Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Den 5. oktober 2011

Inspektion af grønlænderafdelingeni Anstalten ved Herstedvesterden 11. januar 2011ENDELIGJ.nr. 2010-5043-6280/PK3

1/23

Indholdsfortegnelse

1.2.3.4.5.6.7.8.

Indledning............................................................................................................... 2Bygningsmæssige forhold...................................................................................... 3Belægning og beskæftigelse.................................................................................. 6Grønlandske funktionærer ..................................................................................... 7Foranstaltningsændringer mv. ............................................................................... 8Besøgsrejser i Grønland ...................................................................................... 13Fastsættelse af administrative regler i henhold til den nye kriminallov................ 16Forskellige spørgsmål af generel karakter som blev rejst undersamtalerne med talsmanden og enkeltindsatte ................................................... 198.1.Bistandsværgernes deltagelse i julegudstjenesten 2010 ........................... 198.2.Grønlandsk kunst – fortjenesten ved salg .................................................. 208.3.Grønlandsk vand til (især) nyindsatte i grønlænderafdelingen................... 218.4.Begrænsninger i adgangen til fri telefon ..................................................... 218.5.Grønlandsk kost.......................................................................................... 228.6.Antallet af grønlandske tolke ...................................................................... 23

Opfølgning .................................................................................................................... 23Underretning ................................................................................................................. 23

2/23

1. Indledning

Den 11. januar 2011 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere inspektion afgrønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester; dvs. anstaltens afdeling L ogden tilstødende afdeling K. Den sidstnævnte afdeling anvendes til grønlandske indsat-te i den udstrækning kapaciteten på afdeling L ikke rækker.

Folketingets Ombudsmand har tidligere – i 1993 og 1996 – foretaget inspektion afgrønlænderafdelingen (og Anstalten ved Herstedvester). Den 6. april 2004 aflagde jegog en medarbejder besøg på afdelingen. Dette skete i naturlig forlængelse af et størreantal inspektioner i Grønland i maj måned 2003 af anstalterne for domfældte i Aasiaatog Ilulissat og af detentionerne i disse to byer samt i Kangerlussuaq, Qerqertarsuaqog Qasigiannguit, ligeledes i Vestgrønland. Rapporten (brevet) om besøget – med til-hørende opfølgningsbreve – kan læses på hjemmesiden (www.ombudsmanden.dk).

Inspektionen den 11. januar 2011 startede med en samtale med anstaltens og grøn-lænderafdelingens ledelse. I samtalen deltog også medarbejdere fra grønlænderafde-lingen (inklusive anstaltens psykolog og ledende overlæge). Jeg havde derefter ensamtale med grønlænderafdelingens talsmand om generelle forhold på afdelingen ogsamtaler med 4 enkeltindsatte der havde fremsat ønske herom (fortrinsvis om de ind-sattes egne forhold). Jeg aflagde endvidere et besøg på grønlænderafdelingen, an-staltens to nye værkstedsbygninger og det særlige grønlænderværksted (jf. pkt. 8.2nedenfor).

De spørgsmål som talsmanden rejste under samtalen med mig, er – på nær ét – ind-arbejdet i rapporten. Tilsvarende gælder enkelte af de spørgsmål som blev rejst af de4 enkeltindsatte.

De enkeltindsatte som jeg havde samtale med, har (på samme måde som talsman-den) fået et skriftligt svar som opfølgning på min samtale med dem.

Jeg havde forud for inspektionen givet udtryk for at grundlaget for rapporten om in-spektionen ville være de afholdte samtaler, og at jeg kun ville besigtige lokaler mv. iafdelingen, og anstalten i øvrigt, i det omfang samtalerne gav anledning til det.

3/23

Selv om inspektionen som udgangspunkt ikke var tænkt at skulle omfatte bygnings-mæssige forhold, bad jeg dog – ligeledes forud for inspektionen – anstalten om at op-lyse om eventuelle ændringer siden besøget i 2004 i de bygningsmæssige forhold forgrønlænderafdelingens indsatte og/eller eventuelle planer herom, eller igangværendearbejder mv., herunder tidsplaner for gennemførelsen heraf. Jeg bad endvidere om atmodtage eventuelt nyt informationsmateriale for afdelingen (husorden mv.). Jeg badom at modtage oplysningerne ca. en uge før inspektionen.

Jeg modtog den 4. januar 2011 en række oplysninger om Anstalten ved Herstedve-ster/grønlænderafdelingen; herunder et notat af 21. december 2010 om ændringer ide bygningsmæssige forhold samt igangværende/kommende arbejder af betydning forgrønlænderafdelingen (afdeling K-L), se nærmere pkt. 2 lige nedenfor.

Jeg modtog endvidere materiale om problemer med (fortsat) at kunne gennemførebesøgsrejser for indsatte i Anstalten ved Herstedvester til byer og bygder i Grønlandhvor der udelukkende er en detention og ikke – tillige – en anstalt for domfældte. Jeghar efterfølgende på forespørgsel modtaget yderligere materiale fra Direktoratet forKriminalforsorgen på dette punkt. Se nærmere nedenfor under pkt. 6.

Endelig modtog jeg umiddelbart efter inspektionen en kopi af en e-mail af 16. januar2011 fra fængselsinspektøren til henholdsvis direktøren for Kriminalforsorgen i Grøn-land og til Direktoratet for Kriminalforsorgen om udfærdigelsen af administrative regleri lyset af vedtagelsen af den nye grønlandske kriminallov. Om denne problemstilling,se nærmere nedenfor under pkt. 7.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Anstalten ved Herstedvesterog Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til atkomme med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapportenmåtte give anledning til. Jeg har i e-mail den 3. oktober 2011 modtaget Anstalten vedHerstedvesters bemærkninger med brev af 30. september 2011. Bemærkningerne erindarbejdet i denne rapport.

2. Bygningsmæssige forhold

I rapporten (brevet) vedrørende besøget den 6. april 2004 kritiserede jeg vedligehol-delsesstandarden mv. og opfordrede anstalten til at foranledige at fællesarealerneblev ”frisket op”, og til at der blev tilført afdeling L flere – og hvis det var muligt – nyereborde og stole. Jeg nævnte endvidere at det også ville friske op hvis der var noglegrønne planter på fællesarealerne.

4/23

Da en af de celler som jeg dengang besigtigede, var meget nedslidt, opfordrede jegendvidere anstalten til at gennemgå cellen med henblik på istandsættelse.

Hvad møblementet på cellerne angår, anførte jeg at også møblementet i de celler jegså under inspektionen, efter min opfattelse trængte til udskiftning.

De nævnte forhold blev bragt i orden i forbindelse med opfølgningen af besøget.

Anstalten ved Herstedvesters notat af 21. december 2010 om de aktuelle bygnings-mæssige forhold foreligger i tre dele:

større bygnings- og renoveringsarbejder i tilknytning til den bygning hvori grøn-lænderafdelingen ligger

udskiftning af inventar i cellerne mv.

generelle bygge-, anlægs- og sikkerhedsmæssige arbejder som har haft/vil havebetydning for grønlænderafdelingen.

Ad a):

Anstalten har først og fremmest nævnt at der i 2008-09 er gennemført en gen-nemgribende ombygning og renovering af hele midtersektionen i den bygning hvorgrønlænderafdelingen er placeret, herunder af de indsattes bade- og toiletrum. Vedrenoveringen blev hovedledningen til koldt vand, varmtvandsbeholderen og faldstam-merne udskiftet (varmtvandsbeholderen blev endvidere større), og der blev etableret 2toiletter og 2 baderum på hver af afdelingerne (K og L). Ud over en forøgelse og for-bedring af selve bade- og toiletfaciliteterne fik de indsatte bedre mulighed for privatomklædning i forbindelse med bad.

Anstalten har i notatet endvidere bl.a. nævnt mere generelle arbejder såsom udskift-ning af tagbeklædningen og renovering og rengøring af ventilationssystemet. Anstal-ten har i notatet tillige nævnt at der er etableret et nyt behandlingslokale i loftsetagenbl.a. til brug for Frederiksbergcentrets misbrugsbehandling for de grønlandsk indsatte.

Ombygningen har også medført en gennemgribende renovering af messen til de an-satte med opsætning af et glasparti, som har gjort kontakten mellem indsatte og an-satte mere åben. I tilknytning hertil er der blevet etableret et kontor til brug for afdelin-gens souschef og et depot.

5/23

Ad b):

Anstalten har i notatet oplyst at der har været planlagt en mere gennemgriben-de udskiftning af inventar og istandsættelse af celler og fællesarealer end den udskift-ning/istandsættelse der fandt sted i 2004 og 2005. Disse mere gennemgribende for-anstaltninger skulle have været gennemført i 2009 og 2010 Anstalten har dog samtidiganført at arbejdet har måttet udskydes til fordel for andre og mere hastende bygge- ogistandsættelsesarbejder (og udmøntning af pålagte besparelser).

Anstalten har i notatet endvidere oplyst følgende:

”Anstalten forventer tilsvarende i 2011 at fortsætte udskiftning af nedslidt inventarpå de indsattes celler på afdeling K-L og afdeling M-O. Anstalten har i november2010 ansøgt Direktoratet for Kriminalforsorgen om i alt 145.000 kr. til medfinan-siering heraf og har i december måned modtaget tilsagn herom. Den samledeudgift forventes at blive ca. 0,3 mio. kr., idet der i forbindelse med udskiftningenogså vil ske istandsættelse af de indsattes celler i nødvendigt omfang.

I 2011 påbegyndes ligeledes udskiftning af køleskabene på de indsattes celler tilen mere miljøvenlig køleskabstype med større frysekapacitet.”

Ad c):

Anstalten har i dette afsnit nævnt etablering af et nyt brandmeldeanlæg og etnyt cellekaldsanlæg i alle belægsbygninger (gennemført i 2006-07), to nye værk-stedsbygninger (gennemført 2007 og 2010) og to nye besøgslejligheder (der blev ta-get i brug i begyndelsen af 2011).

Anstalten har i notatet endvidere medtaget planlagte arbejder i 2011 i form af

gennemgribende renovering af anstaltens gymnastiksal (inklusive det tilhørendekondirum og det tilhørende musiklokale)

udskiftning af koldt- og varmtvandsrør i alle belægsbygninger

udskiftning af fjernvarmerør i alle bygninger og

renovering og istandsættelse af det tidligere produktionsværksted som fra 2012er tænkt at skulle tjene som en større købmandsbutik til de indsatte.

Jeg har noteret mig disse oplysninger og beder anstalten om at underrette mig nårudskiftningen af inventar på cellerne på grønlænderafdelingen har fundet sted. Tilsva-rende gælder den nævnte istandsættelse (i nødvendigt omfang) af cellerne.

6/23

Under samtalen med talsmanden oplyste han at der var problemer på afdelingen medtræk fra de kolde ydervægge, og at radiatorerne ikke altid kan følge med.

Under den afsluttende samtale med ledelsen henviste ledelsen til det anførte i notatetom udskiftning af anstaltens fjernvarmerør.Det fremgår af notatet at projektet forven-tedes sendt i udbud i første kvartal af 2011.

Jeg beder anstalten om at oplyse om tidsterminen har holdt og hvornår projektet for-ventes at være afsluttet.

Under min samtale med talsmanden nævnte han også at der er problemer med drypfra emhætterne i de gamle køkkener.

Under den efterfølgende samtale med ledelsen oplyste ledelsen at dette er et velkendtproblem der må forventes at forsvinde i forbindelse med at emhætterne bliver udskif-tet. Dette vil ske i forbindelse med renoveringen af køkkenerne i 2011.

Af anstaltens notat fremgår det – som allerede nævnt – at de indsattes køleskabe i2011 påtænktes udskiftet med en mere miljøvenlig type med større frysekapacitet,men det fremgår ingen steder i notatet at de indsattes køkkener også skal renoveres.

Jeg har imidlertid noteret mig at det er planen, og jeg beder om nærmere oplysningerom det nærmere tidspunkt for denne renovering.

3. Belægning og beskæftigelse

Der var på tidspunktet for inspektionen 18 grønlandske indsatte i Anstalten ved Her-stedvester – heraf 13 på afdeling L, 4 på den hertil knyttede afdeling K og én enkeltgrønlandsk indsat på afdeling U. På tidspunktet for inspektionen var den indsattes sagunder kærebehandling i Landsretten i Grønland.

Anstalten ved Herstedvester har, ud over de ovenfor nævnte 18 personer, det over-ordnede ansvar for 2 grønlandske indsatte der opholder sig/på tidspunktet for inspek-tionen opholdt sig på kriminalforsorgens pensioner (henholdsvis Brøndbyhus ogKastanienborg). Dertil kommer én grønlandsk indsat på Psykiatrisk Hospital, Risskov.Anstalten ved Herstedvester har oplyst at psykotiske grønlandske indsatte indlæggespå retspsykiatrisk afdeling i Risskov med henblik på psykiatrisk behandling. Hvis denpsykotiske tilstand antages at være af mere permanent karakter, har anstalten hidtil – i

7/23

henhold til den tidligere grønlandske kriminallov – indstillet til foranstaltningsændring.Om den nugældende kriminallov giver tilstrækkelig hjemmel til at foranstaltningsændretil anbringelse i Risskov, er uafklaret. Anstalten ved Herstedvester er tilbøjelig til at an-tage at det ikke er tilfældet. Der kan derimod ske anbringelse i henhold til den grøn-landske kriminallovs § 234 (svarende til straffuldbyrdelseslovens § 78).

De grønlandske indsatte der opholder sig i anstalten, har mulighed for at være be-skæftiget i anstaltens almindelige beskæftigelsestilbud, bl.a. montageværkstedet, ar-bejde på anstaltens ”jordhold” (der på inspektionstidspunktet havde travlt med at skov-le sne), arbejde på øvrige værksteder og det særlige beskæftigelsestilbud for de grøn-landske indsatte, grønlænderværkstedet. De indsatte kan også være beskæftiget i te-rapien. Som en del af det aktuelle beskæftigelsestilbud til de grønlandske indsatte erder 3 ugentlige kondisessioner i beskæftigelsestiden under ledelse af den pædagogi-ske assistent.

Om den ene af de to nævnte grønlandske indsatte der opholder sig på kriminalforsor-gens pensioner, oplyste anstalten at den pågældende arbejder fuld tid i et maskinud-lejningsfirma, i øvrigt det samme firma som den pågældende arbejdede i sidste ganghan opholdt sig på pensionen.

4. Grønlandske funktionærer

Spørgsmålet om tilstedeværelse i tilstrækkeligt omfang af grønlandske funktionærerpå grønlænderafdelingen var et vigtigt spørgsmål i forbindelse med opfølgningen påbesøget den 6. april 2004. Forholdet var det at der på et tidspunkt i 2005 ikke vargrønlandske funktionærer i anstalten og umiddelbart heller ikke var udsigt til at derville komme det.

I det sidste opfølgningsbrev (af 6. september 2005) anførte jeg følgende om dettespørgsmål:

”Den 9. maj 2005 skrev jeg til Anstalten ved Herstedvester som (yderligere) op-følgning på mit ovennævnte besøg. Jeg oplyste afslutningsvist i brevet at jeg af-ventede direktoratets orientering om spørgsmålet om grønlandske funktionærerog herunder boligforholdene for disse (pkt. 6), men at jeg i øvrigt betragtede be-søgssagen som afsluttet.

Direktoratet har i brev af 19. august 2005 oplyst følgende:

8/23

’Under henvisning til ombudsmandens opfølgningsbrev (nr. 2) skal det meddeles,at der pr. 3. oktober 2005 vil blive iværksat en ordning, således at grønlandskefængselsfunktionærer med virkning fra omhandlende dato som led i uddannelsentil anstaltsbetjent vil blive udstationeret til tjeneste på grønlænderafdelingen påAnstalten ved Herstedvester. Der vil løbende blive nedsendt 2 grønlandske be-tjente.

Der er foreløbig udarbejdet en plan, der dækker nedsendelse af anstaltsbetjente iden resterende del af 2005 og i 2006.

Det er endvidere fra direktoratets ressourcestyringskontor overfor personalekon-toret oplyst, at man har sikret de omhandlende anstaltsbetjentes fornuftige bolig-forhold i den periode, hvor de er hernede. I første omgang er der for den reste-rende del af 2005 indrettet en lejlighed, der kan rumme 2 betjente. Og fra 1. janu-ar 2006 vil der være indrettet yderligere en bolig, således at betjentene har mu-lighed for at medtage familie, hvis det er ønskeligt.’

…”

Jeg meddelte i brevet af 6. september 2005, hvormed jeg endeligt afsluttede besøget,at jeg tog det oplyste til efterretning.

Under det indledende møde under inspektionen den 11. januar 2011 oplyste anstaltenat den ovenfor nævnte ordning – med 2 personer under uddannelse 2 måneder adgangen – stadig er i kraft. Anstalten råder i den forbindelse over 2 boliger på Evig-hedsvej. Der var dog på tidspunktet for inspektionen et ansættelsesstop.

Det hænder også at der kommer ældre grønlandske funktionærer til anstalten (til”brush up”). Det sker i givet fald ved at de pågældende bytter job med en af anstaltensfængselsfunktionærer. Der er primært tale om direkte bytte med medarbejdere pågrønlænderafdelingen.

Jeg har noteret mig det oplyste.

5. Foranstaltningsændringer mv.

Om mulighederne for foranstaltningsændring for de grønlandske indsatte i Anstaltenved Herstedvester oplyste anstalten at anstalten har brugt relativt mange ressourcer

9/23

på udtalelser til brug for overvejelser om foranstaltningsændring mv. – overvejelserder som udgangspunkt skal finde sted mindst hvert andet år.

Anstalten oplyste endvidere at den nye kriminallov for Grønland – lov nr. 306 af 30.april 2008 – har betydet at overvejelser om foranstaltningsændring mv. sker mindreautomatiseret end tidligere hvilket alt andet lige betyder at anstaltens medarbejdereafgiver flere udtalelser om de indsatte end tidligere. Spørgsmålet om foranstaltnings-ændring mv. vurderes hvert år af anklagemyndigheden, jf. bemærkningerne til krimi-nallovens § 162. I anstalten tages spørgsmålet op til drøftelse i forbindelse med de år-lige fællesmøder.

Anstalten anførte desuden at der på grund af problemer med berammelsestiden i degrønlandske kredsretter relativt ofte opstår behov for supplerende udtalelser fra An-stalten ved Herstedvester, alene på grund af den tid der er gået siden afgivelse af dengrundlæggende udtalelse i sagen.

Jeg bad under det indledende møde anstalten om at udfærdige et notat om forløbet afen typisk sag om foranstaltningsændring, men har ikke modtaget et sådant notat. An-stalten ved Herstedvester har i brevet af 30. september 2011 oplyst at notat er underudarbejdelse i anstalten, og at det vil blive fremsendt snarest muligt.

Jeg har noteret mig dette.

Der er efter det oplyste også en række andre problemer knyttet til foranstaltningsæn-dringssagerne. Anstalten ved Herstedvester oplyste eksempelvis at en bistandsværgehar haft møde med justitsministeren om nogle af disse problemer. Anstalten var dogpå tidspunktet for inspektionen ikke orienteret om hvad der eventuelt var kommet udaf mødet.

Jeg går ud fra at anstalten nu er orienteret, og beder om at høre nærmere om mødetog dets resultater.

Anstalten ved Herstedvester oplyste endvidere at anstalten har rejst spørgsmålet om(manglende) indkaldelse af de grønlandske indsatte til retsmøder om foranstaltnings-ændring over for Politimesteren i Grønland, der har oplyst at ville rejse spørgsmåletover for kredsretterne.

10/23

Jeg beder om at modtage oplysning om hvad der er sket vedrørende dette spørgsmål.

Anstalten oplyste – i delvis tilknytning til det ovenstående – at de grønlandske indsat-tes deltagelse i retsmøderne (i kredsretterne) som udgangspunkt foregår i form af ensåkaldt videokonference, og at de grønlandske indsatte medvirker fra et lokale påTeglholmen der er indrettet til formålet. Anstalten oplyste samtidig at videokonferen-cerne ikke altid forløber uden (tekniske) problemer.

Advokat Thorkild Høyer har i en artikel i dagbladet Politiken den 18. oktober 2010(med overskriften ”Anbringelsen af grønlandske fanger i danske fængsler på ubestemttid er en retssikkerhedsskandale”) anført følgende om bl.a. de tekniske problemer (ogom selve det forhold at de grønlandske indsatte i Anstalten ved Herstedvester ikke fårmulighed for at møde direkte for retten):

”…

Grønlændere anbragt i Danmark kan regelmæssigt få prøvet den dom, der harbestemt, at de tidsubestemt skal anbringes i Danmark. Den anbragte kan forlan-ge en prøvelse et halvt år efter seneste dom. Sagerne behandles stort set alle ef-ter samme mønster. Der indhentes en udtalelse fra Anstalten ved Herstedvester.Sagerne indbringes så for Kredsretten i Grønland af anklagemyndigheden, derstort set altid møder i retten ved den ledende politimand i retskredsen som ankla-ger.

Den domfældtes påstand under sagen vil typisk være en ophævelse af den af-sagte dom om anbringelse i Danmark og ikke sjældent med en subsidiær på-stand om overførsel til afsoning i Grønland.

Det er langdistanceretsmøder – kredsretten med kredsdommeren og to doms-mænd sidder sammen med anklageren i Grønland, medens domfældte tilligemed forsvareren og tilsynsværgen sidder i et videolokale i Danmark. I nogle til-fælde sidder anklageren eksempelvis på østkysten, mens kredsretten sidder iNuuk på vestkysten. Retsmødet transmitteres så via videolink. Den anden endeses på en 40-46” fladskærm.

Kvaliteten af videolinket er ofte stærkt problematisk – hvis det overhovedet lykkesat etablere en forbindelse, hvilket ofte ikke sker. Lyd og billede kan være forsinketi flere sekunder. Set fra domfældtes ende af linket ser han i et totalbillede de tre

11/23

dommere, anklageren og eventuelt sekretæren – eller i eksemplet ovenfor, hvoranklageren er på østkysten, er der på skærmen tre mindre billeder med hen-holdsvis retten, anklageren og domfældte sammen med forsvareren og bistands-værgen. Fra kredsrettens ende ser man i et totalbillede domfældte, forsvarerenog tilsynsværgen. Det er økonomiske begrænsninger, der har ført til, at disseretsmøder som regel afholdes over et videolink.

Den tekniske nødløsning indebærer, at man nok ser de enkelte personers kontu-rer tydeligt, men man kan ikke se kropssproget eller ansigtsmimikken særlig tyde-ligt, hvis overhovedet. Konsekvensen af det er, at kommunikationen nærmest kuner verbal. Som de fleste straffefanger er grønlandske straffefanger som regel ikkesærlig stærke i verbal kommunikation.

Teknologien er også for de fleste ret fremmedgørende og inspirerer ikke just til enfri kommunikation. Det forværres betydeligt, når parterne er tre forskellige stederog lyden og billedet er forsinket i flere sekunder. Kredsretten får derfor et meresparsomt indtryk af domfældte, end hvis retsmødet blev afholdt på mere traditio-nel vis, hvor alle er til stede i samme rum og dialogen kan foregå mere fri ogspontan.

Eksempelvis spørger jeg ofte domfældte om, hvordan han oplever at være an-bragt på Anstalten i Herstedvester, og i hvilket omfang han har kontakt til familienflere tusinde kilometer væk i Grønland. Det er spørgsmål, der ofte udløser stærkefølelser. Men rigtige mænd taler jo ikke om deres følelser. Følelserne er derimodikke til at tage fejl af, når man befinder sig i samme lokale. De ses blot ikke overvideolinket.

…”

Også Forsvarerforeningen i Grønland har i sit ”Notat vedrørende Menneskerettighederi Grønland” omtalt disse aspekter af anbringelsen af grønlandsk dømte i Danmark (no-tatet af 8. november 2010 er udfærdiget i forbindelse med Danmarks afrapportering iforhold til FN). Forsvarerforeningen har bl.a. anført følgende:

”De dømtes sager behandles i foranstaltningsændringssager, hvor det ofte næg-tes den dømte personligt at deltage i den grønlandske domstols behandling afsagen. Som altovervejende hovedregel får den dømte kun lov til at deltage underhovedforhandlingen via anvendelse af videokonferenceudstyr. Dette er problema-tisk, bl.a. henset til den betydning sagen har for den domfældte. Hertil kommer, at

12/23

der ofte er problemer med at få videokonferenceudstyret til at virke efter hensig-ten.”

Inden jeg eventuelt foretager mig mere på dette punkt, beder jeg Anstalten ved Her-stedvester og/eller Direktoratet for Kriminalforsorgen om at oplyse om politiet/anklage-myndigheden eller domstolene har det overordnede ansvar for afholdelsen af video-konferencerne.

Anstalten fremhævede i forbindelse med drøftelsen af foranstaltningsændringer ogsåmuligheden for de grønlandske indsatte for administrativ overførsel til åben institution iGrønland (en af de grønlandske anstalter for domfældte, dog helst ikke til Anstaltenfor domfældte i Nuuk).

Anstalten oplyste i den forbindelse at der på tidspunktet for inspektionen var 3 perso-ner som efter reglerne i den nye kriminallov var blevet dømt til forvaring i Grønland.Dette har vist sig at indebære mange problemer idet Anstalten for domfældte i Nuukhverken har mulighed for at tilbyde de pågældende den relevante behandling eller mo-tivationsfremmende foranstaltninger, ligesom de pågældende ingen muligheder har forat kunne arbejde ude i byen (i modsætning til hvad der er udgangspunktet for de an-dre indsatte i Anstalten for domfældte i Nuuk).

Der er i forbindelse med tilvejebringelse af den nye kriminallov peget på disse generel-le problemer. Af justitsministerens fremsættelsestale fremgår f.eks. følgende (frem-sættelsen den 12. december 2007 af lovforslag L 34-36):

”Der vil i forbindelse med behandling af forvaringsdømte være behov for psykia-ter- og psykologbistand. I dag har det grønlandske sundhedssystem genereltmeget vanskeligt ved at rekruttere sundhedsfagligt personale. Dette gælder bl.a.inden for specialområderne psykiatri og psykologi. Kriminalforsorgen vil, eventuelti samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, udarbejde en handlingsplan, der skalsikre, at den nødvendige behandlingskapacitet så vidt muligt er til disposition, nårdet lukkede anstaltsafsnit i Nuuk er klar til brug.”

Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen om at oplyse hvordan arbejdet med hand-leplanen skrider frem.

13/23

6. Besøgsrejser i Grønland

Om besøgsrejserne oplyste Anstalten ved Herstedvester at der bliver arrangeret 8-10rejser om året. Omkostningerne i forbindelse med rejserne varierer meget: fra ca.30.000 kr. til 75.000 kr. pr. rejse.

Prisen for rejserne er alt andet lige lidt højere pr. rejse fordi anstalten forbeholder sigret til at kunne annullere den enkelte rejse. På denne måde kan anstalten både tagehøjde for at den enkelte grønlandske indsatte eventuelt fortryder sin besøgsrejse (”mi-ster modet”) eller at den enkelte indsatte pga. disciplinære forhold mister sin udgangs-tilladelse og dermed også muligheden for at rejse til Grønland.

Anstalten nævnte samtidig at det er blevet problematisk at sende grønlandske indsat-te på besøgsrejse til byer og bygder hvor der ikke er en anstalt for domfældte, menkun en detention (som eksempler blev nævnt Upernavik og Ittoqqortoormiit/Scoresby-sund).

Det samme oplyste talsmanden for de grønlandske indsatte på forespørgsel undersamtalen med ham.

Jeg spurgte under den afsluttende samtale med ledelsen og de ansatte på grønlæn-derafdelingen nærmere til denne sag, som jeg herefter efterfølgende har rejst over forJustitsministeriet. Jeg har i et brev af 18. februar 2011 til Justitsministeriet (med kopi tilbl.a. Politimesteren i Grønland) anført følgende:

[Citatet slutter på s. 16]

”Jeg har den 15. februar 2011 som svar på mit brev af 17. januar 2011 modtagetJustitsministeriets brev om ovenstående emne. Jeg har også modtaget referat afet møde der blev afholdt i Justitsministeriet den 10. december 2010 med delta-gelse af Politimesteren i Grønland, Bjørn Bay, og medarbejdere fra Direktoratetfor Kriminalforsorgen og Justitsministeriet.

I referatet er anført:

’Bjørn Bay oplyste endelig, at politimesterembedet i flere tilfælde er blevet spurgt,om afsonere fra f.eks. Risskov og Herstedvester i forbindelse med besøgsrejsertil Grønland kan overnatte i de grønlandske detentioner, hvis besøget skal ske tilet område, hvor der ikke ligger en anstalt i nærheden. Dette har man afvist hen-set til, at detentionerne – i lyset af ombudsmandens tilkendegivelser i bl.a. sagen

14/23

vedrørende detentionen i Sisimiut – kun undtagelsesvist må benyttes til andetend berusere.’

Ministeriet har i brevet anført at det gengivne referat efter ministeriets opfattelseer i overensstemmelse med Bjørn Bays udtalelser på mødet.

Der foreligger også et mødereferat, ligeledes af 10. december 2010, som er ud-arbejdet af repræsentanten fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. I dette referater anført:

’På dagens møde i departementet tilkendegav Politimesteren i Grønland (PM),Bjørn Bay, bl.a. at han vil modsætte sig, at de grønlandske detentioner fremoveranvendes til at huse indsatte fra Anstalten ved Herstedvester, der er på besøgs-rejse til Grønland.

PM henviste til, at ombudsmanden har rejst kritik af, at domfældte med selv me-get korte domme anbringes i detentionerne, selv om de:

selv har ansøgt om det og skriftligt bekræfter dette,

kender forholdene, som de ville blive anbragt under og

har et udtalt ønske om og et behov for at blive i lokalområdet (fx fordide har arbejde).

Desuden henviste han til den begrænsede kapacitet i de grønlandske detentio-ner.’

Senere i dette referat er det anført at spørgsmålet overvejes nærmere i departe-mentet, og at Direktoratet for Kriminalforsorgen og politimesterembedet til brugherfor skulle levere nogle nærmere angivne oplysninger.

Spørgsmålet om anvendelsen af grønlandske detentioner har som bekendt væretgenstand for en omfattende brevveksling gennem flere år. Jeg forventer at kunneafslutte dette sagskompleks når jeg modtager den reviderede udgave af Politime-steren i Grønlands dagsbefaling om frihedsberøvelse i arrester og detentionermv. Jeg har senest rykket Justitsministeriet herfor i brev af 28. januar 2011.

15/23

Til det der er anført i referaterne fra mødet den 10. december 2010, bemærkerjeg følgende:

Jeg har ikke udtalt mig om meget kortvarige anbringelser af domfældte i detenti-oner hvor der foreligger en skriftlig og bekræftet ansøgning herom, hvor den på-gældende kender forholdene og har udtalt ønske om og et behov for at blive i lo-kalområdet (fx fordi de har arbejde). Jeg henviser til brevvekslingen med Politi-mesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Justitsministeriet (de-partementets j.nr. 2005-1179/55-0003) på baggrund af mit brev af 4. juli 2003(j.nr. 2003-2257-618).

For så vidt angår politimesterens henvisning til sagen om anbringelse af en tilba-geholdt i detentionen i Sisimiut, henviser jeg til udtalelsen herom i Justitsministe-riets sag j.nr. 2007-11179-0009 og i øvrigt til den sag der er gengivet i Folketin-gets Ombudsmands beretning for 2008, s. 719-728, specielt s. 720-721. I densag var der tale om anbringelse af en tilbageholdt i 74 døgn i træk i en detentionder kun var møbleret med en madras på gulvet, og hvor der konstant var tv-overvågning og lys. Denne – alvorlige sag – kan naturligvis ikke tillægges betyd-ning ved vurderingen af det her foreliggende spørgsmål.

Brevvekslingen i den nævnte (generelle) sag har i høj grad angået de forholdsom bydes tilbageholdte og domfældte ved anbringelse i detentioner (forsynetmed et sparsomt møblement og begrænset tv-overvågning og lys). Jeg er op-mærksom på at der findes detentioner i Grønland der ikke er egnede til selv kort-varige anbringelser af domfældte og tilbageholdte, f.eks. detentionen i Kanger-lussuaq. Jeg mener imidlertid ikke at dette har betydning for den foreliggendesag, jf. nærmere nedenfor.

Besøgsrejserne for de indsatte grønlændere i Grønlænderafdelingen i Anstaltenved Herstedvester, er overordentligt betydningsfulde. Ikke kun for de indsattesmulighed for at bevare (en vis) forbindelse til familien og til lokalsamfundet, menogså med henblik på vurderingen af eventuel ændring af foranstaltningen. Detsamme gælder for de retspsykiatriske grønlandske patienter der er indlagt på År-hus Universitetshospital, Risskov.

En besøgsrejse for indsatte i Grønlænderafdelingen vil typisk have en varighed af10-14 dage, og den pågældende vil typisk være ledsaget af to fængselsfunktio-nærer. Opholdet i en detention vil normalt kun være om natten idet den pågæl-dende om dagen færdes i byen/bygden i selskab med sin familie og med ledsa-

16/23

gers tilstedeværelse. Jeg har forstået at det i en årrække har været praksis at be-søgsrejsende har overnattet i detentionerne i visse byer og bygder.

At en besøgsrejsende overnatter i en detention som kun er ’møbleret’ med enmadras på gulvet, har jeg ikke taget stilling til tidligere. Umiddelbart giver dettemig imidlertid ikke anledning til bemærkninger.

De udtalelser mv. som jeg har afgivet om anvendelse af detentionerne i Grønlandtil andet end berusere, kan derfor ikke tages til indtægt for at detentioner ikke kananvendes til overnatning for besøgsrejsende.

Jeg har sendt en kopi af dette brev til Direktoratet for Kriminalforsorgen, Anstaltenved Herstedvester, Politimesteren i Grønland og Århus Universitetshospital, Ris-skov.”

Denne – særskilte – egen drift sag er endnu ikke afsluttet.

7. Fastsættelse af administrative regler i henhold til den nye kriminallov

Den nye kriminallov for Grønland trådte i kraft den 1. januar 2010, jf. lovens § 265.

Lovens kapitel 49 (om ikrafttræden) indeholder endvidere i § 266, stk. 1, følgende be-stemmelse:

”§ 266. De regler om anvendelse af foranstaltninger, der er fastsat i love og andrebestemmelser før den 1. januar 2010, forbliver i kraft. Der kan dog efter dennedato kun anvendes foranstaltninger, som er omhandlet i denne lov. Foranstalt-ningerne anvendes i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 1-6 og 24-47.”

I en e-mail af 16. januar 2011 til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der supplerede enforudgående e-mail stilet til direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland, har fængsels-inspektøren i Anstalten ved Herstedvester rejst spørgsmål om hvorledes den ovenforciterede ikrafttrædelsesbestemmelse nærmere skal forstås.

E-mailen af 16. januar 2011 lyder som følger:

”Jeg må hellere præcisere – og til dels korrigere – mit ærinde i nedenståendemail til Thomas Nicolajsen.

17/23

Vi er i Herstedvester usikre på retsgrundlaget for fuldbyrdelse af grønlandskedomme efter den nye kriminallovs ikrafttræden. Vi har endnu ikke modtaget ind-satte, som er idømt forvaring efter den nye kriminallov, men det varer nok ikkelænge. For disse indsattes vedkommende kan der næppe være tvivl om, at fuld-byrdelsen skal ske efter reglerne i kriminallovens kap. 42-45, jfr. § 241, og damangler vi at se en bekendtgørelse om forvaring, jfr. § 241, stk. 4. Det bliver lidtbesværligt for os. De danske og grønlandske regler ligner ganske vist meget hin-anden, men vi skal vænne os til en lidt anden terminologi og til andre regelhen-visninger, end vi er vant til (og det samme skal i øvrigt Klientsyetemet!). Det hav-de unægtelig været nemmere, hvis der havde stået i loven, at forvaringsdomme,som skal fuldbyrdes i Herstedvester, fuldbyrdes efter de danske regler om fuld-byrdelse af forvaring, jfr. det tidligere gældede cirkulære fra 1996. Kunne man ik-ke rette på dette ved en lovændring? Dette kan næppe klares via den bekendtgø-relse, som Thomas skal udstede efter § 241, stk. 4, idet han vel ikke kan deroge-re fra lovens bestemmelse i § 241, stk. 1.

Men hvad med de indsatte, som er idømt anstaltsanbringelse efter den gamlekriminallov? Jeg har ikke kunnet finde overgangsbestemmelser, som kan vejledeom, efter hvilke regler deres domme (fortsat) skal fuldbyrdes. Der står noget – formig – kryptisk i § 266, stk. 1:

’De regler om anvendelse af foranstaltninger, der er fastsat i love og andre be-stemmelser før den 1. januar 2010, forbliver i kraft. Der kan dog efter denne datokun anvendes foranstaltninger, som er omhandlet i denne lov. Foranstaltningerneanvendes i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 1-6 og 24-47.’

Men hvad betyder det i relation til fuldbyrdelse? Betyder ”anvendelse” også fuld-byrdelse, således at vi fortsat i mange år skal fuldbyrde domme efter de gamleregler? Det tyder regelhenvisningerne jo på. Men medens der på den ene sidestår, at de gamle regler forbliver i kraft, siges det på den anden side, at man skal”anvende” den nye lov efter dennes ikrafttræden. Hvad er meningen med dennekryptiske formulering? Bemærkningerne til loven synes ikke at give megen vej-ledning.

Efter min opfattelse må 1996-cirkulæret anses for bortfaldet med lovens ikraft-træden. Det relaterer til en lov, som nu er ophævet, og både dets formelle grund-lag og dets indhold harmonerer ikke med den nye lov. Efter almindelige fortolk-ningsprincipper (lex superior og lex posterior) må dets indhold være fortrængt af

18/23

den nye kriminallov (med mindre fortolkningen af § 266 siger noget andet). Menjeg har set, at Klientkontoret i sine afgørelser fortsat henviser til det.

Det haster selvsagt at få afklaret disse spørgsmål. Jeg måtte den 11. ds. gøreombudsmanden opmærksom på uklarheden, da han inspicerede grønlænderaf-delingen, så direktoratet kan uden tvivl forvente, at han rejser dette spørgsmål.

Jer erkender, at det er noget sent, vi er blevet opmærksom på dette spørgsmål –et år efter lovens ikrafttræden. Men vi er gået ud fra, at alt var som hidtil, når di-rektoratet ikke har meddelt noget andet (og i øvrigt selv fortsat anvender detgamle cirkulære). Muligvis er alt ved det gamle, men det vil være rart at få detteafklaret.

Jeg sender for en ordens skyld kopi af denne mail til ombudsmanden.”

Som det fremgår, har fængselsinspektøren anført at usikkerheden i anstalten bådegælder retsgrundlaget for fuldbyrdelse i anstalten af grønlandske forvaringsdommeder afsiges efter den 1. januar 2010, og (den fortsatte) fuldbyrdelse i anstalten af”gamle” forvaringsdomme.

Det er endvidere i e-mailen gjort gældende at grundlaget for det hidtidige ”grønlæn-dercirkulære” er bortfaldet med ophævelsen af den tidligere kriminallov, og inspektø-ren har desuden bemærket at Direktoratet for Kriminalforsorgen, uanset dette, fortsathar henvist til det gamle cirkulære i sine afgørelser.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har, efter tidspunktet for afsendelsen af e-mailen,udstedt et nyt ”cirkulære om behandlingen af personer, der er anbragt i Anstalten vedHerstedvester i henhold til den grønlandske kriminallov”. Det nye grønlændercirkulære– nr. 9081 af 17. marts 2011 – er rettet dels til anstalten, dels til direktøren for Krimi-nalforsorgen i Grønland. Det hidtidige grønlændercirkulære er ved det nye cirkulæresikrafttræden den 1. april 2011 udtrykkeligt ophævet, jf. cirkulærets § 12, stk. 2.

Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen om nærmere oplysninger om sagen – ogherunder om direktoratets retlige overvejelser i anledning af fængselsinspektørense-mail. Jeg har noteret mig at direktoratet tilsyneladende ikke deler fængselsinspektø-rens opfattelse hvorefter grønlændercirkulæret fra 1996 må anses for bortfaldet vedden nye kriminallovs ikrafttræden den 1. januar 2010.

19/23

Samme dag som den nye kriminallov trådte i kraft (den 1. januar 2010), trådte ogsåbekendtgørelse nr. 1168 af 7. december 2009 om forvaring der fuldbyrdes i Grønland,i kraft. Det fremgår af bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende (men ikke afgengivelsen i Karnov) at bekendtgørelsen er udstedt af direktøren for Kriminalforsor-gen i Grønland.

Cirkulæret derimod er, som allerede nævnt, udstedt af Direktoratet for Kriminalforsor-gen. Jeg forstår på den baggrund at direktoratet ikke deler fængselsinspektørens for-tolkning af den grønlandske kriminallov; en fortolkning hvorefter det kun er direktørenfor Kriminalforsorgen i Grønland der har kompetence til at udstede regler for fuldbyr-delse af grønlandske forvaringsdomme, uanset hvor dommene fuldbyrdes.

Jeg beder om at direktoratet i den udtalelse som jeg har bedt om ovenfor, inddragerdette spørgsmål.

Det fremgår af et opslag på Kriminalforsorgen i Grønlands hjemmeside at direktørenfor Kriminalforsorgen i Grønland i december måned 2009 har udstedt en række be-kendtgørelser i henhold til den nye kriminallov med ikrafttrædelse den 1. januar 2010;samme dag som loven trådte i kraft. Der er tale om 31 bekendtgørelser (heraf 4 be-kendtgørelser som på hjemmesiden er kaldt særlige bekendtgørelser: bekendtgørelseom satser for vederlag, betaling for ophold mv., bekendtgørelse om 15-17-årige, omindsatte i detentioner og om tilbageholdte). Alle 31 bekendtgørelser er offentliggjort iLovtidende.

Jeg går ud fra at direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland hermed har udstedtsamtlige de administrative regler som det i den grønlandske kriminallov er forudsatskal udstedes.

8. Forskellige spørgsmål af generel karakter som blev rejst under samtalerne

med talsmanden og enkeltindsatte

8.1. Bistandsværgernes deltagelse i julegudstjenesten 2010

Talsmanden klagede til mig over at bistandsværgerne – i modsætning til tidligere år –ikke blev inviteret til julegudstjenesten i 2010. Anstaltens ledelse kunne ikke besvaredenne klage under den afsluttende samtale, og jeg sendte derfor efterfølgende klagenvidere til besvarelse i anstalten. Jeg anførte i mit svar til talsmanden i brev af 17. janu-ar 2011 at jeg havde bedt anstalten om at underrette mig om svaret til ham. Detteglemte jeg imidlertid desværre at nævne i mit samtidige følgebrev til anstalten.

20/23

Jeg beder anstalten om at måtte modtage en kopi af anstaltens svar til talsmanden pådette punkt.

8.2. Grønlandsk kunst – fortjenesten ved salg

Om dette emne skrev jeg følgende i svaret af 17. januar 2011 til talsmanden:

”Du klagede indledningsvis over at den enkelte indsatte ikke får en andel af for-tjenesten hvis anstalten sælger et kunstværk som den pågældende har lavet. Dunævnte som et eksempel en isbjørn som du har lavet, og som vist nok er endt iFrankrig, formentlig i form af en gave. Du kender ikke prisen på isbjørnen, mendu mener at have hørt at der er tale om flere tusind kroner.

En mulig løsning kunne også være at en eventuel fortjeneste kom grønlæn-derafdelingen som helhed til gode.

Ledelsen oplyste efterfølgende at de indsatte generelt overvurderer hvilken prisde værker som bliver produceret i grønlænderværkstedet, kan sælges for. Ledel-sen anførte således at langt de fleste værker er relativt svære at afsætte, og atder aldrig er tale om at værkstedet giver overskud idet f.eks. også materialerne,der er relativt dyre, og personalets løn indgår i denne beregning. Det var i øvrigtledelsens opfattelse at produktionsdriften og et eventuelt overskud af produkti-onsdriften må anskues samlet.

Ledelsen bekræftede din oplysning om at anstalten en gang imellem giver værkerfra grønlænderværkstedet som gave, men ledelsen understregede at det førstsker når anstalten har betalt markedsprisen herfor. Ledelsen oplyste endelig atdet er rigtigt at den isbjørn som du har produceret, er endt i Frankrig som en gavefra anstalten. Den præcise pris kunne ledelsen dog ikke sige noget om på ståen-de fod.

Jeg går ud fra at ledelsen efter den afsluttende samtale har undersøgt dettenærmere og vil oplyse dig herom.

Jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål og henviser i øvrigt tilledelsens oplysninger til mig om at anstalten – hvis en gruppe af grønlændereskulle ønske at lave kunst i grønlænderværkstedet i deres fritid – vil overveje omdet er muligt at holde værkstedet åbent nogle aftener om ugen. I et sådant tilfæl-

21/23

de ville de enkelte indsatte selv kunne beholde fortjenesten ved salget af de så-ledes frembragte kunstværker.

Jeg beder dig vente på anstaltens svar og eventuelt indbringe sagen for Direkto-ratet for Kriminalforsorgen før du og dine medindsatte på grønlænderafdelingentager stilling til om der er grundlag for at klage til mig igen. Jeg henviser til om-budsmandslovens § 14 hvorefter de almindelige klagemuligheder skal være ud-tømt før der kan klages til ombudsmanden.”

Jeg har ikke modtaget en ny henvendelse om dette spørgsmål.

8.3. Grønlandsk vand til (især) nyindsatte i grønlænderafdelingen

En af de enkeltindsatte fremsatte et ønske om at der købes grønlandsk vand til (især)nyindsatte på afdelingen. Den pågældende oplyste at mange nytilkomne fra Grønlandfår maveproblemer når de drikker postevandet i anstalten.

Under min afsluttende samtale med ledelsen viderebragte jeg den pågældendes øn-ske til ledelsen, der ville undersøge om det var muligt at købe grønlandsk vand ogsvare den pågældende direkte.

Jeg beder anstalten om at oplyse mig om resultatet at anstaltens undersøgelse.

8.4. Begrænsninger i adgangen til fri telefon

En anden af de enkeltindsatte som jeg havde samtale med, klagede over at han og deandre indsatte på afdelingen ikke som tidligere kan tale ubegrænset i telefon med de-res bistandsværger.

Herom anførte jeg følgende i et brev af 14. januar 2011 til den pågældende enkeltind-satte:

”Ledelsen oplyste at de indsatte i anstalten, efter indførelsen af IP-telefoni, kan fågodkendt op til 10 telefonnumre som de kan ringe til fra telefonboksene i afdelin-gen (for egen regning).

Ledelsen oplyste desuden at de indsatte i grønlænderafdelingen har mulighed forén gang om ugen at ringe til Grønland på anstaltens regning fra afdelings-kontoret; i 15 minutter. De indsatte har – alt efter omstændighederne, og travlhe-

22/23

den på kontoret på det pågældende tidspunkt – også mulighed for at ringe gratistil f.eks. advokat/bisidder. Som antydet er denne mulighed dog ikke ubegrænsetog endvidere meget afhængig af de konkrete omstændigheder.”

8.5. Grønlandsk kost

Den enkeltindsatte som klagede over begrænsninger i adgangen til fri telefon, klagedeogså over den grønlandske kost som tilbydes de indsatte. Klagen gik på hyppigheden,arten og mængden af grønlandsk kost.

I brevet af 14. januar 2011 svarede jeg følgende til den pågældende, der er fra Nord-grønland:

”Hvad arten angår, uddybede du på anmodning din klage idet du anførte at nord-grønlændere ikke betragter lam, ren og moskusokse som (rigtig) grønlandsk kost.Du oplyste at nordgrønlændere udover fugle foretrækker narhval, sildepisker,hvidhval og alle former for sæl.

Som jeg også sagde under samtalen, er det rigtig at ombudsinstitutionen i forbin-delse med besøget på grønlænderafdelingen i 2006 arbejdede på at afdelingenkom op på at kunne tilbyde grønlandsk kost 3 gange om ugen.

Som jeg har forstået det, er indkøbsmulighederne bedre nu end for 5 år siden,men samtidig er sendingerne fra de grønlandske anstalter for domfældte fortsatmeget sjældne og sparsomme (og kommer normalt kun fra anstalten i Ilulissat).Jeg har forståelse for ønsket om at komme op på grønlandsk kost 3 gange omugen, men jeg er enig med anstalten i at det nok ikke er muligt på nuværendetidspunkt; også under hensyn til størrelsen af de indsattes egenbetaling.

Ledelsen oplyste endvidere at portionerne er af almindelig størrelse, og at der bli-ver købt tilbehør således at der er mulighed for at alle kan spise sig mæt. Detsom du har anført om mængden af grønlandsk kost, giver mig således ikkegrundlag for at foretage noget. Tilsvarende gælder det som du har anført om ar-ten af den grønlandske kost.”

Jeg har, som jeg har anført i brevet af 14. januar 2011, forståelse for ønsket om atkomme op på grønlandsk kost 3 gange om ugen, men jeg er, som ligeledes anført,enig med anstalten i at det nok ikke er muligt på nuværende tidspunkt; også underhensyn til størrelsen af de indsattes egenbetaling.

23/23

8.6. Antallet af grønlandske tolke

Den enkeltindsatte som klagede over begrænsninger i adgangen til fri telefon og ar-ten, hyppigheden og mængden af grønlandsk kost, klagede også over at antallet aftolke i grønlænderafdelingen var blevet reduceret fra tidligere to til nu kun én tolk.

Hertil svarede jeg følgende (i brevet af 14. januar 2011):

”Ledelsen bekræftede at der tidligere var to tolke ansat i grønlænderafdelingen.Disse var imidlertid samtidig ansat som pædagogiske assistenter. Funktionerneer nu skilt ad, men der er stadig to personer ansat til at varetage dem. Ledelsenoplyste endvidere at afdelingens socialrådgiver og de grønlandske fængselsbe-tjente under uddannelse træder til som tolk i tilfælde af sygdom og ferie.”

Opfølgning

Jeg beder anstalten om at sende de oplysninger mv. som jeg har bedt om, gennemDirektoratet for Kriminalforsorgen, som jeg ligeledes beder om en udtalelse. Jeg harunder pkt. 5 og 7 udtrykkeligt bedt om direktoratets bemærkninger mv.

Underretning

Denne rapport sendes til Anstalten ved Herstedvester, Direktoratet for Kriminalforsor-gen, Justitsministeriet, Politimesteren i Grønland, Kriminalforsorgen i Grønland og deindsatte i anstalten.

Lennart FrandsenInspektionschef