REU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 144: Redegørelse om reglerne for børneattester, fra kulturministeren

REDEGØRELSE OM REGLERNE FOR BØRNEATTESTERFra regeringens tværministerielle arbejdsgruppeINDHOLDSFORTEGNELSE1. Indledning ...............................................................................................................42. Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætning .................................53. Redegørelsens opbygning ...................................................................................74. Den nuværende børneattestordning ................................................................84.1. Frivillig indhentelse af børneattester..............................................................84.2. Obligatorisk indhentelse af børneattester ......................................................94.3. Omfanget af udstedte børneattester..............................................................114.4. Rigsadvokatens underretning af arbejdsgiver m.v. om sager om seksueltmisbrug af børn ......................................................................................................124.4.1. Rigsadvokatens vurdering af de indberettede oplysninger..................134.5. Omfanget af indberetninger om sædelighedsforbrydelser mod børn under15 år ........................................................................................................................155. Institutions- og personafgrænsning i børneattestreglerne ......................165.1. Systematikken i børneattestreglernes personafgrænsning .........................165.2. Behov for justering af den nuværende personafgrænsning .........................186. Overvejelser om betingelsen ”institutionskreds” .......................................206.1. Særligt om nye institutionstyper på de enkelte ministeriers områder .......237. Overvejelser om betingelsen ”arbejdsfunktion” .........................................268. Overvejelser om betingelsen ”direkte kontakt” ..........................................298.1. Konsekvensændringer i anden regulering ....................................................318.1.1. Kriminalregisterbekendtgørelsen og indberetningscirkulæret ...........318.1.2. Folkeoplysningsloven .............................................................................328.2. Frivillige foreninger m.v.................................................................................329. Overvejelser om betingelsen ”fast tilknytning” ..........................................3610. Øvrige overvejelser om personafgrænsningen i børneattestreglerne.3710.1. Personer, som har kontakt med børn via barnets ansættelsesforhold......37

10.2. Enkeltmandsvirksomheder som udbyder tjenester rettet mod børn under15 år ........................................................................................................................3810.3. Ægtefæller, samlevende og børn m.v...........................................................3810.4. Overvejelser om forholdet til persondatalovens regler...............................3911. Anvendelsen af børneattester i eksisterende ansættelsesforhold ........4111.1. Afgrænsning af den berørte persongruppe..................................................4111.2. Relevante arbejdsretlige grundsætninger...................................................4211.2.1. Den danske model.................................................................................4211.2.2. Ledelsesretten .......................................................................................4211.2.3. Øvrige aftalte ansættelsesvilkår..........................................................4311.3. Ansættelsesretlige problemstillinger i forhold til en udvidelse afbørneattestloven.....................................................................................................4411.3.1. Ansættelsesretlige problemstillinger, hvis den ansatte ikkesamtykker..........................................................................................................4411.3.2. Ansættelsesretlige problemstillinger, hvis der indhentes en positivbørneattest ........................................................................................................4511.4. Opsamling af drøftelser om de ansættelsesretlige aspekter ......................4712. Inddragelse af domme m.v. vedrørende straffelovens § 223...................4812.1. Straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser mod børn ..............4812.2. Indholdet af en børneattest ..........................................................................4912.3. Inddragelse af overtrædelser omfattet af straffelovens § 223 ...................4913. Behandlingstilbud til personer med seksuelle tanker om børn ............5113.1. Den forebyggende indsats i forhold til mulige krænkere ...........................5113.2. Behandling i forhold til krænkere ...............................................................5213.2.1. Generelle behandlingstilbud for krænkere .........................................5213.2.2. Behandlingstilbud for dømte krænkere ..............................................5213.2.3. Behandlings- og rådgivningstilbud i forhold til unge krænkere .......5413.2.4. Behandlingstilbud for udviklingshæmmede krænkere......................5414. Økonomiske og administrative konsekvenser ved ændring af reglerne5514.1. Beregningen af de økonomiske og administrative konsekvenser ..............5514.1.1. Antallet af børneattester på årsbasis ..................................................5514.1.2. Omkostninger pr. børneattest..............................................................5714.1.3. Opgørelsen af de samlede økonomiske og administrativekonsekvenser.....................................................................................................58

1. IndledningFolketinget vedtog i 2005 lov om indhentelse af børneattester m.v., som gør det obliga-torisk at indhente børneattester i en række situationer.Reglerne om indhentelse af børneattester favner bredt. De dækker både kommunalenyansættelser af pædagoger i daginstitutioner, rejseselskabets ansættelse af børne-guider og beskæftigelsen af den frivillige træner i den lokale fodboldklub m.v. Regerin-gen vil sikre, at reglerne også fremadrettet indeholder den rette balance, så vi beskytterbørn og unge uden at kvæle det frivillige engagement i foreningerne m.v. i administra-tive byrder.Den tidligere regering nedsatte den 15. december 2010 en tværministeriel arbejdsgrup-pe, som har haft til opgave at afdække, hvorledes der kan fastlægges en hensigtsmæssiggrænsedragning for den personkreds og institutionskreds, der skal indhentes børneat-tester på.Den nuværende regulering af indhentelsen af børneattester betyder, at der skal indhen-tes børneattester ved ansættelse af personer, som skal have direkte kontakt med børnunder 15 år. Der er ikke i arbejdsgruppens kommissorium lagt op til en gennemgriben-de omkalfatring af reglernes formål og struktur, men derimod en optimering af en vel-fungerende ordning.Arbejdsgruppen har derfor i sit arbejde lagt til grund, at den nuværende opbygning afreglerne bibeholdes. Arbejdsgruppen har redegjort for, hvorledes de eksisterende betin-gelser eventuelt kan justeres med henblik på at sikre en fortsat klar og hensigtsmæssigafgrænsning af de omfattede institutioner m.v. og personer.Børneattester kan ikke forhindre alle seksuelle krænkelser af børn, men de er et vigtigtredskab i kampen mod de seksuelle krænkelser, som foretages af voksne uden familiærrelation til det krænkede barn.Rigshospitalet Sexologiske Klinik har i perioden 2001-2009 lavet statistik over den for-modede krænkers relation til ofre i aldersgruppen 0-6 år1. Disse tal viser, at 10 %2afhenvendelserne vedrørte sager, hvor den formodede krænker var pædagogisk persona-le/lærer eller en anden voksen uden for familien. I 49 %3af henvendelserne havde denformodede krænker en familiær relation til ofret. I 10 % af sagerne var den formodedekrænker et barn uden for familien, mens den formodede krænkers relation til ofret i 31% af tilfældene var uvis.Nærværende redegørelse udgør arbejdsgruppens afrapportering til kulturministeren.

2. Kommissorium og arbejdsgruppens sammensætningKommissoriumDet ligger regeringen meget på sinde at sikre, at vores børn og unge kan færdes trygt iskoler, institutioner og til fritidsaktiviteter. Folketinget vedtog i 2005 lov om indhentel-se af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (L nr. 520 af 21. juni2005), som trådte i kraft 1. juli 2005. Loven er en rammelov, som giver mulighed for, atrelevante ministre kan fastsætte nærmere regler om obligatorisk indhentelse af børne-attest, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller be-skæftiger personale, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontaktmed børn under 15 år.Følgende ministerier har udstedt bekendtgørelser om indhentelse af børneattester: Er-hvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet, Miljøministeriet, Ligestil-lings- og Kirkeministeriet, Kulturministeriet samt Justitsministeriet (som omfatter res-sortområdet fra det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration).Den 28. oktober 2010 fremsatte Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti henholdsvisbeslutningsforslag nr. B 8 og nr. B 10 om en udvidelse af børneattestordningen. Beggebeslutningsforslag lægger op til at udvide den personkreds, der skal indhentes børneat-tester på. Endvidere ønsker Dansk Folkeparti i sit beslutningsforslag at udvide ordnin-gen til at omfatte eksisterende ansættelsesforhold. Begge beslutningsforslag rejser nog-le væsentlige problemstillinger. De to beslutningsforslag havde udspring i en konkretsag, hvor en pædofilidømt var ansat ved en filmskole i en type ansættelsesforhold, somikke var omfattet af de gældende regler.I forlængelse heraf nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som har til opgave atafdække, hvorledes der kan fastlægges en hensigtsmæssig grænsedragning for den per-sonkreds og institutionskreds, der skal indhentes børneattester på. Arbejdsgruppenskal i den forbindelse belyse, i hvilket omfang der er behov for konsekvensændringer ibekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i DetCentrale Kriminalregister (Kriminalregisterbekendtgørelsen) og cirkulære nr. 63 af 29.juli 2005 om bl.a. indberetning af straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn m.v.begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn.Arbejdsgruppen skal derudover udrede konsekvenserne af en eventuel udvidelse af bør-neattestordningen til eksisterende ansættelsesforhold samt en eventuel udvidelse tilogså at omfatte domme for overtrædelse af straffelovens § 223 (om samleje med en per-son under 18 år, der bl.a. er betroet den pågældende til undervisning). Arbejdsgruppenskal også afdække, hvordan en størst mulig ensartethed sikres i de bekendtgørelser,som en række ministerier har udstedt i medfør af børneattestlovens § 2.Endvidere skal arbejdsgruppen redegøre for eksisterende behandlingstilbud til personermed seksuelle tanker om børn.

Endelig skal arbejdsgruppen afdække omfanget af de økonomiske og administrativekonsekvenser, som en ændring af reglerne vil medføre, herunder kommunaløkonomiskekonsekvenser.Den tværministerielle arbejdsgruppe består af følgende ministerier: Kulturministeriet(formand) samt Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet (her-under også det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration), Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet forBørn og Undervisning, Social- og Integrationsministeriet, Miljøministeriet samt Lige-stillings- og Kirkeministeriet.Kulturministeriet er sekretariat for udvalget.Udvalget skal afgive en redegørelse til kulturministeren senest 1. juni 2011. Kulturmi-nisteren vil orientere Retsudvalget og Kulturudvalget herom.Arbejdsgruppens sammensætningBente Skovgaard Kristensen, kontorchef, Kulturministeriet, (formand)Jesper Jarnit, fuldmægtig, JustitsministerietLars Bender Andersen, fuldmægtig, JustitsministerietVibeke Møller Mikkelstrup, fuldmægtig, BeskæftigelsesministerietFrederik Hjorth, fuldmægtig, FinansministerietLene Paikjær Jensen, fuldmægtig, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (indtil juni2011)Susanne Beck Petersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (fra juni 2011)Maja Marker, fuldmægtig, Social- og IntegrationsministerietMette McPhail, specialkonsulent, Ministeriet for Børn og UndervisningKirsten Lippert, fuldmægtig, Ministeriet for Børn og UndervisningRasmus Rex, specialkonsulent, Ligestillings- og KirkeministerietAnna Thormann, fuldmægtig, MiljøministerietLouise Vagner, fuldmægtig, Erhvervs- og Vækstministeriet (Konkurrence og Forbruger-styrelsen)Sekretariat for arbejdsgruppen:Karen Søndergaard, fuldmægtig, Kulturministeriet (fra den 16. juni 2011)Maj Vestergaard K-Hafstrøm, fuldmægtig, Kulturministeriet (indtil den 16. juni 2011)Marie-Louise Helvang, fuldmægtig, KulturministerietMorten Bloch Eidner, fuldmægtig, KulturministerietArbejdsgruppen har afholdt 3 møder i foråret 2011. Derudover har arbejdsgruppen ind-draget Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i arbejdet med at afdække de økonomiske ogadministrative konsekvenser af arbejdsgruppens forslag, jf. kapitel 14.

3. Redegørelsens opbygningDenne redegørelse afspejler arbejdsgruppens drøftelser om de problemstillinger, som eradresseret i arbejdsgruppens kommissorium, jf. kapitel 2. Arbejdsgruppens overvejelserer gengivet i de enkelte kapitler. Desuden indeholder kapitel 15 en samlet oversigt overarbejdsgruppens overvejelser.Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af de nuværende regler for indhentelse af børneat-tester samt baggrunden for disse regler. Dette kapitel indeholder også en beskrivelse afreglerne i Justitsministeriets indberetningscirkulære, som supplerer reglerne om ind-hentelse af børneattester.I kapitel 5 beskrives den systematik, som er anvendt i reglerne for at afgrænse hvilkepersoner, der skal indhentes børneattester på. Systematikken er baseret på fire kumu-lative betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der skal indhentes børneattest på enperson.De fire betingelser er uddybende gennemgået i kapitel 6-9. Disse kapitler indeholderogså arbejdsgruppens overvejelser om eventuelle justeringer af de enkelte betingelser.Kapitel 10 indeholder en beskrivelse af problemstillinger, som er relateret til personaf-grænsningen i reglerne om indhentelse af børneattester.I kapitel 11 redegøres der for de ansættelsesretlige konsekvenser ved eventuelt at udvi-de reglerne om indhentelse af børneattester til at omfatte eksisterende ansættelsesfor-hold. Dette kapitel er udarbejdet i samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet ogKulturministeriet.Kapitel 12 indeholder arbejdsgruppens udredning af konsekvenserne ved at inddragedomme m.v. vedrørende straffelovens § 223 i reglerne om børneattester. Dette kapitel erudarbejdet af Justitsministeriet.I Kapitel 13 findes en beskrivelse af behandlingstilbud til personer med seksuelle tan-ker om børn. Dette kapitel er udarbejdet i samarbejde mellem Social- og Integrations-ministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Justitsministeriet og Kulturmini-steriet.Kapitel 14 indeholder arbejdsgruppens afdækning af de økonomiske og administrativekonsekvenser ved at justere reglerne om indhentelse af børneattester. Dette kapitel erudarbejdet i samarbejde mellem arbejdsgruppens medlemmer og Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, som har foretaget beregningen de administrative konsekvenser.

4. Den nuværende børneattestordningFormålet med reglerne om indhentelse af børneattester er at sikre, at der fx ikke i dag-tilbud eller foreninger ansættes eller beskæftiges personer, som er dømt for visse sek-sualforbrydelser begået mod børn.Børneattesterne har et forebyggende sigte og anvendes på ansættelsestidspunktet. Reg-lerne for indhentelse af børneattester skal ses i sammenhæng med det såkaldte indbe-retningscirkulære, hvorefter Rigsadvokaten underretter arbejdsgiveren m.v., når per-soner i eksisterende ansættelsesforhold m.v. bliver sigtet i visse sager om seksuelt mis-brug af børn, og en række nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt.Oprindeligt blev ordningen med børneattester indført som en frivillig ordning i 2001.Ordningen blev udvidet i 2005, således at det blev gjort lovpligtigt i en række tilfælde atindhente børneattest, jf. nedenfor afsnit 4.1 om den frivillige ordning og afsnit 4.2. omden obligatoriske ordning.I de tilfælde, hvor der i dag ikke er pligt til at indhente børneattester, kan arbejdsgive-ren vælge at indhente en børneattest frivilligt, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Nedenfor beskrives de enkelte elementer af børneattestordningen samt rammerne forRigsadvokatens underretning af arbejdsgivere m.v. i eksisterende ansættelsesforholdm.v.

4.1. Frivillig indhentelse af børneattesterMuligheden for at indhente børneattester blev etableret i 2001, da Justitsministerietindsatte følgende bestemmelse om børneattester i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (kriminalre-gisterbekendtgørelsen).”§ 36.Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller be-skæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har endirekte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforsk-ningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, ogsom omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222 jf. §§ 224 og 225, og §235 samt om overtrædelse af § 210 og 232, hvis forholdet er begået mod etbarn under 15 år.Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fraden, oplysningerne angår. § 16 stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efterstk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse kan straffes.Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få medde-lelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.”

Bestemmelsen medfører, at alle som ansætter eller beskæftiger personer, der som led iansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år,frivil-ligtkan indhente børneattester hos Rigspolitiet, såfremt den pågældende person, derindhentes børneattest på, har givet sit samtykke.Bestemmelsen definerer også rammerne for indholdet af en børneattest. Børneattester-ne indeholder således oplysninger om afgørelser, dvs. fældende domme m.v., om følgen-de typer straffelovsovertrædelser: Incest, samleje eller anden kønslig omgængelse medbørn under 15 år, udbredelse eller besiddelse af børnepornografi og blufærdigheds-krænkelse begået mod børn under 15 år.Oplysningerne på en børneattest hentes fra Kriminalregisterets efterforskningsdel. Imodsætning til straffeattester – hvor afgørelser hentes fra Kriminalregistrets afgørel-sesdel, og derfor fremgår i en kortere årrække – vil oplysninger på børneattesten frem-gå i al den tid, hvor oplysningerne findes i Kriminalregisteret. Domme for grove sæde-lighedsforbrydelser slettes først fra Kriminalregisteret, når den registrerede fylder 80år4. Øvrige sædelighedsforbrydelser slettes, når der er forløbet minimum 20 år5. Detnærmere tidsrum varierer alt afhængigt af, hvilken type krænkelse, der er tale om.

4.2. Obligatorisk indhentelse af børneattesterDen tidligere regering vurderede i 2005, at der var behov for at indføre en egentlig pligtfor offentlige myndigheder og foreninger m.v. til i relevante sammenhænge at gøre brugaf muligheden for at indhente børneattester. Derfor fremsatte den tidligere regering etlovforslag om obligatorisk indhentelse af børneattester, som blev vedtaget i Folketinget.Lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelseaf personale m.v. (børneattestloven) trådte i kraft den 1. juli 20056.For en række myndigheder, institutioner og private foreninger har det således siden2005 været en pligt at indhente børneattester ved ansættelse eller beskæftigelse af per-soner, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børnunder 15 år.Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse fremgår bl.a. følgende af lovens forarbej-der”Antallet af anmeldte overgreb begået af ansatte med opgaver i forhold tilbørn er meget begrænset. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid afgø-rende, at der gøres alt, hvad der er muligt, for at sådanne overgreb kan und-gås… etablering af en egentlig pligt må anses for bedst egnet til at sikre an-

vendelsen af børneattester og derfor også bedst egnet til at sikre, at befolk-ningen – herunder ikke mindst forældrene – også på dette område kan havetillid til de institutioner m.v., som danske børn tilbringer en væsentlig del afderes tid i.”Børneattestloven er en rammelov, som finder anvendelse på offentlige forvaltnings-myndigheder og private fysiske og juridiske personer, jf. § 1. Loven indebærer ikke i sigselv en pligt til at indhente børneattest, men er grundlaget for, at relevante ministrehar fastsat nærmere regler (bekendtgørelser) om obligatorisk indhentelse af børneatte-ster, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæf-tiger personer, der som led i udførelsen af deres opgave, skal have direkte kontakt medbørn under 15 år, jf. lovens § 2.Loven giver også mulighed for, at det kan bestemmes, at forsætlig overtrædelse af reg-lerne for indhentelse af børneattester kan straffes med bøde, jf. lovens § 2, stk. 4. Den-ne mulighed gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelse.Endvidere kan juridiske personer (selskaber m.v.) pålægges strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Børneattestloven ændrer ikke på de formelle krav i forbindelse med indhentelse af bør-neattester, som følger af kriminalregisterbekendtgørelsens § 367. Det er derfor fortsaten forudsætning, at den person, som børneattesten vedrører, har givet sit samtykke tilindhentelse af børneattesten. Det fremgår af forarbejderne til loven, at i tilfælde hvorden pågældende person ikke ønsker at give samtykke – og hvor børneattest derfor ikkekan indhentes – vil den pågældende myndighed m.v. ikke være berettiget til at ansættevedkommende.En børneattest indeholder følsomme personoplysninger om strafbare forhold. Behand-ling af sådanne oplysninger kræver normalt forudgående udtalelse og/eller tilladelse fraDatatilsynet. Det fremgår imidlertid af børneattestlovens § 4, at myndigheder og for-eninger m.v. som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af lo-vens § 2, ikke skal foretage anmeldelse til eller indhente forudgående udtalelse eller til-ladelse fra Datatilsynet i henhold til lov om behandling af personoplysninger kapitel 12og 13 (persondataloven). Persondatalovens øvrige bestemmelser er ikke fraveget. Bag-grunden for denne bestemmelse er uddybet nedenfor i kapitel 10.4.Børneattestloven regulerer ikke, hvorvidt den pågældende myndighed, institution m.v.er berettiget til at ansætte en person, der har registreringer på sin børneattest (”positiv”børneattest). Dette vil skulle afgøres af vedkommende arbejdsgiver i overensstemmelsemed de ansættelsesretlige regler og principper, der gælder på området.Kulturministeriet, Ligestillings- og Kirkeministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social-Jf. lov om indhentelse af børneattester § 3

4.3. Omfanget af udstedte børneattesterI perioden 1. april 2001 til 1. oktober 2004, dvs. inden etableringen af den obligatoriskeindhentelse af børneattester, udstedte Rigspolitiet i alt 124.924 børneattester, hvorafder i 21 tilfælde blev videregivet oplysninger om domme om seksuelle overgreb modbørn (såkaldte positive børneattester).Af forarbejderne til børneattestloven fremgår det, at:”de forventede offentlige økonomiske merudgifter ved lovforslaget forventes atbeløbe sig til ca. 5 mio. kr. årligt. Heraf udgør 3,6 mio. kr. Rigspolitiets ud-gifter i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret.”Dette svarer til en forventning om, at lovforslaget ville medføre, at mængden af indhen-tede børneattester ville stige med ca. 167.000 børneattester årligt.I 2010 udstedte Rigspolitiet 246.021 børneattester – heraf 64 positive børneattester, jf.tabel 1.Tabel 1: Udviklingen i udstedte børneattester.År2001200220032004200520062007200820092010Udstedte børneattester1.89234.65345.84364.689141.350172.394171.515190.985238.512246.021Heraf positive24414152128326364

4.4. Rigsadvokatens underretning af arbejdsgiver m.v. om sager omseksuelt misbrug af børnI forbindelse med etableringen af den obligatoriske ordning for indhentelse af børneat-tester foretog Justitsministeriet en revision af det såkaldte indberetningscirkulære (cir-kulære nr. 64 af 29. juli 2005). Dette cirkulære indeholder bl.a. regler om indberetningom straffesager mod offentlig ansatte samt om straffesager vedrørende seksuelt mis-brug af børn m.v. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn.Det følger af indberetningscirkulæret, at indberetning om straffesager mod offentligtansatte herunder sager om seksuelle krænkelser af børn, skal foretages af politiet, nårder rejses sigtelse for en overtrædelse af straffeloven, jf. cirkulærets § 3, stk. 1. Om vi-deregivelse af disse oplysninger til arbejdsgiveren fremgår følgende af cirkulærets § 6:”§6.På grundlag af de indberetninger, der indsendes til Rigsadvokaten, un-derretter denne vedkommende ansættelsesmyndighed om sagen, når kendskabtil sagen må antages at være af væsentlig betydning for ansættelsesmyndighe-den i relation til den pågældendes ansættelsesforhold, og de hensyn, der talerfor at underrette ansættelsesmyndigheden, klart overstiger hensynet til de in-teresser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplys-ningen angår.”Det følger også af cirkulæret8, at politiet skal foretage indberetning til Rigsadvokatenom straffesager mod personer, der som led i ansættelse eller beskæftigelse uden for denoffentlige forvaltning har direkte kontakt med børn under 15 år, når der rejses sigtelsefor overtrædelse af straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser af børn (§ 222,§ 222, jf. §§ 224 og 225 og § 235 samt for overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet erbegået mod et barn under 15 år).Reglerne for indberetning om personer, der som led i ansættelse eller beskæftigelseuden for den offentlige forvaltning har direkte kontakt med børn under 15 år, gælderfor både hovedansættelsesforhold og for bi- og fritidsbeskæftigelse. Bestemmelserne om-fatter således også personer, der har påtaget sig ulønnet arbejde fx i en idræts- ellerspejderforening. Det må antages, at der ikke stilles krav om et egentligt formaliseretansættelsesforhold, fx i form af en ansættelseskontrakt. Også mere løst funderede be-

skæftigelsesforhold vil være omfattet af bestemmelserne, forudsat det kan lægges tilgrund, at der ikke er tale om arbejde udført ved en enkeltstående og kortvarig lejlighed.Herudover skal den pågældende som led i ansættelsen eller beskæftigelsen have direktekontakt med børn under 15 år. Indberetning skal således alene ske, hvis den sigtedesom et normalt led i sine arbejdsfunktioner m.v. har direkte kontakt med mindreårigebørn.Om videregivelse af disse oplysninger til arbejdsgiveren m.v. fremgår følgende af cirku-lærets § 9:”§9.På grundlag af de indberetninger, der indsendes til Rigsadvokaten, un-derretter denne vedkommende arbejdsgiver eller lignende om sagen, nårkendskab til sagen må antages at være af væsentlig betydning for ansættelseneller beskæftigelsen, og de hensyn, som taler for at underrette arbejdsgiveren,klart overstiger hensynet til den, oplysningerne angår.Stk. 2. I forbindelse med Rigsadvokatens videregivelse af oplysninger efterstk. 1 skal det tydeligt fremgå, at der pålægges tavshedspligt med hensyn tiloplysningerne, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 3, og at uberettiget videregivel-se af oplysningerne straffes.”4.4.1. Rigsadvokatens vurdering af de indberettede oplysningerSom det fremgår af cirkulærets § 6 og § 9 underretter Rigsadvokaten vedkommende ar-bejdsgiver eller lignende, når kendskab til sagen må antages at være af væsentlig be-tydning for ansættelsen eller beskæftigelsen, og de hensyn, som taler for at underrettearbejdsgiveren, klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmelighol-delse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.Oplysninger om strafbare forhold er fortrolige og må derfor som udgangspunkt ikke vi-deregives til en anden forvaltningsmyndighed9eller til private10.Spørgsmålet om videregivelse af de omhandlede oplysninger til arbejdsgiveren m.v. vil ioverensstemmelse med reglerne om tavshedspligt bero på en konkret vurdering af, omhensynet til videregivelse af oplysningerne klart overstiger hensynet til hemmelighol-delse. Denne vurdering består af en toleddet prøvelse af hvorvidt:kendskab til sagen er af væsentlig betydning for arbejdsgiveren i relation til denpågældendes ansættelse eller beskæftigelse,hensynet til underretning overstiger hensynet til hemmeligholdelse.

skæftigelse. Bestemmelserne skal læses i lyset af cirkulærets øvrige bestemmelser11,hvoraf det fremgår, at indberetningen til Rigsadvokaten bl.a. skal være ledsaget af op-lysninger om den pågældendes ansættelsesforhold, herunder bl.a. arbejdsfunktion ogstillingsbetegnelse eller tilsvarende oplysninger, hvor der er tale om bi- eller fritidsbe-skæftigelse.Rigsadvokaten foretager på baggrund af de foreliggende oplysninger en konkret vurde-ring af, hvorvidt den aktuelle lovovertrædelse har nogen relevans for den pågældendesansættelse eller beskæftigelse. Dette vil naturligvis navnlig være tilfældet, hvor lov-overtrædelsen er direkte relateret til den pågældendes arbejdsopgaver, men i praksis erder imidlertid også sket underretning ved lovovertrædelser, der ikke har haft en direktesammenhæng med arbejdsopgaverne, såfremt det i øvrigt har kunnet lægges til grund,at lovovertrædelsen havde relevans for den pågældendes ansættelsesforhold. Som et ek-sempel herpå kan nævnes sigtelser mod togførere for blufærdighedskrænkelse.Arbejdsgiveren m.v. skal have en væsentlig interesse i underretningen. Om dette er til-fældet vil normalt ikke give anledning til tvivl i sager om sædelighedsforbrydelser modbørn, idet en arbejdsgiver m.v. naturligt vil have en væsentlig interesse i at blive un-derrettet i sådanne sager, hvis den sigtede (fortsat) er beskæftiget med direkte kontakttil børn under 15 år.Hensynet til underretning overstiger hensynet til hemmeligholdelseDet skal også vurderes, om de hensyn, der taler for at underrette arbejdsgiveren m.v.,klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunderhensynet til den, oplysningen angår.Ved vurderingen af hensynet til hemmeligholdelse indgår de skadevirkninger, som envideregivelse af oplysningen kan have for den ansatte, herunder med hensyn til mulig-heder for fremtidig ansættelse, beskæftigelse eller forfremmelse eller vedkommendestillidsforhold til arbejdsgiver m.v. Heroverfor skal der tages hensyn til, at en underret-ning vil kunne forebygge ny kriminalitet.Det er vanskeligt at opstille entydige retningslinjer for, hvornår underretning vil væreberettiget, men som udgangspunkt kan det lægges til grund, at jo stærkere hensynet tilunderretning er, jo stærkere skal hensynet til hemmeligholdelse være, for at underret-ning undlades. I sager om sædelighedsforbrydelser mod børn vil denne afvejning i al-mindelighed naturligt indebære, at der foretages underretning, idet en arbejdsgiverm.v. som ovenfor anført vil have en sådan væsentlig interesse i at blive underrettet,hvis den sigtede (fortsat) er beskæftiget med direkte kontakt til børn under 15 år, athensynet til underretning klart vejer tungest.

4.5. Omfanget af indberetninger om sædelighedsforbrydelser mod børnunder 15 årRigsadvokaten har foretaget en summarisk gennemgang af indberetningssagerne fra2009 og 2010.I 2009 og 2010 modtog Rigsadvokaten henholdsvis 118 og 141 indberetninger. Herafvedrørte henholdsvis 24 og 19 sager sædelighedsforbrydelser mod børn under 15 år be-gået af en person, der som led i sine arbejdsfunktioner m.v. har direkte kontakt medbørn under 15 år, jf. tabel 2 og 3.Tabel 2: Indberetninger i 2009:SagstypeSamleje og anden kønsligomgangBlufærdighedskrænkelseBørnepornografiSager7116Underretning udeladt14ÅrsagFratrædelsefratrædelse, bortvisning og påta-leopgivelse

Gennemgangen af de indberetninger, der angår sædelighedsforbrydelser mod børn, vi-ser som også anført ovenfor under pkt. 4.4, at hvis der er tale om en sigtet person, der(fortsat) er beskæftiget med direkte kontakt til børn under 15 år, vil hensynet til at un-derrette arbejdsgiveren m.v. om en sigtelse for en sædelighedsforbrydelse mod børn ialmindelighed naturligt veje tungere end hensynet til hemmeligholdelse.Der er således alene i et begrænset antal tilfælde undladt underretning, og der er, somdet fremgår, tale om tilfælde, hvor den pågældende sigtede allerede er fratrådt sin stil-ling, eller hvor der var sket påtaleopgivelse, og hvor underretning af den grund ikkelængere var aktuel.Til illustration af afvejningen kan nævnes, at det ene tilfælde fra 2010, hvor der ikkeskete underretning i en sag om blufærdighedskrænkelse, angik en sag, hvor en yngreefterskolelærer flere gange havde kysset en 14-årig pige, der var elev på skolen, og dehavde sendt hinanden sms’er med seksuelt indhold. Han var fratrådt som lærer på sko-len og var nu tilkaldevikar i en børnehave. Som følge af omstændighederne i straffesa-gen og det nye ansættelsesforholds karakter forelå der ikke en risiko for ny kriminalitetunder den nye ansættelse, hvorfor underretning ikke blev foretaget (det fremgik i øvrigtaf sagen, at det nye ansættelsessted rent faktisk var bekendt med sagen).

5. Institutions- og personafgrænsning i børneattestreglerneDet fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, at arbejdsgruppen skal afdække,hvorledes der kan fastlægges en hensigtsmæssig grænsedragning for de personer, der eromfattet af reglerne for indhentelse af børneattester. Formålet er at sikre en hensigts-mæssig og proportional indhentelse af børneattester, som er målrettet de personer, somi praksis har kontakt med børn og unge under 15 år.Det er et lovkrav, at arbejdsgiveren m.v. ved ansættelse eller beskæftigelse af personer,som er omfattet af børneattestreglerne, indhenter en børneattest. Derfor er det væsent-ligt, at en eventuel udvidelse af kredsen af de omfattede personer bliver klart defineret,så der ikke kan opstå tvivl om, hvornår der er pligt til at indhente børneattest. Dette ersærligt vigtigt, da det er strafbelagt ikke at indhente børneattester12.Den kreds af personer, som er omfattet af reglerne for indhentelse af børneattester, af-grænses af fire kumulative betingelser, som skal være opfyldt, før der er pligt til at ind-hente børneattest. Denne systematik er central ved indhentelsen af børneattester og ernærmere beskrevet nedenfor i afsnit 5.1.

5.1. Systematikken i børneattestreglernes personafgrænsningReglerne om indhentelse af børneattester er centreret omkring lov om indhentelse afbørneattester13. Med hjemmel i denne lov har en række ministerier udstedt bekendtgø-relser, som fastsætter de nærmere administrative regler for indhentelse af børneatte-ster.Det følger af lovens forarbejder fra 2005, at:”det ligger inden for rammerne af den bemyndigelse, der følger af forslaget til §2, stk. 1, at en minister i forbindelse med udstedelse af de administrative for-skrifter kan afgrænse de institutioner og den personkreds, der skal omfattes afden obligatoriske indhentelse af børneattest, på en sådan måde, at afgrænsnin-gen bliver så klar og utvetydig som muligt. Lovforslaget indebærer således ikkeen forpligtelse til at fastsætte regler om obligatorisk indhentelse af børneattest iforhold til alle de personer, der som led i udførelsen af deres opgaver kan få di-rekte kontakt med børn under 15 år.”Denne systematik tager højde for, at forholdene på de enkelte ministeriers områder ivisse tilfælde er så forskellige, at det ikke er hensigtsmæssigt i selve loven at fastsættefælles regler om indhentelse af børneattester. I overensstemmelse med lovens forarbej-

der har ministerierne koordineret udstedelsen af de administrative regler, således atder er en høj grad af ensartethed i bekendtgørelserne.Den grundlæggende måde at afgrænse de omfattede personer på er fælles for alle mini-sterier. Afgrænsningen sker på baggrund af fire kumulative betingelser, som alle skalvære opfyldt, før der er pligt til at indhente børneattest.De fire (kumulative) betingelser er:1.Institutionskreds:Det fremgår af bekendtgørelserne, hvilke institutionerm.v. der er omfattet af pligten til at indhente børneattester. Disse instituti-oner m.v. har pligt til at indhente børneattester, når de ansætter personale.Omfattede institutioner er fx idrætsforeninger, folkeskoler og dagtilbud tilbørn under 15 år.Arbejdsfunktion:Det fremgår af bekendtgørelserne, at de omfattede institu-tioner m.v. skal indhente børneattester, når institutionerne ansætter per-sonerne ibestemte arbejdsfunktioner,fx trænere, lærere og pædagoger.Disse arbejdsfunktioner er opregnet i bekendtgørelserne.Direkte kontakt:De omfattede institutioner m.v. skal indhente børneatte-ster ved ansættelse af personer, som skal varetage de omfattede arbejds-funktioner,når personerne som led i arbejdsfunktionen skal havedirekte kontakt med børn under 15 år.Denne betingelse indebærer fx,at en idrætsforening skal indhente børneattester på trænere, som har di-rekte kontakt med børn under 15 år. Derimod vil en træner for et voksen-hold falde uden for betingelsen om direkte kontakt, da træneren som led isine arbejdsfunktioner ikke har direkte kontakt med børn under 15 år.Fast tilknytning:Endelig er det ansættelser af personer, hvor personen harfast tilknytning til institutionen, som er omfattet. Denne betingelse inde-bærer, at der ikke skal indhentes børneattest på personer, som alene har enenkeltstående eller kortvarig tilknytning til institutionen.

5.2. Behov for justering af den nuværende personafgrænsningFormålet med lov om indhentelse af børneattester og de udstedte bekendtgørelser er atsikre, at børn og unge under 15 år kan færdes trygt i daginstitutioner, fritidstilbud ogforeninger m.v. uden at komme i direkte kontakt med personer, som er dømt m.v. forvisse seksualforbrydelser begået mod børn, jf. kapitel 4.Personer, der ikke som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver skal have direkte kon-takt med børn, men som i forbindelse med deres arbejdsopgaver vil færdes fast påsamme steder, som børn opholder sig, falder uden for den nuværende personafgræns-ning. Der skal ikke indhentes børneattest på sådanne personer, når deres arbejdsopga-ver ikke medfører direkte kontakt med børn. Det kan fx være havepersonale i daginsti-tutioner, pedeller i fritidsklubber eller tilsynspersonale i svømmehaller.

Sådanne personer vil, fordi de færdes fast samme steder som børn, være et kendt ansigtfor børnene og har derved mulighed for, på eget initiativ, at iværksætte og opbygge ettillidsforhold til børnene, uanset at dette ikke følger direkte af deres arbejdsopgaver.Det fremgår af forarbejderne til børneattestloven:”at ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor ansættelsen el-ler beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne oget barn, men ordningen er ikke begrænset hertil.”På den baggrund kan det overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at justere de nu-værende betingelser, så de nævnte personer også omfattes af reglerne for indhentelse afbørneattester.Det skal hertil bemærkes, at fx pedeller med direkte kontakt til børn i dag er omfattetaf reglerne om indhentelse af børneattester, når de ansættes ved folkeskoler og privat-skoler på Ministeriet for Børn og Undervisnings område. Der ansættes og beskæftigesimidlertid pedeller på andre ministeriers områder, og det kan derfor være hensigts-mæssigt at overveje, om der er behov for at inddrage pedeller på andre ministeriers om-råder.Arbejdsgruppen har lagt til grund, at der i forbindelse med overvejelser om en justeringaf personafgrænsningen tages udgangspunkt i børneattestreglernes grundlæggendeformål og struktur, herunder at de fire betingelser opretholdes. Arbejdsgruppen harderfor afdækket, i hvilket omfang betingelserne vil kunne justeres, såfremt de nævntepersoner ønskes omfattet af børneattestreglerne.

6. Overvejelser om betingelsen ”institutionskreds”De udstedte bekendtgørelser indeholder en afgrænsning af, hvilke institutioner m.v.som er omfattet af den enkelte bekendtgørelse.Denne institutionskreds har betydning for personafgrænsningen, idet alene ansættelseeller beskæftigelse på en institution m.v., som er omfattet af reglerne, udløser en pligttil indhentelse af børneattest, såfremt de øvrige betingelser for ansættelsen eller be-skæftigelsens karakter er opfyldt, jf. kapitel 5.I tabel 4 er anført de institutionstyper, som er nævnt i de nugældende bekendtgørelserudstedt i medfør af lov om indhentelse af børneattester m.v.:Tabel 4: Omfattede institutionstyperMinisterium Omfattede institutionstyperKultur-- Idrætsforeninger samt forbund og andre foreninger, hvor der fore-ministerietgår en fysisk aktivitet for udøveren- Foreninger og andre forbund, hvor der foregår tankesport eller e-sport- Musikskoler- Ballet- og danseskoler- Rideskoler og ridecentre- Motions- og fitnesscentreMinisteriet- Den kommunale skolesundhedstjeneste.for Sundhed- Børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger påog Forebyg-sygehusegelse- Private sygehuse- Børne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræ-der overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævnog henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologfor-ening.Justits-- Dansk Røde Kors og Jammerbugt kommune14ministeriet- Statsforvaltningerne15Ligestillings- - Den danske folkekirke.og Kirke-- Menighedsråd og andre folkekirkelige myndigheder og uddannel-ministerietsesinstitutioner, valgmenigheder, døvemenigheder og andre særli-ge menigheder indenfor folkekirkenMiljø-- Naturstyrelsenministeriet- Amtsråd, kommunalbestyrelser, private organisationerSocial- og In-- Kommunens egne tilbud for børn og unge efter § 32, § 36, § 52, stk.tegra-3, nr. 6 eller nr. 7, og § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social serviceDet bemærkes, at området tidligere blev administreret af det daværende ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Inte-gration.15Det bemærkes, at området tidligere blev administreret af det daværende ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Inte-gration.14

- Plejefamilie eller netværksplejefamilie efter lov om social service§ 142, stk. 1, eller stk. 2- Selvejende institutioner og private, der driver tilbud til børn ogunge efter § 32, § 36, § 66, stk. 1, nr. 4 eller nr. 5, og § 78, stk. 7, ilov om social service- Frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager øko-nomisk støtte efter lov om social service § 18, stk. 2- Anerkendte og godkendte trossamfund16- Kommunalbestyrelser i egenskab af skolemyndighed- Regionsråd i egenskab af skolemyndighed- Frie grundskoler og private gymnasier med skoleafdeling, der til-byder undervisning i henhold til lov om friskoler og private grund-skoler m.v.- Efterskoler- Folkeoplysende foreninger og distriktsforeninger, der får tilskudeller anvist lokaler efter lov om støtte til folkeoplysende voksenun-dervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjsko-ler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. dog stk.4.- Kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud.- Selvejende og private dag-, fritids- og klubtilbud samt private pas-ningsordninger omfattet af dagtilbudslovens § 78- Privat pasning efter dagtilbudslovens § 80- Erhvervsdrivende- Gælder kun for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af de øvrigebekendtgørelser udstedt i medfør af lov nr. 520 af 21. juni 2005.

Arbejdsgruppen har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at inddrage yderligereinstitutioner m.v. i reglerne om indhentelse af børneattester.Der findes en række institutionstyper, som ikke er omfattet af reglerne, og hvor ansat-te, som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år. Eteksempel kunne være museer, som i en række tilfælde udbyder aktiviteter eller har ud-stillinger, som retter sig specifikt mod børn.På den baggrund er de ministerier, som har udstedt bekendtgørelser i medfør af lov omindhentelse af børneattester, fremkommet med forslag til eventuel inklusion af yderli-gere institutionstyper i børneattestordningen.

Konkret kunne følgende institutionstyper eventuelt inkluderes i ordningen:Tabel 5: Mulige nye institutionstyperMinisteriumForslag til nye institutionstyperKulturmini-- Museer, herunder videnformidlende centre, historiske centre, hi-sterietstoriske værksteder og bygninger, som udbyder udstillinger ellerarrangerer aktiviteter, der kan sidestilles med museumslignendevirksomhed (f.eks. Kattegatcentret, Fregatten Jylland, Trekroner)- Zoologiske anlæg og dyreparker- Kunsthaller- Nødhjælpsorganisationer/velgørenhedsorganisationer- Orkestre og kor- Teatre og teaterskoler- Forfatterskoler for børn og unge- Filmskoler for børn og unge- Skoler for kreative håndværk, fx billedskoler, for børn og ung- Radio- og TV-stationer- Biblioteker med børneafdelinger eller aktiviteter for børn, herun-der børnehavebiblioteker med sattelitudlånMinisteriet for - private sygehuse og private klinikker, som varetager behandlingSundhed og(både ambulant, ved konsultation og under indlæggelse) af børnForebyggelseunder 15 år og ikke har indgået behandlingsaftale eller overens-komst med det offentlige (omfatter bl.a. klinikker, drevet af bør-ne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, uden over-enskomst med det offentlige)Justitsmini-- Private organisationer, selskaber, statslige styrelser eller kom-sterietmuner (indkvarteringsoperatører), der i medfør af udlændingelo-vens § 42 a, stk. 5, på vegne af Udlændingeservice driver indkvar-teringssteder for udlændinge.Ligestillings-- Ligestillings- og Kirkeministeriet vurderer, at ingen yderligereog Kirkemini-institutioner er relevantesterietMiljøministe-- Specialpædagogiske institutioner som deltager i skovhjælperord-rietningerSocial- og In-- Adoptionsformidlende organisationer17tegrationsmi-nisterietMinisteriet for - Ungdommens UddannelsesvejledningBørn og Un-- Udliciterede dag, fritids- og klubtilbuddervisningErhvervs- og- Ministeriets lovgivning vil blive gennemgået for at sikre, at alleVækstministe-relevante erhvervsdrivende er medtaget.riet

6.1. Særligt om nye institutionstyper på de enkelte ministeriers områ-derKulturministeriets områdeKulturministeriet vurderer, at museer er relevante at inddrage i Kulturministeriets be-kendtgørelse, idet mange museer tilbyder udstillinger og aktiviteter rettet mod børn.Dette gælder uanset museets juridiske status (statsligt, statsanerkendt, kommunalt el-ler privat).Endvidere vurderer Kulturministeriet, at det er relevant at inddrage institutioner, somikke har status af museer, men som udbyder aktiviteter og udstillinger, der kan sam-menlignes med museumslignende virksomhed, fx Fregatten Jylland og Vedersø Præste-gård – Kaj Munks Minde, samt videnformidlende centre, fx Kattegatcentret ogFjord&Bælt.Det vil også være relevant at inddrage zoologiske anlæg og dyreparker, kunsthaller,nødhjælps- og velgørenhedsorganisationer, orkestre og kor samt teatre og teaterskoler. Ialle disse institutionstyper kan det forekomme, at personer som led i udførelsen af de-res opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år.Det samme gør sig gældende for forskellige typer af institutioner, der udbyder under-visning til børn i kreative fag. Derfor er det relevant at inkludere forfatterskoler forbørn og unge, filmskoler for børn og unge samt skoler for kreative håndværk for børn ogunge, fx billedskoler.I relation til radio- og tv-stationer er det den altovervejende hovedregel, at stationer ik-ke har ansatte m.v., som har direkte kontakt til børn. Der kan dog tænkes tilfælde, hvoransatte eller ulønnede medarbejdere har eller har mulighed for at få direkte kontakt tilbørn under 15 år som led i udførelsen af deres opgaver. Eksempelvis kan det tænkes, atder produceres programmer med både voksne værter og børneværter, ligesom det kantænkes, at der produceres programmer med faste børnedeltagere, fx i form af et børne-panel eller et børnepublikum. Derfor er radio- og tv-stationer medtaget på listen overinstitutionstyper, der bør inkluderes i børneattestordningen.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor en radio- eller tv-station er knyttet til en ungdomssko-le eller lignende, vil stationen skulle opfattes som accessorisk virksomhed til skolen ogvil derfor være omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse på området.Endelig er det hensigtsmæssigt at inkludere biblioteker med børneafdelinger eller akti-viteter for børn, herunder børnehavebiblioteker med satellitudlån, idet ansatte m.v. isådanne institutioner vil have mulighed for at få direkte kontakt med børn som led i ud-førelsen af deres opgaver.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses områdeDet vurderes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at private sygehuse og privateklinikker, som varetager behandling (både ambulant, ved konsultation og under ind-læggelse) af børn under 15 år og ikke har indgået behandlingsaftale eller overenskomstmed det offentlige, ikke er omfattet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses nugæl-dende bekendtgørelse. Herunder er omfattet klinikker, drevet af børne- og ungdoms-psykiatere, pædiatere og psykologer, uden overenskomst med det offentlige.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i arbejdsgruppen tilkendegivet, at detfremadrettet vil være hensigtsmæssigt at inddrage disse institutionstyper i ministerietsbekendtgørelse.Social- og Integrationsministeriets områdeAdoptionsformidlende organisationer er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af ad-ministrative forskrifter om indhentelse af børneattester, men indhentelse knyttes ipraksis som vilkår til en tilladelse om at formidle adoptioner.Familiestyrelsen er ved at udarbejde en samlet bekendtgørelse, der både omfatter adop-tionsformidlende organisationer samt anerkendte og godkendte trossamfund. Der ermed bekendtgørelsen ikke tilsigtet en udvidelse af institutionskredsen men en præcise-ring og ændring af administrationen på området, således at børneattester for eftertidenskal indhentes på baggrund af bekendtgørelsen og ikke længere knyttes som vilkår tilen tilladelse om at formidle adoptioner.Ligestillings- og Kirkeministeriets områdeLigestillings- og Kirkeministeriet vurderer, at den nugældende bekendtgørelse på mini-steriets område er dækkende i forhold til at sikre inklusion af alle relevante instituti-onstyper på ministeriets område.Det bemærkes, at ressortansvaret for godkendelse og anerkendelse af trossamfunduden for den danske folkekirke, herunder meddelelse af vielsesbemyndigelse til sådan-ne trossamfunds præster, ligger i Familiestyrelsen, som med tilhørende sagsområderblev overflyttet til Social- og Integrationsministeriet ved kgl. resolution af 3. oktober2011.

Miljøministeriets områdeMiljøministeriet vil gennemgå ministeriets lovgivning for at sikre, at alle relevante in-stitutionstyper er medtaget.Justitsministeriets områdeJustitsministeriet finder, at der er behov for, at ordlyden af ministeriets bekendtgørelsegøres mere generel, således at det sikres, at bekendtgørelsen fortsat vil omfatte alle re-levante aktører også i det omfang, der måtte ske en udvidelse i kredsen af institutioner,som varetager drift af asylcentre, fx hvis flere kommuner end de i den nugældende be-kendtgørelse nævnte påtager sig at drive asylcenter m.v.Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at følgende institutionstyper fremadrettet inklu-deres i bekendtgørelsen: private organisationer, selskaber, statslige styrelser ellerkommuner (indkvarteringsoperatører), der i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 5,på vegne af Udlændingeservice driver indkvarteringssteder for udlændinge.Ministeriet for Børn og Undervisnings områdeMinisteriet for Børn og Undervisning vurderer, at det er relevant at inkludere Ung-dommens Uddannelsesvejledning som ekstra institutionstype i ministeriets bekendtgø-relse, idet ansatte under Ungdommens Uddannelsesvejledning har direkte kontakt medunge under 15 år. Ansatte i Ungdommens Uddannelsesvejledning er kommunalt ansat-te.Det kunne endvidere overvejes at inkludere hus- og håndarbejdsskoler, som er selv-ejende institutioner, samt institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, i børne-attestordningen. I begge institutionstyper vil der i meget få tilfælde være børn under 15år til stede. Det vurderes imidlertid, at antallet af børn under 15 år i de to institutions-typer er så begrænset, at effekten af indhentelse af børneattester på disse institutionersansatte ikke vil kunne legitimere de administrative byrder, som en inklusion i ordnin-gen vil påføre både institutionstyper og de administrerende offentlige myndigheder.Som følge af lov nr. 631, er udliciterede dag-, fritids- og klubtilbud en ny institutionsty-pe, som skal inkluderes i en ny bekendtgørelse.Erhvervs- og Vækstministeriets områdeErhvervs- og Vækstministeriet vil gennemgå ministeriets lovgivning for at sikre, at allerelevante institutionstyper er medtaget. Umiddelbart vurderer Erhvervs- og Vækstmi-nisteriet dog ikke, at denne gennemgang vil medføre ændringer i bekendtgørelsen.Transportministeriets områdeTransportministeriet har tilkendegivet, at ministeriet vil udarbejde en bekendtgørelseinden for dets område.

7. Overvejelser om betingelsen ”arbejdsfunktion”De udstedte bekendtgørelser indeholder en opremsning af de arbejdsfunktioner, der pådet enkelte ministeriums område er omfattet af børneattestordningen. Det er såledesdet enkelte ministerium, som fastlægger, hvilke arbejdsfunktioner der er omfattet på deenkelte områder, jf. lovens forarbejder:”Det må bero på en vurdering inden for det enkelte område, hvilke nærmeretilfælde af ansættelse og beskæftigelse m.v. en pligt til indhentning af børne-attester bør vedrøre”Nedenfor er en oversigt over de arbejdsfunktioner, som er omfattet af de udstedte be-kendtgørelser:Tabel 6: Oversigt over omfattede arbejdsfunktionerMinisteri-Omfattede arbejdsfunktionerumKulturmini- Trænere, instruktører, holdledere, lærere, herunder assistenter, vi-sterietkarer, afløsere og studerende i praktik.Ministerietfor Børn ogUndervis-ning18Social- ogIntegrati-onsministe-rietLedere, lærere, svømmelærere, pædagoger, klubpædagoger, pæda-gogmedhjælpere, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger,børnepassere, pedeller, skolepsykologer, tale/hørepædagoger, stude-rende i praktik, trænere, instruktører, assistenter samt afløsere ogvikarer.Personer, der ansættes eller beskæftiges i kommunens egne tilbudfor børn og unge efter § 32, § 36, § 52, stk. 3, nr. 6 eller nr. 7, og § 66,stk. 1, nr. 5 i lov om social service samt frivillige og studerende ipraktik i disse tilbud, plejefamilier og netværksfamilier. Personer,der ansættes eller beskæftiges i tilsvarende tilbud drevet af selv-ejende institutioner og private. Personer, der ansættes eller beskæf-tiges i frivillige sociale foreninger og organisationer, som modtagerstøtte efter lov om social service § 18, stk. 2.Personer, som ansættes eller beskæftiges på asylcentre eller børne-asylcentre, herunder ledere, lærere, bisiddere samt børne- og unge-medarbejdere. Personer, der skal repræsentere uledsagede mindre-årige udlændinge.Naturvejledere og andre personer beskæftiget med naturformid-lingsopgaver, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende ipraktik.Præster, undervisere, ledere og vejledere for børn under 15 år.

Arbejdsgruppen har gennemgået de udstedte bekendtgørelser og konstateret, at det ivisse tilfælde vil kunne være hensigtsmæssigt at justere bekendtgørelsernes afgræns-ning af omfattede arbejdsfunktioner.På Kulturministeriets område finder ministeriet det fx hensigtsmæssigt at udvide af-grænsningskravet ”arbejdsfunktioner” til også at omfatte ”formidlere,pedeller ogandet teknisk personale samt børnepassere”.Arbejdsfunktionen ”formidlere” er medtaget, idet det vil betyde, at personer, ansat til atformidle kultur til børn under 15 år, fx museumsformidlere og bibliotekarer, vil væreomfattet af reglerne om børneattester. ”Pedeller og andet teknisk personale” foreslåsmedtaget, således at pedeller og andet teknisk personale fx gartnere og opsynspersonervil være omfattet af ordningen. Baggrunden er, at disse personer i visse tilfælde har ar-bejdsopgaver, som indebærer at de færdes fast blandt børn og derved har mulighed forat opbygge et tillidsforhold til børn. Af samme årsag foreslås ”børnepassere” medtaget,så det præciseres, at det vil kunne være hensigtsmæssigt at inddrage børnepassere iidrætsforeninger og fitnesscentre i reglerne om indhentelse af børneattester.Det lægges fortsat til grund, at arbejdsfunktionen ses i sammenhæng med de øvrige be-tingelser. Det er således ikke alle trænere eller pedeller, som de omfattede institutionerm.v. skal indhente børneattester på, men alene de trænere eller pedeller, der opfylderde øvrige betingelser, jf. kapitel 5.2. samt kapitel 6, 8 og 9En samlet oversigt over mulige justeringer af opremsninger af arbejdsfunktioner på allede involverede ministeriers område fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 7: Mulige nye arbejdsfunktionerMinisteriumNye arbejdsfunktionerKulturmini-- formidleresteriet- pedeller og andet teknisk personale- børnepassereMinisteriet forBørn og Un-dervisning----skolesekretærerAnsatte ved ungdommens uddannelsesvejledningPedeller, økonomaer, rengøringspersonale m.v. i kommunaleog private dag-, fritids-, og klubtilbud og private pasningsord-ninger.alle bosiddende hos en kommunal eller privat dagplejer, privatpasningsordning eller puljeordning, herunder ægtefæller, sam-levere og hjemmeboende børn m.v.19frivillige på krisecentre, hvor kvinder tager ophold med børnprivat familiepleje efter § 78 i lov om social servicestøttepersoner efter § 68 B, stk. 4 i lov om social servicealle bosiddende hos godkendt plejefamilie, herunder ægtefæller,samlevere og hjemmeboende børn m.v.20

- specialarbejdere- voksenaktiveringsarbejdere- frivillige der udfører faste opgaver på asylcentre- skovarbejdere og medhjælpere- pedeller- kirkegårdsledere, kirkegårdsassistenter, gravere, gravermed-hjælpere, gartnere/gartneriarbejdere.- lærere og pædagogisk personale ansat på børneafdelinger ogbørne- og ungdomspsykiatriske afdelinger- personale ansat hos privatpraktiserende børne- og ungdomspsy-kiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræder overenskomstenmellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og henholdsvisForeningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.- personale på private klinikker - fx børne- og ungdomspsykiatri-ske - uden overenskomst med det offentlige.Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at der ikke er behov forat tilføje nye arbejdsfunktioner21

8. Overvejelser om betingelsen ”direkte kontakt”De institutioner m.v., som er omfattet af reglerne om børneattester skal indhente bør-neattester, når de ansætter personer i de i kapitel 7 nævnte arbejdsfunktioner,såfremtpersonerne, som led i udførelsen af deres opgaver, skal havedirekte kontaktmedbørn under 15 år.Denne betingelse er helt central for at målrette indhentelsen af børneattester og der-med sikre, at institutioner m.v. ikke unødigt indhenter børneattester på personer, somikke har direkte kontakt med børn og ikke færdes blandt børn.Betingelsen om direkte kontakt betyder, at fx havepersonale eller rengøringspersonalesom udgangspunkt ikke vil være omfattet af reglerne om børneattester, da de ikke somled i udførelsen af deres arbejdsopgaver har direkte kontakt med børn under 15 år.Hverken lov om indhentelse af børneattester eller de relevante bekendtgørelser inde-holder en udtrykkelig definition af begrebet ”direkte kontakt”. Ud fra lovens forarbejdermå det imidlertid lægges til grund, at begrebet direkte kontakt omfatter kontakt, somhar til formål at skabe et tillidsforhold, og som ligger udover en kortvarig og enkeltstå-ende kontakt, fx at ekspedere et barn i en butik. Betingelsen om direkte kontakt inde-bærer derfor, at der er tale om kontakt af en vis kontinuitet og varighed, og det skal så-ledes ses i sammenhæng med betingelsen ”fast tilknytning”, som er uddybende beskre-vet nedenfor i kapitel 9. Betingelsen om direkte kontakt indebærer endvidere, at perso-nen som udgangspunkt skal have barnet på egen hånd. I lovens forarbejder står der:”Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor ansættelsen ellerbeskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne og etbarn, men ordningen er ikke begrænset hertil. Tilfælde, hvor kontakten medbørn alene sker, mens børnene er ledsaget af deres forældre eller lærer, pæda-goger eller lignende – dvs. hvor børnene ikke er alene med den ansatte ellerbeskæftigede – omfattes ikke.”Lovens forarbejder indeholder ikke et krav om, at personen skal have barnet på to-mandshånd. Derimod indebærer forarbejderne, at loven finder anvendelse på de tilfæl-de, hvor barnet er overladt i personens varetægt. Hvis barnet ikke er overladt i perso-nens varetægt, fx hvis forældrene er med til forældre/barn gymnastik, skal der ikkeindhentes børneattest på træneren. Når forældrene derimod overlader barnet i træne-rens varetægt og efterlader barnet alene (dvs. uden den ansvarlige forældre) hos træne-ren, vil der skulle indhentes børneattest – uanset om træneren har barnet på tomands-hånd eller er sammen med andre trænere og børn.Personer, der ikke som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver har direkte kontaktmed børn, men som i forbindelse med deres arbejdsopgaver færdes fast på samme ste-der, som børn opholder sig, falder uden for den nuværende personafgrænsning. Det kan

fx være havepersonale i daginstitutioner, pedeller i fritidsklubber eller tilsynspersonalei svømmehaller.Arbejdsgruppen finder, at det kan være hensigtsmæssigt at overveje at inddrage perso-ner, der ikke som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn, mensom via deres arbejdsopgaver færdes fast på samme steder, som børn opholder sig. Dis-se personer, fx havepersonale og pedeller, færdes fast blandt børn som led i deres ar-bejdsfunktioner, hvilket giver mulighed for at skabe direkte kontakt til børnene og op-bygge et tillidsforhold.Denne justering vil imødekomme det behov for justering af reglerne, som er beskrevetovenfor i kapitel 5.2 samt de foreslåede justeringer af henholdsvis institutions- og per-sonkredsen i tabel 5 og 7.En justering af betingelsen om ”direkte kontakt”, så den fremadrettet også omfatterdisse personer vil kunne ske på flere måder.Denførstemulighed kunne være at justere betingelsen, så den omfatter:”personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direk-te kontakt med børn under 15 år, samt personer, der som led i udfø-relsen af deres opgaver skal færdes fast blandt børn under 15 år ogderved har mulighed for at få direkte kontakt med disse.”Det er væsentligt at bemærke, at den foreslåede justering og dermed udvidelse af betin-gelsen om ”direkte kontakt” er målrettet de personer, som ved udførelsen af deres ar-bejdsopgaver færdes de samme steder som børn. Dvs. de personer, som er ansat på in-stitutioner, som er kendetegnet ved at børn færdes på institutionerne regelmæssigt fxskoler, daginstitutioner, foreninger m.v. Hensigten er ikke at udvide ordningen til atomfatte alle ansatte, som måtte komme i kontakt med børn fx bagerekspedienten ellerkassepersonalet i en dagligvarebutik.I praksis ville den nævnte justering indebære, at børneattestlovens § 2 skulle ændres.Enandenmulighed kunne være at fjerne betingelsen om ”direkte kontakt”. Det vil be-tyde, atalleansatte ved de omfattede institutioner skulle omfattes af reglerne om ind-hentelse af børneattester, uanset hvilken kontakt de ansatte måtte have til børn somled i deres ansættelse. Denne mulighed ville indebære, at der også ville skulle indhen-tes børneattest på rengøringsassistenten, som gør rent i institutionen efter lukketid, ogregnskabsmedarbejderen på Nationalmuseet.En sådan ændring ville betyde, at der også skulle indhentes børneattester på personer,som ikke omgås børn som led i deres arbejde. Arbejdsgiverne ville i disse tilfælde mod-tage oplysninger om strafbare forhold, som ikke ville være relevante for udførelsen afden ansattes arbejdsopgaver. En sådan ændring af reglerne ville mangle proportionali-

tet i forhold til lovens formål om at sikre børn mod seksuelle overgreb begået af perso-ner, som specifikt søger børnerelaterede job.Desuden ville reglerne om indhentelse af børneattester fremstå som unødvendigt bu-reaukratiske, da det ikke forekommer hensigtsmæssigt eller relevant at indhente bør-neattest på en rengøringsassistent, som arbejder om natten, eller en regnskabsmedar-bejder, som ikke omgås børn på sin arbejdsplads.I det omfang betingelsen ”direkte kontakt” ønskes ændret, finder arbejdsgruppen i lysetaf ovenstående, at det kunne være hensigtsmæssigt at gennemføre en eventuel ændringaf betingelsen ”direkte kontakt” i form af model 1.Et eventuelt forslag til ny formulering af børneattestlovens § 2, stk. 1:”Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børne-attest, jf. stk. 4, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personeransætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaverskal have direkte kontakt med børn under 15 årsamt personer, der somled i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 årog derved har mulighed for at få direkte kontakt med disse.Vedkom-mende minister kan fastsætte regler om tilsyn.”

8.1. Konsekvensændringer i anden reguleringReglerne om indhentelse af børneattester har et tæt sammenspil med anden reguleringpå Justitsministeriets og Kulturministeriets område. Derfor vil en eventuel ændring afbetingelserne for at være omfattet af reglerne om indhentelse af børneattester gøre detnødvendigt at foretage konsekvensændringer i anden regulering.8.1.1. Kriminalregisterbekendtgørelsen og indberetningscirkulæretDen grundlæggende betingelse om, at den ansatte eller beskæftigede skal have ”direktekontakt” med børn under 15 år, er en indholdsmæssig videreførelse af dele af bestem-melsen i kriminalregisterets § 36. Herudover indeholder Justitsministeriets cirkulærenr. 64 af 29. juli 2005 (indberetningscirkulæret) et tilsvarende krav.Kriminalregisterbekendtgørelsen § 36, stk. 1, har følgende ordlyd:”§36.Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæf-tigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en di-rekte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforsk-ningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, ogsom omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, og§ 235 samt om overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod etbarn under 15 år.”

Indberetningscirkulærets § 7 har følgende ordlyd:”§7.Politiet indberetter til Rigsadvokaten straffesager mod personer, der somled i ansættelse eller beskæftigelse uden for den offentlige forvaltning har di-rekte kontakt med børn under 15 år, når der rejses sigtelse for overtrædelse afstraffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225 og § 235 samt for overtrædelse af§§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.”For at kunne fastholde den tætte og nødvendige indbyrdes sammenhæng mellem reg-lerne i børneattestloven og de nævnte bestemmelser i henholdsvis kriminalregisterbe-kendtgørelsens § 36 og indberetningscirkulærets § 7, vil det være nødvendigt at foretagekonsekvensændringer i disse bestemmelser.8.1.2. FolkeoplysningslovenI december 2009 vedtog Folketinget en ændring af folkeoplysningsloven22. Ændringenbetød, at det siden 1. januar 2010 har været en betingelse, at foreninger afgiver en er-klæring om indhentelse af børneattester, hvis de ønsker at få tilskud eller anvist loka-ler, jf. folkeoplysningslovens § 4, stk. 4:”§4, stk. 4.Folkeoplysende foreninger efter stk. 1 skal i forbindelse med an-søgning om tilskud eller anvisning af lokaler afgive erklæring om, at forenin-gen indhenter børneattester, i det omfang foreningen ansætter eller beskæfti-ger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kon-takt med børn under 15 år, jf. lov om indhentelse af børneattest i forbindelsemed ansættelse af personale m.v. Pligten til at afgive erklæring gælder også,selv om foreningen på tidspunktet for erklæringen ikke ansætter eller beskæf-tiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direktekontakt med børn under 15 år.”For at kunne fastholde den tætte sammenhæng mellem folkeoplysningslovens § 4, stk.4, og lov om indhentelse af børneattester vil det være nødvendigt at foretage en konse-kvensændring i folkeoplysningslovens § 4, stk. 4, og den dertil knyttede administrativeregulering. Herved sikres, at betingelsen ”direkte kontakt” også fremover vil være iden-tisk i begge regelsæt.

Hensigten med den mulige udvidelse af reglerne, som er beskrevet i denne redegørelse,erikkeat de frivillige foreninger forventes at skulle indhente væsentlig flere børneat-tester, end det er tilfældet i dag. En umiddelbar fortolkning af udvidelsen kunne dog gi-ve det indtryk. Arbejdsgruppen har derfor fundet anledning til at fremkomme med nog-le generelle bemærkninger, der i særlig grad relaterer sig til de frivillige foreninger.Det er i redegørelsens afsnit 6 og 7 nærmere beskrevet, hvilke institutioner og persona-legrupper der er omfattet af de gældende regler. Inden for de frivillige foreninger er detbl.a. trænere i idrætsforeninger og ledere af spejdergrupper. Disse personer er dog kunomfattet, i det omfang deres arbejdsfunktion indebærer, at de har direkte kontakt tilbørn under 15 år.I afsnit 6 og 7 er der endvidere beskrevet de institutionstyper og personalegrupper, somdet kan overvejes at inddrage i ordningen fx teatre og museer samt pedeller og børne-passere. Disse udvidelser må antages at have en forholdsvis begrænset betydning for defrivillige foreninger, idet de personer, der her skønnes at være målgruppen for reglerne,som udgangspunkt alleredeeromfattet af den gældende ordning. Udvidelsen af institu-tionstyper og personalegrupper skønnes såledesikkeat medføre, at de frivillige for-eninger skal indhente væsentligt flere børneattester.Den ændring af reglerne, som har været drøftet i arbejdsgruppen, og som må antages atkunne få størst betydning for de frivillige foreninger, er udvidelsen af ordningen til ogsåat omfatte personer, der ”som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børnunder 15 år og derved har mulighed for at få direkte kontakt med disse”. Denne foreslå-ede udvidelse er nærmere beskrevet i dette kapitel.Udvidelsen har den umiddelbare konsekvens, at personer, der tidligere faldt uden forordningen, fordi deres arbejdsfunktion ikke vedrørte børn, nukanvære omfattet af reg-lerne. Dette er tilfældet, hvis personen i varetagelsen af sine arbejdsopgaverfærdesfastblandt børn under 15 år, og derved har mulighed for at få direkte kontakt med dis-se.Det er dog vigtigt at bemærke, at der – uanset de foreslåede udvidelser – fortsat gælderdet grundlæggende krav, at personen for at være omfattet af reglerne enten skal væreansat eller beskæftigeti institutionen/foreningen. I de frivillige foreninger er det de fær-reste, som kan betegnes som ansatte, mens der normalt vil være en persongruppe, dermå anses som beskæftiget.For at en person kan anses for beskæftiget i børneattestlovens forstand, skal der fore-ligge en form for ”aftale”. Det indebærer, at personen er fast tilknyttet institutio-nen/foreningen. Dette krav er nærmere beskrevet i redegørelsens afsnit 9.

I bemærkningerne til børneattestloven fremgår det, at der med beskæftigelse i lovensforstand hovedsageligt sigtes til frivillige ulønnede personer og lignende som fx trænereog holdledere. Der er således ikke tale om et arbejdsretligt begreb.Det fremgår af bemærkningerne, at forældre, der fx modtager børnehavebesøg i anled-ning af en fødselsdag, som hjælper ved en turneringsdag i klubben, eller på skift kørerbørn til sportskampe,ikkeskal anses som beskæftiget og vil dermed ikke være omfat-tet af reglerne. Det samme gælder forældre, der deltager i spejderlejre, fodboldskoler oglignende, når børnene er ledsaget af trænere, ledere m.fl.Der skal således fortsatikkeindhentes børneattest på forældre eller andre frivillige,der fx hjælper til ved fodboldstævner eller på skift kører børnene til håndboldkamp.Det afgørende kriterium for, om en person er omfattet af den foreslåede udvidelse afreglerne, som er beskrevet i kapitel 8, er, om personen kan siges atfærdes fastblandtbørn – og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt til disse.For at en personfærdes fast blandt børn,må det antages, at personen med en viskontinuitet skal opholde sig, hvor der er børn. Det er ikke tilstrækkeligt, at udførelsenaf personens arbejdsopgaverlejlighedsvisfalder sammen med, at der er børn til stede.En beskæftiget person, hvad enten frivillig eller lønnet, der et par gange om månedenkommer og fylder luft i ungdomsafdelingens fodbolde, vil således ikke på baggrund afdenne arbejdsopgave være omfattet. Dette vil heller ikke være tilfældet med medarbej-deren, der har til opgave at sørge for klargøring af idrætsforeningens fodboldbaner, hvispersonen derved ikke færdes fast blandt børn.Generelt skal betingelsen om, at personen skal færdes fast blandt børn under 15 år, sesi sammenhæng med selve formålet med reglerne, nemlig at forhindre pædofile i at fåmulighed for at iværksætte eller opbygge ettillidsforholdtil børn. Der skal således somudgangspunkt være tale om en person, som kan siges at være et kendt ansigt for for-eningens børn.Som eksempler på arbejdsfunktioner, der herefterkanvære omfattet, kan nævnes entilsynsførende i en svømmehal, en kantinebestyrer i et klubhus eller en teknisk medar-bejder i en idrætsfacilitet. Fælles for disse personer er, at deres arbejdsfunktion somudgangspunktikkeindebærer, at de har direkte kontakt med børn, hvilket betyder, atde normalt falderudenforde gældende regler. Afhængig af de konkrete omstændighe-der kan varetagelsen af deres opgaver dog betyde, at de fast omgås blandt børn under15 år. Og får de herved mulighed for at opnå direkte kontakt til børn under 15 år, kande – forudsat de øvrige betingelser er opfyldt – blive omfattet af den foreslåede udvidel-se af reglerne.I redegørelsens afsnit 11 er det nærmere beskrevet, at de foreslåede udvidelser – i faldde gennemføres –alenefinder anvendelse på nyansatte, eller på personer der overgår

9. Overvejelser om betingelsen ”fast tilknytning”For at være omfattet af reglerne for indhentelse af børneattester er det en betingelse, atpersonen via sin ansættelse eller beskæftigelse har fast tilknytning til institutionenm.v. Denne betingelse følger af forarbejderne til børneattestloven, hvori det fremgår, at:”Kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som udgangs-punkt ikke. Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor an-sættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellemden voksne og et barn.”Begrebet ”fast tilknytning” er nærmere defineret i de bekendtgørelser, som er udstedtmed hjemmel i lov om indhentelse af børneattester m.v. I Kulturministeriets bekendt-gørelse § 2, stk. 2, fremgår det således, at:”ved fast tilknytning efter stk. 1, forstås, at det ud fra ansættelsens eller be-skæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndighe-den, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karak-ter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltrædersom ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændighederindhentes efter stk. 1, senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person harværet tilknyttet myndigheden, foreningen m.v. i mere end 3 måneder og indenfor dette tidsrumi mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende perio-de af mere end 1 uges varighedhar fungeret som træner, instruktør, hold-leder eller lærer, jf. stk. 1, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttetmyndigheden, foreningen m.v.”Det er en fast betingelse i de udstedte bekendtgørelser, at der skal være tale om en per-son med fast tilknytning til institutionen, før reglerne om indhentelse af børneattesterfinder anvendelse. Denne betingelse er i overensstemmelse med lovens forarbejder, menfremgår imidlertid ikke udtrykkeligt af selve lovens bestemmelser.Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil kunne være hensigtsmæssigt at tydeliggø-re denne eksisterende betingelse ved at indføje den i lovens bestemmelser. Denne even-tuelle ændring af loven vil alene være en teknisk ændring, som tydeliggør betingelsen”fast tilknytning”. Der vil således ikke være tale om en indholdsmæssig ændring af per-sonafgrænsningen.En lovændring vil i givet fald kunne ske ved at tilføje et nyt stk. 2, i børneattestlovens §2:”Stk. 2. Det er en forudsætning, at ansættelses- eller beskæftigelses-forholdet har karakter af fast tilknytning, således at det fra ansæt-telsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personenstilknytning til myndigheden, foreningen m.v. skal have mere end en-keltstående eller kortvarig karakter.”

10.1. Personer, som har kontakt med børn via barnets ansættelsesfor-holdArbejdsgruppen har drøftet, om personer, som modtager erhvervspraktikanter, er lede-re for eller kollegaer med børn i et ansættelsesforhold, bør være omfattet af reglerne.Disse personer er ikke omfattet af de gældende regler, da det fremgår af lovens forar-bejder, at:”Personer, hvis kontakt med børn består i at modtage erhvervspraktikantereller være ledere for børn i et ansættelsesforhold, herunder fx børn, der er be-skæftiget i supermarkeder eller med udbringning af blade, ikke omfattes afordningen.”Formålet med loven om indhentelse af børneattester er at sikre, at børn og unge under15 år kan færdes trygt i daginstitutioner, fritidstilbud og foreninger m.v. uden at kom-me i direkte kontakt med personer, som er dømt m.v. for visse seksualforbrydelser be-gået mod børn.Reglerne skal således ses i lyset af, at børn som led i opvæksten har deres daglige gang ifx dagtilbud, skoler og fritidstilbud, som alle er kendetegnet ved at være steder, hvorforældre overlader deres børn i andre personers varetægt. Derfor er der et særligt behovfor at værne om disse steder og sikre, at forældre trygt kan aflevere deres børn.Børn under 15 år som vælger at tage et fritidsarbejde, fx som servicemedarbejder i endagligvarebutik, bliver gennem deres fritidsarbejde ikke på samme vis overladt i andrepersoners varetægt. Det kan dog på tilsvarende vis ikke afvises, at der også i disse situ-ationer vil kunne opstå mulighed for, at ansatte gennem udførelsen af deres arbejdsop-gaver vil kunne have mulighed for at opbygge et tillidsforhold til barnet.Kontakten til barnet vil i væsentlig grad afhænge af barnets individuelle ansættelses-forhold. Hvis barnet fx er ansat som servicemedarbejder i en dagligvarebutik og somfølge af sine arbejdsopgaver færdes i alle butikkens afdelinger, vil alle ansatte i butik-ken kunne komme i kontakt med barnet, da barnet via sine arbejdsopgaver opsøger deøvrige ansatte. Butikken vil i givet fald skulle indhente børneattest på samtlige ansatte.En sådan udvidelse vil derfor indebære væsentlige administrative og økonomiske byr-der for erhvervslivet, hvilket vil kunne mindske incitamentet til at beskæftige børn ogunge under 15 år.

10.2. Enkeltmandsvirksomheder som udbyder tjenester rettet modbørn under 15 årEn række enkeltmandsvirksomheder udbyder tjenester rettet mod børn under 15 år, fxprivatpraktiserende psykologer, alternative behandlere og andet sundhedspersonalesamt erhvervsdrivende fx festklovne og tryllekunstnere.Da der er tale om enkeltmandsvirksomheder, foreligger der i sagens natur ikke et an-sættelses- eller beskæftigelsesforhold.Personerne i enkeltmandsvirksomhederne er derfor ikke omfattet af de gældende reglerom indhentelse af børneattester, fordi reglerne alene indebærer en pligt til at indhentebørneattest ved ansættelse eller beskæftigelse af personer.Det er arbejdsgruppens vurdering, at indførelse af en pligt for indehaveren af en en-keltmandsvirksomhed til at indhente en børneattest på sig selv vil være uden reel virk-ning, idet der ikke er nogen arbejdsgiver at videregive oplysningerne til.I det omfang privatpersoner ansætter en enkeltmandsvirksomhed til at udføre en opga-ve, som indebærer direkte kontakt med børn under 15 år, er der allerede i dag mulighedfor at indhente børneattest på frivillig basis, jf. kapitel 4.Samlet set finder arbejdsgruppen derfor ikke grundlag for at justere reglerne på detteområde.

10.3. Ægtefæller, samlevende og børn m.v.Det følger af lov om indhentelse af børneattester m.v. § 2, stk. 2, at vedkommende mini-stre kan fastsætte regler om indhentelse af børneattest for ægtefæller, samlevere oghjemmeboende børn til ansatte eller beskæftigede, der som led i udførelsen af deres op-gaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt de pågældende personervil kunne opnå en direkte kontakt med børnene.Denne bestemmelse har særligt sigte på situationer, hvor den beskæftigede person ud-fører sine arbejdsopgaver i eget hjem fx dagplejere eller plejefamilier. I disse situationervil der være mulighed for, at den ansatte persons ægtefælle, samlever eller hjemmebo-ende børn opholder sig i hjemmet sammen med børnene og derigennem har mulighedfor at opnå direkte kontakt med børnene og opbygge et tillidsforhold.Lov om indhentelse af børneattester og de deraf følgende bekendtgørelser skal ses isammenhæng med kriminalregisterbekendtgørelsen, som fastsætter Rigspolitiets mu-

lighed for atudstedebørneattester. Kriminalregisterbekendtgørelsen indeholder pånuværende tidspunkt ikke en hjemmel til at udstede en børneattest for ægtefæller,samlevere og hjemmeboende børn, der vil kunne få direkte kontakt til børn under 15 år.Derfor er muligheden i lov om indhentelse af børneattester for at fastsætte regler omindhentelse af børneattester på ægtefæller, samlevere og børn ikke udnyttet.Justitsministeriet har i arbejdsgruppen oplyst, at kriminalregisterbekendtgørelsen for-ventes revideret inden udgangen af 2011, og at man i den forbindelse vil indføre dennødvendige hjemmel til at udstede børneattester på ægtefæller, samlevende, børn m.v.Socialministeriet har under udvalgsarbejdet oplyst, at det på lige fod med ægtefæller,samlevende og børn vil være relevant at kunne indhente børneattester på fx logerende.Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at det vil kunne være hensigtsmæssigt atjustere § 2, stk. 2, i lov om børneattester, så den fremadrettet indeholder hjemmel tilogså at udstede administrative regler om indhentelse af børneattester på fx logerende.En hensigtsmæssig løsning kunne være at anvende en formulering, som indholdsmæs-sigt svarer til formuleringen, der påtænkes anvendt i den kommende revision af krimi-nalregisterbekendtgørelsen:Forslag til ny formulering af § 2, stk. 223:”Vedkommende minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse afbørneattester for de i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere oghjemmeboende børnm.v.,såfremt disse vil kunne få direkte kontakt med børnunder 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.”

10.4. Overvejelser om forholdet til persondatalovens reglerLov om indhentelse af børneattester indeholder en undtagelse fra persondatalovens reg-ler om pligt til at foretage anmeldelse til og indhente en udtalelse fra Datatilsynet.Baggrunden for denne undtagelse fremgår af lovens forarbejder24, som bl.a. henviser til,at børneattestens indhold af personfølsomme oplysninger skal ses i forhold til, dels atden pågældende person selv giver samtykke til indhentelse af børneattesten, dels atreglerne har til formål at bidrage til at opfylde et væsentligt samfundsmæssigt formål,nemlig at undgå seksuelle overgreb mod børn begået af personer, som specifikt søgerbørnerelaterede job.Ovenfor i kapitel 6-9 redegøres for mulige justeringer af personafgrænsningen i børne-attestreglerne.

De ovenfor nævnte justeringer indebærer bl.a., at betingelsen om ”direkte kontakt” ud-vides til at omfatte personer, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaverfærdesfast blandt børn og derved har mulighed for at få direkte kontakt med børn.Denne ændring vil betyde, at regler vil komme til at omfatte personer, der som led i de-res arbejde skal have direkte kontakt til børn samt personer, der som led i deres arbejdehar mulighed for direkte kontakt, fordi de færdes fast blandt børn.Det er relevant at overveje, om inddragelse af sidstnævnte personer er i overensstem-melse med lovens overordnede formål.Hensigten med at justere personafgrænsningen er at sikre, at personer, som søger bør-nerelateret arbejde, i videst muligt omfang er omfattet af ordningen. Deri ligger en er-kendelse af, at børnerelateret arbejde ikke kun er arbejde, hvor den ansatte har direktekontakt med børn. Omfattet er også arbejde, hvor den ansatte har mulighed for atkomme i direkte kontakt med børn, fordi arbejdet indebærer at man færdes blandt børn.Det er Kulturministeriets vurdering, at de hensyn, der talte for at undtage børneattest-ordningen fra persondatalovens regler om pligt til at foretage anmeldelse til og indhen-te en udtalelse fra Datatilsynet, fortsat vil gøre sig gældende ved en udvidelse af den re-levante personkreds i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Børneattestlovensundtagelse fra persondatalovens regler om anmeldelsespligt m.v. bør derfor opretholdes– også efter de beskrevne justeringer af personafgrænsningen.

11. Anvendelsen af børneattester i eksisterende ansættelsesfor-holdDet fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal udrede konse-kvenserne af en eventuel udvidelse af børneattestordningen til allerede eksisterendeansættelsesforhold.I praksis vil en sådan udvidelse betyde, at der indføres en pligt til at indhente attesterpå personer ansat før 1. juli 2005, der i deres udførelse af arbejdsopgaver har en direktekontakt med børn under 15 år, og har haft dette i mere end 5 år.Da den obligatoriske børneattestordning blev vedtaget i 2005, fremgik det af forarbej-derne, herunder de svar, der blev afgivet til Retsudvalget, at ordningen ikke omfattedeeksisterende ansættelsesforhold grundet de ansættelsesretlige problemstillinger for-bundet hermed. I besvarelser25til Retsudvalget fremgår følgende:”Kulturministeriet har lagt vægt på, at et krav om indhentelse af børneattestfra allerede ansatte ville bryde ind i de forudsætninger, der lå til grund foransættelsen. En sådan situation ville give anledning til vanskelige overve-jelser i relation til, hvorvidt det skulle være en afskedigelsesgrund, såfremten allerede ansat ikke ville give samtykke til at indhente en børneattest. Det-te ville kræve helt andre overvejelser end dem, der har ligget til grund fordet foreliggende lovforslag.”Nedenfor afgrænses den persongruppe, der ville blive berørt af en udvidet børneattest-ordning. Herefter skitseres de relevante arbejdsretlige grundsætninger, der ville bliveberørt af en lovmæssig udvidelse af ordningen. Dernæst følger en udredning af de an-sættelsesretlige problemstillinger, som en udvidelse til eksisterende ansættelsesforholdville medføre.

11.1. Afgrænsning af den berørte persongruppeDet drejer sig om personer, der allerede udfører børnerelateret arbejde og således harværet i tjenesteforholdet i mere end 5 år. Følgende gælder derfor ikke ved beskæftigelseaf personer, der ikke er i et ansættelsesforhold, fx frivillige ulønnede medhjælpere i enforening.Der bemærkes, at der ikke findes nogen almengyldig definition på et lønnet arbejdsfor-hold, der med en lidt varierende terminologi kaldes ”lønmodtagerforhold”, ”ansættelses-forhold” og ”tjenestestillinger”.I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et ansættelsesfor-hold, idet lønmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det he-

11.2. Relevante arbejdsretlige grundsætningerNedenfor er en gennemgang af de relevante arbejdsretlige grundsætninger, som villeblive berørt, hvis den lovpligtige indhentelse af børneattester udvides til også at omfatteeksisterende ansættelsesforhold.11.2.1. Den danske modelI Danmark er der tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedetsparter gennem kollektive overenskomster.Lovgivningen på det ansættelsesretlige område er begrænset, og Folketinget og rege-ringen blander sig (så vidt muligt) ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længearbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde.Flere arbejdsretlige love har således karakter af opsamlingslove, som hovedsageligtgælder i de tilfælde, hvor de kollektive overenskomster ikke regulerer arbejdsmarkedet.11.2.2. LedelsesrettenDen almindelige ledelsesret er en sædvanlig betegnelse for det helt grundlæggende ud-gangspunkt for et ansættelsesforhold, hvorefter en arbejdsgiver har en løbende rå-dighedsret over arbejdskraften, herunder ret til at give instrukser for arbejdet og for-skrifter med hensyn til andre spørgsmål vedrørende arbejdets organisering.Ledelsesrettens nærmere indhold beskrives som regel under en række overskrifter; friantagelses- og afskedigelsesret, instruktionsbeføjelse, beføjelse til at placere arbejdsti-den, iværksætte kontrolforanstaltninger og fastsætte reglementariske bestemmelser forarbejdspladsen, fx pålæg om at stoppe salg af alkohol i kantinen.En generel begrænsning i ledelsesretten følger af, at der gælder et almindeligt saglig-hedskrav ved udøvelsen. Det er således en forudsætning, at ledelsesretten udøves ud fradriftsmæssige hensyn og med rimeligt hensyn til medarbejdernes forhold (proportionali-tetsvurdering).Arbejdsgivers frie afskedigelsesretArbejdsgiver har som udgangspunkt fri adgang til at sige en person op efter gældendeopsigelsesregler.I Ole Hasselbalch, Arbejdsrettens almindelige del, 10. udgave, side 28-35, redegøres for lønmodtagerbegrebet og 5 almenekriterier for, hvornår der foreligger et ansættelsesforhold.26

Da ansættelsesforholdets bestående ofte vil være af afgørende betydning for lønmodta-ger, er afskedigelsesfriheden gennem tiden blevet indskrænket på flere punkter.Der findes regler, der indskrænker arbejdsgivers adgang til at afskedige, fx at arbejds-giver kun må afskedige af saglige eller rimelige grunde. Sådanne regler kan være fast-sat i lovgivning eller fremgå af overenskomst m.v.I det offentlige er der særlige afskedigelsesregler, idet arbejdsgiveren bl.a. skal iagttageforvaltningslovens regler i kapitel 5 om partshøring m.v. Afskedigelser, der indebæreren forskelsbehandling af borgere, magtfordrejning eller skøn under regel, fx det såkald-te SIFU-princip – ”sidst ind først ud”, kan også være retsstridige og erstatningspådra-gende.Arbejdsgivers adgang til at iværksætte kontrolforanstaltningerAlt efter virksomhedens og arbejdets art kan der være behov for at iværksætte kontrol-foranstaltninger i forskelligt øjemed, fx til sikring af arbejdstidens overholdelse eller tilsikring af, at uregelmæssigheder såsom tyveri og lign. ikke finder sted.Arbejdsgiver antages som udgangspunkt at have en adgang til umiddelbart at iværk-sætte den slags foranstaltninger. Det er en betingelse, at foranstaltningerne ikke harandet formål end at sikre arbejdets normale gang, og at foranstaltningerne ikke har enfor lønmodtageren krænkende form eller forvolder ham tab eller nævneværdig ulempe.11.2.3. Øvrige aftalte ansættelsesvilkårEn aftale om ansættelse eller ansættelsesvilkår kan være såvel mundtlig som skriftligog også stiltiende. Ensidige tilkendegivelser kan efter omstændighederne også bliveforpligtende, fx vilkår i personalehåndbøger.Aftalte ansættelsesvilkår kan fx være forlænget opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgø-relse, fritstilling, fri telefon, avis og sundhedsforsikring.OpsigelsesvarselDer er ikke noget generelt lovfæstet opsigelsesvarsel.Funktionærloven indeholder dog ganske udførlige regler om opsigelse af funktionærer,og der er stigende tilbøjelighed til at udbrede funktionærvilkårene til andre grupper påarbejdsmarkedet – både via overenskomst og individuel aftale.27Der er ligeledes oftest regler om opsigelsesvarsler i de kollektive overenskomster, og deter almindeligt, at det opsigelsesvarsel som den ansatte skal have, stiger med ancienni-

11.3. Ansættelsesretlige problemstillinger i forhold til en udvidelse afbørneattestlovenDen nuværende børneattestordning indebærer, at arbejdsgiver som udgangspunkt vilundlade at ansætte en person, hvis pågældende ikke giver samtykke til, at der indhen-tes børneattest eller hvis den indhentede børneattest er positiv.Ved en udvidelse af børneattestloven til eksisterende ansættelsesforhold vil den sammeretsfølge ikke være en mulighed i forhold til allerede ansatte, da ansættelsesforholdetallerede eksisterer.En udvidelse af børneattestordningen til eksisterende ansættelsesforhold rejser derforen række ansættelsesretlige problemstillinger, der i givet fald skulle tages stilling til ogsom bliver beskrevet nedenfor.Det er i den forbindelse væsentligt, at hvis de rejste problemstillinger ikke adresseres ilovgivningen, vil det være op til den enkelte arbejdsgiver at vurdere, om et manglendesamtykke eller en positiv børneattest kan anses for en saglig afskedigelsesgrund og der-for bør følges op af en opsigelse og fratrædelsessamtale med lønmodtageren. I denne si-tuation kan arbejdsgiveren måske også blive mødt med et krav fra lønmodtageren omøkonomisk godtgørelse grundet tilsidesatte ansættelsesvilkår/goder.Under alle omstændigheder vil undladelse af at regulere de ansættelsesretlige konse-kvenser medføre, at arbejdsgiveren overlades ansvaret for at foretage den konkretevurdering af eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser for den ansatte. Arbejdsgive-ren pålægges i så fald at skulle foretage et vanskeligt og eventuelt økonomisk byrde-fuldt valg på baggrund af oplysninger, som arbejdsgiveren ikke selv har efterspurgt.11.3.1. Ansættelsesretlige problemstillinger, hvis den ansatte ikke samtykkerBørneattestordningen indebærer, at arbejdsgiver har pligt til at indhente børneattest iforbindelse med en nyansættelse.Indhentelse af børneattest forudsætter, at den pågældende person har givet samtykkehertil. Et manglende samtykke vil derfor betyde, at den ansættende myndighed m.v.ikke vil være berettiget til at ansætte vedkommende.28En udvidelse af den lovpligtige indhentelse af børneattester til eksisterende ansættel-sesforhold vil betyde, at arbejdsgiveren også ville have pligt til at indhente børneatte-ster på allerede ansatte. Hvis en allerede ansat ikke giver samtykke, rejser det følgendeproblemstillinger:Se afsnit 4.2 ovenfor.

En lovregulering som indebærer eventuel pligtmæssig afskedigelse ved manglende sam-tykke ville være et brud med dansk tradition for regulering af det arbejdsretlige områ-de.Derudover ville en lovreguleret sanktionering til fx pligtmæssig afskedigelse med øje-blikkelig fratrædelse være på kant med sædvanlige arbejdsretlige grundsætninger, dadet ville være en indblanding i arbejdsgivers ledelsesmæssige adgang til fri afskedigel-sesret. Det ville også kunne opfattes som en indblanding i arbejdsmarkedets partersadgang til at aftale, hvornår en adfærd kan retfærdiggøre en afskedigelse.På nuværende tidspunkt findes der ingen ansættelsesretlige lovbestemmelser, der in-deholder en egentlig pligt til afskedigelse, udover tjenestemandslovens § 2929.Pligtmæssig afskedigelse vurderes også at ville være en indblanding i ansættelsesfor-holdets eventuelle individuelt aftalte arbejdsvilkår/goder og bør kunne udløse en elleranden form for økonomisk erstatning/kompensation. En sådan lovgivning ville dog lige-ledes kunne anses for et brud med sædvanlige arbejdsretlige grundsætninger.11.3.2. Ansættelsesretlige problemstillinger, hvis der indhentes en positiv bør-neattestDen nuværende ordning indebærer, at der skal foreligge en børneattest ved ansættelse iet børnerelaterede job, men det er ikke et krav, at børneattesten er negativ, dvs. at derikke er nogen påtegninger.Børneattestordningen skal alene sikre, at arbejdsgiveren får den relevante information.Hvorvidt der skal ske ansættelse af en person med en positiv børneattest, vil skulle af-gøres af den enkelte arbejdsgiver i overensstemmelse med de ansættelsesretlige reglerog principper, der gælder på området jf. afsnit 11.2.

En lovregulering som indebærer eventuel pligtmæssig afskedigelse ved positiv børneat-test, herunder regulering af, om den ansatte skal fritstilles eller bortvises vil være etbrud med dansk tradition for regulering af det arbejdsretlige område jf. ovenfor i afsnit11.3.1.I den offentlige forvaltning stilles der ved afskedigelser krav om en individuel konkretvurdering af forholdet. Det kan være tvivlsomt, om det lader sig legitimere med henvis-ning til en positiv børneattest, som vedrører en afgørelsen, der ligger mere end 5 år til-bage i tiden.I publikationen ”God adfærd i det offentlige”30, hedder det i forhold til forældelsen aftjenstligt ansvar:”Spørgsmålet om, hvilken betydning den tid, der er gået, skal have for, om ettjenstligt ansvar gøres gældende, må bero på en konkret vurdering bl.a. afforholdets grovhed. I lyset af bl.a. hidtidig praksis skal der dog i almindelig-hed foreligge særlige grunde for, at der søges gjort ansvar gældende i anled-ning af forhold, der ligger mere end ca. 5 år tilbage i tiden.”Selvom tekstafsnittet angår tjenstligt ansvar og ikke en positiv børneattest, illustrererteksten en tilbageholdenhed over for at tillægge ældre forhold betydning. Det kan derforvære tvivlsomt, om man for offentligt ansatte kan sanktionere manglende samtykke el-ler en positiv børneattest, når de forhold, der er eller kan være registreret på børneatte-sten ligger mere end 5 år tilbage i tiden.

11.4. Opsamling af drøftelser om de ansættelsesretlige aspekterDet er arbejdsgruppens vurdering, at en lovændring, der fastsætter, at en arbejdsgiverhar pligt til at indhente en børneattest på allerede ansatte, ville være et brud meddansk tradition for regulering af det arbejdsretlige område.En udvidelse af børneattestloven til også at omfatte eksisterende ansættelsesforholdville efter arbejdsgruppens vurdering desuden kollidere med sædvanlige arbejdsretligegrundsætninger, bl.a. fordi det vil være en indblanding i arbejdsgivers ledelsesmæssigeadgang til at iværksætte kontrolforanstaltninger for at sikre arbejdets normale gang.Dette skal ses i lyset af, at der ville være tale om ansættelsesforhold, der har eksistereti mere end 5 år, uden at arbejdsgiver tidligere har haft anledning til at betvivle den an-sattes person eller arbejdsydelse. En sådan indblanding vil kunne anses for krænkendefor lønmodtageren.Derudover bør det overvejes, om udvidelse af den lovpligtige indhentelse af børneatte-ster til også at omfatte eksisterende ansættelsesforhold reelt ville medføre en øget be-skyttelse af børn under 15 år i forhold til den beskyttelse, som følger af den nuværendeordning. Allerede i dag følger det af Justitsministeriets indberetningscirkulære, at ar-bejdsgiveren efter omstændighederne bliver underrettet, hvis en ansat eller beskæftigetperson, der som led i udførelsen af sine opgaver har direkte kontakt med børn under 15år, bliver sigtet eller dømt for seksuelle krænkelser mod børn.Arbejdsgiveren bliver underrettet af Rigsadvokaten, når kendskab til sagen må antagesat være af væsentlig betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen, og de hensyn, somtaler for at underrette arbejdsgiveren, klart overstiger hensynet til de interesser, derbegrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår31.Det ville være nødvendigt at inddrage arbejdsmarkedets parter forud for en lovændring,som ville have til formål at udvide børneattestordningen til eksisterende ansættelses-forhold. Særligt i de ovennævnte tilfælde, hvor en lovændring vurderes at bryde medsædvanlige arbejdsretlige grundsætninger, ville det være nødvendigt at inddrage ar-bejdsmarkedets parter, som eventuelt selv er i stand til at regulere de ansættelsesretli-ge konsekvenser gennem kollektive overenskomster.Endelig vil en eventuel inddragelse af eksisterende ansættelsesforhold indebære væ-sentlige administrative og økonomiske konsekvenser for de institutioner m.v., som eromfattet af reglerne.

12. Inddragelse af domme m.v. vedrørende straffelovens § 223Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal afdække kon-sekvenserne ved at udvide børneattestreglerne til forhold omfattet af straffelovens §223. Under behandlingen af forslag til folketingsbeslutning om en revision af reglerneom børneattester (B 8) blev der bl.a. rejst spørgsmål om en udvidelse af børneattestord-ningen til forhold omfattet af straffelovens § 223. Arbejdsgruppen er på den baggrundblevet anmodet om at inddrage dette spørgsmål i sine overvejelser om en hensigtsmæs-sig grænsedragning i forhold til den person- og institutionskreds, for hvilken der skalindhentes børneattester.

12.1. Straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser mod børnStraffeloven indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af (bl.a.) børn mod sek-suelle krænkelser. Det drejer sig navnlig om bestemmelserne i §§ 222, 210, 216, 219,223 og 232.Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger sig samleje vedvold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år. Har voldtægten haft en særligfarlig karakter, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kanstraffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 216, stk. 2.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år efterstraffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmandenskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængselindtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222, stk. 3, skal det ved fastsættelse af straffen efterstk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden harskaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil6 år, jf. straffelovens § 210, stk. 1. Efter § 210, stk. 2, straffes med fængsel indtil 2 ården, der har samleje med sin broder eller søster. Straffen kan bortfalde for den, der ikkeer fyldt 18 år.Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat eller er til-synsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågældende har samleje mednogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som har samlejemed en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarneller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse. Den, som under groftmisbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under18 år til samleje, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

12.2. Indholdet af en børneattestBekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i DetCentrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) indeholder i § 36 en beskrivelse af ind-holdet af en såkaldt børneattest. Det fremgår af bestemmelsen, at børneattesten inde-holder oplysninger om en persons overtrædelse af en række nærmere angivne straffe-lovsbestemmelser. Det drejer sig om domme m.v. for overtrædelse af straffelovens §§222 (jf. også §§ 224 og 225) og 235 (udbredelse og besiddelse af børneporno) samt tilligefor overtrædelse af straffelovens §§ 210 og 232, når forholdet er begået mod et barn un-der 15 år.Som det fremgår, er børneattestordningen som udgangspunkt afgrænset til forhold be-gået mod børn under 15 år.En undtagelse hertil er dog straffelovens § 235 om børnepornografi, der omfatter ud-bredelse og besiddelse af billeder m.v. af personer under 18 år. Forhold, som er omfattetaf bestemmelsen, er typisk karakteriseret ved, at gerningsmanden ikke er i kontaktmed offeret, men alene udbreder eller besidder billeder af den pågældende. Det vil der-for ofte være vanskeligt under en efterforskning at fastslå offerets alder, f.eks. fordi detikke er muligt at identificere den pågældende. I disse tilfælde er det ifølge bestemmel-sens forarbejder tilstrækkeligt at den pågældende fremtræder som yngre end 18 år i detpornografiske materiale.

12.3. Inddragelse af overtrædelser omfattet af straffelovens § 223Det bærende hovedhensyn bag ordningen, der blev indført med kriminalregisterbe-kendtgørelsens § 36, er at hindre, at personer, der er seksuelt tiltrukket af mindreårige(pædofile m.v.), opnår ansættelse eller beskæftigelse under forhold, hvor de pågældendevil skulle have mindreårige børn i deres varetægt, og ansættelsen eller beskæftigelsensåledes vil kunne misbruges til at begå nye seksuelle overgreb på børn.En udvidelse af børneattestordningen til at omfatte enhver overtrædelse af straffelo-vens § 223, herunder også forhold begået mod personer på 15-17 år, vil på den baggrundi givet fald bryde med de hensyn, der ligger bag den nuværende ordnings nærmere ud-formning.

Hvis forhold omfattet af straffelovens § 223 skal omfattes af børneattestordningen, vildet derfor være nærliggende at udvide ordningen inden for de nuværende rammer, så-ledes at der foretages en afgrænsning til overtrædelser begået mod børn under 15 år, påsamme måde som det gør sig gældende for overtrædelser af straffelovens §§ 210 og 232.Det bemærkes i den forbindelse, at der i praksis vil skulle rejses tiltalte for såvel straf-felovens § 223 som § 222, hvis forhold omfattet af straffelovens § 223 begås mod børnunder 15 år, og domstolene vil i givet fald skulle straffe i sammenstød mellem disse be-stemmelser. Det betyder således, at forhold omfattet af straffelovens § 223, som begåsmod børn under 15 år, som udgangspunkt vil komme til at fremgå af den pågældendesbørneattest.Arbejdsgruppen er imidlertid opmærksom på, at det ikke fuldstændigt kan udelukkes,at der i praksis vil kunne forekomme tilfælde, hvor der alene bliver rejst tiltale for over-trædelse af straffelovens § 223, selv om forholdet tillige falder ind under straffelovens §222.Med henblik på at sikre at sådanne forhold kommer til at fremgå af børneattesten, for-slår arbejdsgruppen på den baggrund, at den nuværende børneattestordning ved eneventuel ændring udvides til også at omfatte domme m.v. vedrørende straffelovens §223, når forholdet er begået mod et barn under 15 år.

13.1. Den forebyggende indsats i forhold til mulige krænkereHjemmesidenwww.brydcirklen.dkhar til formål at informere om, hvor man kan fåhjælp, hvis man har seksuelle tanker og fantasier om børn. Personer med seksuelle fan-tasier om børn kan finde råd og vejledning på hjemmesiden og blive motiveret til at søgehjælp via en anonym telefonrådgivning. Hjemmesiden er blevet til i et samarbejde mel-lem Region Hovedstadens Psykiatri (Sexologisk Klinik), JANUSCentret og Red Barnet.Siden 2004 har Sexologisk Klinik på Psykiatrisk Center Rigshospitalet i København til-budt rådgivning og behandling til mennesker, som oplever, at seksuelle tanker om børngiver dem problemer eller ødelægger deres liv.Det følger af hjemmesidenwww.brydcirklen.dk,at Sexologisk Klinik har en anonym te-lefonrådgivning specielt for voksne med seksuelle tanker om børn. Rådgivningen givesaf sexologer (læger, psykiatere og psykologer), som har erfaring med at hjælpe voksnemed sådanne tanker og fantasier.Sexologisk Klinik rådgiver om, hvor man kan få hjælp og information om relevante be-handlingsmuligheder. Klinikken tilbyder desuden behandling til personer, der ikke harbegået seksuelle overgreb mod børn, men som har seksuelle fantasier om børn eller di-rekte pædofile tilbøjeligheder. Rådgivningen og behandlingen er gratis og tilpasses efterbehov.Derudover findes AlbaHus, som er et rådgivnings- og behandlingshus for menneskerberørt af seksuelle overgreb. AlbaHus er en privat forening, der er delvist finansieret afmidler fra satspuljen. AlbaHus yder blandt andet rådgivning og behandling til menne-sker med seksuelt krænkende adfærd. Det gælder både børn og unge, der har tanker omeller allerede har krænket et andet barn eller ung seksuelt, samt voksne med seksueltgrænseoverskridende eller krænkende adfærd. AlbaHus yder rådgivning via telefon,mail eller chat. Desuden tilbydes personlige rådgivningssamtaler i AlbaHus. Rådgiv-ningen er gratis og kan være anonym.Desuden kan nævnes THORA Centret – Center for seksuelt misbrugte og andre i Dan-mark – som henvender sig til alle, som har været i berøring med problematikken omseksuelle overgreb, herunder også personer med seksuelle tanker om børn.

Der er også tilbud om gratis kommunal rådgivning. Det følger af servicelovens § 11, stk.1, at kommunerne er forpligtet til at yde forældre, børn og unge gratis rådgivning tilløsning af vanskeligheder i familien. Den enkelte kommune skal gennem opsøgende ar-bejde sørge for, at rådgivningen tilbydes forældre, børn og unge, der må antages at havesærligt behov derfor. Der skal kunne rådgives om alle aspekter, der har betydning forbørn, unge og deres familier. Familien kan benytte rådgivningen sammen eller hver forsig. Rådgivningen skal kunne gives anonymt og som et åbent tilbud, jf. servicelovens §11, stk. 2, fx ved telefonrådgivning.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil afsætte midler til en informationskampagne ommulighederne for at modtage sexologisk rådgivning med henblik på, at potentiellekrænkere søger rådgivning og behandling. Konkret kan midlerne anvendes til at udbre-de kendskabet tilwww.brydcirklen.dk.

13.2. Behandling i forhold til krænkereI det følgende behandles de generelle behandlingstilbud og dernæst de forskellige be-handlingstilbud til henholdsvis dømte krænkere, unge krænkere og udviklingshæmme-de krænkere.13.2.1. Generelle behandlingstilbud for krænkereAf behandlingstilbud for personer, der har begået seksuelle overgreb mod børn, kannævnes AlbaHus, som tilbyder psykologisk behandling til voksne med seksuelt kræn-kende adfærd, jf. ovenfor afsnit 13.1. Den psykologiske behandling er et samtaleforløb,der tilpasses den enkeltes behov32. Forløbets længde og samtalernes hyppighed kan der-for variere. AlbaHus tilbyder psykologisk behandling med én eller flere af husets psyko-loger. Behandlingen kan være individuel eller foregå som familieterapi.Desuden kan nævnes THORA Centret, jf. ovenfor afsnit 13.1.Hjemmesidenwww.brydcirklen.dkhar som ovenfor nævnt blandt andet til formål atmotivere folk til at søge hjælp i form af behandling, jf. afsnit 13.1.13.2.2. Behandlingstilbud for dømte krænkereDer findes en behandlingsordning og en visitationsordning for dømte seksualforbrydere,der indsættes i institutioner under kriminalforsorgen. Ordningerne, som har eksisteretsiden 1997, indeholder psykiatrisk/sexologisk behandling som et kerneelement. Be-handlingen tilrettelægges individuelt og under hensyn til den enkeltes intelligens, per-sonlighed, seksualitet og psykiske tilstand.

Behandlingens primære formål er at nedsætte eller fjerne risikoen for tilbagefald. Måletfor behandlingen er desuden, at den dømte opnår en erkendelse af sine uhensigtsmæs-sige reaktionsmåder, øget indsigt i egen seksualitet og konkret viden om, hvad der ertilladt og ikke tilladt, samt indsigt i, hvordan grænseoverskridende adfærd kan oplevesaf andre. Der fokuseres endvidere på øget evne til empatisk indføling.BehandlingsordningenBehandlingsordningen gives som et alternativ til ubetinget frihedsstraf. Frem for enfængselsstraf kan krænkeren idømmes en betinget dom med vilkår om at deltage i psy-kiatrisk/sexologisk behandling i mindst 2 år. Det er en forudsætning, at den pågælden-de efter en individuel vurdering findes egnet til og motiveret for behandlingen.Oftest vil det være personer, der har overtrådt straffelovens incestbestemmelse, derindgår i behandlingsordningen, men ordningen er ikke begrænset hertil, når blot for-holdet ikke omfatter vold eller ulovlig tvang. Det kan være personer, der har begåetgrovere former for blufærdighedskrænkelse eller overgreb på børn, der er betroet denpågældende til undervisning eller opdragelse m.v.Behandlingsordningen forudsættes i almindelighed alene at komme på tale som alter-nativ til ubetinget frihedsstraf fra 4-6 måneder og op til omkring halvandet år.VisitationsordningenDe krænkere, der ikke falder ind under behandlingsordningen, omfattes i stedet af visi-tationsordningen. Den dømte indleder som hovedregel sin afsoning på en særlig visita-tions- og observationsafdeling i Anstalten ved Herstedvester. Personalet søger her atmotivere de indsatte til at indgå i psykiatrisk/sexologisk behandling. Dernæst foretagesen vurdering af den indsatte, hvorefter den pågældende visiteres til ambulant behand-ling på et af de tre behandlingssteder inden for det særlige behandlernetværk. Behand-lingen sker som udgangspunkt under afsoning i åbent fængsel.Kerneområdet for visitationsordningen er personer, der for grov sædelighedskriminali-tet er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til fem år.ForvaringEn person kan dømmes til forvaring, hvis han findes skyldig i voldtægt eller anden al-vorlig sædelighedsforbrydelse, og at det efter karakteren af det begåede forhold og op-lysningerne om hans person må antages, at han frembyder væsentlig fare for andre.Desuden skal anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at fore-bygge denne fare. Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, som blandt andet an-vendes ved grove seksuelle forbrydelser. Personer, der dømmes til forvaring, afsoner iAnstalten ved Herstedvester, hvor de modtager tilbud om psykiatrisk/sexologisk be-handling eventuelt kombineret med antihormonel kønsdriftsdæmpende behandling.

Særlig afdeling for sædelighedsdømte i Statsfængslet MøgelkærKriminalforsorgen iværksatte i 2008 et projekt, som indebar, at den halvåbne afdeling iStatsfængslet Møgelkær blev omdannet til en særlig afdeling for sædelighedsdømte. Enpsykolog fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er tilknyttet afdelingen. Opgaven forpsykologen består i at motivere de indsatte til at deltage i psykiatrisk/sexologisk be-handling samt at uddanne og supervisere fængselspersonalet, så de bliver bedre til athåndtere de indsatte. Med regeringens strategi ”Handling bag ord” er det besluttet atgøre projektet permanent.Styrket udslusningsindsatsDer er i efteråret 2010 vedtaget et lovforslag, som skal sikre, at der etableres et syste-matiseret samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politietherom (KSP-samarbejdet). Hensigten hermed er en stærkere og mere helhedsorienteretudslusningsindsats for personer dømt for seksuelle overgreb mod børn.13.2.3. Behandlings- og rådgivningstilbud i forhold til unge krænkereI 2003 blev JANUSCentret (Klinik for psykologisk udredning, behandling og mediation)etableret. Centret har til formål at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved så tidligtsom muligt at gribe ind i forhold til børn og unge, der har udsat andre børn for seksuelleovergreb eller seksuelt grænseoverskridende handlinger. Centrets arbejde består i ud-redning og behandling af krænkere op til 18 år.Derudover indsamler SISO (Videnscenteret for Sociale Indsatser ved seksuelle overgrebmod børn) systematisk viden vedrørende overgreb mod børn, giver gratis konsulentbi-stand til kommunerne i at udarbejde beredskaber til håndtering af sager om overgrebmod børn og yder gratis telefonrådgivning til fagpersoner, pårørende og børn, herunderogså i forhold til hvordan man som fagperson kan handle, hvis man bliver bekendt medet barn eller en ung, som udviser seksuelt krænkende adfærd.Af øvrige behandlingscentre til unge krænkere kan nævnes Ungdomsklinikken i Kø-benhavns Kommune, Vandværksvej i Odense Kommune og Langenæs i Århus Kommu-ne, som alle er kommunalt finansierede.De såkaldte ungesamråd er for tiden ved at blive udbredt til hele landet. Ungesamrå-dene udarbejder bl.a. indstillinger om sanktionspåstande og sanktionsvalg i forbindelsemed straffesager mod unge lovovertrædere. Desuden udarbejder de indstillinger om an-bringelsessted eller om idømmelse af en ungdomssanktion.13.2.4. Behandlingstilbud for udviklingshæmmede krænkereDet kan være vanskeligt for udviklingshæmmede eller personer med dårlig begavelse atudleve deres seksualitet, hvorfor der er fare for, at de bliver seksuelle krænkere pga.uvidenhed, signalforvirring og kognitive mangler. Kofoedsminde – en sikret institutionfor domfældte udviklingshæmmede voksne – har en stor viden om og erfaring med den-ne målgruppe. Kofoedsminde yder rådgivning til kommuner og åbne tilbud, der modta-ger denne målgruppe.

14. Økonomiske og administrative konsekvenser ved ændring afreglerneArbejdsgruppens overvejelser om mulige justeringer af reglerne på børneattestområdet– i fald de gennemføres – forventes at indebære en stigning i antallet af anmodningerom børneattester.Sådanne ændringer vil dermed medføre økonomiske og administrative konsekvenser forbåde staten, regionerne, kommunerne, folkekirken, det private erhvervsliv samt civileforeninger, som alle i varierende omfang er eller i givet fald vil blive omfattet af regler-ne for indhentelse af børneattester.Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, at denne har til opgave at afdækkeomfanget af disse økonomiske og administrative konsekvenser, herunder de kommunal-økonomiske konsekvenser33.Beregningen af de økonomiske og administrative konsekvenser er baseret på tilbage-meldinger fra arbejdsgruppens medlemmer og er sket i samarbejde med Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen3435.

De kommunaløkonomiske konsekvenser omfatter konsekvenserne for regionerne og kommunerne.Rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er vedlagt som bilag 1. Det skal bemærkes, at der i rapporten er anvendt be-tegnelsen ”administrative konsekvenser”. Dette begreb dækker over de ”økonomiske og administrative konsekvenser” jf. dettekapitel. Endvidere har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beregnet de økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-lige, hvilket også omfatter konsekvenserne for staten. Det må antages, at de kommunaløkonomiske konsekvenser udgør langtstørstedelen af de offentlige konsekvenser eksklusiv Rigspolitiets udgifter.35I rapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er der ikke medregnet de forventede konsekvenser for idrætsforeningerne.Dette tal er efterfølgende skønnet til ca. 1000 børneattester pr. år – svarende til 89.000 kr. pr. år, hvilket er medregnet i den-ne redegørelse.3334

På baggrund af de mulige udvidelser af henholdsvis institutionskredsen og personkred-sen har arbejdsgruppen afdækket en skønsmæssig opgørelse over det forventede antalpersoner fordelt på ressortområder, som vil blive omfattet af udvidelsen. Opgørelsen erbaseret på tilbagemeldinger fra de ministerier, der forventes at blive berørt af den fore-slåede udvidelse af reglerne. Som det er nærmere beskrevet i afsnit 11, finder arbejds-gruppen ikke, at det er hensigtsmæssigt at inddrageeksisterendeansættelsesforhold ide foreslåede udvidelser. Det betyder, at de foreslåede udvidelser alene vil finde anven-delse på nyansatte, eller personer der overgår til en ny funktion, der er omfattet af ud-videlsen. Derfor har arbejdsgruppen endvidere opgjort en forventet udskiftningsfre-kvens for hver persongruppe. Udskiftningsfrekvensen er udtryk for, hvor ofte der skerudskiftning af personale inden for persongruppen.Det skal bemærkes, at der generelt set er tale om et vanskeligt skøn baseret på flereusikkerhedsfaktorer – herunder særligt den forventede udskiftningsfrekvens.Arbejdsgruppens vurdering er på baggrund af tilbagemeldingerne fra de berørte mini-sterier, at de foreslåede udvidelser af reglerne om børneattester skønnes at medføre, atder på årsbasis skal indhentes yderligere i alt8.885 børneattester.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDa den forventede stigning i antallet af indhentede børneattester pr. år omfatter fleretyper af institutioner inden for stort set alle ressortområder, vil den foreslåede udvidel-se af reglerne også medføre konsekvenser for institutioner omfattet af henholdsvis sta-ten, regionerne og kommunerne. Arbejdsgruppen har specifikt fået til opgave at beregnede kommunaløkonomiske konsekvenser, dvs. konsekvenserne for regionerne og kom-munerne.De berørte institutioner er blevet opdelt i henholdsvis offentlige, civile og private enhe-der. Opdelingen er sket på baggrund af et notat udarbejdet af Erhvervs- og Selskabssty-relsen om afgrænsningen mellem offentlige, civile og private enheder36.Med offentlige enheder menes der:enheder, som producerer tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men somstilles til rådighed for borgere og virksomheder enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling,enheder, der producerer varer og tjenester på markedsvilkår, men som er entenhelt eller overvejende ejet eller kontrolleret af stat, region eller kommune hører indunder det offentlige område

Arbejdsgruppen skønner på denne baggrund, at der for institutioner henhørende underdet offentlige, på årsbasis skal indhentes yderligere5.860 børneattester.Det vurde-res, at langt størstedelen af børneattesterne skal indhentes af institutioner henhørendeunder regionerne og kommunerne.14.1.2. Omkostninger pr. børneattestDen anden faktor, der har betydning for beregningen af de samlede økonomiske og ad-ministrative konsekvenser ved en udvidelse af reglerne, er opgørelsen af omkostninger-ne pr. indhentet børneattest.Beregningen af, hvad det koster at indhente en børneattest, beror først og fremmest påen opgørelse af det tidsforbrug, der er forbundet med indhentelsen af børneattesten.Dertil kommer følgeudgifter som fx porto37. Det er pt. ikke muligt for Rigspolitiet atmodtage anmodninger om børneattester pr. elektronisk post. Anmodningen skal derforsendes pr. almindeligt brev. I forbindelse med kampagnen ”Væk med bøvlet”, der retterfokus på områder, hvor den administrative sagsbehandling kan gøres mere effektiv, til-kendegav den tidligere regering, at der vil blive indført mulighed for, at straffe- og bør-neattester kan indhentes elektronisk.For at opgøre omkostningerne ved at indhente en børneattest har Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen anmodet konsulentfirmaet Ernst & Young om at foretage en undersøgel-se det skønnede tidsforbrug for proceduren ved indhentelse af en børneattest.Undersøgelserne fra konsulentfirmaet er baseret på telefoninterviews med både privatevirksomheder, offentlige institutioner samt fritidsorganisationer. Der er taget udgangs-punkt i en person, der er bekendt med procedurerne og reglerne for indhentelse af bør-neattester.Da der er tale om en forholdsvis bred kategori af institutioner, som er eller forventes atblive omfattet af reglerne, herunder både fritidsklubber og egentlige private virksom-heder, kan der være en vis variation i procedurerne omkring indhentelse af børneatte-ster. Det må fx antages, at den lokale sportsforening, der typisk er baseret på frivilligPortoen er beregnet ud fra en pris på 5,50 kr. pr. brev

arbejdskraft, har en anden procedure for indhentelse af børneattester end fx sygehuseog større uddannelsesinstitutioner. Endvidere er kravene til henholdsvis journaliseringeller destruktion af den modtagne børneattest forskellige for offentlige og private insti-tutioner, hvilket også kan have betydning for tidsforbruget. Erhvervs- og Selskabssty-relsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at operere med to forskellige tidsforbrug –ét tidsforbrug for virksomheder, der agerer ”professionelt”, samt ét tidsforbrug for orga-nisationer, der primært agerer på frivillig basis.Det konkluderes i konsulentrapporten, at det tager 10 minutter at indhente en børneat-test for virksomheder, der agerer ”professionelt”, mens det tager 15 minutter for organi-sationer, der primært agerer på frivillig basisErhvervs- og Selskabsstyrelsen har herefter sammenholdt det beregnede tidsforbrug pr.indhentet børneattest med timelønnen for en HK-ansat38og følgeudgifterne ved proce-duren.Det konkluderes på denne baggrund, at de økonomiske og administrative omkostningerpr. indhentet børneattest er ca. 62 kr. for private og offentlige virksomheder og ca. 89kr. for fritidsorganisationerne.14.1.3. Opgørelsen af de samlede økonomiske og administrative konsekvenserPå baggrund af de i afsnit 14.1.1 og 14.1.2 beregnede faktorer, må det antages, at detforventede antal børneattester pr. år som følge af den foreslåede udvidelse af reglernesammenholdt med prisen pr. attest, medfører økonomiske og administrative konse-kvenser svarende til i alt586.966 kr. pr. år.Konsekvenserne for institutioner henhø-rende under det offentlige vurderes at udgøre360.681 kr. pr. år.Da den foreslåede udvidelse af reglerne endvidere vil medføre økonomiske og admini-strative omkostninger for Rigspolitiet, som skal behandle de indkomne anmodninger,skal disse omkostninger ligeledes indgå i beregningen. Det er Rigspolitiets umiddelbarevurdering, at deres økonomiske og administrative omkostninger ved behandlingen af enbørneattest er ca. 25 kr.39Den foreslåede udvidelse af reglerne, hvorefter det forventes, at der skal indhentesyderligere skønsmæssigt 8.885 børneattester pr. år, vil således medføre økonomiske ogadministrative omkostninger for Rigspolitiet svarende til 222.125 kr. Det skal i den for-bindelse bemærkes, at det må forventes, at omkostningerne kan reduceres, når det ifremtiden bliver muligt at behandle børneattester elektronisk.KonklusionDet er på denne baggrund vurderingen, at de samlede økonomiske og administrativekonsekvenser som følge af de foreslåede ændringer – inklusiv Rigspolitiets udgifter –kan opgøres til809.091 kr. pr. år.De offentlige økonomiske og administrative konse-3839

15. Opsamling af arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har udredt en række problemstillinger og kommer i den forbindelsemed en række overvejelser, som vil være relevante at inddrage, såfremt det ønskes atændre på reglerne for indhentelse af børneattester.Institutions- og personafgrænsningAfgrænsningen af institutioner og personer, som er omfattet af reglerne om indhentelseaf børneattester, sker på baggrund af fire kumulative betingelser, som alle skal væreopfyldt før der skal indhentes børneattest, jf. kapitel 5.Arbejdsgruppen har afdækket hvorledes disse betingelser vil kunne justeres med hen-blik på at fastlægge en hensigtsmæssig afgræsning, som er proportional og i overens-stemmelse med reglernes grundlæggende formål.En justering af afgrænsningen for omfattede institutioner og personer vil medføre øgedeøkonomiske og administrative konsekvenser, herunder kommunaløkonomiske konse-kvenser, jf. kapitel 14.En gennemførelse af de beskrevne justeringer af reglerne om indhentelse af børneatte-ster vil derfor forudsætte, at den nødvendige finansiering er afklaret og sikret.I det omfang den nødvendige finansiering er tilvejebragt, finder arbejdsgruppen, at detvil kunne være hensigtsmæssigt, at en eventuel ændring af reglernes institutions- ogpersonafgrænsning indeholder følgende:Opremsningen af omfattede institutioner i de enkelte bekendtgørelser justeres,jf. kapitel 6 for derigennem at sikre en optimal afgrænsningOpremsningen af arbejdsfunktioner i de enkelte bekendtgørelser justeres, jf.kapitel 7 for derigennem at sikre en optimal inddragelse af relevante arbejds-funktioner og størst mulige ensartethed i de udstedte bekendtgørelser.Børneattestlovens betingelse om ”direkte kontakt” justeres, så den fremadrettetogså omfatter personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal færdesfast blandt børn under 15 år og derved vil have mulighed for at få direkte kon-takt med disse, jf. kapitel 8.Bekendtgørelsernes betingelse om, at personer skal have ”fast tilknytning” tilinstitutionerne m.v. inddrages i børneattestlovens bestemmelser for at tydelig-gøre betingelsens rolle i personafgrænsningen, jf. kapitel 9.

Inddragelse af eksisterende ansættelsesforholdArbejdsgruppen har haft til opgave at udrede konsekvenserne af en eventuel udvidelseaf børneattestordningen til allerede eksisterende ansættelsesforhold. Som det fremgåraf kapitel 11, er det arbejdsgruppens samlede vurdering, at en sådan udvidelse vil væreet brud med den danske tradition for regulering af det arbejdsretlige område. Det vildesuden kollidere med sædvanlige arbejdsretlige grundsætninger herunder ledelsesret-ten.Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at det ikke vil være hensigtsmæssigtat inddrage eksisterende ansættelsesforhold i reglerne om indhentelse af børne-attester.

Inddragelse af domme m.v. vedrørende straffelovens § 223Arbejdsgruppen har i kapitel 12 udredt konsekvenserne ved en eventuel inddragelse afdomme m.v. vedrørende straffelovens § 223 (om samleje med en person under 18 år, derbl.a. er betroet den pågældende til undervisning).Arbejdsgruppen finder, at den nuværende børneattestordning ved en eventuelændring bør udvides til også at omfatte domme m.v. vedrørende straffelovens §223, når forholdet er begået mod et barn under 15 år.Økonomiske og administrative konsekvenserDet er vurderingen, at de foreslåede udvidelser af reglerne om indhentelse af børneatte-ster – i fald de gennemføres – vil medføre, at der på årsbasis skønsmæssigt skal indhen-tes yderligere8.885børneattester.Omkostningerne ved proceduren ved indhentelsen af en børneattest er beregnet til atudgøre henholdsvis 62 kr. og 89 kr. pr. børneattest afhængigt af, om der er tale om pri-vate og offentlige virksomheder/institutioner, eller om det er foreninger m.v.Dertil kommer udgifterne til Rigspolitiet, der behandler anmodningerne om udstedelseaf en børneattest. Rigspolitiets omkostninger er ca. 25 pr. børneattest.De samlede økonomiske og administrative konsekvenser ved indhentelse af yderligere8.885 børneattester skønnes på denne baggrund at være809.091 kr. pr. år.