 5.2.2:”retningsændringer, niveauspring, overgange og forhindringer eller lignende vars-les ved farvemarkeringer og materialeforskelle”.
På trapperne ned til perronerne synes markeringen på trinenes forkant mere ellermindre at være forsvundet ved slid.
Fig. 6 – Slidt markering af trappeforkant
I fortsættelse af det som jeg har anført ovenfor, henstiller jeg til DSB at gennemgan-gen af stationen også kommer til at omfatte markeringen af trappetrinene af hensyn tilsvagsynede rejsende.
Elevatoren giver mig ikke anledning til (kritiske) bemærkninger (bortset fra lugten afurin; et problem som jeg forstår at mange DSB-stationer døjer med):
16/34
Elevatoren er rimelig stor og har et betjeningspanel i god højde med tydeligt markede,hævede knapper og dertilhørende taktilt fremhævede figurer.
Fig. 7 – Betjeningspanel i elevator
Hvad angår kørestolsbrugernes adgang til elevatoren fra perronen, henviser jeg til pkt.5.4 lige nedenfor.
Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, (og BR10, pkt. 3.2.1, stk. 4), må dørtrin maksimaltvære 25 mm høje.
Ifølge SBI-anvisning nr. 216 bør man generelt undgå dørtrin i fælles adgangsveje, al-ternativt anvende forsænkede bundstykker.Indgangen til elevatoren fra perronen – eller rettere til det rum som elevatoren er førtned i – opnås over en ca. 4 cm høj kant.
17/34
Fig. 8 – Overgang fra perron til elevator(rum)
Det er min opfattelse at den begrænsede tilgængelighed som følger heraf, bør løses.
Jeg har for fuldstændighedens skyld – og til inspiration – medtaget et billede der viserhvordan det tilsvarende problem i rummet ved siden af elevatorrummet er løst; et rumder, som jeg forstod det, bliver anvendt som lagerrum.
Fig. 9 – Overgang fra perron til lagerrum
Jeg beder Banedanmark om at oplyse hvorledes problemet med den begrænsedetilgængelighed til elevatoren bliver løst.
18/34
Der er kun én elevator på stationen. Adgangen for kørestolsbrugere til perron 2 opnåssåledes via en overgang over sporene.
Fig. 10 – Sporovergang mellem perron 1 og 2
Dobbeltdækkertog (”schweizertog”) – transporten Vordingborg-Roskilde
DSB bruger efter det oplyste under inspektionen i stigende omfang lejede dobbelt-dækkertog, også kaldet schweizertog, som erstatning for de forsinkede IC 4-tog.
Fig. 11 - Dobbeltdækkertog
19/34
De lejede schweizertog – der er såkaldte lavtgulvstog – er til stor fordel for kørestols-brugere og gangbesværede.
Enkelte kørestolsbrugere vil på grund af det sænkede gulv ved indgangen til toget selvkunne køre ombord med kørestolens forhjul løftet. Langt de fleste vil dog nødvendig-vis skulle bruge togets indbyggede rampe.
Fig. 12 – Adgang med den indbyggede rampe
Brug af togets indbyggede rampe, der betjenes ved hjælp af trykluft, forudsætter dogbistand fra togføreren der som det eneste personalemedlem i toget er bemyndiget tilat betjene rampen.
20/34
Fig. 13 – Betjeningspanel til rampeJeg går umiddelbart ud fra at transporten af en kørestolsbruger i et schweizertog –som normalt forudsætter brug af togets indbyggede rampe – ikke kræver forudbestil-ling af handicapservice, jf. pkt. 4.2 ovenfor, men at en sådan rejse kan foretages spon-tant blot ved henvendelse til togføreren på det pågældende tog fra perronen. (Jeghenviser i denne forbindelse også til pkt. 4.1 ovenfor om DSB’s oplysninger på hjem-mesiden under ”Tilgængelighed”).
Jeg beder dog for en ordens skyld DSB om at oplyse om dette er rigtig forstået.
Også turen videre fra Roskilde mod Kalundborg og retur foregik med et schweizertog,og inspektionsholdet fik således ikke mulighed for at se hvorledes den transportableperronbaserede lift, der fortrinsvis bruges til IC3-togene, fungerer i virkeligheden. In-den afrejsen fra Roskilde tilbød servicepersonalet på Roskilde Station dog at foreviseliften og dennes funktion. Personalet forklarede på forespørgsel at liften er stor nok tilat kunne tage større elkørestole.
21/34
Fig. 14 – Transportabel perronbaseret lift
Heller ikke denne lift, der fungerer trinløst og ved hjælp af strøm fra de medfølgende(løse) batterier, giver mig grundlag for bemærkninger.
Efter at inspektionen havde fundet sted, spurgte jeg skriftligt DSB om baggrunden forat inspektionsholdet ikke – som DSB tilsyneladende havde planlagt – blev transporte-ret med et IC3-tog fra Vordingborg til Roskilde (tog nr. 2226).
DSB har i sit svar herpå i brev af 6. juni 2011 henvist til materielproblemer.
Mit brev af 25. maj 2011 og DSB’s svar i brevet af 6. juni 2011 er medtaget som bilag1 og 2 til denne rapport.
Med det tidligere bygningsreglement fra 1995 kom der – i modsætning til det afløstebygningsreglement fra 1982 (pkt. 4.3.4) – detaljerede regler om indretning af handi-captoiletter. I bygningsreglementet fra 2008 (og i det nugældende fra 2010) er detalje-ringsgraden tiltaget yderligere.
22/34
I DS 3028:2001, pkt. 4.5, er anbefalingerne for handicaptoiletter i bygninger der eråbne for offentligheden, bl.a.:
--
at der skal være et frit manøvreareal på mindst 1,5 m i diameter,at wc’et skal have en højde på 0,48-0,50 m til overkant af toiletskålen (inklusivesæde),at wc’ets forkant skal placeres 0,8 m fra bagvæg,at håndvaskens overkant placeres 0,78-0,80 m over gulvet,at håndklæder, servietautomat eller anden tørremulighed anbringes inden forrækkevidde af såvel stående som siddende der befinder sig foran håndvaskeneller sidder på wc´et,
---
-
at spejl skal kunne benyttes af såvel stående som siddende, det vil sige rækkefra 0,9 til 1,9 m over gulv og
-
at knage placeres på dørens inderside 1,2 m over gulv.
Uanset at der ikke er tale om en bygning men et tog, opfylder schweizertogenes han-dicaptoiletter langt de fleste af disse krav.
Jeg noterede mig især den meget gode plads – også ved siden af toilettet – og dekraftige armstøtter.
Fig. 15 - Toilethjørnet
23/34
Jeg noterede mig endvidere håndlisterne på væggen til glæde og sikkerhed for gang-besværede, og at håndvasken (og afløbet) er placeret så håndvasken er relativt nemfor de fleste kørestolsbrugere at komme ind under.
Fig. 16 – Håndlister i hele rummets længde og gode adgangsforhold ved vask
Vandet kommer automatisk (styret af en fotocelle), og sæbehøvlen er forsynet medgode store ”vinger”.
Fig. 17 - Sæbehøvlen
24/34
Jeg noterede mig dog at sæbehøvlen – i hvert fald i dette tog – trods de store ”vinger”kræver nogen fingerkræfter, og at den derfor kan være lidt vanskelig at betjene forgigtramte.
Jeg foretager mig ikke noget på dette punkt ud over at gøre opmærksom på forholdet.
Der var på handicaptoilettet fine knapper, også for svagsynede, til aktivering af døre-ne. Den eneste ulempe er at knapperne – i modsætning til nødkald/alarm knapperne –ikke kan nås fra toilettet.
Fig. 18 – Betjeningspanel til dørene
Hvis en kørestolsbruger har en hjælper med inde på toilettet, og hjælperen forladertoilettet for en stund, betyder afstanden til dørknapperne kombineret med toilettetsautomatiske dør – og det forhold at døren ikke kan lukkes af hjælperen udefra – atkørestolsbrugeren i en vis periode sidder udstillet på toilettet (med ryggen til døren).
Også dette forhold gør jeg alene opmærksom på.
25/34
Spejlet sidder en anelse for højt (101 cm over gulvet), men der er – som det ogsåfremgår af illustrationen nedenfor – et lavere spejl til højre for vasken.
Fig. 19 – Spejlets placering
Der er også ved håndvasken et sæt nødkald/alarmknapper.
Roskilde Station er den ældste eksisterende stationsbygning i Danmark. Stationenblev opført i 1847, fredet i 1964 og gennemgik en større renovering i 1998-2002.
Der er ingen former for ledelinjer på perronerne på Roskilde Station – tilsvarendegælder Vordingborg og Kalundborg.
Jeg går ud fra at stationerne indgår i en generel prioriteret plan, og at etablering afledelinjer på perronerne indgår i denne plan.
Jeg beder Banedanmark om nærmere oplysninger herom.
Der er niveaufri adgang til elevatoren på perronen. Elevatoren bærer præg af et vistdagligt slid – ikke alene på kanterne, men også på asfalten foran døren.
26/34
Fig. 20 – Adgang til elevator
Elevatorerne giver mig ikke grundlag for yderligere bemærkninger bortset fra den dår-lige luft (den tilsyneladende uundgåelige lugt af urin).
Der var på inspektionstidspunktet en cykel parkeret foran udgangen til elevatoren – pågadeplan.
Fig. 21 – Blokering af adgangsvejen til elevator
27/34
Der er, som det fremgår, ingen afmærkning på asfalten foran elevatoren eller skiltesom forbyder cykelparkering mv. foran denne.
Elevatoren ender som nævnt på gadeplan, og jeg går derfor ud fra at Roskilde Kom-mune er ansvarlig for en eventuel afmærkning.
Jeg anbefalede under inspektionen at DSB anmoder kommunen om at markere detområde på asfalten som kørestolsbrugere nødvendigvis må have holdt fri for cyklermv. – eksempelvis med gule striber.
Jeg beder DSB om at oplyse hvad der måtte være sket på dette punkt siden inspekti-onen.
De ydre adgangsforhold
Rampen fra gadeplan til perron 1/stationsbygningen
Den korteste vej fra elevatoren på gadeplan (stationspladsen) og til stationsbygningenog/eller perron 1 bag stationen går via en fast rampe ved stationens vestlige gavl. Forkørestolsbrugere der kommer hertil via elevatoren, er dette den eneste vej til perron1/stationen (medmindre man tager den lange tur forbi stationsbygningen og rundt omtilbygningens østlige gavl).
Fig. 22 – Rampe ved stationens vestlige gavl
28/34
Bygningsreglement 1995 indeholdt bl.a. følgende bestemmelse (nu BR 2010, pkt.3.2.2, stk. 2):”Ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20 (50 mm niveauforskelpr. meter) [svarende til 5 pct., min tilføjelse].”
Rampens hældning har jeg målt til at være 7,7 – 8,3 pct. (rampen er mest stejl midtpå).
Jeg har ikke kendskab til hvornår rampen er lavet, og herunder om det eventuelt ersket i forbindelse med renoveringen af stationen i 1998-2002.Uanset om rampen er ældre end bygningsreglementets krav eller ej – og uanset omrenoveringen af stationen måtte være omfattet af byggelovens bestemmelse om væ-sentlige ombygninger, jf. lovens § 2, stk. 1 b eller ej – er det min opfattelse at den be-grænsede tilgængelighed som følger af den stejle rampe, sammenholdt med denmanglende mulighed for at komme ind ad stationens hovedindgang, jf. pkt. 7.2.2 ne-denfor, bør løses.
Jeg henviser ikke kun til at det kan være vanskeligt for visse kørestolsbrugere at for-cere den stejle rampe, men også til den risiko som er forbundet med den stejle rampehvis kræfterne hos kørestolsbrugeren svigter midtvejs. Jeg sigter til at den pågælden-de – medmindre vedkommende har en ledsager – i givet fald umiddelbart må antagesat ville trille baglæns og enten vælte eller risikere at fortsætte ud på den trafikeredestationsplads.
Jeg henstiller til DSB at finde en løsning på problemet, og jeg beder DSB om at oplysehvad min henstilling fører til.
Inspektionen blev som allerede nævnt gennemført som en rejse fra Vordingborg tilKalundborg. En besigtigelse af Roskilde Stations hovedindgang var ikke naturligt knyt-ter til denne strækning/denne rejse den 17. maj 2011. Det forholdt sig imidlertid sådanat der var et ophold på knap 1 time i Roskilde, og derfor besigtigede jeg også statio-nens indgangsparti og billetkontor.
Det er på grund af de fire trappetrin foran stationens hovedindgang (og fraværet af enrampe) ikke muligt for kørestolsbrugere at komme ind på stationen ad denne vej.
29/34
Fig. 23 – Hovedindgangen til Roskilde Station
Fra hovedindgangen er der langt til begge ender af banegården (illustrationen neden-for viser vejen rundt om stationens/tilbygningens østlige ende).
Fig. 24 – Vejen rundt om stationens østlige ende
Der er ingen skilte som viser eventuelle kørestolsbrugere der ankommer til stationenshovedindgang med henblik på at stige på toget, hvilken vej de skal tage for at kommetil stationens perroner.
30/34
Jeg henstiller til DSB at foranledige at også disse rejsende får den nødvendige infor-mation – og herunder ved hovedindgangen – og jeg beder DSB om at oplyse hvadmin henstilling fører til.
Den ovenfor nævnte rejsende kørestolsbruger kunne med fordel – hvis han/hun kommed bil/taxa – blive sat af ved elevatoren (med adgang til perron 2) eller ved statio-nens østlige gavl (med en direkte og mindre stejl adgang til perron 1 end rampen vedden vestlige gavl) – i stedet for ved hovedindgangen.
Jeg går i fortsættelse af min henstilling ovenfor ud fra at DSB vil overveje om sådanneoplysninger ikke med fordel kunne gives allerede på DSB’s hjemmeside. Jeg bederDSB om underretning om resultatet af disse overvejelser.
Også stationens billetkontor (rejsesalg) – der var nyindrettet og indviet den 13. de-cember 2010 – blev inspiceret.
Billetkontoret er efter det oplyste et af de første kontorer efter DSB’s nye koncept.
Der er en pc i en lavere højde til kørestolsbrugere.
Fig. 25 – Pc-borde i to forskellige højder
31/34
Også dankortautomaten ved skranken sidder i en god højde.
Fig. 26 – Skranke med dankortautomat
En af salgsskrankerne er indrettet specielt for hørehæmmede hvilket, forstod jeg, doger videreført fra det gamle billetkontor. Der var dog på inspektionstidspunktet ikke no-get skilt der viste dette – dette har der, forstod jeg, været tidligere.
Jeg henstillede allerede under inspektionen til lederen af billetkontoret at dette skiltigen bliver fundet frem, eller at der bliver lavet et nyt skilt.
Jeg går ud fra at der nu igen er et skilt sat op, men beder for en ordens skyld DSB omoplysning herom.
Der var til højre for pc’erne sat en polstret bænk op på væggen. Bænken havde ensådan højde (43 cm) og var udformet på en sådan måde at den også kan benyttes afkørestolsbrugere.
32/34
En ledelinje der fører gennem forhallen og hen til billetkontoret, ender pludseligt ligeuden for den automatiske dør ind til billetkontoret.
Det må efter min umiddelbare opfattelse få blinde der følger ledelinjen, til at føle sigladt i stikken.
Jeg drøftede problemet med lederen af billetkontoret, der henviste til at det er menin-gen at en enlig skranke lige inden for døren skal være bemandet med en ”vært”.
Denne skranke var dog på tidspunktet for inspektionen ubemandet.
Inden jeg eventuelt foretager mig videre, beder jeg DSB om en udtalelse om det-te/disse forhold.
Efter udstigning i Kalundborg tog inspektionsholdet videre med en taxa til Skadeklinik-ken på Kalundborg Sygehus (i inspektionsøjemed). Jeg foretog forinden en kort besig-tigelse af adgangsforholdene til stationen i Kalundborg.
Der er niveaufri adgang fra perronen til taxaholdepladsen mellem stationen og hav-nen. Tilsvarende gælder adgangen til stationspladsen vest for stationsbygningen(rundt om bygningen).
Der er på stationens forside et skilt med et kørestolspiktogram med en pil der viser vejtil handicaptoilettet (via perron), og dermed også til perronen.
Mine medarbejdere og jeg så derimod ikke et tilsvarende skilt på stationens bagsideder kan vise en kørestolsbruger der lige er ankommet med toget, vej til stationsplad-sen rundt om gavlen af stationsbygningen. Denne rejsende vil derfor være tilbøjelig tilat følge efter de øvrige passagerer ind i stationsbygningen (hvor der er en trappe udmod stationspladsen).
Jeg henstiller til DSB at overveje på hvilken måde denne information bedst kan gives.Jeg beder om underretning om hvad min henstilling fører til.
33/34
Hvis man i stedet for ønsker at komme ind i stationsbygningen, er der et opmærksom-hedsfelt foran de automatiske glasdøre af hensyn til blinde og stærkt svagsynede.Feltet er lavet af grove chaussésten.
Jeg går ud fra at blinde og stærkt svagsynede opfatter det ønskede signal.
Glasdørene var ikke markeret af hensyn til svagsynede, men alene forsynet med tosmå pile.
Jeg henstiller til DSB at gennemgå glasdørene på stationen med henblik på at de bli-ver tydeligt markeret af hensyn til svagsynede.
Den falckredder (ambulancefører) som ydede handicapservice på Kalundborg Station,havde medbragt den perronbaserede lift; en lift som det på grund af schweizertogeneikke blev nødvendigt at bruge. Liften var meget støjende hvilket – sammenholdt medfalckredderens farvestrålende uniform – tiltrak de øvrige passagerers opmærksom-hed.
Jeg går umiddelbart ud fra at dette først og fremmest kan tilskrives liftens små metal-hjul.
Jeg beder DSB om en udtalelse om hvorvidt dette er et gennemgående problem, ellerom det alene gælder liften i Kalundborg.
Opfølgning
Jeg beder DSB og Banedanmark om at sende sine oplysninger mv. til mig direkte.Underretning
Denne rapport sendes til DSB, Banedanmark, Statens Byggeforskningsinstitut, Er-hvervs- og Byggestyrelsen, Det Centrale Handicapråd, Institut for Menneskerettighe-der og Folketingets Retsudvalg.Lennart FrandsenInspektionschef
34/34
Bilag 1Folketingets Ombudsmands brev af 25. maj 2011 til DSB
Bilag 2DSB’s svar i brev af 6. juni 2011
