Dagsordenspunkt 1 Bulgariens og Rumæniens indtræden i detfulde Schengen-samarbejde-statusKOM-dokument foreliggerDagsordenspunkt 2 Afrapportering om EU's indsats mod ter-rorismea) EU-handlingsplan til bekæmpelse afterrorismeb) EU’s terrorbekæmpelsesstrategi – dis-kussionspapirerc) Rapport om fremførelsen af den revide-rede strategi om terrorfinansiering-præsentationKOM-dokument foreligger ikkeDagsordenspunkt 3 Rådsafgørelse om undertegnelse af aftalenmellem EU og USA om overførsel af pas-sagerdata*-vedtagelseKOM dokument foreligger ikkeDagsordenspunkt 4 Grænseoverskridende kriminalitet begåetaf omrejsende kriminelle grupper-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

78-109Dagsordenspunkt 7 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om en fælles europæisk købe-ret-orienterende debatKOM(2011)635 endelig110-121Dagsordenspunkt 8 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om den europæiske efterforsk-ningskendelse i straffesager*-generel indstillingKOM-dokument foreligger ikke122-138Dagsordenspunkt 9 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om minimumsstandarder for ofrefor kriminalitet, støtte og beskyttelse*-generel indstillingKOM(2011)275139-149Dagsordenspunkt 10 Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv om ret til adgang til advokat-bistand i straffesager og ret til kommuni-kation ved anholdelse*-rapport fra formandskabetKOM(2011)326150-155Dagsordenspunkt 11 Flerårige finansielle rammer for 2014-

Dagsordenspunkt 1: Bulgariens og Rumæniens indtræden i det fuldeSchengen-samarbejdeRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dok foreligger ikkeResuméPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtogRådet konklusioner om afslutning af evalueringen af, hvor langt Bulgarienog Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af Schengen-reglerne. Det følger bl.a. af de vedtagne konklusioner, at Rådet vil drøftespørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens indtræden i det fulde Schengen-samarbejde igen snarest muligt og senest i september 2011. Spørgsmåletom Bulgariens og Rumæniens fulde optagelse i Schengen-samarbejdet harhøj prioritet for det polske formandskab. På rådsmødet den 22.-23. sep-tember 2011 forsøgte formandskabet at opnå politisk tilslutning til en trin-vis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-samarbejde,således at kontrollen ved luft- og søgrænserne ophæves først, mens kon-trollen ved landgrænserne først ophæves på et senere tidspunkt. Nederlan-dene og Finland blokerede imidlertid for vedtagelsen af dette forslag. Sa-gen blev endvidere drøftet af regeringslederne på et møde i Det Europæi-ske Råd den 23. oktober 2011. Formandskabet forventes på rådsmødet den13.-14. december 2011 at orientere om status i sagen. Folketinget gav den19. september 2011 regeringen mandat til at tilslutte sig en ophævelse afgrænsekontrollen mellem Bulgarien/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af en fuldstændig ophæ-velse af grænsekontrollen på én gang.1.Baggrund

1.1. Schengen-samarbejdet og Bulgariens og Rumæniens tiltræden til EUBulgariens og Rumæniens indtræden i EU den 1. januar 2007 blev i Dan-mark gennemført ved lov nr. 1156 af 25. november 2006 om Den Europæ-iske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Da de to lande blevmedlemmer af EU, blev de Schengen-regler, der hænger direkte sammenmed afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser, ikke sat i krafti forhold til de to lande.Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten forBulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol iforhold til de to medlemsstater ophæves.5

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande (detsåkaldte Schengen-acquis). Afgørelsen om ophævelse af den indre græn-sekontrol træffes med enstemmighed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.1.2. Schengen-evaluering af Bulgarien og Rumænien1.2.1. GenereltMed henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til detnævnte regelsæt, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter frade nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse afSchengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelseog brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveaumv.I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemførtevalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt ibesvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter ogf.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene harekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet, og dervedvurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgangeog personalets sprogkundskaber.På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene harekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en rækkekonklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-6

nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der harværet behov for genbesøg i landene.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtogRådet konklusioner om afslutning af evalueringen af, hvor langt Bulgarienog Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklusionerne, at Bulgarien og Rumænien idet store og hele er tilstrækkeligt forberedte til at kunne gøre tilfredsstil-lende brug af Schengen-reglerne. Selv om nogle udestående spørgsmålendnu kræver en yderligere opfølgende indsats, udgør de ikke en hindringfor Rumæniens og Bulgariens fulde anvendelse af alle dele af Schengen-reglerne, på betingelse af at de to lande samtidig tiltræder Schengen-samarbejdet. Det fremgår således af rådskonklusionerne, at betingelsernefor, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgariens og Rumæniens optagel-se i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den indre grænsekontrol vedluft-, land- og søgrænser mellem Bulgarien/Rumænien og de øvrigeSchengen-lande er opfyldt.På rådsmødet den 22.-23. september 2011 fremlagde formandskabet etkompromisforslag om en trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i detfulde Schengen-samarbejde, således at det i første omgang alene er kon-trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-grænserne først ophæves på et senere tidspunkt. Forslaget blev imidlertidikke vedtaget, da Nederlandene og Finland var imod.1.2.2. PolitisamarbejdeFor så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret imarts og april 2009, hvor gennemførelse af relevant lovgivning, politietsorganisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en rækkebesøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.1.2.3. DatabeskyttelseDer blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet iBulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.7

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-relserne og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.1.2.4. VisumudstedelseBulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne iChisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til konsu-laterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på denpågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve an-søgningsprocessen, visumtyper, visumstickers (klistermærke, hvorpå datavedrørende visummet, f.eks. udstedelsesdato og gyldighedsperiode er an-ført), afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse afpersonale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter, undervisningog uddannelse var genstand for evaluering.1.2.5. Sø-, luft- og landgrænserLandenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts ogi november 2010.I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i enlufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.På et arbejdsgruppemøde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen blev detden 28. januar 2011 besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøgved den bulgarske landgrænseovergang. Dette genbesøg blev afholdt den21.-23. marts 2011.Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang afbl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de såkaldtefunktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcerog kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiun-dersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af ud-lændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavneog landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdetendvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågningog uddannelse af personale.8

1.2.5.1. RumænienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste engenerelt velstruktureret offentlig myndighed, der foretager grænseforvalt-ningen, en god faglig kompetence hos de ansatte i grænsepolitiet og et til-fredsstillende kendskab til kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det frem-går endvidere af rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsage-ligt var tilstrækkeligt. De mindre mangler, der under det første evalue-ringsbesøg blev påvist, er på et senere besøg konstateret tilstrækkeligt af-hjulpet. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der ifølge opfølgningsop-lysninger modtaget fra Rumænien, er blevet eller snart bliver rettet op påmangler med hensyn til luftfartsselskabernes ansvar og kapaciteten til atopspore/afsløre menneskesmuglere.For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, national og in-ternational kommunikation, situationskendskab og reaktionskapacitet, ogat grænsekontrollen udføres med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænetpersonel. Der er også et godt niveau af risikoanalyse og en velstruktureretkommandokæde. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der i opfølgnings-processen er blevet rettet op på tidligere konstaterede mangler med hensyntil transportvirksomheders ansvar, samt på mindre mangler bl.a. med hen-syn til udførelsen af grænsekontrol og behovet for bedre uddannelse ogsprogfærdigheder generelt.For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-nel samlet taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en pro-fessionel udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbej-de både internationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastrukturog personaleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgårendvidere af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvistunder det første evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af græn-sekontrol og udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner på regionalt ogcentralt niveau med henblik på modvirkning af korruption, er blevet af-hjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foranstaltninger er blevetgennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen afholdt et nyt besøgved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne konstateres, at på-viste mangler vedrørende infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet, og9

begge grænseovergangssteder blev konstateret fuldt operationelle med ud-styr i overensstemmelse med de relevante anbefalinger, og personale, derer i stand til at udføre grænsekontrol i tråd med bestemmelserne i Schen-gengrænsekodeksen.1.2.5.2. BulgarienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og atudstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer forgrænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelseaf grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgaslufthavn og pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaberog gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der rettes op på iopfølgningsfasen. Det fremgår således af opfølgningsrapporten fra juli2011, at evalueringsholdets anbefalinger vedrørende Burgas lufthavn erblevet gennemført.For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-ne, at den klare ramme for og de anvendte metoder til samarbejdet mellemforskellige myndigheder bidrager til at øge sikkerheden ved søgrænserne,og at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerfartøjerog grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Detblev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylderkravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningenblevet rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænse-overvågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at deanbefalinger, der blev fremsat vedrørende grænsekontrol ved grænsen mel-lem Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikati-on, ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang,er blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje i opfølgningspro-cessen. Det fremgår endvidere, at Bulgarien, foruden de allerede iværksat-te foranstaltninger, som en proaktiv foranstaltning har besluttet at udarbej-10

de en særlig pakke af ledsagende foranstaltninger med henblik på eventueltstigende indvandringsstrømme efter den fuldstændige indtræden i Schen-gen-samarbejdet.1.2.6. Evaluering af SIS/SIRENEEfter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure iforhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusionerom, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data viaSchengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for atSIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der eren del af Schengen-acquis’et) i Bulgarien og Rumænien med virkning fraden 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdereanvendelsen af systemet.2.Indhold

Frankrig, Tyskland og Nederlandene, støttet af Finland, har under tidligeredrøftelser af sagen udtrykt skepsis over for, om Bulgarien og Rumænien erparate til på nuværende tidspunkt at blive optaget i det fulde Schengen-samarbejde.Frankrig og Tyskland kunne på rådsmødet den 22.-23. sep-tember 2011 tilslutte sig formandskabets kompromisforslag om en trinvisophævelse af grænsekontrollen mellem de to lande og resten af Schengen-området, mens Finland og Nederlandene var imod forslaget. Finland harfor nylig offentligt tilkendegivet, at Finland nu kan acceptere entotrinsmodel om en trinvis ophævelse i 2012, men finsk støtte er dog betin-get af resultatet af den CVM-rapport, der bliver offentliggjort til februar2012.8.Foreløbig generel dansk holdning

Dagsordenspunkt 2: Afrapportering om EU’s indsats mod terrorisme(handlingsplanen for indsatsen mod terrorisme, den reviderede stra-tegi for bekæmpelse af terrorfinansiering og et generelt diskussionsop-læg)a) EU-handlingsplan til bekæmpelse af terrorismeb) EU’s terrorbekæmpelsesstrategi – diskussionspapirerc) Rapport om fremførelsen af den reviderede strategi om terrorfi-nansieringNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdetKOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerkhove, pårådsmødet den 13.-14. december 2011 vil præsentere sin årlige statusrap-port om gennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplan for indsatsenmod terrorisme. Antiterrorkoordinatoren forventes endvidere at præsente-re en statusrapport om implementeringen af den reviderede strategi modterrorfinansiering og et diskussionsoplæg om EU’s generelle indsats modterrorisme. Det nærmere indhold af præsentationen kendes imidlertid ikkepå nuværende tidspunkt. Afrapporteringen fra antiterrorkoordinatorenindgår i de løbende drøftelser i Rådet (retlige og indre anliggende) ogblandt stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd om både over-ordnede rammer for indsatsen mod terrorisme og konkrete tiltag på områ-det. Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold tilnærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsatsmod terrorisme, og man agter således at tage præsentationen til efterret-ning.1.Baggrund

der i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004. Rådetdrøftede i den forbindelse navnlig status for gennemførelsen af de enkelteelementer i erklæringen. Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats-og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. DetEuropæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gennemfø-relsen af handlingsplanen to gange årligt.I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæmpel-sesstrategi, der fastlægger rammerne for EU’s aktiviteter på terrorområdet.Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrke det in-ternationale samarbejde på området, fokuserer på fire indsatsområder: fo-rebyggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen tilat håndtere et terrorangreb.Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige behand-ling af EU’s indsats mod terrorisme har formandskabet, Kommissionen ogEU’s antiterrorkoordinator i forbindelse med rådsmøder (retlige og indreanliggender) løbende orienteret om status for EU’s indsats mod terrorisme.I den forbindelse har EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerkhove, se-nest på rådsmødet den 2.-3. december 2010 præsenteret en statusrapportom gennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplan mod terrorisme medkoordinatorens henstillinger på området. Antiterrorkoordinator præsente-rede endvidere på rådsmødet den 10.-11. juni 2011 et diskussionsoplægom udfordringerne for EU’s indsats mod terrorisme set i lyset af OsamaBin Ladens død.2.Indhold

Det forventes, at EU’s antiterrorkoordinator i overensstemmelse Rådetsbeslutning på rådsmødet den 30. november og 1. december 2009 vil frem-lægge en statusrapport, der beskriver status for gennemførelsen af EU’sstrategi og handlingsplan mod terrorisme, herunder om indsatsen mod ter-rorfinansiering og en vurdering af de strategiske henstillinger.EU’s antiterrorkoordinators statusrapport forventes i lighed de seneste sta-tusrapporter at tage udgangspunkt i følgende hovedelementer: forebyggel-se, beskyttelse, reaktion, forfølgning og internationalt samarbejde. Detnærmere indhold kendes imidlertid ikke på nuværende tidspunkt.

EU’s antiterrorkoordinator forventes endvidere at fremlægge en statusrap-port, der beskriver status for gennemførelsen af EU’s reviderede strategifor bekæmpelse af terrorfinansiering. Statusrapporten forventes at beskri-ve, hvilke skridt der siden den seneste rapport til Rådet i juni 2010 er fore-taget i medlemsstaterne og på EU-niveau for at gennemføre anbefalingernei den reviderede strategi om bekæmpelse af terrorfinansiering.Det forventes endelig, at EU’s antiterrorkoordinator i tilslutning til status-rapporterne vil præsentere et generelt diskussionsoplæg om EU’s indsatsmod terrorisme med anbefalinger til fremtidige initiativer på terrorbekæm-pelsesområdet.Det nærmere indhold af statusrapporterne og diskussionsoplægget kendesimidlertid ikke på nuværende tidspunkt.3.Gældende dansk ret

EU’s antiterrorkoordinators tidligere statusrapporter har ikke været fore-lagt for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbendeEuropa-Parlamentet om EU’s indsats mod terrorisme.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 29. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december2010.

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméAftalen forventes omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggende. Det forventes, at der på rådsmødet den 13.-14. decem-ber 2011 vil blive truffet afgørelse om Den Europæiske Unions underteg-nelse af en aftale med USA om overførsel og anvendelse af passagerliste-oplysninger (såkaldte PNR-oplysninger) med henblik på at forebygge ogbekæmpe terrorisme og anden form for grov grænseoverskridende krimi-nalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og harikke på det foreliggende grundlag lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side forventer man atkunne tage Rådets behandling af sagen til efterretning.1.Baggrund

I lufttransport er passagerlisten (”Passenger Name Record” – PNR) en listeover hver passagers rejseforhold, som omfatter alle nødvendige oplysnin-ger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luftfartssel-skab, der foretager reservationen, og af medvirkende luftfartsselskaber.Oplysningerne kan bl.a. omfatte navnet på og kontaktinformationen omden pågældende passager, afrejsedato, betalingsoplysninger og billet- ogbagageinformationer.EU indgik aftaler om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger medCanada, USA og Australien i henholdsvis 2005, 2007 og 2008. Baggrun-den for aftalerne var, at luftfartsselskaber blev mødt med krav fra disselande om at stille PNR-oplysninger til rådighed. Ved at stille PNR-oplysninger til rådighed for myndigheder i tredjelande ville luftfartsselska-berne imidlertid kunne krænke de databeskyttelsesbestemmelser, der gæl-der i EU’s medlemsstater. Dette blev imødegået med de nævnte PNR-aftaler, der indeholder en række bestemmelser om databeskyttelse i forbin-delse med overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger.18

Europa-Parlamentet anmodede den 5. maj 2010 Kommissionen om at gen-forhandle de nævnte aftaler med Canada, USA og Australien på baggrundaf retningslinjer, der sikrer en hensigtsmæssig afvejning mellem retshån-dhævelseshensyn og beskyttelse af individers rettigheder.Kommissionen afgav den 21. september 2010 en meddelelse om den glo-bale tilgang til overførsel af passagerlisteoplysninger til tredjelande. Imeddelelsen præsenterer Kommissionen et forslag til nogle overordnedeprincipper, der skal efterleves i forbindelse med indgåelse af aftaler omudveksling af PNR-oplysninger mellem EU og tredjelande.Kommissionen fremlagde desuden den 21. september 2010 udkast til for-handlingsdirektiver med henblik på, at Kommissionen bemyndiges til atgenforhandle EU’s aftaler med Canada, USA og Australien om overførselog anvendelse af PNR-oplysninger. På rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 2. december 2010 traf Rådet afgørelse om at bemyndigeKommissionen til at indlede forhandling med de tre lande.Det danske retsforbeholdAftalenmed USAvil blive indgåetefter TEUF 3. del, afsnit V. Aftalen vilderfor være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsfor-beholdet”).2.Indhold

Kommissionen underrettede den 10. november 2011 medlemsstaterne om,at der er opnået enighed med USA om et udkast til en aftale.2.2. Indholdet af det foreliggende aftaleudkast2.2.1 Indledende bestemmelserDet fremgår af aftaleudkastet, at aftalen har til formål at beskytte sikker-hed og offentlighedens liv og tryghed. Med dette formål for øje fastsættesder i aftalen betingelser for overførsel af PNR-oplysning og behandling,anvendelse samt beskyttelse heraf.Det følger bl.a. af aftaleudkastet, at aftaleparterne er enige om, at flysel-skaber skal stille PNR-oplysninger fra deres reservationssystemer til rå-dighed for Department of Homeland Security (DHS) i det omfang og underde betingelser, som DHS og aftalen opstiller.2.2.2. Bestemmelser med navnlig privatlivsbeskyttende formålAftaleudkastet indeholder endvidere en række bestemmelser, der har tilformål at beskytte enkeltpersoners privatliv, herunder:En oversigt over de kategorier af PNR-oplysninger, der er omfattet afaftalen.Bestemmelser om, at de amerikanske myndigheder kan anvende PNR-oplysninger til brug for forebyggelse, opdagelse, efterforskning ogstrafforfølgning af terrorisme samt forbrydelser med et transnationaltelement og en strafferamme på tre års fængsel eller derover.Bestemmelser om, at de amerikanske myndigheder skal træffe de nød-vendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre modat de behandlede oplysninger hændeligt, ulovligt eller uautoriseret til-intetgøres, mistes, ændres mv.Bestemmelser om at de amerikanske myndigheder som udgangspunktskal anvende systemer til at filtrere følsomme personoplysninger framed henblik på sletning.

Bestemmelser om den registreredes ret til indsigt i de behandlede op-lysninger og ret til at anmode om, at oplysninger berigtiges mv.Bestemmelser om enkeltpersoners adgang til bl.a. at opnå en effektivadministrativ og retslig prøvelse i henhold til amerikansk ret.Bestemmelser om, at de kompetente amerikanske myndigheder skal fø-re uafhængigt tilsyn med, at aftalens bestemmelser efterleves.Bestemmelser om, at flyselskaber skal pålægges som udgangspunkt atanvende ”push” metoden, når oplysninger overføres. Det vil sige, atoplysninger ”skubbes” af flyselskaberne til de amerikanske myndighe-der frem for, at myndighederne har direkte adgang til selv at ”trække”(”pull”) oplysningerne.Bestemmelser om de amerikanske myndigheders adgang til at overførePNR-oplysninger til offentlige myndigheder i tredjelande.

2.2.3. Bestemmelser om aftaleparternes forpligtelserAftaleudkastets indeholder bestemmelser om informationsdeling til brugfor efterforskning mv. af terrorisme samt forbrydelser med et transnatio-nalt element og en strafferamme på tre års fængsel eller derover.Aftaleudkastet indeholder endvidere visse bestemmelser om aftaleparter-nes øvrige forpligtelser, herunder en bestemmelse, der forpligter parternetil gensidigt at udveksle PNR-oplysninger indsamlet via eksisterende ellerfremtidige PNR-systemer.Herudover indeholder udkastet bestemmelser om aftaleparternes fællesevaluering af aftalens implementering.2.2.4. Ikrafttrædelse mv.Efter aftaleudkastet forbliver aftalen i kraft i syv år. Når denne periode ud-løber, forlænges aftalen automatisk hvert syvende år, medmindre én af af-taleparterne tolv måneder forinden underretter om, at denne part ikke øn-sker at forny aftalen.

Aftalen træder i kraft den første dag i måneden efter den dag, hvor parter-ne udveksler notifikationer om, at de har gennemført deres interne proce-durer med dette formål.Herudover følger det af aftaleudkastet, at aftalen fra ikrafttrædelsestids-punktet træder i stedet for den gældende aftale mellem parterne fra 2007,men at oplysninger, der er indsamlet i henhold til 2007-aftalen, fortsat vilkunne behandles inden for denne aftales betingelser.Ifølge aftaleudkastet vil aftalen alene finde anvendelse i forhold til bl.a.Danmark, hvis Europa-Kommissionen skriftligt notificerer USA om, atDanmark ønsker at være omfattet af aftalen. Det vil i givet fald forudsætte,at det danske retsforbehold er ophævet.3.Gældende dansk ret

Som anført under pkt. 1 ovenfor vilaftalenbliveindgåetefter TEUF, 3.del, afsnit V, ogvilderforværeomfattet af Danmarks forbehold vedrøren-de retlige og indre anliggender. Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og in-gen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF 3. del, afsnitV, er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det bemærkes, at det forhold, at aftalen er omfattet af retsforbeholdet, in-debærer, at aftalen som udgangspunkt ikke vil finde anvendelse i forholdtil flyselskabers overførsler af PNR-oplysninger i forbindelse med afviklin-gen af passagerflyvninger mellem Danmark og USA. Som nævnt ophørerden gældende PNR-aftale fra 2007 fra det tidspunkt, hvor den nye aftaletræder i kraft. Når den endelige aftaletekst foreligger, vil Justitsministerietsammen med øvrige relevante aktører overveje behovet for en bilateral af-tale mellem USA og Danmark.Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.5.Høring

Efter den almindelige procedure i TEUF artikel 218 for indgåelse af aftalermed tredjelande og internationale organisationer er det Rådet, der godken-der indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver, be-myndiger undertegnelse og indgår aftaler. Der er samtidig tale om et om-råde, hvor Europa-Parlamentets godkendelse skal indhentes forud for Rå-dets afgørelse om indgåelse af aftalen.Forslaget til Kommissionens forhandlingsmandat blev drøftet i Europa-Parlamentet den 10. november 2010. I forlængelse heraf vedtog Parlamen-tet den 11. november 2010 en beslutning, der bl.a. støtter Kommissionensanmodning om et forhandlingsmandat med henblik på at forhandle en afta-le med USA om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger.Hvis der på rådsmødet den 13.-14. december 2011 opnås enighed blandtmedlemsstaterne om at vedtage afgørelsen om at undertegne aftalen, vilEuropa-Parlamentet efterfølgende skulle godkende aftalen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 29. november 2011.

Dagsordenspunkt 4: Grænseoverskridende kriminalitet begået af om-rejsende kriminelle grupperNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Efter anmodning fra Frankrig har det polske formandskabsat et punkt om grænseoverskridende kriminalitet begået af omrejsendekriminelle grupper på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 13.-14. december 2011. Det forventes, at Europol vil give enkort præsentation og orientere om status for arbejdet på området. Der for-ventes ikke en egentlig drøftelse af dagsordenspunktet. Sagen rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgivningsmæs-sige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side forventer man atkunne tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

I Stockholm-programmet er det fremhævet, at der bør ske en styrkelse afEU’s indsats mod grov og organiseret grænseoverskridende kriminalitet,og medlemsstaterne opfordres i den forbindelse bl.a. til at vedtage en stra-tegi for organiseret kriminalitet inden for rammerne af den interne sikker-hedsstrategi og fastsætte politiske prioriteter for anvendelsen af instrumen-ter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2010 ved-tog Rådet under belgisk formandskab rådskonklusioner om en EU politik-cyklus for indsatsen mod organiseret og alvorlig kriminalitet. Gennemfø-relsen af EU’s politikcyklus indebærer bl.a., at Rådet skal udvælge nogleprioriterede indsatsområder, hvor der skal foretages en særlig strategiskvurdering, planlægning og indsats.Det tidligere ungarske formandskab udarbejdede på denne baggrund et ud-kast til rådskonklusioner med forslag til prioriterede indsatsområder i2011-2013, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 9.-10. juli 2011. Rådskonklusionerne lægger bl.a. op til, at omrejsendekriminelle gruppers økonomiske og tekniske muligheder for at begå bl.a.25

personfarlig kriminalitet og kriminalitet mod privat ejendom er et priorite-ret indsatsområde.Rådskonklusionerne lægger endvidere op til, at Den Stående Komité forIndre Sikkerhed (COSI) skal støtte og koordinere fastlæggelsen af denstrategiske planlægning for de udvalgte indsatsområder og påse udarbej-delsen af operationelle handlingsplaner. På den baggrund har COSI underdet nuværende polske formandskab vedtaget strategiske mål for hvert af deprioriterede indsatsområder, herunder for EU’s indsats mod kriminalitetbegået af omrejsende kriminelle grupper.Forskellige problemstillinger i forhold til omrejsende kriminelle grupperblev endvidere drøftet under belgisk formandskab på et uformelt rådsmøde(retlige og indre anliggender) den 15. juli 2010 og på et ekspertmøde, derfandt sted den 20.-21. september 2010 i Bruxelles.På den baggrund og med udgangspunkt i Stockholm-programmet – hvorafdet bl.a. fremgår, at der bør fokuseres på omfattende grænseoverskridendekriminalitet, som har betydelig indvirkning på dagliglivet for EU-borgerne– udarbejdede det daværende belgiske formandskab et udkast tilrådskonklusioner om bekæmpelse af kriminalitet begået af omrejsendekriminelle grupper, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 2.-3. december 2010.I rådskonklusionerne henstilles der bl.a. til, at medlemsstaterne som etsupplement til forebyggelse, politiarbejde og retligt arbejde i højere gradanvender administrative foranstaltninger til bekæmpelse af kriminalitet, ogRådet opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til atmedvirke til oprettelsen af et uformelt netværk af kontaktpunkter, der bl.a.skal udveksle strategiske oplysninger vedrørende administrative foran-staltninger.Spørgsmålet om oprettelse af et sådant uformelt netværk af kontaktpunk-terne har efterfølgende været drøftet i Rådets arbejdsgruppe vedrørendegenerelle anliggender herunder evaluering (GENVAL) og i COSI. Det før-ste møde i det uformelle netværk af kontaktpunkter blev afholdt den 28.september 2011. Fra dansk side deltog Rigspolitiet og SKAT.Frankrig har på et møde i De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) den16. november 2011 anmodet om, at grænseoverskridende kriminalitet be-

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv ogom indførelse af et europæisk arvebevis*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2009)0154ResuméForslaget til forordning er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender. Forslaget blev fremsat af Kommissionen den16. oktober 2009. Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arve-sager med et grænseoverskridende element mindre kompleks. Med henblikherpå indeholder forslaget bl.a. regler om, hvilken medlemsstats domstoleder skal behandle arvesager med et grænseoverskridende element, og hvil-ken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendelse i sådanne arvesa-ger. Forordningen indeholder endvidere regler om anerkendelse og fuld-byrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der, hvor afgørelsen ertruffet, og regler om indførelse af et europæisk arvebevis. Forslaget vurde-res ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet afDanmarks forbehold og vil allerede derfor ikke have lovgivningsmæssigeog statsfinansielle konsekvenser. Storbritannien og Irland har tilkendegi-vet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller anvendelsen af forord-ningen. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til forslaget. På rådsmødet den 9.-10. juni 2011blev der opnået politisk enighed om udvalgte emner. På rådsmødet den13.-14. december 2011 forventes formandskabet at forelægge forordnings-forslaget med henblik på politisk enighed om hele forordningsteksten, så-ledes at alene præamblen og bilagene til forordningen udestår.1. BaggrundDen 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og testa-mente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af en hø-ring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskridendeelement.Grønbogen består af syv overordnede afsnit, som vedrører lovvalgsregler,kompetenceregler, bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevisfor arvingers status (et europæisk arvebevis), registrering af testamenter,legalisering og retlig fremgangsmåde.

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national høringover Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen. Rege-ringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilser drøf-telsen af de i praksis meget relevante arve- og skifteretlige spørgsmål, sombehandles i grønbogen, velkommen.Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kommen-de forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på området.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatteKommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelseaf afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og omindførelse af et europæisk arvebevis.Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 vedtog Rådet følgende overordnede poli-tiske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget:a) Forordningen skal indeholde regler om lovvalg, kompetence, aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftededokumenter vedrørende arv samt om indførelse af et europæisk ar-vebevis,b) hele arvesagen skal behandles af én domstol,c) hele arvesagen skal behandles efter ét lands lovgivning,d) arveladers sædvanlige opholdssted som udgangspunkt skal værebestemmende for, hvilket lands domstole der er kompetente,e) forordningen skal indeholde subsidiære regler om jurisdiktion, medhenblik på at regulere situationer, hvor arvelader ikke har sædvan-ligt opholdsted i en medlemsstat, ogf) arvelader skal have mulighed for ved testamente at bestemme, at dearveretlige regler i det land, hvor arvelader er statsborger, skal fin-de anvendelse.

Endvidere vedtog rådet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 følgende politi-ske retningslinjer for det videre arbejde med udvalgte centrale emner iforslaget:a) Der skal i forordningen foretages en sondring mellem arveret ogformueret, således at de relevante formueretlige aspekter ved enarvesag udelukkes fra forordningens anvendelsesområde.b) Afdødes sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet skal være detafgørende kriterium i forbindelse med fastlæggelsen af lovvalget oghvilket lands domstole, der har kompetence.c) Forordningen skal ikke berøre medlemsstaternes aktuelle interneorganisation med hensyn til, hvilken type myndighed der har kom-petence til at behandle arveretlige spørgsmål, og kompetencereg-lerne i kapitel II vil alene finde anvendelse på retterne, således somdisse er defineret i forordningen.d) Forordningen skal indeholde bestemmelser om, hvilken lovgivningder finder anvendelse på den formelle gyldighed af alle skriftligedødsdispositioner (testamenter, fælles testamenter og arvepagter).e) Alle aspekter vedrørende bobestyrelse skal være omfattet af for-ordningens anvendelsesområde.f) Der skal i forordningen inddrages ordre public og beskyttelse aftvangsarv, og der skal tages hensyn til medlemsstater, som beståraf områder med forskellige retssystemer eller forskellige arveretli-ge regler.g) Officielt bekræftede dokumenter på det arveretlige område skal an-erkendes mellem medlemsstaterne.h) Der skal indføres et europæisk arvebevis.2. Forordningsforslagets indhold2.1. Forordningsforslagets formålFormålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med et græn-seoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles regler omkompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og of-fentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelse af et euro-pæisk arvebevis.Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har deressædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler (arve-statut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem. Endvide-

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)Forordningen finder efter artikel 1 anvendelse på alle civilretlige spørgs-mål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelse og boaf-vikling.Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-gender. Forordningen finder endvidere ikke anvendelse på rettigheder mv.,der overdrages på anden måde, herunder f.eks. gaver, forsikringspolicer,samt pensionsordninger og lignende ordninger. For så vidt angår tilbage-førsel og nedsættelse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af ar-velodder følger det dog af forordningen, at den lov, som efter forordningenfinder anvendelse på boets behandling også finder anvendelse på sådannetilbageførsler og nedsættelser.Forordningen berører ikke medlemsstaternes interne organisation medhensyn til, hvilken type myndighed der har kompetence til at behandle ar-veretlige spørgsmål.Forordningen indeholder definitioner af en række af de begreber, som an-vendes i forordningen.Ved ”arv” forstås enhver form for overgang afgoder, rettigheder og for-pligtelserved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt over-førsel ved testamente eller arvepagt eller om overgangved arv uden testa-mente.Ved ”ret” forståsenhver judiciel myndighed og andre myndigheder og ju-ridiske aktører med kompetence i arvesager, som udfører en retlig funkti-on, handler ved en rets delegation af beføjelser eller handler under en retskontrol, såfremt sådanne myndigheder eller juridiske aktører giver garan-tier med hensyn til upartiskhed og parternes ret til at blive hørt, og deresretsafgørelser kan gøres til genstand for anke eller fornyet prøvelse ved enjudiciel myndighed og har samme retskraft og virkning, som en retsafgø-relse truffet af en judiciel myndighed i samme sag.

Ved ”arvepagt” forståsen aftale, herunder en aftale, der er resultatet afgensidige testamenter, der – med eller uden vederlag – skaber, ændrer el-ler ophæver rettigheder i det eller de forventede boer for en eller flere par-ter i pagten.I forordningen defineres endvidere dødsdispositioner som et testamente, etfælles testamente eller en arvepagt.Forordningen indeholder en række yderligere definitioner, herunder bl.a.af begreberne fælles testamente, officielt bekræftede dokumenter og euro-pæiske arvebeviser.2.2.2. Kompetence (kapitel II)Ifølge forordningen er retterne i den medlemsstat, hvor afdøde havde sitsædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til at træffe afgø-relseom hele arven.Efter anmodning fra en part skal sagen dog henvises til behandling i enanden medlemsstat, hvis arvelader i medfør afforordningens bestemmelseomlovvalg har bestemt, at den anden medlemsstats materielle lov skal fin-de anvendelse, ogden ret, der er kompetent efter forordningen,finder, atdenne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse i sagen.Den ret, der er kompetentefter forordningen,fastsætter i givet fald en fristfor at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle ret skalfinde anvendelse. Er sagen ikke indbragt inden denne frist, fortsætter sagenved den ret, der er kompetentefter forordningen.Indbringes sagen for ret-ten i den medlemsstat, hvis materielle lov skal finde anvendelse, skal den-ne ret herefter inden forto månedererklære sig kompetent. I modsat faldfortsætter sagen ved den ret, der er kompetentefter forordningen.Endvidere kan arveberettigede aftale, at en ret eller retterne i den med-lemsstat, hvis lov er valgt efter forordningens bestemmelse om lovvalg,skal have enekompetence til at træffe afgørelse om hele arven. Aftalen skalindgås skriftligt, dateres og underskrives af samtlige arveberettigede.Forordningen fastsætter endvidere regler om kompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. Isådanne tilfælde er en medlemsstats domstolealligevelkompetente, nårboets ejendele befinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde se-nest 5 år før sagens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanli-33

ge opholdssted i denne medlemsstatellersubsidiært at afdøde var stats-borger i den pågældende medlemsstat på dødstidspunktet.Selvom ingen reti en medlemsstat har kompetence i henhold til ovenstående, har retten i enmedlemsstat alligevel kompetence til at træffe afgørelse om de af boets go-der, der befinder sig på medlemsstatens område.Efter forordningen er retterne i den medlemsstat, hvor arvingen eller lega-taren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til at modtageerklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kompe-tence i relation til behandlingen af modkrav, litispendens(dvs. regler forbehandling af retssager om samme krav anlagt ved flere retter)og indbyr-des sammenhængende krav samt regler om indbringelse og prøvelse ogregler om foreløbige retsmidler.2.2.3. Lovvalg (kapitel III)Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes påhele ar-ven.Efter forordningen finder den lov, der udpeges efter forordningen, anven-delse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.Arveladeren kan dog vælge, at det er loven i den medlemsstat, hvor denpågældende er statsborgerpå det tidspunkt, hvor valget træffes,der skalanvendes ved behandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers be-stemmelse om lovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkeligtsamt være indeholdti en dødsdisposition eller klart fremgå af en sådan di-spositions bestemmelser.Den lov, der fastlægges i medfør af forordningen, finder anvendelse påhe-learven fra arvefaldet tiloverdragelsen af ejendomsretten til arven til dearveberettigede, herunder navnlig spørgsmål om:--udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet,fastlæggelse af de arveberettigede, fastlæggelse af deres respektiveandele og af den afdødes eventuelle pålæg til dem, samt andrerettigheder i boet, herunder den længstlevende ægtefælles ellerpartners arveret,34

retten til at få arv,særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten til arv,arveløsgørelse ogbortfald af arveretten på grund af en handling,overdragelse til arvinger og legatarer af de goder, rettigheder ogforpligtelser, der udgør boet,herunder vilkårene og virkningerne afarvens eller legatets vedgåelse eller afkald på arv,arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold tilsalg af ejendele, betaling af fordringshavere,hæftelsefor boets gæld,disponibel andelaf arven,tvangsarvebeløb og andre indskrænk-ninger i friheden til at træffe dødsdispositioner, herunder afgørelsertil fordel for afdødes pårørende,tilbageførsel og nedsættelse af gaver,arveforskud eller legatervedberegningen af deforskellige arveberettigedes andeleogbodeling.

Forordningen indeholder særlige regler om arvepagter, dvs. aftaler om arv.Efterforordningenskal spørgsmål om en arvepagtsgyldighed, virkningerog disses ophørsom udgangspunkt behandles efter den lov, der i medfør afforordningen ville have fundet anvendelsepå arveladersbo, hvis arveladervar død på det tidspunkt, hvor arvepagten blevindgået.Efterforordningener en arvepagt, der angår arven efter flere personer, kungyldig med hensyn til sit indhold,hvis den er gyldig i henhold til alle delove, som i medfør af forordningen skulle finde anvendelse på arven efteralle arveladerne, hvis de var afgået ved døden på samme dag som arve-pagtens indgåelse.Parterne kan dog vælge, at den lov, som arvelader elleren afarveladernekunne have valgt efterforordningens bestemmelse om lovvalg,skal findeanvendelse på deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagtenberører imidlertid ikke rettigheder, som entredjeperson,der ikke er part iarvepagten,harefter den lov, der skal anvendes efter forordningen.Forordningen indeholder endvidere en bestemmelse om skriftlige døds-dispositioners formelle gyldighed, som bygger på Haagerkonventionen af5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariskedispositioner. Efter forordningen er dødsdispositioner, der er udfærdigetskriftligt, gyldige for så vidt angår formen, hvis de opfylder de formkrav,der følger af loven a) i den stat, hvor testator foretog dispositionen, ellerb) i en stat, hvor testator var statsborger enten på det tidspunkt, hvor han35

foretog dispositionen, eller på dødstidspunktet, eller c) i en stat, hvor te-stator havde bopæl enten på det tidspunkt, hvor han foretog dispositionen,eller på dødstidspunktet, eller d) i en stat, hvor testator havde sit sædvan-lige opholdssted enten på det tidspunkt, hvor han foretog dispositionen, el-ler på dødstidspunktet, eller e) for så vidt angår fast ejendom i den stat,hvor ejendommen er beliggende.Forordningen indeholder endvidere en regel om erklæringer om vedgåelseaf eller afkald på arv. Sådanne erklæringer erformeltgyldige, når erklæ-ringerne opfylder betingelserne ienten den lov, der finder anvendelse påbobehandlingen, ellerloven i den medlemsstat, hvor denpågældende ar-ving eller legatarhar sit sædvanlige opholdssted.Anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter forordningen,kan kunafvises, hvis anvendelse af bestemmelsen erklartuforenelig medde grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visseregler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig, særlige arveretligeordninger, samtidige dødsfald, boer uden arvinger, uanvendelighed afmedlemsstaternes regler om international privatret (”renvoi”) samt be-stemmelser om stater med mere end et retssystem.2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)Det fremgår af forordningen, at retsafgørelser, der træffes efter forordnin-gen, skal anerkendes i de andre medlemsstater, uden at der stilles krav omen særlig procedure.Hvis anerkendelsen bestrides, kan en part efter proceduren iforordningenskapitel IVfå fastslået, at afgørelsen skal anerkendes.Proceduren i forord-ningen svarer med de fornødne ændringer til bestemmelsernei artikel 38-56 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på detcivil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen)En retsafgørelse skal dog ikke anerkendes, hvisanerkendelsener åbenbarti strid med grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som anmod-ningen rettes til (”ordre public”), hvis der ikke er sket rettidig forkyndelseaf det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument, hvisretsafgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse truffeti en retssagmel-36

lem de samme parter i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, ellerhvis retsafgørelsen er uforenelig med en anden retsafgørelse, som også op-fylder betingelserne for anerkendelse.Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kan fuldbyrdes dér, fuld-byrdes i andre medlemsstater,når de efter anmodning fra en berettigetpart er blevet erklæret for eksigible (dvs. kan fuldbyrdes) dér i overens-stemmelse med den procedure, som er beskrevet i forordningen, og som –med de fornødne ændringer – svarer til procedureni Bruxelles I-forordningen.Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens realitetmed hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat samt bestemmel-ser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlems-stat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag idomsstaten.2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)Det fremgår afforordningen,at et officielt bekræftede dokumenter, der erudstedt i en medlemsstat,skal have samme beviskraft i en anden medlems-stat, som det har i domsstaten, forudsat at dette ikke klart strider mod degrundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlems-stat. Anfægtelsen af et officielt bekræftet dokuments ægthed skal forelæg-ges for retterne i domsstaten. Anfægtelser vedrørende de retshandler ellerretlige forhold, der er registreret i dokumentet, skal forelægges for dedomstole, som har kompetence i medfør af forordningen.Det fremgår endvidere af forordningen, at et officielt bekræftet dokument,som er blevet anfægtet, ikke skal have nogen virkning i en anden medlems-stat med hensyn til det anfægtede spørgsmål, så længe anfægtelsen verse-rer for den kompetente ret.Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en med-lemsstat, skal efter anmodning erklæres eksigible i en anden medlemsstatefterproceduren i forordningens kapitel IV.Den ret, der behandler en appel af en afgørelse om eksigibilitet,kan kunafslå at erklære et dokumentforeksigibelteller ophæve en afgørelse omeksigibilitet,hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vil stride mod grundlæg-gende retsprincipper ifuldbyrdelsesmedlemsstaten(”ordre public”).

Herudover indeholder forordningens kapitel V en bestemmelse om aner-kendelse af retsforlig og retsforligs eksigibilitet (dvs. mulighed for at fuld-byrde forliget).

2.2.6. Tilpasning af tinglige rettigheder (kapitel V a)

Det følger af forordningsforslaget, at en kompetent myndighed, der anmo-des om at registrere en tinglig rettighed (dvs. en rettighed, der er beskyttetover for tredjemand), der ikke kendes i den medlemsstat, hvor registret fø-res, så vidt muligt skal tilpasse rettigheden til en tinglig rettighed, som erkendt i den pågældende stat.2.2.7. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)Efter forordningen indføres der et europæisk arvebevis, som udgør bevisfor arvingers og legatarers statuseller rettighedersamt for bobestyreres ogkuratorers beføjelser.Beviset udstedes efter anmodning fra disse personer.Anvendelse af beviset er ikke obligatorisk. Beviset udstedes i den medlems-stat, hvis domstole er kompetente i henhold til bestemmelserne i forord-ningens kapitel II.Forordningen indeholder herudover regler om ansøgning og sagsbehand-lingen i sager om udstedelse af beviset.Europæiske arvebeviser skal udstedesefter proceduren i kapitel VI, når deforhold, der skal attesteres, er fastslået i henhold til den lov, der finder an-vendelse på arven mv. Beviset, der udstedes på den formular, som findes ibilag 2 til forslaget,skalbl.a.indeholde oplysninger om den udstedendemyndigheds navn og adresse,eventuelle ægtepagter, den lov, der er udpe-get efter forordningen, forhold, der medfører rettigheder for arvinger oglegatarer eller beføjelser for bobestyrere og kuratorer.Efterforordningenskal det europæiske arvebevisvære gældendei samtli-ge medlemsstater,uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig pro-cedure.Forordningenskapitel VIindeholderendviderebestemmelser om procedu-ren for berigtigelse,ændring,suspension og omstødelse af europæiske ar-vebeviser samt klageadgang. Det følger af forordningen, at originalbevisetopbevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhver

person med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til6må-neder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse af en ny kopi.2.2.8. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningens for-hold til internationale konventioner, oplysninger om lovgivning, der skalstilles til rådighed for offentligheden, proceduren for ændring af udform-ningen afformularer,udvalgsprocedure, revisionsklausul, overgangsbe-stemmelser samt bestemmelser om ikrafttræden.3. Gældende ret3.1. Kompetence i dødsboskiftesager3.1.1. Processuelle indlændingeEn dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde pådødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuelindlænding”).Processuelle indlændinge er efter retspraksis personer, som på grund af de-res bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning tilDanmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-pielt uden betydning.Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangspunktsamtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i udlandet,skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.3.1.2. Processuelle udlændingeHvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del afdette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger eller hav-de anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikkeinddrages under en bobehandling i udlandet.Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 2,altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skifteret,hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under enbobehandling i udlandet.39

3.1.3. Nordiske statsborgereDen nordiske konvention om arv og skifte1fastsætter særlige regler omskiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske, island-ske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordiske landepå dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skiftehenhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i den med-lemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der erbosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når afdø-de havde bopæl i Danmark.Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstleven-de ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende statend bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, at sa-gen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontraheren-de stat, jf. artikel 21, stk. 2.3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internatio-nal privatretNår en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skalder foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgivningder skal finde anvendelse på bobehandlingen.Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerne omarveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveret samtarvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrørendearveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3 nedenfor.1

Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunder løs-øre og – som hovedregel – også fast ejendom.Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvorarvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stateller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, iden hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at op-holdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammenfalden-de med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne underskiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arveladeri testamentet har udelukket, at dansk ret skal kunne finde anvendelse.Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angårfast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der idenne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden tilen sådan fast ejendom.3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention om arv og skifteI dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborgere,der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anvendessom udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl på dødstids-punktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skifte.Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske internationalpri-vatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvemspørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden forde sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at detefter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveretli-ge spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtaget ikonventionen.Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidtangår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkald ogdødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13), adop-41

tioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arv og ar-veløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samt arve-laders gæld (artikel 17 og 18).3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenterDer gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til atforetage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariskedispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk internationalprivatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen2og den nor-diske konvention om arv og skifte.Spørgsmål om testators habilitet, hvorved forstås spørgsmålet om, hvorvidttestator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt, be-dømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet for op-rettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.Formkrav for testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventionensregler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kontrahe-rende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse af loveni en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyldig,blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesstedetslov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død, (3) lo-ven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) loven på testa-tors bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angår fast ejen-dom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Ifølge konven-tionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på tilbagekaldelseaf testamentariske dispositioner. Efter Haagertestamentskonventionens ar-tikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testator havde domicil på etbestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.Med hensyn til fortolkning af et testamente antages det i retspraksis, at ettestamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse med for-tolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslå te-stators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolkningsprin-

cipperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariske di-sposition.For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skifte gæl-der lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarer tilHaagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konvention omarv og skifte.3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger3.3.1. Dansk rets almindelige reglerDansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver ju-stitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelserfra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskifte skalhave bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har sådan-ne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen ogfuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsorden(”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, ihvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentligogså antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds inter-nationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin ret tilat råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lovgiv-ning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendt her ilandet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet, skaldog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark er iagt-taget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte for ar-vinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver, derbefinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.3.3.2. Den nordiske konvention om arv og skifteDen nordiske konvention om arv og skifte indeholder bestemmelser omanerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventio-nen.

Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-relser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i det land,hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkommende be-tyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konvention om arv ogskifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmelse med reg-lerne i den nordiske domslov3, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5. Fuldbyrdelse iDanmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten, jf. § 9 i dennordiske domslov.Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som ergennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunderved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i detomfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås ihenhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil der-for ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.5. HøringForordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-styrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland,Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvalt-ningen Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund, Danske Advo-kater, Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Finansrådet, Forbru-gerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af3

autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningenaf Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-sikring & Pension, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut forMenneskerettigheder, Isobro, Kommunernes Landsforening, RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Statsforvaltningsjuristforeningen, Kø-benhavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk Universitet (Det Sam-fundsvidenskabelige Institut), Aalborg Universitet (Det Samfundsviden-skabelige Institut), Aarhus Universitet (Det samfundsvidenskabelige fakul-tet), Copenhagen Business School og Handelshøjskolen i Århus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder ogorganisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,Statsforvaltningen Nordjylland, Advokatsamfundet, Danske Dødsboadvo-kater, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring& Pension, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-forening, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrel-sen, Statsforvaltningen Nordjylland, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, Kommunernes LandsforeningogSyddansk Universitetharikke bemærkninger til forordningsforslaget.Institut for Menneskerettighederhar anført, at instituttet ikke har haftmulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men atinstituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindelsemed forslagets videre behandling.5.1. Generelle bemærkningerAdvokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskifte-advokaterhar anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådet ogCopenhagen Business School har bemærket, at de er enige med Kommis-sionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for personer indenfor EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligt opholdssted in-den for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.

5.2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,at anvendel-sesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – som ogsåanført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet og Co-penhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dette fastsæt-tes i en præambelbetragtning.Forsikring og Pensionhar anført, at Forsikring og Pension antager, at for-slagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendelses-området medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstiget, når forsik-ringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt iden danske arvelov.5.3. Kompetence (kapitel II)5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at hovedreg-len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvorafdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hensigts-mæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til den på-gældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School har iden forbindelse foreslået, at det i en præambelbetragtning fastsættes, at be-grebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at udgangspunktet om, at det er ret-terne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholdsstedpå dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen i dødsbo-skiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrige medlems-stater indfører tilsvarende regler.5.3.2. Henvisning (artikel 5)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at mulighe-den for efter artikel 5 at foretage henvisning, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, er for-nuftig.

5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at forslagetsartikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men at ret-terne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunktet,også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Dennekompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at det er fornuftigt, at artikel 6, litrac, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikke hav-de sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, men hvor enarving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemsstaten. Dan-ske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuftigt at knyttedenne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, der befinder sig imedlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kan skiftes i en med-lemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sit sædvanlige opholds-sted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke i dansk ret.5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at udtrykket”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i anden ci-vilretlig EU-lovgivning.5.4. Lovvalg (kapitel III)5.4.1. EnhedssystemDanske Dødsboadvokaterhar anført, at forordningens enhedssystem,hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboadvo-katerstøtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arveladersstatsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i den stat, hvorarvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.47

5.4.2. Ordre public (artikel 27)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at reglen i ar-tikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør bestemmel-sen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes regler omtvangsarv.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at reglen i artikel 27 tilgodeser denfleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsen ifølgebemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)Danske Dødsboadvokaterhar anført, at artikel 34, hvorefter officielt be-kræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i de øvrigemedlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter degældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydende regel, derformentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-lande har enmeget tung procedure for anerkendelse af danske myndigheders officieltbekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at minimere sådanneuforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehandlingsprocedurer, ogDanske Dødsboadvokater ser med forventning frem til en vedtagelse af be-stemmelsen.5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)Danske Dødsboadvokaterhar anført, at et europæisk arvebevis med deoplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil væremeget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instrumentved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen vedtages,bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis i Dan-mark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisets gyl-dighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behandlingenaf dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarig. EfterDanske Dødsboadvokaters opfattelse bør genparterne derfor have en gyl-dighed på 6 måneder.6. NærhedsprincippetKommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at for-målet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet sådanne48

fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsigelighedfor borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dette mål, hvismedlemsstaterne handler hver for sig.Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsatmå anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og rege-ringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kommissi-onen er fremkommet med.7. Andre landes kendte holdningerStorbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen elleranvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i disse medlemsstater.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre medlems-staters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningDanmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre an-liggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordnings-forslag, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Overordnet set må fælles regler for de andre EU-lande om retternes kom-petence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv. forventes at villegøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende element min-dre kompleks.Fra dansk side er man derfor overordnet set positivt indstillet over for for-slaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure, jf. TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal vedtages afRådet og Europa-Parlamentet.Forslaget behandles i Europa-Parlamentets JURI-udvalg, der er positivtindstillet over for forslaget. Europa-Parlamentet har udarbejdet et rap-

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Omarbejd-ning) (Bruxelles I)*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2010) 748 endelig.ResuméForordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender, men hvis forslaget vedtages, vil Danmark i kraftaf en tidligere indgået parallelaftale mellem Danmark og EU kunne med-dele, at Danmark vil gennemføre indholdet af forordningen, og i så fald vilforordningen gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Detforventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 13.-14. december 2011 vil forelægge et udkast til retningslinjer for devidere drøftelser om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse til vedta-gelse. Forslaget til forordning om revision af Bruxelles I-forordningen hartil formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse af den praktiskeanvendelse af Bruxelles I-forordningen har vist. Forslaget lægger bl.a. optil afskaffelse af eksekvatur samt en udvidelse af forordningens anvendel-sesområde til også at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU. Forslagetvurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes atkunne have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke athave statsfinansielle konsekvenser af betydning. Storbritannien og Irlandhar tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen afforordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er manoverordnet set positivt indstillet over for forslaget.1.Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde (Bruxelles I-forordningen) trådte i kraft i marts 2002 og udgørgrundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål iDen Europæiske Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvilkenretsinstans der er den mest egnede til at løse en tvist på tværs af lande-grænserne, og skal sikre, at retsafgørelser, der er afsagt i en anden med-lemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes.

Det følger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionen skulleforelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Ud-valg en rapport om anvendelsen af forordningen senest 5 år efter forord-ningens ikrafttræden. Rapporten skulle om nødvendigt ledsages af forslagmed henblik på tilpasning af forordningen. Kommissionen har udarbejdeten sådan rapport på grundlag af en undersøgelse af forordningens anven-delse i praksis. På den baggrund er det Kommissionens vurdering, at denfrie bevægelighed for retsafgørelser bør fremmes yderligere. Det bør end-videre gøres lettere at føre retssager over landegrænserne.Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,bør retsafgørelser på det civilretlige område fuldbyrdes umiddelbart oguden andre mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturproceduren(dvs.kravet om, at en dom, der er afsagt i én medlemsstat, først kan fuldbyrdes ien anden medlemsstat, når den kompetente myndighed i sidstnævnte med-lemsstat har bestemt det)bør derfor generelt afskaffes for retsafgørelser icivil- og handelsretlige sager, hvor den stadig for ofte er nødvendig for atopnå fuldbyrdelse af retsafgørelser fra en anden medlemsstat.På den baggrund har Kommissionen fremsat et forslag til revision af Bru-xelles I-forordningen (omarbejdning).Forslaget til forordning, der er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 67,stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), behandles efter den almindeli-ge beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rå-det skal vedtage forslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den24.-25. februar 2011.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 13.-14. december 2011 vil forelægge et udkast til retningslinjerfor de videre drøftelser om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse tilvedtagelse.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen52

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på denbaggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).I kraft af en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet erDanmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bru-xelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellemDanmark og de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grund-lovens § 19 givet samtykke4til indgåelse af parallelaftalen, og aftalen tråd-te i kraft den 1. juli 2007.Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretagesændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage eftervedtagelsen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføreindholdet af ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt el-ler kræver godkendelse i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissi-onen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne,følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen skal betragtes somopsagt, hvilket vil bevirke, at forordningens regelsæt ikke længere vil gæl-de mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.2.Indhold

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om afskaffelse afeksekvatur, udvidelse af forordningens kompetenceregler, værnetings-aftaler, voldgift, litispendens(dvs. regler for behandling af retssager omsamme tvist anlagt ved flere retter)og indbyrdes sammenhængende kravsamt anerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler, som i hovedtrækgennemgås nedenfor under punkt 2.2.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. EksekvaturI medfør afden gældendeBruxelles I-forordnings artikel 38 kan en frem-med retsafgørelse først fuldbyrdes, når den er blevet erklæret eksigibel iden medlemsstat, hvor den ønskes fuldbyrdet. En dom, der er afsagt i énmedlemsstat, er således først eksigibel i en anden medlemsstat, når denkompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat har bestemt det(densåkaldte eksekvaturprocedure).Forslagettil forordninglægger op til at afskaffe eksekvaturprocedureni al-le civil- og handelsretlige sagerfor derved at søge at opnå en egentlig fribevægelighed for disse retsafgørelser. Det medfører, at retsafgørelser af-sagt i en medlemsstat fremover skal anerkendes i de øvrige medlemsstater,uden at der kræves nogen særlig procedure.Samtidig med, at eksekvaturproceduren afskaffes, indføres en række pro-cessuelle garantier, der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en retfærdig ret-tergang og hans ret til forsvar, der er sikret ved artikel 47 i EU’s charterom grundlæggende rettigheder, beskyttes i tilstrækkeligt omfang.Efter forslaget kan anerkendelse af en retsafgørelse således afslås efteranmodning fra en part i følgende tilfælde:Såfremt en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggenderetsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, som anmodningenrettes til.Hvis sagsøgte ikke er blevet behørigt informeret om retssagen idomsstaten (f.eks. manglende forkyndelse).Såfremt afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligereer truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de54

De indsigelser, der kan påberåbes mod fuldbyrdelse af den udenlandskeretsafgørelse, svarer i store træk til dem, der nu kan påberåbes inden forrammerne afden nugældende eksekvaturprocedure.2.2.2. Forordningens anvendelse i den internationale retsordenBruxelles I-forordningens kompetenceregler finder (med visse undtagel-ser) ikke anvendelse, når sagsøgte har bopæl uden for EU. I disse tilfældehenviser forordningen til national ret (også kaldet ”residualkompetencen”).For at forbedre adgangen til retsvæsenet, retssikkerheden og beskyttelsenaf unionsborgere og EU-virksomheder i tvister med tilknytning til tredje-landelagde Kommissionen i sit oprindelige forslagop til atudvide kompe-tencereglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfatte sagsøgte medbopæl uden for EU (tredjelandssagsøgte). Efter Kommissionens forslagskal Bruxelles I-forordningen udtømmende gøre op med, hvornår personerfra tredjelande kunne sagsøges i en medlemsstat.I arbejdsgruppen drøftes der imidlertid tre forskellige løsningsmulighedervedrørende tredjelandssagsøgte.Den første mulighed er – ligesom i Kommissionens oprindelige forslag –at udvide kompetencereglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfat-te sagsøgte med bopæl uden for EU (tredjelandssagsøgte) og i forordnin-gen udtømmende at opregne, hvornår personer fra tredjelande kan sagsø-ges i en medlemsstat (totalharmoniseringsmuligheden).Den anden mulighed er at udvide kompetencereglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU (tredje-landssagsøgte), men samtidig også lade medlemsstaternes nationale kom-petenceregler finde anvendelse i det omfang de er mere vidtgående (dvs.

stiller mindre strenge betingelser for adgang til retsvæsenet i deres natio-nale ret) (minimumsharmoniseringsmuligheden).Den tredje mulighed er at videreføre de nugældende regler (status quo-muligheden).Herudover indføres to yderligere værneting for retstvister, hvor sagsøgtehar bopæl eller hjemsted uden for EU.Efter forslaget kan en person med bopæl eller hjemsted uden for EU såle-des sagsøges på det sted, hvor løsøre, der tilhører den pågældende, befin-der sig, når værdien heraf ikkeer ubetydeligi forhold til kravets størrelse,og tvisten har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor sagen an-lægges.Derudover vil retterne i en medlemsstat undtagelsesvis have kompetence,hvis der ikke er noget andet værneting i medfør af forordningen, og rettensbehandling af sagen er nødvendig for at sikre en retfærdig rettergang elleradgang til retlig prøvelse. Det er endvidere et krav, at retstvisten har til-strækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor sagen anlægges (forumnecessitatis).Der foreslås endvidere indført en litispendensregel for retstvister, der be-handles ved retterne i EU og i et tredjeland. I medfør afskalen ret i enmedlemsstat således undtagelsesvis udsætte sagen, hvis 1)det kan forven-tes, at retten i tredjelandet inden for en rimelig frist vil afsige en retsafgø-relse, der kan anerkendes og eventuelt fuldbyrdes i den pågældende med-lemsstat, og 2) retten anser det for godtgjort, at det er nødvendigt at ud-sætte sagen af hensyn til en ordnet retspleje.2.2.3. VærnetingsaftalerBruxelles I-forordningen kapitel II, afdeling 7, anerkender i dag som ud-gangspunkt gyldigheden af værnetingsaftaler.Forslaget lægger imidlertid op til at indføre en fortrinsret for den i værne-tingsaftalen valgte ret til at træffe afgørelse om sin egen kompetence, uan-set om sagen først er indbragt for denne ret. Alle andre retter skal udsættesagen, indtil den valgte ret har fastslået, at den har kompetence, eller – hvisaftalen er ugyldig – erklæret sig inkompetent. På den måde svækkes inci-

tamentet til af taktiske grund at misbruge sagsanlæg med henblik på at un-dergrave en gyldig værnetingsaftale.Endvidere foreslås en harmoniseret lovvalgsregel om den materielle gyl-dighed af værnetingsaftaler.2.2.4. Forholdet mellem forordningsforslaget og voldgiftVoldgift er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af anvendelsesområdetfor Bruxelles I-forordningen. Der lægges ikke med forslaget op til, atvoldgift fremover skal være omfattet af forordningens anvendelsesområde,men forslaget indeholder en særlig regel om forholdet mellem voldgift ogretssager. Forslaget forsøger derved at fjerne risikoen for parallelle sagerog begrænse mulighederne for misbrug af retssager i et taktisk øjemed.Efter forslaget skal en ret, når en tvist indbringes for den, og dens kompe-tence bestrides på grund af en voldgiftsaftale, udsætte sagen, hvis tvistenallerede er indbragt for en voldgiftsret eller en ret i den medlemsstat, hvorvoldgiften skal finde sted. En sag anses for at være anlagt ved en voldgifts-ret, når en part har udpeget en voldgiftsmand, eller når en part har anmodetom en institutions, myndigheds eller rets bistand til at nedsætte en vold-giftsret.2.2.5. Litispendens og foreløbige retsmidlerDet følger af litispendensreglen iden gældendeBruxelles I-forordning, athvis et krav, der har samme genstand og grundlag, fremsættes mellem desamme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden retend den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen, indtil retten,hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompetence.Medforslaget indføres en tidsfrist, således at retten skal fastslå sin kompe-tence inden seks måneder, medmindre dette er umuligt på grund af ekstra-ordinære omstændigheder. Endvidere bestemmes det, at der skal ske ud-veksling af oplysninger mellem de retter, som den samme sag er indbragtfor.For så vidt angår søgsmål om indbyrdes sammenhængende krav, foreslåsdet at afskaffe kravet om, at det i henhold til national ret skal være muligtat forene sagerne.

Hvis en ret i en medlemsstat har kompetence til at påkende sagens realitet,tillægges retten i medfør af forslaget ligeledes kompetence til at iværksættede foreløbige, herunder sikrende retsmidler, som den pågældende stats retgiver hjemmel til. Der kan f.eks. være tale om arrest og forbud, der i danskret er reguleret i retsplejelovens kapitel 56 og 57.Efter forslaget indføres endvidere enmulighedfor retterne til at samarbej-de, hvis sagen er under realitetsbehandling i en ret, og der indgives en be-gæring til en ret i en anden medlemsstat om en foreløbig – herunder sik-rende – foranstaltning.I medfør af forslaget giver en retsafgørelse uden videre adgang til at an-vende ethvert sikrende retsmiddel, der findes i henhold til loven i fuldbyr-delsesmedlemsstaten. Forslaget indfører således fri bevægelighed for deforanstaltninger, der er truffet af den ret, der har kompetence med hensyntil sagens realitet. Forslaget er derimod til hinder for fri bevægelighed forforeløbige foranstaltninger, der træffes af en anden ret end den, der harkompetence til at behandle sagens realitet.2.2.6. Forbedring af adgangen til retlig prøvelseForslaget indeholder herudover en række ændringer, der skal forbedre ad-gangen til retlig prøvelse samt den praktiske funktion af kompetencereg-lerne.Der foreslås i den forbindelse indført et værneting for tingslige rettigheder(f.eks. en ejendomsret, brugsret eller panteret), således at retten på det sted,hvor løsøret befinder sig, har kompetence til at behandle sagen.Endvidere foreslås det, at arbejdstagerne skal have adgang til at anlæggesag mod flere sagsøgte (arbejdsgivere) inden for beskæftigelsesområdet ef-ter Bruxelles I-forordningens regler om sagsanlæg mod flere sagsøgte. Detmedfører, at flere arbejdsgivere kan sagsøges, hvis en arbejdsgiver har bo-pæl i en medlemsstat, og der er flere arbejdsgivere, ved retten i den rets-kreds, hvor en af arbejdsgiverne har bopæl. Det er herudover en betingelse,at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og på-kende dem samtidig for at undgå uforenelige retsafgørelser i tilfælde af, atkravene blev påkendt hver for sig. Der er tale om forslag om genindførelseaf en regel, der tidligere fandtes i Bruxelles-konventionen fra 1968.

Efter forslaget indføres der desuden mulighed for at indgå værnetingsafta-ler (dvs. aftaler om, hvilken ret der er kompetent) for tvister vedrørendeerhvervslejemål.Endvidere foreslås der indført en pligt til i stævningen eller svarende do-kumentat informere sagsøgte om retsvirkningerne af ikke at gøre indsigel-se mod rettens kompetence, når den pågældende møder i retten.Pligtengælder alene, hvis sagsøgte er ”den svage part” i aftaleforholdet. I forsla-get omfatter dette begreb en forsikringstager, den sikrede, den skadelidteeller en begunstiget i henhold til en forsikringsaftale, en forbruger eller enarbejdstager.Forslaget til forordning fastsætter endelig en række tidsfrister, inden forhvilke domstolene skal træffe afgørelse i sagerne, samt tidsfrister inden forhvilke en afgørelse kan appelleres. Der fastsættes endvidere en underret-ningspligt i tilfælde, hvor tidsfristerne ikke kan overholdes.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder definitioner, udpegelse af kompetentemyndigheder, forkyndelse, appel, sprog, fremsendelse, forholdet til andrebilaterale og multilaterale aftaler samt tidspunktet for gennemførelse afforslaget.Det bemærkes i øvrigt, at forslaget indeholder en ny præambelbetragtningnr. 13, som går ud på at tilføje, at kriteriet ”nær tilknytning” til en bestemtret bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå, at sagsøgte indstævnes foren ret i en medlemsstat, som sagsøgte ikke med rimelighed kunne forudsesom muligt værneting. Det foreslås endvidere tilføjet, at dette navnlig ervigtigt i tvister angående forpligtelser uden for kontrakt, der er opstået iforbindelse med krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder,herunder ærekrænkelser.3.Gældende dansk ret

af Bruxelles I-forordningens regelsæt vil således – medmindre Danmarkønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i danskret.Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lovom Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse udstedt imedfør af loven, anvendes Bruxelles I-forordningens regler om værneting istedet for retsplejelovens værnetingsregler.Bruxelles I-forordningen indeholder regler mellem EU-medlemsstaterneom, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værne-ting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civi-le sager. Forordningen har således væsentlig betydning for gennemførelseaf retssager på tværs af grænserne inden for EU.Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger heraf, atforordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område uan-set domsmyndighedens art, jf. artikel 1. Forordningen omfatter såledesprivatretlige krav både inden for og uden for formuerettens område. For-ordningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told og administrativeanliggender og undtager også specifikt en række områder, herunder per-son-, familie- og arveretlige spørgsmål, konkurs mv., social sikring ogvoldgift.Inden for familieretten var underholdsholdspligt dog omfattet af forord-ningen, indtil den blev ændret ved Rådets forordning nr. 4/2009 af 18. de-cember 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligt-forordningen), der finder anvendelse fra den 18. juni 2011. Som følge afretsforbeholdet finder underholdspligtforordningen ikke anvendelse iDanmark, men i kraft af parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen har Danmark tilsluttet sig forordningen bortset fra forordnin-gens bestemmelser om samarbejde mellem centralmyndigheder og omlovvalg, jf. herved bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar 2009 om gennemfø-relse af underholdspligtsforordningen.3.1.2. Bruxelles I-forordningens kompetencereglerKapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands domstole derer kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningenskompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstats60

område. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-petenceregler. Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart imedlemsstaterne og skal anvendes forud for nationale værnetingsregler.Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangs-punkt, at kompetencen afgøres af de nationale værnetingsregler i den med-lemsstat, hvor sagen er anlagt.Bopælsbegrebet er nærmere defineret i forordningens artikel 59-60. Detafgørende er, hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område,hvor sagen er anlagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningenfastsætter endvidere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske per-soner.De almindelige kompetenceregler findes i forordningens artikel 2-4. Ho-vedreglen er, at en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting).Herudover indeholder forordningen en række særlige kompetenceregler.Artikel 5-7 indeholder som undtagelse til hovedreglen en rækkealternati-vekompetenceregler på særlige områder:En i praksis meget relevant bestemmelse er kontraktsværnetinget (artikel5, stk. 1), hvorefter en sag om kontraktforhold kan anlægges, hvor den for-pligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.Medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet ved salg af varer varernesleveringssted og ved levering af tjenesteydelser ydelsernes leveringssted.Artikel 5 indeholder herudover regler om erstatning uden for kontrakt, er-statning mv. i anledning af en strafbar handling, sager vedrørende filialerog lignede, sager vedrørende truster mv. samt sager om betaling af bjærge-løn.Andre særlige alternative kompetenceregler findes i artikel 6 (bl.a. i sagermed flere sagsøgte) og i artikel 7 (sager om ansvar i forbindelse med bru-gen eller driften af et skib).Artikel 8-21 indeholder særlige kompetencebestemmelser i forsikringssa-ger, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle arbejdsaftaler. Ud-gangspunktet er, at den forsikrede (forsikringstageren, den sikrede ellerden begunstigede), forbrugeren og arbejdstageren ikke skal tvinges til atføre sag i et andet land end bopælslandet, uanset om pågældende er sagsø-ger eller sagsøgt.

Herudover indeholder forordningen særlige bestemmelser om enekompe-tence for en bestemt domstol i sager om fast ejendom samt i visse sel-skabs- og immaterialretlige sager (artikel 22).I sager om rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fastejendom er ejendommens beliggenhed - uden hensyn til parternes bopæl -afgørende for, hvilken domstol der er kompetent.Parterne har mulighed for at aftale værneting (artikel 23). En værnetings-aftale må ikke stride mod forordningens regler om enekompetence og skalopfylde visse formkrav. Der er særlige begrænsninger i muligheden for atindgå værnetingsaftaler i forsikrings-, forbruger- og arbejdstagerforhold.En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten udenat bestride rettens kompetence (artikel 24).Der kan efter forordningen anmodes om foreløbige, herunder sikrende,retsmidler (f.eks. arrest) ved retterne i en medlemsstat, selv om retterne ien anden medlemsstat er kompetente til at afgøre sagen (artikel 31).Forordningen indeholder i artikel 25-30 visse processuelle regler om sa-gens behandling:Efter artikel 25 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i enanden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 26 skal retten af egendrift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl ilandet, ikke giver møde.Bestemmelserne i forordningens artikel 27-30 vedrører behandlingen afsager, hvor krav, der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhæn-gende, fremsættes i forskellige medlemsstater. Forordningen indeholderendvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornåren sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellemde samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 30).Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-landenes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, danogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet forforkyndelse for sagsøgte.3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse

Kapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.Reglerne om anerkendelse findes i forordningens artikel 33-37, mens reg-lerne om fuldbyrdelse findes i forordningens artikel 38-52. »Retsafgørel-ser« omfatter i henhold til forordningens artikel 32 enhver afgørelse truffetaf en ret uanset betegnelsen, herunder dom, kendelse eller fuldbyrdelses-ordre. Rettens beslutning om fastsættelse af sagsomkostninger er ligeledesomfattet.Hovedreglen er, at retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat uden vide-re anerkendes, dvs. at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelseslandetprøver den dømmende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, atafgørelsen skal anerkendes, kan retten i anerkendelseslandet prøve, om derforeligger grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan der-imod ikke prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden med-lemsstat, når afgørelsen er erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten veden særlig procedure – den såkaldte eksekvaturprocedure. Eksekvaturpro-ceduren er i første instans begrænset til en rent formel prøvelse, der ikkeomfatter en stillingtagen til, om der foreligger en grund til at nægte aner-kendelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.Forordningen indeholder en forpligtelse til uden videre at anerkende enretsafgørelse truffet i en medlemsstat (artikel 33). Anerkendelsen indebæ-rer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at retsafgø-relsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag om sam-me spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part efter eneksekvaturprocedure få rettens afgørelse af, om retsafgørelsen skal aner-kendes. Såfremt anerkendelse gøres gældende under en verserende sag, erdenne ret dog kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendelse, hvisdet har betydning for rettens afgørelse af den verserende sag.Forordningen, navnlig artikel 34-35, angiver udtømmende, i hvilke tilfæl-de retten kan nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet med-lemsland. Artikel 36 fastslår, at den udenlandske retsafgørelse i intet til-fælde kan prøves i realiteten, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

Efter artikel 34 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsenåbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i denmedlemsstat, hvor den gøres gældende.Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-blevet, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.Endelig kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig medandre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter. Som følge afforordningens litispendensregler burde dette kun sjældent kunne fore-komme i praksis.Efter artikel 35 kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompeten-ceregler vedrørende forsikrings- eller forbrugersager er tilsidesat, eller hvisretsafgørelsen strider mod forordningens regler om enekompetence. Det eri øvrigt ikke grund til at nægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider modforordningens kompetenceregler.Det kan endelig nævnes, at forordningens artikel 61 indeholder hjemmel tilunder visse betingelser at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretligekrav, der er behandlet i forbindelse med retsforfølgning af en uagtsom lov-overtrædelse.Er den retsafgørelse, der ønskes anerkendt, appelleret eller begæret genop-taget, kan den ret, der behandler spørgsmålet om anerkendelse, udsætte sa-gen, jf. forordningens artikel 37.Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 38-52. Af ar-tikel 38 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-gørelsen er truffet, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når afgørelsenefter anmodning fra en berettiget part er erklæret eksigibel efter en særligprocedure, den såkaldte eksekvaturprocedure.En anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes overfor den ret eller kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten.For Danmarks vedkommende er byretten udpeget som kompetent myndig-hed, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra h. Den stedlige kompetence,

dvs. hvilken byret anmodningen skal fremsættes overfor, afgøres af denforpligtedes bopæl eller fuldbyrdelsesstedet (forordningens artikel 39).Fremgangsmåden ved anmodningens fremsættelse er som udgangspunktoverladt til medlemsstaterne (artikel 40). Forordningen indeholder dog vis-se bestemmelser herom. Af forordningens artikel 53-56 fremgår således, atanmodningen skal vedlægges en udskrift af retsafgørelsen og en attest ud-færdiget af de kompetente myndigheder i domsstaten, jf. formularen i bilagV til forordningen. Af attesten fremgår bl.a., at retsafgørelsen kan fuldbyr-des i domsstaten.I første instans skal der alene foretages en prøvelse af, om de formelle be-tingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, dvs. om retsafgørelsen opfylder denødvendige betingelser med hensyn til godtgørelsen af dens ægthed, ogom en anmodningen er vedlagt en korrekt udfyldt attest, jf. forordningensartikel 53, og den forpligtede kan ikke på dette tidspunkt fremsætte indsi-gelser mod anmodningen, jf. forordningens artikel 41. Er de formelle be-tingelser opfyldt, erklæres retsafgørelsen for eksigibel. Afgørelsen medde-les den, der har indgivet anmodningen, og forkyndes, hvis anmodningenimødekommes, for den forpligtede, jf. artikel 42.Retten prøver således ikke, om der foreligger en nægtelsesgrund somnævnt i artikel 34-35, herunder om dommen åbenbart strider mod grund-læggende retsprincipper, eller i udeblivelsesdomme om stævningen mv.var forkyndt for domfældte. Dette kan alene prøves i forbindelse med enappel.Afgørelsen om eksigibilitet kan appelleres af begge parter, jf. forordnin-gens artikel 43. For Danmarks vedkommende er landsretten appelinstans,jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.Forordningen indeholder kun en appelfrist for den forpligtede, såfremt af-gørelsen erklæres eksigibel. Appelfristen er en måned, dog to måneder,hvis skyldneren har bopæl på en anden medlemsstats område. Derimod erder ikke fastsat nogen frist for fordringshaverens appel, hvis retten fastslår,at retsafgørelsen ikke er eksigibel.I forbindelse med appelbehandlingen får parterne lejlighed til at fremsættederes bemærkninger, jf. artikel 43, stk. 2, hvorefter appellen behandles ef-ter en kontradiktorisk procedure. Appelinstansen kan kun nægte at erklæreen afgørelse eksigibel, hvis der foreligger en nægtelsesgrund som nævnt iartikel 34-35. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.65

Appelretten kan efter reglerne i forordningens artikel 46 udsætte sagen, så-fremt den udenlandske retsafgørelse er appelleret eller begæret genoptaget,eller fristen herfor ikke er udløbet. Appelretten kan endvidere betingefuldbyrdelsen af sikkerhedsstillelse.Det er overladt til de enkelte medlemsstater at afgøre, om appelinstansensafgørelse kan indbringes for højere ret, jf. artikel 44. For Danmarks ved-kommende vil landsrettens afgørelse som appelinstans kunne indbringesfor Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. parallelafta-lens artikel 2, stk. 2, litra i.Efter forordningens artikel 47 giver en afgørelse om eksigibilitet hjemmeltil at anvende sikrende retsmidler, f.eks. arrest. Sikrende retsmidler er deteneste mulige retsskridt, så længe en afgørelse om eksigibilitet kan appel-leres eller er under appel.Forordningen indeholder herudover regler om delvis fuldbyrdelse (artikel48), fuldbyrdelse af tvangsbøder (artikel 49) og om, at der ikke kan pålæg-ges fordringshaveren at stille sikkerhed med den begrundelse, at pågæl-dende er udlænding (artikel 51).Har fordringshaveren fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkost-ninger i domsstaten, gælder dette også i videst mulig omfang under ekse-kvatursagen (artikel 50).Der må ikke opkræves afgift mv. beregnet i forhold til sagens værdi i for-bindelse med behandlingen af en anmodning om eksekvatur (artikel 52).Når en retsafgørelse er erklæret eksigibel, sker fuldbyrdelse efter de natio-nale regler i fuldbyrdelsesstaten, hvilket for Danmarks vedkommende vilsige reglerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse.3.1.4. Officielt bekræftede dokumenter og retsforligForordningens kapitel IV (artikel 57-58) indeholder bestemmelser om offi-cielt bekræftede dokumenter og retsforlig.Af bestemmelserne fremgår, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt og eksigible i en medlemsstat, kan erklæres eksigible efter forordnin-gens eksekvaturprocedure. Forordningen definerer ikke, hvad der skal for-stås ved »officielt bekræftet dokument«, men der sigtes bl.a. til en ordning,66

der er kendt i nogle EU-lande, hvorefter en notar kan bekræfte et privatdokument og give det en fuldbyrdelsespåtegning.Desuden kan retsforlig, som er eksigible i oprindelseslandet, erklæres ek-sigible i en anden medlemsstat efter de samme regler, som gælder for offi-cielt bekræftede dokumenter.Den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten kan kun nægte at erklære et offi-cielt bekræftede dokument eller et retsforlig for eksigibelt, såfremt fuld-byrdelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i fuldbyr-delseslandet. De øvrige nægtelsesgrunde i forordningen er efter deres ind-hold ikke relevante i forbindelse med disse dokumenter.3.1.5. Øvrige spørgsmålForordningens kapitel V (artikel 59-65) indeholder almindelige bestem-melser. Artikel 60 indeholder en definition af selskaber og andre juridiskepersoners hjemsted.Forholdet til andre retsakter reguleres i forordningens kapitel VII. Forord-ningen udelukker ikke anvendelsen af andre fællesskabsretsakter eller na-tionale gennemførelsesbestemmelser, som på særlige områder regulererretternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,jf. forordningens artikel 67. Ifølge forordningens artikel 68 erstatter for-ordningen EF-domskonventionen mellem medlemsstaterne.Forordningen erstatter endvidere en række konventioner (artikel 69 og 70).For Danmarks vedkommende gælder dette konventionen af 11. oktober1977 mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om anerkendel-se og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den nordiske doms-konvention).Af forordningens artikel 71 fremgår, at forordningen ikke berører konven-tioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områder fast-sætter regler for retternes kompetence og for anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser.Forordningen indeholder endelig i kapitel VIII (artikel 73-76) afsluttendebestemmelser.

3.2. Lugano-konventionenI 1988 indgik EU's daværende medlemsstater og en række andre stater(hvoraf flere siden er blevet medlem af EU) Lugano-konventionen om ret-ternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,herunder handelssager. I dag har, ud over EU's medlemsstater, Schweiz,Norge og Island tilsluttet sig konventionen.Med Lugano-konventionen udvidedes reglerne i den tidligere Bruxelleskonvention fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af rets-afgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, til at omfatte stateruden for EU.I marts 2002 blev Bruxelles-konventionen erstattet af Bruxelles I-forordningen. Med henblik på at sikre parallelitet mellem de regler, dergælder inden for EU, og de regler, der gælder mellem EU-medlemsstaterneog de øvrige kontraherende stater i Lugano-konventionen, blev der indledtforhandlinger om en ny konvention, der skulle opdatere den eksisterendeLugano-konvention. Den nye Lugano-konvention blev undertegnet den 30.oktober 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2010.Den nye Lugano-konventions regler er i meget vidt omfang identiske medBruxelles I-forordningens regler.3.3. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU eller en kontra-herende stat i Lugano-konventionenI dansk ret er spørgsmålet om, hvorvidt personer og virksomheder mv., derikke har bopæl eller hovedkontor i EU eller en kontraherende stat i Luga-no-konventionen, kan sagsøges ved domstole her i landet, reguleret i rets-plejelovens kapitel 22 om stedlig kompetence.Efter retsplejelovens § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaler an-lægge sag ved eget hjemting mod sådanne personer m.v., såfremt fremsæt-telsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forud for afta-lens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispositioner,der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246 kan der endvidereanlægges sag ved de retter, som efter de almindelige værnetingsregler harkompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§ 237), filialværnetinget(§ 238), fast ejendomsværnetinget (§ 241), opfyldelsesværnetinget (§ 242),retskrænkelsesværnetinget (§ 243) og et aftalt værneting (§ 245). En per-68

son, der ikke har bopæl i EU eller en kontraherende stat i Lugano-konventionen, kan endvidere i sager, der vedrører formueretsforhold, sag-søges ved en dansk ret, hvis personen opholder sig i retskredsen ved stæv-ningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan både fysiske og juridiskepersoner sagsøges ved retten på det sted her i landet, hvor de ved sagensanlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig (§ 246, stk.3).3.4. VoldgiftI dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har i tvister,som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lov nr. 553 af24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 106 af 26. februar 2008.Den danske voldgiftslov er udformet med udgangspunkt i UNCITRALsModellov for International Handelsvoldgift fra 1985. Loven er endvidereudformet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold tilNew York-konventionen fra 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse afudenlandske voldgiftskendelser.Det følger af voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at retssager om tvister, derefter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand afvisesfra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagenaf andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker således kun efterpåstand. Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolene som ud-gangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, deromfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinder for, atdomstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for i Danmark,uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale.Endvidere kan der under en retssag, som er anlagt efter, at der er indledtvoldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører un-der voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten eftersin art kan afgøres ved voldgift, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten underdenne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der om-fatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en gyldigvoldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der er an-lagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.

Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, som om-fatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises, hvissagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke, hvisvoldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af § 8,stk. 1, 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angår spørgs-målet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, kunkan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Dom-stolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er den samme tvist,der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.Af § 8, stk. 2, følger, at selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftsken-delse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.Efter § 9 kan domstolene efter anmodning fra en part iværksætte foreløbi-ge retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternes afta-le skal afgøres ved voldgift. Det følger heraf, at det forhold, at en tvist skalafgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode om, at domstole-ne iværksætter foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse efter retsple-jelovens regler herom. Dette gælder, hvad enten voldgiftssagen er indledteller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved voldgift, kan en part således fåforetaget arrest eller nedlagt forbud eller foretaget bevissikring efter rets-plejelovens regler herom, når retsplejelovens betingelser for at få foretagetdisse retsskridt er opfyldt. En part kan endvidere få gennemført tvangs-fuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom, når betingelserne efterretsplejeloven herfor er opfyldt. Dette gælder, hvad enten der er tale omudlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav, overtagelse tilbrugeligt pant eller gennemtvingelse ved umiddelbar fogedforretning.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelsemed parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen medde-le Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændrin-gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes gennemførelsen af forsla-get at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet en gennemførelse i gi-vet fald bl.a. vil kunne kræve ændringer i lov nr. 1536 af 20. december omBruxelles I-forordningen m.v.4.2. Statsfinansielle konsekvenserForslaget til forordning vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenseraf betydning.5.Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Pro-cesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Danske Advokater, Ad-vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk RetspolitiskForening, Dansk Forening for Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institut for Menneske-rettigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, KøbenhavnsKommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Universitet (Juridisk Insti-tut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet(Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), CopenhagenBusiness School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk In-stitut), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkre-ditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, DanskErhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri,Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De DanskePatentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsor-ganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontor-71

funktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet,Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finans ogLeasing, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation,og Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Sø- ogHandelsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrel-sen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Advokatrådet,Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, In-stitut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Syddansk Universitet,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,DI-Organisation for erhvervslivet, Lægemiddelindustriforeningen, DanskEjendomsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk arbejdsgiver-forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Ejen-domsforeningen Danmark og Dansk Revisorforening.

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Procesbevillingsnæv-

net, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Voldgiftsnæv-

net for bygge- og anlægsvirksomhed, Danske Regioner, Syddansk Uni-

versitet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet,

Realkreditrådet, DI-Organisation for erhvervslivet, Lægemiddelindustri-

foreningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Fagligt Fælles Forbund og Danmarks Revisorforening

har ingenbemærkninger til forslaget, mens

Advokatrådet

Ejendomsforeningen

Danmark

generelt er positive over for forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

er overordnet set positive over for for-slaget, men finder, at der er en række punkter – særligt vedrørende injurie-turisme – som må søges afklaret under forhandlingerne.

Landsorganisationen i Danmark

oplever problemer med fuldbyrdelse afretsafgørelser i udlandet og finder ikke, at forslaget effektivt afhjælper dis-se problemer.

Domstolsstyrelsen

finder, at ændringerne af forordningen, herunder sær-ligt afskaffelse af eksekvatur og udvidelse af anvendelsesområdet til ogsåat omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU, vil kunne medføre en merbe-lastning for domstolene.

5.2. Eksekvatur

Landsorganisationen i Danmark

Danmarks Rederiforening

er positi-ve over for, at eksekvaturproceduren bortfalder, således at administrativebyrder ved fuldbyrdelse af retsafgørelser minimeres.

Advokatrådet

støtterligeledes afskaffelsen af eksekvatur under forudsætning af, at der opret-holdes visse minimumsgarantier for den domfældte. Kontrollen med disseminimumsgarantier bør efter Advokatrådets opfattelse som hovedregelligge hos domstolene i fuldbyrdelsesstaten.

Advokatrådet

Institut for Menneskerettigheder

finder ikke, at såkaldtmateriel ordre public bør afskaffes. Begge finder således, at der ogsåfremover bør være adgang til en særskilt prøvelse for domfældte ved dom-stolene i fuldbyrdelsesstaten, hvis en tvangsfuldbyrdelse vil være i åbenbarstrid med fuldbyrdelsesstatens grundlæggende retsprincipper.

Advokatrådet

anfører endvidere, at den nuværende afslagsgrund i Bru-xelles I-forordningens artikel 35, stk. 1, bør bibeholdes. Efter bestemmel-sen skal domstolene i fuldbyrdelsesstaten i forsikringssager, forbrugersa-ger og sager undergivet enekompetence efter Bruxelles I-forordningens ar-tikel 22 efterprøve, om domsstaten har anvendt værnetingsgrundlag rig-tigt.

5.3. Forordningens anvendelse i den internationale retsorden

Danmarks Rederiforening

støtter, at forordningens anvendelsesområdeudvides til også at omfatte personer med bopæl uden for EU. Foreningenanfører, at indførelsen af forum necessitatis-værnetinget i forslagets arti-kel 26 vil skabe uklarhed og risiko for misbrug.

Advokatrådet

bemærker, at udvidelsen af anvendelsesområdet til også atomfatte personer med bopæl uden for EU i første omgang er et politiskspørgsmål. Advokatrådet finder, at en udvidelse af anvendelsesområdet vilkunne føre til en større forudsigelighed for udenlandske og europæiskeparter, men at reglerne bør udformes med forsigtighed, da brugen af ek-sorbitante værneting generelt set bør minimeres. Advokatrådet støtter denforeslåede parallelle anvendelse af Bruxelles I-forordningens værnetings-regler. Advokatrådet anfører endvidere, at forum necessitatis (dvs. at ensag kan behandles, selvom ingen medlemsstats domstole er kompetente,hvis det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang) og en regel omforholdet mellem parallelle sager i EU og i udlandet er hensigtsmæssige73

og nødvendige. Advokatrådet finder, at det foreslåede godsværneting i for-slagets artikel 25 bør begrænses således, at godsets værdi bør svare til el-ler være højere end sagsøgerens krav, ligesom kravet om anden tilknytningi EU bør udskiftes med et krav om, at sagsøger skal have bopæl i EU, sågodsværnetinget ikke kan anvendes af parter med bopæl uden for EU. Ad-vokatrådet finder endvidere, at gods bør omfatte fast ejendom.

5.4. Værnetingsaftaler

Advokatrådet, Landsorganisationen i Danmark og Danmarks Rederifor-

ening

er positive over for en styrkelse af bestemmelsen om værne-tingsaftaler, således at der indføres en regel om enekompetence i sager omgyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for domstolen ellerdomstolene i det land, som efter aftalen har enekompetence.

Advokatrådet

støtter endvidere idéen om en lovvalgsregel for såkaldt ma-teriel gyldighed af værnetingsaftaler, men finder, at den foreslåede regel iartikel 23, stk. 1, er en bevarelse af status quo. Advokatrådet foreslår istedet to alternative lovvalgsregler. Den første mulighed er en lovvalgsre-gel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i det land, hvisdomstole har kompetence efter værnetingsaftalen eller, hvis parterne haraftalt lovvalget, loven i det aftalte land. Den anden mulighed er en lov-valgsregel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i detland, hvis domstole har kompetence efter værnetingsaftalen, eller i kon-traktforhold den lov, som kontrakten er underlagt.Endelig finder Advokatrådet, at forslagets artikel 24, stk. 2, hvorefterstævningen i forsikringssager, forbrugersager og sager om individuellearbejdsaftaler skal indeholde oplysninger til den sagsøgte om dennes rettil at bestride rettens kompetence og om retsvirkningerne ved at give møde,bør udvides til at gælde alle sager, hvor sagsøgte er selvmøder.

5.5. Forholdet mellem forordningen og voldgift

Voldgiftsinstituttet

støtter, at voldgift generelt ikke omfattes af forordnin-gens anvendelsesområde, da det vil kunne føre til retsusikkerhed, så virk-somheder i EU presses til at acceptere aftaler om voldgiftsretter medhjemsted uden for EU.

Advokatrådet

finder, at de gældende regler om forholdet til voldgift funge-rer tilfredsstillende, hvorfor der ikke er behov for ændringer på området.74

Voldgiftsinstituttet og Danmarks Rederiforening

støtter forslagets artikel29, stk. 4, hvorefter domstolene i en medlemsstat efter påstand skal aner-kende en voldgiftsrets eller domstols afgørelse om voldgiftsrettens kompe-tence afsagt i den anden medlemsstat, som udgør voldgiftsrettens hjem-sted. Danmarks Rederiforening ønsker dog præciseret, at bestemmelsenikke medfører, at der skabes EU-kompetence vedrørende voldgift.

Voldgiftsinstituttet

finder, at fastlæggelsen af en definition af voldgiftsret-tens hjemsted bør overlades til national ret eller alternativt bør tilpassesUNCITRALs Modellov for International Handelsvoldgift fra 1985.Endelig støtter Voldgiftsinstituttet artikel, at der gives parterne i verseren-de voldgiftssager ved voldgiftsretter med hjemsted i en medlemsstat mulig-hed for at anmode om foreløbige retsmidler ved domstole i andre med-lemsstater.

5.6. Litispendens og foreløbige retsmidler

Advokatrådet

finder, at de gældende regler om litis pendens og indbyrdessammenhængende krav fungerer tilfredsstillende, og det skønnes derfor ik-ke formålstjenstligt at indføre en tidsfrist, hvorimod

Landsorganisationen

i Danmark

støtter indførelsen af en 6 måneders frist for den enkelte ret tilat fastslå sin kompetence.Efter Advokatrådets opfattelse fungerer de gældende regler om foreløbigeretsmidler tilfredsstillende, og der er derfor ikke et væsentligt behov forstørre ændringer.

Landsorganisationen i Danmark

bemærker, at forsla-get vil indskrænke anvendelsesområdet for arrest, hvilket organisationener imod.

5.7. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse

Landsorganisationen i Danmark

støtter, at arbejdstagere får adgang tilat anlægge sag mod flere arbejdsgivere inden for beskæftigelsesområdet,når kravene er snævert forbundne.

Advokatrådet

bemærker, at forslagets artikel 27 om domstolens pligt til atafvise sagen, hvis den ikke har kompetence forekommer vidtgående og istedet bør udformes, så pligten alene gælder udeblivelsessager, sager om

forsikring, forbrugeraftaler eller individuelle arbejdsaftaler, stiltiendeværnetingsaftaler samt sager om enekompetence.

Danmarks Rederiforening

finder, at forslagets artikel 85 om arbejdstage-res og arbejdsgiveres ret til at tage kollektive skridt bør slettes.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at problemerne med dengældende eksekvaturprocedure, ineffektive værnetingsaftaler og forholdetmellem voldgift og forordningen skyldes reglerne i gældende EU-ret ogderfor kun kan løses ved EU-lovgivers mellemkomst. Det er endviderenødvendigt at foretage en harmonisering af kompetencereglerne angåendesagsøgte med bopæl eller hjemsted uden for EU for at skabe lige vilkår forvirksomheder, der er aktive på det indre marked, og sikre, at de rettighe-der, ”svagere parter” har i henhold til EU-retten, kan håndhæves. Dette kanikke gennemføres af medlemsstaterne alene.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissio-nens betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets for-ordning om en fælles europæisk købelovRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM (2011) 0284 endeligResuméForslaget til forordning er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes,at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december2011 vil være en orienterende drøftelse af forslaget til forordning om enfælles europæisk købelov. Ifølge forslaget vil den fælles europæiske købe-ret på frivilligt grundlag kunne anvendes af kontraktparter som et alterna-tiv til de enkelte medlemslandes køberetlige regler. Forslaget indeholderbl.a. regler om fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternespligter og rettigheder ved aftaler om køb af varer mv. Det er regeringenshelt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivel-ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. For Danmark erdet helt centralt, at en række tvivlsspørgsmål om forslagets indhold ogrækkevidde bliver afklaret, og en nærmere stillingtagen til forslaget må af-vente denne afklaring.1.Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan (KOM(2003) 68),hvori den bl.a. foreslog, at der – med henblik på at forbedre den europæi-ske aftaleret og gøre den mere ensartet – indføres en fælles referenceram-me, der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, somlovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse el-ler ændring af lovgivning. Kommissionen etablerede herefter et internatio-nalt akademisk netværk, der skulle lave en forberedende juridisk analysemed henblik på vedtagelse af en sådan fælles referenceramme. Netværketsarbejde blev i 2009 afsluttet med offentliggørelsen af et udkast til en fællesreferenceramme (Principles, Definitions and Model Rules of EuropeanPrivate Law – Draft Common Frame of Reference (DCFR)).Idet flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet),som medlemsstaterne vedtog i december 2009,opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslag til78

en fælles referenceramme og til at undersøge behovet for eventuelle yder-ligere tiltag på dette område nærmere.Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, ogsom samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høringden 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv modeller, som Kommissionenser som mulige løsninger for indførelsen af et europæisk aftaleretligt in-strument med henblik på at styrke det indre marked. Det drejer sig om 1)offentliggørelse af ekspertgruppens resultater, 2) en officiel ”værktøjskas-se” for lovgivende myndigheder, 3) en kommissionshenstilling om euro-pæisk aftaleret, 4) en forordning om indførelse af en frivillig europæisk af-taleret, 5) et direktiv om europæisk aftaleret, 6) en forordning om indførel-se af europæisk aftaleret og 7) en forordning om indførelse af europæiskcivillov.Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigtEU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftalerog aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-taleindgåelse, fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes for-pligtelser og misligholdelsesbeføjelser, erstatning og rentebetaling mv.samt regler om forældelse.Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk købelov. Forslagetbygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-les europæisk købelov, som på frivilligt grundlag kan anvendes af kon-traktparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og købe-retlige regler.2.Indhold

Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæiskkøbelov) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-geren inden indgåelsen af en aftale om at anvende den fælles europæiskekøbelov).I det følgende beskrives hovedelementerne i forslaget.2.1. ForordningenForordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-råde.Ifølge forslaget er det overordnede formål med forordningen således atforbedre betingelserne for det indre markeds etablering og funktion ved atfastsætte fælles aftaleretlige regler.Den fælles europæiske køberet kan ifølge forslaget anvendes på grænse-overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser,når aftaleparter-ne er enige herom.Aftaler med et blandet formål (dvs. aftaler der indehol-der andre elementer end køb af varer, levering af digitalt indhold og leve-ring af tilknyttede tjenesteydelser) og forbrugerkreditaftaler er derimodundtaget fra forordningens anvendelsesområde.Ved en grænseoverskridende aftale mellem erhvervsdrivende forstås en af-tale, hvor parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvorafmindst et landene er en medlemsstat. En aftale mellem en erhvervsdriven-de og en forbruger anses for at være grænseoverskridende, hvis forbruge-rens adresse, leveringsadressen eller faktureringsadressen erbeliggendeiet andet land end den adresse, hvor den erhvervsdrivendehar sædvanligtopholdssted,og mindst et af disse lande er en medlemsstat.Selskaber, for-eninger og andre juridiske personer har efter forslaget sædvanligt op-holdssted der, hvor de har deres hovedkvarter. En erhvervsdrivende, derer en fysisk person, har sædvanligt opholdssted, der hvor den pågældendehar sin hovedvirksomhed.Ifølge forslaget kan den fælles europæiske købelov anvendes, hvis sælge-ren er erhvervsdrivende. Hvis alle parter i aftalen er erhvervsdrivende, kanden fælles europæiske købelov dog kun anvendes, hvis mindst én af par-terne er en lille eller mellemstor virksomhed. Ved en lille eller mellemstorvirksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger færre end 250 perso-80

ner, og som har en årsomsætning på højst 50 millioner euro eller en årligbalance på højest 43 millioner euro.Anvendelsen af den fælles europæiske køberet er frivillig og forudsætter,at kontraktparterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale omanvendelse af den fælles europæiske købelov kun gyldig, hvis forbruge-rens samtykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra selveaftalen om kontraktindgåelse.Endvidere er det en betingelse for aftalensgyldighed, at den erhvervsdrivende giver forbrugeren en standardmedde-lelse, der beskriver forbrugerens rettigheder i henhold til den fælles euro-pæiske købelov. Den erhvervsdrivendes manglende indhentelse af samtyk-ke eller udlevering af standardmeddelelsen skal kunne sanktioneres.Når parterne har aftalt at anvende den fælles europæiske købelov, vil reg-lerne i forordningen udtømmende gøre op med de spørgsmål, som er regu-leret af forordningen, og det vil således ikke være muligt for parterne atanvende andre nationale regler.Den fælles europæiske købelov dækker de fleste aspekter ved indgåelse afaftaler. For så vidt angår aspekter, der ikke reguleres i den fælles europæ-iske købelov (f.eks. spørgsmål om fuldmagt), vil de nationale civilretligeregler fortsat finde anvendelse i den henseende.Medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiskekøbelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler mellemerhvervsdrivende ogindenlandskeforbrugeraftaler. Medlemslandene harendvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiske køberet skalkunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er erhvervsdrivende,men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.

2.3. Bilag I – fælles europæiske købelov

2.3.1. Almindelige principper og anvendelse

Forslaget indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunderprincippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med hæderligforretningsskik og redelig handlemåde. Endvidere fastlægges princippetom aftalefrihed, dvs. at parterne frit kan indgå aftaler og bestemme ind-holdet heraf, medmindre såkaldte ufravigelige bestemmelser er til hinderherfor. Det fastslås også, at der som udgangspunkt ikke gælder formkravfor aftalers indgåelse.81

Herudover indeholder forslaget regler om anvendelse af forskellige aftale-retlige begreber. Det fastslås således bl.a., hvad der skal forstås ved f.eks.standardvilkår, aftaler med blandende formål og ensidige erklæringer.Der er endvidere fastsat generelle regler om, hvordan en aftale bringes tilophør, hvordan meddelelser skal gives, og hvordan frister beregnes.

2.3.2. Aftaleindgåelse

2.3.2.1. Oplysningskrav

Forslaget indeholder en række bestemmelser om den erhvervsdrivendesoplysningspligt. Der sondres i den forbindelse mellem forbrugeraftaler ogaftaler mellem erhvervsdrivende.Den erhvervsdrivende skal ifølge forslaget give forbrugeren en række cen-trale oplysninger, inden en aftale indgås, eller inden forbrugeren bliverbundet af et tilbud. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om varens væsent-ligste karakteristika, den erhvervsdrivendes kontaktoplysninger, aftalevil-kårene, den samlede pris og eventuelle yderligere omkostninger til f.eks.fragt. Oplysningskravene gælder dog ikke, når aftalen omfatter dagligdagstransaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for aftalens indgå-else.Ved fjernsalgsaftaler – dvs. aftaler, som indgås uden parternes samtidigefysiske tilstedeværelse – og aftaler indgået uden for fast forretningsstedgælder visse yderligere oplysningskrav. Den erhvervsdrivende skal såledesforud for indgåelse af sådanne aftaler give forbrugeren yderligere oplys-ninger om bl.a. fortrydelsesret, herunder betingelser, tidsfrister og proce-duren for at gøre denne ret gældende.Visse fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted erdog generelt undtaget fra oplysningspligten. Det drejer sig bl.a. om aftalerom levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningensløbende forbrug, som ofte eller regelmæssigt leveres af den erhvervsdri-vende til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads.Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysningerne på en klar ogforståelig måde. Der stilles endvidere krav om, at oplysningerne i fjern-salgsaftaler gives på en måde, der er passende under hensyn til den an-vendte fjernkommunikationsteknik, og at oplysningerne ved aftaler indgået

uden for fast forretningssted udleveres på papir, eller hvis forbrugerensamtykker heri, i form af et andet varigt medium.Herudover stilles der ifølge forslaget visse yderligere formelle krav ved af-taler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalgsaftaler. Ved aftalerindgået uden for fast forretningssted har den erhvervsdrivende såledesbl.a. pligt at give forbrugeren en kopi af den underskrevne aftale eller be-kræftelsen af aftalen på papir, eller hvis forbrugeren samtykker heri, på etandet varigt medium. Ved fjernsalgsaftaler stilles der bl.a. krav om, at denerhvervsdrivende ved telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblikpå aftaleindgåelse opgiver sit navn og telefonopkaldets kommercielle sigteved begyndelsen af samtalen. En fjernsalgsaftale, der indgås telefonisk, erkun gyldig, hvis forbrugeren har underskrevet tilbuddet og sendt sit skrift-lige samtykke til aftaleindgåelse.I forbrugeraftaler har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de nød-vendige oplysninger er givet. Parterne kan ikke til skade for forbrugerenfravige bestemmelserne om oplysningspligt.Med hensyn til den erhvervsdrivendes pligt til forud for indgåelse af en af-tale med en anden erhvervsdrivende fremgår det af forslaget, at den er-hvervsdrivende, der skal levere en vare eller ydelse, har pligt til på pas-sende måde at give de oplysninger om varens, det digitale indholds ellerden tilknyttede tjenesteydelses vigtigste egenskaber, som den pågældendehar eller burde have, og som det ville være i strid med hæderlig forret-ningsskik og redelig handlemåde ikke at give den anden part.Hvis en part har tilsidesat oplysningspligten, er parten ansvarlig for tab,som den anden part måtte lide som følge heraf. Hvis den erhvervsdrivendeikke har opfyldt kravene til oplysning om yderligere omkostninger ellerandre udgifter, eller om omkostningerne ved tilbagelevering af varerne, erforbrugeren ikke forpligtet til at betale disse yderligere omkostninger ellerandre udgifter.

2.3.2.2. Tilbud og accept

Forslaget indeholder en række bestemmelser om indgåelse af en bindendeaftale (tilbud og accept).Ifølge forslaget udgør et forslag om indgåelse af aftale et tilbud, når hen-sigten med forslaget er, at det skal føre til en aftale, hvis det accepteres, og83

forslaget har et indhold, der er tilstrækkeligt bestemt til, at der kan fore-ligge en aftale. Et tilbud kan fremsættes over for en eller flere personer. Etforslag, der fremsættes over for en ubestemt kreds, kan dog ikke anses somet tilbud, medmindre andet fremgår af omstændighederne.Et tilbud får efter forslaget virkning, når det kommer frem til tilbudsmod-tageren. Tilbuddet kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen når frem tilmodtageren af tilbuddet, inden denne har accepteret tilbuddet, eller – i til-fælde af stiltiende accept – inden aftalen er indgået. Tilbuddet kan dog ik-ke tilbagekaldes, hvis det er gjort uigenkaldeligt, hvis der er angivet en be-stemt frist for accept af tilbuddet, eller hvis det af andre grunde var rime-ligt, at modtageren af tilbuddet med rette antog, at det var uigenkaldeligtog handlede i tillid hertil.Når et afslag på tilbud kommer frem til tilbudsgiveren, bortfalder tilbud-det.Om accept af tilbud fremgår det af forslaget, at enhver form for erklæringeller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, der udtrykker enighed i tilbud-det, anses som en accept. Det anføres udtrykkeligt, at tavshed eller passivi-tet ikke i sig selv kan anses for accept af tilbud.Accepterer tilbudsmodtageren tilbuddet, er aftalen indgået, når acceptenkommer frem til tilbudsgiveren. Accept af tilbud får kun virkning, hvis ac-cepten kommer frem til tilbudsgiveren inden udløbet af den acceptfrist, derer fastsat i tilbuddet. Har tilbudsgiveren ikke fastsat en acceptfrist, får ac-cepten virkning, hvis den kommer frem til tilbudsgiveren inden en rimeligfrist efter fremsættelsen af tilbuddet.Hvis en accept kommer for sent frem, får accepten dog virkning som ac-cept af tilbuddet, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler til-budsmodtageren, at tilbudsgiveren anser det for en gyldig accept. Frem-går det af et brev eller en anden meddelelse, der indeholder en forsinketaccept af tilbuddet, at brevet eller meddelelsen er blevet sendt under så-danne omstændigheder, at brevet eller meddelelsen var kommet frem tiltilbudsgiveren i rette tid, hvis forsendelsen var forløbet på sædvanlig vis,har den forsinkede accept virkning som en accept. Det gælder dog ikke,hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler tilbudsmodtageren, atacceptfristen er udløbet.

Et svar til tilbudsmodtageren, der fastsætter eller forudsætter yderligereeller ændrede aftalevilkår, som væsentligt ændrer vilkårene i tilbuddet,anses for et afslag i forbindelse med et nyt tilbud.

2.3.2.3. Fortrydelsesret

Der er i forslaget fastsat regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjern-salgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted mellem er-hvervsdrivende og forbrugere.Forbrugeren har ifølge forslaget således som udgangspunkt en ret til udenangivelse af nogen grund at fortryde en fjernsalgsaftale eller en aftaleindgået uden for fast forretningssted. For aftaler indgået uden for fast for-retningssted er det dog en betingelse, at den samlede pris i henhold til af-talen overstiger et beløb svarende til 50 euro på tidspunktet for aftalensindgåelse.Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden forfast forretningssted, er en række aftaletyper ifølge forslaget undtaget frafortrydelsesret. Det drejer sig bl.a. om aftaler om levering af fødevarer,drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, aftalerom levering af varer eller digitalt indhold, som er fremstillet efter forbru-gerens specifikationer, og aftaler om levering af varer, som efter leveringpå grund af deres art uundgåeligt bliver blandet sammen med andre varer.Fortrydelsesfristen er ifølge forslaget 14 dage og løber som udgangspunktfra tidspunktet for varens levering. Har den erhvervsdrivende forud for af-talen ikke givet forbrugeren oplysning om fortrydelsesretten, udløber fri-sten dog først 1 år efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, eller14 dage efter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende giver forbrugerenoplysning om fortrydelsesretten, hvis oplysningerne gives inden 1 år efterudløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist.Hvis forbrugeren ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal ved-kommende give den erhvervsdrivende meddelelse herom inden fristens ud-løb. Forbrugeren kan i den forbindelse benytte sig af den standardformu-lar, der fremgår af appendiks 2 til forslaget, eller en utvetydig erklæringom, at fortrydelsesretten benyttes. Meddelelsen er rettidig, hvis den sendesinden fortrydelsesfristens udløb. Forbrugeren har bevisbyrden for, at denpågældende har benyttet sin fortrydelsesret inden fortrydelsesfristens ud-løb.

Retsvirkningen af, at en aftale fortrydes, er, at den erhvervsdrivendes ogforbrugerens forpligtelser ophører. Er der tale om en situation, hvor for-brugeren har afgivet tilbud, ophører forpligtelsen til at indgå aftalen.For den erhvervsdrivende indebærer forbrugerens benyttelse af fortrydel-sesretten visse forpligtelser. Den erhvervsdrivende er således forpligtet tilat refundere ethvert beløb, herunder eventuelle leveringsomkostninger,som den erhvervsdrivende har modtaget fra forbrugeren. Beløbet skal til-bagebetales til forbrugeren uden unødigt ophold og senest 14 dage efterden dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen fra for-brugeren om, at fortrydelsesretten gøres gældende.Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdri-vende, medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhentevaren, berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil det tidspunkt,hvor den erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren, eller– hvis dette tidspunkt ligger tidligere – indtil det tidspunkt, hvor forbruge-ren har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret.Benyttelse af fortrydelsesretten indebærer endvidere visse forpligtelser forforbrugeren. Forbrugeren skal således returnere varerne til den erhvervs-drivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdrivende. Medmin-dre den erhvervsdrivende har tilbudt at afhente varen, skal dette ske senest14 dage efter den dato, hvor forbrugeren har givet den erhvervsdrivendemeddelelse om, at aftalen fortrydes. Returneringen af varen anses for ret-tidig, hvis varen tilbageleveres inden fristens udløb. Forbrugeren bærersom udgangspunkt de direkte omkostninger ved tilbagelevering af varen.Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravige bestemmelserne omfortrydelsesret.

2.3.2.4. Ugyldighed

Forslaget indeholder en række bestemmelser om aftalers ugyldighed.Ugyldighedsgrundene er ifølge forslaget vildfarelse, svig, trusler og udnyt-telse. En part er således under visse nærmere betingelser ikke bundet af enaftale, hvis en af disse ugyldighedsgrunde foreligger.Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan en part, somønsker at gøre ugyldighed gældende, skal forholde sig. Hvis en part ikkeønsker at være bundet af aftalen som følge af en af de nævnte ugyldig-86

hedsgrunde, skal parten således give meddelelse herom til den anden part.En sådan meddelelse skal gives inden for 6 måneder, hvis parten påberå-ber sig en vildfarelse, og inden for 1 år, hvis parten påberåber sig svig,trusler eller udnyttelse. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den part, derikke ønsker at være bundet af aftalen, bliver bekendt med de relevante om-stændigheder eller bliver i stand til at handle frit.Hvis en part udtrykkeligt eller stiltiende godkender aftalen efter at væreblevet bekendt med de relevante omstændigheder eller efter at være bleveti stand til at handle frit, kan parten ikke længere erklære ikke at være bun-det af aftalen.Med hensyn til retsvirkningerne af ugyldighed følger det af forslaget, at enaftale, som en part kan afgive meddelelse om ikke at være bundet af, ergyldig, indtil en sådan meddelelse afgives. Når meddelelsen er afgivet, eraftalen ugyldig med tilbagevirkende kraft.En part, der har ret til at afgive meddelelse om ikke at være bundet af enaftale som følge af ugyldighed, eller som inden fristens udløb eller indengodkendelse af aftalen havde ret hertil, har ret til erstatning for tab somfølge af ugyldighedsgrunden. Det er uden betydning for retten til erstat-ning, om parten har givet meddelelse om ikke at være bundet af aftalen.Parterne kan ikke aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af svig,trusler eller udnyttelse skal fraviges eller begrænses. I forholdet mellem enerhvervsdrivende og en forbruger kan parterne endvidere ikke til skade forforbrugeren aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af en vildfarelseskal fraviges eller begrænses.Det bemærkes i den forbindelse, at de spørgsmål, som ikke behandles i denfælles europæiske købelov, reguleres af de allerede gældende nationalebestemmelser. Det drejer sig bl.a. om aftalers ugyldighed som følge afmanglende retsevne eller ulovlig eller amoralsk handlemåde.

2.3.3. Aftalens indhold

2.3.3.1. Fortolkning og udfyldning

Forslaget indeholder en række bestemmelser om fastlæggelse af aftalensindhold ved fortolkning og udfyldning af aftalen.

I forslaget fastslås en almindelig fortolkningsregel om, at aftaler skal for-tolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt. Det gælder også,selv om en sådan fortolkning afviger fra den sædvanlige forståelse af deudtryk, der er anvendt i aftalen.Der er i forslaget opregnet en række relevante faktorer ved fortolkningenaf en aftale. Der skal ved fortolkningen således tages hensyn til bl.a. om-stændighederne ved aftaleindgåelse, parternes adfærd, sædvaner, tidligerepraksis mellem parterne, aftalens art og formål samt hæderlig forretnings-skik og redelig handlemåde.Endvidere indeholder forslaget nogle særlige fortolkningsregler. Det fast-slås således bl.a., at et aftalevilkår, der har været individuelt forhandlet,har forrang frem for et standardvilkår, at et aftalevilkår i en aftale mellemen erhvervsdrivende og en forbruger i tilfælde af tvivl skal fortolkes til for-del for forbrugeren, og at et aftalevilkår, der ikke har været individueltforhandlet, skal fortolkes mod den part, der har affattet vilkåret.Herudover er der i forslaget fastsat en række udfyldningsregler – dvs. reg-ler om fastlæggelse af aftalens nærmere indhold og retsvirkninger – nåraftalen ikke giver støtte for nogen bestemt løsning.I aftaler mellem erhvervsdrivende er parterne ifølge forslaget bundet afsædvaner, som de er blevet enige om skal finde anvendelse, og enhverpraksis, der er blevet fulgt i forholdet mellem dem. Parterne er endviderebundet af sædvaner, som erhvervsdrivende i samme situation ville anse foralmindeligt gældende.Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i aftalen, sædvane eller praksis eller iden fælles europæiske købelov, kan der navnlig under hensyn til aftalensart og formål, omstændighederne ved aftaleindgåelsen, hæderlig forret-ningsskik og redelig handlemåde indfortolkes yderligere aftalevilkår.Endvidere kan aftalevilkår, der kan udledes af erklæringer fremsat af denerhvervsdrivende forud for aftaleindgåelsen, efter omstændighederne ind-gå som et vilkår i aftalen. Det gælder dog ikke, hvis den anden part ved af-talens indgåelse vidste eller burde vide, at erklæringen var urigtig eller afandre grunde ikke kunne anses som et vilkår, eller hvis erklæringen ikkekunne have virket bestemmende for den anden parts beslutning om at ind-gå aftalen.

Hvis en skriftlig aftale indeholder en klausul, der bestemmer, at aftaledo-kumentet indeholder samtlige aftalevilkår (en fuldstændighedsklausul),indgår eventuelle tidligere erklæringer mv., som ikke er indeholdt i doku-mentet, ikke i aftalen. Medmindre andet er bestemt i aftalen, er en fuld-stændighedsklausul dog ikke til hinder for, at parternes tidligere erklærin-ger kan anvendes ved fortolkning af aftalen. I forbrugeraftaler er forbru-geren ikke bundet af fuldstændighedsklausuler.

2.3.3.2. Urimelige aftalevilkår

Forslaget indeholder regler om urimelige aftalevilkår, der ikke har væretindividuelt forhandlet (standardvilkår). Der sondres i den forbindelse mel-lem aftalevilkår i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellemerhvervsdrivende.I forbrugeraftaler fastslås en generel pligt til åbenhed om standardvilkår.En erhvervsdrivende har således pligt til at sikre sig, at sådanne vilkår eraffattet og formidlet i et klart og forståeligt sprog.Et standardvilkår i forbrugeraftaler anses ifølge forslaget som urimeligt,hvis det vil være stridende med hæderlig forretningsskik og redelig hand-lemåde og bevirke en væsentlig ubalance i parternes rettigheder og for-pligtelser til skade for forbrugeren. Ved vurderingen heraf lægges dervægt på, om den erhvervsdrivende har opfyldt sin generelle pligt til åben-hed, hvad der skal ydes i henhold til aftalen, omstændighederne ved aftale-indgåelsen, de øvrige aftalevilkår og vilkårene i andre aftaler, som aftalenafhænger af.Herefter opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-vende og en forbruger altid er urimelige. Det drejer sig bl.a. om vilkår,der udelukker eller begrænser den erhvervsdrivendes ansvar for tab ellerskade, der forvoldes forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det drejer sigendvidere om vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerens ret til atanlægge sag eller anvende andre retsmidler, herunder ved at kræve at for-brugeren kun skal kunne indbringe tvister i henhold til en voldgiftsord-ning. Det gælder dog ikke, hvis en sådan ordning er fastslået ved lov, derfinder anvendelse mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.Endvidere opregnes en række vilkår, som i aftaler mellem en erhvervsdri-vende og en forbruger, formodes at være urimelige. Det drejer sig bl.a. omvilkår, der begrænser det bevismateriale, som forbrugeren har adgang til,89

eller pålægger forbrugeren bevisbyrden, selvom denne i henhold til lovpåhviler den erhvervsdrivende. Det drejer sig endvidere om vilkår, derudelukker eller begrænser forbrugerens beføjelser over for den erhvervs-drivende eller forbrugerens indsigelser mod den erhvervsdrivendes krav.I aftaler mellem erhvervsdrivende anses et kontraktvilkår, der ikke har væ-ret individuelt forhandlet, for urimeligt, hvis det i strid med hæderlig for-retningsskik og redelig handlemåde afviger betydeligt fra god handels-praksis. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvad der skal ydes ihenhold til aftalen, omstændighederne inden aftaleindgåelsen, de øvrigeaftalevilkår og vilkår i andre aftaler, som aftalen afhænger af.Parterne kan ikke aftale, at forslagets bestemmelser om urimelige aftale-vilkår ikke finder anvendelse.

2.3.4. Parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser i købsaftaler

og aftaler om levering af digitalt indhold

2.3.4.1. Sælgers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter ved køb afvarer og aftaler om levering af digitalt indhold, herunder navnlig sælgerspligt til rettidig levering og levering af en kontraktmæssig ydelse.I forhold til sælgers pligt til rettidig levering er der i forslaget fastsatnærmere regler om leveringsstedet, leveringsmåden og leveringstiden.Hvis leveringsstedet ikke kan fastslås på anden måde, er leveringsstedetsælgers forretningssted ved aftaleindgåelsen, eller – i tilfælde, hvor købs-aftalen omfatter transport af varen, der skal udføres af en eller flere fragt-førere – det nærmeste opsamlingssted for den første fragtfører. Hvis derimidlertid er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden forfast forretningssted mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er leve-ringsstedet forbrugerens bopæl, hvis den erhvervsdrivende har påtaget sigat sørge for transporten.Med hensyn til leveringsmåden følger det af forslaget, at sælger har pligttil at stille varen eller det digitale indhold til rådighed for køberen, eller –i tilfælde, hvor købsaftalen omfatter transport af varen – at overgive varentil første fragtfører. Hvis der imidlertid er tale om en fjernsalgsaftale elleren aftale indgået uden for fast forretningssted mellem en erhvervsdrivendeog en forbruger, skal sælgeren overgive den fysiske besiddelse af eller90

kontrollen over varen eller det digitale indhold til forbrugeren. De nævntebestemmelser om leveringsmåden finder kun anvendelse, hvis andet ikke eraftalt.Med hensyn til leveringstiden følger det af forslaget, at sælger skal leverevaren uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse, hvis leveringstiden ik-ke kan fastsættes på anden måde. I forbrugeraftaler skal den erhvervsdri-vende, medmindre andet er aftalt, levere varen eller det digitale indholdsenest 30 dage efter aftalens indgåelse.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal til, for atsalgsgenstanden er i overensstemmelse med aftalen (kontraktmæssig).For at være kontraktmæssig skal varen eller det digitale indhold såledesvære af den mængde og kvalitet, der er fastsat i aftalen, være emballereteller pakket på den måde, som er fastsat i aftalen, og leveres med eventuelttilbehør, installationsvejledning eller andre instrukser, som skal medfølgeaftalen.Herudover er der fastsat en række yderligere betingelser for varens ellerdet digitale indholds kontraktmæssighed, som parterne kan fravige ved af-tale, medmindre der er tale om en forbrugeraftale. Det drejer sig bl.a. omkrav om, at varen eller det digitale indhold skal være egnet til de særligeformål, som køberen har gjort sælgeren bekendt med, og have den kvalitet,der svarer til en vareprøve eller model, som sælgeren har forelagt købe-ren.Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoensovergang, jf. herom afsnit 2.3.4.5. nedenfor. I forbrugeraftaler antages enmangel, der bliver synlig inden for 6 måneder efter tidspunktet for risiko-ens overgang til køber, at have foreligget på tidspunktet for risikoensovergang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitaleindholds art eller manglens art.

2.3.4.2. Købers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers beføjelser i tilfæl-de af sælgers misligholdelse, herunder bestemmelser om sælgers afhjælp-ningsret og købers undersøgelsespligt.

I tilfælde af sælgers misligholdelse kan køber ifølge forslaget kræve opfyl-delse af aftalen, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen, kræve afslag iprisen og kræve erstatning. Hvis køber er erhvervsdrivende, kan køberendog alene tilbageholde sin egen ydelse, hvis sælgeren foretager afhjælp-ning. Køberens ret til at påberåbe sig misligholdelsen er desuden betingetaf, at køberen har iagttaget sin pligt til at undersøge varen og givet med-delelse i overensstemmelse med forslagets bestemmelser herom. Hvis kø-beren derimod er forbruger, er sælgers afhjælpning uden betydning forkøbers misligholdelsesbeføjelser, og reglerne om undersøgelsespligt ogmeddelelse finder ikke anvendelse.En sælger, der har tilbudt opfyldelse før det aftalte tidspunkt, og som harfået meddelelse om, at opfyldelsen er mangelfuld, kan tilbyde omlevering,hvis det kan ske inden for leveringsfristen. Herudover kan en sælger, derhar tilbudt opfyldelse, der er mangelfuld, uden unødigt ophold efter at fåetmeddelelse om misligholdelsen tilbyde afhjælpning for egen regning. Kø-beren kan kun afslå tilbud om afhjælpning, hvis afhjælpning ikke kan skestraks eller uden væsentlig ulempe for køberen, hvis køberen har grund tilat antage, at vedkommende ikke kan stole på sælgerens opfyldelse forfremtiden, eller hvis forsinkelsen vil udgøre en væsentlig ulempe.Hvis køber kræver opfyldelse af sælgers forpligtelser, omfatter opfyldelsenvederlagsfri afhjælpning. I forbrugeraftaler har forbrugeren ved en sådanafhjælpning valget mellem reparation eller omlevering. Dette gælder dogikke, hvis det valgte vil være enten ulovligt, umuligt eller vil påføre sælge-ren uforholdsmæssigt store udgifter. En køber, der skal opfylde aftalensamtidig med eller efter sælgers opfyldelse, har ret til at tilbageholde sinydelse, indtil sælger har opfyldt eller tilbudt at opfylde aftalen.Med hensyn til købers beføjelse til at hæve købet er det som udgangspunkten betingelse, at misligholdelsen er væsentlig. Hvis misligholdelsen beståri en mangel ved salgsgenstanden, og hvis der er tale om en forbrugerafta-le, kan forbrugeren dog hæve købet, medmindre manglen er uvæsentlig.Herudover kan køberen hæve aftalen i tilfælde af forsinket levering, derikke i sig selv er væsentlig, hvis køberen giver sælgeren en yderligere ri-melig frist for opfyldelse, og sælgeren ikke opfylder inden for denne frist.En frist anses for rimelig, hvis sælgeren ikke gør indsigelse uden unødigtophold. Endvidere kan køberen hæve købet, inden der skal ske opfyldelse,hvis sælgeren har erklæret, eller det på anden måde står klart, at der vil

ske misligholdelse, og misligholdelsen ville være tilstrækkelig til at bringeaftalen til ophør.Køber mister retten til hæve aftalen, hvis køberen ikke inden rimelig tid,efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med sælgers mis-ligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves. Dette gælder dog ikke,hvis køber er forbruger, eller hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og sælger ik-ke har tilbudt opfyldelse af aftalen.Med hensyn til købers beføjelse til at kræve afslag i prisen fremgår det afforslaget, at afslaget skal beregnes forholdsmæssigt på grundlag af varensværdi uden manglen. Hvis der kræves forholdsmæssigt afslag, kan køberikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget.Om købers ret til erstatning henvises til afsnit 2.3.6 nedenfor.Forslaget indeholder særlige regler om køberens undersøgelsespligt vedaftaler mellem erhvervsdrivende. I aftaler mellem erhvervsdrivende for-ventes køber således at undersøge varen så hurtigt som muligt og ikke se-nere end 14 dage efter leveringen.Forslaget indeholder endvidere særlige krav om reklamationspligt vedmangler for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende. I sådanne afta-ler kan køber ikke påberåbe sig en mangel, hvis vedkommende ikke indenrimelig tid reklamerer over for sælgeren med angivelse af, hvori manglenbestår. Fristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvorkøberen fik eller burde have fået kendskab til manglen. Køberen misterdog under alle omstændighederne retten til at påberåbe sig manglen, hvisvedkommende ikke reklamerer over for sælger inden to år efter varensovergivelse.

2.3.4.3. Købers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers forpligtelser, derskal ses i sammenhæng med forslagets bestemmelser om sælgers forplig-telser.Køberens hovedforpligtelser består ifølge forslaget i at betale købesum-men og at tage imod varen eller det digitale indhold.

Forslaget indeholder nærmere regler om betaling af købesummen, herun-der bl.a. bestemmelser om betalingsmidler, betalingssted og betalingstids-punkt.Med hensyn til betalingsmidler følger det bl.a. af forslaget, at betalingenskal foretages med de betalingsmidler, der er angivet i aftalen, eller hvisdette ikke er angivet, med de betalingsmidler, der ifølge handelspraksis pådet sted, hvor betalingen skal ske, sædvanligvis anvendes. Betalingsstedeter ifølge forslaget sælgers forretningssted, medmindre andet er aftalt. Medhensyn til betalingstidspunktet følger det af forslaget, at betalingen forfal-der ved levering, og at sælger, hvis vedkommende har en berettiget inte-resse heri, kan afslå et tilbud om betaling inden forfaldstidspunktet.Med hensyn til købers forpligtelse til at tage imod levering, følger det afforslaget, at køberen opfylder denne forpligtelse, hvis den pågældende fo-retager alle de handlinger, som kan forventes, for at sætte sælgeren i standtil at opfylde sin leveringsforpligtelse, og tage imod varen eller de doku-menter, der repræsenter varen eller det digitale indhold, hvis dette krævesi henhold til aftalen.Hvis sælgeren leverer varen eller det digitale indhold inden det aftaltetidspunkt eller i en mindre mængde end aftalt, skal køberen ifølge forslagettage imod levering, medmindre køberen har en berettiget interesse i at af-slå dette.Hvis sælgeren leverer varer eller digitalt indhold i en større mængde endaftalt, kan køberen beholde eller afslå den overskydende mængde. Hviskøberen beholder den overskydende mængde, anses den for at være blevetleveret i henhold til aftalen, og køberen skal betale herfor til den aftaltetakst. Dette gælder dog ikke i forbrugeraftaler, hvis forbrugeren har rime-lig grund til at antage, at sælgeren bevidst har leveret den overskydendemængde med viden om, at den ikke er bestilt.

2.3.4.4. Sælgers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers beføjelser i an-ledning af købers misligholdelse.I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger ifølge forslaget kræve opfyl-delse, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen og kræve renter eller er-statning. Hvis købers misligholdelse er undskyldelig, kan sælger dog kunkræve opfyldelse og erstatning.94

Med hensyn til beføjelsen til at kræve opfyldelse fremgår det af forslaget,at sælger har ret til at kræve betaling af købesummen, når den forfalder,og til at kræve opfyldelse af alle andre forpligtelser, som køberen har på-taget sig. Hvis køberen endnu ikke har taget imod levering af varen ellerdet digitale indhold, og det er klart, at køberen ikke er villig til at tageimod opfyldelse, kan sælger kræve, at køberen tager imod levering, og atkøberen betaler købesummen. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kunnehave foretaget en rimelig dækningshandel uden væsentligt besvær og væ-sentlige udgifter.Med hensyn til sælgers beføjelse til at tilbageholde opfyldelsen fremgår detaf forslaget, at denne beføjelse kan benyttes, hvis sælger skal opfylde afta-len samtidig med eller efter købers opfyldelse. Sælger kan i så fald tilba-geholde ydelsen, indtil køberen har opfyldt eller tilbudt opfyldelse af afta-len. Herudover kan en sælger, der skal opfylde aftalen, inden køber fore-tager opfyldelse, og som har rimelig grund til at tro, at køberen ikke vilopfylde aftalen rettidigt, tilbageholde sin ydelse, så længe den rimeligegrund foreligger. Retten til at tilbageholde ydelsen bortfalder dog, hviskøberen giver tilstrækkelig forsikring om rettidig opfyldelse eller stiller til-strækkelig sikkerhed.Det er betingelse for sælgers ret til at hæve aftalen, at køberens mislighol-delse er væsentlig. I tilfælde af forsinket opfyldelse, der ikke i sig selv kananses for væsentlig, kan sælger hæve aftale, hvis sælgeren giver køberenen yderligere rimelig frist, og køberen ikke opfylder aftalen inden for den-ne frist. En frist anses for rimelig, hvis køberen ikke gør indsigelse udenunødigt ophold. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kanden yderligere frist dog ikke være kortere end 30 dage.Sælger kan endvidere hæve aftalen, inden der skal ske opfyldelse, hvis kø-beren har erklæret, eller hvis det på anden måde står klart, at der vil skemisligholdelse, og misligholdelsen vil være væsentlig.Hvis købers forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele ellerpå anden måde kan opdeles, kan sælger kun hæve aftalen med hensyn tilden del, som misligholdelsen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis mislig-holdelsen må anses som væsentlig i forhold til aftalen som helhed.

Sælger mister retten til hæve aftalen, hvis den pågældende ikke inden ri-melig tid, efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt medkøbers misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves.Om sælgers ret til at kræve erstatning og renter henvises til henholdsvisafsnit 2.3.6 og 2.3.7 nedenfor.

2.3.4.5. Risikoens overgang

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvem af parterne der bærer risi-koen for varen eller det digitale indhold.Retsvirkningen af, at køberen bærer risikoen, er, at vedkommende ikke kangøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis varen eller det digitale ind-hold som følge af en hændelig begivenhed forringes eller går tabt.I forbrugeraftaler overgår risikoen ifølge forslaget, når forbrugeren elleren af forbrugeren udpeget tredjemand, dog ikke fragtføreren, har fået va-ren i sin besiddelse. Hvis forbrugeren søger for transporten af varen, ogden erhvervsdrivende ikke har tilbudt at forestå transporten, overgår risi-koen dog til forbrugeren, når varen overgives til fragtføreren.Parterne kan ikke aftale, at bestemmelserne om risikoens overgang i for-brugeraftaler fraviges til skade for forbrugeren.I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen som udgangspunkt, nårkøberen tager imod levering. Hvis varen stilles til rådighed for køberen,og køberen er bekendt hermed, overgår risikoen som udgangspunkt til kø-beren på det tidspunkt. Hvis varen stilles til rådighed for køberen på etandet sted end sælgerens forretningssted, overgår risikoen, når der skalske levering, og køberen er bekendt med, at varen er stillet til rådighed pådet pågældende sted.Hvis aftalen er forbundet med transport af varen, overgår risikoen til kø-beren, når varen overgives til den første fragtfører med henblik på videre-forsendelse. Er sælgeren forpligtet til at overgive varen til en fragtfører pået bestemt sted, overgår risikoen dog først til køberen, når varen overgivestil fragtføreren på dette sted.Hvis varen sælges, mens den er under transport, overgår risikoen til købe-ren, når varen overgives til den første fragtfører. Risikoen overgår dog til96

køberen ved aftaleindgåelsen, hvis dette fremgår af omstændighederne.Hvis sælgeren vidste eller burde vide, at varen var gået tabt eller var ble-vet forringet, og han undlod at oplyse køberen herom, bærer sælgeren ri-sikoen for tabet eller forringelsen.

2.3.5. Parternes forpligtelser og rettigheder i aftaler om levering af til-

knyttede tjenesteydelser

Forslaget indeholder særlige bestemmelser om sælgers og købers rettig-heder og forpligtelser i tilfælde, hvor der i tilknytning til en aftale om købaf en vare eller levering af digitalt indhold indgås aftale om, at sælger skallevere en tjenesteydelse, f.eks. installering, reparation eller vedligeholdel-se af varen eller det digitale indhold.Det følger af forslaget, at tjenesteyderen skal tilvejebringe de resultater,der nærmere er angivet i aftalen. Når det ikke er udtrykkeligt aftalt, ellernår det stiltiende er aftalt, at der skal tilvejebringes et nærmere angivet re-sultat, skal tjenesteyderen udføre den tilknyttede tjenesteydelse med denprofessionelle omhu, som med rimelig kan forventes, og i overensstemmel-se forordningens regler og andre bindende retsregler, der finder anvendel-se på den tilknyttede tjenesteydelse.Hvis udgiften til den tilknyttede tjenesteydelse bliver større end oplyst aftjenesteyderen, herunder større end varens eller det digitale indholds vær-di, skal tjenesteyderen indhente kundens samtykke, inden tjenesteyderenforetager sig yderligere. Undlader tjenesteyderen dette, kan vedkommendekun kræve den i aftalen angivne pris eller efter omstændighederne værdienaf varen eller det digitale indhold, efter at den tilknyttede tjenesteydelse erblevet leveret.Kunden skal betale den pris, som i henhold til aftalen skal betales for dentilknyttede tjenesteydelse, når tjenesteydelsen er udført, og den vare ellerdet digitale indhold, som tjenesteydelsen knytter sig til, er stillet til kun-dens rådighed.Kundens misligholdelsesbeføjelser svarer i vidt omfang til køberens befø-jelser i aftaler om køb af varer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.2 oven-for. Tilsvarende er tjenesteyderens beføjelser, hvis kunden misligholder af-talen, i store træk identiske med sælgerens beføjelser i aftaler om køb afvarer og digitalt indhold, jf. afsnit 2.3.4.4 ovenfor.

2.3.6. Erstatning

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til erstatning i tilfælde afmisligholdelse.En fordringshaver har ifølge forslaget ret til erstatning for tab, der er for-voldt ved skyldnerens misligholdelse, medmindre misligholdelsen er und-skyldelig. Erstatning for tab omfatter fremtidigt tab, som skyldneren kanforventes at lide.Erstatning fastsættes som udgangspunkt således, at fordringshaveren stil-les, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Erstatningen skal dække bå-de det tab, som fordringshaveren har lidt, og den fortjeneste som for-dringshaveren på grund af misligholdelsen ikke har opnået.Forslaget indeholder endvidere nogle generelle principper for erstat-ningsudmålingen, herunder bestemmelser om, at fordringshaverens harpligt til at begrænse tabet, at skyldneren kun er ansvarlig for påregneligttab, og at skyldneren ikke er ansvarlig for tab, der kan henregnes til for-dringshaveren.

2.3.7. Renter

Forslaget indeholder bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Dersondres i den forbindelse mellem, om skyldner er forbruger eller erhvervs-drivende.Hvis skyldneren er forbruger, beregnes rentesatsen på baggrund den Eu-ropæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige re-ferencesats med tillæg af 2 procentpoint. Er skyldneren derimod erhvervs-drivende, beregnes rentesatsen derimod på baggrund af den EuropæiskeCentralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige referencesatsmed tillæg af 8 procentpoint.Forslaget indeholder nærmere regler om under hvilke omstændigheder ogfra hvilket tidspunkt der påløber renter. Forslaget indeholder endviderenærmere regler om godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse og omurimelige aftalevilkår vedrørende renter ved forsinket betaling.

2.3.8. Tilbagelevering mv.

Forslaget indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en partgiver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, eller når en part brin-ger aftalen til ophør.Ifølge forslaget har hver part pligt til at tilbagelevere det modtagne, hvisen af parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen ellerbringer aftalen til ophør. Pligten til tilbagelevering omfatter også udbytteog afkast af det modtagne. Hvis tilbagelevering ikke er mulig, skal partenbetale det modtagnes værdi.Modtageren skal, hvis varen er brugt, endvidere betale den anden partværdien af brugen. Det er dog en betingelse, at modtageren var årsag til,at den anden part bragte aftalen til ophør, at modtageren, inden varenblev taget i brug, var bekendt med, at der forelå grundlag for at bringe af-talen til ophør, eller at det under hensyntagen til bl.a. varens art og om-fanget af brugen ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge vareni den pågældende periode.Har modtageren haft udgifter til varen eller det digitale indhold, har denpågældende ret til godtgørelse heraf, hvis udgiften medførte en fordel forden anden part, og hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modta-geren ikke vidste eller burde vide, at den anden part kunne give meddelel-se om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør.Bestemmelserne om tilbagelevering mv. kan ikke fraviges til skade for for-brugeren.

2.3.9. Forældelse

I forslaget er der fastsat regler om, at retten til at kræve en forpligtelse ogenhver tilknyttet ret opfyldt er undergivet forældelse inden for nærmerefastsatte frister. Efter forældelsesfristens udløb har skyldneren ret til at af-slå at opfylde forpligtelsen, og fordringshavren mister alle misligholdel-sesbeføjelser med undtagelse af retten til at tilbageholde sin egen ydelse.Der er i forslaget fastsat henholdsvis en kort forældelsesfrist på 2 år og enlang forældelsesfrist på 10 år. Ved erstatning for personskade er den langeforældelsesfrist dog 30 år.

Den korte forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor for-dringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med de faktiske om-stændigheder, der danner grundlag for fordringen. Den lange (absolutte)forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skyldneren skalopfylde sin forpligtelse, uanset om fordringshaveren har kendskab til for-dringen.Begge forældelsesfrister afbrydes ved sagsanlæg eller foretagelse af andreretslige skridt. Afbrydelsen har virkning, indtil der er truffet endelig afgø-relse, eller sagen på anden måde er blevet afsluttet. Når sagen afsluttesinden for de sidste 6 måneder af forældelsesfristen, uden at der er truffetafgørelse om sagens realitet, udløber fristen først efter 6 måneder fra sa-gens afslutning.Der er endvidere fastsat regler om, at forældelsesfristen under visse om-stændigheder udsættes. Forældelsesfristerne udsættes således bl.a., hvisparterne fører forhandlinger om rettigheden eller om omstændigheder, derkan give anledning til krav vedrørende rettigheden. I sådanne tilfælde ind-træder forældelse først, når der er gået 1 år efter den sidste henvendelsesom led i forhandlingerne eller efter en af parternes meddelelse om ikke atville fortsætte forhandlingerne.Hvis skyldneren anerkender rettigheden over for fordringshaveren vedf.eks. delvis betaling, betaling af renter, sikkerhedsstillelse eller modreg-ning, løber en ny 2-årig forældelsesfrist.Reglerne om forældelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.

2.3.10. Appendiks I-II

Appendiks I indeholder en standardformular om forbrugerens fortrydel-sesret, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftalerog aftaler indgået uden for fast forretningssted, mens appendiks II inde-holder en blanket, som kan anvendes, hvis forbrugeren ønsker at benyttesin fortrydelsesret.

2.4. Bilag II – standardoplysninger

Bilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skalgive forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fæl-les europæiske købelov. Det drejer sig om en række oplysninger om for-100

3.1. Indledning

Den europæiske købelov skal efter forslaget kunne anvendes af kontrakt-parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-retlige regler mv. Forordningen om en europæisk købelov vil således skul-le gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler, og de gæl-dende danske regler på området opretholdes, selvom forslaget vedtages.Forordningsforslaget berører imidlertid en række centrale formueretligespørgsmål, der i dansk ret dels beror på ulovbestemte principper og rets-praksis, dels er reguleret i en række love på det formueretlige område.Parterne i visse grænseoverskridende aftaler vil således kunne vælge mel-lem at anvende reglerne i den europæiske købelov. På den baggrund omta-les de væsentligste love på området i afsnit 3.2-3.6 nedenfor.For så vidt angår de dele af forordningsforslaget, som regulerer den er-hvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugeraftaler, forbrugerens fortrydel-sesret og risikoens overgang, bemærkes, at disse bestemmelser svarer tilbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.oktober 2011 om forbrugerrettigheder. Direktivet træder i kraft den 12.december 2011, og skal gennemføres i dansk ret senest 2 år efter dennedato.

3.2. Aftaleloven

Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder ogsåen række ulovbestemte principper mv. Aftaleretten bygger på et princip omaftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler med hvem, man vil, og med detindhold, som parterne kan blive enige om. Princippet er dog fraveget i enrække love, bl.a. inden for forbrugerområdet.Aftaleloven indeholder bl.a. regler om aftaleindgåelse (tilbud og accept).Et tilbud eller et svar på tilbud er ifølge aftaleloven bindende, når det erkommet til modtagerens kundskab. Hvis et tilbud afslås, er det bortfaldet,selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Svar, som går ud på, at et101

tilbud er antaget, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller for-behold ikke stemmer med det afgivne tilbud, anses som afslag i forbindelsemed nyt tilbud. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra,at svaret er i overensstemmelse med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indsedette.Aftaleloven indeholder endvidere regler om løfters ugyldighed. Visse af lo-vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved voldeligtvang – er såkaldte stærke ugyldighedsgrunde, som kan gøres gældendeover for løftemodtageren, selvom denne har været i god tro. Andre af lo-vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved svig ellerudnyttelse – er såkaldte svage ugyldighedsgrunde, som kun kan gøres gæl-dende over for løftemodtageren, hvis denne ikke har været i god tro.Herudover kan en aftale tilsidesættes helt eller delvist efter aftaleloven,hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre dengældende (den såkaldte generalklausul). Der skal ved bedømmelsen af, omdet vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvur-dering, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relati-on til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindel-se bl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indholdog senere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikkekunne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for for-brugeren.Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende regulering af ugyldige løfter.Det antages således, at løfter kan tilsidesættes som følge af falsk, forfalsk-ning og manglende fuldmagt, selv om aftaleloven ikke indeholder udtryk-kelige regler herom. Aftaleloven indeholder endvidere ikke regler om f.eks.de habilitetsmangler, der opstår ved aftaler indgået af mindreårige ogpersoner under værgemål. Regler herom findes i værgemålsloven. Ugyl-dighed på grund af urigtige eller bristede forudsætninger er også kun i etvist omfang omfattet af aftaleloven, og det fremgår heller ikke af aftalelo-ven, men derimod af Danske lov, at aftaler som strider i mod lov og ær-barhed, kan være ugyldige.Aftaleloven indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Loven indehol-der bl.a. regler om, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individueltforhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes påden måde, der er mest gunstig for forbrugeren, og regler om, at en aftalekan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være stridende med hæderlig102

forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder ogforpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende.

3.3. Købeloven og den internationale købelov

3.3.1.

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelserved køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.Købeloven indeholder således bl.a. regler om, hvor og hvornår sælgerenskal levere salgsgenstanden, og regler om hvornår køberen skal betale kø-besummen. Endvidere indeholder købeloven regler om sælgerens ret til atholde salgsgenstanden tilbage i tilfælde af købers manglende betalingsev-ne, og regler om køberens ret til at hæve købet eller kræve forholdsmæs-sigt afslag i købesummen, hvis den købte genstand er mangelfuld.Købeloven indeholder endvidere regler om risikoens overgang. Det følgersåledes af loven, at sælger som udgangspunkt bærer risikoen for salgsgen-standens hændelige undergang eller forringelse indtil det tidspunkt, hvorlevering har fundet sted. Hvis salgsgenstanden ikke overgives til køberenpå det aftalte tidspunkt på grund af købers forhold, foreligger der såkaldtfordringshavermora. Risikoen overgår i så fald til køberen på det aftaltetidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i køberens fysiske besiddel-se.Købeloven indeholder herudover bl.a. regler om ret til erstatning i anled-ning af sælgerens eller køberens misligholdelse, herunder under hvilke be-tingelser et sådan erstatningsansvar kan gøres gældende. Købeloven inde-holder ikke regler om erstatningsansvarets nærmere omfang. Erstatnin-gens beregning beror derimod på en række ulovbestemte principper, f.eks.om at fordringshaveren har pligt til at begrænse sit tab, og at tabet skalvære påregneligt.Det følger af købeloven, at en køber, som bliver opmærksom på, at en købtgenstand lider af en mangel, skal give sælgeren meddelelse herom straks (ihandelskøb) og ellers uden ugrundet ophold, hvis køberen ønsker at påbe-råbe sig manglen. Køberens reklamationsret udløber to år efter genstan-dens overgivelse, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for gen-standen i længere tid eller har handlet svigagtigt.Købeloven indeholder desuden særlige regler om forbrugerkøb, som hartil formål at beskytte forbrugeren som den mindre stærke part i forholdet103

til den professionelle sælger. Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig,inden der er gået 6 måneder fra leveringstidspunktet, formodes fejlen somudgangspunktet at have været til stede på leveringstidspunkt. En sådanformodningsregel gælder ikke ved aftaler mellem erhvervsdrivende. End-videre kan en forbruger som udgangspunkt hæve købet på grund af mang-ler, hvis manglen ikke er uvæsentligt, hvorimod det ved aftaler mellem er-hvervsdrivende som udgangspunkt er en betingelse, at manglen er væsent-lig.

3.3.2.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention omaftaler om internationale køb (CISG) i dansk ret. Konventionen omfatterkøb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige lande.Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for kon-ventionens anvendelsesområde. Ligesom den nationale købelov indeholderCISG bl.a. regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved køb samtretsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.Danmark tog ved ratifikationen forbehold over for CISG del II, der inde-holder regler om aftalens indgåelse. Den 26. oktober 2011 har justitsmini-steren imidlertid fremsat forslag til lov om ændring af international købe-lov om lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område(Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale køb) (L 6). Med lovforslaget fo-reslås den internationale købelov ændret med henblik på at gennemføreCISG del II i dansk ret. Hvis lovforslaget vedtages, vil CISG i sin helhedvære gennemført i dansk ret. I lovforslaget er det lagt til grund, at forskel-lene mellem de principper, som nordisk aftaleret, og de principper, somCISG del II i vidt omfang bygger på, i praksis er meget begrænsede.

3.4. Forbrugeraftaleloven

På forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende regulering afbestemte aftaletyper mv. Det gælder bl.a. lov om visse forbrugeraftaler(forbrugeraftaleloven), der indeholder bestemmelser, der gennemførerEU-direktiver i dansk ret.Forbrugeraftaleloven indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervs-drivende at give forbrugeren en række oplysninger ved fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til fjernsalgsaftalerdrejer det sig bl.a. om oplysninger om varens karakter og egenskaber, va-104

rens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår. Loven indeholder end-videre regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og afta-ler indgået uden for fast forretningssted.

3.5. Renteloven

Renteloven, der finder anvendelse på krav inden for formuerettens områ-de, indeholder regler om betaling af renter ved forsinket betaling. Lovenfinder ikke anvendelse, hvis andet følger af særlige rentebestemmelser ianden lov, handelsbrug, sædvane eller parternes aftale. Visse af lovens be-stemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale eller ved handelsbrug elleranden sædvane.Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I an-dre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag,da fordringshaveren har fremsat anmodning om betaling. Renten fastsæt-tes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillægaf 7 pct.Der er endvidere fastsat særlige regler om, at fordringshaveren under vis-se omstændigheder skal betale fordringshaverens rimelige og relevanteomkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen samt rykkergebyrer.Det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-ner nødvendiggør en række ændringer af renteloven, som skal gennemfø-res i dansk ret senest den 16. marts 2013.

3.6. Forældelsesloven

Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældel-sesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse ianden lov.Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Fristen skal regnes fra det tidlig-ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren,regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik el-ler burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Forældelseindtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren senest 10år – for erstatning i anledning af personskade dog 30 år – efter, at for-105

Den europæiske købelov skal ifølge forslaget kunne anvendes af kontrakt-parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-retlige regler. Forordningen om en fælles europæisk køberet vil såledesskulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.Forordningen vil, hvis den vedtages efter TEUF-traktatens artikel 114 omdet indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-ændringer.Medlemslandene har dog efter forslaget pligt til at fastsætte passende sank-tioner i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende tilsidesætter sin forpligtelse tilat sikre sig forbrugerens samtykke eller til at give forbrugeren en rækkeoplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse den fælles eu-ropæiske køberet.Medlemslandene har herudover mulighed for at fastsætte, at den fælles eu-ropæiske købelov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske afta-ler mellem erhvervsdrivende ogindenlandskeforbrugeraftaler. Medlems-landene har endvidere mulighed for at fastsætte, at den fælles europæiskekøberet skal kunne finde anvendelse på aftaler, hvor alle parterne er er-hvervsdrivende, men hvor ingen af parterne er en lille eller mellemstorvirksomhed.Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have statsfinansiel-le konsekvenser.5.Høring

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juri-disk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk Uni-versitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Arbejdsbevægelsens Erhvervs-råd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Boghandler-foreningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Business Den-mark, Copenhagen Business School, Danish Seafood Association, Dan-marks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilforhandlerforening, Dan-marks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Opti-kerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler Forening, DanskAnnoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskDagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmægler-forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjern-varme, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd, DanskMagasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Re-visorforening, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske DagbladesForening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Specialme-dier, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DanskeSpil, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, DONGA/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, El-installatørernesLandsforening, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Finans og Lea-sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, ForenedeDanske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriskehusholdningsapparater, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-læggerforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøj-skolen i Århus, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Investeringsfore-ningsrådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fø-devarer, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Nets,Post Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfon-den, Telekommunikationsindustrien i Danmark.Høringsfristen er fastsat til den 5. december 2011.Det bemærkes i øvrigt at Forbrugerrådet, DI og Dansk Erhverv i et fællesbrev af 25. oktober 2011 – uafhængigt af den igangværende høring – hargjort Justitsministeriet opmærksom på, at de tre organisationer ikke støtterforordningsforslaget, som de mener ikke har nogen merværdi for hverken

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, atforslagets formål – atforbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at stille et valg-frit ensartet sæt af aftaleretlige regler til rådighed – har en klar grænse-overskridende dimension ogi tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlems-staterne inden for rammerne af deres nationale systemer.Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at så længe forskelle mel-lem de nationale aftaleretlige bestemmelser skaber betydelige meromkost-ninger ved grænseoverskridende transaktioner, kan målet om at gennem-føre det indre marked ved at gøre det lettere for erhvervsdrivende og for-brugere at foretage grænseoverskridende handler ikke nås fuldt ud.Medlemsstaterne vilifølge Kommissionenikke ved at vedtage foranstalt-ninger på nationalt niveau kunne fjerne de meromkostninger og denlov-givningsmæssigekompleksitet, som de erhvervsdrivende oplever i forbin-delse med grænseoverskridende handel som følge af forskelle i national af-taleret. Forbrugerne vil endvidere vedblive med at opleve reduceredevalgmuligheder og begrænset adgang til produkter fra andre medlemslan-de.Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Det er på den baggrund regeringensheltforeløbige vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

oplyst grundlag at bedømme, om anvendelsen af den fælles europæiskekøbelov bør foretrækkes frem for gældende national ret.For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål om forsla-gets rækkevidde bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslagetmå afvente denne afklaring.Det er for Danmark afgørende, at danske forbrugeres retsstilling ikke for-ringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbrugerne ik-ke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgå en aftale,der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.9.Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslagetbehandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, der indebærer, atEuropa-Parlamentet er medlovgiver.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den29. november2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgForslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsud-valg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. okto-ber 2011.

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager*Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Forslaget til direktiv om den europæiske efterforskningsken-delse i straffesager har til formål at indføre et samlet system til indsamlingog fremskaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlems-stat, i forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på princippet omgensidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udstedelsesstaten)kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om at foretage etbestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangspunkt en pligt formedlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforsk-ningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindre staten kan påberå-be sig en af de afslagsgrunde, der er indeholdt i forslaget. Forslaget giverendvidere mulighed for i visse situationer at foretage et andet efterforsk-ningsskridt end det, der anmodes om. Forslaget er som nævnt omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og det harderfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke atvære i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have stats-finansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af syv medlemsstater i fæl-lesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man umiddel-bart positiv over for forslaget. Sagen blev drøftet på rådsmøderne den 8.-9. november 2010, den 2.-3. december 2010 og den 11.-12. apri1 2011. Pårådsmødet den 9.-10. juni 2011 blev der opnået generel indstilling om deleaf forslaget (artikel 1-18 og Y). På rådsmødet den 13.-14. december 2011forventes formandskabet at forelægge de resterende bestemmelser medhenblik på opnåelse af generel indstilling. Det nærmere indhold af for-mandskabets oplæg kendes endnu ikke.1. BaggrundIfølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidig an-erkendelse.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien, Sve-rige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv om deneuropæiske efterforskningskendelse i straffesager.Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-slaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder såledesanvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. november 2010, hvor en rækkegenerelle spørgsmål blev drøftet. Det drejede sig bl.a. om en opdeling afefterforskningsskridt i forskellige kategorier, spørgsmålet om en generelafslagsgrund, proportionalitet og spørgsmålet om fordeling af omkostnin-ger.På rådsmøderne den 2.-3. december 2010 og den 11.-12. april 2011 fikRådet forelagt statusrapporter om forslaget og en række overordnede em-ner blev diskuteret, herunder forslagets bestemmelser om afslagsgrunde.På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 orienterede formandskabet om statusfor drøftelserne af forslaget efterfulgt af en drøftelse med fokus på forsla-gets artikel 1-18 og Y. Der blev herefter opnået generel indstilling for såvidt angår de nævnte artikler.

2.1. GenereltForslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har på grund-lag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre et enkeltog samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der be-finder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesag-er.Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse og fuld-byrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamling ellerfremskaffelse af bevismateriale.Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstaltnin-ger.I det oprindelige forslag var visse efterforskningskridt mv. som f.eks.oprettelse af fælles efterforskningshold, efterforskningsholds indsamling afbevismateriale og visse særlige former for aflytning af telekommunikationdog ikke omfattet af forslagets anvendelsesområde. Efter forhandlinger irådsarbejdsgruppen lægges der nu op til, at anvendelsesområdet skal om-fatte så mange efterforskningsforanstaltninger som muligt, og alle formerfor aflytning af telekommunikation er herefter omfattet af forslaget.Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den euro-pæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarende be-stemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidigretshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokoller,Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konvention omgensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA om inde-frysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere op til, atrammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikringskendelseophæves.Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af de myn-digheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente til at fore-tage bevisoptagelse.Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvis an-modningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.112

Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dog af-slås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdelsenaf en anmodning.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetMed forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelseskal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligt om-fang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og formkrav,som udstedelsesstaten har angivet.Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte en an-den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Det gælderbl.a., hvis en anden foranstaltning, der kan gennemføres med mindre ind-gribende midler, vil medføre samme resultat (proportionalitetsprincippet).Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefter fuld-byrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforskningsken-delse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor for-anstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, og hvor fuldbyr-delsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Der foreslås desu-den indført en række afslagsgrunde vedrørende særligt indgribende foran-staltninger,ligesom de mest indgribende foranstaltninger som f.eks. aflyt-ning og overførsel af en person fra en medlemsstat til en anden med hen-blik på afhøring er reguleret i særlige bestemmelser, hvor afslagsgrundeneer tilpasset den enkelte foranstaltning. Der er således i forhold til sådannemeget indgribende foranstaltninger mulighed for at afslå at anerkende ogfuldbyrde en efterforskningskendelse fra en anden medlemsstat, såfremtden pågældende foranstaltning ikke ville kunne gennemføres i en tilsva-rende national sag.Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes, el-ler hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.

Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til atunderrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkelseat overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-ningskendelse, til udstedelsesstaten.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efterforsk-ningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, fremsendel-se, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler samttidspunktet for gennemførelse af forslaget.3.Gældende dansk ret

3.1. RetsplejelovenRetsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte påsager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens § 190,hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer, dergennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det fremgår afbestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form ellerfremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette vilvære åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen indehol-der også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af telekom-munikation (f.eks. videoafhøring).Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af enudenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse afde relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodning omefterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kan såle-des imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt ville kunnegennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig efter-forskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske myndig-heder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver rettens med-virken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der ligger tilgrund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart efter dansklovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles der ikke et så-dant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstaltninger, somikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fra en udenlandsk114

myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelse til en udenlandskretssag for en person, der er bosiddende i Danmark).Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med behand-lingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebærerendvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder omgennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens medvirken,hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her i landet,tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der fremsættes an-modning over for de udenlandske myndigheder.3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-hjælp (retshjælpskonventionen)Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen afhenholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen indehol-der bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der be-finder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efterkonventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men konven-tionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en generelafvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindelige rets-principper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-en af anmodninger i medfør af konventionen.3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der videreførerog udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold til rets-hjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straffelovs-overtrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder. Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har ved lovnr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni 2007,gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.

3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-retshjælpskonventionen)EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og entillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælpskon-ventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af dissekonventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler om mid-lertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforskning,video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efterforsknings-hold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikation. Danmarkhar ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-retshjælpskonventioneni dansk ret.3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoderog bevismaterialeDanmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse afvisse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ramme-afgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevismateria-le.Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvilketindebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre afgørel-sen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis der havdeværet tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsesstaten kanpåberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismiddel.En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal såledessuppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler om gensidigretshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overført til udste-delsesstaten.3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-kendelseDanmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørelseom den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven er end-nu ikke sat i kraft.116

Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendelse.Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføreafgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis derhavde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsesstatenkan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.3.7. Øvrige internationale konventionerDanmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sigbl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet frastrafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlighandel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vilkunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danskeanklagemyndighed).4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil væ-re bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennemfø-relsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet engennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af 22.december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Eu-ropæiske Union og retsplejeloven.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke atville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet forKriminalforsorgenogPolitiforbundethar ikke bemærkninger til forsla-get.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Rigsadvoka-ten, Landsforeningen af forsvarsadvokaterogRetspolitisk Forening.Rigspolitieter umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og bemær-ker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved bevisopta-gelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse og fuldbyrdel-se. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål, som nærme-re bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kompetente myn-digheder.Rigsadvokatener umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, menhenviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvorfordet er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder at den di-rekte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaterne bevares.Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå at fuldbyrde enefterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgrebet ikke ville væ-re lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten har endvidere noglebemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets enkelte bestemmelser,herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af bevismateriale og ommyndighedernes pligt til at underrette hinanden.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at der i fuldbyrdelsessta-ten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en europæ-118

isk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførelsen afdet samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag. Det anfø-res endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplysninger børovervejes nærmere.Retspolitisk Foreninganfører, at der ikke ses at være dokumentation forbehovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på områ-det for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i et rets-møde forud for selve retssagen).Institut for Menneskerettighederanbefaler, at der med henblik på at sik-re, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i beskyt-tede rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel 7 iEU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemsstaterne skaltræffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en europæisk efter-forskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden bl.a. harsikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendelsen, og atdet konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportionalt i forholdtil den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåede di-rektiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efter-forskningskendelse, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-delsesstaten, hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvide-re, at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyrdel-sesstaten, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med detformål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendeskøn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, politiske overbe-visning eller seksuelle orientering.Med henblik på at sikre borgerne adgang til en uafhængig og upartisk prø-velse af en efterforskningskendelse om ransagning, beslaglæggelse, editionm.v. – herunder i de tilfælde, hvor en efterforskningskendelse er udstedt afen ikke-judiciel myndighed som anklagemyndighed eller politi – anbefalerinstituttet, at det foreslåede direktiv ændres således, at det fremgår udtryk-keligt, at en efterforskningskendelse skal kunne prøves ved en uafhængigog upartisk domstol i udstedelsesstaten. Instituttet anbefaler herudover, atder i dansk ret i forbindelse med en eventuel parallelaftale om tiltrædelse119

af direktivet vedtages en bestemmelse om, at en efterforskningskendelse,som er udstedt af en ikke-judiciel myndighed, og som ikke kan påklages tilen domstol i udstedelsesstaten, alene kan fuldbyrdes i Danmark, efter endansk domstol har anerkendt efterforskningskendelsen.Instituttet anfører endelig, at medlemsstaternes nationale regler for efter-forskningsskridt ikke er de samme, og derfor vil en borger i Danmark kun-ne blive udsat for et indgreb i sin ret til respekt for privatlivet (i form afransagning m.v.) på grundlag af en kendelse afsagt i en anden medlemsstatefter denne stats lovgivning, som er forskellig fra den danske lovgivning.Det kan derfor efter instituttets opfattelse blive vanskeligt for en borger iDanmark (eller en anden medlemsstat) at forudsige sin retsstilling i forholdtil indgreb foretaget på grundlag af en europæisk efterforskningskendelse.6.Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forsla-get – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle bevismate-riale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstatersom følge af den grænseoverskridende karakter af de omfattede sager. Må-let kan derfor bedre nås på EU-plan.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-lernes betragtninger.7. Andre landes kendte holdningerForslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien,Spanien, Sverige og Østrig. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.8.Foreløbig generel dansk holdning

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn tilrettigheder, støtte og beskyttelse*Revideret notat. Ændringer er anført i kursivSagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011)275 endeligResuméForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstan-darder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyt-telse har til formål at etablere fælles minimumsregler med henblik på atskabe øget tillid til medlemsstaternes strafferetlige systemer og dermed fø-re til et mere effektivt retligt samarbejde. Endvidere tager forslaget sigtepå at fremme respekten for grundlæggende rettigheder og nedbringe hin-dringerne for borgernes frie bevægelighed. Det forventes, at formandska-bet på rådsmødet den 13.-14. december 2011 vil forelægge sagen for Rå-det til drøftelse med henblik på opnåelse af en – eventuel delvis – generelindstilling. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Samtlige medlemsstater,herunder Danmark, er generelt positivt indstillet over for forslaget.1.Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i de-cember 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesager skalstyrkes.Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har mu-lighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at bo-sætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.Denne ret til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konsekvens, atflere borgere bliver involveret i straffesager i en anden medlemsstat endderes egen.Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet medhensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse er en del af den offerpakke,som Kommissionen fremsatte den 18. maj 2011. Ud over direktivforslaget122

indeholder offerpakken et forslag til en forordning om gensidig anerken-delser af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager.Forslaget til direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne iRådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 (2001/220/RIA) om ofres stil-ling i forbindelse med straffesager.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13.-14. december 2011vil forelægge sagen for Rådet til drøftelse med henblik på opnåelse af en –eventuel delvis – generel indstilling. Det nærmere indhold af formandska-bets oplæg kendes endnu ikke.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet medhensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse konkretiserer de forpligtelser,der allerede følger af Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001(2001/220/RIA) om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Direktiv-forslaget fastsætter herudover en række yderligere forpligtelser for med-lemsstaterne i forhold til eksempelvis tolkning og oversættelse, underret-ning mv.Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2.

2.1. AnvendelsesområdeDet fremgår af direktivforslaget, at det gælder for fysiske personer, somhar lidt skade eller er påført følelsesmæssig lidelse eller økonomisk tab,som følge af en forbrydelse, og familiemedlemmer til en person, hvis døder forvoldt ved en forbrydelse.2.2. Ret til information og rådgivningIfølge forslaget skal ofre, når de kontakter en kompetent myndighed, haveoplysninger om bl.a., hvordan de kan anmelde en forbrydelse, hvilke orga-nisationer, de kan henvende sig til for at få støtte, samt hvilken form forstøtte, de kan få. Endvidere skal ofrene have oplysninger om, hvordan dekan opnå beskyttelse, juridisk rådgivning og erstatning, ligesom de skalhave oplysninger om eventuelle frister og om muligheden for at klage, hvisderes rettigheder tilsidesættes.Ofre skal endvidere have ret til information om alle afgørelser, der afslut-ter den straffesag, som er blevet indledt efter anmeldelse fra offeret, lige-som de skal have ret til information, der sætter dem i stand til at forstå,hvor langt straffesagen er kommet, og information om hvor og hvornår,retssagen finder sted. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at et offer harmulighed for at få meddelelse om løsladelsen af personer, der retsforfølgeseller er dømt for forbrydelser, der vedrører det pågældende offer.Efter direktivforslaget skal ofre og deres familiemedlemmer vederlagsfrithave adgang til hjælp i overensstemmelse med deres behov. Denne hjælpskal bl.a. indebære rådgivning om adgang til statslige offererstatningsord-ninger og information om offerets rolle i straffesager. Hjælpen skal endvi-dere indebære information om eller henvisning til specialister på området,psykologbistand og rådgivning om økonomiske og praktiske spørgsmål.2.3. Ret til tolkebistand og oversættelseDet fremgår af direktivforslaget, at ofre, der ikke forstår eller taler detsprog, der anvendes under en straffesag, skal have ret til vederlagsfri tolk-ning, når de udspørges hos de myndigheder, der forestår efterforskningen,og hos de retlige myndigheder. Ofre skal endvidere have ret til tolkningunder alle retsmøder og forberedende retsmøder, de deltager i. Herudoverskal ofre – efter anmodning – have ret til vederlagsfri tolkning i overens-stemmelse med deres behov og rolle under sagen.124

Endvidere skal ofre, der ikke forstår det sprog, der tales under en straffe-sag, have ret til vederlagsfri oversættelse af anmeldelsen, af afgørelser, derafslutter sagen, og af andre oplysninger, der er af afgørende betydning forofferets udøvelse af sine rettigheder under straffesagen.Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at der findes en fremgangs-måde til at afgøre, om offeret har behov for oversættelse og tolkebistand,og at ofre har ret til at prøve en afgørelse om, at der ikke er behov for tolk-ning. Offeret skal endvidere have mulighed for at klage over kvaliteten aftolkningen.2.4. Ofres deltagelse i straffesagerForslaget til direktiv indeholder en række bestemmelser om ofres deltagel-se i straffesager. Det fremgår bl.a., at ofre skal have ret til at blive hørt un-der straffesagen, og at de skal kunne tilvejebringe beviser.Direktivforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at ofre skalhave ret til at få prøvet en afgørelse om ikke at rejse tiltale, og at de skalhave tilstrækkelige informationer til at beslutte, om de skal anmode omprøvelse af en sådan afgørelse.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne opstille standarder, som skal sikre, atmægling og andre former for såkaldt ”genoprettende retfærdighed” kunanvendes, hvis det er i offerets interesse, og offeret frivilligt har samtykketheri. Inden offeret samtykker, skal den pågældende have fuldstændige ogobjektive oplysninger om processen og de mulige resultater heraf. Det erendvidere en forudsætning, at den mistænkte, den tiltalte eller lovovertræ-deren har påtaget sig ansvaret for sine handlinger.Medlemsstaterne skal sikre, at ofre har adgang til retshjælp og til godtgø-relse af udgifter i overensstemmelse med procedurerne i national ret. Med-lemsstaterne skal endvidere sikre, at offeret har krav på at få en afgørelseom erstatning fra lovovertræderen inden en rimelig frist, medmindre natio-nal ret indeholder bestemmelser om, at der skal ydes erstatning på andenvis.For så vidt angår ofre, der har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvorforbrydelsen har fundet sted, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes denødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse de vanskelighe-125

der, dette måtte medføre. Det betyder bl.a., at myndighederne i den med-lemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted, skal have mulighed for at op-tage forklaring fra offeret umiddelbart efter anmeldelsen og mulighed forat anvende video- og telefonkonferencer ved afhøring af offeret. Herud-over skal medlemsstaterne sikre, at ofre for en forbrydelse, der er begået ien anden medlemsstat, under visse omstændigheder kan anmelde forbry-delsen i den medlemsstat, hvor offeret har bopæl.2.5. Beskyttelse af ofreIfølge forslaget til direktiv skal medlemsstaterne sikre, at der træffes for-anstaltninger til at beskytte ofrene og deres familiemedlemmer mod bl.a.gengældelse.Det fremgår således af direktivforslaget, at medlemsstaterne gradvis ska-ber de nødvendige betingelser for at undgå kontakt mellem ofre og tiltalteeller mistænkte personer på steder, hvor ofrene har personlig kontakt medoffentlige myndigheder, herunder hvor straffesagen finder sted.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at ofrene udspørges uden unødigtophold efter en anmeldelse, at antallet af udspørgninger af offeret begræn-ses, og at offeret – efter omstændighederne – ledsages af en advokat elleren anden støtteperson. Desuden skal det sikres, at retlige myndigheder un-der retssagen kan træffe egnede foranstaltninger til beskyttelse af ofres ogderes familiemedlemmers privatliv og fotografiske billeder, ligesom derlægges op til, at medlemsstaterne tilskynder medierne til at træffe selvre-gulerende foranstaltninger til at beskytte ofrenes privatliv, personlige inte-gritet og personoplysninger.2.6. Sårbare ofreI direktivforslaget udpeges en række kategorier af ofre, der anses for atvære sårbare på grund af deres personlige egenskaber (børn og handicap-pede personer) eller på grund af den forbrydelse, de er ofre for (ofre forseksuel vold eller menneskehandel). Medlemsstaterne skal i den forbindel-se sikre, at der foretages en individuel vurdering af alle ofre med henblikpå at afgøre, om de er særligt sårbare.Sårbare ofre skal tilbydes en række særlige foranstaltninger såvel under ef-terforskningen som under retssagen. De skal således bl.a. have tilbud om,at udspørgning under efterforskningen foretages i særligt indrettede lokaler126

og af særligt uddannede personer. Endvidere skal de under retssagen havetilbud om foranstaltninger, der hindrer visuel kontakt mellem offeret ogden anklagede, herunder foranstaltninger som sikrer, at offeret kan høres iretslokalet uden at være til stede. De skal desuden tilbydes foranstaltningersom sikrer, at retsmødet kan finde sted uden tilhørere.Hvis det sårbare offer er et barn, skal det herudover sikres, at afhøringer afden pågældende, der er foretaget under efterforskningen, kan videooptagesog bruges som bevis under retssagen, ligesom det skal sikres, at der udpe-ges en særlig repræsentant for offeret, hvis forældremyndighedsindehave-ren er afskåret fra at repræsentere barnet. Efter direktivforslaget er et barnen person under 18 år.2.7. Uddannelse og koordineringHerudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om, at medlemssta-terne skal sikre, at personale hos politi, anklagemyndighed og retterne, derhar kontakt med ofre, får uddannelse i, hvordan ofre bør behandles. Tilsva-rende skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de, dertilbyder en hjælpetjeneste for ofre eller genoprettende retfærdighed, fården nødvendige uddannelse.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de myndigheder, der arbejdermed eller yder hjælp til ofre, samarbejder med henblik på at sikre en koor-dineret indsats over for ofre og med henblik på i videst muligt omfang atreducere de negative konsekvenser af forbrydelsen, herunder den byrde forofferet, der følger af kontakten med de strafferetlige myndigheder.3.Gældende dansk ret

3.1. Juridisk bistand til ofre i straffesagerReglerne om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovenskapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).Det fremgår af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse afstraffelovens § 119, § 123, (forbrydelser mod den offentlige myndighedmv.), § 210 (forbrydelser i familieforhold) §§ 216-223, §§ 224 eller 225,jf. §§ 216-223 (forbrydelser mod kønssædeligheden), § 232 (blu-færdighedskrænkelse), §237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), §§ 249 og250, § 252, stk. 2, (forbrydelser mod liv og legeme), §§ 260 og 262 a127

(forbrydelser mod den personlige frihed) eller § 288 (røveri), beskikker enadvokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når denpågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse af advokat kan dog ivisse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Udover tilfælde, hvor den forurettede har været udsat for en af deovertrædelser, der er nævnt i § 741 a, kan retten, når særligeomstændigheder taler for det, efter anmodning beskikke en advokat forden forurettede, jf. § 741 a, stk. 4. Sådanne særlige omstændigheder kanf.eks. foreligge i visse sager om grovere chikane, hvor forurettede er blevettruet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller i visse sager omafpresning. Desuden kan der helt undtagelsesvis være tilfælde, hvorforurettedes personlige forhold – uanset sagens karakter i øvrigt – kanbegrunde, at der beskikkes en bistandsadvokat.Hvis den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kanretten endvidere efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedesnære pårørende, når særlige hensyn taler for det, jf. § 741 a, stk. 5. Detfremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det er en forudsætning, at derforeligger helt særlige forhold, f.eks. at de pårørende skal vidne underbelastende omstændigheder eller i øvrigt har et særligt behov for bistand.Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede eller, hvisden forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, dennesnære pårørende om adgangen til at begære en advokat beskikket.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skalgentages i forbindelse med og inden anden afhøring.Efter retsplejelovens § 995 a kan retten give den forurettede fri proces, nårdet skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen aferstatningskravet, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelserherfor. Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager,hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikkeen advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.Der er i retsplejeloven fastsat nærmere regler om salær og godtgørelse forudlæg til den beskikkede advokat.

3.2. OfferrådgivningSom et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politietvaretager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i alle landetspolitikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med politiet, ogpolitiet informerer således om rådgivningens eksistens og hjælper med atskabe kontakt mellem offer og offerrådgivning.Offerrådgivningen har til formål at give personlig støtte til ofre forforbrydelser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge omerstatning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv. Rådgivningenkan endvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis kan gå med offereti retten, hvis der er behov herfor.3.3. Underretning om sagens forløb og afslutning og om gerningsman-dens løsladelseEfter retsplejelovens § 741 e vejleder politiet og anklagemyndigheden ifornødent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede er afgået veddøden, dennes nære pårørende om vedkommendes retsstilling og om sa-gens forventede forløb. Politiet skal endvidere informere den forurettedeom sagens gang.Bestemmelsen indebærer bl.a., at den forurettede i fornødent omfang skalvejledes om f.eks. adgangen til at få påkendt erstatningskrav under straffe-sagen, vedkommendes rettigheder efter offererstatningsloven, muligheder-ne for at søge støtte i en offerrådgivning samt forurettedes rettigheder ogpligter som vidne under sagen. Herudover skal der bl.a. vejledes om væ-sentlige forhold med hensyn til sagens videre behandling og om væsentligesagsskridt som f.eks. anholdelse, varetægtsfængsling og lignende.Det fremgår af retsplejelovens § 741 c, stk. 1, at bistandsadvokaten under-rettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Den forurettede bliverikke selv underrettet om retsmøder, medmindre den pågældende skal mødesom vidne eller har nedlagt påstand om et erstatningskrav.Det følger af retsplejelovens § 219 a, stk. 7, 2. pkt., at retten meddeler denforurettede en udskrift af dommen, hvis den pågældende har anmodet omdet. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes det, at anklagemyn-digheden ved underretning om tiltalen mv. oplyser forurettede om adgan-gen til at få underretning om dommen, og at forurettede på en nem måde,129

f.eks. telefonisk, ved anvendelse af en blanket eller via internettet, kan be-stille domsudskriften enten gennem politiet eller anklagemyndigheden el-ler direkte ved retten.Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven mv. er derindsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 741 g, hvoraf det fremgår, atforurettede efter anmodning kan få underretning om gerningsmandens løs-ladelse mv. i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved sædelighedsfor-brydelser.En anmodning om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til ger-ningsmanden taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er risikofor hævn fra forurettedes side eller for chikane fra tredjemand.3.4. Påklage af afgørelser om ikke at rejse tiltale mv.Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 3, at den forurettede eller, hvis denforurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende skal un-derrettes, hvis politiet beslutter at afvise en indgivet anmeldelse eller ind-stille en påbegyndt efterforskning. Der er i retsplejeloven fastsat nærmereregler om den forurettedes eller dennes nære pårørendes mulighed for atpåklage en sådan afgørelse til den overordnede anklagemyndighed.Efter retsplejelovens § 724, stk. 1, skal den forurettede eller, hvis foruret-tede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende underrettes ved af-gørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Den forurettede eller den-nes nære pårørende har mulighed for at påklage en afgørelse om påtaleop-givelse til den overordnede anklagemyndighed efter de nærmere reglerherom i retsplejeloven, men de pågældende har ikke mulighed for at klageover en afgørelse om tiltalefrafald.Ved nære pårørende forstås som udgangspunkt ægtefæller, samlevere,børn og forældre, men efter omstændighederne vil også andre, f.eks. sø-skende, kunne anses for at være nære pårørende.3.5. TolkebistandRetsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-telse i retssager. Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssprogeter dansk, og at afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt130

skal ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornø-dent kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog i vissetilfælde undlades.For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens §149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori enstatsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter tiloversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne ioverensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsomkost-ninger.Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justitsministeriet imidlertid fast-sat, at udgifter til tolkning i straffesager afholdes af statskassen.3.6. Forurettedes deltagelse i straffesagerDen forurettede kan som udgangspunkt, medmindre denne selv skal mødesom vidne, overvære retsmødet. Hvis den forurettede skal vidne i sagen,følger det af retsplejelovens § 182, at vidnet ikke må overvære forklaringeraf andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre andet be-stemmes af retten.Den forurettede har ikke mulighed for at stille spørgsmål til tiltalte og vid-ner, og den forurettedes bistandsadvokat har heller ikke mulighed for atstille spørgsmål til andre end den forurettede.Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så vidtangår skyldsspørgsmålet. Hvis den forurettede har bevismateriale, somdenne ønsker fremlagt, må den forurettede rette henvendelse til anklage-myndigheden og anmode om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen.Det er dog altid anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den foruret-tedes bevismateriale skal anvendes.For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod altidret til selv at føre bevis i retten, herunder ret til at fremlægge dokumenteraf betydning for erstatningsfastsættelsen.For så vidt angår muligheden for at optage forklaring fra offeret umiddel-bart efter anmeldelsen af forbrydelsen følger det af retsplejelovens § 747,at der bl.a. kan afholdes retsmøde, når det er påkrævet for at sikre beviser,131

som ellers må frygtes at ville gå tabt, eller som ikke uden væsentlig ulem-pe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret.Efter bestemmelsen kan et offer således afgive indenretlig forklaring forudfor domsforhandlingen, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for denpågældende at komme til stede ved domsforhandlingen. Dette vil f.eks.kunne være tilfældet, hvis den pågældende bor i et andet land.3.7. Beskyttelse af ofre under straffesagenDet følger af retsplejelovens § 193, at politiet eller anklagemyndighedenunderretter retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelsemed et vidnes møde i en straffesag, og at retten i fornødent omfang bistårvidnet.Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden og retten i samarbejdeskal søge at begrænse de ulemper, der kan være forbundet med afgivelse afforklaring for retten for den pågældende. Der kan f.eks. være tale om, atsikre, at vidnet ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller visse vid-ner, eller koordinering af nødvendig politibeskyttelse. Der kan bl.a. værebehov for særlige hensyn i sager om seksualforbrydelser, vold, røveri, af-presning og lignende alvorlige og belastende sager, hvor et vidne, herundernavnlig forurettede, efter en konkret vurdering må anses for særligt udsatsom følge af sin alder, fysiske eller psykiske helbredsforhold, følgerne afden strafbare handling eller risiko for pression eller lignende.I medfør af retsplejelovens § 856 kan retten, når særegne grunde taler for,at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, beslutte, at tiltalte skalforlade retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres.Når tiltalte som følge af en sådan beslutning ikke har overværet afhøringenaf et vidne, skal den pågældende, når denne på ny kommer til stede i rets-salen, have oplysninger om, hvem der har afgivet forklaring i vedkom-mendes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår til-talte. Retten kan på begæring bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oply-ses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler derfor,og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Endviderekan retten i helt særlige situationer beslutte, at et vidnets navn, stilling ogbopæl ikke må oplyses for tiltalte.

Herudover følger det af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af etbarn, som er optaget på video, kan benyttes som bevis under hovedfor-handlingen. Det er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som be-vis under domsforhandlingen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunderbarnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at videoafhøring afældre børn kan anvendes som bevis.3.8. Erstatning og sagsomkostningerIfølge § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, derforvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået iden danske stat. Det er i den forbindelse uden betydning, om skadevolde-ren eller skadelidte er dansk statsborger eller udlænding, og det er ligele-des uden betydning, om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Efter lo-vens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det omfang skaden godtgøres afskadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser mv.Erstatning efter offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen eranmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straf-fesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning, jf. offererstat-ningslovens § 10.Efter retsplejelovens § 991 kan der i straffesager, som behandles udenmedvirken af domsmænd, tilkendes den forurettede erstatning hos tiltaltefor den skade, der er voldt ved forbrydelsen, hvis den forurettede har frem-sat begæring herom. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-myndigheden efter begæring fra forurettede at forfølge erstatningskravet,hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.En forurettet, der afgiver vidneforklaring under en straffesag, vil modtagevidnegodtgørelse og eventuel godtgørelse til befordring og hotelophold ef-ter reglerne i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser tillægdommere og vidner mv. med senere ændringer eller efter reglerne i be-kendtgørelse nr. 724 af 15. september 1997 om ydelser til nordiske vidnermv.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSom anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til direktiv fremsat medhjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-des ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.Hvis direktivet fandt anvendelse i Danmark, er det vurderingen, at en gen-nemførelse af det foreliggende direktivforslag ville have lovgivningsmæs-sige konsekvenser.Det gælder bl.a. i forhold til ofres ret til at få prøvet afgørelser om ikke atrejse tiltale.4.2. Statsfinansielle konsekvenserDirektivforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, da det som nævnter omfattet af det retlige forbehold. Hvis direktivforslaget fandt anvendelsei Danmark, er det vurderingen, at forslaget ville have statsfinansielle kon-sekvenser.5.Høring

Forslaget til direktiv er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret,samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen afOffentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Landsfor-eningen af forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-den, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Rø-de Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Offerrådgiv-ningen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Advokatrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Landsforeningen afforsvarsadvokater, Offerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,Joan-Søstrene og Domstolsstyrelsen.134

Østre Landsret, Vestre Landsret og Advokatrådethar ikke haft be-mærkninger til forslaget.Rigsadvokatener overordnet positivt indstillet over for forslaget. Rigsad-vokaten finder dog, at en række bestemmelser i forslaget i deres nuværen-de udformning rejser en række spørgsmål i forhold til retsplejelovens be-stemmelser og udmøntningen af disse. Således bør bestemmelsen, hvoref-ter familiemedlemmer til et offer er omfattet af definitionen af et offer,præciseres, således at alene det familiemedlem, som på tidspunktet fordødsfaldet stod offeret nærmest, omfattes. Generelt forekommer definitio-nen af et offer efter Rigsadvokatens opfattelse at være for bred.Rigsadvokaten finder det desuden hensigtsmæssigt, hvis ofres mulighedfor at få meddelelse om, hvornår den person, der retsforfølges eller er ble-vet dømt for den pågældende forbrydelse, løslades, begrænses på sammemåde som i retsplejelovens § 741 g. Det må således antages, at det typiskvil være i sager, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitetindgår, og i sager om sædelighedsforbrydelser, at et offer vil kunne frygteat møde gerningsmanden igen. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, så-fremt forslaget blev begrænset til underretning om løsladelse mv. efter en-delig dom, idet hensyn til den mistænkte og dennes interesse i fortrolighedvedrørende private forhold samt til, at den pågældende (endnu) ikke erfundet skyldig, med betydelig vægt taler for, at der ikke sker underretningom løsladelse efter varetægtsfængsling.Rigsadvokaten bemærker desuden, at forslagets bestemmelser om ret tiltolkning og oversættelse må formodes at ville indebære væsentligt øgedeudgifter til tolkning.Om offerets ret til at blive hørt og til at tilvejebringe beviser bemærkes, atder ikke er hjemmel hertil i retsplejeloven, og at Straffelovrådet i betænk-ning 1485/2006 ikke fandt grundlag for at tildele offeret sådanne partsret-tigheder under straffesagen.Rigsadvokaten finder det desuden uhensigtsmæssigt, såfremt offerets ret tilprøvelse af afgørelser om ikke at rejse tiltale skal forstås således, at offeretskal gives adgang til at klage over afgørelser om tiltalefrafald efter retsple-jelovens § 724, stk. 1, idet en sådan afgørelse indebærer, at den sigtede an-ses for skyldig.

Forslagets artikel 13 indeholder en bestemmelse, om at ofre, der deltager istraffesager, skal have mulighed for at få godtgjort de udgifter, de har hafti forbindelse med deltagelse i straffesagen, herunder udgifter i forbindelsemed deres tilstedeværelse under straffesagen. I den forbindelse bemærkes,at en sådan bestemmelse indebærer en væsentlig udvidet adgang til godt-gørelse i forhold til dansk ret og således må antages at medføre øgede ud-gifter.I forslaget opregnes en række særlige foranstaltninger, som sårbare ofreskal tilbydes. Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det præciseres, i hvilketomfang sårbare ofre skal tilbydes disse foranstaltninger. Desuden bør defi-nitionen af sårbare ofre gøres mere fleksibel.Endvidere bemærker Rigsadvokaten, at retsplejelovens § 872 om anven-delse af videoafhøring som bevis i retten i modsætning til direktivforslagetsom udgangspunkt kun gælder børn på 12 år eller derunder.Endelig bemærker Rigsadvokaten generelt, at direktivforslaget ikke synesat give mulighed for at skelne mellem ofre, der har været udsat for alvorli-gere forbrydelser og ofre, der har været udsat for mindre alvorlige forbry-delser, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.Landsforeningen af forsvarsadvokaterlægger vægt på, at det fortsat eranklagemyndigheden, der tilrettelægger bevisførelsen mod tiltalte. Lands-foreningen finder, at forurettedes advokat (bistandsadvokat) kun undtagel-sesvist bør have adgang til at afhøre eller stille supplerende spørgsmål.Landsforeningen bemærker om offerets ret til at påklage afgørelser om ik-ke at rejse tiltalte, at forslaget på dette punkt ikke harmonerer med retsple-jelovens § 741 c om bistandsadvokatens forbud mod at gøre forurettedebekendt med visse dele af politiets materiale.Endelig udtrykker landsforeningen betænkelighed ved udvidet brug af vi-deoafhøringer under retssagen og ordninger, der i videre omfang udelukkertiltalte og/eller offentligheden fra at overvære vidneafhøringen af foruret-tede.Offerrådgivningener positiv over for forslaget, idet forslaget samlet setvil forbedre indsatsen for ofre og være af stor betydning for samarbejdet iVictim Support Europe. Offerrådgivningen anbefaler, at den danske lov-givning tilpasses, når direktivet er vedtaget.

Rigspolitietkan tilslutte sig Rigsadvokatens bemærkninger, som er gengi-vet ovenfor. Rigspolitiet bemærker desuden, at politiet i dag efter anmod-ning kan udstede en bekræftelse af en anmeldelse til den forurettede, og atdet ikke klart fremgår, om forslaget indebærer en forpligtelse for politiet tili alle tilfælde at udstede en sådan bekræftelse.Endvidere bemærker Rigspolitiet, at forslaget om i størst muligt omfang atanvende video- og telekonferencer, når forurettede har bopæl i en andenmedlemsstat, vil indebære væsentlige udgifter til etablering af udstyr mv.Joan-Søstreneer positiv over for forslaget, som vil medføre en klar for-bedring af ofrenes retsstilling og formentlig også af deres sociale situation.Joan-Søstrene finder desuden, at mange problemer for ofrene vil kunne lø-ses, hvis bistandsadvokatordningen blev gjort obligatorisk. Endelig finderJoan-Søstrene, at forslaget om, at offeret skal kunne påklage en afgørelseom ikke at rejse tiltale, er positivt og nødvendigt.Institut for Menneskerettighederfinder det positivt, at indsatsen over forofre for kriminalitet prioriteres højt, herunder at der søges udpeget sårbareofre. Instituttet finder, at den individuelle tilgang til vurderingen af, om etoffer er sårbart, er af stor betydning med henblik på bedst muligt at støtteog beskytte ofre for kriminalitet.Domstolsstyrelsenbemærker om ofres ret til at blive hørt og fremkommemed beviser, at forslaget kan medføre en ændring af den hidtidige proces-måde i straffesager, og at en eventuel ændring af reglerne om behandlingaf civile krav under straffesagen desuden må forventes at medføre forlæn-get sagsbehandlingstid i straffesager med civile krav og et merarbejde fordomstolene.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet for forslaget erat fremme tilliden mellem medlemsstaterne, og at dette mål ikke i tilstræk-kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, hvorfor det ervigtigt at blive enige om fælles minimumsstandarder. Forslaget vil tilnær-me medlemsstaternes materielle regler om rettigheder for, hjælp til og be-skyttelse af ofre for kriminalitet med henblik på at skabe gensidig tillid.Kommissionen har endvidere anført, at et betydeligt antal unionsborgerebor, arbejder og rejser rundt i EU og bliver ofre for kriminalitet, mens deer i udlandet. Personer, der er i denne situation, kan have særligt svært vedat få adgang til deres rettigheder, og straffesager kan medføre en yderligere137

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været behandlet på et møde i Specialudvalget for politimæssigtog retligt samarbejdeden 29. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagenblev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forudfor rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret tilkommunikation ved anholdelse*Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2011) 326 endeligResuméForslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Forslaget har til formål at fastsætte fælles mini-mumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbi-stand og til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere med en tredje-mand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndig-hed. Forslaget omfatter også personer, som anholdes med henblik på ud-levering efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.Forslaget er et led i en større lovgivningspakke, hvormed der lægges op tilat indføre et sæt minimumsregler for processuelle rettigheder under straf-fesager i EU. Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget. Detforventes, at formandskabet på rådsmødet den 13.-14. december 2011 villægge op til en politisk drøftelse af spørgsmålet om direktivforslagets an-vendelsesområde.1. BaggrundRådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til atfremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-videts grundlæggende rettigheder under straffesager.I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som engrundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-139

ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtiggennemførelse heraf.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13.-14. december 2011vil lægge op til en politisk drøftelse af spørgsmålet om direktivforslagetsanvendelsesområde.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder såledesanvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har tilformål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, som mis-tænkte og tiltalte samt personer, der eventuelt skal udleveres efter reglernei rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang tiladvokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevetfortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på vissepunkter går forslaget dog videre end EMRK.

Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulæremyndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, derfastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes omfrihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetDer lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt, hvoren person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt ellertiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslutning.Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-vokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligt ogsenest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn til om-stændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets afhø-ring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelsemed, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-vokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have ret tilat mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være til stedeunder afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyppighedenaf møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke begrænses på no-gen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i forbin-delse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i forbindel-se med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til at kommu-nikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller en ar-bejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsberøves, un-derrettes hurtigst muligt herom.Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette dekonsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direktiv-forslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellem enforsvarer og en mistænkt eller tiltalt.

Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommunika-tion ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære eller di-plomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet i tvin-gende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andre men-neskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet i denpåståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigelse ikkegå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænset til det kor-test mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssagens begyn-delse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en retfærdig retter-gang.Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-rektivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kendskabtil konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigt og givetaf egen fri vilje.Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistandfor en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning atfå en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigt sva-rer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering efteren europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om rettentil advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herunderom anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.3. Gældende dansk ret3.1. Retsplejeloven3.1.1. Retten til forsvarerRetsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkteller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, atden, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer tilat stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skalbeskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv harskaffet sig bistand af en forsvarer.Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efteranmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sagenskarakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-katbistand.3.1.2. Forsvarerens beføjelserRetsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efterretsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overværepolitiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Detfremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-tes om tidspunktet for afhøringerne.Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således atforsvareren kan få lejlighed til at være til stede.Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af etbarn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen.Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejenRetsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).

Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, ogadvokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet hartilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-sendelser.Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre legems-indgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra og ud-tagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter § 792c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsvarer.3.1.4. FortrolighedRetsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet tilderes kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret tilukontrolleret brevveksling med forsvareren.Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning ogbrevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelsemed personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fraat afgive forklaring som vidne.Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må skeransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkteog personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaringsom vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.

3.2. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende protokol-ler er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med se-nere ændringer.EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, harret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-klagede og forsvareren.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligteller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde tilat fravige dette.3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den eu-ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellemmedlemsstaterneDanmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om deneuropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-lemsstaterne.Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdesmed henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationalelovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpegeti henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-dighed er hjemmehørende.Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelse145

af, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældendeselv vælger en forsvarer.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteRigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-res til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor om-fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke atville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5. HøringForslaget er den 29. juli 2011 sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Joan-Søstrene, Foreningen Hjælp146

Voldsofre, Landsorganisationen for kvindekrisecentre, Mødrehjælpen ogOfferrådgivningen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraDomstolsstyrelsen, ØstreLandsret, Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrå-det, Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty In-ternationalogJoan-Søstrene.Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Politiforbundet,Institut for MenneskerettighederogJoan-Søstrenehar ikke bemærk-ninger til forslaget.Rigsadvokatener generelt positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvo-katen bemærker, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis retten til advokatbi-stand først indtræder fra sigtelsestidspunktet og ikke, når en person aleneer mistænkt.Rigsadvokaten bemærker videre, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt,at et forslag om adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommu-nikation ved anholdelse tillige indeholder regler om kontrol af de forhold,hvorunder personer frihedsberøves.Rigsadvokaten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at advokatens ret tilat være til stede under retsmøder efter forslaget ikke kan begrænses, hvorhensynet til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring ellertredjemand undtagelsesvist gør det påkrævet.Rigsadvokaten foreslår desuden, at forslaget ændres, således at frihedsbe-røvede personers ret til snarest muligt at kommunikere med mindst én per-son efter eget valg kan tilsidesættes, hvor f.eks. hensynet til efterforsknin-gen måtte påkræve det.Rigsadvokaten bemærker endelig, at forslagets forbud mod brug af beviserindhentet i strid med tiltaltes ret til adgang til advokatbistand ikke synes atvære i overensstemmelse med princippet om rettens frie bevisbedømmelse.Rigspolitietbemærker, at der bør tages højde for efterforskningsmæssigehensyn i forbindelse med frihedsberøvede personers ret til at kommunikeremed en valgfri person snarest muligt efter frihedsberøvelsen, således atdenne adgang i visse tilfælde, hvor efterforskningen påkræver det, kan be-

grænses. Det kan eventuelt ske ved, at politiet på den frihedsberøvedesvegne kan orientere tredjemand om tilbageholdelsen.Advokatrådeter positiv i forhold til at sikre minimumsstandarder i EUfor mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til frihedsberøvedepersoners ret til at kunne kommunikere med tredjemand. Advokatrådet erherunder positiv over for, at frihedsberøvede personer, der eventuelt skaludleveres efter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre,sikres advokatbistand i såvel den udstedende som den fuldbyrdende med-lemsstat.Amnesty Internationaler positiv over for, at der med forslaget lægges optil at indføre minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesa-ger i EU, således at medlemsstaterne generelt lever op til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til retfærdighed retter-gang.6. NærhedsprincippetKommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formåletmed forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaternehver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan oghvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er detkun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærmemedlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordanmistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæiskarrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrkeden mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesagersom omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fælles mini-mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og eret nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derforefter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdningerPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011fremkom forskellige tilkendegivelser vedrørende forslaget. En række landevar kritiske over for elementer i forslaget, men de fleste lande støtter prin-cipielt forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget, idetman fra dansk side har forståelse for, at det er nødvendigt at justere forsla-get på en række punkter.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen er senest blevet behandlet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 29. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagen blev senest forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalgog Retsudvalg forud for rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordninger om finansieringsprogrammer for 2014-2020 for henholdsvisretlige anliggender og grundlæggende rettigheder og unionsborger-skabNyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet for så vidt angår programmet for retli-ge anliggender.KOM(2011)0369KOM(2011)0344ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 13.-14. december 2011vil præsentere to forlag til forordninger vedrørende forenklede finansie-ringsprogrammer – et program for retlige anliggender samt et programfor rettigheder og unionsborgerskab. De to programmer indebærer en for-enkling i forhold til eksisterende finansieringsprogrammer. Programmerneløber fra 2014-2020 og har et samlet budget på 911 mio. EUR. Forslagenevurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget vedrø-rende programmet for retlige anliggende er omfattet af det retlige forbe-hold, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Forslaget vedrørende programmet for rettigheder og unionsborger-skab vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, og detses ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser. Fra danskside er man overordnet positiv over for Kommissionens forslag til forord-ninger.1.Baggrund

De flerårige finansielle rammer – også kaldet finansielle perspektiver – erEU’s flerårige finansieringslofter, inden for hvilke EU’s årlige budgetterskal vedtages. Den flerårige finansielle ramme er således et redskab, derbruges til at fastsætte de beløb, der maksimalt må anvendes på EU’s politi-ske prioriteringer over en periode på mindst 5 år. Den nuværende flerårigefinansielle ramme løber fra 2007 til 2013.Den 29. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen i meddelelsen ”Et budgetfor Europa 2020” sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme forperioden 2014-2020, som skal danne grundlaget for forhandlingerne om defremtidige finansielle perspektiver. Kommissionen fastslår i denne forbin-150

delse, at det er nødvendigt med en forenkling og effektivisering af denfremtidige finansielle ramme.Under de overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 skal der ved-tages en række programmer for konkrete politikområder i samme periode –herunder på området for sikkerhed og borgerskab.I lyset heraf har Kommissionen fremsat to forlag til forordninger vedrø-rende forenklede finansieringsprogrammer – et program for retlige anlig-gender samt et program for rettigheder og unionsborgerskab – som beggeskal gælde for perioden 2014-2020.Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter der kræves enighed mel-lem Europa-Parlamentet og Rådet.Det danske retsforbeholdFor så vidt angår forslaget til forordning om retlige anliggender lægges derop til, at dette fremsættes med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V. Forslagetvil derfor være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissa-bon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsfor-beholdet”).2.Indhold

Kommissionens forslag til forenklede finansieringsprogrammer har tilformål at bidrage til opbygningen af et fælles retsområde i EU. Program-merne har til hensigt at støtte EU-tiltag til forbedring af det civilretlige ogstrafferetlige samarbejde i EU, give borgerne bedre mulighed for at udøvederes rettigheder som EU-borgere og fremme ligestilling. De skal endvide-re bidrage til at styrke EU's indsats i bekæmpelsen af kriminalitet, reducereudbuddet og efterspørgslen efter narkotika og beskytte borgernes rettighe-der som f.eks. tiltaltes og ofres rettigheder i straffesager.

Det er Kommissionens hensigt, at de nye programmer skal indeholde envæsentlig forenkling i forhold til seks eksisterende programmer og skabestørre effektivitet i programforvaltningen. Programmerne løber fra 2014-2020 og har et samlet budget på 911 mio. EUR.2.1. Programmet for retlige anliggenderForslaget til programmet for retlige anliggender er fremsat med hjemmel iTEUF artikel 81, stk. 1, 82, stk. 1 og 84.Forslaget til programmet samler tre eksisterende programmer på områdetfor retlige anliggender for finansieringsperioden 2007-2013, som i denneperiode har et samlet budget på 331,15 mio. EUR:Programmet om civilretProgrammet om strafferetProgrammet til forebyggelse af narkotikamisbrug og information afoffentligheden

Forslaget til programmet for 2014-2020 har et budget på 439 mio. EUR,og har til formål at sikre, at EU-lovgivningen på det civilretlige og straffe-retlige område anvendes effektivt. Dette indebærer bl.a. adgang til klageog domstolsprøvelse for personer og virksomheder i transnationale sagerinden for EU samt fremmelse af EU-tiltag til bekæmpelse af narkotika ogkriminalitet.Opfyldelsen af disse mål skal bl.a. ske gennem indsamling af data og stati-stik, herunder udarbejdelse af fælles indikatorer og metoder, seminarer,konferencer og ekspertmøder, uddannelse af juridiske aktører samt styrkel-se af disses netværk, oplysning og kampagner.Programmet er åbent for offentlige og private virksomheder og organisati-oner i medlemsstaterne mv. Danmark har dog på grund af retsforbeholdetalene adgang, såfremt der indgås en internationale aftale herom.2.2. Programmet for rettigheder og unionsborgerskabForslag til programmet for rettigheder og unionsborgerskab er fremsat medhjemmel i TEUF artikel 19, stk. 2, 21, stk. 2, 114, 168 og 197.152

Forslaget til programmet for 2014-2020 har et budget på 439 mio. EUR ogskal bidrage til at sikre, at borgerne i praksis og på effektiv vis kan udøvederes rettigheder. Dette skal bl.a. ske gennem en udbredelse af kendskabettil rettighederne og sikring af en mere ensartet anvendelse heraf. Pro-grammet skal endvidere fremme barnets rettigheder, principperne om for-bud mod forskelsbehandling (på grund af race eller etnisk oprindelse, reli-gion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering) og ligestilling mel-lem mænd og kvinder (bl.a. i form af projekter vedrørende bekæmpelse afvold mod kvinder og børn).Programmet er åbent for offentlige og private virksomheder og organisati-oner i medlemsstaterne mv.3.Gældende dansk ret

De foreliggende forslag til rådsafgørelser vurderes ikke at være i strid mednærhedsprincippet.Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at finansieringfra EU-budgettet fokuserer på aktiviteter, hvis mål ikke i tilstrækkelig gradkan opfyldes af medlemsstaterne alene, og hvor EU’s intervention derforkan skabe ekstra merværdi. Aktiviteter omfattet af forordningsforslagenebidrager til at udvikle den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, øgedet grænseoverskridende samarbejde og netværkssamarbejdet samt opnåkorrekt, sammenhængende og konsekvent anvendelse af EU-retten i heleEU. EU er i en bedre position end medlemsstaterne til at behandle grænse-overskridende situationer og til at skabe en europæisk platform for gensi-dig læring. Et solidt analytisk grundlag til støtte og udvikling af politikkervil blive støttet. EU’s indsats giver mulighed for disse aktiviteter, der skalgennemføres konsekvent i hele EU og bringer stordriftsfordele.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 12: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention – statusRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 13.-14. december 2011 vil gøre status over EU’s tiltrædelse afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Det føl-ger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder EMRK. Kommissionen fik påden baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle på vegne af EU.Forhandlingerne med Europarådet om modaliteterne for tiltrædelsen blevindledt i juli måned 2010 og afsluttedes i juni 2011 med et udkast til til-trædelsestraktat, som bl.a. indeholder regler om en adgang for EU til atindtræde som medindstævnt i klagesager mod medlemsstaterne, når sa-gerne berører EU-lovgivningen, og vice versa, om forudgående inddragel-se af EU-Domstolen og om EU’s deltagelse i konventionsorganerne. Side-løbende med forhandlingerne om tiltrædelsestraktaten arbejdes der på atudarbejde EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen, som skal værepå plads inden undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten. Sagen forventes ik-ke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser underforudsætning af, at EU’s budget ikke ændres som følge af EU’s tiltrædelse.Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.Fra dansk side er man positiv over for til sin tid at ratificere traktaten.1.Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK erdermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dagkunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrerimidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktatenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i EMRK’skontrolinstanser,b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlemssta-terne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Denskal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold tilEMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet afmedlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstaterhar taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelseaf EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden mådeend fastsat i EUF-Traktaten).Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådetom modaliteterne for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerne indled-tes i juli måned 2010 ogblevgennemført i Strasbourg mellem Kommissi-onen og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af Europarådets Sty-ringskomité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmarkvarikkemedlem af arbejdsgruppen.Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sitmandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettig-heder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerneom tiltrædelses-traktatenarbejdes derdesudenpå at udarbejde EU-interne regler af betyd-ning for tiltrædelsen,som skal være på plads inden undertegnelsen af til-trædelsestraktaten.Forhandlingerne mellem arbejdsgruppen og Kommissionen afsluttedes ijuni 2011 med et udkast tiltiltrædelsestraktat, hvori der samtidig foretagesde nødvendige konsekvensændringer i EMRK. Alle Europarådets 47 med-lemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU, bl.a.Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræ-de EMRK.157

Der er blevet udarbejdet et udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK.En forklarende rapport er tilknyttet traktatteksten. Traktatudkastet og dentilhørende rapport er fortsat genstand for forhandlinger mellem EU og Eu-roparådet.Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-der bl.a. følgende hovedelementer:2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager modmedlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versaForslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skalkunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kanafgive indlæg.EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat itilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikkekunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat dervedville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i enklagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kanændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, atparterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-nen.2.2. Forudgående inddragelse af EU-DomstolenInden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-158

stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelseikke allerede måtte være truffet.For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-relse efter en hasteprocedure.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerneEU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ogEU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,når komitéen udøver sine funktioner i forhold til Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention.Udkastet til tiltrædelsestraktat indeholder dogsærlige regler om begrænsninger i adgangen for EU og EU-medlemsstaterne til at kunne vedtage afgørelser og lignende i Ministerko-mitéen i de klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøversine funktioner i forhold til valg af dommere.3.Gældende dansk ret

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, menEU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af EU’s tiltrædelse er fortsatuafklaret. Det fremgår dog af forslaget, at EU – ligesom Europarådetsmedlemsstater – vil skulle bidrage økonomisk til udgifterne til Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således væreforbundet med visse omkostninger. Når et endeligt forslag om de økonomi-ske konsekvenser af EU’s tiltrædelse foreligger, vil de statsfinansielle kon-sekvenser blive analyseret nærmere.5.Høring

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med enstemmighedom Unionens tiltrædelse.10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den 16. maj 2011.Sagen har endvidere væretdrøftet på et møde i Juridisk Specialudvalg den 24. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhand-lingsoplæg den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionensmandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse afEMRK med Europarådet. Sagen blev i den forbindelse forelagt for Folke-tingets Retsudvalg til orientering den 27. maj 2010.160

Dagsordenspunkt 13: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 13.-14. december 2011 at orientere om status for SIS II-projektet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold nærhedsprincippet. Sagenom status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mulighedenfor i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen afSIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateret sta-tusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklin-gen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse afmilepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en ræk-ke rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blevrykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status forSIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig samletoverordnet tidsplan for projektet.162

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over om-kostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdiggø-relse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til ogmed første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages testaf både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen på disse testsvil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og en mereomfattende test, som på nuværende tidspunkt forventes afsluttet i midtenaf 2012. Fra midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler aftestdata efterfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS IIforventes på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013.Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen afsystemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mereend hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitetsom følge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.Senest på rådsmødetden 27.-28. oktober 2011orienterede Kommissionenom status for projektet.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informations-systemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om op-rettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informations-systemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF,3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, indenseks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denneforanstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (ogassocierede Schengen-lande).2.Indhold

KOM(2011) 559ResuméDet fremsatte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning omindførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af an-vendelsen af Schengen-reglerne er et ændret forslag til det forslag, somKommissionen fremsatte den 16. november 2010. Forslaget har ligesomdet tidligere forslag til formål at ændre den nuværende ordning for gensi-dig evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i delande, som deltager i Schengen-samarbejdet. Formålet er at styrke Schen-gen-evalueringssystemet ved bl.a. at indføre regler om evalueringerneshyppighed, om fastlæggelse af prioriteter for evalueringsarbejdet, om op-følgning på evalueringernes konklusioner og om sammensætning af dehold af eksperter, som deltager i evalueringerne. Forslaget indebærerherudover bl.a., at ansvaret for evalueringen af de lande, som deltager iSchengen-samarbejdet, overgår fra Rådet til Kommissionen, og der åbnespå visse områder mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg. I forhold tilKommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag en yderligerestyrkelse af Schengen-evalueringssystemet. Forslaget, der er en del af densåkaldte Schengen Governance-pakke, der også lægger op til ændring afSchengen-grænsekodeksen, indfører således bl.a. mulighed for at genind-føre grænsekontrollen ved de indre grænser, hvis en medlemsstat konse-kvent ikke opfylder sine forpligtelser til at kontrollere sine ydre grænser,og dette udgør en alvorlig trussel for den offentlige orden eller den indresikkerhed (jf. samlenotatets punkt 15). Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslageter fremlagt af Kommissionen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside har man endnu ikke taget endelig stilling til forslaget.1.Baggrund

Med henblik på gennemførelsen af det første formål om fri personbevæge-lighed følger det af Schengen-reglerne, at de indre grænser under normaleomstændigheder alle steder skal kunne passeres uden personkontrol. For atforhindre, at bortfaldet af personkontrollen mellem Schengen-landenemisbruges til kriminalitet eller illegal indvandring, rummer Schengen-reglerne samtidig en række bestemmelser om såkaldte kompenserende for-anstaltninger. Der er navnlig tale om bestemmelser om politisamarbejde,retligt samarbejde, visumregler, kontrol med de ydre grænser og oprettelseog brug af det såkaldte Schengen-informationssystem samt det kommendevisuminformationssystem.Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligtgrundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Tysk-land. For at sikre, at disse - og de senere deltagende lande i Schengen-samarbejdet - anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den nødvendigegensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene i 1998 etudvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalgets mandatblev fastlagt til at omfatte to opgaver: For det første at sikre, at alle forud-sætninger for anvendelse af Schengen-reglerne er opfyldt af lande, somønsker at tiltræde Schengen-samarbejdet, og for det andet at sikre, atSchengen-reglerne anvendes korrekt i eksisterende Schengen-lande.Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I denforbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mensdet førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering(SCHEVAL-arbejdsgruppen). Denne arbejdsgruppe blev i juli 2010omdannet til en ud af fire underarbejdsgrupper under Schengen-arbejdsgruppen. I dag varetages Schengen-evaluering således af Rådetmed Kommissionen som observatør.Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag ved,at der nedsættes udvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-lande, som aflægger besøg i det eller de lande, der skal evalueres, for atvurdere de pågældende landes anvendelse af Schengen-reglerne i praksis.Herefter drøfter arbejdsgruppen ekspertudvalgenes konklusioner, hvor deteller de evaluerede lande har mulighed for at redegøre for, hvordan manvil rette op på de mangler eller uhensigtsmæssigheder, der måtte være kon-stateret.

Allerede tilbage i 2004 – i Haag-programmet om styrkelse af frihed, sik-kerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union – opfordrede RådetKommissionen til at fremsætte forslag om at supplere den nuværendeSchengen-evalueringsmekanisme med en tilsynsmekanisme, som bl.a. om-fatter uanmeldte inspektioner.I Stockholm-programmet fra 2010 om et åbent og sikkert Europa i borger-nes tjeneste og til deres beskyttelse fremgår det videre, at evaluering afSchengen-området fortsat vil være af stor betydning.Kommissionen fremlagde på den baggrund den 16. november 2010 et for-slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en eva-lueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011 Kommis-sionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på eks-traordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet, herunder vedat tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de indre grænser.Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de fælles reglernavnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres og uddybesyderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Det an-føres således, at der er behov for et effektivt og pålideligt overvågnings-og evalueringssystem for at sikre, at dette sker.Det ændrede forslag fra Kommissionen, som er en del af den såkaldteSchengen Governance-pakke, der også indeholder et forslag om ændringaf Schengen-grænsekodeksen, er fremsat for at imødekomme opfordringenfra Det Europæiske Råd. Der henvises til samlenotatets punkt 15.2.Indhold

indføres faste regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse afprioriteter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes kon-klusioner og om sammensætning af de hold af eksperter, som deltager ievalueringerne. Forslaget indebærer herudover, at ansvaret for evaluerin-gen af de lande, som deltager i Schengen-samarbejdet, overgår fra Rådettil Kommissionen, samt at der skabes mulighed for uanmeldte evalue-ringsbesøg.I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag enyderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet. Forslaget, der somnævnt er en del af den såkaldte Schengen Governance-pakke, der ogsålægger op til ændring af Schengen-grænsekodeksen, indfører således bl.a.mulighed for at genindføre grænsekontrollen ved de indre grænser, hvis enmedlemsstat konsekvent ikke opfylder sine forpligtelser til at kontrolleresine ydre grænser, og dette udgør en alvorlig trussel for den offentlige or-den eller den indre sikkerhed.Forslaget har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivningog kræver ikke, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblikpå indarbejdelse i national lovgivning.I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen vedrørende Danmarksstilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen og er ikkebundet eller omfattet af den (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidler-tid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Dan-mark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4(”opt-in”).2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetKommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme forevaluering af eksisterende Schengen-landes anvendelse af Schengen-reglerne. SCHEVAL-arbejdsgruppens mandat begrænses tilsvarende tilevaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i lande, som ønsker attiltræde Schengen-samarbejdet. Denne opgave vil ifølge forslagene fortsatnaturligt høre under Rådet, da beslutningen om at optage nye lande iSchengen-samarbejdet tilkommer medlemsstaterne.Administrationen af den nye mekanisme for evaluering af eksisterendeSchengen-lande foreslås derimod henlagt til Kommissionen som ”trakta-170

ternes vogter”. Den nærmere koordinering af den nye mekanisme vil skul-le ske i et udvalg, bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og meden repræsentant for Kommissionen som formand. Proceduren for vedtagel-se af beslutninger i udvalget vil følge den såkaldte undersøgelsesprocedu-re, som fremgår af artikel 5 i Europa-Parlamentets forordning (EU) nr.182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse afgennemførelsesbeføjelser. Denne procedure indebærer, at f.eks. Kommis-sionens udkast til evalueringsprogrammer skal forelægges ovennævnte ud-valg, der så afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.Med henblik på at opnå større sammenhæng i evalueringsarbejdet vil eva-lueringerne efter forslaget skulle ske inden for rammerne af flerårige og år-lige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen. De flerårigeprogrammer skal indeholde den overordnede planlægning for en periodepå fem år, inden for hvilken alle medlemsstaterne skal evalueres mindst éngang. De årlige programmer inddeles i to dele. Den første del skal inde-holde den nærmere planlægning af evalueringsarbejdet i form af udarbej-delse af en liste over de områder, der skal evalueres, og kontrolbesøgene.Den anden del af det årlige program skal efter forslaget indeholde en listeover de uanmeldte kontrolbesøg, der skal gennemføres det næste år. Dennedel af det årlige program er fortroligt og fremsendes ikke til medlemssta-terne. De berørte medlemsstater vil dog blive underrettet senest 48 timerinden besøget. Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil derogså kunne ske tværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen,eventuelt kun for så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-reglerne (såkaldte regionale og tematiske evalueringer).Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn tilrisikoanalyser, som det europæiske agentur for forvaltning af det operativesamarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) ifølge for-slaget til forordning hvert år skal udarbejde og fremsende til Kommissio-nen. Risikoanalyserne skal bl.a. indeholde anbefalinger for prioritering afevalueringsarbejdet i forhold til såvel planlagte som uanmeldte besøg. Dervil også efter omstændighederne kunne tages hensyn til oplysninger fraandre relevante kilder, f.eks. Europol.I forhold til den gældende evalueringsordning tager forslagene sigte på atindføre mere præcise regler om sammensætningen af de eksperthold, derskal gennemføre evalueringsbesøg i Schengen-landene. Det foreslås atekspertholdene skal sammensættes af Kommissionen ud fra en bruttoliste171

over eksperter udpeget af medlemsstaterne. Eksperter fra Europol, Euro-just og andre relevante europæiske institutioner kan herudover deltage somobservatører ved evalueringerne. De eksperter, der udpeges, skal have pas-sende praktisk erfaring og teoretiske kundskaber, herunder passendesprogkundskaber.Endvidere indebærer Kommissionens forslag som noget nyt, at der ogsåsom led i evalueringen skal ske kontrol af, at grænsekontrollen ved de in-dre Schengen-grænser er ophævet. De eksperthold, der skal forestå dennekontrol, vil udelukkende bestå af repræsentanter fra Kommissionen. Efterden gældende ordning har Schengen-evaluering kun rettet sig mod beskyt-telsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige kompenserendeforanstaltninger.Forslaget indebærer i forhold til den gældende ordning en mere detaljeretregulering af opfølgningen på gennemførte evalueringer. Der lægges i denforbindelse op til, at der på grundlag af hver evaluering skal udarbejdes enrapport om de mangler eller svagheder, der er konstateret. Resultaterneskal klassificeres efter graden af efterlevelse af Schengen-reglerne. Denberørte medlemsstat skal herefter inden 2 uger fremsætte sine bemærknin-ger til resultaterne og inden en måned efter vedtagelsen af den endeligerapport fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan rettes op påeventuelle mangler og svagheder. Efter en drøftelse af handlingsplanen iudvalget skal den pågældende medlemsstat herefter inden 6 måneder af-lægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen af handlingsplanenog efterfølgende hver tredje måned, indtil handlingsplanen er fuldt gen-nemført. Der kan eventuelt ske supplerende anmeldte eller uanmeldte be-søg for at undersøge, om handlingsplanen gennemføres korrekt.Efter forslaget kan Kommissionen herudover, hvis der ved evalueringen afen medlemsstat konstateres alvorlige mangler ved kontrollen med de ydregrænser, anmode den evaluerede medlemsstat om at træffe en række for-anstaltninger. Kommissionen kan således bl.a. anmode om, at EU’s græn-sevagtkorps indsættes, eller at specifikke grænseovergange lukkes i en be-grænset periode, indtil manglen er afhjulpet. Herudover indebærer forsla-get, at de regler om midlertidig genindførsel af grænsekontrollen ved deindre grænser, som foreslås indsat i Schengen-grænsekodeksen, skal findeanvendelse, hvis Kommissionen efter en periode på 3 måneder fortsat fin-der, at den pågældende medlemsstat alvorligt tilsidesætter sine forpligtel-ser i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser.

Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til Eu-ropa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb. Rap-porten skal offentliggøres.Herudover indeholder forslagene en række regler af mere teknisk og pro-ceduremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme oplys-ninger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere praktiskegennemførelse af evalueringsbesøg.Rådet Juridiske Tjeneste har udtrykt skepsis i forhold til, at forslaget bliverfremlagt under henvisning til TEUF artikel 77, stk. 2, litra e. Dette er påarbejdsgruppeniveau blevet støttet af en række medlemslande. Kommissi-onen vil i den anledning fremkomme med en skriftlig udtalelse. Udtalelsenforligger ikke for øjeblikket.3.Gældende dansk ret

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure,(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg om bor-gernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE).10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejdeden 29. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgDet ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning har ikketidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Revideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for råds-mødet den 22.-23.september 2011 er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet, men der er tale om en udbygning afSchengen-reglerne.ResuméPå rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes formandskabet at læg-ge op til en drøftelse af forslagets anvendelsesområde og beslutningspro-ceduren for genindførsel af den indre grænsekontrol med henblik på atopnå politiske retningslinjer til brug for de kommende forhandlinger omforslaget. Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler for mid-lertidig genindførsel af den indre grænsekontrol, herunder regler for kom-petencen og procedurerne for at træffe afgørelse herom. Modsat de nuvæ-rende regler foreslår Kommissionen, at beslutningen skal træffes af Kom-missionen efter, at medlemsstaterne er blevet hørt i en undersøgelsespro-cedure. Dele af forslagets forenelighed med nærhedsprincippet vil skullevurderes nærmere. Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser ogvurderes alene at ville kunne få mindre lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, men der er tale om en udbygningaf Schengen-reglerne. Regeringen kan overordnet støtte de dele af forsla-get, der omhandler kriterierne for at genindføre indre grænsekontrol, menmed hensyn til beslutningskompetencen finder regeringen dog, at beslut-ningen skal forblive et nationalt anliggende, når en medlemsstat vurderer,at der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed.

1. BaggrundDen 13. oktober 2006 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabsko-deks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) i kraft.Det Europæiske Råd vedtog på møde den 23.-24. juni 2011 konklusioner,hvor det fremgår, at der bør indføres en mekanisme, hvorved det gøres mu-ligt at reagere på ekstraordinære omstændigheder, hvor Schengen-samarbejdets overordnede funktion er truet, uden at princippet om fri be-vægelighed for personer samtidigt sættes over styr. Den bør omfatte enrække foranstaltninger, der skal anvendes på en gradueret, differentieret og175

koordineret måde, for at bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort presved de ydre grænser. Der kan bl.a. være tale om kontrolbesøg og tekniskog finansiel støtte samt bistand, koordinering og indgriben fra Frontex.Som en allersidste udvej vil der inden for rammerne af denne mekanismekunne indføres en sikkerhedsklausul med henblik på at tillade ekstraordi-nær genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i en virkelig kri-tisk situation, hvor en medlemsstat ikke længere er i stand til at overholdesine forpligtelser i henhold til Schengen-reglerne. En sådan foranstaltningvil skulle træffes på grundlag af fastsatte objektive kriterier og en fællesvurdering og være klart begrænset for så vidt angår anvendelsesområde ogvarighed og tage hensyn til behovet for at kunne reagere i hastende tilfæl-de. Dette vil ikke berøre rettighederne for personer, der har ret til fri bevæ-gelighed i henhold til traktaterne.Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring afSchengengrænsekodeksen med henblik på at fastsætte nærmere regler formidlertidig genindførsel af den indre grænsekontrol.Kommissionen anfører i forslaget, at den frie bevægelighed i EU for per-soner inden for området uden indre grænser udgør et vigtigt resultat i EU,og at det derfor bør kunne kræves, at der træffes beslutning på EU-niveauom indskrænkning af den frie bevægelighed frem for unilaterale og til tideruigennemsigtige nationale beslutninger herom.Kommissionen finder, at en koordineret EU-støttet reaktion vil gøre detmuligt at tage hensyn til fælleseuropæiske interesser. Det være sig både isituationer, hvor en medlemsstat oplever en alvorlig trussel mod den of-fentlige orden eller indre sikkerhed, eller hvor en medlemsstat vedvarendeer ude af stand til at kontrollere sin del af de ydre grænser.Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmådes (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse medden almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf.TEUF’s artikel 294.Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del,afsnit V, i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstalt-

ninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finderanvendelse i Danmark.Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initi-ativ til udvikling af Schengen-reglerne træffe afgørelse om, hvorvidt detvil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning. Hvis Danmark beslut-ter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Dan-mark og de øvrige medlemsstater.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011forventes formandskabet at lægge op til en drøftelse af forslagets anven-delsesområde og beslutningsproceduren for at genindføre indre grænse-kontrol med henblik på at opnå politiske retningslinjer til brug for dekommende forhandlinger om forslaget.2. IndholdFormålet med forslaget er at tilpasse Schengengrænsekodeksen med hen-blik på at fastsætte nærmere regler for midlertidig genindførsel af indregrænsekontrol, herunder regler for kompetencen og procedurerne for attræffe afgørelse herom.GenereltDet fremgår af forslagets betragtninger, at det kan være nødvendigt at gen-indføre den indre grænsekontrol midlertidigt, hvis der er en alvorlig trusselmod den offentlige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller nationaltplan ved for eksempel terrorhandlinger eller trusler herom eller trusler somfølge af organiseret kriminalitet. Ligeledes kan der være en alvorlig trusselmod den offentlige orden eller indre sikkerhed i situationer, hvor der er enuventet og betydelig stigning i de sekundære bevægelser blandt tredje-landsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på en eller flere medlemssta-ters områder. Det forhold, at et stort antal tredjelandsstatsborgere passererde ydre grænser, kan også under ekstraordinære omstændigheder berettige,at den indre grænsekontrol genindføres midlertidigt. Hertil kan den midler-tidige genindførsel af den indre grænsekontrol være en reaktion på alvorli-ge mangler konstateret i forbindelse med Schengen-evalueringerne, hvisdisse mangler udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller in-dre sikkerhed på EU-plan eller nationalt plan.

Generel ramme for midlertidig genindførsel af den indre grænsekontrol(artikel 23)Som en generel ramme for midlertidig genindførsel af den indre grænse-kontrol foreslås det i artikel 23, stk. 1, at der ved de indre grænser undta-gelsesvist kan genindføres indre grænsekontrol i op til 30 dage, eller sålænge den alvorlige trussel forventes at bestå. Omfanget og varigheden afgenindførslen af den indre grænsekontrol må ikke overstige det strengtnødvendige for at imødegå den alvorlige trussel.Det fremgår af forslagets artikel 23, stk. 2, at genindførslen af den indregrænsekontrol kun kan ske under overholdelse af procedurerne i medfør afforordningens artikel 24, 25 og 26, ligesom der skal tages hensyn til krite-rierne fastsat i forordningens artikel 23a.Det fremgår af artikel 23, stk. 3 og 4, at tidsrummet på 30 dage kan for-længes med højst 30 dage ad gangen. Den samlede periode, hvori der gen-indføres indre grænsekontrol, må ikke overstige seks måneder. I tilfælde,hvor der i forbindelse med Schengen-evalueringerne er konstateret vedva-rende alvorlige mangler med kontrollen af de ydre grænser eller tilbage-sendelsesprocedurer, kan Kommissionen træffe afgørelse om at forlængetidsrummet udover de seks måneder.Kriterier for midlertidig genindførsel af grænsekontrollen ved de indregrænser (artikel 23a)Det foreslås i artikel 23a, stk. 1, at Kommissionen ved en afgørelse i med-før af artikel 25, stk. 1, vurderer, om de påtænkte foranstaltningerne står irimeligt mål med truslen mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.Vurderingen skal foretages på baggrund af oplysninger fremlagt af den el-ler de berørte medlemsstater samt andre relevante oplysninger, hvor dernavnlig tages hensyn til de sandsynlige virkninger af truslen, blandt andetefter terrorhandlinger eller trusler som følge af organiseret kriminalitet.Endvidere tages der hensyn til, om der findes tekniske eller finansiellestøtteforanstaltninger, der kan eller er blevet anvendt, herunder støtte fraFrontex, EASO eller Europol, som har kunnet afbøde truslen, de nuværen-de eller sandsynlige fremtidige virkninger af alvorlige mangler i forbindel-se med grænsekontrollen ved de ydre grænser eller tilbagesendelsesproce-durer, der er konstateret under Schengen-evalueringerne.

Proceduren for midlertidig genindførsel af grænsekontrol ved de indregrænser (artikel 24)Det fremgår af artikel 24, stk. 1, at hvis en medlemsstat finder, at den indregrænsekontrol bør genindføres, indgiver medlemsstaten en anmodning tilKommissionen senest seks uger forud for den planlagte genindførsel. Fri-sten kan være kortere, hvis omstændighederne for at genindføre grænse-kontrollen først kendes på et senere tidspunkt.Videre fremgår det af artikel 24, stk. 1, at anmodningen fra medlemsstatenskal begrundes med alle relevante oplysninger om de begivenheder, somudgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed påEU-plan eller nationalt plan. Omfanget af den indre grænsekontrol skalpræciseres, og de godkendte grænseovergangssteder, datoen og varighedenaf grænsekontrollen skal angives, ligesom de eventuelle foranstaltninger,som de øvrige medlemsstater skal træffe, skal angives.Det fremgår af artikel 24, stk. 1, at en anmodning om genindførsel af denindre grænsekontrol kan indgives af flere medlemsstater i fællesskab.Ifølge artikel 24, stk. 2, skal oplysningerne i anmodningen tillige forelæg-ges de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet samtidigt med, at an-modningen indgives.Ifølge artikel 24, stk. 3, træffer Kommissionen afgørelse om genindførselaf den indre grænsekontrol i form af en gennemførselsretsakt på grundlagaf oplysningerne i anmodningen fra medlemsstaten. Gennemførelsesrets-akten vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33a, stk. 2.Det fremgår af artikel 24, stk. 4, at Kommissionen træffer afgørelse omforlængelse af grænsekontrollen, ligeledes efter undersøgelsesproceduren iartikel 33a, stk. 2.Ifølge artikel 24, stk. 5, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsak-ter i medfør af artikel 33a, stk. 3, der straks skal finde anvendelse, i haste-tilfælde, hvor de omstændigheder, der gør det muligt at forlænge grænse-kontrollen ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end 10 dage førden planlagte forlængelse.

Særlig procedure i situationer, der kræver øjeblikkelig handling (artikel25)Det fremgår af artikel 25, stk. 1, at hvis den alvorlige trussel mod den of-fentlige orden eller indre sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelighandling, kan medlemsstaten undtagelsesvist øjeblikkeligt genindføre denindre grænsekontrol i op til fem dage.Ifølge artikel 25, stk. 2, skal den medlemsstat, som genindfører den indregrænsekontrol underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen her-om med begrundelse og angivelse af de oplysninger, som fremgår af arti-kel 24, stk. 1. Kommissionen kan efter at have modtaget underretningenkonsultere de øvrige medlemsstater.Ifølge artikel 25, stk. 3, træffer Kommission afgørelse om forlængelse,hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhedvarer længere end fem dage. Afgørelsen træffes efter den særlige hastepro-cedure i medfør af artikel 33, stk. 3, hvorved gennemførelsesretsakterstraks finder anvendelse.Særlig procedure i tilfælde af vedvarende alvorlige mangler (artikel 26)Det foreslås i artikel 26, stk. 1, at der kan genindføres indre grænsekontrol,hvis Kommissionen konstaterer, at der er vedvarende alvorlige mangler iforbindelse med grænsekontrollen ved de ydre grænser eller tilbagesendel-sesprocedurerne, og at disse mangler udgør en alvorlig trussel mod den of-fentlige orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller nationalt plan. Der eren krydshenvisning til artikel 15 i forslag til forordningen om indførelse afen evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen afSchengen-reglerne (KOM(2011) 559 Endelig), der omhandler medlems-staternes rapportering af gennemførelsen af handlingsplaner efter, at der erkonstateret alvorlige mangler i forbindelse med kontrol ved de ydre græn-ser og tilbagesendelsesprocedurer. Den indre grænsekontrol kan i disse si-tuationer indføres i højst seks måneder.Det fremgår af artikel 26, stk. 2, at Kommissionen træffer afgørelsen omgenindførsel af den indre grænsekontrol efter undersøgelsesproceduren imedfør af artikel 33a, stk. 2.

Ifølge artikel 26, stk. 3 træffer Kommissionen ligeledes afgørelse om for-længelse af den indre grænsekontrol efter undersøgelsesproceduren i med-før af artikel 33a, stk. 2.Ifølge artikel 26, stk. 4, kan Kommissionen forlænge grænsekontrollen ef-ter en særlig hasteprocedure i medfør af artikel 33a, stk. 3, hvor omstæn-dighederne, der gør det muligt at forlænge grænsekontrollen, først bliverkendt mindre end 10 dage før den planlagte forlængelse.Underretning af lovgiverne (artikel 27)Ifølge artikel 27 informerer Kommissionen og de berørte medlemsstatersnarest muligt Europa-Parlamentet og Rådet om omstændigheder, der kangive anledning til at anvende artiklerne 23-26.Rapport om genindførsel af grænsekontrol ved de indre grænser (artikel29)Ifølge artikel 29 skal den medlemsstat, som har foretaget grænsekontrolved de indre grænser, senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrol-len forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionenom genindførslen af den indre grænsekontrol.Underretning af offentligheden (artikel 30)Ifølge artikel 30 informerer Kommissionen offentligheden om afgørelsenom genindførsel af den indre grænsekontrol, hvor start- og slutdato frem-går, medmindre tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn taler imod det.Udvalgsprocedure (artikel 33a)Det fremgår af artikel 33a, at Kommissionen bistås af et udvalg, som ernedsat i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011. Udvalget er sammensataf repræsentanter for medlemsstaterne. En repræsentant for Kommissionenvaretager udvalgets formandskab, men deltager ikke i udvalgets afstem-ninger. Spørgsmålet om Danmarks stemmeret i udvalget søges afklaret un-der de kommende forhandlinger om forslaget.Ifølge artikel 33a, stk. 3, er der mulighed for at vedtage gennemførelses-retsakter, som træder i kraft straks i særligt hastende tilfælde uden, at med-

lemsstaterne forudgående er blevet hørt i en procedure fastsat nærmere iforordning nr. 182/2011.3. Gældende dansk retDet følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikkemå finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvisske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksensartikel 23.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserEn eventuel senere vedtagelse af forslaget har ikke umiddelbart lovgiv-ningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om DanmarksStilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Da der er tale om et forslag, der udgør en udbygning af Schengen-reglerne,skal Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stillingtage stilling til, hvorvidt afgørelsen skal gennemføres i national lovgivninginden seks måneder efter afgørelsens vedtagelse på mellemstatsligt grund-lag. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vurderes en sådan beslutning atkunne få mindre lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. udlændingelovens§ 38, stk. 2.Hvis Danmark beslutter sig for at gennemføre afgørelsen i national ret,vurderes det ikke at medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, mil-jømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.5. HøringForslaget er blevet sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørendeAsyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 12. oktober 2011.6. NærhedsprincippetKommissionen har ikke i forslaget vurderet, hvorvidt forslaget er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-melse med nærhedsprincippet og de begrænsninger, der fremgår af182

TEUF’s artikel 77, stk. 1, litra a) og b), der giver Unionen beføjelse til atudforme en politik, der skal sikre, "at personer uanset nationalitet ikkekontrolleres ved passage af de indre grænser", og "at der foretages person-kontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser".Regeringen vil under de kommende forhandlinger om forslaget vurdereforslagets bestemmelser om beslutningskompetence i forhold til forenelig-heden med nærhedsprincippet nærmere.7. Andre landes kendte holdningerMedlemsstaterne forventes generelt at støtte, at der bliver skabt mulighedfor at genindføre indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer, men detforudsættes, at en sådan genindførelse kun skal kunne ske som sidste udvejog på baggrund af objektive kriterier og ikke må begrænse den frie bevæ-gelighed.Det forventes, at hovedparten af de øvrige medlemsstater ønsker at bevareden nuværende mulighed for, at medlemsstaterne selv kan træffe beslut-ning om at genindføre den indre grænsekontrol, hvis der vurderes at fore-ligge en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, og at medlems-staterne derfor vil forholde sig kritiske over for den af Kommissionen fo-reslåede beslutningsprocedure.8. Foreløbig dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte en ændring af Schengengrænsekodeks,således at det præciseres, at der fremover kan genindføres midlertidig in-dre grænsekontrol, hvis der på baggrund af et stort migrationspres vurderesat foreligge en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikker-hed, og at det anføres, at den indre grænsekontrol kan genindføres midler-tidigt, hvis et Schengen-land vedvarende ikke overholder sine forpligtelsertil at udføre kontrol ved EU’s ydre grænser.Med hensyn til den foreslåede beslutningskompetence finder regeringendog, at beslutningen om at genindføre den indre grænsekontrol skal forbli-ve et nationalt anliggende, når en medlemsstat vurderer, at der foreliggeren trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed.

9. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellemEuropa-Parlamentet og Rådet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og IndvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt for Folketingets partier den 19. september 2011 til ori-entering forud for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.september 2011.

Dagsordenspunkt 16: Forslag om ændring af Visumforordningen –(KOM(2011) nr. 290)Revideret notat. Ændringer i forhold til Grund- og nærhedsnotat sendt tilEuropaudvalget den 4. juli 2011 er markeret med kursiv.Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.ResuméPå rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes en orientering om sta-tus i forhandlingerne af forslaget til ændring af Visumforordningen, ogformandskabet vil eventuelt søge at opnå enighed om centrale dele af for-slaget. Formålet med forslaget er blandt andet at foretage en yderligereharmonisering på visumområdet samt etablere en mekanisme, hvorefterder kan ske suspension af tredjelandes status som visumfri ved indrejse iSchengen-området. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet og vurde-res hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Regeringen er overordnet po-sitivt indstillet over for forslaget, herunder indførelse af en visumbeskyttel-sesklausul.1. BaggrundKommissionen har den 24. maj 2011 stillet forslag om en ændring af Vi-sumforordningen 539/2001.Visumforordningen fastlægger hvilke tredjelande, der er visumfri ved ind-rejse i Schengen-området (positivlisten) og de tredjelande, hvis statsborge-re skal være i besiddelse af et visum, når de krydser den ydre grænse (ne-gativlisten). Ikrafttræden af Visumkodeks og Lissabon-traktaten har gjortdet nødvendigt at foretage en række tekniske ændringer af Visumforord-ningen, og Kommissionen har i forslaget forholdt sig til den efterhåndenlange debat om etablering af en suspensionsmekanisme(visumbeskyttel-sesklausul).Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til Traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 2, litra a.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse medden almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUFartikel 294.

Ifølge artikel 6 i Protokollen om Danmarks Stilling finder forbeholdet forretlige og indre anliggender ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpe-ger de tredjelandsstatsborgere, der skal være i besiddelse af visum ved pas-sage af de ydre grænser.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13-14. december 2011forventes en orientering om status på forhandlingerne, og formandskabetvil eventuelt søge at opnå enighed om centrale dele af forslaget.2. IndholdForslaget har bl.a. til formål at foretage en række tekniske ændringer afVisumforordningen, således at den stemmer overens med Visumkodeks,som trådte i kraft den 5. april 2010, og Lissabon-traktaten, som trådte ikraft den 1. december 2009.Kommissionen lægger i forslaget endvidere op til yderligere harmonise-ring i overensstemmelse med Stockholm-programmets overordnede mål påvisumområdet, såsom at begrænse medlemslandenes nationale kompetencetil at beslutte, hvorvidt der skal stilles krav om visum over for visse kate-gorier af personer, jf. forslagets artikel 1, stk. 2(ii).Forslaget har derudover til hensigt at ændre visse bestemmelser i forord-ningens gensidighedsmekanisme, således at den stemmer overens medLissabon-traktaten, jf. forslagets artikel 1, stk. 4(c). Europa-Parlamentet vilsåledes også modtage den rapport, som medlemslande kan aflægge tilKommissionen i en situation, hvor de mødes med et visumkrav fra et tred-jeland, hvis statsborgere er visumfri ved indrejse i Schengen-området.Forslaget har endvidere til formål at etablere en visumbeskyttelsesklausul,som skal sikre en hurtig og midlertidig mulighed for suspension af visum-frihed for et tredjeland på positivlisten, således at EU og medlemsstaternesammen med det berørte lands myndigheder kan reagere under de bedstmulige betingelser, hvis der opstår særlige problemer med tilstrømning afpersoner herfra, jf. forslagets artikel 1a.Kommissionen lægger i forslaget op til, at visumbeskyttelsesklausulenalene kan iværksættes i en nødsituation, hvor der eksempelvis ses en stig-ning i ulovlig indvandring, en stigning i antallet af asylansøgere, eller hvorantallet af afviste ansøgninger om tilbagetagelse af egne statsborgere fradet pågældende land stiger, hvilket gør en hurtig indsats på visumområdet186

nødvendig for at løse de vanskeligheder, medlemslandene står overfor.Denævnte stigninger skal baseres på statistiske indikatorer.Kommissionenvil ifølge forslaget fortsat skulle vurdere situationen, og der vil ikke væretale om en automatisk midlertidig suspension alene på baggrund af med-lemslandets rapport om situationen. Forslaget lægger således op til, at dertræffes beslutning om eventuel suspension i medfør af undersøgelsespro-ceduren i forordning 182/2011 med kvalificeret flertal i udvalget uden atforelægge beslutningen til vedtagelse i Rådet (Retlige og Indre Anliggen-der).Forslagets artikel 2 fastslår, at Visumforordningens definition af et visumer den samme som fastlagt i Visumkodeks, og der tages i den forbindelsehøjde for Domstolens fortolkning af reglen om kortvarigt ophold på tremåneder5. Det foreslås således anført, at påtænkte ophold på medlemssta-ternes område i højst tre måneder inden for en seks måneders periode reg-nes fra datoen for den første indrejse på medlemsstatens område.Forslaget lægger endvidere op til at fastlægge klare regler for visumkraveller visumfrihed for indehavere af laissez-passer og rejsedokumenter ud-stedt af enheder, som er underlagt international lovgivning, men som ikkeer mellemstatslige organisationer og derfor ikke er omfattet af Visumfor-ordningen, jf. forslagets artikel 4, stk. 2.Derudover lægger Kommissionen op til, at forordningen fremover i over-ensstemmelse med Lissabon-traktaten på udtømmende vis fastlægger hvil-ke tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt ved at supplereforordningen med regler om flygtninge og statsløse, og således at reglernefor personer med bopæl i Storbritannien eller Irland garanteres retssikker-hed ved ændringen, jf. forslagets artikel 4, stk. 2(d).Endelig lægger forslaget op til, at der vedtages bestemmelser om vissemedlemslandes forpligtelser i medfør af tidligere indgåede EU-aftaler/internationale aftaler, som har forrang i forhold til de fælles visum-regler, jf. forslagets artikel 4, stk. 4.Ifølge den foreslåede bestemmelse i artikel 4, stk. 4, kan et medlemsland idet omfang, det følger af anvendelsen af artikel 41, stk. 1, i tillægsproto-kollen til associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EF, fravige visumpligtenfor tyrkiske statsborgere, som yder tjenester under deres ophold, fra vi-5

sumpligten i henhold til artikel 1, stk. 1. Forslaget har alene relevans forDanmark og Tyskland, som er de eneste lande, der er omfattet af stand-still klausulen i den indgåede associeringsaftale mellem EF og Tyrkiet, ogsåledes ikke må have en mere restriktiv indrejsebegrænsning for de af af-talen omfattede personer, end hvad der var tilfældet, da aftalen blev ind-gået. Som konsekvens af en dom afsagt af EF-domstolen den 19. februar2009 (C-228/06 Mehmet Soysal and Ibrahim Savatli) kan Danmark – somfølge af associationsaftalen med Tyrkiet – ikke kræve indrejsevisum fortyrkiske statsborgere, som ønsker at indrejse i Danmark med henblik på atudføre en tjenesteydelse af mindre end 3 måneders varighed.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslagets vedtagelse vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser for Danmark. Desuden har forordningsforslaget hverkensamfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-telsesmæssige konsekvenser for Danmark..5. HøringForslaget er blevet sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørendeAsyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. juni 2011.6. NærhedsprincippetÆndring af den gældende visumforordning falder inden for EU’s enekom-petence. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.7. Andre landes kendte holdningerFlere af de øvrige medlemslande har taget godt imod forslaget på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 9. juni 2011.

Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellemEuropa-Parlamentet og Rådet (Retlige og Indre Anliggender).10. Specialudvalget vedrørende asyl og indvandringSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg,men udvalget er orienteret om forslaget ved grund- og nærhedsnotat af 4.juli 2011.

Dagsordenspunkt 17: Ændringsforslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgø-relse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af enansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-forordningen) - Etablering af et asylevaluerings- og beredskabssy-stem*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.ResuméPå rådsmødet den 13. – 14. december 2011 forventes formandskabet atlægge op til politisk drøftelse og enighed om Dublin-forordningen og for-slaget til oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem med hen-blik på at forhindre nedbrud i asylsystemer, og for at udvise øget solidari-tet med de medlemslande, der oplever et særligt stort migrationspres. Sa-gen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Nær-hedsprincippet er ikke relevant for sagen. Asylevaluerings- og bered-skabssystemet forventes retligt at blive funderet i Dublin-forordningen,som er omfattet af retsforbeholdet. Danmark deltager dog via en parallel-aftale i Dublin-forordningen. Regeringen kan overordnet støtte etablerin-gen af et asylevaluerings- og beredskabssystem, herunder med henblik påat fremme forhandlingerne om CEAS. Danmark støtter, at systemet funde-res retligt i Dublin-forordningen.1. Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området forretlige og indre anliggender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Eu-ropæiske Råd i november 2004 fremgår, at formålet med anden fase af detfælles europæiske asylsystem er – inden udgangen af 2010 – at få indførten fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyleller subsidiær beskyttelse. Det fremgår endvidere, at anden fase skal byg-ge på Flygtningekonventionen og andre relevante traktater og baseres påen grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumenter, der er vedta-get i første fase. Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandringog asyl af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 blev deadline forgennemførslen af anden fase af det europæiske asylsystem udskudt til se-nest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, flygtningedefiniti-onsdirektivet, modtagelsesdirektivet og asylproceduredirektivet, og Kom-mission har fremsat ændringsforslag til alle retsakterne. Herudover harKommissionen fremsat forslag til oprettelse af et europæisk asylstøttekon-tor, forslag til ændring af den europæiske flygtningefond og et fælles EU-program for genbosætning, som alle betragtes som delelementer til andenfase af det fælles europæiske asylsystem.Der pågår fortsat forhandlinger om modtagelses- og asylproceduredirekti-vet, Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen, og særligt forhandlin-gerne om Dublin-forordningen vurderes som en af de væsentligste knasterfor færdigforhandlingen af det fælles europæiske asylsystem.På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i Sopot den 18.juli 2011 drøftede medlemsstaterne første gang muligheden for at opretteet særligt asylevaluerings- og beredskabssystem med henblik på at skabefremdrift i forhandlingerne om CEAS, herunder Dublin-forordningen.Formålet med mekanismen ville være løbende at evaluere gennemførelsenaf de forskellige asylretsakter i medlemsstaterne for hurtigt at kunne ydestøtte til de af medlemsstaternes asylsystemer, der måtte være under presog i det hele taget at understøtte den gensidige tillid mellem medlemssta-terne. Der blev peget på ønsket om, at det europæiske asylstøttekontor(EASO) gives en central rolle i varetagelsen af evalueringen, herundermed bistand fra Kommissionen.Et forslag til oprettelse af en asylevalueringsmekanisme blev efterfølgendedrøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.- 23. september2011, hvor en række lande udtrykte deres umiddelbare støtte hertil.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011forventes formandskabet at lægge op til politisk drøftelse og enighed omDublin-forordningen og forslaget til oprettelse af et asylevaluerings- ogberedskabssystem.2. IndholdDe verserende retsakter i CEAS er Dublin- og Eurodac-forordningerne,asylprocedure- og modtagelsesdirektivet. Kompromisforslaget til flygtnin-gedefinitionsdirektivet er godkendt af Europa-Parlamentet og vil blivegodkendt på et kommende rådsmøde snarest. Det europæiske asylstøtte-kontor (EASO) blev officielt etableret på Malta den 19. juni 2011.191

Forslaget til ændring af Dublin-forordningen (KOM(2008) 820), der blevfremsat af Kommissionen den 3. december 2008, har navnlig fokus på atøge Dublin-systemets effektivitet samt at øge beskyttelsesniveauet for an-søgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene er der fore-slået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dub-lin-overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres.Det er fortsat spørgsmålet om en suspensionsmekanisme i Dublin-forordningen, der er det væsentligste udestående i rådsregi.Siden rådsmødet den 22.-23. september 2011 er et fælles polsk-dansk for-slag om oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem blevet drøf-tet som et alternativ til suspensionsmekanismen og med henblik på atfremme forhandlingerne af asylretsakterne, herunder særligt Dublin-forordningen.Der lægges op til et enkelt og fokuseret evaluerings- og beredskabssystemindeholdende et system for tidlig varsling, som hurtigt kan tages i brugmed henblik på at yde støtte til lande, som oplever et stort migrationsprespå deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkrete behov kunne tageform af konsultationer med Kommissionen og EASO samt mere konkretgennem støtte til at udarbejde forebyggende handlingsplaner eller støtte fraEASO’s asylstøtteteams, FRONTEX, EU – Solidaritetsfonde, bistand tilforhandling med relevante tredjelande om tilbagetagelse m.v. Der er taleom et system, hvor et øget behov for bistand skal modsvares af øget oghurtig støtte. EASO tiltænkes en overordnet rolle i asylevaluerings- og be-redskabssystemet, i tæt samarbejde med Kommissionen.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13. – 14. december2011 vil lægge op til en drøftelse af Dublin-forordningen, herunder atasylevaluerings- og beredskabssystemets struktur funderes retligt i Dublin-forordningen for at understrege Dublin-forordningens centrale plads iCEAS. Dette også for at sikre, at systemet kan finde anvendelse for alle delande, der deltager i Dublin-samarbejdet, og for at skabe fremdrift i defastlåste forhandlinger om CEAS i øvrigt.3. Gældende dansk retDen nugældende Dublin-forordning blev på baggrund af parallelaftalenmellem Fællesskabet og Danmark implementeret i dansk ret med lov nr.192

323 af 18. maj 2005 om Danmarks tilknytning til Dublin- og EURODAC-forordningen på mellemstatsligt grundlag. Danmark indtrådte i samarbej-det med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april2006.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserHvis en enighed om oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystemforanlediger et forslag til ændring af Dublin-forordningen, vil forslagetvære omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling, og Danmark deltagerderfor ikke i vedtagelsen, og forslagene vil ikke blive bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.Danmark har en parallelaftale i forhold til den eksisterende Dublin-forordning, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet dis-se retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmarkgiver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, atDanmark vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.Sagens lovgivningsmæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, hvisder fremsættes forslag til retsakt vedrørende oprettelse af et asylevalue-rings- og beredskabssystem.Hvis der fremsættes forslag til ændring af Dublin-forordningen med hen-blik på oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem, vil der blivetaget nærmere stilling eventuelle statsfinansielle eller samfundsøkonomi-ske konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring i sagen.6. NærhedsprincippetHvis der fremsættes et forslag til ændring af Dublin-forordningen medhenblik på oprettelse af et asylevaluerings- og beredskabssystem, vil derblive taget stilling til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdningMedlemsstaterne forventes overordnet at kunne støtte oprettelsen af etasylevaluerings- og beredskabssystem med henblik på at fremme forhand-lingerne om CEAS.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte etableringen af et asylevaluerings- og be-redskabssystem i Dublin-forordningen med henblik på at fremme forhand-lingerne om etablering af det fælles europæiske asylsystem. Danmark støt-ter, at systemet retligt funderes i Dublin-forordningen.9. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet vil skulle høres over et kommende forslag til ændringaf Dublin-forordningen med henblik på oprettelse af et asylevaluerings- ogberedskabssystem.10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og IndvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.Dansk Flygtningehjælp har forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2011 be-mærket, at de finder det positivt, at Danmark vil arbejde for et system, derkan forudse og afværge situationer som den i Grækenland, men menerdog, at dette bør følges af en suspensionsmekaniske, for de tilfælde hvorforebyggelse og afværgelse ikke virker.Dette synspunkt støttes af Amnesty International, idet de understreger be-hovet for fortsat at kunne suspendere Dublin-overførsler i tilfælde, hvor etasylsystem ikke fungerer, og hvor der er risiko for menneskerettigheds-krænkelser. AI bemærker endvidere i forhold til EASOs rolle, at der gerneses en større inddragelse af NGOerne i arbejdet med at fastlægge de objek-tive og operative kriterier for, hvornår en medlemsstat har brug for støtte.På mødet den 17. november 2011 understregede Dansk Flygtningehjælpog Amnesty International på ny behovet for en suspensionsmekanisme iDublin-forordningen, og synspunktet blev støttet af Institut for Menneske-rettigheder og Dansk Røde Kors.194

Dagsordenspunkt 18: Ændret forslag til direktiv om fastlæggelse afstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (omar-bejdning) (Modtagelsesdirektivet) - KOM(2011) 320*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.ResuméDet forventes, at formandskabet på rådsmødet den 13. – 14. december2011 vil give en status på forhandlingerne om modtagelsesdirektivet oglægge op til en generel drøftelse af bestemmelserne om frihedsberøvelse,juridisk bistand og adgangen til arbejdsmarkedet. Forslaget udvider detgældende direktivs anvendelsesområde og begrænser muligheden for fri-hedsberøvelse samt retten til at inddrage materielle modtagelsesforhold.Derudover udvides asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet, og der ind-føres særlige regler til beskyttelse af sårbare personer. Forslaget harhverken lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansiellekonsekvenser for Danmark. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. For-slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Rege-ringen forholder sig overordnet positiv overfor Kommissionens forslag.1. BaggrundAf Haag-programmet fra november 2004 fremgår, at formålet med andenfase af det fælles europæiske asylsystem er – inden udgangen af 2010 - atfå indført en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, derbevilges asyl eller subsidiær beskyttelse. Det fremgår endvidere, at andenfase skal bygge på flygtningekonventionen og andre relevante traktater ogbaseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumenter,der er vedtaget i første fase. Med vedtagelsen af den europæiske pagt omindvandring og asyl af Det Europæiske Råd på dets møde den 15.-16. ok-tober 2008, blev fristen for gennemførelse af anden fase af det europæiskeasylsystem udskudt til senest 2012.Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-dringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirek-tivet, flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.Af Stockholm-programmet fra december 2009, fremgår blandt andet, atindførelsen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012 fortsat er etvigtigt politisk mål for EU.196

I Kommissionens evalueringsrapport om anvendelsen af modtagelsesdirek-tivet i medlemsstaterne, som blev offentliggjort den 26. november 2007,og i de bidrag, Kommissionen modtog fra forskellige interessenter, blevder påpeget en række mangler vedrørende standarden af modtagelsesfor-holdene for asylansøgere, som hovedsageligt skyldes, at direktivet i øje-blikket giver medlemsstaterne vide beføjelser til selv at fastsætte modta-gelsesforholdene på nationalt plan.Kommissionen fremlagde den 3. december 2008 sit første ændringsforslagtil modtagelsesesdirektivet samtidig med fremlæggelsen af ændringsfor-slag til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. På rådsmødet (ret-lige og indre anliggender) den 8.-9. december 2010 tilkendegav Kommis-sionen, at man på baggrund af medlemsstaternes tilbagemeldinger i løbetaf første halvår 2011 ville fremsætte et nyt ændringsforslag til modtagedi-rektivet. Det seneste ændringsforslag blev fremsat den 1. juni 2011.På Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 blev behovet for atfærdiggøre det fælles europæiske asylsystem senest i 2012 på ny under-streget, og det blev i den forbindelse anført, at hensigten med Kommissio-nens nye forslag til modtagelsesdirektiv er at skabe et nyt grundlag for for-handlingerne af en af asylsystemets vigtigste byggeklodser.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,litra f, og skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUFartikel 294.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tildette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. – 14. december 2011forventes formandskabet at give en status på forhandlingerne af modtagel-sesdirektivet, samt lægge op til en drøftelse af bestemmelserne om fri-hedsberøvelse, juridisk bistand og adgangen til arbejdsmarkedet.

2. IndholdSammen med asylproceduredirektivet sigter nærværende forslag mod atforbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer medhenblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer, alleredefordi sagerne bliver behandlet hurtigere.Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet sigter særligt mod at skabefælles standarder for et simplificeret og mere sammenhængende indkvarte-ringssystem for asylansøgere i medlemsstaterne, at forhindre misbrug af deforskellige modtagelsessystemer i medlemsstaterne, og at skabe ensartedehøje standarder for behandlingen af asylansøgere i overensstemmelse medgrundlæggende rettigheder, herunder at øge asylansøgeres muligheder forat blive selv-forsørgende i medlemslandet.Bestemmelser i ændringsforslaget af særlig interesse for rådsmødet den13.-14. december 2011 er:Regler om frihedsberøvelse, herunder en forpligtelse for medlems-staterne til at sikre retssikkerhedsmæssige garantier, og at friheds-berøvelse kun finder sted, når mindre indgribende foranstaltningerikke er tilstrækkelige.Mulighed for adgang til arbejdsmarkedet seks måneder efter asyl-ansøgerens indgivelse af en asylansøgning, hvis ikke der er truffetafgørelse i asylsagen i første instans. Ved komplicerede sager kandette udvides til tolv måneder.Klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold til direktivet,herunder adgang til gratis juridisk bistand og repræsentation i ap-pel-proceduren.

2.1. Definitioner og direktivets anvendelsesområdeDirektivforslaget er inddelt i syv kapitler omhandlende henholdsvis: For-mål, definitioner og anvendelsesområde (kapitel I), almindelige bestem-melser (kapitel II), indskrænkning eller inddragelse af materielle modta-gelsesforhold (kapitel III), sårbare personer (kapitel IV), klager (kapitelV), foranstaltninger, der skal gøre modtagelsessystemet mere effektivt(kapitel VI) og afsluttende bestemmelser (kapitel VII).De væsentligste udeståender i forhandlingerne af direktivet, og som for-ventes drøftet på rådsmødet den 13. – 14. december 2011, omhandler reg-lerne om frihedsberøvelse, adgangen til arbejdsmarkedet og retten til gratisjuridisk bistand og repræsentation i appel-proceduren.FrihedsberøvelseKommissionen udtrykker i sit uddybende memorandum om ændringsfor-slaget bekymring for den udbredte brug af frihedsberøvelse i medlemssta-terne på asylområdet, navnlig henset til at de europæiske asylregler indtilnu ikke regulerer spørgsmålet om frihedsberøvelse. På baggrund heraf erder med ændringsforslaget søgt at fastlægge nogle retningslinjer og garan-tier for brugen af frihedsberøvelse af asylansøgere i medlemsstaterne, sam-tidig med at det overlades til medlemsstaterne at fastsætte de mere detalje-rede regler herom i deres nationale lovgivning. Der er bl.a. foreslået ensærlig bestemmelse vedrørende frihedsberøvelse af sårbare personer, her-under børn og personer med særlige behov.Det grundlæggende princip om frihedsberøvelse fastlægges i artikel 8,hvorefter frihedsberøvelse aldrig må finde sted alene fordi, at vedkom-mende søger international beskyttelse. Frihedsberøvelse må herefter kunfinde sted, hvis ikke mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkeligeog kan blandt andet finde sted for at fastlægge eller kontrollere vedkom-mendes identitet, eller af hensyn til national sikkerhed og orden. Oversig-ten over grunde til frihedsberøvelse er udtømmende. Medlemsstaterne skali deres nationale retssystemer fastlægge de nærmere detaljer for alternati-ver til frihedsberøvelsen, herunder regler om kaution, meldepligt m.m.

Artikel 9-11 regulerer asylansøgerens retsgarantier og vilkår under fri-hedsberøvelsen. Herefter skal frihedsberøvelsen skal være så kort som mu-lig og tages op til fornyet prøvelse med rimelige mellemrum, jf. artikel 9.Afgørelsen om frihedsberøvelse skal være skriftlig og indeholde den fakti-ske og retlige begrundelse for frihedsberøvelsen.For at sikre rimelige vilkår under frihedsberøvelsen bestemmer artikel 10,at frihedsberøvelse af asylansøgere skal finde sted i særlige forvarings-centre for asylansøgere, og at de frihedsberøvede asylansøgere så vidt mu-ligt skal holdes adskilte fra fængslede personer, der ikke har indgivet an-søgning om international beskyttelse.Særlige hensyn og regler for sårbare grupper og personer med særlige be-hov er fastlagt i artikel 11, hvor der særligt i stk. 2 nedlægges et absolutforbud imod frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige asylansøgere,medmindre det vurderes, at det er i den mindreåriges tarv, at mindre stren-ge tvangsmidler ikke kan anvendes effektivt, og hvor der er tale om heltudsædvanlige tilfælde, ligesom det fastslås, at frihedsberøvelsen skal væreså kort som mulig.Artikel 11, stk. 4 fastslår, at kvindelige frihedsberøvede asylansøgere somudgangspunkt skal indkvarteres adskilt fra mandlige asylansøgere. Perso-ner med særlige behov må ifølge artikel 11, stk. 5, ikke frihedsberøves,medmindre en konkret undersøgelse af deres situation foretaget af en fag-mand attesterer, at deres helbred ikke vil blive væsentligt forværret somfølge af frihedsberøvelsen.Adgang til arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelseI overensstemmelse med Kommissionens ønske om i højere grad at gøreasylansøgerne selvforsørgende i medlemsstaterne er der med ændringsfor-slaget indført en større adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgerne.Forslaget giver således i artikel 15 adgang til arbejdsmarkedet for asylan-søgere senest seks måneder efter, at ansøgningen om international beskyt-telse er indgivet, hvis ikke der er truffet afgørelse i asylsagen i første in-stans. Ved komplicerede sager kan dette udvides til tolv måneder, hvilketer i overensstemmelse med fristen for at behandle asylsager. De nærmerevilkår for adgangen til arbejdsmarkedet skal fastsættes af medlemsstaternei overensstemmelse med national ret. Til sammenligning følger det af arti-kel 11 i det gældende modtagelsesdirektiv, at medlemsstaterne selv fast-200

sætter en periode i hvilken ansøgeren ikke har adgang til arbejdsmarkedet,efter indgivelse af en asylansøgning. Medlemsstaterne fastlægger herefterhvilke vilkår for en adgang til arbejdsmarkedet der skal gøre sig gældende,i de tilfælde hvor der ikke er truffet afgørelse efter et år.Juridisk bistand og repræsentationArtikel 26 fastslår, at der udover afslag på tildeling af modtagelsesforholdogså skal være adgang til prøvelse af afgørelser om inddragelse og ind-skrænkning af modtagelsesforhold. Herudover indføres, at der skal væreadgang til retshjælp og/eller repræsentation i sager om modtagelsesfor-hold, og at denne retshjælp og/eller repræsentation skal være gratis, hvisasylansøgeren ikke har råd til at dække omkostningerne selv. Procedurerherom skal fastsættes i den nationale lovgivning. Den juridiske bistand ogrepræsentation kan forestås af NGO’er, embedsmænd eller specialiseredestatslige enheder.3. Gældende dansk retFrihedsberøvelseFrihedsberøvelse af asylansøgere er reguleret i Udlændingelovens §§ 36-37 e.I den indledende fase kan asylansøgere frihedsberøves, mens det vurderes,om sagen skal behandles i Danmark med henblik på at sikre mulighedenfor afvisning, overførsel eller tilbageførsel til et andet land. En asylansøgerkan endvidere frihedsberøves, hvis den pågældende uden rimelig grundudebliver fra en afhøring hos politiet eller Udlændingeservice, hvortil denpågældende er tilsagt.Under asylsagens behandling kan asylansøgere efter en konkret, individuelvurdering frihedsberøves, hvis sagen vurderes åbenbart grundløs med hen-blik på at fastholde udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehand-lingen. Der kan endvidere ske frihedsberøvelse i asylsagsbehandlingsfa-sen, hvis asylansøgeren er udvist f.eks. på grund af kriminalitet med hen-blik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Derkan endelig ske frihedsberøvelse i fase 2, hvis asylansøgeren lægger væ-sentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning, f.eks. ved gentagnegange ikke at møde op til afhøringer eller ved ikke at give oplysninger omsin identitet.201

Afviste asylansøgere frihedsberøves med henblik på at sikre mulighedenfor udsendelse. Der kan endvidere ske frihedsberøvelse, hvis asylansøge-ren ikke medvirker til udrejsen, f.eks. ved at tilvejebringe den nødvendigerejselegitimation til udrejsen. I alle tilfælde af frihedsberøvelse skal detvurderes, om frihedsberøvelsen er nødvendig, herunder om mindre indgri-bende foranstaltninger kan anvendes (f.eks. deponering af pas, meldepligtm.v.).Adgang til arbejdsmarkedetAsylansøgere har som udgangspunkt ikke adgang til arbejdsmarkedet iDanmark. Indgivelse af en asylansøgning har imidlertid ikke i sig selv no-gen betydning for mulighederne for at ansøge om opholds- og arbejdstilla-delse i medfør af de almindelige regler om arbejdskraftindvandring. Asyl-ansøgere og afviste asylansøgere kan således søge om opholds- og arbejds-tilladelse efter de almindelige regler i udlændingeloven, f.eks. efter densåkaldte positivliste eller efter green card-ordningen.Asylansøgere kan på lige fod med andre borgere deltage i fritidsaktiviteter,f.eks. i sportsklubber. Børn, der opholder sig på asylcentre, vil i et vist om-fang kunne få dækket udgifterne til fritidsaktiviteter uden for centret.I den indledende fase og under asylsagens behandling skal asylansøgerenmedvirke ved udførelse af de nødvendige opgaver på indkvarteringsstedet(madlavning, rengøring m.v.), jf. udlændingelovens § 42 d. Asylansøgerenkan desuden deltage i intern aktivering på indkvarteringsstedet (opgaver,der er forbundet med driften af asylcentret og undervisning af andre asyl-ansøgere), jf. udlændingelovens § 42 e-f. Endelig har registrerede asylan-søgere mulighed for at deltage i anden aktivering, der kan omfatte delta-gelse i intern produktionsvirksomhed, ulønnet praktik uden for asylcentretog ulønnet humanitært arbejde. Afviste asylansøgere, der ikke medvirkertil udsendelse, har dog ikke mulighed for at deltage i intern produktions-virksomhed, praktik uden for asylcentret og ulønnet humanitært arbejde.KlageadgangKlager over afgørelser om ydelser og vilkår for asylansøgeres ophold iDanmark, kan indbringes for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration, herunder afslag på kaution til sundhedsbehand-ling/tandlægebehandling, afgørelser om motivationsfremmende foranstalt-202

ninger og beslutninger om meldepligt, jf. udlændingelovens § 46. Der erikke i udlændingeloven fastsat en adgang til gratis juridisk bistand i disseklagesager. I Danmark forestår Dansk Flygtningehjælp imidlertid gratis ju-ridisk rådgivning af asylansøgere, på asylansøgernes anmodning.4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserVedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekven-ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager ivedtagelsen, og direktivet ikke vil blive bindende for, eller finde anvendel-se i Danmark.Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræveændringer i udlændingeloven samt anden lovgivning, herunder om folke-skoler og sociallovgivningen.Kommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle konsekvenser,samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative, miljømæssige ellerbeskyttelsesmæssige, idet Danmark, ifølge Protokollen om Danmarks Stil-ling, ikke deltager i vedtagelse af forslaget og ikke er bundet heraf.Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret skønnes det atkunne medføre visse statsfinansielle konsekvenser i form af øgede udgif-ter, herunder bl.a. i forbindelse med kravene om frihedsberøvelse, adgan-gen til arbejdsmarkedet, identificering og håndtering af særlige sårbaregrupper og asylansøgeres adgang til sundhedsydelser. Det er dog ikke pånuværende tidspunkt muligt at skønne endeligt over de statsfinansiellekonsekvenser.5. HøringForslaget er blevet sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørendeAsyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 7. juni 2011.I den forbindelse er der modtaget høringssvar fra Københavns Kommunesamt Institut for Menneskerettigheder.Københavns Kommune bemærker, at de ved en eventuel implementeringaf direktivet forudsætter, at kommunerne kompenseres for de eventuellemeromkostninger, som reglerne vil afstedkomme for kommunerne, f.eks. iforhold til adgangen til arbejdsmarkedet.203

Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar bifaldet, at forslagettilfører direktivet en række nye minimumsgarantier for asylansøgere, sommodtages af medlemsstaterne. Herunder bemærker Instituttet, at forslagetsbestemmelser om frihedsberøvelse vurderes at være i overensstemmelsemed menneskeretten. Ligeså vurderes bestemmelserne om børn, herunderde uledsagede mindreårige, at være i overensstemmelse med Børnekon-ventionen og på linje med internationale anbefalinger på området.6. NærhedsprincippetKommissionen har i direktivforslaget som begrundelse for at ændre dennuværende fællesskabsretlige regulering på området anført, at indførelse afhøjere behandlingsstandarder for asylansøgere for så vidt angår modtagel-sesforhold vil sikre en værdig levestandard i overensstemmelse med folke-retten, og at yderligere harmonisering af nationale regler om modtagelses-forhold også er nødvendig for at begrænse asylansøgeres "sekundære be-vægelser" mellem medlemsstater, for så vidt som disse bevægelser skyldesforskelle i de nationale modtagelses-strategier.Regeringen finder, at fastlæggelse af minimumsstandarder inden for EUfor modtagelse af asylansøgere vil kunne bidrage til en begrænsning af desåkaldte sekundære asylstrømme mellem medlemsstaterne, der fortsat harforskelligheder i forhold til modtagelsesforholdene for asylansøgere. Rege-ringen finder, at en tilnærmelse af medlemsstaternes modtageforhold næp-pe vil kunne opnås på andre måder.Direktivforslaget findes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-princippet.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke officielle oplysninger om andre medlemsstaters hold-ninger til ændringsforslaget.Imidlertid forventes flere medlemsstater, med henvisning til de potentielleadministrative og økonomiske byrder af forslaget, at forholde sig kritiskeoverfor direktivets bestemmelser om frihedsberøvelse, adgang til arbejds-markedet, samt adgangen til gratis juridisk bistand og repræsentation.

8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen støtter arbejdet med at etablere et fælles europæisk asylsysteminden udgangen af 2012 og forholder sig overordnet positiv over forKommissionens forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet.9. Europa-ParlamentetKommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidigmed oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stilling-tagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslut-ningstagen, jf. EF-traktatens artikel 74.Europa-parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og IndvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-vandringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.Dansk Flygtningehjælp anførte under mødet, at Dansk Flygtningehjælpyder juridisk rådgivning af asylansøgere bl.a. i sager om modtagelsesfor-hold, men at man af ressourcemæssige grunde ikke har mulighed for at re-præsentere de pågældende.Dansk Flygtningehjælp har i forbindelse med en tidligere behandling iSPAIS opfordret til, at den danske regering arbejder for en skærpelse af deeksisterende regler omkring frihedsberøvelse. Frihedsberøvelse af en per-son, der søger beskyttelse og ikke har begået kriminelle handlinger, er etvoldsomt indgreb, der bør anvendes med allerstørste forsigtighed og kunsom allersidste udvej.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund-notat om modtagelsesdirektivet er oversendt den 20. oktober 2011 til Fol-ketinget.

Dagsordenspunkt 19: Flerårig finansielle rammer for 2014-2020 – påområdet for indre anliggender**Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog delvist er tale om en ud-bygning af Schengen-reglerneKOM (2011) 749-753Resumé:På rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes Kommissionen at præ-sentere sin meddelelse om budgettet for området for indre anliggender iperioden 2014-2020, der blev ledsaget af fire forslag til forordninger medhenblik på etablering af to nye finansieringsfonde – en asyl- og migrati-onsfond og en fond for intern sikkerhed. Der forventes efterfølgende enindledende udveksling af synspunkter. Meddelelsen har ikke i sig selv lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippetvurderes overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i ved-tagelsen af forslagene, men forslaget vedrørende støtte til ydre grænser ogvisum under Fonden for Intern Sikkerhed udgør en udbygning af Schen-gen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skaltræffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret.Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens præsentationtil efterretning, og regeringen vil efterfølgende vurdere indholdet herafnærmere.1. BaggrundKommissionen har den 15. november 2011 fremlagt en meddelelse ombudgettet for området for indre anliggender i perioden 2014-2020, der blevledsaget af forslag til fire forordninger med henblik på etablering af enasyl- og migrationsfond og en fond for intern sikkerhed:Forslag til forordning om etablering af Asyl- og Migrationsfonden(KOM(2011) 751).Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fondenfor Intern Sikkerhed til finansiel støtte til politisamarbejde, fore-byggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring(KOM(2011) 753).Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fondenfor Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum(KOM(2011) 750).207

Forordningsforslaget om etablering af Asyl- og Migrationsfonden er frem-sat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes(TEUF) artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4.Forslaget om etablering af et instrument under Fonden for Intern Sikker-hed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er fremsat med hjemmel iTEUF artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.Forordningsforslaget om etablering af et instrument under Fonden for In-tern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er fremsat medhjemmel i TEUF artikel 77.Forslaget til forordning om generelle bestemmelser for Asyl- og Migrati-onsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til finansielstøtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitetsamt krisestyring er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, artikel79, stk. 2 og 4, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.Der henvises for så vidt angår alle forslagene til princippet om solidaritetog rimelig ansvarsfordeling, jf. TEUF art. 80.Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellemEuropa-Parlamentet og Rådet.Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tildette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ tiludbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF,træffer Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling208

inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre denneforanstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig her-for, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og deøvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen.Det fremgår af en præambel til forordningsforslaget om etablering af et in-strument under Fonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydregrænser og visum, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011forventes Kommissionen at præsentere meddelelsen og de fire forord-ningsforslag efterfulgt af en indledende udveksling af synspunkter.2. Indhold2.1. GenereltKommissionen ønsker med de to nye finansieringsfonde at indføre nyemuligheder for finansiering af politikker for asyl og migration, effektivegrænseforvaltningssystemer, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, kor-ruption og terrorisme mv. Samtidig lægges der op til en betragtelig for-øgelse af det samlede budget for området for indre anliggender i forhold tilbudgettet for perioden 2007-2013.Asyl- og Migrationsfonden vil fokusere på integreret styring af migrati-onsstrømme, herunder forskellige aspekter af den fælles EU asyl og migra-tionspolitik. Den vil dermed støtte aktiviteter vedrørende asyl, herundergenbosætning og intra-EU relokering, lovlig indvandring, integration aftredjelandsstatsborgere og tilbagesendelse. Fonden vil desuden indeholderessourcer, som hurtigt kan udløses i forbindelse med migrationsrelateredekriser. Det samlede budget for fonden er fastsat til 3,869 mio. euro.Fonden for Intern Sikkerhed skal bl.a. støtte gennemførelsen af den internesikkerhedsstrategi og EU's tilgang til samarbejdet om retshåndhævelse,herunder forvaltningen af Unionens ydre grænser. Fonden vil have et sam-let budget på 4,648 mio. euro, som også skal dække udviklingen af nye it-systemer som f.eks. det fremtidige ind- og udrejsesystem og programmetfor registrerede rejsende.

De to fonde erstatter Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelands-statsborgere, Den Europæiske Flygtningefond, Fonden for De Ydre Græn-ser, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og de to særprogrammer Fore-byggelse og bekæmpelse af kriminalitet og Forebyggelse, beredskab ogkonsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelate-rede risici.Den nye finansieringsstruktur vil efter Kommissionens opfattelse medføreenklere regler og skabe visse stordriftsfordele. En fleksibel krisemekanis-me i de to fonde vil desuden give EU mulighed for at reagere hurtigt påkrisesituationer, der udvikler sig hurtigt, som f.eks. blandede migrations-strømme, terrorangreb eller internetangreb.Det fremgår endvidere, at det samlede budget for området for retlige ogindre anliggender indeholder en post på 822 mio. euro til eksisterende ITsystemer (SIS II, VIS og Eurodac) og det kommende IT-agentur, samt1.572 mio. euro til agenturerne på området for retlige og indre anliggen-der; Europol, Frontex, EASO, Cepol og EMCDDA.Derved udgør det samlede foreslåede budget på området for retlige og in-dre anliggender 10.911 mio. euro.2.2. Forslaget om etablering af en asyl- og migrationsfondFormålet med etableringen af Asyl- og Migrationsfonden er bl.a. at styrkeog udvikle det fælles europæiske asylsystem, at fremme solidaritet og an-svarsdeling mellem medlemsstaterne, at fremme udviklingen af proaktiveindvandringsstrategier i relation til integration af tredjelandsstatsborgere,styrke medlemsstaters kapacitet til at fremme fair og effektive tilbagesen-delsesstrategier og at støtte udvikling af partnerskaber og samarbejde medtredjelande.For så vidt angår midler til medlemsstaterne, angiver det forklarende me-morandum, at alle medlemslande tildeles et basis beløb, hvorefter et varia-belt beløb tildeles på baggrund af statistiske oplysninger vedrørende mi-grationsstrømninger, herunder antal af førstegangs asylansøgninger, posi-tive afgørelser vedrørende asyl eller subsidiær beskyttelse, antal af genbo-satte flygtninge, antal og bevægelser blandt tredjelandsstatsborgere medlovligt ophold, antal af udsendelsesafgørelser og antal af effektuerede ud-sendelser. For så vidt angår genbosætning og EU-intern relokering, fore-210

slås der udbetalt finansielle incitamenter hvert andet år på baggrund af til-sagn, der er i overensstemmelse med etablerede fælles EU genbosætnings-prioriteter. Et beløb vil blive tilbageholdt med henblik på eventuel benyt-telse på baggrund af en midtvejsevaluering. Også EASO og Frontex skalkunne modtage midler til særlige ad hoc opgaver, så vel som midler skalkunne tildeles til støtte af aktiviteter i eller med tredjelande, der har en di-rekte indvirkning i Unionen eller medlemsstaterne. Også Det EuropæiskeMigrationsnetværk skal modtage midler fra denne fond.Kapitel 1 (artikel 1-4) omfatter generelle bestemmelser, herunder vedrø-rende formål og omfang, definitioner, målsætninger og målgrupper. For såvidt angår artikel 3 om målsætninger fremgår, at det generelle mål med in-strumentet er at bidrage til effektiv styring af migrationsstrømme i Unio-nen, herunder til støtte af det fælles europæiske asylsystem, inklusiv denydre dimension, at støtte lovlig indvandring til Unionen i tråd med med-lemsstaternes økonomiske og sociale behov samt fremme effektiv integra-tion af tredjelandsstatsborgere, at fremme fair og effektive udsendelses-strategier og at fremme solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemssta-terne. Opnåelsen af disse delmål skal måles ved brug af indikatorer.Kapitel 2 (artikel 5-7) om det fælles europæiske asylsystem omfatter be-stemmelser, der vedrører særligt støtteberettigede aktiviteter, herunder i ar-tikel 5 i relation til modtage- og asylsystemer, og artikel 6 vedrørendemedlemslandes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere asylpolitik-ker. Artikel 7 omhandler støtteberettigede aktiviteter vedrørende genbo-sætning og intern EU relokering.Kapitel 3 (artikel 8-10) vedrører særligt støtteberettigede aktiviteter i rela-tion til integration af tredjelandsstatsborgere og lovlig indvandring, herun-der artikel 8 om facilitering af lovlig indvandring og bedre forberedelse aftredjelandsstatsborgere i deres hjemland på deres integration i det modta-gende samfund. Artikel 9 vedrører integrationstiltag på lokalt og regionaltplan, der også vil omfatte personer, der er statsborgere i et medlemsland,der har indvandringsbaggrund, hvilket vil sige, at én af forældrene er tred-jelandsstatsborger. Artikel 10 vedrører støtteberettigede kapacitetsopbyg-gende aktiviteter vedrørende strategier, lovgivning og overvågning og eva-luering på indvandringsområdet samt visse mangfoldigheds- og dialog-fremmende tiltag.Kapitel 4 (artikel 11-13) vedrører støtteberettigede tiltag på udsendelses-området, herunder i artikel 11 tiltag i forbindelse med en udsendelsespro-211

cedure, samt i artikel 12 tiltag, der relaterer til selve udsendelsen og i arti-kel 13 tiltag vedrørende praktisk samarbejde og kapacitetsopbygning.Kapitel 5 (artikel 14-24) vedrører rammen for finansiering og implemente-ring. Det fremgår af artikel 14, at det overordnede budget udgør 3.869 mio.euro, der kan implementeres gennem bl.a. nationale programmer, Unionsaktiviteter, nødhjælp, Det Europæiske Migrationsnetværk samt teknisk as-sistance. Ifølge artikel 15 afsættes mere end 80 % (3.232 mio. euro) vejle-dende til nationale programmer, herunder et minimumsbeløb til alle delta-gende medlemslande på 5 mio. euro, 700 mio. euro til henholdsvis speci-fikke aktiviteter (artikel 16), Unionens genbosætningsprogram (artikel 17)og intra-EU relokering (artikel 18), samt 160 mio. euro, der kan distribue-res på baggrund af en midtvejsevaluering, jf. artikel 19.Artikel 20 omhandler mål, der særligt skal tilstræbes som led i de nationaleprogrammer. Artikel 21 vedrører unionsaktiviteter, herunder transnationaleaktiviteter samt aktiviteter af særlig interesse for Unionen. Artikel 22 ved-rører hastende og specifikke behov i nødssituationer, artikel 23 Det Euro-pæiske Migrationsnetværk, og artikel 24 teknisk assistance.Kapitel 6 (artikel 25-32) indeholder afsluttende bestemmelser, herunderbl.a. artikel 25 vedrørende engangsbeløb i forbindelse med genbosætningog intra-EU relokering, artikel 26 om delegerede retsakter, og artikel 27om udvalgsprocedure.2.3. Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fon-den for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til politisamarbejde, fore-byggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyringFonden for Intern Sikkerhed skal overordnet bidrage til at højne sikker-hedsniveauet i EU. Det skal bl.a. ske ved at støtte gennemførelsen af deninterne sikkerhedsstrategi og EU's tilgang til samarbejdet om retshåndhæ-velse, herunder forvaltningen af Unionens ydre grænser. Fonden vil haveet samlet budget på 4.648 mio. euro, der også skal dække udviklingen afnye it-systemer som f.eks. det fremtidige ind- og udrejsesystem og pro-grammet for registrerede rejsende.Forslagets artikel 1-4 fastsætter forordningens formål og anvendelsesom-råde, definitioner af centrale begreber og støtteberettigede aktiviteter mv.Det følger af de nævnte bestemmelser, at formålet med fonden bl.a. er atstyrke indsatsen mod grænseoverskridende og organiseret kriminalitet ved

øget koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhæ-vende myndigheder.Artikel 5-10 vedrører rammen for finansiering og implementering. Den to-tale budgetramme for instrumentet udgør efter artikel 5 1.128 mio. euro,der kan implementeres gennem bl.a. nationale programmer, unionsaktivite-ter, teknisk assistance og hjælp til imødekommelse af hastende og speci-fikke behov i nødsituationer.Forslagets artikel 11-17 indeholder afsluttende bestemmelser om bl.a. de-legerede retsakter (artikel 11), udvalgsprocedure (artikel 12), evaluering(artikel 16) og ikrafttrædelse mv. (artikel 17).2.4. Forslag til forordning om etablering af et instrument under Fon-den for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visumFormålet med etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sik-kerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er på mere systematiskvis at støtte medlemsstaterne i at sikre det grænsefri område, fremme sam-arbejde mellem agenturer for grænse- og retshåndhævende myndighederog at øge mængden af specialiseret udstyr i medlemsstaterne, der kan stil-les til rådighed for fælles operationer under Frontex.Memorandum samt præambeltekst fremhæver det finansielle instrumentsmedvirken til at muliggøre Unionens fokus på følgende strategiske priori-teter: støtte og styrke nationale kapaciteter inden for grænsekontrol og vi-sum og dermed vise finansiel solidaritet med de medlemsstater, der udfø-rer opgaver på de ydre grænser og på konsulater i det grænsefri områdesinteresse, finansiering af udviklingen ”intelligente grænser” og introdukti-on og drift af EUROSUR, styrkelse af Schengen overvågning og evalue-ring og overvågning af anvendelsen af Schengen-acquis’et, styrkelse afFrontex’ operationelle potentiale, støtte udviklingen og implementeringenaf relevante EU politikker i og med tredjelande, sikre tilstrækkelige midlertil nødhjælp i situationer med hastende eller exceptionelt migrationspressamt fortsat støtte til Det Særlige Transit Program for Litauen.For så vidt angår midler til medlemsstaterne, angiver det forklarende me-morandum, at alle medlemslande tildeles et basis beløb på 5 mio. euro,hvorefter et variabelt beløb tildeles i to faser.

Kapitel 1 (artikel 1-4) vedrører generelle bestemmelser om formål og om-fang, definitioner, målsætninger og støtteberettigede aktiviteter. For så vidtangår artikel 3 om målsætninger fremgår det, at det generelle mål med in-strumentet er at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen,herunder at støtte en fælles visumpolitik med henblik på at facilitere lovligrejse, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og håndtere ulovligindvandring, samt at støtte grænsekontrol med henblik på at sikre dels ethøjt beskyttelsesniveau af de ydre grænser og dels smidig grænseovergangaf de ydre grænser.Kapitel 2 (artikel 5-16) vedrører rammen for finansiering og implemente-ring. Ifølge artikel 5 udgør den totale budgetramme for instrumentet 3,520millioner euro, der kan implementeres gennem bl.a. nationale programmer,operativ støtte, unionsaktiviteter, nødhjælp samt IT-implementerende pro-grammer. Ifølge artikel 6 afsættes 2,000 mio. euro vejledende til nationaleprogrammer, 1,100 mio. euro til nye IT-systemer, 150 mio. euro til DetSærlige Transit Program for Litauen samt 270 mio. euro til unionsaktivite-ter, nødhjælp og teknisk assistance.Artikel 7-9 vedrører midler til særlige aktiviteter, herunder øremærkedemidler, muligheden for at blive tilført yderligere midler for perioden 2017-2010 på baggrund af en analyse og graduering af sikkerhedsrisici på de yd-re grænser og midler til nationale programmer, der skal stræbe imod seksnærmere definerede mål.Artikel 10 vedrører medlemsstaters mulighed for under visse betingelser atafsætte 50 % af midlerne til nationale programmer til operativ støtte afhandlinger, der udgør en ’public service’ for Unionen, artikel 11 operativstøtte i forbindelse med Det Særlige Transit Program for Litauen, og arti-kel 12 revidering af nationale programmer som reaktion på Schengenevalueringsrapporter.Artikel 13 vedrører unionsaktiviteter, herunder transnationale aktivitetersamt aktiviteter af særlig interesse for Unionen. Artikel 14 vedrører ha-stende og specifikke behov i nødssituationer. Artikel 15 vedrører etable-ringen af et program til udvikling af nye IT-systemer, og artikel 16 midlertil teknisk assistance.Kapitel 3 (artikel 17-22) omhandler forordningens afsluttende bestemmel-ser, herunder artikel 17 om delegerede retsakter, artikel 18 om udvalgspro-cedure, idet der nedsættes en komité for asyl, indvandring og sikkerhed.214

2.5. Forslag til forordning om generelle bestemmelser for Asyl- og Mi-grationsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed tilfinansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse afkriminalitet samt krisestyringFormålet med forslaget til generelle bestemmelser for Asyl- og Indvan-dringsfonden og instrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed til finan-siel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitetsamt krisestyring er at fastlægge betingelserne for en mere politikstyret ogresultatorienteret finansiering, betragtelig simplificering af leveringsmeka-nismer, mere fleksibilitet i den finansielle administration og implemente-ring, samt at forbedre rammen for overvågning og evaluering.Kapitel 1 (artikel 1-2) vedrører generelle bestemmelser om formål, om-fang og definitioner. Det fremgår af artikel 1, at forordningen fremsætterde generelle regler for implementeringen af de to fondsretsakter for InternSikkerhed samt retsakten for Asyl- og Migrationsfonden (herefter samlet”de tre fondsretsakter”) vedrørende udgiftsfinansiering, partnerskaber,programmering, rapportering, overvågning og evaluering, styring og kon-trol systemer, der skal etableres i medlemsstaterne samt godkendelse afregnskaber.Kapitel 2 (artikel 3-6) vedrører principper for støtte. Artikel 3 fremsætterde generelle principper, herunder at de tre fondsretsakter skal yde støttegennem nationale programmer, unionsaktiviteter og nødhjælp, der kom-plementerer national, regional og lokal handling, og som stræber efter atopnå Unionens mål. Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre at støt-te, der ydes under de tre fondsretsakter, er i overensstemmelse med EU’saktiviteter, politikker og prioriteter og komplementerer andre EU instru-menter. Støtte i henhold til de tre fondsretsakter skal implementeres i nærtsamarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, princippet omforsvarlig økonomisk forvaltning skal finde anvendelse, og Kommissionenog medlemsstaterne skal sikre støttens effektivitet gennem overvågning,rapportering og evaluering. Kommissionen og medlemsstaterne skal udfø-re deres respektive roller med det formål at mindske de administrativebyrder.Artikel 5 vedrører beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herundertiltag til forebyggelse af svig og andre ulovlige aktiviteter samt reguleringaf revisionsmyndighed.215

Kapitel 3 (artikel 7-10) vedrører den finansielle ramme for unionsaktivite-ter, nød- og teknisk hjælp. Artikel 7 om den implementerende ramme om-handler bl.a., at Kommissionen fastsætter rådighedsbeløbet under den årli-ge bevilling under Unionens budget, at Kommissionen vedtager arbejds-program for unionsaktiviteter og nødhjælp, og at unionsaktiviteter, nød- ogteknisk hjælp på Kommissionens initiativ kan implementeres direkte ellerindirekte af nærmere definerede aktører. Artikel 8 regulerer nødhjælp, her-under bl.a. at den kan udgøre 100 % af den støtteberettigede udgift, og atden kan bestå af støtte i medlemsstater eller tredjelande i overensstemmel-se med mål og aktiviteter defineret i de tre fondsretsakter. Artikel 9 regule-rer unionsaktiviteter og nødhjælp i eller i forbindelse med tredjelande. Ar-tikel 10 vedrører teknisk hjælp på Kommissionens initiativ. Bestemmelsenomfatter en ikke udtømmende liste af tiltag.Kapitel 4 (artikel 11-47) om nationale programmer regulerer i sektion 1(artikel 11-20) nærhedsbaseret og proportionel intervention, partnerskabermellem medlemslande, myndigheder og enheder, der skal implementerede nationale programmer, policy dialog, forberedelse og godkendelse afnationale programmer, midtvejsevaluering, finansiel struktur, generelleprincipper for støtteberettigelse, støtteberettigede udgifter, ikke-støtteberettigede udgifter og teknisk assistance på medlemsstaters initiativ.Det bemærkes for så vidt angå artikel 13 om policy dialog, at enhver pro-gramperiode påbegyndes med en policy dialog mellem Kommissionen ogdet pågældende medlemsland om nationale behov, og hvordan EU budget-tet kan støtte, at disse behov opfyldes inden for rammerne af bl.a. de trefondsretsakters formål. Dialogen skal resultere i en skriftlig udveksling,der identificerer de særlige behov og prioriteter for medlemslandet, ogfungere som rammen for forberedelsen af det nationale program. Herefterfremsætter medlemslandet forslag til et nationalt program baseret på kon-klusioner draget på baggrund af policy dialogen, jf. artikel 14, der nærmereregulerer indhold af og procedure for vedtagelse af nationale programmer.Sektion 2 (artikel 21-29) om styring og kontrol omfatter generelle princip-per og regulerer medlemsstaternes ansvarsområder, udpegelse af myndig-heder til varetagelse af særlige roller, akkreditering af ansvarlige myndig-heder i overensstemmelse med Finansforordningens bestemmelser, gene-relle principper for kontrol udført af de ansvarlige myndigheder, betalingtil ydelsesmodtagere, revisionsmyndighedens funktioner og Kommissio-nens samarbejde med revisionsmyndigheder, kontrol og revision udført afKommissionen.216

Sektion 3 (artikel 30-38) om finansiel kontrol regulerer budgetforpligtel-ser, fælles regler for udbetalinger, akkumulering af indledningsvis før-finansieringogårligebalancer,indledningsvisefør-finansieringsarrangementer, definition af det finansielle år, betaling af denårlige saldo, lukning af programmer, afbrydelse af betalingsperioden, su-spension af betalinger og brugen af euro.Sektion 4 (artikel 39-44) vedrører godkendelse af regnskaber og finansielberigtigelse, herunder også regulering af forelæggelse af information tilKommissionen fra medlemsstaterne, konformitetsgodkendelse og finan-sielle berigtigelser af Kommissionen, medlemslandes forpligtelser og til-bagebetaling.Sektion 5 (artikel 45-47) om afvikling omhandler principper herfor samtbestemmelser vedrørende undtagelser og procedurer.Kapitel 5 (artikel 48-53) omhandler information, kommunikation, over-vågning, evaluering og rapportering. Herunder reguleres informationsde-ling og offentlighed, implementeringsrapporter, fælles ramme for over-vågning og evaluering, medlemsstaternes evaluering af nationale pro-grammer, evalueringsrapporter af medlemslande og Kommissionen samtudarbejdelse af en midtvejsrapport fra Kommissionen til Europa parlamen-tet, Rådet og flere komiteer, blandt andre Komiteen for regioner.Kapitel 6 (artikel 54-57) omhandler overgangs- og afsluttende bestemmel-ser, herunder artikel 54 om delegerede retsakter og artikel 55 om udvalgs-procedure, idet der nedsættes en komité for asyl, indvandring og sikker-hed.Det følger af artikel 19 i forslaget til forordning om etablering af et in-strument under Fonden for Intern Sikkerhed til finansiel støtte til ydregrænser og visum, at det horisontale instrument om generelle bestemmel-ser også vil finde anvendelse herfor.

3. Gældende dansk retSagen giver ikke på nuværende tidspunkt anledning til at redegøre forgældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslagene til forordning om henholdsvis etablering af Asyl- og Migrati-onsfonden, etablering af et instrument under Fonden for Intern Sikkerhedtil finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse afkriminalitet samt krisestyring og om generelle bestemmelser for de to fon-de er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningerne,som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sikkerhed til finan-siel støtte til ydre grænser og visum vil imidlertid udgøre en udbygning afSchengen-reglerne, og Danmark vil derfor i henhold til artikel 4 i protokol-len om Danmarks stilling inden seks måneder efter forordningens vedta-gelse skulle træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres inational lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil en sådan be-slutnings eventuelle lovgivningsmæssige konsekvenser blive vurderetnærmere.4.2. Statsfinansielle konsekvenserForslagene skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Ifølge Kommissio-nen er de anslående samlede finansielle omkostninger i forbindelse medforslagene 3.869 mio. euro for Asyl- og Migrationsfonden og 4.648 mio.euro for Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020, d.v.s. i alt8.517 mio. euro til de to fonde. På området for retlige og indre anliggenderer der desuden udgifter til eksisterende IT-systemer (SIS II, VIS og Euro-dac) og det kommende IT-agentur på 822 mio. euro samt agenturerne påområdet for retlige og indre anliggender (Europol, Frontex, EASO, Cepolog EMCDDA) på 1.572 mio. euro. I alt afsættes der således ifølge Kom-missionens meddelelse 10.911 mio. euro til området for retlige og indreanliggender over perioden 2014-20. Danmark skal som udgangspunkt fi-nansiere ca. 2 pct. af EU's budget svarende til en finansieringsandel af om-rådet for retlige og indre anliggender på ca. 218 mio. euro.218

De fire forslag til retsakter har dog som udgangspunkt ikke statsfinansiellekonsekvenser for Danmark, da forslagene er omfattet af det danske rets-forbehold. På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle mod-tage refusion fra EU svarende til ca. 2 procent af de samlede finansielleomkostninger forbundet med forslaget svarende til ca. 218 mio. euro.Dog bemærkes det, at instrumentet under fonden for Intern Sikkerhed ved-rørende finansiel støtte til ydre grænser og visum på 3.520 mio. euro viltræde i stedet for Grænsefonden, som Danmark allerede deltager i. HvisDanmark vælger at gennemføre retsakten i national lovgivning, vil Dan-mark dermed skulle medfinansiere dette instrument og dermed ikke mod-tage refusion svarende til ca. 70 mio. euro.Danmark deltager allerede i de eksisterende IT-systemer og har truffet be-slutning om at deltage i det kommende IT-agentur, hvorfor det også måforventes, at Danmark skal medfinansiere disse udgifter og dermed ikkemodtage refusion svarende til ca. 16,4 mio. euro.Danmark deltager også allerede i Frontex, Europol og Cepol, hvorfor detligeledes må forventes, at Danmark skal medfinansiere udgifterne til detteagentur.De fire forslag til retsakter har som udgangspunkt hverken samfundsøko-nomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenserfor Danmark, da forslagene er omfattet af det danske retsforbehold.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetFormålet med etableringen af Asyl- og Migrationsfonden er at bidrage tilat sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i Unionen som en del afområdet for frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med denfælles politik inden for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyt-telse og den fælles migrationspolitik. Dette mål kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan.Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.219

Formålet med etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sik-kerhed til finansiel støtte af politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelseaf kriminalitet samt krisestyring er at styrke koordination og samarbejdemellem retshåndhævende myndigheder. Dette mål kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan.Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.Formålet med etableringen af et instrument under Fonden for Intern Sik-kerhed til finansiel støtte til ydre grænser og visum er at tilvejebringe soli-daritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og Unionen for så vidtangår ydre grænser og visumpolitik. Dette formål kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan.Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.Formålet med etableringen af et instrument med generelle bestemmelserfor Asyl- og Indvandringsfonden samt for instrumentet for finansiel støttetil politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krise-styring er at fastsætte generelle bestemmelser for anvendelsen af de tofondsretsakter. Instrumentet for generelle bestemmelser vil ligeledes findeanvendelse på Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-lemsstaterne alene, men kan bedre nås på EU-plan. Nærhedsprincippetvurderes derfor opfyldt.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til Kommissionens meddelelse.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens præsentationtil efterretning, og Regeringen vil efterfølgende vurdere indholdet herafnærmere. Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne om Kommissionensforslag ikke foregriber forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ram-me.9. Europa-ParlamentetForslagene til forordninger behandles efter den almindelige lovgivnings-procedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles iEuropa-Parlamentet.220

Dagsordenspunkt 20: Ulovlig indvandringRevideret notat. Ændringer i forhold til notat udarbejdet forud for råds-mødet den 27-28. oktober 2011 er anført i kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.ResuméPå rådsmødet den 13. – 14. december 2011 forventes en fortsættelse af dendrøftelse vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring via EU’s sydøst-lige ydre Schengen-grænser, som fandt sted på rådsmødet den 22. – 23.september og den 27.-28. oktober 2011, samt en fortsat drøftelse af beho-vet for yderligere tiltag på den græske ydre Schengen-grænse. Det kan ik-ke udelukkes, at der vil blive fremsat udkast til rådskonklusioner med hen-blik på at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af den ulovlige indvan-dring. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Fremsættes der som op-følgning på sagen eksempelvis forslag til yderligere fælles operationer un-der Frontex, vil Danmark kunne deltage, da Danmark har tilsluttet sigFrontrex-forordningen, der er en udbygning af Schengen-reglerne. Sagenhar hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagenrejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen kan ge-nerelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samt en effektiv bekæm-pelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling. Regeringen vil forhol-de sig konkret til kommende forslag herom, når og hvis disse på et tids-punkt foreligger.1. BaggrundDen 8. september 2011 har indenrigsministrene fra Østrig og Ungarn sendtet fælles brev til det polske EU-formandskab, Kommissær Malmström (in-dre anliggender) og medlemsstaternes relevante ministre på området forRetlige og Indre Anliggender. Brevet vedrører den stigning i antallet afasylansøgere ogulovlige indvandrere,det vil sige såkaldte blandede mi-grationsstrømme,som Østrig og Ungarn har oplevet hen over sommeren.Oprindelseslandene er fortrinsvisAfghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistanog Somalia, og personerne bliver angiveligt smuglet ind på Unionens om-råde via Grækenland, Tyrkiet og Balkan-landene under, hvad der beskrivessom umenneskelige forhold.Østrig og Ungarn har siden peget på en række mulige tiltag til bekæmpel-se af ulovlig indvandring og den hertil knyttede organiserede kriminalitet.

Spørgsmålene, der ønskes drøftet, lægger sig tæt op afdrøftelserne vedrø-rendedeblandedemigrationsstrømme, som EU har oplevet på baggrundaf foråret og sommerens uroligheder i Nordafrika.På rådsmødet den 13.- 14. december 2011 forventes en fortsættelse af dendrøftelse vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring via EU’s sydøst-lige ydre Schengen-grænser, som fandt sted på rådsmøderne den 22. – 23.september og den 27.-28. oktober 2011, samt en fortsat drøftelse af beho-vet for yderligere tiltag på den græske ydre Schengen-grænse. Det kan ik-ke udelukkes, at der vil blive søgt opnået enighed om rådskonklusionermed henblik på at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af den ulovligeindvandring.2. IndholdFormålet med den fælles henvendelse fra Østrig og Ungarn er gennem enpolitisk drøftelse i Rådet at få sat fokus på den ulovlige indvandring viaden sydøstlige ydre Schengen-landegrænse og den hertil knyttede organi-serede kriminalitet.Med henblik herpå har landene nu foreslået et katalog af overordnede til-tag, der samlet kan medvirke til at nedbringe den ulovlige indvandring viaBalkan og Tyrkiet til EU og den dertil knyttede organiserede kriminalitet.I særdeleshed foreslås en styrkelse af det operationelle samarbejde vedden ydre grænse mellem Ungarn og Serbien, herunder gennem stærkereinvolvering af Frontex i det igangværende samarbejde med de serbiskegrænsemyndigheder. Endelig foreslås et intensiveret samarbejde med tred-jelande om bekæmpelse af ulovlig indvandring samt organiseret kriminali-tet, herunder menneskehandel og menneskesmugling. I papiret lægges derop til, at disse aktiviteter skal finansieres ved brug af Unionens midler, isærdeleshed ”Grænsefonden”.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-miske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser forDanmark.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningØstrig og Ungarn oplever en stigning iantallet af asylansøgere og ulovligeindvandrere, der er indrejst i EU viaden sydøstlige ydre Schengen-grænseog ønsker på baggrund heraf en styrkelse i indsatsen mod ulovlig indvan-dring.Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om de øvrige landesholdninger.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser, samten effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling.9. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet skal ikke høres.10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og IndvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.Dansk Flygtningehjælp harved en tidligere høringhenstillet til, at man erfuldt opmærksom på, at der især blandt nationaliteter som afghanere, ira-224

nere, irakere og somaliere sandsynligvis vil være et stort antal flygtnin-ge/asylansøgere, som ikke må afvises på grænsen, da de har ret til en prø-velse af en eventuel anmodning om asyl.Dansk Flygtningehjælp understregede under mødet den 17. november2011, at det er vigtigt, at kommende tiltag med henblik på bekæmpelse afulovlig indvandring sker med respekt for Danmarks internationale forplig-telser, herunder Flygtningekonventionen.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgforud forRådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011, somen del af sagen angående den græske handlingsplan vedrørende asyl ogindvandring (migrationshandlingsplanen).

Dagsordenspunkt 21: Kommissionens meddelelse om den samlede mi-grationsstrategi – (KOM (2011) nr. 743)Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.ResuméPå rådsmødet den 13.- 14. december 2011 forventes Kommissionen atpræsentere sin meddelelse om evaluering af EU’s samlede migrationsstra-tegi – dvs. samarbejdet med tredjelande på migrationsområdet. Meddelel-sen KOM(2011) 743 er fremsat den 18. november 2011. Meddelelsen led-sages af et Kommissionsarbejdsdokument SEC(2011) 1353 om migrationog udvikling. Meddelelsen lægger op til, at EU’s fremtidige migrations-strategi skal bygge på fire søjler: 1)lovlig indvandring og mobilitet,2)forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og trafficking afpersoner, 3)asyl og international beskyttelse samt 4)maksimering af effek-ten af udviklingspotentialet ved indvandring og mobilitet. Meddelelsen harikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sa-gen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen er ikkeomfattet af retsforbeholdet. Regeringen er overordnet positiv over formeddelelsen.1. BaggrundEU’s samlede migrationsstrategi (Global Approach to Migration ellerGAM) blev etableret i 2005 for at fremme en balanceret og sammenhæn-gende håndtering af migrationsspørgsmål og udgør den overordnede stra-tegiske ramme for samarbejde med tredjelande om migrationsspørgsmål.Strategien fokuserer på tre områder: lovlig indvandring og mobilitet, fore-byggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring samt styrkelse af sam-menhængen mellem migration og udvikling.Fokusområder for strategien var oprindelig nabolandene i det sydlige mid-delhav, men er siden udvidet til også at omfatte nabolandene i Østeuropaog Sydøsteuropa.Af konkrete resultater opnået i løbet af strategiens levetid kan nævnes, atder generelt er udviklet en tættere dialog om migration, at man har fåetskabt bedre rammer for dialog om emner som f.eks. visum og tilbagetagel-se, at der er gennemført kapacitetsopbygningsprojekter og at man har ind-gået en række mobilitetspartnerskaber – indtil videre med Armenien, Ge-

orgien, Kap Verde og Moldova. Danmark deltager i partnerskabet medGeorgien.Instrumenterne fra den samlede migrationsstrategi udgør endvidere centra-le elementer i EU’s tilgang til håndtering af situationen i Nordafrika påmigrationsområdet.I Stockholm-programmet fra 2009 opfordrer Det Europæiske Råd til, atder foretages en evaluering af strategien med henblik på videre udvikling,samt at der skal mere fokus på klimamigration og sammenhængen mellemmigration og udvikling. Opfordringen blev gentaget på møde i Det Euro-pæiske Råd i juni 2011.Kommissionen har i løbet af foråret gennemført evaluering af strategiengennem offentlige høringer og en række tematiske møder.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. December 2011 vilKommissionen præsentere sin meddelelse sammen med et Kommissions-arbejdspapir om migration og udvikling.2. IndholdKommissionens meddelelse af 18. november 2011 bygger på resultaterneaf den evalueringsproces af EU’s samlede migrationsstrategi, som Kom-missionen har gennemført i løbet af 2011.Kommissionen udvider i sin meddelelse fokus for den oprindelige samledemigrationsstrategi til også at omfatte visumpolitik vedrørende korttidsop-hold, et aspekt som betegnes som væsentlig for mobiliteten mellem tredje-lande og EU. Kommissionen lægger derfor i sin meddelelse op til at be-tegne EU’s samlede migrationspolitik som Global Approach to Migrationand Mobility eller GAMM. Den ny strategi fokuserer således på fire om-råder også betegnet søjler: 1) Lovlig indvandring og mobilitet, 2) forebyg-gelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og trafficking af personer, 3)asyl og international beskyttelse samt 4) maksimering af effekten af udvik-lingspotentialet ved indvandring og mobilitet.Kommissionen kommer i sin meddelelse med en lang række anbefalingerblandt andet til de fire søjler. Anbefalingerne har til formål at sikre, at denfremtidige migrationsstrategi knyttes nært til EU’s overordnede udenrigs-politik, herunder også udviklingssamarbejdet.227

Her skal særligt fremhæves Kommissionens anbefalinger vedrørende hen-holdsvis kapacitetsopbygning i relevante tredjelande og henholdsvis etab-leringen af ”RegionalProtection Programmes”på området for asyl og in-ternational beskyttelse.Det fremgår af meddelelsen, at den gennemførte evaluering har vist, at derer en merværdi i den samlede migrationsstrategi og de resultater, der hidtiler opnået, samt at der er et behov for at styrke sammenhængen (politikko-hærens) med andre relaterede politikområder herunder styrke den temati-ske og geografiske balance.Kommissionen lægger i sin meddelelse op til, at ”Global Approach” frem-over bør reflektere Unionens strategiske mål bedre, samt at disse mål skalomsættes til konkrete og operationelle forslag til dialog og samarbejde,særligt for så vidt angår de sydlige og de østlige nabolande, EU-Afrikadialogen, kandidatlandene samt andre strategiske partnere.I meddelelsen lægges der op til, at strategien ikke som tidligere skal værebegrænset til nabolandene men skal kunne anvendes globalt.Endelig skal det fremhæves, at Kommissionen i sin meddelelse lægger optil, at strategien bør tage udgangspunkt i den enkelte migrant og migrantersmenneskerettigheder, samt at der også skal være fokus på integrationstiltagbåde i EU og i migranters oprindelseslande.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen forventes på nuværende tidspunkt ikke at have hverken lovgiv-ningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige ellerforbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-ninger.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er overordnet positiv over for meddelelsen.9. Europa-ParlamentetMeddelelsen er ligeledes afgivet til Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og IndvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 22: Samarbejde på området for retlige og indre an-liggender inden for rammerne af det østlige partnerskab: udkast tilrådskonklusioner.Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.Resumé:På rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes det polske formand-skab at søge at opnå politisk enighed om rådskonklusioner om samarbej-det med landene i det østlige partnerskab på området for retlige og indreanliggender. Der foreligger foreløbigt udkast til forhandling. Der er taleom en opfølgning på Stockholm-programmet, hvori der opfordres til udar-bejdelse af en plan for videreudvikling af samarbejdet med landene i detøstlige partnerskab inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdig-hed. Kommissionen fremsatte den 26. september 2011 meddelelse herom.Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sa-gen. Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet, men hvisrådskonklusionerne giver anledning til, at Kommissionen eksempelvisfremsætter forslag til mandat med henblik på indgåelse af en tilbagetagel-sesaftale med et eller flere af landene, vil forslaget være omfattet af rets-forbeholdet. Regeringen er overordnet positiv over for udkastet tilrådskonklusioner og en videreudvikling af samarbejdet i det østlige part-nerskab. Samtidig er det regeringens holdning, at fokus på EU’s sydligenaboer bør fastholdes.1. BaggrundKommissionen fremlagde den 26. september 2011 meddelelse om samar-bejdet på området for retlige og indre anliggender inden for rammerne afdet østlige partnerskab. Meddelelsen blev præsenteret på rådsmødet forretlige og indre anliggender den 27.-28. oktober 2011.Der er tale om en opfølgning på Stockholm-programmet, hvori Det Euro-pæiske Råd opfordrer til, at der inden udgangen af 2010 udarbejdes enplan for, hvordan man kan komme videre i samarbejdet med landene i detøstlige partnerskab inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed.Det østlige partnerskab omfatter samarbejde mellem EU og Armenien,Aserbadjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabetblev vedtaget i fællesskab af EU, medlemsstaterne og partnerskabslandenepå topmødet i Prag den 7. maj 2009, under tjekkisk formandskab, som en230

særlig dimension af den allerede eksisterende generelle naboskabspolitik.Formålet med partnerskabet er at fremme stabilitet, god regeringsførelseog økonomisk udvikling i regionen for at understøtte landenes tilnærmelsetil EU.For så vidt angår området for retlige og indre anliggender omfatter part-nerskabet blandt andet støtte til mellemfolkelig kontakt, styrkelse af grund-læggende rettigheder og retsstatsprincipper, indgåelse af mobilitetspartner-skaber, der skal skabe rammer for lovlig migration, grænsesamarbejde ogtilbagetagelse af egne statsborgere, samt spørgsmål om visumfaciliteringog eventuelt visumfrihed.Østlige nabolande er generelt en høj prioritet for Polen, og der blev afholdttopmøde om det østlige partnerskab den 29.-30. september i Warszawamed det formål at gøre status på samarbejdet og drøfte perspektiver for denvidere udvikling. På topmødet blev det blandt andet besluttet at styrkesamarbejdet på området for retlige og indre anliggender, og EU’s HøjeRepræsentant vil sammen med Kommissionen udarbejde en køreplan forudviklingen frem mod næste topmøde om det østlige partnerskab i andenhalvdel af 2013. Dette blev efterfølgende hilst velkommen i konklusioner-ne fra møde i Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011.Det polske formandskab forventes på rådsmødet den 13.-14. december2011 at lægge op til, at der opnås enighed om et udkast til rådskonklusio-ner om det videre samarbejde.2. IndholdDer foreligger foreløbigt udkast til rådskonklusioner af 11. november2011.Konklusionerne er opdelt i fire afsnit om henholdsvis migration, sikker-hed, retligt samarbejde og tværgående emner.Indledningsvis fremhæves det generelle formål i EU’s naboskabspolitikom at sikre en sammenhængende tilgang for at styrke relationerne til nabo-landene ved både EU’s sydlige og østlige grænser. Endvidere fremhævesblandt andet principperne om en differentieret, betinget og sammenhæn-gende tilgang på regionalt niveau samt vigtigheden af at udviklingen afsamarbejdet bygger på konkrete fremskridt i de enkelte partnerlande (”me-re-for-mere”- princippet).231

På migrationsområdet fremhæves blandt andet indgåelse af mobilitetspart-nerskaber med de enkelte partnerlande som et vigtigt instrument, samt be-hovet for at styrke det praktiske samarbejde på området for asyl og interna-tional beskyttelse.Endvidere fremhæves samarbejde og dialog omkring visum som et områ-de, hvor man med udgangspunkt i ”mere-for-mere”- princippet vil kunnevidereudvikle de eksisterende bilaterale samarbejder med partnerlandene.På sikkerhedsområdet lægges der op til at fokusere på indsatsen mod bl.a.menneskehandel, organiseret kriminalitet og korruption, mens der indenfor det retlige samarbejde sættes fokus på sikring af menneskerettighederog databeskyttelse.På det tværgående område fremhæves vigtigheden af overvågning og eva-luering af samarbejdet, og der lægges op til et årligt ministermøde på om-rådet for retlige og indre anliggender inden for det østlige partnerskab. En-delig opfordres til, at alle involverede bidrager med de nødvendige res-sourcer til samarbejdet.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-miske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser forDanmark.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdningerDer forventes en generelt positiv indstilling fra de andre lande til udkastettil rådskonklusioner – særligt blandt de østlige medlemsstater.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er overordnet positiv over for udkastet til rådskonklusioner ogen videreudvikling af samarbejdet i det østlige partnerskab. Samtidig er detregeringens holdning, at fokus også bør fastholdes på EU’s sydlige naboer,og de tiltag Det Europæiske Råd har besluttet, der skal iværksættes i denregion.9. Europa-ParlamentetMeddelelsen formodes også sendt til Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og IndvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg, men sa-gen om Kommissionens meddelelse blev forelagt for Folketingets Europa-udvalg forud for rådsmødet den 27.-28. oktober 2011.

Dagsordenspunkt 23: Ændring af Visumkodeks - Lufthavnstransitvi-sum KOM (2011) 516**Nyt notat.Sagen er omfattet af forbeholdet, men der er tale om en udbygning afSchengen-reglerne.ResuméPå rådsmødet den 13.-14. december 2011 forventes Kommissionens for-slag af 30. august 2011 om en ændring af forordning 810/2009 om en fæl-lesskabskodeks for visa (Visumkodeks) vedtaget. Forslaget er en tekniskændring, som bl.a. har til formål at lade de EU-medlemsstater, der ikkeanvender Schengen-reglerne fuldt ud være omfattet af Visumkodeks artikel3, stk. 5, litra b og c, hvorved indehavere af gyldige visa og opholdstilla-delser udstedt af de pågældende lande ikke skal opnå lufthavnstransitvi-sum. Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Nær-hedsprincippet vurderes overholdt. Danmark deltager som følge af forbe-holdet ikke i vedtagelsen af forslaget, der dog udgør en udbygning afSchengen-reglerne. Regeringen støtter vedtagelsen af forslaget.1. BaggrundI forbindelse med udarbejdelse af Visumhåndbogen, som fastlægger denpraktiske anvendelse af reglerne i forordning nr. 810/2009 af 13. juni 2009om en fællesskabskodeks for visa (Visumkodeks), blev det klart, at der vedudformningen af artikel 3, stk. 5, litra b og c ikke var taget højde for visaog opholdstilladelse udstedt af de EU-medlemslande, som ikke deltager ianvendelsen af denne forordning og de medlemslande, der ikke anvenderSchengen-reglerne fuldt ud (Bulgarien, Rumænien, Cypern, Irland ogStorbritannien) ifølge Visumkodeks artikel 3, stk. 5, litra b og c.Det fremgår af forslaget, at tredjelandsstatsborgere er fritaget for luft-havnstransitvisum i overensstemmelse med reglerne herom i Visumko-deks, såfremt de har en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt af en EU-medlemsstat, der ikke deltager i vedtagelsen af Visumkodeks(Irland ogStorbritannien), eller af en EU-medlemsstat, som endnu ikke anvender be-stemmelserne i Schengen-reglerne fuldt ud (Cypern, Bulgarien og Rumæ-nien). Derudover er de undtaget for lufthavnstransitvisum, hvis de har engyldig opholdstilladelse (opført i bilag V), som er udstedt af Andorra, Ca-nada, Japan, San Marino eller USA, og såfremt opholdstilladelsen garante-rer betingelsesløs tilbagetagelse af indehaveren.234

Desuden blev man opmærksom på, at den nuværende formulering mulig-gør to fortolkninger, og at det bør præciseres, hvornår en tredjelandsstats-borger er undtaget for lufthavnstransitvisum, når han/hun er i besiddelse afet gyldigt visum eller opholdstilladelse udstedt af et EU-medlemsland, somikke anvender Schengen-reglerne fuldt ud, og visse tredjelande, og den på-gældende anvender dette til ind- og udrejse.Kommissionen har på baggrund heraf den 30. august 2011 fremsat forslagtil Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af artikel 3, stk.5, litra b og c i Visumkodeks.Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra a.Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellemEuropa-Parlamentet og Rådet.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF afsnit V. Protokollen om Dan-mark stilling finder anvendelse.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og ifølge protokol-lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tildette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ tiludbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Dan-marks stilling inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt det vil gen-nemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmarkbeslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellemDanmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011 el-ler et rådsmøde snarest herefter forventes forslaget vedtaget.2. IndholdFormålet med forslaget er at foretage en teknisk ændring af Visumkodeksartikel 3, stk. 5, litra b og c, således at bestemmelsen også tager højde for235

visa og opholdstilladelser udstedt af de EU-medlemsstater, som ikke delta-ger i anvendelsen af Visumkodeks, og de medlemslande, der endnu ikkeanvender Schengen-reglerne fuldt ud (Bulgarien, Rumænien, Cypern, Ir-land og Storbritannien) med henblik på at skabe retssikkerhed og sikreensartet anvendelse af reglerne i Visumkodeks. Forslaget tilsigter således,at også et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af de på-gældende lande fører til, at en tredjelandsstatsborger ikke skal have luft-havnstransit i medfør af de gældende regler herom. Forslaget tilsigter ogsåat skabe klarhed over fortolkningen af, hvornår anvendelsen af et gyldigtvisum eller en opholdstilladelser udstedt af de pågældende lande eller vissetredjelande til ind- og udrejse fører til, at en tredjelandsstatsborger ikkeskal have lufthavnstransit i medfør af de gældende regler herom.3. Gældende dansk retDanmark har gennemført Visumkodeks i dansk ret ved lov nr. 1511 af 27.december 2009 om ændring af udlændingeloven.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er omfattet af det danske forbehold, men der er tale om en ud-bygning af Schengen-reglerne.Såfremt Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stillinginden seks måneder træffer foranstaltning om, at Danmark vil gennemføredenne foranstaltning i national lovgivning, og derved skabe en folkeretligforpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet afforanstaltningen, fører dette ikke til, at udlændingeloven skal ændres, idetdet fremgår af Udlændingelovens § 2a, stk. 4, at Visumkodeks med senereændringer gælder her i landet.Såfremt Danmark træffer foranstaltning om, at denne foranstaltning skalgennemføres i national lovgivning, forventes dette hverken at have statsfi-nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige og forbrugerbeskyttelses-mæssige konsekvenser. Dog forventes visse administrative konsekvenser,idet reglerne for udstedelse af lufthavnstransitvisum vil skulle ændres, oggrænsekontrollen ved de ydre danske grænseovergange administrativt skalstemme overens med forslaget.

5. HøringHenset til forslagets tekniske karakter har det ikke været sendt i høring.6. NærhedsprincippetForslaget om ændring af Visumkodeks kan ikke opfyldes af medlemssta-terne alene. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes hold-ninger.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen støtter vedtagelsen af forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgiv-ningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellemEuropa-Parlamentet og Rådet.Europa-Parlamentet har den 9. november 2011 afgivet deres første be-tænkning med få tekniske ændringer vedrørende forslagets henvisning tiltiltrædelsesbestemmelsen for Cypern, Rumænien og Bulgarien.10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og IndvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-dringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.