Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 155
Offentligt
UDSATHED FOR VOLD OG ANDREFORMER FOR KRIMINALITETOfferundersøgelserne 2005-2010
AfFlemming Balvig & Britta Kyvsgaard
November 2011Københavns Universitet * JustitsministerietDet Kriminalpræventive Råd * Rigspolitiet
ISBN 978-87-92760-11-1
Indhold1.2.OVERSIGT.............................................................................................................................................................. 4INDLEDNING ......................................................................................................................................................... 82.12.22.33.UNDERSØGELSENS DATA OG METODE................................................................................................................ 9OM STATISTISK SIGNIFIKANS............................................................................................................................ 14OM REGRESSIONSANALYSER............................................................................................................................ 15
TYVERI ................................................................................................................................................................. 173.13.23.33.4TYVERI2005-10 .............................................................................................................................................. 20TYVERIETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING.................................................................................................... 21ØKONOMISKE MØRKETAL FOR TYVERI............................................................................................................. 24FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TYVERI............................................................. 26
4.
HÆRVÆRK .......................................................................................................................................................... 284.14.24.34.4HÆRVÆRK2005-10 ......................................................................................................................................... 30HÆRVÆRKETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING............................................................................................... 31ØKONOMISKE MØRKETAL FOR HÆRVÆRK........................................................................................................ 33FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR HÆRVÆRK........................................................ 35
5.
VOLD ..................................................................................................................................................................... 375.1VOLD1995-96OG2005-10 .............................................................................................................................. 425.1.1Voldens omfang og udvikling ................................................................................................................. 425.1.2Voldens grovhed og alvorlighed ............................................................................................................. 435.1.3Voldens demografi: Køn og alder........................................................................................................... 465.1.4Voldens art ............................................................................................................................................. 475.1.5Hvornår skete volden? ............................................................................................................................ 495.1.6Alkohol og stoffer ................................................................................................................................... 505.1.7Nærmere om politianmeldelse af vold .................................................................................................... 525.2VOLD2005-10 ................................................................................................................................................. 555.3ÅRSAGER TIL VOLD2008-10 ............................................................................................................................ 585.4FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR VOLD................................................................ 60
6.
RØVERI ................................................................................................................................................................. 626.16.26.36.46.56.66.76.86.9RØVERIERNES DEMOGRAFI............................................................................................................................... 65KARAKTERISTIKA VED RØVERIERNE................................................................................................................ 66RØVERI SOM HADFORBRYDELSE...................................................................................................................... 68HVORNÅR SKER RØVERIERNE.......................................................................................................................... 69RØVERIERNES GROVHED OG ALVORLIGHED..................................................................................................... 70ALKOHOL OG STOFFER..................................................................................................................................... 72UDBYTTE......................................................................................................................................................... 73OFRENES REAKTION PÅ RØVERIERNE............................................................................................................... 74FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR RØVERI............................................................. 75
7.
TVANGSSAMLEJE ............................................................................................................................................. 777.17.2OFRE OG GERNINGSMÆND............................................................................................................................... 78GERNINGSSITUATIONEN................................................................................................................................... 79
2
7.37.47.58.
TVANGSSAMLEJETS GROVHED OG ALVORLIGHED............................................................................................ 81ANMELDELSE TIL POLITIET.............................................................................................................................. 83FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TVANGSSAMLEJE.............................................. 84
DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING .......................................................................................... 868.18.28.3KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL1986.................................................................................................. 86KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL2010.................................................................................................. 87KRIMINALITETEN2010 .................................................................................................................................... 89
9.
BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET .................................................. 949.19.29.39.49.5DEMOGRAFI OG ANGST FOR KRIMINALITET2010 ............................................................................................. 94UDSATHED FOR KRIMINALITET OG ANGST FOR KRIMINALITET......................................................................... 95FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT VÆRE ANGST FOR KRIMINALITET.................................................. 96UDVIKLINGEN I ANGST FOR KRIMINALITET...................................................................................................... 97DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BEKYMRING FOR KRIMINALITET.............................................................................. 98
10.11.12.
LITTERATUR .................................................................................................................................................... 100SPØRGESKEMA ................................................................................................................................................ 104BILAGSTABELLER .......................................................................................................................................... 123
3
1. OVERSIGTSiden 2005 er der løbende gennemført landsdækkende, repræsentative interviewundersøgelser af16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold eller trusler om vold. Fra 2008 blev disse offerun-dersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for røveri og tvangssamleje.Tidligere er der også gennemført sådanne offerundersøgelser, hvoraf nogle svarer til dem fra 2005-10. Hovedvægten i rapporten er lagt på en sammenligning dels med disse tidligere undersøgelser ogdels mellem dem i perioden 2005 til 2010 med henblik på at belyse udviklingen i risikoen for atblive udsat for kriminalitet. De overordnede resultater er sammenfattet i de følgende tre tabelover-sigter.Tabel 1.1. Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet,anmeldelsestilbøjelighed og angst for kriminalitet frem til 2010.Første sammenligneligemåling foretaget årAndel udsat for tyveri,hærværk og/eller voldAndel udsat for tyveriAnmeldelsestilbøjelighedfor tyveriAndel udsat for hærværkAnmeldelsestilbøjelighedfor hærværkAndel udsat for voldAnmeldelsestilbøjelighedfor voldAndel udsat for røveriAnmeldelsestilbøjelighedfor røveriAndel kvinder udsat fortvangssamleje eller for-søg herpåAnmeldelsestilbøjelighedfor tvangssamlejeAngst for kriminalitet1976 (18 pct.)–1987 (25 %)1972 (13 %)1972 (62 %)1972 (7 %)1972 (32 %)(1971)/1987 (3 %)1971 (19 %)Udvikling fra førstemåling til 2010*–0+0+–+201017 %12 %65 %6%47 %1%44 %1 %^77 %^0,1 %^24 %^11 %
* Tegnforklaring: + = signifikant stigning, 0 = uændret,–= signifikant fald.^ Tallene er et gennemsnit for 2008-2010, idet det årlige antal ofre for røveri og tvangssamlejer er meget lille og der-med relativt usikkert.
4
Tabel 1.2. Oversigt over hvor stor en procentdel af 16-74-årige i Danmark, der har været ud-sat for vold og trusler om vold i løbet af et år, 1995-96 og 2005-10.1995-96AlleMændVoldKvinder16-24 år25-39 år40-74 årAlleMændTrusler om voldKvinder16-24 år25-39 år40-74 årAlleMændVold og/eller truslerom voldKvinder16-24 år25-39 år40-74 år2%2%1%5%2%1%4%4%4%7%5%3%6%6%5%12 %6%4%2005-102%2%1%5%2%1%3%3%3%6%4%2%5%5%4%11 %6%3%
5
Tabel 1.3. Karakteristika ved den vold, ofrene har været udsat for, 1995-96 og 2005-10.1995-96Offer udsat flere gangeSynlige skaderVåben eller redskab anvendt*Skydevåben anvendtKniv anvendtSlagvåben anvendtAndre redskaber anvendtGruppevold*Gerningsperson ukendt for offerForegået på værtshus el.lign.*Sket under udførelse af arbejde*Fredag, lørdag, søndagMellem kl. 01.00 og 05.00Gern.p. påvirket alkohol/stofferOffer påvirket alkohol/stofferGerningsperson mandGerningsperson < 25 årAnmeldt til politiet*Politiet fat i gerningsperson* Forskellen er signifikant på 5 pct. niveau28 %56 %12 %0%3%3%5%33 %62 %24 %19 %69 %36 %66 %45 %93 %50 %36 %55 %2005-1031 %52 %18 %1%4%5%8%39 %65 %14 %25 %65 %32 %63 %40 %91 %50 %44 %57 %
6
Særligt vedrørende udviklingen det allerseneste år:Der har været en mindre stigning i risikoen for at blive udsat for tyveri i fra 2009 til 2010(fra 11 til 12 pct.)Det gennemsnitlige økonomiske tab pr. tyveritilfælde var lavere i 2010 end i de tidligere år.Risikoen for at blive udsat for hærværk var lavere i både 2009 og 2010 end i de fleste øvrigeårMen i 2010 blev en større andel af ofrene for hærværk udsat for hærværk mere end én gang iløbet af åretRisikoen for at blive udsat for vold var lavere i både 2009 og 2010 end i 2008Fra 2009 til 2010 er der imidlertid sket en vækst i andelen af ofre, der har været udsat forvold flere gang i løbet af året.I forhold til perioden 1995-96 er der for den samlede periode 2005-10 tegn på, at den vold,der udøves, i visse henseender er blevet mere alvorlig. Denne tendens er muligvis ved atvende, idet der i 2010 var færre voldstilfælde end i 2009, der har ført til alvorlige skaderAndelen, der angiver at have været udsat for røveri i 2010, er vokset i forhold til 2008. Me-get tyder på, at mange opfatter trick- og tasketyverier som røverier. Det afspejler sig også i,at flere kvinder end mænd angiver, at de har været udsat for røveri.Samlet set er der tale om en lille vækst i andelen, der har været udsat for enten tyveri, hær-værk eller vold i 2010 i forhold til 2009 (fra 16 til 17 pct.)Andelen, der var angste for at blive udsat for kriminalitet, var i 2010 på kanten til at væresignifikant lavere end i 2009. Samtidig var andelen af befolkningen, som bekymrer sig me-get for vold og kriminalitet, lavere i 2010 end i de tidligere år.
7
2. INDLEDNINGI oktober 1993 udsendte regeringen en handlingsplan vedrørende bekæmpelse af vold. Det indgiksom en del af denne handlingsplan at tage initiativer til en bedre voldsstatistik og en bedre kortlæg-ning af volden i det hele taget. Det hed således blandt andet i handlingsplanen (Bekæmpelseaf vold,1993):“Udviklingen i voldskriminaliteten er beskrevet i bilag 2, der bl.a. redegør for stigningerne i an-meldte voldsforbrydelser. Der knytter sig imidlertid betydelige usikkerheder til at anvende den an-meldte voldskriminalitet som mål for den vold, der begås i samfundet. (...) Justitsministeriet vil der-for bede Rigspolitichefen om at overveje muligheden for at udvikle en statistik, der kan give et me-re præcist billede af den voldskriminalitet, der begås i samfundet...”. (s. 40)Og videre:“Rigspolitichefens forskningsenhed vil sikre, at der gennemføres forskningsprojekter, der skaffer etbedre grundlag for vurderingen af voldens årsager og omfang samt voldsmændenes forhold...”. (s.41)I forlængelse heraf udarbejdede en intern arbejdsgruppe under Rigspolitichefen et forslag til en ud-videt og mere detaljeret journalplan for voldsforbrydelser. Danmarks Statistik udarbejdede en reci-divstatistik, der blandt andet omfattede vold (Larsen, 1995), og på Københavns Universitet blev dergennemført undersøgelser af karakteristika ved voldskriminelle og deres kriminelle karriere (Kyvs-gaard, 1995) samt af voldsudviklingen (Balvig, 1995).Initiativerne omfattede også en gennemførelse af en såkaldt voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996.I undersøgelsen blev et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen i 1995 og 1996 spurgt, om dehavde været udsat for vold. I bekræftende fald blev de stillet en række uddybende spørgsmål vedrø-rende voldens karakter; hvor den fandt sted mv. Sådanne offerundersøgelser har først og fremmestden styrke, at de kan give os et nærmere indblik i den totale vold i samfundet, dvs. såvel den vold,som er blevet anmeldt og registreret, som den, der ikke er blevet det (den skjulte vold).Voldsofferundersøgelsen i 1995/96 kom til på initiativ af og blev finansieret af Rigspolitichefensforskningsenhed ved Politiskolen i et samarbejde med henholdsvis Danmarks Statistik og Køben-havns Universitet. Danmarks Statistik forestod dataindsamlingen, mens analysen af data og udar-bejdelse af undersøgelsesrapport blev foretaget af Flemming Balvig (Balvig, 1996; 1998).
8
Med henblik på at bidrage til belysning af voldsudviklingen siden 1995/96 er voldsofferundersøgel-sen de seneste år blevet gentaget. Offerundersøgelsen er samtidig udvidet, idet de månedlige inter-viewrunder nu inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri, hærværk samt spørgsmål om angst forkriminalitet. Fra og med 2008 er der endvidere månedligt spurgt om udsathed for voldtægt (tvangs-samleje) og røveri. Fra og med 2009 indeholder undersøgelsen spørgsmål vedrørende de interview-edes livsstil og økonomiske forhold.Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen og Ju-stitsministeriet, og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.
2.1
Undersøgelsens data og metode
En ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til politietog kommer heller ikke til politiets kundskab på anden vis. Man kalder denne ikke-politiregistreredekriminalitet for den skjulte kriminalitet eller kriminalitetens mørkefelt. Gennemførelse af offerun-dersøgelser er en af de meget få muligheder, man har, for at skønne dels over den faktisk forekom-mende kriminalitet i samfundet og dels mørketallets størrelse. I offerundersøgelser udspørges be-folkningen, enten via spørgeskemaer eller gennem personlige eller telefoniske interviews, om de harværet udsat for forskellige former for kriminalitet. I bekræftende fald spørges, om det er blevet an-meldt, eller om politiet har fået nys om forholdet på anden vis; en oplysning som muliggør estime-ringer af mørketallet.Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af volden i samfundet og mørke-tallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er en række problemer forbundet med gennemførelseaf denne form for undersøgelser. Disse problemer betyder, at oplysningerne bliver forbundet meden vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør tages i betragtning, når tallene fortolkes ogforklares. Blandt de vigtigste er:* Det er befolkningensoplevelse,der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis i overens-stemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige mennesker har givetvis for-skellige opfattelser af, hvad voldtægt, røveri eller vold er (jf. f.eks. Balvig, 1978), og disse opfattel-ser kan ændre sig over tid. Et skub i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet som drilleri, i enanden som mobning og i en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt andet, at forskellige må-der at spørge og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar og giver forskellige hyp-pigheder (se for de danske voldsofferundersøgelsers vedkommende herom i Balvig, 1995). Man måderfor være særdeles opmærksom på den anvendte spørgsmålsformulering og på, at konstateredeforskelle mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero på ændrede opfattelseraf, hvad vold og andre former for kriminalitet er.
9
* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre aldersgrænse og ofteogså en øvre. Den nedre aldersgrænse betyder typisk, at undersøgelser kun i ringe grad eller sletikke kommer til at omfatte vold mod (mindre) børn.* Det er næsten aldrig hele den afgrænsede del af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der ud-spørges. Det er så godt som altid et (meget) mindre udsnit. Dette betyder, at tallene er forbundetmed den såkaldte stikprøveusikkerhed. Størrelsen af denne kan under visse forudsætninger og om-stændigheder beregnes.* Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om – vold, røveri og voldtægt – er relativt sjældnehændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort for nærmere at kunne ana-lysere de hændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også omkost-ningerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan væresvært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.* Der er forskellige måder at finde frem til dem, man vil interviewe, på. Disse måder har hver deresfordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip)baseret på CPR-registret.* Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen, detikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. Der er en betydelig risiko for, at de, manikke får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den andenretning. Dette kompenseres der dog i hvert fald i nogen grad for ved vægtning af besvarelserne, jf.senere.* Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige interview, tele-foninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres for-dele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed og mulige hukommelsesproblemer (se de føl-gende punkter).* Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette i etspørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har været udsat for. Denne svar-villighed kan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan dervære grund til at tro, at svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end vedkortlægning af “taskerøverier” udført af fremmede i gademiljøet.* Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden udstrækning,igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og hvem man i øvrigt er mv. Hu-
10
kommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater kan begrænses ved alene at spørgeom hændelser inden for en forholdsvis kort periode forud for interviewet.* Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt, introduceres detsåkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen, men fejlhuskertidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperi-oden, og bagudteleskopering for de tilfælde, man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigtplacerer dem uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadteleskoperingikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hensyn til type afhændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse mv.).* Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at blive udsat forkriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Offerundersøgelserne erikke altid velegnede til at udsige noget om alle de episoder, der har fundet sted, idet det forudsætter,at de udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse).* Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling mv.Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgel-ser. Omnibusundersøgelser er interviewundersøgelser, hvor man samler flere emner i ét interview.De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks StatistiksCPR-register, således at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år. DanmarksStatistik søger derefter efter personernes telefonnumre, og de personer, som ikke har en telefon,eller som det ikke lykkes at finde et telefonnummer til, kontaktes via brev og anmodes om at oplyseDanmarks Statistik om et eventuelt telefonnummer med henblik på interview.Alle månedlige bruttostikprøver er på omkring 1.500 personer. Heraf ekskluderes de, der viser sigat være emigreret eller døde, eller som over for Danmarks Statistik har givet udtryk for, at de ikkeønsker at blive ringet op med henblik på at deltage i undersøgelser, jf. herom senere. Den resterendedel udgør nettostikprøven. Denne er på omkring 1.000 personer hver måned i alle årene, og der erhverken tegn på vækst eller fald i nettostikprøvens størrelse i forhold til bruttostikprøven.Det betyder, at der i hvert af årene er omkring 18.000 personer, der er blevet anmodet om at deltagei undersøgelsen, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer det sig om knap 109.000 personer. Heraf har knap70.000 valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64. Svarprocenterne de en-kelte år er ganske identiske og vidner dermed heller ikke om, at undersøgelsesgrundlaget med tidenhar ændret sig.
11
Tabel 2.1. Stikprøvestørrelse, antal gennemførte interview og svarprocent fordelt efter månedog år.Nettostikprøve2005200620072008200920102005-1018.23817.99617.79617.94718.26818.442108.687Antal interview11.66811.58811.65311.71611.52111.58569.731Svarprocent64 %64 %65 %65 %63 %63 %64 %
Fra juli 2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Det har omkring en tredjedelaf respondenterne gjort, mens de resterende to tredjedele er besvaret via telefoninterviews. Der visersig at være en skævhed i, hvem der deltager i internetundersøgelserne frem for de telefoniske inter-views, men det er overraskende nok de ældre respondenter, der i højere grad udfylder internetspør-geskemaerne, end det er de unge. Denne sammenhæng er statistisk signifikant.Indførelsen af internetbaseret interviews indebærer imidlertid ikke en systematisk skævhed i svar-procent og bortfald i relation til alder. De unge besvarer nemlig i højere grad end de ældre inter-views telefonisk.Spørgsmål om udsathed for vold og trusler om vold er indgået i alle interview i alle årene, mensspørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk frem til midten af 2010 alene har været omfattet afundersøgelserne i marts og september måned, dog også april måned i 2006 samt i juli og decembermåned 2009. Fra og med juli 2010 spørges der om udsathed for tyveri og hærværk i alle interviewe-ne. Fra og med 2008 indgår yderligere spørgsmål om røveri og tvangssamleje i alle de månedligeinterview, og fra 2009 er antallet af baggrundsvariable forøget således, at de også omfatter spørgs-mål om indkomst, besiddelse af cykel, bil, båd osv. Desuden indgår spørgsmål om livsstil, idet deinterviewede spørges om, hvor ofte de går ud, mødes med andre mennesker osv.Tabel 2.2. Årsager til bortfald, 2005-10.AntalManglende telefonnummerNægtet at deltageIkke truffetAnden bortfaldsårsagI alt11.86410.3219.2807.39138.856Procent31 %27 %24 %19 %100 %Procent af hele stikprøven11 %9%9%7%36 %
12
Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2. I en stor del af tilfælde-ne – 31 pct. – skyldes det manglende telefonnummer. Selv om Danmarks Statistik skriftligt hen-vender sig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et telefonnummer til personen/ husstandenvia en mekanisk og manuel telefonnummersøgning, så er det kun en mindre del af disse henvendel-ser, der fører til, at personen kontakter Danmarks Statistik.En anden hyppig årsag til ikke at deltage er, at personen ikke har kunnet træffes på det angivne tele-fonnummer til trods for, at de bliver forsøgt kontaktet helt op til 20 gange. Der er også en del, derhar valgt ikke at deltage i undersøgelsen, nemlig knap en tiendedel af samtlige adspurgte. For denresterende del af bortfaldet er der ikke angivet en specifik årsag til, at interviewet ikke er gennem-ført.Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt interviewet for hermed at tage høj-de for eventuelle skævheder i materialet. Frem til juli 2007 var vægten baseret på oplysninger ompersonernes køn, alder, husstandstype, region (3 områder) og boligens art. Den vægtning blev deref-ter ændret, ikke mindst som følge af det bortfald, der er forårsaget af, at personer kan vælge ikke atdeltage i undersøgelser, jf. den såkaldte forskerbeskyttelsesordning. Forskerbeskyttelsen blev ind-ført i 2000 og var i perioden 2000-2006 knyttet sammen med flytning, idet personen kunne sætte etkryds i en rubrik på flytteanmeldelsesblanketten, der angiver, at personen ønsker at være omfattet afdenne forskerbeskyttelse. Med virkning fra 1. januar 2007 skal der nu udfyldes en særskilt blanketfor at blive omfattet af forskerbeskyttelsen. Væksten i antallet af personer, der er omfattet af for-skerbeskyttelse, er mindsket markant som følge af den ændrede praksis. Forskerbeskyttelsesordnin-gen har imidlertid medført problemer med hensyn til at kunne udvælge et repræsentativt udsnit afbefolkningen, idet lidt over 700.000 danskere, svarende til 12,8 pct. af befolkningen, pr. 1. januar2009 havde valgt at få forskerbeskyttelse. For at råde bod på den skævhed, dette indebærer, harDanmarks Statistik udarbejdet nye vægte baseret på oplysninger om personernes køn, alder, familie-type, uddannelse, socioøkonomisk klassificering, region (5 områder), etnicitet, bolig i etagebyggerieller ej samt evt. flytning efter indførelse af mulighed for forskerbeskyttelse.De nye vægte blev indført pr. 1. juli 2007. Som forventet er variationen i personvægtene større medde nye vægte: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var på mellem 0,75 og 1,25, altsåganske tæt på tallet 1, drejer det sig om knap halvdelen af tilfældene (48 pct.) med de nye vægte.Med henblik på at undersøge, hvorvidt denne ændring i vægtningen influerer på sammenlignelighe-den over årene, er der fra Danmarks Statistik modtaget materiale med både nye og gamle vægte forperioden august 2007 til og med januar 2008, altså data for et halvt år. En sammenligning mellemresultaterne baseret på de to vægte viser meget små og ikke signifikante forskelle, der ydermereikke peger i en bestemt retning. Det er på den baggrund indtrykket, at indførelsen af de nye vægteikke påvirker mulighederne for at sammenligne med tidligere offerundersøgelser.13
Af tabel 2.3. fremgår, hvor mange af de interviewede der i henholdsvis 1995-96 og 2005-10 harværet udsat for vold eller trusler om vold, afhængig af om tallene er vægtede eller ej, ligesom detfor 2005-10 angives, hvor mange der – henholdsvis med vægtede og uvægtede tal – har været udsatfor de andre former kriminalitet.Tabel 2.3. Antal ofre for henholdsvis vold og trusler om vold 1995-96, vold, trusler om vold,tyveri og hærværk 2005-10 samt røveri og tvangssamleje 2008-10. Vægtede og uvægtede tal.1995-96UvægtetVoldTrusler om voldTyveriHærværkRøveri (kun 2008-2010)405920---Vægtet425974----Uvægtet9891978316316694281542005-10Vægtet1170212633201756479200
Tvangssamleje-(kun 2008-2010*)* Antal udsatte kvinder inden for de seneste 5 år.
Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det vægtedemateriale end i det uvægtede. Dette indicerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det er van-skeligere at opnå interviews med mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end med menne-sker, der ikke har været udsat for kriminalitet.
2.2
Om statistisk signifikans
For at vurdere, om en forskel i resultater mellem f.eks. offerundersøgelser fra forskellige år må be-tragtes som et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, anvendes de sædvanlige tests for statis-tisk signifikans. Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne for-skelle beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct.,før forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturligvisaf, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af antallet afobservationer, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange observationer, skal for-skellen mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk signifikant. Og omvendt for-holder det sig, hvis antallet af observationer er ringe.I og med, at der fra juli 2010 spørges om udsathed for tyveri og hærværk i alle interviewene, skalder nu meget små ændringer til i andel udsatte, før ændringen er statistisk signifikant. Det gælderisær tyveri, idet det er den form for kriminalitet, flest udsættes for. Det betyder, at en vækst eller etfald i andel udsatte for tyveri på én procent nu fremtræder som signifikante forandringer. For for-brydelser som vold, røveri og voldtægt, hvor antallet af ofre er forholdsvis lille, er det straks van-14
skeligere at påvise signifikante forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation,f.eks. alene dem der har været udsat for partnervold/voldtægt, bliver det – selv ved meget store for-skelle mellem resultater fra forskellige år – næsten umuligt at påvise, at disse resultater er statistisksignifikante.Man skal være opmærksom på, at der heri ligger, at graden af statistisk signifikans ikke er identiskmed effektens eller forandringens størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommendefænomen kan være statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en betrag-telig procentvis ændring af et sjældent forekommende fænomen.I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når detteikkeer angivet, er de visteforskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger tyder påkonsekvente forandringer, eksempelvis ved at resultaterne fra offerundersøgelserne i både 1995 og1996 er ganske ensartede og tydeligt forskellige fra alle målinger i de seneste år, udtrykkes dette irapporten som entendens,idet der kan være god grund til at antage, at der er tale om reelle forskel-le, som blot er baseret på for få observationer til at blive signifikante.For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af statistiskesikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil disse sikkerhedsin-tervalleralmindeligvisikke overlappe, men detkanforekomme, hvis forskellen kun lige netop erstatistisk signifikant. Om baggrunden herfor henvises til den statistiske litteratur.
2.3
Om regressionsanalyser
Fra og med februar 2009 indeholder offerundersøgelsen som nævnt spørgsmål om livsstil, personli-ge forhold som indkomst, erhverv m.v. samt ejerskab af eller rådighed over forskellige goder. Detgiver mulighed for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem disse forhold og udsathed fortyveri.I afrapporteringen af offerundersøgelsen for 2009 påvises en række sammenhænge mellem udsat-hed for de forskellige kriminalitetsformer og livsstil samt socioøkonomiske forhold. Disse sam-menhænge blev kun undersøgt bivariat ved krydstabeller for herved at identificere grupper, der in-den for de forskellige kategorier skilte sig ud. Den bivariate metode kan være ”upræcis”, idet derikke via denne kan skelnes mellem eksempelvis indkomst og beskæftigelse, når det skal forsøgesafklaret, hvad der er mest betydningsfuldt for udsatheden for kriminalitet. Det sammenfald, mankunne forestille sig mellem eksempelvis indkomst og beskæftigelse, kan forplumre billedet af, hvadder (primært) bestemmer udsatheden – om det er beskæftigelseellerindkomst. Anvendelse af mereavancerede statistiske analysemetoder kan give et mere sikkert bud på, hvad forskellige faktorerbetyder i forhold til hinanden.
15
I den nu gennemførte analyse gøres brug afregressionsanalyse,der netop er en metode, der mulig-gør at se på effekterne fra alle de ønskede forhold på én gang for herved at konstatere, hvad der reelter udslagsgivende for den enkeltes udsathed for de forskellige former for kriminalitet.Ved hjælp af regressionsanalyse har vi analyseret, hvad der særligt betyder noget for risikoen for atblive udsat for kriminalitet, når alle socioøkonomiske forhold og livsstilsspørgsmål medtages i ana-lysen. Der er her inkluderet data fra februar 2009 til december 2010. De socioøkonomiske forhold,der findes oplysninger om, er beskæftigelse, indkomst, civilstand, og om man ejer mere end én bil,har et sommerhus og/eller en båd/et skib, samt om man ejer en butik eller en virksomhed.1De de-mografiske variabler – alder, køn og bopælsregion – indgår også. Herudover er følgendelivsstils-faktorerinddraget: Hvor ofte man går ud om aftenen generelt, samt hvor ofte man går ud om afte-nen for at more sig og feste. Disse to minder om hinanden, men der er stor forskel på, om man gårud for at gå i teatret eller for at more sig med venner på en bar.De forskellige variable er blevet opdelt på forskellige måder. Alder og indkomst er blevet analyseretsom kontinuerte variable – alder med udfaldene 16-74 og indkomst delt op i fem grupper. Samtligeøvrige variable er blevet analyseret som binære variable. Eksempelvis er bopælsregionsvariablenblevet delt op i fem variable – én for hver region.Til at afgøre, om en variabel skal inkluderes i den endelige modellen eller ej (det endelige analyse-resultat), beregnes variablens signifikansniveau, også kaldet p-værdien. Hvis p-værdien er lig medeller under 5 pct., er sammenhængen statistisk signifikant. Dette betyder, at vi med 95 % sikkerhedkan sige, at den sammenhæng, modellen viser, ikke er tilfældig.I regressionsanalyserne er der anvendt såkaldtbaglæns modelsøgning,hvilket betyder, at de insigni-fikante variable er blevet udeladt fra de fortsatte analyser en ad gangen startende med den mest in-signifikante, indtil der kun er signifikante variable tilbage.Når det drejer sig om, hvilken retning en sammenhæng har, anvendes variablernesodds ratio-værdi(OR) i modellerne. Hvis OR værdien for en variabel er lig 1,0, så hverken øges eller mindskes sand-synligheden for at blive udsat for den pågældende form for kriminalitet. Hvis den derimod er signi-fikant over 1,0, er der tale om en øget sandsynlighed, mens denne er mindsket, hvis OR værdien ersignifikant under 1,0. Hvis OR er enten 0,5 eller 2,0, betyder det, at sandsynligheden for at bliveudsat for den pågældende form for kriminalitet er henholdsvis halveret eller fordoblet.
1
Desværre er uddannelsesvariablen i spørgeskemaet registreret på forskellig måde, idet den fra januar 2009 til juni2010 kun dækker over færdiggjortskoleuddannelseog ikke erhvervsuddannelse. Den er derfor ikke inkluderet i analy-sen.
16
3. TYVERITalmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring otte ud afti politiregistrerede straffelovsanmeldelser drejer sig om tyveri.Figur 3.1. Tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab iDanmark, 1960-2010.
Antallet af politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960erne og nåede et toppunkt i slutningenaf 1980erne. Fra slutningen af 1980erne til midt i 1990erne stagnerede antallet af anmeldte tyverier,og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete der et fald, jf. figur 3.1 I 2007 vendte ud-viklingen igen, og antallet af anmeldte tyverier steg. I 2010 er der imidlertid påny sket et fald.For hovedparten af periodens vedkommende er befolkningens udsathed for tyveri parallel med ud-viklingen i de politianmeldte tyverier, jf. figur 3.2.Den første undersøgelse af, hvor stor en del af befolkningen, der har været udsat for tyveri inden forde seneste 12 måneder forud for interviewtidspunktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, atdet drejede sig om 13 pct., altså et sted mellem hver syvende og hver ottende dansker. Procent-andelen, der har været udsat for tyveri, steg herefter frem til årtusindeskiftet, hvorefter der så førstsker et fald som hurtigt afløses af stagnation.17
Figur 3.2. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri inden for det seneste år for-ud for interviewtidspunktet, 1960-2010.
Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den sidste fjer-dedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid end i de politianmeldte tyverier. Helteller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket ændringer i, hvor mange gange de enkelte ofrehar været udsat. I samsvar hermed viser det sig, at det gennemsnitlige antal gange, de enkelte ofrehar været udsat, steg fra 1970erne til 1980erne (fra et niveau omkring 1,2-1,4 til et niveau omkring1,6-1,7), mens det ved de seneste undersøgelser er faldet igen (1,4-1,5). At der fra 1970erne og fremtil i hvert fald engang i 1980erne har været tale om en stigning i befolkningens udsathed for tyveri,bekræftes endvidere af fire indbyrdes sammenlignelige tyveriofferundersøgelser foretaget af AIM(Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellig spørgeperiode m.v. er disse undersøgelserikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er omfattet af figur 3.2 og indgår derforikke heri. AIM fandt i sine fire undersøgelser, foretaget i årene 1976, 1980, 1982 og 1984, følgendeprocenter for, hvor mange der havde været udsat for tyveri: 7, 11, 13 og 11. To undersøgelser fore-taget af Observa i henholdsvis 1979 og 1984 viste en stigning fra 6 til 8 pct. med hensyn til, hvormange der inden for de sidste 12 måneder forud for interviewtidspunktet havde lidt skade som følgeaf forbrydelser begået mod person/ejendom (tyveri, lomme-/tasketyveri, hærværk, bedrageri mv.)(Observa og Morgenavisen Jyllandsposten, 30. april 1979 og 13. maj 1984).
18
Den senere opbremsning i udviklingen fremgår af to offerundersøgelser foretaget i henholdsvis1988 og 1993 af Vilstrup Markedsanalyse. Her er det belyst, hvorvidt de interviewede har væretudsat for forskellige former for tyveri inden for de seneste to år forud for interviewtidspunktet. Forcykel- og knallerttyverier viser offerprocenterne sig at være henholdsvis 14 og 11, for biltyveri 3 og2, for tasketyveri el.lign. 5 og 3, for tyveri fra bil 7 og 4, for indbrud i bolig 5 og 5 og for indbrud isommerhus el.lign. 2 og 3 (Vilstrup og Politiken, 18. december 1988 og 23. januar 1994).Det mest bemærkelsesværdige er, at den stigning, der er sket i de politianmeldte tyverier fra 2006 til2009 – en stigning på 18 pct. – ikke genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det er for hvertaf årene 11-12 pct. Noget af forklaringen på denne diskrepans er muligvis den vækst i anmeldelses-tilbøjeligheden, der har været i 2009, jf. figur 3.3.Selv om hovedtendenserne fra 1972 til 2010 grundlæggende synes at være de samme for antallet afpolitiregistrerede tyverier som for befolkningens faktiske udsathed for tyveri, havner antallet af po-litiregistrerede tyverier dog på et klart højere niveau. Udover den fremhævede stigning i ”offerreci-divet”, kan denne forskel have sin baggrund i, at befolkningstallet i samme tidsrum er øget med ca.10 pct. Der er muligvis også sket en forskydning mellem tyverier mod private og ikke-private ofre.Figur 3.3. Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fåetkundskab om forholdet på anden vis, 1960-2010.
Forskellen kan derimod kun i begrænset omfang forklares med ændringer i anmeldelsestilbøjelighe-den, idet denne set over hele perioden er forholdsvis uforandret, jf. figur 3.3. Dog skal bemærkes, atmens anmeldelsesprocenten i 2005-10 alene angår andelen af ofre, der anmeldte sidste gang, deblev udsat for tyveri (inden for det seneste år), så vedrører anmeldelsesprocenten for 1972, om manhar anmeldt tyveri mindst én gang (inden for det seneste år). Den reelle procentforskel mellem dissemålinger er som følge heraf nogle få procentpoint større end den viste.
19
3.1
Tyveri 2005-10
I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16-74-årige der harværet udsat for tyveri i årene 2005 til 2010. Selv om de beregnede sikkerhedsintervaller i alle til-fælde overlapper hinanden, så er der alligevel fra 2009 til 2010 sket en signifikant stigning i antalletaf danskere, der har været udsat for tyveri.2Som nævnt tidligere, er det det øgede antal interviewe-de, der nu bevirker, at selv små ændringer er statistisk signifikante.Tabel 3.1. Andel og antal ofre for tyveri, 2005-10.2005Andel udsatte95 % sikker-heds-intervalAntal ofre95 % sikker-heds-interval13 %(11,4-14,4)507.000(448.000-566.000)200612 %(11,1-13,6)489.000(441.000-537.000)200711 %(9,8-12,6)446.000(391.000-502.000)200812 %(10,3-13,2)474.000(416.000-532.000)200911 %(9,6-11,6)431.000(391.000-470.000)201012 %(11,2-12,6)485.000(456.000-515.000)
Tabellen viser også en beregning af det absolutte antal ofre i alderen 16-74 år, med tilsvarende sik-kerhedsintervaller. Det ses, at antallet af ofre varierer mellem 431.000 og 507.000. Ved fortolknin-gen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte har flere ofre. F.eks.vil ét indbrudstyveri i en bolig ofte blive oplevet og “registreret” af flere eller eventuelt alle beboe-re. Man taler om den såkaldte “husstandseffekt”. I mangel på nyere undersøgelser af denne effektlader det sig desværre ikke gøre at korrigere tyverioffertallene herfor.Der er generelt kun små forskelle på mænds og kvinders risiko for at blive udsat for tyveri, jf. tabel3.2, hvilket bl.a. netop kan skyldes, at tyveri i høj grad retter sig mod fælles ejendele som f.eks.bolig eller bil.Tabel 3.2. Andelen af mænd og kvinder der det seneste år har været udsat for tyveri, 2005-10.2005MændKvinderAlle15 %11 %13 %200612 %13 %12 %200712 %10 %11 %200811 %12 %12 %200911 %10 %11 %201013 %11 %12 %
Af tabel 3.3 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri er størst i de yngre aldersgrupper, og atdenne risiko gradvist aftager med stigende alder. Denne forskel er statistisk signifikant aldersgrup-perne imellem.2
Der er ikke tale om en signifikant stigning, når udviklingen udelukkende måles de samme fire måneder i 2010 som i2009 (marts, juli, september og december). Som nævnt er spørgsmålet om tyveri i 2010 blevet stillet i alle efterårsmå-neder, hvorfor stikprøven er større og dermed også sikkerheden omkring den estimerede andel af udsatte.
20
I perioden fra 2007 til 2009 havde de 16-24-årige en signifikant mindre risiko for at blive udsat fortyveri end i 2005/06, men de 17 pct. udsatte i 2010 er ikke signifikant færre end de 21/24 pct. udsat-te i 2005/06.Tabel 3.3. Andelen af personer i forskellige aldersgrupper der det seneste år har været udsatfor tyveri, 2005-10.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle21 %14 %10 %13 %200624 %14 %9%12 %200715 %12 %10 %11 %200816 %14 %10 %12 %200914 %14 %8%11 %201017 %14 %11 %12 %2005-1018 %14 %10 %12 %
Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har kun været udsat én gang i løbet af etår, jf. tabel 3.4. Meget få – 2-4 pct. af ofrene – har været udsat for tyveri mere end 3 gange inden fordet seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene som nævnt været udsat for tyveri 1,4-1,5 gange årligt.3.4. Antal gange udsat for tyveri det seneste år samt det samlede årlige antal tyveritilfælde,2005-10.2005Udsat kun én gangUdsat to-tre gangeUdsat mere end tre gangeAntal gange udsat, gennemsnit71 %26 %3%1,4200673 %24 %3%1,5200778 %20 %2%1,4200874 %23 %3%1,5200982 %15 %3%1,5201072 %24 %4%1,5
3.2
Tyveriets genstand og skadevirkning
Spørgsmålet om, hvilke ejendele der blev stjålet ved tyveriet, belyses i tabel 3.5. Tabellen viser, atindbrud eller tyveri fra bopælen forekommer hyppigst, nemlig i godt en femtedel af tyverierne. Næ-sten lige så mange har fået deres cykel stjålet, mens 15 pct. oplevede at blive bestjålet af taske- ellerlommetyve. Sjældnest er det, at der er stjålet motorcykler eller båd, hvilket givetvis også er betingetaf, at få har disse ejendele. Det bemærkes, at 4 pct. af ofrene ikke fik stjålet noget, da der alene vartale om forsøg på tyveri.I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet “andet”, drejer det sig i ca. en tredjedel af til-fældene om penge, kreditkort eller nøgler, i knap hvert femte tilfælde om noget fra bil og i knap 15pct. af tilfældene om elektronikudstyr.
21
Tabel 3.5. De ejendele, der blev stjålet ved de tyveritilfælde som 16-74-årige har været udsatfor i løbet af et år, 2010.AndelIntet. Det var kun forsøgBilMotorcykelKnallertCykelBåd/skibNoget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg borNoget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopælNoget fra/på min arbejdspladsNoget fra mit sommerhus/fritidshusNoget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)AndetI alt4%8%1%2%20 %1%21 %5%5%2%15 %15 %100 %
Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med berigelsesforbrydelser som ty-veri, er af materiel og økonomisk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og delangsigtede omkostninger eller skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueresgennem, at det stjålne eller ødelagte helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsener alene de umiddelbare økonomiske skader belyst.Tabel 3.6. De umiddelbare økonomiske skader ved de tyveritilfælde som 16-74-årige har væ-ret udsat for i løbet af et år, 2005-2010.2005Stjålet for i alt (kr.)Gennemsnitligt tab pr. tyveritilfælde3(kr.)Gennemsnitligt tab pr. indbyggermellem 16 og 74 år (kr.)6,6 mia.13.3001.70020066,0 mia.12.6001.50020074,9 mia.11.4001.20020086,8 mia.14.5001.70020096,5 mia.15.4001.60020105,7 mia.12.0001.400
Tabel 3.6 viser fordelingen af de umiddelbare økonomiske skader ved tyveri. 2007 var det år, hvortyverierne beløb sig til det mindste beløb – 4,9 mia. kr. I de øvrige år blev der samlet set stjålet foromkring 6 mia. kr. Det bemærkes, at selv om andelen, der udsættes for tyveri, er vokset fra 2009 til2010, så er det beløb, der er stjålet for, ikke steget, idet det gennemsnitlige tab pr. tyveritilfælde varlavere i 2010 end i de tidligere år.
3
Det bemærkes, at der i undersøgelserne alene er spurgt nærmere om det seneste tyveritilfælde, som derfor er det, be-regningerne er baseret på.
22
Det skal påpeges, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne beregning. Størstedelen af destjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i mere eller mindreoprindelig tilstand).Hvor stor en del af det stjålne, offeret fik tilbage eller erstattet, fremgår af tabel 3.7. De personer,som har søgt erstatning, har i højere grad end dem, der ikke havde søgt erstatning, fået hele detstjålne retur. Det er således 22 pct. af dem, der fik det hele ubeskåret tilbage. Dertil kommer 29 pct.,der fik noget tilbage og hel eller delvis erstatning for resten. Blandt de ofre, der ikke har søgt erstat-ning, drejer det sig om henholdsvis 14 og 11 pct.Tabel 3.7. Tyveriofre fordelt efter, om de fik det stjålne tilbage eller erstattet, set i forhold tilom ofrene har søgt erstatning eller ej, 2010.Har søgt er-statningFik det hele ubeskåret tilbageFik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) forrestenJeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatningI alt22 %29 %36 %13 %100 %Har ikke søgterstatning14 %11 %-75 %100 %Alletyveriofre18 %20 %19 %43 %100 %
At hele 43 pct. af alle tyveriofre ikke har fået noget tilbage og heller ingen erstatning, skal især ses isammenhæng med, at en meget stor del af tyverierne drejer sig om forholdsvis beskedne økonomi-ske tab, jf. tabel 3.10 i det følgende. Knapt hvert fjerde tyveri drejede sig om en umiddelbar øko-nomisk skade på mindre end 500 kr.Tabel 3.8. Andelen af ofre for tyveri, der har anmeldt tyveriet til politiet, 2005-2010.2005AnmeldtIkke-anmeldtI alt67 %33 %100 %200665 %35 %100 %200763 %37 %100 %200864 %36 %100 %200969 %31 %100 %201065 %35 %100 %2005-1066 %34 %100 %
I 2010 var det 65 pct. af ofrene for tyveri, der havde anmeldt det skete til politiet. Dette svarer godttil de øvrige år, idet gennemsnittet er 66 pct. for årene 2005-2010. Det fald, der er fra 2009 til 2010 ianmeldelsestilbøjeligheden, er ikke statistisk signifikant.Der er ikke forskel på mænd og kvinders tilbøjelighed til at anmelde tyveri til politiet. Det er derderimod mellem de forskellige aldersgrupper, jf. tabel 3.9. Det er i alle 6 år primært personer over24 år, som anmelder tyveriet til politiet, og blandt de 40-74-årige er anmeldelsestilbøjeligheden i defleste år lidt større end for de 25-39-årige.
23
Tabel 3.9. Andelen af anmeldte tyverier fordelt efter alder på offer, 2005-10.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle53 %62 %77 %67 %200654 %63 %72 %65 %200748 %67 %66 %63 %200832 %69 %72 %64 %200955 %71 %74 %69 %201048 %65 %72 %65 %2005-1048 %66 %72 %66 %
3.3
Økonomiske mørketal for tyveri
Det unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den andel afkriminaliteten som ikke anmeldes, og som ikke registreres hos politiet. Dette er allerede berørt gen-nem angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har anmeldt. Itillæg til disse offerorienterede og handlingsorienterede mørketal muliggør aflæsningen af de umid-delbare økonomiske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del afden samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.Figur 3.4. Procent af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet i forhold til, hvor megetder er stjålet for, 2010.
Der er en stærk og klart statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed og detumiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto højere anmeldel-sesprocent, jf. figur 3.4. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end 500 kr., anmelder en24
tredjedel tyveriet, mens tre fjerdedele har anmeldt, når det stjålne beløber sig til mellem 3.000 og4.999 kr. I sager, hvor skaden overstiger 10.000 kr., har 94 pct. anmeldt.Tabel 3.10 viser, hvorledes de anmeldte og ikke-anmeldte tyverier fordeler sig efter omfanget afden økonomiske skade. Som det ses, har mere end fire femtedele af de tyveriofre, som ikke har an-meldt tyveriet, fået stjålet værdier for mindre end 3.000 kr.Tabel 3.10. Andelen af anmeldte og ikke-anmeldte tyverier fordelt efter de umiddelbare øko-nomiske skader ved de tyverier danskere mellem 16 og 74 år har været udsat for, 2010.Ikke-anmeldt0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 - 19.999 kr.Over 20.000 kr.I alt43 %24 %17 %7%5%3%2%100 %Anmeldt12 %14 %11 %12 %15 %14 %22 %100 %Alle23 %18 %13 %10 %12 %10 %15 %100 %
Det økonomiske mørketal kan på denne baggrund beregnes til 6 pct. Det kan være belastende forden enkelte, men set i den store samfundsmæssige sammenhæng må man kunne konkludere, at detøkonomiske mørketal på tyveriområdet er et forholdsvis ringe problem. Snarere kunne man rejsespørgsmålet, om det ikke er et problem, at så mange småtyverier anmeldes, da disse anmeldelserbinder – økonomisk, mandskabsmæssigt og materielt – ressourcer op hos især politiet.Hvorvidt offeret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej, kan aflæses af tabel 3.11. I althar lidt over halvdelen af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet, mens 48 pct. af den eneeller den anden grund ikke har gjort det.Tabel 3.11. Ofre fordelt efter om tyveriet er anmeldt til et forsikringsselskab, 2010.AndelJaNej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeghavde anmeldt detNej. Jag er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatningNej, for jeg har ikke en tyveriforsikringI alt51 %12 %22 %14 %100 %
25
Af tabel 3.12 fremgår og understreges den stærke sammenhæng, der er, mellem beløbet, der er stjå-let for, og om offeret har anmeldt tyveriet til forsikringen.Tabel 3.12. Andelen af tyverier, der er anmeldt og ikke anmeldt til forsikringen, fordelt efterde umiddelbare økonomiske skader ved tyverierne, 2010.Anmeldt til forsikrin-gen0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 kr. eller mereOver 20.000 kr.I alt7%12 %10 %14 %16 %16 %26 %100 %Ikke anmeldt tilforsikringen33 %24 %18 %7%8%5%5%100 %Alle20 %18 %14 %11 %12 %11 %16 %100 %
3.4
Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tyveri
Slutresultatet af de regressionsanalyser, der vedrørerudsathed for tyveri,og som er baseret på enrække baggrundsvariabler, er anført i tabel 3.13. Bilagstabel 12.1.1 til 12.1.8 oplyser om de forde-lingerne i tyveririsikoen i forhold til de baggrundsvariabler, der indgår i analysen.Tabel 3.13. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri (N=10.017).VariabelAlderHovedstadenButik/virksomhedGår ud for at more sig ugentligtSignifikans-niveau0,000,000,000,00OR0,9841,4031,6841,25895 pct. konfidensinter-val for ORNedre,9801,2301,4171,115Øvre,9881,6012,0031,420
Af tabellen fremgår det, atalder, bopæl, ejerskab over butik eller virksomhedsamthvor tit man gårud for at more sig og feste med sine vennerhver for sig har sammenhæng med risikoen for at bliveudsat for tyveri:Jo ældre man er, desto lavere er risikoen for at blive udsat for tyveri.Er man bosat i Hovedstadsregionen, har man en større risiko for at blive udsat for tyveri, endhvis man bor i de øvrige regioner.
26
Ejer man en butik eller en virksomhed, er der større risiko for, at man bliver udsat for tyveri,end hvis man ikke er indehaver af en butik eller virksomhed.Slutteligt viser analysen, at man er mere udsat for tyveri, hvis man går ud minimum én gangom ugen for at feste og more sig med sine venner, end hvis man gør det sjældnere.
Alle sammenhængene i regressionsanalysen er meget stærke, så selv hvis vi opererede med et signi-fikansniveau på 1 pct. (så vi med 99 procents sikkerhed kunne sige, at vores resultater ikke var til-fældige), ville disse sammenhænge stadig være signifikante.Det er interessant og måske overraskende, at en faktor somindkomstikke har sammenhæng medudsatheden for tyveri ligesomejerskab af flere biler, af sommerhus eller en bådheller ikke har det.Man kunne godt umiddelbart forledes til at tro, at man er mere udsat, jo flere materielle goder, manbesidder, men det synes ikke at være tilfældet. Dog bemærkes, at butiks- og virksomhedsejere ermere udsatte, hvilket formentlig bl.a. skyldes, at de både kan udsættes for tyveri, der retter sig modderes private bolig, og tyveri, der retter sig mod deres arbejdsplads.Det spiller tilsyneladende heller ingen rolle, om man ergiftellerugift, mandellerkvinde.
27
4. HÆRVÆRKUdviklingen i politiregistreret hærværk har det tilfælles med tyveriudviklingen, at der også i en pe-riode har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. Stigningen i de to formerfor forbrydelser er endvidere af samme størrelsesorden, nemlig en firedobling. For hærværk ind-træffer stigningen imidlertid senere end tilfældet er for stigningen i antallet af tyverier, og den skerunder en kortere periode, fra midt i 1970erne til midt i 1980erne. I midten af 1980erne nåede manop på omkring 40.000 politianmeldte hærværkstilfælde årligt, og dette niveau har indtil de allerse-neste år holdt sig siden, jf. figur 4.1. Den største forskel mellem tyveri og hærværk er, at der ikkefør omkring 2009 er sket større ændringer i antallet af registrerede hærværkstilfælde. Fra 2009 til2010 sker et markant fald på knap 20 pct. i antal anmeldte hærværkstilfælde – fra omkring 39.000til omkring 32.000.Figur 4.1. Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskabi Danmark, 1960-2010.
Offerundersøgelserne viser, at der sker en fordobling af befolkningens risiko for at blive udsat forhærværk fra begyndelsen af 1970erne og frem til 1980erne – fra 7 til 13 pct. udsatte i løbet af et år –jf. figur 4.2. Denne stigning er statistisk signifikant. At der fra 1970erne og frem til i hvert fald en-gang i 1980erne har været tale om en vækst i befolkningens risiko for at blive udsat for hærværk,bekræftes endvidere af de fire indbyrdes sammenlignelige undersøgelser foretaget af AIM, somtidligere er omtalt i forbindelse med tyveri (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellig
28
referenceperiode mv. er undersøgelserne ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der ervist i figur 4.2, og indgår derfor ikke i figuren. AIM fandt i sine fire undersøgelser fra 1976, 1980,1982 og 1984 følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for hærværk: 1, 4, 3, 3.Figur 4.2. Procent af befolkningen der har været udsat for hærværk inden for det seneste årforud for interviewtidspunktet, 1960-2010.
Fra midten af 1980‟erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistrerede hær-værkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser nemlig en klartfaldende tendens. I 2005-10 havde 5-9 pct. været udsat for hærværk inden for det seneste år, dvs. enmarkant mindre andel i forhold til 1980erne. Siden 1998 har risikoen for at blive udsat for hærværkholdt sig nogenlunde konstant, dog med et signifikant fald i 2009 og 2010 i forhold til årene siden2005. Den faldende tendens i omfanget af hærværk de allerseneste år ses således såvel i de politi-anmeldte hærværkstilfælde som i andelen af personer, der har oplevet sig udsat for hærværkDen forskellige udvikling fra midten af 1980erne i de politiregistrerede og det faktiske antal hær-værkstilfælde synes i meget høj grad at kunne forklares ved en stigende anmeldelsestilbøjelighedfor hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjeligheden, foretaget i1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat for hærværk, der havde anmeldt det til politiet. Ide seneste år har det som regel været omkring 50 pct., der har anmeldt. Det bemærkes, at forskelle-ne i anmeldelsesprocenten de seneste år ikke er statistisk signifikante. Som ved tyveri (se bemærk-ningerne der) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de første undersøgelser sam-menholdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart udviser.
29
Figur 4.3. Procent af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet harfået kundskab om forholdet på anden vis, 1960-2010.
4.1
Hærværk 2005-10
Tabel 4.1 omfatter mere detaljerede oplysninger om andelen af 16-74-årige og antallet af personer,der har været udsat for hærværk. Med hensyn til de beregnede tal for antallet af hærværksofre børman erindre sig, at disse – som ved tyveri (se bemærkningerne der) – er påvirket af den såkaldte“husstandseffekt”. Tabellen viser, at andelen af ofre for hærværk i 2009 og 2010 var signifikantlavere end i de andre år, dog undtaget 2007.Tabel 4.1. Andel og antal ofre for hærværk, 2005-10.2005Andel udsatte95 % ‘s sikkerheds-intervalAntal ofre95 % ‘s sikkerheds-interval8%(6,9-9,3)318.000(270.000-366.000)20067%(6,1-8,0)279.000(242.000-316.000)20077%(5,5-7,7)265.000(221.000-308.000)20089%(7,6-10,1)355.000(304.000-405.000)20095%(4,5-5,9)211.000(182.000-240.000)20106%(5,2-6,2)234.000(213.000-255.000)
Tabel 4.2 viser, at der kun er minimal forskel mellem mænds og kvinders risiko for at blive udsatfor hærværk. Formentlig skyldes dette primært – som ved tyveri – at en væsentlig del af hærværketretter sig mod fælles ejendele som f.eks. bolig og bil, jf. “husstandseffekten”.Tabel 4.2. Andelen af mænd og kvinder, der det seneste år har været udsat for hærværk,2005-10.2005MændKvinderAlle8%8%8%20068%6%7%20077%6%7%200810 %8%9%20096%5%5%20106%5%6%2005-107%6%7%
30
I de fleste af årene har de unge (de 16-24-årige) haft større risiko for at blive udsat for hærværk endde ældre (de 40-74-årige), jf. tabel 4.3.Tabel 4.3. Andelen i de forskellige aldersgrupper der det seneste år har været udsat for hær-værk, 2005-10.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle13 %9%6%8%20069%8%6%7%200710 %7%5%7%200814 %10 %7%9%20095%6%5%5%20108%7%5%6%2005-108%8%6%7%
De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i løbet afdet seneste år forud for udspørgningstidspunktet, mens nogle få procent har været udsat mere end 3gange, jf. tabel 4.4. Der er ikke større mellem de enkelte år med hensyn til det gennemsnitlige antalgange, som hvert hærværksoffer har været udsat. Fra 2009 til 2010 er der dog sket et signifikantfald i andelen, der kun er udsat én gang.Tabel 4.4. Antal gange ofrene har været udsat for hærværk samt det samlede antal hær-værkstilfælde, 2005-10.2005Udsat kun én gangUdsat to-tre gangeUdsat mere end tre gangeGennemsnit77 %18 %5%1,5200679 %17 %4%1,4200776 %21 %2%1,3200875 %22 %4%1,5200974 %20 %6%1,5201066 %30 %4%1,6
4.2
Hærværkets genstand og skadevirkning
Fra og med 2009 er der i offerundersøgelserne spurgt til, hvilken eller hvilke ejendele offeret fikødelagt ved med hærværket. Det fremgår af tabel 4.5, at det i over halvdelen af tilfældene har drejetsig om offerets bil. Desuden har en del – 17 pct. – har fået ødelagt noget ved deres cykel, mens 12pct. har fået ødelagt noget ved deres bopæl.
31
Tabel 4.5. Hvilke(n) ejendele blev ødelagt i forbindelse med hærværket, 2010.AndelBilMotorcykelKnallertCykelHus/lejlighed/værelse hvor jeg borBåd/skibGarage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopælMin arbejdspladsMit sommerhus/fritidshusAndetI alt53 %0,2 %2%17 %12 %0,2 %2%3%4%6%100 %
De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.6.Tabel 4.6. De umiddelbare skader ved de hærværkstilfælde 16-74-årige har været udsat for iløbet af et år, 2005-2010.2005Ødelagt for i altGennemsnitlig skade pr.hærværkstilfældeGennemsnitlig skade pr.indbygger ml. 16 og 74 år1,7 mia.5800 kr.20061,3 mia.5700 kr.20071,6 mia.7100 kr.20082,6 mia.7900 kr.20091,5 mia.8200 kr.20101,4 mia.6400 kr.
400 kr.
300 kr.
400 kr.
700 kr.
400 kr.
300 kr.
De samlede estimerede omkostninger ved hærværk lå i de fleste af årene mellem 1,3 mia. og 1,7mia. kr., dog med 2008 som en undtagelse med et noget højere beløb.4Væksten dette år afspejlersig primært i størrelsen af den gennemsnitlige skade pr. indbygger. Sidstnævnte lå på mellem 300-400 kr. i 2005-07 og 2009-2010, men var i 2008 på 700 kr.Af tabel 4.7 fremgår, at næsten 6 ud af 10 hærværksofre ikke fik erstatning for det, der var blevetødelagt. Omkring hver fjerde fik fuld af erstatning, mens der i 5 pct. af tilfældene ikke var sket no-gen skade.
4
Ligesom i tabel 3.6 optegnes her omkostningerne ved alene det seneste hærværkstilfælde, idet der ikke foreliggeroplysninger om de økonomiske omkostninger ved eventuelt yderligere hærværkstilfælde i løbet af året.
32
Tabel 4.7. Fik offeret det ødelagte erstattet? 2010.AndelDer blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøgJeg fik fuld erstatningJeg fik delvis erstatningJeg fik ingen erstatningI alt5%24 %13 %59 %100 %
Der er i de fleste af årene ikke nogen større forskel på mænd og kvinders anmeldelsestilbøjelighed iforbindelse med udsathed for hærværk.Tabel 4.8. Andelen af anmeldte hærværkstilfælde fordelt efter alder på offer, 2005-10.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle30 %50 %53 %47 %200654 %39 %55 %50 %200752 %43 %55 %51 %200826 %52 %51 %46 %200931 %36 %48 %42 %201033 %46 %54 %47 %2005-1036 %44 %53 %47 %
Med hensyn til alder er der en generel tendens til, at de ældre (40-74 år) har en større anmeldelses-tilbøjelighed end de yngre ofre (16-24 år), jf. tabel 4.8. Denne forskel er statistisk signifikant i alleår med undtagelse af 2006-2007.
4.3
Økonomiske mørketal for hærværk
Som for tyveri er det også muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor endel af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres, og det visersig, at det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for tyveri, nemlig 27 pct. Detsvarer til, at godt hver fjerde krone, der ødelægges for, ikke anmeldes til politiet. Denne forskelmellem de økonomiske mørketal beror formentlig først og fremmest på forskelle i, hvad der er for-sikret. Muligheden for at få det tabte eller skaden dækket af forsikringen har således en meget storbetydning for anmeldelsestilbøjeligheden.Det er først og fremmest de store hærværkssager, der anmeldes til politiet, jf. figur 4.4. Hvis der varødelagt for under 500 kr., er det kun 19 pct., der har anmeldt hærværket til politiet. For dem, derhavde fået ødelagt værdier for mellem 1.500 og 10.000 kr., var anmeldelsesprocenten 55-58, mensdet ved hærværkstilfælde, hvor der var ødelagt for mindst 10.000 kr., var 69 pct. Disse forskelle erstatistisk signifikante.
33
Figur 4.4 Procent hærværksofre der har anmeldt hærværket til politiet i forhold til, hvor me-get der er ødelagt for, 2010.
Det fremgår af tabel 4.9, at næsten tre fjerdedele af de hærværkstilfælde, der ikke er anmeldt til po-litiet, angår forhold, hvor der er ødelagt for under 3.000 kr. Omvendt har over halvdelen af de per-soner, der har anmeldt hærværket til politiet, fået ødelagt for mindst 5.000 kr.Tabel 4.9. Andelen af anmeldte og ikke-anmeldte hærværkstilfælde fordelt efter de umiddel-bare økonomiske skader ved de hærværk, 2010.Ikke-anmeldt0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 – 19.999 kr.20.000 kr. eller mereI alt28 %23 %13 %11 %12 %11 %2%100 %Anmeldt7%12 %17 %15 %17 %17 %15 %100 %Alle18 %18 %15 %13 %14 %14 %9%100 %
43 pct. af ofrene har anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab. En tilsvarende andel har gan-ske vist haft forsikring, men har ikke anmeldt det, i de fleste tilfælde fordi de vurderede, at skadennok ikke var dækket af deres forsikring, jf. tabel 4.10.34
Tabel 4.10. Anmeldte offeret hærværket til forsikringen?, 2010.AndelJaNej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt detNej. Jag er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatningNej, for jeg har ikke en forsikringI alt43 %16 %27 %14 %100 %
Af tabel 4.11 fremgår det, hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringen i forhold til, hvorstort et beløb de har fået ødelagt for.Tabel 4.11. Andelen af hærværk, der er anmeldt og ikke anmeldt til forsikringen, fordelt efterde umiddelbare økonomiske skader ved hærværkene, 2010.Anmeldt til forsikringen0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 - 19.999 kr.20.000 kr. eller mereAlle5%11 %11 %15 %20 %21 %18 %100 %Ikke anmeldt til forsikringen29 %22 %18 %11 %11 %7%2%100 %Alle18 %18 %15 %13 %15 %14 %9%100 %
4.4
Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for hærværk
Slutresultatet af de regressionsanalyser, der vedrørerudsathed for hærværk,og som er baseret på enrække baggrundsoplysninger, er anført i tabel 4.12. Bilagstabel 12.2.1 til 12.2.8 oplyser om de for-delingerne i risikoen i forhold til de baggrundsvariabler, der indgår i analysen.Tabel 4.12. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk (N=10.118)Signifikans-niveau95 pct. konfidensinter-val for ORNedreAlderIndkomstHovedstadenEjer flere biler, sommerhus og/eller båd/skibEjer butik0,000,000,000,010,010,9811,1561,5401,2631,3990,9751,0701,2831,0501,093Øvre0,9871,2491,8481,5211,790
Variabel
OR
35
Alder,indkomst, bopælsregion, ejerskab af flere biler, et sommerhus og/eller en båd/skibsamtejer-skab af butik eller virksomhedviser sig at have sammenhæng med risikoen for at blive udsat forhærværk:Jo ældre, man er, desto lavere er sandsynligheden for at blive udsat for hærværkJo højere indkomst, man har, desto større er sandsynligheden for at blive udsat for hærværkBor man i region Hovedstaden, er risikoen for at blive udsat for hærværk større end i de øv-rige regioner.Ejer man flere biler, en båd eller et sommerhus, er der større sandsynlighed for at blive udsatfor hærværkEjer man en butik eller virksomhed, er der større sandsynlighed for at blive udsat for hær-værk
Sammenhængene mellem alder, bopælsregion og indkomst på den ene side og risikoen for at bliveudsat for hærværk er alle meget stærke. De ville således stadig være signifikante med et 1 %.-signifikansniveau (hvorved det fremgår, at vi med 99 pct. sandsynlighed kan sige, at sammenhæn-gen ikke er tilfældig).Det er interessant, at ejerskab af materielle goder betyder så meget for udsættelsen for hærværk, nårman betænker, at det – med undtagelse af ejerskab af butik/virksomhed – ikke betyder noget forhverken tyveri (som vist tidligere) eller for røveri (som det vises senere). Det skal nok ses i sam-menhæng med, at det særligt er biler, der er udsat for hærværk, jf. tabel 4.5.Det er også interessant i denne sammenhæng, at livsstilsfaktorer tilsyneladende ingen rolle spillerfor udsatheden for hærværk. Det er således ingen sammenhæng med, hvor ofte man går ud om afte-nen, som ellers er et forhold, der både spiller en rolle for risikoen for tyveri og røveri, men igen kandette bero på, at det især er biler og transportmidler, der udsættes for hærværk.Faktorer som civilstand og køn har heller ikke selvstændig sammenhæng med udsatheden for hær-værk.
36
5. VOLDUdviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistreredetyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980erne. Forholdsmæssigt erstigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980erne og frem til 2008 erudviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerersom hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode, sidste halvdel af 1990erne, ser det ud, somom udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til de allerseneste år,idet væksten stagnerer i 2006/07, hvorefter der sker et fald.Figur 5.1. Vold* der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab iDanmark, 1960-2010.
* Vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246.
Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker derfor ikke den samlede voldsopgørelser i figur5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist separat i figur 5.2. Det sidste hal-ve århundrede har antallet af fuldbyrdede drab ligget mellem 20 og 80, med store årlige udsving.Der er en stigende tendens fra midt i 1960-erne til omkring 1980. Herefter følger en periode prægetaf stagnation, om end de årlige udsving er betydelige. Siden midt i 1990erne har drabstallet udvisten faldende tendens. Drabstallet er naturligt nok en af de former for kriminalitet, der påkalder sigallerstørst samfundsmæssig interesse og bekymring. Det er grunden til, at udviklingen herfor visesspecifikt. Det er dog også begrundet i, at fuldbyrdede drab af indlysende grunde ikke kommer med i37
offerundersøgelser, samt at udviklingen i drabstallet ofte anses for en vigtig indikator for den “reel-le” eller “faktiske” udvikling i den (alvorlige) vold i samfundet.Figur 5.2. Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politietskundskab i Danmark, 1960-2010.
Selv om den første voldsofferundersøgelse blev foretaget allerede i 1971, foreligger der først direktesammenlignelige tal fra og med offerundersøgelsen fra 1987, jf. figur 5.4.Figur 5.3. Procent af befolkningen der har været udsat for vold inden for det seneste år forudfor interviewtidspunktet, 1960-2010.
38
I alt er der i perioden fra 1987 til 2010 foretaget 15 voldsofferundersøgelser. Alle viser de, at 1-3pct. årligt udsættes for vold. Vold er dog et så relativt sjældent fænomen, at det er nødvendigt at sepå decimalerne for præcist at vurdere udviklingen. En sådan nærmere analyse viser, at der i hvertfald ikke er sket en stigning i danskernes risiko for at blive udsat for vold de sidste tyve år.Derimod er der fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986/87sandsynligvis sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret, at derskete en stigning i tyveri og hærværk. Der foreligger for denne periode tidsserier for tre forskelligesæt af voldsofferundersøgelser (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). De er ikke indbyrdes sammenlig-nelige, og de kan som nævnt heller ikke sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget efter1986, men de udviser alle en stigende tendens. Gallup foretog undersøgelser i 1971, 1974 og 1977og fandt i disse tre undersøgelser følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for voldeller trusler om vold: 4, 7 og 6 pct. Observa foretog undersøgelser i 1979 og 1984 og fandt følgendeprocenter: 4 og 6 pct. AIM foretog undersøgelser i 1980, 1982, 1984 og 1986 og fandt: 5, 6, 8 og 11pct. Af AIM‟s undersøgelser fremgår det endvidere, at det ikke kun er trusler og mildere voldsfor-mer, der synes at have været stigende fra 1980 til 1986, men også mere alvorlige former for vold,eksempelvis vold der har krævet lægebehandling (Andersen, 1985b og 1987). Tre undersøgelser afudsatheden for ”kriminel vold” inden for det seneste halve år forud for interviewtidspunktet udviste0,6 pct. udsatte i 1980, 0,5 pct. i 1982 og 0,9 pct. i 1984 (Andersen, 1987).For perioden efter 1986/87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er indbyrdessammenlignelige, men ikke sammenlignelig med de undersøgelser, hvis resultater er præsenteret ifigur 5.3 og 5.4. Den ene undersøgelse blev foretaget i 1991. Den viste, at 8 pct. havde været udsatfor en eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet (Christen-sen & Koch-Nielsen, 1992). Den anden blev foretaget ni år senere i 2000. Her havde 5 pct. væretudsat for fysiske overgreb (Kjøller & Rasmussen, 2002). Forskellen er statistisk signifikant og tyderaltså på, at der fra 1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fysiske overgreb. Fal-det er stærkest for mænd. En af de interessante forklaringer, som sammenstilling af udviklingen påbasis af disse to undersøgelser med voldsofferundersøgelsen fra 2010 (og dens forgængere) pegerpå, er, at der kan være sket et reelt fald i risikoen for fysisk aggression samtidig med, at flere ogflere af disse fysiske aggressioner opleves og defineres som vold. Denne mulige ”voldeliggørelse”af fysiske aggressioner er behandlet mere udførligt andetsteds (jf. bl.a. Balvig, 1997; 2000a; 2000b).
39
Figur 5.4. Procent der har været udsat for vold inden for det seneste år forud for interview-tidspunktet, 1987-2010 (med angivelse af 95 % ‘s sikkerhedsgrænset).
Figur 5.4 viser et mere præcist billede af andelen udsat for vold i de undersøgelser, der er omfattetaf figur 5.3, idet decimaler og stikprøveusikkerheder indgår her. Det kunne se ud som om, at voldenhar udviklet sig i bølger: Først en faldende tendens fra 1987/91 til 1995/96, så en stigning frem tilårtusindeskiftet og så igen et fald. Selv om der er statistisk signifikante forskelle, er det dog vigtigtat påpege, at de statistiske sikkerhedsgrænser ligger meget tæt på hinanden. I betragtning af, at un-dersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med forskellige udvælgelsesmetoder ogafgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste, der kan siges, at der i hvert fald ikke ersket en stigning i voldsudsatheden over perioden fra 1987 til 2008. Set over perioden fra 1995 til2008 kan det sikkert siges, at der hverken er sket en stigning eller et fald i befolkningens risiko forat blive udsat for vold. Sammenlignet med alene 2008 er der i 2009 og 2010 en statistisk signifikantmindre andel af de 16-74-årige danskere, der har oplevet sig udsat for vold. Nedenfor i tabel 5.1 eranført de præcise værdier af de beregnede sikkerhedsintervallerne for udsættelsen for vold, som erafbilledet ovenfor i figur 5.4
40
Tabel 5.1. Sikkerhedsintervaller for udsatheden for vold 1987-2010År198719911995199619982000200120022003200520062007200820092010Øvre grænse3,3 %3,2 %1,9 %1,8 %2,9 %4,3 %3,9 %3,1 %3,5 %1,9 %1,8 %2,1 %2,3 %1,6 %1,6 %Nedre grænse2,1 %2,0 %1,5 %1,4 %1,1 %2,1 %1,9 %1,5 %1,9 %1,5 %1,4 %1,7 %1,7 %1,2 %1,2 %Middel2,7 %2,6 %1,7 %1,6 %2,0 %3,2 %2,9 %2,3 %2,7 %1,7 %1,6 %1,9 %2,0 %1,4 %1,4 %
En væsentlig forklaring på, at den politiregistrerede vold er steget til trods for, at befolkningensfaktiske risiko ikke er det, er en øget anmeldelsestilbøjelighed. Af figur 5.5 fremgår, at der har væ-ret en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold, fra 19 pct. af ofrene i 1971 til 40-47 pct. deseneste år. For en nærmere analyse af ændringerne i anmeldelsestilbøjeligheden for vold henvises tilrapporten “Man anmelder da vold” (Balvig & Kyvsgaard, 2009). Som ved tyveri og hærværk for-holder det sig tillige således, at disse procentforskelle på grund af forskelle i opgørelsesmetodensnarere underdriver end overdriver den reelle øgning, der er sket i befolkningens anmeldelses-tilbøjelighed siden 1970erne. Den med 1971 direkte sammenlignelige anmeldelsesprocent er såle-des nogle procentpoint højere.Figur 5.5. Procent af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fåetkundskab om forholdet på anden vis, 1960-2010.
41
5.1
Vold 1995-96 og 2005-10
I det følgende skal der ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis1995-96 og fra 2005-10 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v.5.1.1Voldens omfang og udvikling
Imellem undersøgelsesrunderne 1995-96 og 2005-10 er der ikke sket statistisk signifikante foran-dringer i antallet afvoldsofre,og der er heller ikke noget, der tyder på, at der er sket signifikanteændringer i antallet afvoldshandlinger,idet ”voldsofferrecidivet” er det samme i de to perioder, jf.tabel 5.2 og 5.3. Det skal dog som tidligere anført bemærkes, at der i 2009 og 2010 var signifikantfærre voldsofre, end tilfældet var i 2008.Tabel 5.2. Andel af 16-74-årige i Danmark udsat for vold og det estimerede antal ofre, 1995-96 og 2005-10.1995Andel udsatfor vold95 % ‘s sik-kerheds-grænserAntal ofre95 % ‘s sik-kerheds-grænser1,7 %(1,5 -1,9)66.000(57.000-74.000)19961,7 %(1,4-1,9)60.000(52.000-69.000)20051,8 %(1,5-2,0)69.000(60.000-79.000)20061,6 %(1,4-1,9)65.000(56.000-74.000)20071,8 %(1,6-2,1)73.000(64.000-83.000)20082,0 %(1,8-2,3)82.000(71.000-92.000)20091,4 %(1,2-1,6)55.000(46.000-64.000)20101,4 %(1,2-1,6)58.000(50.000-67.000)
Tabel 5.3. Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for det se-neste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-10.1995-960 gange1 gang2 gangeMere end 2 gangeAlle98,3 %1,2 %0,3 %0,2 %100 %2005-1098,3 %1,1 %0,3 %0,2 %100 %
I 1995-96 var et i gennemsnit 29 pct. af voldsofrene, der havde været udsat for vold mere end éngang i løbet af de seneste 12 måneder. Det samme gør sig gældende i 2005-10. Voldsofrene havde i1995-96 i gennemsnit været udsat for 1,8 voldshandlinger mod 2,0 i 2005-10.5
5
Såfremt en person har sagt, at vedkommende ‟mange gange‟ har været udsat for vold, er antallet sat til 20. Tilsvarendeer det maksimale antal gange, en person kan være udsat for vold i løbet af et år sat til 20. En tilsvarende beregning erikke anvendt i de tidligere år.
42
Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man skulleforvente ud fra tilfældighedens love. Der er således forhold – f. eks. arbejde, livsstil, familiesituati-on – der i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for vold. Der er tale om en gan-ske lille gruppe, men denne gruppe er af stor betydning for det samlede voldsbillede: 0,2 pct. afbefolkningen var i 2005-10 udsat for vold 3 eller flere gange i en 12 måneders periode. Det svarertil 13 pct. af voldsofrene, men denne lille gruppe er belastet med 58 pct. af samtlige voldsepisoder i2010 og 48 pct. i hele perioden fra 2005-2010.En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøgetrisiko for hurtigt igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersø-gelser i Danmark (Wolf, 1972), og tilsvarende resultater er fundet i andre lande.Forebyggelsesmæssigt betyder det blandt andet, at den strategi, der tilsigter at mindske befolknin-gens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der tilsigter at mindske antalletaf voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest rationelt at sætte engangsofrene ifokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den anden strategi er det derimod mest rationeltat sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse lægger ryg til de fleste voldsepisoder. I denne strategibliver det et centralt diskussionspunkt, hvordan man – det være sig politiet, ofrene selv, netværketomkring ofrene eller andre – kan udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til atforebygge at den involverede person bliver offer igen.Det ligger også heri, at de beskrivelser mv., der kan komme ud af at fokusere på voldsofrene, kantænkes at være forskellige fra de beskrivelser, der følger af at sætte voldsepisoderne i fokus. Ek-sempel: Hvis man forestillede sig, at hovedparten af engangsofrene havde været udsat for gadevoldog hovedparten af flergangsofrene for privatvold, ville vi med ofrene (personerne) som fokus kon-kludere, at volden er gadevolds-domineret, mens vi med handlingerne (episoderne) i fokus villekonkludere, at volden er privatvolds-domineret.Dette er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse, der primært erofferorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de voldsepisoder, som ofrenehar været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer beskrivelsen sig om det sidsteoplevede tilfælde. Der er udelukkende tale om opgørelser over fuldbyrdet vold, idet der først i deseneste undersøgelser er stillet tilsvarende uddybende spørgsmål vedrørende trusler om vold.5.1.2Voldens grovhed og alvorlighed
Voldens alvorlighedsgrad er en kompliceret problemstilling med mange forskellige dimensioner. Iofferundersøgelsen er der sat fokus på fire af dem: forekomsten af fysiske skader, anvendelse afvåben, antal gerningspersoner og den oplevede alvorlighedsgrad.
43
Godt halvdelen af voldsofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af den vold, de harværet udsat for. Som tabel 5.4 viser, er der på dette område ingen markant forskel mellem de toundersøgte perioder, mens der dog er sket en udvikling i retning af, at færre får synlige skader somfølge af vold.Tabel 5.4. Procentfordeling af voldsofrene med synlige skader, 1995-96 og 2005-10.1995-96Synlige skaderIkke synlige skaderI alt56 %44 %100 %2005-1051 %49 %100 %
I undersøgelserne fra 2005 til 2010 er der spurgt om skadernes art. Det viser sig, at en væsentlig delaf skaderne – 38 pct. – angår blå mærker, buler, rifter, skrammer o. lign., mens de resterende skaderer af mere alvorlig karakter. Knap halvdelen af de skadede ofre (42 pct.) i 2005-10 – svarende til atlidt under hver fjerde af alle voldsofre – blev lægebehandlet som følge af den eller de skader, dehavde pådraget sig. Spørgsmålet om eventuel lægebehandling blev ikke stillet til ofrene i undersø-gelsen i 1995-96.Tabel 5.5. Andel af voldstilfældene hvor der blev anvendt våben eller andre redskaber, 1995-96 og 2005-10.1995-96Anvendt våbenIkke anvendt våbenI alt12 %88 %100 %2005-1018 %82 %100 %
Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber, men udvik-lingen er her gået i mere alvorlig retning, idet der i en stigende andel af voldsepisoderne er anvendtvåben eller redskab. I 1995-96 drejede det sig således om 12 pct. af voldstilfældene, mens det i2005-10 var 18 pct., jf. tabel 5.5. Denne forskel, der er statistisk signifikant, kan være med til atforklare, at der siden midten af 1990erne er sket en større vækst i anmeldelser af alvorligere vold (§245) end af simpel vold (§ 244). Vold med anvendelse af våben eller redskab vil således som ud-gangspunkt blive klassificeret som alvorligere, uansat voldens konsekvenser. Dog bemærkes, at deri 2010 ikke var en signifikant større andel af voldstilfældende, hvor der blev brugt våben, sammen-lignet med 1995-96.Af tabel 5.6 fremgår det, at stigningen i brugen af våben/redskaber gør sig gældende for alle formerfor våben/redskaber. Der er dog generelt tale om så små tal, at væksten inden for de enkelte katego-rier af våben ikke er statistisk signifikant.44
Tabel 5.6. Andel af voldstilfældene hvor der blev anvendt forskellige former for våben ellerandre redskaber, 1995-96 og 2005-10.1995-96SkydevåbenKnivSlagvåbenAndre våben/redskaber0,5 %3,1 %3,3 %5,2 %2005-101,5 %4,0 %5,0 %7,8 %
Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antal gerningspersoner. En tredjedel af voldsofrenehar i 1995-96 været konfronteret med to eller flere gerningspersoner, mens det i 2005-10 er næstenfire ud af 10, jf. tabel 5.7. Denne forskel er statistisk signifikant. Der er en tendens til, at væksten iandelen af tilfælde med flere gerningspersoner især beror på flere tilfælde med fire eller flere ger-ningspersoner.Tabel 5.7. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-10.1995-9612345 eller flereI alt67 %14 %8%3%8%100 %2005-1061 %14 %9%6%10 %100 %
En fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad er, hvor alvorligt offeret har oplevet det, der skete.Dette spørgsmål er kun med i undersøgelserne fra 2005-10 og muliggør derfor ikke sammenligningover tid. Spørgsmålet lyder: “Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da dublev udsat for den?” 29 pct. har tilkendegivet, at det havde været “meget alvorligt”, 32 pct. “ret al-vorligt” og 40 pct. “ikke særligt alvorligt”. Endnu et spørgsmål, der ligeledes kun har været med iundersøgelserne fra 2005-10, indikerer voldens alvorlighed, nemlig et spørgsmål om, hvorvidtvoldshændelsen ses som “en kriminel handling”, “en forkert, men ikke kriminel handling”, ellersom “bare noget der sker”. Svarfordelingen på dette spørgsmål er henholdsvis 58, 24 og 18 pct. Enklar majoritet har således anset hændelsen for at være i strid med loven.Opsummerende om udviklingen i voldens alvorlighedsgrad kan det konkluderes, at der ikke er taleom en vækst i omfanget af synlige skader efter volden, mens der er en statistisk signifikant vækst iandelen af voldstilfælde med flere gerningspersoner og en statistisk signifikant vækst i brugen afvåben/redskaber, når perioden 1995-96 sammenholdes med 2005-10. Volden ikke altså ikke steget,men der er tegn på, at den vold, der udøves, i visse henseender er blevet mere alvorlig. Det bemær-45
kes dog, jf. senere, at der i perioden 2005-2010 er forskellige tendenser med hensyn til voldensgrovhed.5.1.3Voldens demografi: Køn og alder
Mænds voldsrisiko var både i 1995-96 og i 2005-10 mere end 50 pct. større end kvinders (jf. tabel5.8). Der er dog sket ændringer i perioden 2005-10, jf. senere.Tabel 5.8. Andel 16-74-årige mænd og kvinder i Danmark, der har oplevet sig udsat for voldseneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-10.1995-96MændKvinderAlle2,2 %1,2 %1,7 %2005-20102,1 %1,3 %1,7 %
Hvis der fokuserer på voldshandlinger i stedet for på antal ofre, bliver billedet lidt anderledes, idetrelativt flere af de kvindelige ofre har været udsat for vold flere gange. Mens kvinderne udgør godten tredjedel af alle ofre, er det lidt under halvdelen (44 pct.) af alle voldshandlinger i 2005-10, derer rettet mod kvinder.Tabel 5.9. Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-10.KønOFFERMandMandKvindeKvindeAlleGERNINGSPERSONMandKvindeMandKvinde1995-9664 %1%29 %6%100 %2005-1060 %1%31 %7%100 %
Anskues volden ud fragerningspersonenskøn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. tabel 5.9.Det er i helt overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner. Ofrene har i godt 9 ud af10 tilfælde stået over for en mand. Denne fordeling er ganske ensartet i de to undersøgte perioder.Tabel 5.10 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for vold erstørst i de unge år og falder med alderen. Forskellen er statistisk signifikant.
46
Tabel 5.10. Procent i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for vold seneste årforud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-10.1995-9616-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle5,0 %4,5 %1,8 %1,3 %0,6 %1,7 %2005-104,7 %5,2 %2,6 %1,4 %0,6 %1,7 %
Tabel 5.11 anskueliggør, at forskellen mellem mænds og kvinders udsathed for vold er størst i deunge år, hvorefter den aftager. For aldersgruppen på 50 år og derover er der ingen forskel mellemkønnenes udsathed, mens der er mere end dobbelt så mange mænd som kvinder under 25 år, derudsættes for vold. Sådan forholdt det sig både i 1995-96 og i 2005-10.Tabel 5.11. Procent mænd og kvinder i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat forvold seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-10.1995-96Mænd16-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle7,2 %6,8 %1,9 %1,5 %0,6 %2,0 %Kvinder3,0 %2,2 %1,6 %1,1 %0,5 %1,2 %Mænd6,5 %7,0 %2,8 %1,6 %0,6 %2,0 %2005-10Kvinder2,8 %3,4 %2,3 %1,2 %0,6 %1,3 %
5.1.4
Voldens art
Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: gadevold, værtshusvold,partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over voldens art, og om der ersket ændringer fra 1995-96 til 2005-10.En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen. Det er sandsynligt, at detmoderne samfund som sådan i langt højere grad er præget af “fjernhedsvold” (hvor offer og ger-ningsperson ikke kender hinanden) end det traditionelle samfund, men som tabel 5.12 viser, er situ-ationen ret uændret i forhold til 1995-96. Der er kun sket én signifikant ændring, og denne angårvold begået af en, som offeret har kendt i mindre end 24 timer. Vold begået i disse korttidsrelationerer mindsket fra 1995-96 til 2005-2010.
47
Tabel 5.12. Offerets kendskab og relation til gerningspersonen, 1995-96 og 2005-10.1995-96Helt ukendtNuv. ægtefælle/samleverTidl. ægtefælle/samleverBarn/barnebarnAnden familieTidl./nuv. ven/kammeratBekendt >24 timerBekendt <24 timerPers. i afhængighedsforholdAnden “kendt”Alle62 %2%5%0,5 %1%4%7%3%4%11 %100 %2005-1065 %2%4%0,2 %0,8 %4%8%0,8 %3%12 %100 %
Det tager sig anderledes ud, når man ser på, hvor volden er foregået. En af de store “opdagelser” ivoldsofferundersøgelsen 1995/96 var betydningen af vold, der skete i tilknytning til arbejde. Denneform for vold blev da betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidligere voldsof-ferundersøgelser (Wolf, 1972; Andersen, 1985 og 1987; Christensen & Koch-Nielsen, 1992) havdetildelt arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det samlede voldsbillede.Tabel 5.13. Gerningsstedet 1995-96 og 2005-10.1995-96Offentlig gade/vejOffentligt transportmiddelAndet offentligt stedVærtshus, bodega mv.Arbejde/uddannelsesstedOfferets boligVoldspersonens boligAnden privat boligUdlandetAndet stedAlle34 %1%5%24 %15 %10 %1%4%3%2%100 %2005-1037 %1%7%14 %21 %10 %1%6%2%2%100 %
Denne beskrivelse af udviklingen frem til 1995-96 kan man gentage vedrørende udviklingen fremtil 2005-10. Som det fremgår af tabel 5.13, var det i 2005-10 godt hver femte af dem, der havdeværet udsat for vold, der var blevet udsat for det på deres arbejds- eller uddannelsessted, mens det i1995-96 var knap hver syvende. Til gengæld er værtshusvolden blevet relativt sjældnere: Mens det i1995-96 var 24 pct. af volden, der foregik på et værtshus m.v., var det i 2005-10 14 pct. Disse æn-dringer er statistisk signifikante.48
5.1.5
Hvornår skete volden?
Selv om vold kan forekomme – og faktisk forekommer – på et hvilket som helst tidspunkt, findesder visse tidspunkter eller perioder, den især er koncentreret til. Det er de tidspunkter og perioder,hvor flest har fri fra arbejde, hvor forlystelseslivet (på værtshuse mv.) er mest intenst, og/eller hvorder drikkes mest alkohol.Der er ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere under-søgelser (Balvig m.fl., 1985b; Døllner, 1991; Balvig, 1997) viser en vis ophobning af vold i decem-ber, dvs. i jule(frokost)måneden. Dette mønster er ikke tydeligt i de aktuelle voldsofferundersøgel-ser.Figur 5.6. Vold fordelt efter ugedag, 1995-96 og 2005-10. I procent.
Anderledes skævdelt er volden set over etugeforløb,jf. figur 5.6. To tredjedele af den samlede volder koncentreret til weekenden. Alene fredage og lørdage tegner sig for over halvdelen af volden. Defredeligste dage er mandage, tirsdage og onsdage. Der er – i overensstemmelse med de nævnte æn-dringer vedrørende gerningssted – sket nogle mindre ændringer i voldens fordeling over ugens dagefra 1995-96 til 2005-10, idet en lille smule mere af volden nu foregår i ugens første dage, og lidtmindre foregår lørdag og søndag.Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jfr. figur 5.7. Den mest ufredelige fjerde-del af døgnet er mellem kl. 22:00 om aftenen og klokken 4:00 om morgenen, hvor næsten halvdelen
49
af den samlede vold finder sted (46 pct. i 2005-10). Den meste fredelige fjerdel af døgnet er fra kl.6.00-12.00, hvor en tiendedel af den samlede vold sker.En relativ stor del af voldepisoderne – 31 pct. i 1995-96 og 30 pct. i 2005-10 – har fundet sted i de 3første timer efter midnat, mellem kl. 0:00 og 3:00. Set over et længere tidsrum er volden rykketlængere ud på de små timer, hvilket utvivlsomt afspejler en trend i forlystelseslivet med hensyn til,hvornår man går ud og hjem. Tilbage i 1971 var det således 42 pct. af volden, der fandt sted mellemkl. 19:00 og 22:00 (Wolf, 1972). Samtidig betyder de seneste års ændringer i voldens karakter –med mindre værtshusrelateret vold og mere arbejdsrelateret vold – dog, at der i 2005-10 var en lidtstørre andel af volden, der foregik i dagtimerne og de første aftenstimer, end tilfældet var i 1995-96.Figur 5.7. Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet hvor den har fundet sted, 1995-96 og2005-10. I procent.
5.1.6
Alkohol og stoffer
Der er en stærk sammenhæng mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale omen egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, som detligger uden for nærværende fremstillings rammer at gå ind på.Offerundersøgelsen bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2005-10 har 48pct. af ofrene angivet, at gerningspersonerne var påvirkede af alkohol, jf. tabel 5.14. I mere endhvert fjerde tilfælde (28 pct.) mener ofrene, at gerningspersonen var meget eller stærkt påvirket.Selv om vi ikke ved, hvor mange mennesker der på et givet tidspunkt er påvirket af alkohol, repræ-senterer disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed. Procentandelen af uoplyste og ved ikke-50
besvarelser, som ikke er inkluderet i tabel 5.13, er på dette spørgsmål relativt høj, 9 pct. Der månaturligvis være en del voldshændelser, hvor det kan være svært at vide eller vurdere, om gernings-personen var påvirket.Tabel 5.14. Gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-96 og 2005-10.1995-96GerningspersonMeget påvirket af alkoholPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketAlle37 %22 %8%33 %100 %Offer12 %31 %1%55 %100 %2005-10Gerningsperson28 %20 %14 %38 %100 %Offer12 %27 %1%60 %100 %
Bemærkelsesværdigt er det, at 14 pct. af gerningspersonerne i 2005-10 – i 1995-96 var det 8 pct. –angives at være påvirket af andet end alkohol, dvs. narkotika, medicin el.lign.Voldsundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold i hvert fald ikke udelukkende er etspørgsmål om alkohol (og/eller narkotika mv.): Mere end hver tredje gerningsperson (38 pct.) var,ifølge ofrene, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer (33 pct. i 1995-96).Hovedparten af ofrene (60 pct.) angiver, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign. Det er end-videre meget få ofre (1 pct.), der angiver at have været påvirket af andre stoffer end alkohol. Detmest bemærkelsesværdige er nok, at andelen af de, ifølge eget udsagn, alkoholpåvirkede ofre (39pct.) ikke adskiller sig voldsomt fra andelen af alkoholpåvirkede gerningspersoner (48 pct.).I den første voldsofferundersøgelse, der blev foretaget i Danmark, i 1971, tilkendegav op mod entredjedel af ofrene, at de havde fået noget at drikke umiddelbart forud for voldsepisoden (Wolf,1972). Det er altså noget færre end i 1995-96 og 2005-10. Der kan være sket ændringer i ofrenesvillighed til at berette om deres alkoholforbrug, men ellers ser det altså ud til, at alkohol spiller enstørre rolle på i hvert fald på offersiden i voldssituationer i dag end tidligere.Over tid – fra 1995-96 til 2005-10 – er der ikke sket markante ændringer i andelen af påvirkedegerningspersoner, men der er sket en forskydning i retning af, at relativt færre er påvirkede af alko-hol og relativt flere af andre stoffer end alkohol. En nærmere analyse videre endvidere, at det aleneer i voldssituationer, der ikke er relateret til udførelse af et arbejde, at der er en stigning i andel stof-påvirkede gerningspersoner.
51
I knap 2/3 af alle voldssituationer i 2005-10 har der været tale om, at enten gerningspersonen, offe-ret eller begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. tabel 5.15. Denne andel er lidtmindre, end tilfældet var i 1995-96, men forskellen er ikke statistisk signifikant.Tabel 5.15. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet stofend alkohol, 1995-96 og 2005-10PåvirketOFFERAlkoholAlkoholIntetStofferStofferIntetAlkoholStofferIntetAlleGERNINGSPERSONAlkoholIntetAlkoholStofferIntetStofferStofferAlkoholIntet36 %6%22 %0,5 %0,8 %6%1%0,3 %27 %100 %28 %5%20 %0,8 %0,2 %7%6%0,1 %34 %100 %1995-962005-10
Med hensyn til situationer, hvor både offeret og gerningspersonen er påvirket af alkohol, er der der-imod sket en markant og signifikant mindskning fra 1995-96 til 2005-10. Dette beror i høj grad på,at der som nævnt er færre voldsepisoder i værtshusmiljøer.5.1.7Nærmere om politianmeldelse af vold
Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange der anmeldtehændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er naturligvis, at viikke får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere gange, er lige tilbøjelige til at anmeldealle voldsepisoder til politiet. Eftersom der frem til og med 2008 foreligger oplysninger om de treseneste voldstilfælde i undersøgelsen, kan dette undersøges, og en opgørelse herover viser en lidtmindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidigviser der sig dog at være en helt ensartet udviklingstendens for disse to målinger. Eftersom det førstog fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her, vil anmeldelsesprocenten i det følgendederfor alene angå andel anmeldte tilfælde af seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelseinkluderer forhold, som offeret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at politiet harfået kundskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end offeret har anmeldt, eller at politietselv har opdaget forholdet). Sammenligningen her vedrører alene 1995-96 sammenholdt med 2005-10. Som det er fremgået af det tidligere, er der totalt set sket en stigning i anmeldelsestilbøjelighe-den for vold fra 1995-96 til 2005-10, jf. figur 5.8.
52
Figur 5.8. Anmeldelsesprocenten opgjort på baggrund af seneste voldstilfælde, 1995-96 og2005-10.
Af tabel 5.16 fremgår det, at anmeldelsestilbøjeligheden er steget såvel for vold, der har medførtfysiske skader, som for vold, hvor dette ikke er tilfældet. Væksten i anmeldelsestilbøjeligheden erstørst og statistisk signifikant for den vold, derikkehar medført skader. Dette er et forventet resul-tat, idet en stigende anmeldelsestilbøjelighed typisk primært vil påvirke mørketallet for den del afvolden, der er mindst alvorlig.Tabel 5.16. Anmeldelsesprocent i forhold til om der har været synlige skader ved vold, 1995-96 og 2005-10.1995-96SkaderAnmeldteIkke-anmeldteI alt43 %57 %100 %Ej skader28 %72 %100 %Skader47 %53 %100 %2005-10Ej skader40 %60 %100 %
Offerundersøgelserne fra 2005-10 inkluderer som nævnt dels et spørgsmål om, hvor alvorligt offe-ret opfatter voldsepisoden, og dels et spørgsmål om, hvorvidt voldsepisoden betragtes som en kri-minel handling.
53
Tabel 5.17. Anmeldelsesprocent i forhold til om voldsepisoden anses for at være alvorlig ellerej, 2005-10.Ikke anmeldtMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt40 %50 %72 %56 %Anmeldt60 %50 %28 %44 %I alt100 %100 %100 %100 %
Af tabel 5.17 ses en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldshændelsen og tilbøjeligheden tilat anmelde, idet 60 pct. af de voldsepisoder, der anses for meget alvorlige, er anmeldt til politietmod 28 pct. af dem, der ikke anses for særligt alvorlige.Som man kunne forvente, er der endvidere en meget nær sammenhæng mellem vurderingen af, omen handling opleves som “kriminel”, og om den anmeldes, jf. tabel 5.18. 61 pct. af de episoder, derbetragtes som kriminelle, er anmeldt til politiet mod omkring hver fjerde af de episoder, der ansessom forkerte, men ikke kriminelle, og 17 pct. af de episoder, der opleves som noget, der bare sker.Tabel 5.18. Anmeldelsesprocent i forhold til om voldsepisoden anses for at være en kriminelhandling eller ej, 2005-10.Ikke-anmeldtEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt39 %76 %83 %56 %Anmeldt61 %24 %17 %44 %I alt100 %100 %100 %100 %
De, der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, er blevet spurgt om begrundelsen for ikke atgøre det. Oplysninger herom vedrørende 2010 fremgår af tabel 5.19. I overensstemmelse med oven-stående ses, at en meget stor del ikke anmelder, fordi de finder voldsepisoden for bagatelagtig til atgå til politiet med. I alt 41 pct. angiver dette som begrundelse for ikke at anmelde, mens 15 pct.angiver, at de anser volden som en del af den risiko, de har ved det – særlige – arbejde de har. Dertilkommer 14 pct., men ikke mener, at det nytter noget at anmelde det til politiet. Det bemærkes, atdet er relativt sjældent, at det er frygt for repressalier, der bevirker, at offeret ikke anmelder episo-den til politiet.
54
Tabel 5.19. Voldsofres grunde til ikke at anmelde voldsepisoden til politiet, 2010.AndelFor lidt til at anmeldeArbejdsrisikoNytter ikke noget at anmeldeSocialt hensyn til gerningspersonFrygt for repressalierVille ikke kunne give oplysningerSelv skyld i voldenKlarede det ved mæglingKender gerningspersonenAnden begrundelseI alt41 %15 %14 %5%5%2%2%2%2%11 %100 %
Politiet har i de fleste tilfælde fået fat i den formodede gerningsmand, idet det er sket i 53 pct. af deanmeldte voldstilfælde i 1995-96 og i 59 pct. i 2005-2010.
5.2
Vold 2005-10
I de ovenstående analyser er resultaterne fra de seneste seks år, 2005 til 2010, behandlet samlet medhenblik på sammenligning med de tidligere undersøgelser. Her skal ses på, om der inden for denneseksårige periode er sket forandringer i voldens karakter m.v., idet der fokuseres på resultater, derpeger på en statistisk signifikant forandring over årene. Enkelte andre resultater vil dog også blivefremhævet.Tabel 5.20. Antal gange voldsofre har oplevet sig udsat for vold inden for en periode på 12måneder, 2005-10.620051 gang2 gange3 gange el. flereI altGennemsnit66 %20 %14 %100 %2,0200665 %21 %14 %100 %2,2200775 %12 %13 %100 %1,7200872 %20 %9%100 %1,9200972 %13 %16 %100 %1,8201061 %20 %19 %100 %2,4
Med hensyn risikoen for reviktimisering, jf. tabel 5.20, er der i de første år nogle udsving i andelenaf ofre, der “kun” har været udsat for vold én gang i løbet af et år, men forskellene er små og ikkestatistisk signifikante. Fra 2009 til 2010 sker der imidlertid et statistisk signifikant fald i denne an-6
Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer også, at personer,der har svaret ”mange gange” og lignende, registreres med 20 tilfælde af vold.
55
del, idet der i 2010 er en mindre andel af ofrene end i de tidligere år, der alene har været udsat forvold én gang. Det betyder også, at der er en større andel ofre, der har været udsat for vold mere endto gange, og at det gennemsnitlige antal voldsepisoder pr. offer er større i 2010 end tilfældet er detidligere år.Ved vurderingen af disse tal og deres udvikling skal man være opmærksom på, at det ikke er upro-blematisk at beregne antallet af voldshandlinger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, dels fordigruppen, der udsættes mange gange, er endnu mindre, og dels fordi, det kan være vanskeligt at an-give et præcist antal gange.Over årene er der også sket en ændring i forholdet mellem antal mandlige og kvindelige voldsofre,jf. tabel 5.21. Den faldende tendens, der de seneste år har været i risikoen for at blive udsat for vold,gør sig således i særlig grad gældende for mændene, hvilket bevirker, at forskellen mellem kønne-nes voldsrisiko er mindsket. I 2009 var denne forskel således ikke mere statistisk signifikant, hvil-ket den dog igen var i 2010, men fortsat med mindre forskel mellem mænds og kvinders risiko.Tabel 5.21. Andelen af mandlige og kvindelige voldsofre, 2005-2010, pct.Mænd2005200620072008200920102,1 %2,1 %2,4 %2,4 %1,5 %1,7 %Kvinder1,4 %1,2 %1,2 %1,6 %1,2 %1,2 %I alt1,8 %1,6 %1,8 %2,0 %1,4 %1,4 %
Der er set på, om denne forskydning mellem kønnene afspejler ændringer i voldens art – her vurde-ret ud fra gerningsstedets karakter – men analyserne tyder ikke på, at det er tilfældet. Snarere er detsådan, at risikoen for vold generelt er mindsket.Vedrørende voldens grovhed er der, for så vidt angår brug af våben, ikke markante forskelle mellemårene, men der er dog siden 2006 en tendens til stigning i andelen af voldsepisoderudenvåben – fra77 til 87 pct. af tilfældene. Der er endvidere nogle forskydninger årene imellem med hensyn til ar-ten af våben eller redskab, der er anvendt. Således er andelen af sager med anvendelse af kniv rela-tiv stor i 2006 og relativ lille i 2007 og 2010. Nogen tydelig udviklingstendens på dette område erder altså ikke tale om.En anden indikator på voldens grovhed – andel voldsepisoder der har ført til synlige skader ellermærker – peger heller ikke på tydelige forandringer eller tendenser. Andelen af sager med skader
56
varierer mellem 48 og 56 pct., med 2007 som året med flest skader og 2009 og 2010 som årene medfærrest, jf. tabel 5.22.Tabel 5.22. Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2010.2005Ingen skaderMindre alvorlige skaderMere alvorlige skaderI alt49 %32 %19 %100 %200645 %31 %24 %100 %200744 %31 %25 %100 %200851 %24 %25 %100 %200952 %23 %26 %100 %201052 %33 %15 %100 %
Med hensyn til alvorligheden af de skader, der forekommer, synes der imidlertid sket en forandringpå det allerseneste. Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, rifter o. lign.,mens mere alvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og hovedm.v. Frem til 2009 var en stigende andel af de skader, ofrene har pådraget sig, af mere alvorlig ka-rakter – fra 38 pct. af skaderne i 2005 til 53 pct. i 2009. Denne udviklingstendens fortsætter dogikke i 2010, hvor der tværtimod har været et fald i andelen af skader, der var alvorlige. Det drejer desåledes om 32 pct., hvilket er signifikant færre end i 2009. Vi må afvente de kommende offerunder-søgelser for at se, om dette positive resultat er en enlig svale, eller det første aftryk af en ellers kede-lig tendens, der er vendt.Tabel 5.23. Antal gerningspersoner ved vold, 2005-10.200512–45 el. flereI alt68 %24 %8%100 %200660 %29 %12 %100 %200757 %30 %13 %100 %200856 %36 %8%100 %200965 %23 %12 %100 %201061 %28 %11 %100 %
Den tredje indikator på grovheden – andel voldstilfælde med mere end én gerningsperson – tyderogså på, at volden i den første del af perioden er blevet grovere, idet denne andel er vokset fra 32 til44 pct. fra 2005 til 2008, jf. tabel 5.23, en ændring der er statistisk signifikant. Fra 2008 til 2009faldt andelen dog til 35 pct., mens den i 2010 er 39 pct. Set over hele perioden, fra 2005 til 2010, erforskellen i andelen af voldstilfælde med mere end én gerningsperson ikke statistisk signifikant.Også målt på denne måde kunne man derfor godt få det indtryk, at der har været tale om en ”bølge”af alvorliggørelse af volden i perioden: Det blev værre til at starte med, men nu (i 2010) står detikke længere værre end det gjorde i 2005.Med hensyn til den fjerde grovheds- eller alvorlighedsindikator er svarfordelingen nogenlunde densamme i alle årene med undtagelse af 2009, hvor usædvanlig mange af ofrene oplevede den vold, devar udsat for, som ”meget alvorlig”, jf. tabel 5.24.57
Tabel 5.24. Hvor alvorlig oplevede offeret voldshændelsen, da han/hun blev udsat for den?,2005-10.2005Meget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt30 %27 %44 %100 %200627 %30 %43 %100 %200725 %33 %42 %100 %200827 %40 %33 %100 %200942 %23 %35 %100 %201023 %34 %43 %100 %
5.3
Årsager til vold 2008-10
Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet tre nye spørgsmål vedrørende årsagen til vold.Spørgsmålene bygger på offerets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.Tabel 5.25. Offerets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende harværet udsat for, 2010, pct.AndelUenighed, skænderi der udviklede sigHævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøreMisundelseJalousiRøveri (ville have noget jeg havde)Seksuelt motiveretRegulært overfald der ikke havde noget med mig at gøreSkulle vise sigDen eller de følte nok, det var mig der startedeDen eller de følte nok, jeg havde været provokerendeGerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrolAndetVed ikkeI alt18 %7%2%5%6%3%7%6%1%3%24 %17 %2%100 %
Et af de nye spørgsmål angår offerets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat forvold. Cirka hvert fjerde offer i 2010 mener, at den væsentligste årsag er, at “gerningspersonen varpsykisk syg eller ude af kontrol”, jf. tabel 5.25. En stor del – 60 pct. – af dem, der angiver denneårsag til volden, har været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelsessted, mens en fem-tedel har været udsat for volden på offentlig gade/vej.
58
En anden væsentlig årsag angives at være uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idetknap hvert femte offer oplyser, at dette var årsagen. I denne gruppe er det en tredjedel, der har væretudsat for volden på værtshus eller tilsvarende sted og en femtedel, der har været udsat på offentligvej/gade.I øvrigt angives en lang række forskellige årsager til volden. Det kan nævnes, at stort set alle detilfælde, hvor offeret angiver, at det drejede sig om et “regulært overfald, der ikke havde noget medmig at gøre”, er forgået på et offentligt tilgængeligt sted, såsom værtshus eller gade.Mænd og kvinder angiver lidt forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. De kvindeligeofre svarer således hyppigere end de mandlige, at det skyldes jalousi. At volden er “seksuelt moti-veret”, nævnes alene af kvindelige ofre. Det er derimod hovedsagligt mandlige ofre, der angiver, atvolden skyldtes, at gerningsmanden sikkert følte, at vedkommende havde været provokerende ellerhavde startet volden. Det er også relativt hyppigt, at de mandlige ofre svarer, at volden beroede på,at gerningsmanden skulle vise sig, eller at den var et resultat af et regulært overfald. Disse forskelleer alle statistisk signifikante.Der er også i voldofferundersøgelserne 2008-2010 belyst, i hvilket omfang volden kan betegnessom en hadforbrydelse (hatecrime),dvs. en forbrydelse, der er motiveret i had over for den gruppe,som offeret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden –efter offerets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller offerets (formodede) seksuelle oriente-ring (i det følgende: homo- eller transfobi).Tabel 5.26. Andel af ofrene, som mener, at volden skyldtes racisme, 2008-2010.2008Ja, helt sikkertJa, måskeNejI alt6%4%90 %100 %20094%3%91 %100 %20107%6%87 %100 %
Som det fremgår af tabel 5.26, er det i alle årene godt hvert 10. offer, som mener, at de kan haveværet udsat for vold på grund af racisme. Dette svarer til 7.400 ofre. Forskellene mellem årene erikke statistisk signifikante.Af tabel 5.27 fremgår, at omkring hvert 20. offer mener, at den vold, de har været udsat for, kanskyldes deres seksuelle orientering. Dette svarer til 2.900 ofre.
59
Tabel 5.27. Andel af ofrene, som mener, at volden skyldtes seksuel orientering, 2008-2010.2008Ja, helt sikkertJa, måskeNejI alt3%1%96 %100 %20093%3%94 %100 %20101%4%95 %100 %
Det er oftere de kvindelige end de mandlige ofre, der oplever, de har været udsat for en hadforbry-delse, der bundede i homo- eller transfobi. Forskellen er statistisk signifikant. Der er til gengældikke nogen nævneværdig forskel mellem kønnene med hensyn til, hvor hyppigt de angiver racismesom årsag til volden. Anmeldelsesprocenten blandt ofre for hadforbrydelser er af nogenlunde sam-me størrelsesorden som for de øvrige ofre (46 mod 40 pct.). Også svenske offerundersøgelser påvi-ser, at anmeldelsestilbøjeligheden ikke er mindre for hadforbrydelser end for andre forbrydelser(Brå, 2009).
5.4
Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for vold
Slutresultatet for regressionsanalyser vedrørendeudsathed for volder anført i tabel 5.28, mens bi-lagstabel 12.3.1 til 12.3.8 viser baggrundstallene.Tabel 5.28. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold (N=18.955)Signifi-kans-niveau,000,011,000,04595 pct. konfidensinter-val for ORNedreAlderSjællandFraskiltUgift,9521,5462,5791,478,9401,1031,6481,009Øvre,9642,1674,0372,166
Variabel
OR
Af tabellen fremgår det, atalder, bopælsamtcivilstandhar sammenhæng med risikoen for at bliveudsat for vold:Jo ældre man er, desto lavere er sandsynligheden for at blive udsat for voldEr man bosiddende i region Sjælland, er der større sandsynlighed for at blive udsat for voldend i de øvrige regionerEr man fraskilt eller ugift, er der større sandsynlighed for, at man inden for det sidste år harværet udsat for vold, sammenlignet med dem, der er gift.60
Af de faktorer, der påvirker ens risiko for at blive udsat for vold, ses den stærkeste sammenhængmellem variablenaldersamtfraskilt.De har begge signifikansniveauer under 1 pct., og vi kan der-for med mere end 99 pct. sikkerhed sige, at disse sammenhænge ikke er tilfældige.Det er relativt få af de faktorer, der har indgået i analysen, som viser sig at have sammenhæng medudsatheden for vold, og nogle af de, der har det, er lidt overraskende. Hvorfor Sjælland skiller sigud fra de øvrige regioner i voldsudsathed, er umiddelbart ikke indlysende. At personer, der ikkelever i ægteskab, er mere udsatte, kan muligvis forklares med, at de hyppigere færdes ude og blandtfremmede, men samtidig er de livsstilsfaktorer, der skulle indfange denne adfærd, ikke signifikante.Derudover er beskæftigelse og indkomst heller ikke blandt de forhold, der kan forklare en forhøjeteller mindsket risiko for vold. Volden ser således ud til i lige høj grad at ramme personer med højeindkomster som personer med lave indkomster. Her skal det dog erindres, at ung alder er forbundetmed en øget risiko for vold, og at det er forholdsvis sjældent med høje indkomster blandt de heltunge.Det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at køn ikke er med til at forklare risikoen for at blive udsatfor vold. Dette skal givetvis ses i relation til den påpegede mindskende forskel mellem kønnenesudsathed, hvilket har gjort sig gældende i netop de to år – 2009 og 2010 – som denne analyse angår.Som nævnt ser det heller ikke ud til, at livsstilen har en direkte betydning for udsatheden for vold.Det kan skyldes, at en anselig del af vold ikke foregår omkring værtshusmiljøer, men derimod påarbejdet eller i hjemmet.Ved en dyberegående analyse bør risikoen for vold analyseres separat for hver enkelt voldsform.Dette vil blive gjort, når materialets størrelse med tiden når et niveau, der gør det muligt.
61
6. RØVERIFigur 6.1 viser udviklingen i de politianmeldte røverier i Danmark gennem et halvt århundrede, fra1960 til 2010. Indtil midt i 1990erne er tendensen den samme som for politianmeldte tyverier, dvs.først stigning og så stagnation. Den efterfølgende udvikling med en ret kraftig stigning frem til deførste år af det nye årtusinde er derimod anderledes end for tyverierne vedkommende. Fra 2002 til2006 falder anmeldelsestallet igen, men erstattes af en brat stigning frem til 2009. I 2010 registrereset fald, der tilmed er ganske markant.Figur 6.1. Anmeldte røverier, 1960-2010
Politiet registrerer anmeldte røverier efter gerningsstedets karakter: Bankrøveri, røveri mod forret-ninger, røveri mod offentlige kontorer, røveri mod tankstationer, røveri mod værditransporter ogkassetterøveri. I løbet af 2008 begyndte røverier mod nogen i eget hjem at blive registreret selv-stændigt. Forinden henhørte de under opsamlingskategorien, ‟røveri mod andre‟. Røverier i dennekategori omtales hyppigt som ‟gaderøverier‟, da det, som også påvist i en undersøgelse af de regi-strerede røverier, i vidt omfang drejer sig om røverier, der foregår på gaden og andre offentligt til-gængelige steder (Kyvsgaard, 2008). ‟Røveri mod andre‟ har gennem mange år været den størstekategori af røverier og har siden i hvert fald 1979 udgjort noget over halvdelen af samtlige anmeldterøverier, jf. figur 6.2. Stigningen i antallet af anmeldte røverier „mod andre‟ har især været stor isidste halvdel af 1990erne samt i perioden 2007-2009.
62
Figur 6.2. Anmeldte røverier fordelt efter art, 1979-2010.7
Væksten i antallet af anmeldte røverier er ikke et unikt dansk fænomen, men noget der er set i enlang række europæiske lande (Westfelt, 2001), og sammenlignet med andre europæiske lande harudviklingen i Danmark ikke været speciel kraftig (Westfelt, 2001; European Sourcebook, 2006).Inklusionen af spørgsmål om røveri i offerundersøgelsen vil på sigt kunne være med til at belyse,hvorvidt ændringer i antallet af registrerede røverier beror på ændringer i anmeldelsestilbøjelighe-den, ligesom der herigennem kan opnås nærmere information om udbyttet af røverierne, ofrenesalder m.v.Tabel 6.1. Andel og antal ofre for røveri, 2008-2010.2008Andel udsat for røveri95 % ‘s sikkerhedsgræn-serAntal ofre95 % ‘s sikkerhedsgræn-ser0,8 %(0,7-1,0)32.900(26.300-39.400)20091,0 %(0,9-1,2)42.200(34.800-49.500)20101,1 %(0,9-1,3)42.200(38.500-54.300)
7
Statistiske oplysninger for perioden 1979-1989 stammer fra politiets årsrapporter, mens de øvrige stammer fra Dan-marks Statistik. Kategorien ‟røveri mod forretninger, tankstationer m.v.‟ omfatter også røverier mod offentlige kontorer.I løbet af perioden er der dannet særlige kategorier for røveri mod værditransporter og kassetterøverier. Disse små kate-gorier er lagt sammen med ‟røveri mod andre‟.
63
I 2010 oplyste 1,1 pct. af de adspurgte, at de havde været udsat for røveri inden for det seneste år, jf.tabel 6.1. Selv om sikkerhedsintervallerne overlapper hinanden, er denne andel er signifikant størreend andelen i 2008 (se nærmere herom tidligere).De 1,1 pct. ofre for røveri i 2010 svarer til 132 personer i undersøgelsesmaterialet. For at modvirkeden usikkerhed, der er forbundet med at arbejde med så lille et materiale, bygger det følgende afsnitpå oplysninger for både 2008, 2009 og 2010, mens fokus dog holdes på 2010. Det er samtidig un-dersøgt, om der er sket signifikante ændringer fra 2008 til 2010, og disse vil i givet fald blive om-talt.Af dem, der i 2008-10 oplyser at være blevet udsat for røveri, har de fleste – 78 pct. – fået frarøvetnoget, mens de resterende var udsat for forsøg på røveri. I gennemsnit har ofrene været udsat for 1,6røverier inden for det seneste år.Tabel 6.2. Antal gange udsat for røveri inden for det seneste år, 2008-10.20080123 eller flereI alt99,2 %0,8 %0,1 %0,0 %100 %200999,0 %0,9 %0,1 %0,1 %100 %201098,9 %0,9 %0,2 %0,1 %100 %
Sammenlignet med de øvrige lovovertrædelser, som offerundersøgelsen omfatter, er reviktimise-ringshyppigheden relativ lav for røverier. Langt de fleste røveriofre har været udsat for røveri éngang, nemlig 82 pct., mens 12 pct. har været udsat for det to gange og de resterende 6 pct. tre ellerflere gange. Dette er forventet, da røveri er en forholdsvis sjælden forbrydelse. Samlet set svarer detrapporterede antal til, at omkring 40.000 personer årligt udsættes for røverier. Dette tal er megethøjt og mere end 10 gange så stort som det antal røverier, politiet har registreret, hvilket langt fraalene kan forklares ved manglende anmeldelser (mørketallet). Noget af forskellen kan herudoversikkert tilskrives den såkaldte “husstandseffekt”, dvs. flere ofre der har oplevet sig som udsat for detsamme røveri (f.eks. i en butik). Endvidere er det muligt, at alvorligere røverier kan være blevet“fremadteleskoperede”, dvs. de er sket for mere end et år siden, men er blevet husket, som om detvar mindre end et år siden. Primært skyldes forskellen dog nok, at befolkningen kan have en bredereopfattelse af, hvad røveri er, sammenlignet med den juridiske afgrænsning. Tasketyverier, tricktyve-rier og den form for forbrydelse vil formentlig ofte blive opfattet som røverier, jf. senere.
64
6.1
Røveriernes demografi
Mens andelen af mænd og kvinder, der har været udsat for røveri, har været lige store i de tidligereofferundersøgelser, så var der i 2010 flere kvinder end mænd, der var udsat for røveri, jf. tabel 6.3.Denne forskel mellem mænd og kvinder er statistisk signifikant. Begge dele er for så vidt bemær-kelsesværdige, idet kvinder er registreret som ofre for mindre end en fjerdedel at de politirapporte-rede hjemme- og gaderøverier.8Kvinder bliver i højere grad frarøvet tasker og mindre ting sompunge, kreditkort og iPods, mens der ingen forskel for kønnene er, når det kommer til større tingsom cykler. Det kan tyde på, at det i særlig grad er kvinder, der opfatter røveri bredere end den juri-diske definition lægger op til, jf. ovenstående.Tabel 6.3. Offerrapporterede røverier fordelt efter køn og alder på offeret, 2010.Mænd16-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle1,9 %1,5 %0,9 %0,8 %0,5 %0,8 %Kvinder2,0 %3,5 %0,7 %1,3 %1,1 %1,4 %I alt2,0 %2,5 %0,8 %1,0 %0,8 %1,1 %
Det ses videre af tabellen, at mens der for mænd er en tydelig faldende tendens i risikoen for røverimed stigende alder, er billedet mindre klart for kvindernes vedkommende. Dog er de yngre kvindermere udsatte end de ældre kvinder. Det bemærkes, at der er statistisk signifikant forskel mellemkvinder under 25 år og kvinder på 25 år og derover med hensyn til udsathed for røveri.Tabel 6.4. Offerrapporterede røverier fordelt efter antal aktive gerningspersoner, 2008-10.200812345I alt47 %29 %10 %5%8%100 %200947 %25 %16 %8%3%100 %201040 %32 %17 %7%5%100 %I alt44 %30 %15 %7%5%100 %
Af tabel 6.4 fremgår det, at de fleste røverier er begået af mere end én person, idet omkring seks udaf 10 røverier er begået af to eller flere. Der er ingen forskelle mellem årene i dette mønster.8
Ifølge statistikken over ofre i Danmarks Statistiks statistikbank, dst.dk. Ved gaderøverier forstås her ‟røveri mod an-dre‟.
65
Omkring halvdelen af gerningspersonerne var ifølge ofrenes viden eller skøn under 25 år, jf. tabel6.5, og kun få gerningspersoner er vurderet til at være 40 år eller derover. I de tilfælde, hvor der harværet flere gerningspersoner, er der spurgt om alderen på den mest aktive gerningsperson. Ofrenesvurdering af gerningspersonens alder er ret ensartet de forskellige år.Tabel 6.5. Offerrapporterede røverier fordelt efter alder på den mest aktive gerningspersons,2008-10.*2008Under 1515-2425-3940-647%48 %36 %9%20094%37 %49 %11 %20105%44 %44 %7%2008-105%43 %43 %9%
I alt100 %100 %100 %100 %*Andelen af „Ved ikke‟ og manglende besvarelser er forholdsvis stor for spørgsmålet om gerningspersonens alder,nemlig 28 pct. Disse uoplyste er ikke medtaget i tabellen.
I tabel 6.6 er relationen mellem ofrenes og gerningspersonernes køn belyst. Det fremgår heraf, atdet i langt overvejende grad er mænd, som var gerningspersoner, idet de står for 9 ud af 10 af røve-rierne. Mændene begår i lige høj grad røveri mod en kvinde som mod en anden mand, mens der eren tendens til, at kvinder hyppigere begår røveri mod andre kvinder frem for mod mænd. Tallenevedrørende sidstnævnte er dog meget små og forskellene ikke signifikante.Tabel 6.6. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofres og gerningspersoners køn, 2008-10.*KønOFFERMandMandKvindeKvindeGERNINGSPERSONMandKvindeMandKvindeAndel43 %2%47 %7%
Alle100 %* Andel „Ved ikke‟ og manglende besvarelser er på 27 pct. for spørgsmålet om gerningspersonens køn.
6.2
Karakteristika ved røverierne
Langt den største del af ofrene kendte ikke på forhånd den eller dem, der begik røveriet jf. tabel 6.7.Mindre end hvert tiende offer kendte gerningspersonen af navn, udseende eller på anden vis. Atmeget få af røverierne er begået af kendte, kan muligvis skyldes, at hændelser, der i en situationmed en ukendt ville blive tolket som røveri, ikke bliver det, når gerningspersonen er bekendt.
66
Tabel 6.7. Offerrapporterede røverier fordelt efter offerets kendskab og relation til gernings-personen, 2008-10.2008UkendtEn man kun kender af navn/udseendeEn fjernere bekendt, som man har haft lidt kontakt medEn nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat, klassekammerat)Anden kendt personI alt92 %2%3%1%1%100 %200990 %4%3%1%1%100 %201090 %4%3%0%3%100 %2008-1091 %4%3%1%2%100 %
Det store antal ”ukendte” gerningspersoner er især bemærkelsesværdigt set i forhold til, at en stordel af røverierne er begået i en privat bolig (egen eller anden privat bolig), jf. tabel 6.8.9Dette kan, iforlængelse af diskussionen om antallet af røverier, tyde på, at tricktyverier også opfattes som røve-rier.Tabel 6.8. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningsstedets karakter, 2010.2010I eller i tilknytning til offentlige transportmidlerUdendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler osv.)Udendørs på andre offentlige tilgængelige områderIndendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker osv.)På din arbejdsplads (røveri rettet mod arbejdspladsen og ikke personen)I din boligI anden privat boligUdlandetAndet stedI alt4%3%31 %10 %18 %27 %3%4%1%100 %
I øvrigt fremgår af tabel 6.8, at godt en tredjedel af røverier er foregået udendørs på offentligt til-gængelige steder, og at næsten hvert femte røveri foregik på en arbejdsplads. Det må formodes, atdisse røverier har været rettet mod arbejdspladsen – en bank, butik el.lign. – og ikke mod selve offe-ret.Ved 61 pct. af røverierne har offeret været alene i gerningssituationen, jf. tabel 6.9, og ved de flesteaf de øvrige røverier sammen med 1-2 andre. I hovedparten af sagerne, hvor offeret har været sam-men med andre, er det kun respondenten, der blev udsat for røveri.
9
Svarkategorierne vedrørende gerningsstedet blev ændret i 2009, hvorfor kun oplysninger for 2010 indgår her.
67
Tabel 6.9. Offerrapporterede røverier fordelt efter antal tilstedeværende i gerningsøjeblikketog antal ofre, 2008-10.AndelOfferet var aleneSammen med 1-2 personerSammen med 3 pers. el. flereI alt61 %23 %16 %100 %Heraf andel hvor alle blevudsat for røveri-31 %26 %29 %Heraf andel hvor kun offerblev udsat for røveri-64 %55 %60 %
6.3
Røveri som hadforbrydelse
Ligesom tilfældet er for voldsforbrydelser, er der for røverier spurgt, om de menes at være motive-ret af racisme eller homo-/transfobi, jf. tabel 6.10 og 6.11.Tabel 6.10 Offerrapporterede røverier fordelt efter om røveriet menes at være motiveret afracisme, 2008-2010.2008Ja, helt sikkertJa, måskeNejI alt3%5%91 %100 %20090%3%97 %100 %20100%4%96 %100 %
Tabel 6.10 viser en tendens til en mindsket andel røverier, der opfattes som værende udtryk for ra-cisme. I både 2009 og 2010 var der således ingen, der ”helt sikkert” mente, røveriet havde racistiskemotiver, mens der i 2008 var 3 pct., der mente det. De bagvedliggende tal er dog små, og forskelle-ne er ikke statistisk signifikante.Tabel 6.11. Offerrapporterede røverier fordelt efter om røveriet menes at være motiveret afhomo-/transfobi, 2008-10.2008Ja, helt sikkertJa, måskeNejI alt0%4%96 %100 %20090%3%97 %100 %20100%1%99 %100 %
Tabel 6.11 viser en ligeledes mindskende tendens i andelen, der har været udsat for et røveri, dermuligvis var motiveret af homo- eller transfobi. Det drejede sig om 1 pct. i 2010 mod 4 pct. i 2008.Heller ikke her kan forskellen fastslås som statistisk sikker.
68
Der er ikke nævneværdige forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til deres oplevelse afracisme som årsag til røveriet. Derimod er der lidt flere af de kvindelige ofre (3,2 pct.) end af demandlige (1,3 pct.), der mener, at homofobi eller transfobi måske har været årsag til røveriet. For-skellen er ikke signifikant.Der er en tendens til, at færre af dem, der ser røveriet som en hadforbrydelse, har anmeldt hændel-sen til politiet. Andelen af ofre for hadforbrydelser, som anmelder røverierne, er 55 pct. mod 77 pct.af alle røveriofre. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
6.4
Hvornår sker røverierne
Der er ingen måned på året, der markerer sig som markant „farlig‟ eller som markant „fredelig‟ medhensyn til at blive udsat for røveri.I en undersøgelse af registrerede røverier mod andre ses en tydelig tendens til, at røverier hober sigop fredag og lørdag (Kyvsgaard, 2008). Også de offerrapporterede røverier er skævt fordelt i ugensløb, men uden det samme klare mønster, jf. figur 6.3. Mandag og tirsdag er de dage, hvor der erbegået færrest røverier, mens over halvdelen af røverierne finder sted torsdag til lørdag.10Figur 6.3. Procent af offerrapporterede røverier fordelt efter ugedag, 2010.
Figur 6.4 viser, at der ligeledes er en skæv fordeling af røverierne med hensyn til det tidspunkt pådøgnet, hvor de er begået. Særligt mange røverier er begået omkring klokken 12 og klokken 15. Det10
I 13 pct. af tilfældene husker offeret ikke, hvilken ugedag hændelsen er sket.
69
kan dog ikke udelukkes, at det hænger sammen med vanskeligheder ved at huske det nøjagtigeklokkeslæt for røveriet, hvorfor „midt på dagen‟ kan blive til klokken 12 og „om eftermiddagen‟ tilkl. 15. Figuren viser også, svarende til de registrerede røverier, at relativt mange røverier bliver be-gået i de senere aftenstimer og om natten. Den mest fredelige fjerdedel af døgnet er mellem 5.00 og11.00, hvor 9 pct. af røverierne fandt sted.Figur 6.4. Procent af offerrapporterede røverier fordelt efter gerningstidspunkt på døgnet,2010.
6.5
Røveriernes grovhed og alvorlighed
I langt de fleste røverisager er offeret alene blevet truet, idet alene 8 pct. af røveriofrene angiver, atde er blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet, jf. tabel 6.13. De, der er blevet slået ogsparket, er spurgt, om dette har medført synlige skader eller mærker, hvilket langt de fleste oplyser,at det har. I hovedparten af tilfældene drejer skaderne sig dog alene om blå mærker. Videre ses aftabellen, at halvdelen af de ofre, der er blevet slået, har søgt læge.Tabel 6.13. Offerrapporterede røverier fordelt efter anvendt vold, skader og lægebehandlingblandt ofrene, 2010.JaSlået eller sparketSynlige skader eller mærkerLægebehandling af skader eller mærker8%7%4%Nej92 %93 %96 %I alt100 %100 %100 %
70
Der er også spurgt, om der er forekommet våben eller redskab i forbindelse med røveriet, og i knap15 pct. af tilfældene gjorde der det, jf. tabel 6.14. I langt de fleste af disse situationer er våbenetalene anvendt til at true med.Tabel 6.14. Offerrapporterede røverier fordelt efter anvendelse af våben, 2010AndelJa, anvendtJa, truet medNejI alt1%13 %85 %99 %
Som tabel 6.15 viser, er det oftest skydevåben, der er forekommet i røverier med våben eller red-skab. Dette er sket i knap 8 pct. af røverierne, mens en kniv har været involveret i 3 pct. af sagerne.Andelen af tilfælde, hvor slagvåben er indgået, er af nogenlunde samme størrelsesorden.Tabel 6.15. Offerrapporterede røverier fordelt efter arten af våben, 2010.ProcentSkydevåbenKnivSlagvåbenAndre våben/redskab7,6 %3,0 %2,3 %1,5 %
På trods af, at der indgår våben eller redskab i ca. 15 pct. af røverierne, er det alligevel ”kun” om-kring hvert tyvende offer – 6 pct. – der har følt sig i livsfare under røveriet. I de tilfælde, hvor offe-ret har følt sig i livsfare, er der i halvdelen af tilfældene blevet anvendt eller truet med et våben.Omkring hvert fjerde offer vurderer røveriet som meget alvorligt, jf. tabel 6.16. Lidt flere mener,det var en „ret alvorlig‟ hændelse, mens næsten halvdelen – 46 pct. – ikke synes, at det skete harværet særligt alvorligt. Der er ikke statistisk signifikante forskelle mellem årene med hensyn til dis-se vurderinger.Tabel 6.16. Offerrapporterede røverier fordelt efter offerets vurdering af hændelsens alvor-lighed, 2008-10.2008Meget alvorligRet alvorligIkke særligt alvorligI alt20 %34 %46 %100 %200932 %19 %49 %100 %201023 %32 %45 %100 %2008-1025 %28 %46 %100 %
71
Selv om relativt mange af ofrene ikke synes, at røveriet har været så alvorligt, så er det alligevel 85pct., som har betragter det, de har været udsat for, som en kriminel hændelse, jf. tabel 6.17. Kunganske få personer ser røverihændelsen som enten en forkert, men ikke kriminel handling, eller som„bare noget, der sker‟.Tabel 6.17. Offerrapporterede røverier fordelt efter offerets vurdering af hændelsen somkriminel eller ej, 2008-10.2008En kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt88 %4%7%100 %200985 %1%14 %100 %201082 %10 %8%100 %2008-1085 %5%10 %100 %
Måske lidt overraskende viser undersøgelsen, at kun ganske få af ofrene synes, at røveriepisodenhar påvirket dem og deres liv på markant vis, jf. tabel 6.18. Sammenlagt mener 12 pct. af ofrene, atrøveriet har påvirket dem i meget eller temmelig høj grad. Herudover mener 13 pct., at det har på-virket dem „en del‟, mens knap hver fjerde mener, at det har påvirket dem „i ringe grad‟. Mere endhalvdelen oplyser, at det slet ikke har påvirket dem. Selv om røveri almindeligvis betragtes som enmeget alvorlig forbrydelse, synes det ikke at være den mest udbredte opfattelse blandt ofrene.Tabel 6.18. Offerrapporterede røverier fordelt efter offerets vurdering af, i hvilket omfanghændelsen har påvirket dem og deres liv, 2008-10.2008Ja, i meget høj gradJa, i temmelig høj gradEn delLidt, en lille gradSlet ikkeI alt6%4%14 %23 %53 %100 %20096%8%11 %20 %54 %100 %20104%8%14 %25 %49 %100 %2008-105%7%13 %23 %52 %100 %
6.6
Alkohol og stoffer
Ofrene angiver, at knap 15 pct. af gerningspersonerne efter deres oplevelse har været påvirket afalkohol eller andet, jf. tabel 6.19, og 4 pct. af gerningspersonerne menes at have væretmegetalko-holpåvirkede. Også omkring 15 pct. af ofrene har ifølge deres egne udsagn været påvirkede, da rø-veriet skete, dog kun ganske få – 2 pct. – af andet end alkohol mod 6 pct. af gerningspersonerne.
72
Tabel 6.19. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningspersoners og ofres påvirkning afalkohol eller andet, 2008-2010.GerningspersonMeget påvirket af alkoholPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketI alt4%4%6%85 %100 %Offer3%10 %2%85 %100 %
Når ofrenes og gerningspersonernes tilstand i forbindelse med røveriet sammenholdes, ses det, athverken gerningsmanden eller offeret har været påvirket i mere end tre fjerdedele af røverisituatio-nerne, mens begge parter har været det i 6 pct. af dem.
6.7
Udbytte
Det mest almindelige mål for røveriet er rede penge, jf. tabel 6.20. 39 pct. af ofrene angiver således,at de har fået frastjålet penge, pung eller tegnebog. I hver tiende tilfælde er offeret frarøvet Dankorteller andet kreditkort. Nogenlunde tilsvarende andele har fået frarøvet taske, mobiltelefon, IPodso.lign. eller smykker. Kun i få tilfælde er der stjålet tøj, sko eller transportmidler i form af cykel,knallert m.v. Kategorien „andet‟ dækker bl.a. genstande som mobilopladere, cigaretter og ting frabil.Tabel 6.20. Offerrapporterede røverier fordelt efter art af genstande, som ofrene blev frarø-vet, 2008-10.JaPenge/pung/tegnebogDankort/andet kreditkortTaskeMobiltelefonIPods eller andet elektronisk udstyrTøj/skoSmykker/ure/brillerCykel/knallert/andet transportmiddelAndet39 %10 %12 %10 %11 %4%9%7%3%Nej61 %90 %88 %90 %89 %96 %91 %93 %97 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
I knap 2/3 af de røveriepisoder, hvor offeret har fået frataget noget, vurderer offeret det frarøvede tilat have en værdi af mindst 2.000 kr., jf. tabel 6.21., mens der i godt hver femte episode er frarøvetfor under 1.000 kr. Gennemgående ligger estimeringen af det frarøvedes værdi højere i offerunder-søgelsen end i undersøgelsen af de politiregistrerede røverier (Kyvsgaard, 2008).
73
Tabel 6.21. Offerrapporterede røverier fordelt efter værdien af det frarøvede, 2008-10.Andel0-499 kr.500-999 kr.1.000-1.999 kr.2.000-4.999 kr.5.000-9.999 kr.10.000 kr. og deroverI alt11 %10 %13 %31 %11 %23 %100 %
6.8
Ofrenes reaktion på røverierne
Langt de fleste røverier anmeldes til politiet. Det er således mere end tre fjerdedele af de offerrap-porterede røverier, der er anmeldt til politiet af enten offeret selv eller af en anden.Tabel 6.22. Offerrapporterede røverier fordelt efter anmeldelse og vurdering af hændelsensalvorlighed, 2008-10.Ikke anmeldtMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt17 %20 %29 %23 %Anmeldt83 %80 %71 %77 %
Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem offerets vurdering af røveriets alvorlighed oganmeldelsesgraden: Jo alvorligere offeret vurderer røveriet til at være, desto mere sandsynligt erdet, at det anmeldes til politiet. Forskellene i anmeldelsestilbøjeligheden er dog som følge af dengenerelt høje anmeldelsesprocent ret begrænset, jf. tabel 6.22, og der er alene signifikant forskelmellem yderpunkterne.En forventet sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjeligheden og oplevelsen af røveriets betydningfor offerets liv fremtræder derimod ikke særligt tydeligt, jf. tabel 6.23.Tabel 6.23. Offerrapporterede røverier fordelt efter anmeldelse og offerets vurdering af omdet har påvirket dem og deres liv, 2008-10, pct.Ikke anmeldtI meget/temmelig høj gradI nogen/lille gradSlet ikkeI alt22 %16 %29 %23 %Anmeldt78 %84 %71 %77 %
74
Anmeldelsestilbøjeligheden har en klar og stærk sammenhæng med det økonomiske tab ved røveri-et, jf. figur 6.5. De, der alene har været udsat for forsøg på røveri, er således klart mindre tilbøjeligetil at anmelde røveriet til politiet end dem, der har lidt et økonomisk tab. Derudover viser figuren ensignifikant tendens til stigende anmeldelsestilbøjelighed med øget økonomisk tab.Figur 6.5. Procent af røveriofre der har anmeldt røveriet til politiet i forhold til udbyttet afrøveriet, 2008-10.
Politiet har ifølge ofrene kun opklaret ganske få af de sager, der er anmeldt. Ifølge ofrene drejer detsig om 14 pct. Denne procentandel er betydeligt lavere end den, kriminalstatistikken oplyser om.Denne diskrepans kan enten bero på, at ofrene ikke altid har kendskab til sagens videre forløb, ellerat sigtelsesprocenten for røveri varierer betydeligt med røveriets karakter, således at røverier modprivate, som er den form, der primært oplyses om gennem en offerundersøgelse, relativt sjældentfører til en sigtelse. Noget af forskellen kan også tænkes at bero på, at ofrene ved “opklaring” for-står domfældelse og/eller, at de fik det frarøvede tilbage. Endelig kan det også her have betydning,at ofrene opfatter røveri bredere end juraen og har medtaget lommetyverier o.lign., som reelt har enlav opklaringsprocent.
6.9
Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for røveri
Slutresultatet af de gennemførte regressionsanalyser vedrørendeudsathed for røverier vist i tabel6.24, mens bilagstabel 12.4.1 til 12.4.8 viser baggrundstallene.
75
Tabel 6.24. Slutmodel for udsathed for røveri (N=18.956)Signifi-kans-niveau,008,001,030,000,00095 pct. konfidensinter-val for ORNedreKønHovedstadenSjællandGiftGår ud for at feste og more sig ugentligt,6801,6901,563,4911,498,5111,2381,043,3661,243Øvre,9062,3062,343,6581,805
Variabel
OR
Af tabellen fremgår det, atkøn, bopælsregion, civilstandsamthvor ofte man går ud for at feste ogmore siger faktorer, der har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for røveri:Mænd er i mindre risiko for at blive udsat for røveri end kvinderIndbyggere i region Sjælland og Hovedstaden er mere udsatte end indbyggerne i de øvrigeregionerGifte mennesker er i mindre risiko for at blive udsat for røveri, end enlige og fraskilte erGår man ud ugentligt for at more sig med venner og bekendte, er der større sandsynlighedfor at blive udsat for røveri
De faktorer, der forklarer mest i udsatheden for røveri, er, om man ergiftsamthvor tit man går udfor at more sig.De har begge signifikansniveauer under 1 pct., og vi kan derfor med mere end 99pct.‟s sikkerhed sige, at disse sammenhænge ikke er tilfældige.Når analysen viser, at mænd er mindre udsat for røverier end kvinder, så står det i direkte modstridmed de oplysninger, der findes om registrerede røverier. Den modstrid hænger formentlig sammenmed det tidligere nævnte, nemlig at tasketyverier, som især kvinder er udsat for, også opfattes somrøverier, når der spørges hertil i en offerundersøgelse.At personer i Hovedstadsregionen samt Sjælland er mere udsatte for røverier, er umiddelbart van-skeligt at forklare. Det samme gælder civilstandens betydning.Det skal også bemærkes, at hverken indkomst eller ejerskab over flere biler, skib/båd eller sommer-hus har betydning for udsatheden for røveri.
76
7. TVANGSSAMLEJEAf figur 7.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter fra 1960 til 2010. Det fremgår af figuren, atdet årlige antal politianmeldte voldtægter i de sidste 20-30 år har ligget mellem 400 og 600 tilfælde.Udviklingen i voldtægter i Danmark er særskilt behandlet og belyst andetsteds (Balvig m.fl., 2009).Figur 7.1. Politianmeldte voldtægter, 1960-2010
Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål til de adspurgte kvinder om udsathed fortvangssamleje. Spørgsmålet lyder: “Kan du fortælle mig, om du inden for de seneste fem år har væ-ret udsat for, at en mand ved brug af vold eller trusler om vold har forsøgt at tvinge dig til eller rentfaktisk har tvunget dig til samleje?” Her er valgt at anvende termen „tvangssamleje‟ om det, kvin-derne angiver at have været udsat for, idet det er usikkert, i hvilket omfang der er tale om voldtægt ijuridisk forstand.Et spørgsmål om tvangssamleje er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men daspørgsmålene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er sammenlig-nelige, vil der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser. Der henvi-ses i øvrigt til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard,2006c), som er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.
77
På spørgsmålet om udsathed for tvangssamleje inden for de seneste fem år svarer 0,9 pct. af kvin-derne i 2008-2010 bekræftende, hvilket svarer til, at ca. 50.000 kvinder tilkendegiver, at de indenfor de seneste fem år har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå. Som følge af fremadte-leskopering hos respondenterne kan dette tal dog være misvisende, hvorfor vi her ser specifikt på,hvor mange der har været udsat inden for det sidste år forud for interviewtidspunktet. Til dette sva-rer 16 pct. af de udsatte, at de er blevet udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de sidste12 måneder, hvilket svarer til 2.800 kvinder. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale ommindst 1.800 og højest 3.800.I undersøgelsesmaterialet drejer det sig om 100 respondenter, hvilket indebærer, at konklusionerne idet følgende er behæftet med betydelig usikkerhed.For cirka halvdelen – 47 pct. – af de kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje,drejer det sig om forsøg, mens det i de resterende tilfælde er tale om fuldbyrdet tvangssamleje.Da det er meget få, der har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for alene det se-neste år, angår de følgende analyser alle, der har været udsat herfor inden for den seneste 5-årigeperiode. Begrebet „tvangssamleje‟ dækker endvidere i det følgende både fuldbyrdet tvangssamlejeog forsøg herpå.Størstedelen af ofrene – 70 pct. – er blevet udsat for tvangssamleje én gang i løbet af en fem årsperiode, mens 20 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 10 pct. 4 eller flere gange.
7.1
Ofre og gerningsmænd
Ofrene for tvangssamleje er relativt unge, idet mere end en femtedel var under 18 år på gernings-tidspunktet, og over halvdelen var under 25 år. Det yngste offer var 14 år, mens den ældste var 63år. Generelt var få af ofrene over 50 år. Gennemsnitsalderen for ofrene på gerningstidspunktet var27 år.Tabel 7.1. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets og gerningsmandens alder,2008-2010.Gerningsmandens alderOfferets alderIndtil 24 år25-39 år40 år og deroverI alt15-24 år35 %0%2%37 %25-39 år23 %16 %0%39 %Over 39 år5%7%12 %24 %I alt63 %23 %14 %100 %
78
Forholdet mellem ofrenes og gerningsmandens alder fremgår af tabel 7.1. Der er en tydelig sam-menhæng, idet de yngre gerningsmænd primært har tvunget eller forsøgt at tvinge yngre kvinder tilsamleje, mens det for ældre gerningsmænd typisk drejer sig om mere modne kvinder.I 33 pct. af tilfældene kendte ofrene ikke gerningsmanden, jf. tabel 7.2. I de fleste af de øvrige til-fælde – 4 ud af 10 – har gerningsmanden været en nuværende eller tidligere partner, og i disse til-fælde er langt de fleste tvangssamlejer begået under samlivet. Det er bemærkelsesværdigt, at kun enrelativt lille del af tvangssamlejerne har karakter af at være såkaldte kontakttvangssamlejer.Tabel 7.2. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets kendskab og relation tilgerningsmanden, 2008-2010.AndelUkendtNuværende ægtefælle/samlever/kæresteEn tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået inden forholdets ophørEn tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået efter forholdets ophørAndet familiemedlemEn (tidligere) ven/kammeratBekendt > 24 timerBekendt < 24 timerPerson offeret var i et afhængighedsforhold tilAnden personI alt33 %10 %23 %8%1%8%11 %1%1%4%100 %
I undersøgelsen er der også spurgt, om samme gerningsmand tidligere har truet kvinden med ellerfaktisk gennemført tvangssamleje. Det er sket for 31 pct. af ofrene, og det er – som det kan forven-tes – først og fremmest tilfældet for dem, hvor gerningsmanden er en partner.
7.2
Gerningssituationen
Fire ud af 10 (41 pct.) af tvangssamlejerne er foregået i offerets bolig, herunder fælles bolig, jf. ta-bel 7.3, mens knap hvert femte er foregået i gerningsmandens bolig. Yderligere er enkelte tvangs-samlejer foregået i anden privat bolig, hvilket indebærer, at det sammenlagt er næsten to tredjedeleaf tvangssamlejerne, der er foregået i en privat bolig. Knap en femtedel er foregået udendørs påoffentligt tilgængelige gader eller parker.
79
Tabel 7.3. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter gerningsstedets art, 2008-2010.AndelEgen boligGerningsmandens boligAnden privat boligPå arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitutionPå værtshus, cafe bodega m.m.Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park mv.Offentligt transportmiddelAndet offentligt tilgængeligt stedUdlandetAndetI alt41 %18 %10 %3%1%17 %1%2%3%2%100 %
Der er yderligere spurgt om, hvorvidt hændelsen er sket i forbindelse med en privatfest eller en tur ibyen, hvilket knap en fjerdedel af ofrene har svaret ja til – helt præcist 24 pct.Tabel 7.4. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter andel ofre og gerningsmænd påvir-ket af alkohol eller andet, 2008-2010.11GerningspersonPåvirket af alkoholPåvirket af alkoholOfferPåvirket af andetIkke påvirketI alt18 %0%18 %36 %Påvirket af andet4%1%2%6%Ikke påvirket5%2%51 %57 %I alt26 %2%71 %100 %
Tabel 7.4 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningsmænd, der var påvirkede i gernings-øjeblikket. Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var gerningsmændene hyppigerepåvirkede end ofrene selv. I øvrigt ses af tabellen, at den hyppigste situation er den, hvor hverkenoffer eller gerningsmand var påvirket.Tidsmæssigt er 3/4 af tvangssamlejerne foregået torsdag til lørdag, og 57 pct. af dem er foregåetinden for den tredjedel af døgnet, der går fra kl. 21 til kl. 5 om morgenen.
11
Der er en del tilfælde – andel „ved ikke/ikke besvaret‟ – hvor offeret ikke har en klar opfattelse af, om gerningsman-den har været påvirket eller ej, og også enkelte tilfælde, hvor offer ikke ved eller ikke har svaret på, om hun selv varpåvirket. Disse er ikke taget med i tabellen, da det slører billedet, men det er vigtigt at være opmærksom på, når vi iforvejen har med få respondenter at gøre.
80
7.3
Tvangssamlejets grovhed og alvorlighed
Det er 45 pct. af ofrene, der har fået synlige skader eller mærker som følge af tvangssamlejet, og 45pct. af disse er efterfølgende blevet lægebehandlet for skaderne, jf. tabel 7.5. Skaderne var oftest blåmærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om brækkede ribben eller enbrækket arm.Tabel 7.5. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter andel med skader og lægebehand-ling, 2008-2010.JaSynlige skader eller mærkerLægebehandling for skader eller mærker45 %45 %Nej55 %55 %I alt100 %100 %
I hvert tyvende tvangssamlejetilfælde – 5 pct. – er der anvendt våben eller redskab. Det drejer sig ilang de fleste tilfælde om kniv, men ofte ikke kun kniv. I cirka halvdelen af tilfældene, hvor der erbrugt en form for våben, er der således (også) anvendt ting som flaske eller sten. Våben eller red-skab har oftere været anvendt ved forsøg på tvangssamleje end ved de fuldbyrdede tvangssamlejer.Der er endvidere spurgt, om offeret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel ellerandet, som gjorde, at offeret ikke vidste, hvad der foregik. 10 pct. af ofrene er helt sikre på, at det ertilfældet, mens yderligere 2 pct. siger, at det måske var tilfældet. Det er oftest ved forsøg på tvangs-samleje, brug af bedøvelsesmiddel omtales.Der berettes om relativt få gruppetvangssamlejer. I 95 pct. af tvangssamlejerne er der således alenetale om én gerningsmand, mens der i de resterende tilfælde har været flere.28 pct. af ofrene følte sig i livsfare under tvangssamlejet. Det angår i lige høj grad dem, der har væ-ret udsat for forsøg på tvangssamleje som fuldbyrdet tvangssamleje, men det er først og fremmest ide tilfælde, hvor der er anvendt våben eller redskab, kvinden har følt sig i livsfare.Tabel 7.6. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets vurdering af hændelsensalvorlighed, 2008-2010.AndelMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt48 %41 %11 %100 %
81
I de fleste tilfælde vurderes tvangssamlejet som meget alvorlig, jf. tabel 7.6. Kun få – 11 pct. – serhændelsen som ikke særligt alvorlig. Der er en tendens til, at især sager med anvendelse af våbenbetragtes som meget alvorlige.De fleste ofre er heller ikke i tvivl om, at hændelsen var kriminel, jf. tabel 7.7. Næsten to tredjedeleser på hændelsen på denne måde, og det gælder i lige høj grad forsøg på tvangssamleje som fuld-byrdet tvangssamleje. I alle de tilfælde, hvor der har været anvendt våben eller redskab, vurdereshandlingen som kriminel.Tabel 7.7. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets vurdering af hændelsensom kriminel eller ej, 2008-2010, pct.AndelEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt64 %29 %6%100 %
Mens det som nævnt var ganske få af dem, der havde været udsat for røveri, der syntes, at hændel-sen havde påvirket dem og deres liv, så er sagen en noget anden, når det drejer sig om tvangssamle-je, jf. tabel 7.8. Godt en femtedel af ofrene mener, at det har påvirket dem i meget høj grad, mens entredjedel synes, det har påvirket dem i temmelig høj grad eller en del. Cirka en fjerdedel føler sigpåvirket i ringe grad, mens lidt over en femtedel mener, at det slet ikke har påvirket dem. Alle deofre, der har følt sig i livsfare, er i en eller anden grad blevet påvirket af tvangssamlejehændelsen,og næsten alle, der har været udsat for væbnet tvangssamleje eller forsøg herpå, er i meget høj gradpåvirkede af hændelsen.Tabel 7.8. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets vurdering af om hændelsenhar påvirket dem og deres liv, 2008-2010, pct.AndelPåvirket i meget høj gradPåvirket i temmelig høj gradPåvirket en delPåvirket en ringe gradSlet ikke påvirketI alt22 %14 %19 %24 %21 %100 %
82
7.4
Anmeldelse til politiet
Mens røverierne i langt de fleste tilfælde er anmeldt til politiet, er det meget sjældnere tilfældet medtvangssamleje. Det er kun omkring hver fjerde tvangssamleje – 24 pct. – der er anmeldt til politiet,og i en del tilfælde – 5 pct. – er det ikke kvinden selv, der har anmeldt sagen til politiet.Der er ikke nogen klar statistisk sammenhæng mellem, hvorvidt offeret kendte gerningspersoneneller ej, og om tvangssamlejet er anmeldt til politiet. I modsætning til, hvad der kunne forventes, erdet ikke primært de fuldbyrdede tvangssamlejer, der anmeldes til politiet, men faktisk i noget højeregrad forsøgene på tvangssamleje. 32 pct. af forsøgene er anmeldt mod kun 18 pct. af de fuldbyrde-de. Som forventet er det oftest de tilfælde af voldtægt, der opleves som mest alvorlige, og dem, deranses for at være en kriminel handling, der anmeldes til politiet. I hvor høj grad voldtægtshændelsenhar påvirket offeret, er ikke relateret til anmeldelsestilbøjeligheden.Til et spørgsmål om, hvorfor tvangssamlejet ikke er anmeldt til politiet, svarer knap en fjerdedel afkvinderne, som det fremgår af tabel 7.9, at de var bange eller i panik. En anden fjerdedel af kvin-derne syntes ikke, der var grund til det, eller mente ikke, det var noget kriminelt. 12 pct. anmeldteikke, fordi tvangssamlejet var begået af en kæreste, partner eller ven, eller fordi det kunne gå ud-over egne eller voldtægtsmandens børn, mens 10 pct. af kvinderne undlod anmeldelse, fordi de følteskyld eller skam eller mente, de selv havde lagt op til det. Endvidere troede 14 pct. ikke, det villehjælpe, eller de havde ikke lyst til at anmelde forholdet.Tabel 7.9. Hvorfor anmeldte offeret ikke tvangssamlejet til politiet? 2008-2010.AndelSyntes ikke der var grund til det/mente ikke, det var noget krimineltVar bange eller i panikTroede ikke det ville hjælpe eller havde ikke lystDet var en kæreste, partner, ven eller det kunne gå ud over børnVed ikkeFølte skyld, skam eller lagde selv op til detAndetI alt25 %23 %14 %12 %11 %10 %4%100 %
Ifølge de kvinder, der har anmeldt sagen til politiet, er det langt fra altid, politiet fanger gernings-manden. 39 pct. af ofrene i undersøgelsen har oplevet, at gerningsmanden blev pågrebet, mens 61pct. således ikke har.
83
At mange kvinder ikke har anmeldt tvangssamlejet til politiet betyder ikke, at disse kvinder ikke hartalt med nogen om hændelsen. Kun i 6 pct. af tilfældene har kvinden ikke talt med nogen som helstom hændelsen. De fleste kvinder – 60 pct. – har talt med deres familie om tvangssamlejet, ligesomde fleste – 78 pct. – har talt med venner og bekendte om det. I nogle tilfælde har kvinden også taltmed nogen på sin arbejdsplads om hændelsen. Det drejer sig om knap en fjerdedel af ofrene. Sam-menholdes dette med tidligere undersøgelser, tyder det på, at det er blevet mere almindeligt, atkvinder taler med andre om hændelsen.Omkring en femtedel af kvinderne – 20 pct. – har haft kontakt til krisecentre eller lignende steder iforlængelse af tvangssamlejet, og halvdelen har været hos læge, psykolog eller psykiater. Endelig erder nogle – 18 pct. – som har haft kontakt med andre myndigheder end politiet, eksempelvis detsociale system, som følge af tvangssamlejet.
7.5
Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tvangssamleje
Slutresultatet af de gennemførte regressionsanalyser vedrørendeudsathed for tvangssamlejefrem-går af tabel 7.10, mens bilagstabel 12.5.1 til 12.5.8 viser baggrundsoplysningerne.Tabel 7.10. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje (N=9.284)Signifi-kans-niveau,000,014,002,0000,01795 pct. konfidensinter-val for ORNedreAlderIndkomstArbejdsløsGiftEjer flere biler, sommerhus og/eller båd/skib,963,6982,902,2900,400,944,5251,482,1450,189Øvre,982,9295,681,5780,848
Variabel
OR
Af tabellen fremgår det, atalder, indkomst, beskæftigelse, civilstandsamtejerskab over flere biler,sommerhus og/eller båd/skibhar sammenhæng med risikoen for at blive udsat for tvangssamleje.Jo ældre, man er, desto lavere er risikoen for at blive udsat for tvangssamlejeJo højere indkomst, man har, desto lavere er risikoen for at blive udsat for tvangssamlejeEr man arbejdsløs er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje højere end for de øvrigebeskæftigelseskategorierEr man gift, er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje lavere, end den er for de fraskilteeller ugifte84
Ejer man flere forbrugsgoder, er risikoen for udsættelse for tvangssamleje mindre, end hvisman ikke gør det.
Sammenhængene mellem alder og civilstand er meget stærke. De har begge signifikansniveauerunder 1 pct., og vi kan derfor med mere end 99 pct.‟s sikkerhed betyder, at disse sammenhængeikke er tilfældige.At ung alder er forbundet med en øget risiko for at blive udsat for tvangssamleje er næppe overra-skende. Mere bemærkelsesværdigt, at kvinder, der er arbejdsløse, enlige og med lav indkomst, er demest udsatte for tvangssamleje. Muligvis er dette en konsekvens af den effekt, tvangssamlejet harhaft. Mens selve det at blive udsat for tvangssamleje ligger i fortiden, er indkomst, beskæftigelse ogcivilstand noget, der i måles ved interviewtidspunktet. Nogle respondenter er måske blevet påvirketså meget af hændelsen, at de har måttet opgive deres job og/eller forlade et ægteskab.Det er også påfaldende, at det ikke synes at øge risikoen for tvangssamleje, at man hyppigt går udom aftenen. Man kunne godt forestille sig, at risikoen for udsættelse for tvangssamleje hang nøjesammen med, hvor meget man går ud for at more sig og feste, men det viser sig ikke at være tilfæl-det. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med, at de fleste tilfælde af tvangssamleje foregår i offe-rets eller gerningsmandens bolig og ikke er kontakttvangssamlejer.
85
8. DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLINGI det følgende skal der ses på udviklingen i tyverier, hærværk og vold samlet. Tvangssamleje ogrøveri indgår ikke i denne analyse, da tidligere voldsofferundersøgelser typisk alene har omfattet detre nævnte former for kriminalitet.
8.1
Kriminalitetsudviklingen frem til 1986
1986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra Rigspolitichefen fordette år blev offentliggjort (i marts måned 1987), måtte man således notere sig, at antallet af straf-felovsovertrædelser, der ved anmeldelse eller på anden måde var kommet til politiets kundskab, nuoversteg en halv million. Helt præcist viste kriminalitetsregnskabet, at der i 1986 var indgivet ogregistreret 512.850 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konsta-tere, at der var tale om ikke mindre end en femdobling i forhold til situationen i begyndelsen af1960erne, og når man spejlede sig i Interpols internationale kriminalstatistikker, fremstod Danmark– med én anmeldt straffelovsovertrædelse for hver ti indbyggere – nu som et af de mest kriminali-tetsbefængte samfund i verden. Analyser foretaget af Institut for Konjunkturanalyse viste, at voldog kriminalitet bekymrede 2 ud af 3 danskere meget (Thulstrup m.fl., 2005, s. 80; se også figur 9.2).Figur 8.1. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet tilpolitiets kundskab i Danmark, 1960-1986 – og de følgende år?
86
Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere enddet tidligere tiår – 1966 til 1976 – der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956 til 1966.Denne tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacering for kriminaliteten i Danmark inspirere-de flere til at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved årtusindeskiftet? I dag ved vi, hvordan detkom til at gå, men dengang spåede man.Således spåede den daværende rigspolitichef, at antallet af straffelovsovertrædelser i år 2000 villevære steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til 1986. Rigspolitichefenfremhævede, at denne spådom var baseret på meget grove beregninger, men lagde også vægt på ”…at tilsvarende regnemetoder for 20 år siden blev brugt til at forudsige udviklingen i kriminalitetenfrem til 80‟erne – og de holdt stik” (Lardell, 1987, s. 7).Også kultursociologerne Blum og Porsager foretog og præsenterede en række fremskrivninger afkriminalitetens udvikling fra 1986 til år 2000, blandt andet en fremskrivning baseret på den forud-sætning, at den gennemsnitlige stigningstakst fra 1960 til 1986 ville fortsætte (Blum & Porsager,1987). I så fald skulle tyverianmeldelserne stige fra omkring 400.000 i 1986 til over 800.000 i 2000,hærværksanmeldelser fra knapt 40.000 om året til 170.000 om året og den anmeldte personvold fraomkring 6.000 til knapt 11.000. Samlet betød denne fremskrivning, ligesom Rigspolitichefens, enfordobling af de anmeldte straffelovsovertrædelser.Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne byggede ikke på vækst-procenterne i de forudgående år, men analyserede de mulige konsekvenser af ændringer i befolk-ningens størrelse, befolkningens alderssammensætning og samfundets urbaniseringsgrad – forholdsom hidtil havde vist sig at have stærk sammenhæng med kriminalitetsniveauet (Balvig 1985a;1987). Denne konsekvensanalyse førte til et meget anderledes resultat end de to vækstbaseredefremskrivninger, idet dens bud på udviklingen var, at der i år 2000 ikke ville være flere anmeldtestraffelovsovertrædelser end i 1986, snarere noget færre (omkring 490.000).
8.2
Kriminalitetsudviklingen frem til 2010
Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 blev 504.250, et lille fald på 2 pct. i for-hold til 1986. Perioden fra 1986 viste sig således at blive en periode med en meget anderledes kri-minalitetsprofil end perioden fra midt i 1960erne til midt i 1980erne. Den stadige vækst blev afløstaf først stagnation og senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses af figur 8.2,stagnerede antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980erne til midt i1990erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der fra midt i1990erne og frem til 2006 har været en faldende tendens, mens der fra 2007 til 2009 på ny har væreten stigning – på 16 pct. I 2010 er der sket et fald på 4 pct. i forhold til 2009. Med undtagelse af år
87
2000 har antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i alle årene i det nye årtusinde været under enhalv million.Figur 8.2. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet tilpolitiets kundskab i Danmark, 1960-2010.
1986/87 er ikke blot blev et mærkeår med hensyn til udviklingen i den registrerede kriminalitet,men også med hensyn til forsøg på at kortlægge denfaktiskekriminalitet. I 1987 blev der såledesfor første gang gennemført en undersøgelse af, hvorvidt danskerne inden for det seneste år forud forinterviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold. Som det er fremgået af dettidligere, er der før 1987 foretaget andre offerundersøgelser – den første i 1971 – men 1987 var før-ste gang, man i samme undersøgelse spurgte om udsatheden for tre af de mest typiske og talrigetraditionelle straffelovsovertrædelser – tyveri, hærværk og vold.Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen – 25 pct. – i løbet af et år blev udsat fortyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur 8.3.Fra 1987 til 2001 holdt det årlige antal personer udsat for kriminalitet sig på omkring disse 25 pct.,mens tendensen siden 2001 har været et fald. Niveauet i 2010 ligger således markant under tidligere
88
tiders relativt høje niveau. I forhold til 2009 er der dog tale om en lille stigning i risikoen for krimi-nalitet i 2010.12Figur 8.3. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk in-den for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1960-2010.
At der forud for 1986/87 – således som udviklingen i de politiregistrerede straffelovsovertrædelsertyder på – kan være sket en stigning i danskernes samlede udsathed for kriminalitet, sandsynliggø-res af en serie offerundersøgelser foretaget af AIM. Her er befolkningen blevet spurgt, om de ”…inden for det sidste halve års tid har været udsat for nogen form for kriminalitet”. Den første under-søgelse blev foretaget i 1976, hvor 9 pct. tilkendegav, at de havde været udsat for kriminalitet. I detre følgende undersøgelser, alle fra 1980erne, var procenterne henholdsvis 14 (1980), 15 (1982) og14 (1984) (Andersen, 1985a).
8.3
Kriminaliteten 2010
Som nævnt har 17 pct. af de udspurgte16-74-årige i befolkningen i 2010 oplyst, at de i løbet af deseneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk. Iabsolutte tal drejer det sig om 698.000 mennesker (mellem 665.000 og 733.000 når sikkerhedsinter-valler indberegnes).Af de 698.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 32 pct. været det mere end én gang iløbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimisering er ganske skævt fordelt, idet12
Selv om stigningen kun er på 1,5 pct. (fra 15,6 til 17,1 pct.), er den signifikant grundet den større stikprøve fra 2010,hvor der blev spurgt til tyveri og hærværk i otte måneder og ikke som i 2009 kun i fire måneder. Hermed bliver estima-tet mere præcist og usikkerheden mindre, hvorfor vi også med 95 pct.‟s sikkerhed kan sige, at kriminaliteten er stegetfra 2009 til 2010.
89
langt flere, end man skulle forvente, hvis tilfældighederne alene rådede, har været udsat for krimi-nalitet flere gange i løbet af et år.Hvis tilfældighederne alene rådede, skulle man f.eks. forvente, at det ville være ca. hver halvtred-sindstyvende af de ofre, der havde været udsat én gang for vold, der ville være udsat flere gange,mens det som nævnt er lidt over hver fjerde. Denne forøgede risiko for reviktimisering gør sig gæl-dende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en anden type forbrydelse som for at bliveudsat for samme type forbrydelse flere gange.Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er blevetudsat for én, er det dog langt de fleste, der i løbet af et år alene udsættes forententyveriellerhær-værkellervold én gang, nemlig 68 pct. af ofrene. Den mest udbredte ”kombination” er tyveri oghærværk. Man kan forestille sig, at det her ofte drejer sig om to sider af samme kriminelle handlingeller det samme forløb, eksempelvis et indbrud.Figur 8.4. Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af,hvor mange gange man tidligere er blevet udsat for den samme forbrydelse, 2010.
Det fremgår af figur 8.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet, menstørst for vold. Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er 1 pct., men hvis man har væretudsat én gang, er der 38 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for samme år. Harman været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen, 48 pct., og har man været udsat tre90
gange, er risikoen for på ny at blive udsat 73 pct. Det er tidligere påvist, at det især er for partner-vold og vold i forbindelse med arbejdets udførelse, at reviktimiseringsrisikoen er stor (Balvig,1998).Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de yngre aldersgrupper, mens de ældre i rin-gere grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig om en fjerdedel, der er ble-vet udsat for kriminalitet i løbet af året, mens det er en femtedel af de 25-39-årige og knap en otten-dedel af 40-74-årige, jf. tabel 8.1.Tabel 8.1. Andel mænd, kvinder og alle i forskellige aldersgrupper der det seneste år har væ-ret udsat for kriminalitet, 2010.Mænd16-24 år25-39 år40-74 årI alt27 %22 %15 %19 %Kvinder22 %17 %13 %16 %Alle25 %20 %14 %17 %
Der er signifikant forskel på mænds eller kvinders risiko for at blive udsat for en eller flere af de trekriminalitetsformer i løbet af et år, idet flere mænd er udsat for kriminalitet i alle aldersgrupperne,jf. tabel 8.1. Mændenes risiko for reviktimisering er ligeledes større end kvindernes, idet signifikantflere mænd end kvinder har været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold mere end én gang.Det er 58 pct. af ofrene, som har anmeldt mindst ét af de forhold, de har været udsat for, til politiet,eller som politiet – ifølge offeret – har fået nys om på anden vis end via offerets anmeldelse. I altdrejer det sig om anmeldelser til politiet fra omkring 360.000 borgere.Anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen, jf. tabel 8.2. Hvor 42 pct. af de 16-24-årige har an-meldt, er det 57 pct. af de 25-39-årige og 64 pct. af de 40-74-årige. Sammenhængen mellem alderog anmeldelsestilbøjelighed er statistisk signifikant.Tabel 8.2. Andel ofre fordelt efter aldersgrupper og anmeldelse til politiet, 2010.Anmeldt16-24 år25-39 år40-74 årAlle42 %56 %64 %57 %Ikke anmeldt58 %44 %36 %43 %I alt100 %100 %100 %100 %
91
Slutresultatet af en række regressionsanalyser vedrørendeudsathed for kriminalitetfremgår af tabel8.3, mens bilagstabel 12.6.1 til 12.6.8 viser baggrundsoplysningerne.Tabel 8.3. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet (N=10.017)Signifi-kans-niveau,015,000,035,000,003,001,007,00095 pct. konfidensinter-val for Exp(B).NedreKønAlderPensionistHovedstadenGiftGår ud for at more sig og feste ugentligtEjer flere biler, sommerhus og/eller båd/skibEjer butik1,145,985,7941,409,8261,1961,1761,5771,027,981,6421,256,7291,0741,0461,347Øvre1,277,990,9841,580,9361,3311,3211,845
Variabel
Exp(B)
Af tabellen fremgår det, atkøn, alder, beskæftigelse, bopælsregion, civilstand, hvor tit man går udfor at more sig og feste, ejerskab over flere biler, et sommerhus, båd/skibsamtejerskab af butikeraf betydning for risikoen for at blive udsat for kriminalitet:Mænd er mere udsatte for kriminalitet end kvinderUnge er mere udsatte end ældrePensionister er mindre udsatte end folk på arbejdsmarkedet og andre uden for arbejdsmarke-detPersoner i Hovedstadsregionen er mere udsatte end personer i de øvrige regionerEr man gift, er der lavere risiko for, at man udsættes for kriminalitetDe, der går ud mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end de, der går ud sjældnereDe, der ejer flere biler, et sommerhus og/eller båd, er mere udsatte for kriminalitet end dem,der ikke gør detDe, der har en butik, er mere udsatte for kriminalitet end andre
Det ses af tabellen, at tre faktorer er særligt stærkt forbundne med risikoen for at blive udsat forkriminalitet. Det drejer sig om alder, residens i hovedstadsområdet samt ejerskab af butik. Alle trehar signifikansniveauer under 1 pct., hvorfor vi med mere end 99 pct.‟s sikkerhed kan sige, at derher ikke er tale om tilfældige sammenhænge.
92
I forhold til de tidligere regressionsanalyser fremgår det, at det især er de variable, der har betyd-ning for tyveri, der genfindes her ved den samlede analyse af udsathed for kriminalitet. Det givergod mening, da det er den form for kriminalitet, flest er udsat for.Derimod indgår beskæftigelsesvariablen ikke, ligesom indkomstvariablen heller ikke gør det. Nårudsathed for kriminalitet skal forklares overordnet viser det sig således uden betydning, hvilket er-hverv man har eller ikke har, samt hvor stor en indkomst man har. Indirekte er risikoen for krimina-litet dog relateret til indkomst – eller i hvert fald besiddelser – idet ejerskab af forskellige forbrugs-goder, ejendomme og butik er forbundet med en øget risiko for kriminalitet. Dette hænger naturlig-vis sammen med, at man ved at eje flere goder simpelthen har flere ting, man kan begå hærværkeller tyveri imod.Hertil kommer, at de, som går ud mindst en gang om ugen for at more sig og feste, er mere udsatteend de, der ikke gør det. Ens livsstil er således også relateret til kriminalitetsrisikoen.Beboere i Hovedstadsregionen har en højere risiko for at blive udsat for kriminalitet. Selv om derover tid geografisk er sket en udjævning, er kriminalitet stadig noget mere udbredt i storbyerne.
93
9. BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FORKRIMINALITETVed gennemgangen af de enkelte kriminalitetsarter er det omtalt, i hvilket omfang kriminalitetenhar medført fysiske eller økonomiske skader samt – i forhold til røveri og tvangssamleje – hvorvidthændelsen har haft betydning for offerets liv. Det har imidlertid også af interesse at vide, hvor storen del af befolkningen der er utrygge, uanset om de har været udsat for kriminalitet eller ej, oghvordan udviklingen i denne utryghed er.
9.1
Demografi og angst for kriminalitet 2010
Spørgsmålet om utryghed er belyst i undersøgelsen ved, at de interviewede oplyser, om deres per-sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, der optager dem meget. De, der svarer, atde næsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, er dem, der almindeligvis anses at være ang-ste for kriminalitet. I 2010 drejede det sig om 11 pct.Tabel 9.1. Svarpersoner fordelt efter køn og bekymring for deres personlige risiko for at bliveudsat for kriminalitet, 2010.MandNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%7%14 %32 %46 %100 %Kvinde3%12 %21 %36 %29 %100 %I alt2%9%17 %34 %37 %100 %
Af tabel 9.1. fremgår det, at der er tydelig og signifikant forskel mellem andel mænd og kvinder,som er angste for kriminalitet, idet det drejer sig om 15 pct. af kvinderne over for 9 pct. af mænde-ne. Mens 29 pct. af kvinderne aldrig bekymrer sig om at blive udsat for kriminalitet, er det 46 pct.af mændene.Af tabel 9.2 fremgår det, at forskellen mellem aldersgrupperne ikke er særligt stor med hensyn tilangst for kriminalitet. Dog er der en tendens til, at de mindst bange er gruppen af 25-39-årige. For-skellen på denne gruppe og de ældste i undersøgelsen er statistisk signifikant.
94
Tabel 9.2. Svarpersoner fordelt efter alder og bekymring for deres personlige risiko for atblive udsat for kriminalitet, 2010.16-24 årNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%10 %16 %36 %36 %100 %25-39 år2%8%15 %39 %36 %100 %40-74 år3%10 %18 %32 %38 %100 %
9.2
Udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitet
De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, tænker generelt mere på risikoenfor på ny at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 9.3. Mens 10 pct. af dem, der ikkehar været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive udsatherfor, drejer det sig om 19 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en signifikantstørre andel. Det skal dog understreges, at vi på det foreliggende grundlag ikke kan vide, i hvilkenudstrækning sammenhængen eventuelt (også) går den anden vej: At det især er de mennesker, dermed mere eller mindre god grund er ængstelige for at blive udsat for kriminalitet, som faktisk ud-sættes.Tabel 9.3. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitet, 2010.Ikke udsatNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%8%17 %35 %39 %100 %Udsat4%15 %21 %32 %28 %100 %I alt2%9%18 %34 %36 %100 %
Det er undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af ængstelighed varie-rer i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig ikke at være tilfældet.Det er således både dem, der har været udsat for tyveri, og dem, der har været udsat for hærværk,vold, trusler om vold, røveri eller tvangssamleje, der hyppigere end dem, der ikke har været udsatfor disse forbrydelser, er angste for kriminalitet.13
13
Forskellen er statistisk signifikant i alle tilfælde på nær ved tvangssamlejer. Det kan skyldes, at antallet af ofre er lille.
95
9.3
Forhold der påvirker risikoen for at være angst for kriminalitet
Resultaterne af en regressionsanalyse af, hvad der har sammenhæng med angsten for at blive udsatfor kriminalitet, er gengivet i tabel 9.4, mens bilagstabel 12.7.1 til 12.7.8 viser baggrundsoplysnin-gerne.Tabel 9.4. Slutmodel fra regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet (N=16.462)Signifi-kans-niveau0,0000,0000,0000,0290,0010,0000,0010,0030,00095 pct. konfidensinter-val for ORNedreKønAlderIndkomstI arbejdeHovedstadenSjællandSyddanmarkGår ud om aftenen mindst en gang om ugenHar man været udsat for kriminalitet0,5631,0100,8910,9021,1691,4161,1760,9041,7750,5241,0080,8560,8231,0691,2741,070,8451,597Øvre0,6041,0120,9270,991,2791,5741,2910,9661,973
Variabel
OR
Af tabellen fremgår det, atkøn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopælsregion, samt hvor tit man gårud om aftenen,ogom man har været udsat for kriminalitet,er relateret til angsten for at blive udsatfor kriminalitet:Kvinder er mere angste for at blive udsat for kriminalitet end mændJo ældre man er, desto mere angst er man for at blive udsat for kriminalitetJo større indkomst man har, desto mindre angst er man for at blive udsat for kriminalitetDe, der er i arbejde, er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end dem, der er ar-bejdsløse eller står uden for arbejdsmarkedetDe, der bor i Hovedstadsregionen, region Sjælland eller region Syddanmark, er mere angstefor at blive udsat for kriminalitet end beboerne i de øvrige regioner.De, der går ud mindst én aften om ugen, er mindre angste for at blive udsat for kriminalitetend dem, der går sjældnere ud.
96
De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er mere angste for igen atblive udsat end dem, der ikke har været udsat for kriminalitet.
Sammenhængene mellem køn, alder, indkomst, bopælsregion og tidligere udsathed for kriminaliteter alle meget signifikante, når angsten for at blive udsat for kriminalitet skal optegnes. De har alle etsignifikansniveau på under 1 pct., og vi kan derfor med mere end 99 pct.‟s sikkerhed konkludere, atsammenhængen ikke er udtryk for stikprøvestøj og er tilfældig.
9.4
Udviklingen i angst for kriminalitet
Figur 9.1. viser udviklingen i befolkningens angst for kriminalitet. De tre første målinger, der erforetaget i Danmark – det var i 1970erne og begyndelsen af 1980erne – viste, at 15-19 pct. var æng-stelige. I perioden fra 1987 til 2007 har andelen ængstelige danskere ligget på et signifikant lavereniveau, idet det er mellem 10 og 13 pct. af den voksne befolkning, der i denne periode har væretangste for at blive udsat for kriminalitet. Fra 2007 til 2008 voksede denne andel imidlertid betyde-ligt – fra 12 til 19 pct. – en ændring der er statistisk signifikant. Angstniveauet i 2008 svarer dermedtil det, der var i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne. I 2009 faldt angstniveauet dogigen til det niveau, der var årene før 2008, og landede på 12 pct., hvorfor det umiddelbart må anta-ges, at den høje andel i 2008 var specifik for dette år og ikke udtrykker en generel udviklingsten-dens. Denne antagelse bestyrkes af, at den estimerede andel ængstelige for 2010 er 11 pct.Figur 9.1. Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte bekymrer sig om deres per-sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1960-2010.
Tabel 9.5 viser udviklingen de seneste seks år. Det fremgår, at den ændring, der forekom i 2008 iforhold til de tidligere år, både beror på, at andelen, der næsten hele tiden bekymrer sig for at bliveudsat for kriminalitet, og den, der gør det ofte, er vokset. Det fremgår endvidere, at andelen, der97
aldrig tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, var meget højere i 2009 og 2010 end ide tidligere undersøgelsesår.Tabel 9.5. Respondenter fordelt efter år og bekymring for personligt at blive udsat for krimi-nalitet.2005Næsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%11 %26 %40 %22 %100 %20061%11 %21 %40 %27 %100 %20072%10 %20 %39 %29 %100 %20083%16 %24 %35 %22 %100 %20093%10 %18 %34 %36 %100 %20102%9%17 %34 %37 %100 %
Hvad væksten i andelen, der er angste for kriminalitet i 2008, beror på, giver undersøgelsen ikkemange muligheder for at svare på. Spørgsmålet om angst for at blive udsat for kriminalitet indgår i2008 i undersøgelserne i marts og september måned, og målingerne for begge måneder i 2008 visersamme mønster som det, der er vist i tabel 9.5. Væksten i andelen, der er angste for kriminalitet,kan således eksempelvis ikke (alene) forklares med de uroligheder, der siden august fandt sted ikøbenhavnsområdet. Da spørgsmålet om tryghed og utryghed er en meget vigtig del af offerunder-søgelsen, er det på baggrund af de tidsmæssige begrænsede udsving i 2008 besluttet at gennemføremålingen af tryghed i alle måneder, hvilket er sket fra og med januar 2009.
9.5
Den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet
Siden 1985 er danskernes bekymringer, herunder deres bekymring for vold og kriminalitet, blevetmålt fire gange årligt.14Frem til midten af år 2000 omfattede hver måling 600 personer, men sidenda er 1100 personer blevet spurgt hver gang, hvilket vil sige 4.400 personer på årsbasis.Målingerne angår det, der kan kaldes densamfundsmæssigebekymring for kriminalitet, idet derikke spørges til personens bekymring for selv at blive udsat for kriminalitet, men om vedkommendegenerelt bekymrer sig for vold og kriminalitet.Den generelle eller samfundsmæssige bekymring er mere udbredt end den personlige. I de mangemålinger, der er gennemført, og hvor der hver gang spørges om bekymring for mange forskelligesamfundsforhold, har vold og kriminalitet næsten altid været det, der har bekymret mest.
14
I begyndelsen blev målingerne foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse, men arbejdet er i de seneste år overtagetaf andre analyseinstitutter, først Catinét, senere Voxmeter.
98
Figur 9.2 viser, at andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, har svinget omkring 60-70 pct. i de fleste målinger frem til midten af 1990erne, hvorefter der sker et fald. Således er ande-len, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, klart mindre i 1995-96, end den var i 1993-94,men den er endnu mindre i 1997-2000, end den var i 1995-96. Derefter er der igen et fald, idet ni-veauet er endnu lavere i 2001-2002, og det mindsker yderligere i årene derefter. I 2010 blev denmindste andel meget bekymrede registrerede, idet kun 29 pct. af de adspurgte sagde, at de bekym-rede sig meget for vold og kriminalitet.Figur 9.2. Procent af befolkningen der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-2010
Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse/Catinét/Voxmeter, bearbejdning foretaget af Justitsministeriets Forskningskon-tor.
99
10. LITTERATURAndersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984. AIM Media- og So-ciale Undersøgelser, 26. juni 1985 (stencil).Andersen, Ole Ejnar: ”Kriminalitetsrisikoen var i 1984 25 % - og mindst blandt de ældre”, AIM-NYT, 12. juli 1985a.Andersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984, Forskningsrapport nr. 27,Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, december 1985b.Andersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald 2. halvår 1986. AIM Media- og Sociale Undersøgel-ser, November 1987 (stencil).Balvig, Flemming: Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk provinsby. Køben-havn: Gyldendal, 1978.Balvig, Flemming: Studier over tyveriforbrydelsen I-V, Forskningsrapport nr. 12 (1980), 13 (1980),14 (1980), 20 (1982) og 22 (1983), Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, 1980-83.Balvig, Flemming: ”Befolkningssammensætningen og den fremtidige kriminalitetsudvikling”, iRapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö, Sverige, Nordisk Samarbejdsråd for Kriminolo-gi, 1985a, s. 41-88.Balvig, Flemming m.fl.: Gadevold. København: Det Kriminalpræventive Råd, 1985b.Balvig, Flemming: Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem treårhundreder, fra 1725 til 2025. København: Borgens Forlag, 1987.Balvig, Flemming og Cecilie Høigård: Kriminalitets og straf i tal og tekst. København: BorgensForlag, 1988.Balvig, Flemming: Ungdom oplever mere vold! En oversigt over danske voldsofferundersøgelser1970-94. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1995.Balvig, Flemming: Voldens omfang og karakter. Oversigt over resultater fra voldsoffer-undersøgelsen 1995. København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspolitichefens trykkeri,1996.100
Balvig, Flemming: En rundrejse i voldens nutidshistorie. København: Det Kriminalpræventive Råd,1997.Balvig, Flemming: Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fra voldsof-ferundersøgelsen 1995/96. København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspolitichefens trykkeri,1998.Balvig, Flemming: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning. BindII: USA og Danmark. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000a.Balvig, Flemming: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning. BindI: Fortid og nutid. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000b.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet, 1987 til 2005. Kø-benhavn: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitiche-fen,2006a. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og 2005. København: KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, 2006b. Ikke længeretilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørendedeltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). København: KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006c. www.jm.dkBalvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet 2005/2006. Køben-havn: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspoliti-chefen,marts 2007. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2007. København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminal-præventive Råd/Rigspoliti-chefen, oktober 2008. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Man anmelder da vold. Københavns Universi-tet/Justitsministeriet/DetKriminalpræventiveRåd/Rigspolitiet,marts2009.www.jm.dk/www.dkr.dk
101
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2008. København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminal-præventive Råd/Rigspoliti-chefen, april 2009.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2009 med delvis opdatering for 2010. København: Københavns Universi-tet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, november 2010.Balvig, Flemming, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen og KatrineSidenius: Voldtægt der anmeldes … Del III: Udviklingen – især med henblik på fuldbyrdede over-faldsvoldtægter. Det Kriminalpræventive Råd, maj 2009.Bekæmpelse af vold. En handlingsplan fra regeringen, Oktober 1993. Se også Forslag til Lov omændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (Bekæmpelse af vold), fremsat afjustitsministeren i folketinget 18. november 1993.Blum, Jacques og Michael Porsager: Det andet Danmark. Social Årbog 87/88. København: Politi-kens Forlag, 1987.Brink, Ole: Vold i Århus, Aarhus Universitet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 1999.Brink, Ole og Villy Sørensen: ”Er voldens mørketal faldende?”, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvi-denskab, nr. 4, december 2001, s. 230-239.Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2008. Rapport 2009:2.Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen: Vold ude og hjemme. En undersøgelse af fysisk vold modkvinder og mænd. København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4, 1992.Christiansen, Jørgen Møller: Vold på arbejdet – med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejds-pladser. København: Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2005.Christiansen, Jørgen Møller: Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet. København:Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2006.Døllner, Leise: Gadevold - overfald eller sammenfald? København: Kriminalistisk Institut, Køben-havns Universitet, 1991.European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics – 2006. WODC 2006.
102
Kjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingensiden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002.Kruize, Peter, David W.M. Sorensen og David Dreyer Lassen: Vold mod offentligt ansatte. Odense:Syddansk Universitetsforlag og Rockwoolfonden, 2008.Kyvsgaard, Britta: Voldskriminelle og voldskriminalitet. København: Kriminalistisk Institut, Kø-benhavns Universitet, 1995.Kyvsgaard, Britta: Gaderøveri og røveri i ofrets hjem m.v. København: Justitsministeriet 2008,www.jm.dk.Lardell, Allan: ”Kriminalitet fordobles. Dyster spådom fra rigspolitichef”, Politiken, 12. juli 1987,1. sektion s. 7.Larsen, Poul Henning: “Recidivstatistik 1979-1989", Kriminalstatistik 1993, Danmarks Statistik,1995.Olsen, Ole m. fl.: Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005. Notat til Arbejdsmiljørå-dets overvågningsrapport. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2007.Thulstrup, Jørn m.fl.: Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget. København: Institut for Kon-junktur-Analyse, november 2005.Westfelt, Lars: Brott och Straff i Sverige och Europa. Kriminologiska Institutionen, Stockholmsuniversitet, 2001.Wolf, Preben: Vold i Danmark og Finland 1970/71. En sammenligning af voldsofre. Projekt Noxa.Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (stencil), 1972.
103
11. SPØRGESKEMAHar du i hovedparten af det forløbne år været i besiddelse af eller rådet over (flere kan "afkrydses"):1 Ingen bil2 En - og kun en - bil3 To eller flere biler4 Ingen cykel5 En - og kun en – cykel6 To eller flere cykler7 Knallert/scooter8 Motorcykel9 Båd/skib10 Sommerhus/fritidshus11 Ubeboet rum ved bolig (garage, pulterrum, kælder o.lign.)12 Butik/forretning/virksomhed13 Intet af det nævnteHvor ofte går du ud, dvs. er ikke hjemme, om aftenen?1 De fleste aftener i ugens løb2 3-4 aftener om ugen3 1-2 aftenen om ugen4 Ikke hver ugeHvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste eller more dig? Hertænkes både på samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte eller hos dig selv.1 Typisk flere gange om ugen2 Typisk én gang om ugen3 1-3 gange om måneden4 Nogle gange i løbet af et halvt år5 Sjældnere6 Stort set aldrigHvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, det vil sige at blive overfaldet,udsat for tyveri hærværk eller lignende noget, du tænker på?1 Næsten hele tiden2 Ofte3 Af og til4 Sjældent5 AldrigForekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsatfor vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?1 Ja, både vold og trusler2 Ja, vold3 Ja, trusler4 Nej
104
Hvor mange gange har du været udsat for vold i de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Sidste gang du var udsat for vold, førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 NejHvilke skader eller mærker medførte volden? (beskriv):____________________________________________________________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejHvor foregik volden?1 Egen bolig2 Voldsudøverens bolig3 Anden privat bolig4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.5 På værtshus, cafe, bodega m.m.6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov7 Offentligt transportmiddel8 Andet offentligt tilgængeligt sted9 Udlandet10 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?1 1 person2 2 personer3 3 personer4 4 personer5 5 personer eller flereVar det under udførelse af dit arbejde?1 Ja2 NejHvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?Svarkategorierne læses ikke op, med mindre det er en hjælp1 Uenighed, skænderi der udviklede sig2 Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre3 Misundelse4 Jalousi5 Røveri (ville have noget jeg havde)6 Seksuelt motiveret7 Regulært 'overfald' der ikke havde noget med mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)8 Skulle vise sig105
9 Den eller de følte nok, det var mig, der startede10 Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende11 Personen var psykisk syg eller ude af kontrol (f.eks. pga. alkohol,piller el.lign.)12 AndetHvilken anden grund?: _______________________________________Hvornår skete det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Var du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejKan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest aktive i volden - var det en mandeller en kvinde?1 Mand2 KvindeHvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år106
3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverKendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør4 Barn/barnebarn/stedbarn5 Forældre/bedsteforældre6 Andet familiemedlem7 (Tidligere) ven/kammerat8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer9 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer10 Person i afhængighedsforhold11 Anden personVar personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?1 Ja2 NejBlev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli2009)1 Brugt mod mig2 Alene truet med det3 Begge dele (både truet og brugt)Blev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja107
2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-ningsmanden tror, at man er det1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejHar du anmeldt volden til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?: ________________________________Fik politiet fat i voldsudøveren?1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for trusler i de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Sidste gang du var udsat for trusler, var det under udførelse af dit arbejde?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber da du blev udsat for trusler?108
1 Ja2 NejBlev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli2009)1 Brugt mod mig2 Alene truet med det3 Begge dele (både truet og brugt)Blev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerHar du anmeldt truslerne til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt truslerne til politiet?: ________________________Fik politiet fat i den eller dem der fremsatte truslerne?(INTERVIEWER: Mindst 1 af dem der fremsatte truslerne)1 Ja2 Nej
109
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for røveri - dvs. at andre har truet eller tvungetdig til at aflevere penge eller ting?1 Ja2 NejHvor mange gange er det sket inden for de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Hvornår skete det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde mv.)2 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)3 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,pladser mv.)4 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole mv.)5 Privat bolig6 Udlandet7 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________
110
Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 På din arbejdsplads (røveri rettet mod arbejdspladsen og ikke personen)2 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde mv.)3 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)4 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,pladser mv.)5 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole mv.)6 I din bolig7 I anden privat bolig8 Udlandet9 AndetAngiv hvor?:___________________________________________________Blev du faktisk frarøvet noget?1 Ja2 Nej, kun forsøg på røveriHvad blev der stjålet?Flere svar muligtYou may choose 9 out of the possible answers1 Penge/pung/tegnebog2 Dankort/andet kredit kort3 Taske4 Mobiltelefon5 Ipods eller andet elektronisk udstyr6 Tøj/sko7 Smykker/ure/briller8 Cykel/knallert/andet transportmiddel9 AndetHvilket andet blev der stjålet?: ____________________________Hvad er sådan cirka værdien i kroner af det, der blev stjålet?1 0-99 kr.2 100-499 kr.3 500-999 kr.4 1.000-1.999 kr.5 2.000-4.999 kr.6 5.000-9.999 kr.7 10.000 kr. og deroverBlev du slået eller sparket eller udsat for anden fysisk vold?1 Ja2 NejFørte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja111
2 NejHvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 Ja, anvendt2 Ja, truet med3 NejBlev du truet med våben/redskaber ved røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig3 NejBlev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejFølte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?1 Ja2 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-ningsmanden tror, at man er det1 Ja, helt sikkert112
2 Ja, måske3 NejHvor mange personer deltog aktivt i røveriet?1 1 person2 2 personer3 3 personer4 4 personer5 5 personer eller flereVar du sammen med andre, da du blev udsat for røveri?1 Nej, var alene2 Sammen med 1 person3 Sammen med 2 personer4 Sammen med 3 personer5 Sammen med 4 personer6 Sammen med 5 personer eller flereBlev dem, du var samme med, også udsat for røveri?1 Ja, alle2 Ja, nogen men ikke alle3 Nej, kun migVar du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejKan du give en nærmere beskrivelse af den mest aktive i røveriet - var det en mand eller kvinde?1 Mand2 KvindeHvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverKendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 En man kun kender af navn/udseende2 En fjernere bekendt, som man har haft lidt kontakt med (fx beboer fra området)113
3 En nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat, klassekammerat)4 Familie og anden nærstående5 Anden personHvilken anden person?: ______________________________________Var personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerSynes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?1 Ja, i meget høj grad2 I temmelig høj grad3 En del4 Lidt, en lille grad5 Slet ikkeHar du anmeldt røveriet til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?: ______________Fik politiet fat i den der gjorde det?1 Ja2 NejEr der - så vidt du ved - inden for de sidste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjælepenge eller ting, som tilhørte dig?1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for det?114
Answer must be in the range from 1 up to 97: __Omtrent hvor meget blev der stjålet for?[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne. Ingenting - kun etforsøg på tyveri]Answer must be in the range from 0 up to 999996: ______Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri (sidste gang)?1 Intet. Det var kun forsøg2 Bil3 Motorcykel4 Knallert5 Cykel6 Båd/skib7 Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor8 Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl9 Noget fra/på min arbejdsplads10 Noget fra mit sommerhus/fritidshus11 Noget jeg havde på mig (taksetyveri/lommetyveri)12 AndetHvilket andet?:______________________________________________Anmeldte du tyveriet til politiet?[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejAnmeldte du det til forsikringsselskab? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)1 Ja2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning4 Nej, for jeg har en tyveriforsikringFik du det stjålne tilbage eller erstattet? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)1 Jeg fik det hele ubeskåret tilbage2 Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) for resten (Stilles kun hvis ja på ovenstå-ende spørgsmål)3 Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis) (Stilles kun hvis ja på ovenståendespørgsmål)4 Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning (Stilles kun hvis ja på ovenstående spørgsmål)5 Jeg fik noget tilbage (Stilles kun hvis Nej på ovenstående spørgsmål)6 Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning (Stilles kun hvis Nej på ovenståendespørgsmål)Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk er blevet skåret op eller at andreting er blevet ødelagt indenfor de seneste 12 måneder?115
1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for det?Answer must be in the range from 1 up to 97: __Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]Answer must be in the range from 0 up to 999996: ______Anmeldte du skaderne til politiet?[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvilke af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?1 Bil2 Motorcykel3 Knallert4 Cykel5 Båd/skib6 Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor7 Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl8 Min arbejdsplads9 Mit sommerhus/fritidshus10 AndetHvilket andet?:______________________________________________Anmeldte du det til forsikringsselskab?1 Ja2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning4 Nej, for jeg har en forsikring, der dækker hærværk.Fik du det ødelagte erstattet?1 Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg2 Jeg fik fuld erstatning3 Jeg fif delvis erstatning4 Jeg fik ingen erstatningNu vil jeg gerne spørge dig om nogle andre ubehagelige oplevelser, du måske har haft. Kan du for-tælle mig, om du inden for DE SENESTE 5 ÅR har været udsat for at en mand ved brug af voldeller trusler om vold har FORSØGT at tvinge dig til eller RENT FAKTISK har tvunget dig til sam-leje?Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og andre seksuelle partnere tæller ogsåmed.116
1 Ja2 NejHvor mange gange inden for de sidste 5 år har du været udsat for den slags?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Hvornår skete det?1 Inden for de seneste 12 måneder2 Mellem 1 år og 2 år siden3 Mellem 2 år og 3 år siden4 Mere end 3 år sidenVar det et forsøg eller blev du rent faktisk tvunget til samleje?1 Forsøg på samleje2 Tvunget til samlejeFørte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 NejHvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejFølte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?1 Ja2 NejHvor foregik det?1 Egen bolig2 I hans bolig3 Anden privat bolig4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.5 På værtshus, cafe, bodega m.m.6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov7 Offentligt transportmiddel8 Andet offentligt tilgængeligt sted9 Udlandet10 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________Var der flere end én, der tvang dig?1 Ja2 NejHvor mange personer tvang dig?117
1 2 personer2 3 personer3 4 personer4 5 personer eller flereSkete det til en fest eller i forbindelse med en fest?'I forbindelse med' betyder at det kan være sket på vej til og fra, men også efter at være fulgt hjemeller med hjem el.lign.)1 Ja, til eller i forbindelse med en privat fest2 Ja, til eller i forbindelse med en tur i byen (restaurant, værtshus, diskotek e.lign.)3 NejHvilken måned sket det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Var du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejHar den (eller de) der gjorde det, gjort det samme mod dig før?118
1 Nej, aldrig2 Ja, en enkelt gang3 Ja, to gange4 Ja, tre eller flere gangeTror du, at det var tilfældigt, at det lige var dig, det gik udover?1 Ja, fuldstændig tilfældigt2 Ikke fuldstændig tilfældigt, men kunne også have været en anden3 Nej, ikke tilfældigt at det lige var/blev migKan du give en nærmere beskrivelse af ham der gjorde det (den mest aktive)Hvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverOmtrent hvor gammel var du selv, da det skete?Answer must be in the range from 11 up to 74: __Kendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør4 Barn/barnebarn/stedbarn5 Forældre/bedsteforældre6 Andet familiemedlem7 (Tidligere) ven/kammerat8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer9 En, som man netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign.10 En, som man netop har mødt gennem internettet11 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer12 Person i afhængighedsforhold (fx plejebarn, patient el.lign.)13 Person man selv var i et afhængighedsforhold til (fx chef, lærer, læge, politimand, taxa-chauffør el.lign.)14 Anden personVar personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 Nej119
Blev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for fysisk vold mod dig?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 Ja, anvendt2 Ja, truet med3 NejBlev du truet med våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig3 NejBlev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet som gjorde, at du ikke vidst, hvad derforegik, eller ikke kunne forsvare dig?1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?1 Ja, i meget høj grad2 I temmelig høj grad3 En del4 Lidt, en lille grad120
5 Slet ikkeSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerHar du fortalt om det skete til andre:Til familie?1 Ja2 NejTil venner/bekendte?1 Ja2 NejTil nogen på min arbejdsplads/studie?1 Ja2 NejTil krisecentre el.lign?1 Ja2 NejTil læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecentre)?1 Ja2 NejTil myndigheder/autoriteter uden for politiet, fx skolelærer, socialrådgiver el.lign.?1 Ja2 NejHar du anmeldt det til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHar du fortalt det til nogen andre i det hele taget?1 Nej Ingen2 Ja, men ingen af de nævnteHvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?1 Det var ikke så alvorligt2 Følte skyld/skam/flov/pinligt3 Bange for hævn/angst4 For at beskytte ham der gjorde det5 Ingen ville tro mig6 Andet121
Hvilken anden grund?: _______________________________________Var der nogen der opdagede det eller fortalte du det til nogen umiddelbart efter, at det var sket?1 Ja, nogen opdagede det/fortalte det umiddelbart efter (inden for 24 timer) til nogen?2 Nej, fortalte det første senere eller det blev først opdaget af andre senere (mere end 24 timerefter)Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet: ________________Fik politiet fat i ham der gjorde det?1 Ja2 NejHvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold eller trusler om vold (eller voldtægt)under udførelse af dit arbejde?1 Arbejder med særligt belastede klienter (fx demente, unge på døgninstitution, psykisk syge)2 Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx politibetjent, dørvogter, p-vagt, billetkontrollør)3 Arbejder med transport af mennesker (fx buschauffør, taxachauffør)4 Har anden form for risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)5 Har ikke et særligt risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)
122
12. Bilagstabeller12.1 TYVERI12.1.1 TYVERI OG BESKÆFTIGELSEStude-Arbejds-Ude afrendeløseerhverv iøvrigt135311161736Nej255137122JaI altP(0,000)160812531858
Selv-stændige9551371092
Faglærtarbejder13821791561
Ufaglærtarbejder80088888
Funktio-nær/tjenestemand29344073341
I alt
10276132511601
12.1.2 TYVERI OG INDKOMST0-99.999 kr.NejJaI altP(0,014)11331821315100.000-239.999 kr.24753352810240.000-324.999 kr.20342282262325.000-549.999 kr.24023382740550.000 kr.eller mere712101813I alt875611849940
12.1.3 TYVERI OG CIVILSTANDSkilt/Enke/Ophævet partnerskab1407NejJaI altP(0,000)1471554
Gift52345675801
Ugift36716204291
I alt10312133411646
12.1.4 TYVERI OG EJERSKAB AF GODEREjer ikke8100NejJaI altP(0,025)10489148
Ejer21743162490
I alt10273136511638
12.1.5 TYVERI OG EJERSKAB AF BUTIK/VIRKSOMHEDJaNej10719237NejJaI altP(0,000)2021273113310370
I alt10308133511643
123
12.1.6 TYVERI OG BOPÆLSREGIONRegion Hoved-Region Sjæl-stadenland30671574NejJaI altP(0,000)51835851481722
Region Syd-danmark22332672500
Region Midt-jylland23432802623
RegionNordjylland10951221217
I alt10312133511647
12.1.7TYVERI OG HVOR OFTE MAN GÅR UDIkke så titNejJaI altP(0,000)12.1.8 TYVERI OG HVOR OFTE MAN GÅR UD FOR AT MORE SIGTypiskTypisk én1-3 gangeNogle gan-flere gangegang omom måne- ge i løbet af Sjældnereom ugenugendenet halvt år2338229438851109449NejJaI altP(0,000)40227403232617439432411812273648539424154357De fleste aftener i ugensløb63569187274I alt10298133311631
Stort setaldrig22616242
I alt10301133411635
12.2 HÆRVÆRK12.2.1 HÆRVÆRK OG BESKÆFTIGELSEUde afStude-Arbejds-erhverv irendeløseøvrigt151911961803NejJaI altP(0,000)901609571253551858
Selv-stændige1010831093
Faglærtarbejder1474871561
Ufaglærtarbejder84050890
Funktio-nær/tjenestemand31192233342
I alt1096164511606
12.2.2 HÆRVÆRK OG INDKOMST100.000-0-99.999 kr.239.999 kr.12562676NejJaI altP(0,000)5913151362812
240.000-324.999 kr.21541082262
325.000-549.999 kr.25591812740
550.000 kr.eller mere74866814
I alt93935509943
124
12.2.3 HÆRVÆRK OG CIVILSTANDSkilt/Enke/Ophævet partnerskab1480NejJaI altP(0,000)751555
Gift55202835803
Ugift40052884293
I alt1100564611651
12.2.4 HÆRVÆRK OG EJERSKAB AF GODEREjer ikke8697NejJaI altP(0,321)5889285
Ejer23581712529
I alt1105575811813
12.2.5 HÆRVÆRK OG EJERSKAB AF BUTIK/VIRKSOMHEDJaNej11779823NejJaI altP(0,001)96127355010373
I alt1100064611646
12.2.6 HÆRVÆRK OG BOPÆLSREGIONRegion Hoved-Region Sjæl-stadenland33271631Nej26190JaI altP(0,000)35881721
Region Syd-danmark23641362500
Region Midt-jylland25031212624
RegionNordjylland1179371216
I alt1100464511649
12.2.7 HÆRVÆRK OG HVOR OFTE MAN GÅR UDIkke så titNejJaI altP(0,001)12.2.8 HÆRVÆRK OG HVOR OFTE MAN GÅR UD FOR AT MORE SIGTypiskTypisk én1-3 gangeNogle gan-flere gangegang omom måne- ge i løbet af Sjældnereom ugenugendenet halvt år2547248840991173454NejJaI altP(0,002)1942741132262022443235412273048439424154357De fleste aftener i ugensløb63569187274I alt10298133311631
Stort setaldrig23110241
I alt1099264411636
125
12.3 VOLD12.3.1 VOLD OG BESKÆFTIGELSEStude-rendeNejJaI altP(0,000)29721043076Arbejds-løse2128262154Ude aferhverv iøvrigt3702213723Selv-stændige2163302193Faglærtarbejder2806372843Ufaglærtarbejder1620191639Funktio-nær/tjenestemand6354696423I alt2174530622051
12.3.2 VOLD OG INDKOMST0-99.999 kr.NejJaI altP(0,000)2240682308100.000-239.999 kr.5222635285240.000-324.999 kr.4324414365325.000-549.999 kr.5200715271550.000 kr.eller mere1526141540I alt1851225718769
12.3.3 VOLD OG CIVILSTANDSkilt/Enke/Ophævet partnerskab2943NejJaI altP(0,000)362979
Gift109997511074
Ugift78511948045
I alt2179330522098
12.3.4 VOLD OG EJERSKAB AF GODEREjer ikke8126NejJaI altP(0,122)1078233
Ejer3291313322
I alt1141713811555
12.3.5 VOLD OG EJERSKAB AF BUTIK/VIRKSOMHEDNejJaI altP(0,685)Ja9119920Nej998312010103I alt1089412911023
126
12.3.6 VOLD OG BOPÆLSREGIONRegion Hoved-Region Sjæl-stadenland66893204NejJaI altP(0,000)1056794573261
Region Syd-danmark4691624753
Region Midt-jylland4931494980
RegionNordjylland2280332313
I alt2179530622101
12.3.7 VOLD OG HVOR OFTE MAN GÅR UDIkke så titNejJaI altP(0,000)12.3.8 VOLD OG HVOR OFTE MAN GÅR UD FOR AT MORE SIGTypiskTypisk én1-3 gangeNogle gan-flere gangegang omom måne- ge i løbet afom ugenugendenet halvt år5051491781602194NejJaI altP(0,000)12651775149689582552122157950708020De fleste aftener i ugensløb1380923514044I alt2175930522064
Sjældnere9227929
Stort setaldrig5165521
I alt2176030522065
12.4 RØVERI12.4.1 RØVERI OG BESKÆFTIGELSEStude-rendeNejJaI altP(0,001)3016573073Arbejds-løse2126242150Ude aferhverv iøvrigt3684343718Selv-stændige2172192191Faglærtarbejder2819232842Ufaglærtarbejder1624141638Funktio-nær/tjenestemand6344796423I alt2178525022035
12.4.2 RØVERI OG INDKOMST0-99.999 kr.NejJaI altP(0,035)2266402306100.000-239.999 kr.5215695284240.000-324.999 kr.4325404365325.000-549.999 kr.5215555270550.000 kr.eller mere1523171540I alt1854422118765
127
12.4.3 RØVERI OG CIVILSTANDSkilt/Enke/Ophævet partnerskab2933NejJaI altP(0,000)422975
Gift109967211068
Ugift79051358040
I alt2183424922083
12.4.4 RØVERI OG EJERSKAB AF GODEREjer ikke16635NejJaI altP(0,946)16716802
Ejer5185525237
I alt2182021922039
12.4.5 RØVERI OG EJERSKAB AF BUTIK/VIRKSOMHEDJaNej241919407NejJaI altP(0,63)30244921919626
I alt2182624922075
12.4.6 RØVERI OG BOPÆLSREGIONRegion Hoved-Region Sjæl-stadenland66873215Nej10640JaI altP(0,000)67933255
Region Syd-danmark4707434750
Region Midt-jylland4928474975
RegionNordjylland2298132311
I alt2183524922084
12.4.7 RØVERI OG HVOR OFTE MAN GÅR UDIkke så titNejJaI altP(0,322)12.4.8 RØVERI OG HVOR OFTE MAN GÅR UD FOR AT MORE SIGTypiskTypisk én1-3 gangeNogle gan-flere gangegang omom måne- ge i løbet af Sjældnereom ugenugendenet halvt år5084491181832202917NejJaI altP(0,000)935177584969698252112213119287930838013De fleste aftener i ugensløb1387316614039I alt2180324922052
Stort setaldrig5148522
I alt2181125022061
128
12.5 TVANGSSAMLEJE12.5.1 TVANGSSAMLEJE OG BESKÆFTIGELSEUde afStude-Arbejds-Selv-erhverv irendeløsestændigeøvrigt162511162024840NejJaI altP(0,000)451670211137520299849
Faglærtarbejder1250111261
Ufaglærtarbejder7247731
Funktio-nær/tjenestemand329993308
I alt1087810710985
12.5.2 TVANGSSAMLEJE OG INDKOMST100.000-0-99.999 kr.239.999 kr.12153047NejJaI altP(0,000)321247363083
240.000-324.999 kr.2470132483
325.000-549.999 kr.195161957
550.000 kr.eller mere3120312
I alt8995879082
12.5.3 TVANGSSAMLEJE OG CIVILSTANDSkilt/Enke/Ophævet partnerskab1795NejJaI altP(0,000)171812
Gift5571135584
Ugift3544763620
I alt1091010611016
12.5.4 TVANGSSAMLEJE OG EJERSKAB AF GODEREjer ikke8129NejJaI altP(0,000)948223
Ejer3308133321
I alt1143710711544
12.5.5 TVANGSSAMLEJE OG EJERSKAB AF BUTIK/VIRKSOMHEDNejJaI altP(0,239)Ja9135918Nej999410110095I alt1090710611013
129
12.5.6 TVANGSSAMLEJE OG BOPÆLSREGIONRegion Hoved-Region Sjæl-Region Syd-stadenlanddanmark341815612367NejJaI altP(0,832)373455121573232390
Region Midt-jylland2446252471
RegionNordjylland111991128
I alt1091110611017
12.5.7 TVANGSSAMLEJE OG HVOR OFTE MAN GÅR UDDe fleste aftener i ugensIkke så titløb40766815NejJaI altP(0,684)12.5.8 TVANGSSAMLEJE OG HVOR OFTE MAN GÅR UD FOR AT MORE SIGTypiskTypisk én1-3 gangeNogle gan-flere gangegang omom måne- ge i løbet af Sjældnereom ugenugendenet halvt år2582246341061020473NejJaI altP(0,028)3826202224853241381210322475384114696884
I alt1089110710998
Stort setaldrig2520252
I alt1089610611002
12.6 UDSATHED FOR KRIMINALITET12.6.1 UDSATHED FOR KRIMINALITET OG BESKÆFTIGELSEUde afStude-Arbejds-Selv-Faglærterhverv irendeløsestændigearbejderøvrigt26611948353719622562NejJaI altP(0,000)41230732042152179371622721892792841
Ufaglærtarbejder14871501637
Funktio-nær/tjenestemand58056186423
I alt19962206922031
12.6.2 UDSATHED FOR KRIMINALITET OG INDKOMST100.000-240.000-0-99.999 kr.239.999 kr.324.999 kr.201947904017NejJaI altP(0,000)287230649352833484365
325.000-549.999 kr.47525175269
550.000 kr.eller mere13761641540
I alt16954180918763
130
12.6.3 UDSATHED FOR KRIMINALITET OG CIVILSTANDSkilt/Enke/OphæveGiftt partnerskab273910231NejJaI altP(0,000)233297283911070
Ugift703310088041
I alt20003208022083
12.6.4 UDSATHED FOR KRIMINALITET OG EJERSKAB AF GODEREjer ikkeEjer65663154NejJaI altP(0,014)125078166833837
I alt9720193311653
12.6.5 UDSATHED FOR KRIMINALITET OG EJERSKAB AF BUTIK/VIRKSOMHEDJaNej9918724NejJaI altP(0,000)2831274164910373
I alt9715193211647
12.6.6 UDSATHED FOR KRIMINALITET OG BOPÆLSREGIONRegion Hoved-Region Sjæl-Region Syd- Region Midt-stadenlanddanmarkjylland6002297743394558Nej791278413416JaI altP(0,000)6793325547524974
RegionNordjylland21281832311
I alt20004208122085
12.6.7 UDSATHED FOR KRIMINALITET OG HVOR OFTE MAN GÅR UDDe fleste aftener i ugensIkke så titløb45284509NejJaI altP(0,000)64851764574966
I alt75636908253
12.6.8 UDSATHED FOR KRIMINALITET OG HVOR OFTE MAN GÅR UD FOR AT MORE SIGTypiskTypisk én1-3 gangeNogle gan-Stort setflere gangegang omom måne- ge i løbet af Sjældnerealdrigom ugenugendenet halvt år2582246341061020473252NejJaI altP(0,000)38262022248532413812103224750252
I alt1089610611002
131
12.7 ANGST FOR KRIMINALITET12.7.1 ANGST FOR KRIMINALITET OG BESKÆFTIGELSEUde afStude-Arbejds-Selv-erhverv irendeløsestændigeøvrigt186812982066806NejJaI altP(0,000)77326416351933112231882711077
Faglærtarbejder19307542684
Ufaglærtarbejder10764721548
Funktio-nær/tjenestemand447715676044
I alt13521559419115
12.7.2 ANGST FOR KRIMINALITET OG INDKOMST100.000-240.000-0-99.999 kr.239.999 kr.324.999 kr.144130582583NejJaI altP(0,000)59520361527458511503733
325.000-549.999 kr.348711164603
550.000 kr.eller mere10912531344
I alt11660464116301
12.7.3 ANGST FOR KRIMINALITET OG CIVILSTANDSkilt/Enke/OphæveGiftt partnerskab17196765NejJaI altP(0,000)857257628489613
Ugift507019066976
I alt13554561119165
12.7.4 ANGST FOR KRIMINALITET OG EJERSKAB AF GODEREjer ikkeEjer89134642NejJaI altP(0,014)38021271518096451
I alt13555561119166
12.7.5 ANGST FOR KRIMINALITET OG EJERSKAB AF BUTIK/VIRKSOMHEDNejJaI altP(0,000)Ja15555772132Nej11995503217027I alt13550560919159
132
12.7.6 ANGST FOR KRIMINALITET OG BOPÆLSREGIONRegion Hoved-Region Sjæl-Region Syd-stadenlanddanmark415318962873NejJaI altP(0,000)17395892930282612534126
Region Midt-jylland313911824321
RegionNordjylland14955062001
I alt13556561019166
12.7.7 ANGST FOR KRIMINALITET OG HVOR OFTE MAN GÅR UDDe fleste aftener i ugensIkke så titløb47528784NejJaI altP(0,000)22126964339412178
I alt13536560619142
12.7.8 ANGST FOR KRIMINALITET OG HVOR OFTE MAN GÅR UD FOR AT MORE SIGTypiskTypisk én1-3 gangeNogle gan-Stort setflere gangegang omom måne- ge i løbet af Sjældnerealdrigom ugenugendenet halvt år3295309150261284517330NejJaI altP(0,000)1283457812554346204470706311915264781129459
I alt13543560619149
133
