Præsentation af Folketingets Ombudsmands beretning for 2010

på det offentlige debatmøde med Folketingets Retsudvalg

den 22. november 2011

Det er som sædvanlig med stor glæde, og med en vis spænding, mine med-arbejdere og jeg mødes med Retsudvalget og offentligheden her i dag i an-ledning af udsendelsen af den årlige beretning – denne gang beretningen for2010. Jeg vil gerne igen i år takke Retsudvalget for at gøre det muligt at fådisse timer med spørgsmål og debat om ombudsmandsinstitutionens arbejde.Først vil jeg gerne have lov at præsentere mine medarbejdere som er medmig i dag: Det er direktør Jens Møller, afdelingschef Kaj Larsen og kontorchefKirsten Talevski. Det er aftalt at vi, som sidste år, sammen vil give en kort in-troduktion til beretningen. Jeg vil starte med nogle generelle bemærkningerom institutionens arbejde og forhold i 2010. Direktør Jens Møller vil derefterganske kort fortælle om de sager der er udvalgt til beretningen. AfdelingschefKaj Larsen vil give et oplæg om begrebetgod forvaltningsskik,og senere vilkontorchef Kirsten Talevski tale om et andet af de emner der i år er med i be-retningens artikler –klagesager der afslører systemfejl i det offentlige.

Sidste år udkom beretningen i en anden form end de tidligere, som stort sethavde holdt sig uændret siden 1955. I år har vi som forudskikket gjort den nyeform færdig, idet statistikafsnittet er ændret og forhåbentlig nu er i en merelæsbar og overskuelig form. Det er de samme forhold vi redegør for i statistik-ken, som tidligere, og tallene er derfor sammenlignelige. Men vi har kategori-seret og struktureret på en anden måde – nu efter hvor mange sager der blevoprettet, hvor mange sager der blev afsluttet, hvor lang tid det tog at behandlesagerne, hvad sagerne handlede om, hvilke myndigheder der var berørt, ogendelig hvad vi gjorde ved sagerne.Vores grundlæggende tal ændrer sig som bekendt ikke meget år fra år, og jeghar ved de tidligere møder altid understreget at de udsving der er, kan væresvære at forklare helt præcist. I 2010 så vi f.eks. en stigning i antallet af nyesager fra 4.379 i 2009 til 4.994, og vi afsluttede 4.853 sager mod 4.415 i2009. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager der blev afvist, var

31 dage mod 36,1 dage i 2009. For de realitetsbehandlede sager som blevafsluttet i 2010, var den gennemsnitlige behandlingstid 154,9 dage mod 163,6dage i 2009 – tallene for de realitetsbehandlede sager kan dog ikke umiddel-bart sammenlignes da opgørelsen fra 2010 kun omfatter konkrete sager ogikke inspektionssager og sager i forbindelse med OPCAT.Som tidligere omtalt har vi opstillet mål for sagsbehandlingstiden i klagesa-gerne. Målet er at behandle 90 % af de afviste klagesager inden for 2 måne-der; vi nåede 86,2 %. Desuden er målet at behandle 75 % af de realitetsbe-handlede klagesager inden for et halvt år; vi nåede 76,3 %. Endelig har vi enmålsætning om at 90 % af de realitetsbehandlede klagesager skal være fær-digbehandlet efter 1 år; vi nåede 89,6 %.Overordnet set er tallene for embedets produktion derfor efter min meningpositive.I beretningen har direktør Jens Møller omtalt 2 initiativer som vi håber kanvære med til at forbedre kvaliteten af institutionens arbejde: en brugerunder-søgelse og et evalueringspanel. Brugerundersøgelsen består af 5 delunder-søgelser. Vi har nu afsluttet brugerundersøgelsen af vores hjemmeside og deelektroniske nyhedsbreve og af borgernes opfattelse af klagesagsbehandlin-gen. Vi er tæt på at kunne afslutte undersøgelsen af myndighedernes opfat-telse af klagesagsbehandlingen, og endelig regner vi med at kunne afslutteundersøgelsen af inspektionsvirksomheden omkring nytår.Folketinget ratificerede i 2004 FN’s såkaldte OPCAT-protokol (Optional Proto-col to the Convention against Torture), og ombudsmandsloven blev ændret i2009 bl.a. med henblik på at give ombudsmanden de nødvendige kompeten-cer som OPCAT-myndighed. I samarbejde med det danske Institut for Men-neskerettigheder og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre har vibesluttet at foretage en evaluering af OPCAT-arbejdet i den forløbne periodemed henblik på at undersøge om det har fundet sin rette form, eller om der erforhold i organiseringen og tilrettelæggelsen som kan forbedres.I april 2011 fik institutionen til opgave at overvåge politiets tvangsmæssigeudsendelse af udlændinge fra tredjelande. Denne opgave, som er en opfyl-delse af et EU-direktiv, er hjemlet i udlændingelovens § 30 a. Institutionen harindtil videre deltaget i 4 udsendelser og har overværet 4 påsete udsendelserfra Københavns Lufthavn. Hvert år skal institutionen afgive en beretning deroffentliggøres og sendes til Folketingets Retsudvalg og Folketingets Udvalgfor Udlændinge- og Integrationspolitik.

Ved de tidligere offentlige møder med Retsudvalget har jeg forsøgt at sættesagerne i beretningen ind i en større forvaltningsretlig sammenhæng. Såledeshar vi i vores oplæg ét år fokuseret på sagsbehandlingsregler, et andet år påde såkaldte indholdsmæssige krav, og på mødet i 2008 prøvede vi at se påsagerne i beretningen fra en mere forvaltningsetisk synsvinkel, blandt andetved hjælp af begrebetgod forvaltningsskik.På grund af den korte tid vi har til rådighed, vil jeg gerne have lov til her i ind-ledningen at begrænse mig til at sætte sagerne fra beretningen for 2010 ind inogle overordnede forvaltningsretlige kategorier – for så måske senere, igen-nem eventuelle spørgsmål fra Retsudvalgets side, at kunne vende tilbage tilnogle af de spørgsmål og problemer som disse sager har rejst.Der er i år udvalgt 30 konkrete enkeltsager til offentliggørelse i beretningen.Sagerne udvælges i hovedsagen ud fra to målestokke: om sagerne har prin-cipiel juridisk interesse, eller om sagerne indeholder væsentlige fejl eller for-sømmelser fra forvaltningens side. De offentliggjorte sager kan derfor ikkesiges at afspejle hvad borgerne generelt har klaget over i løbet af året, eller atindeholde indikationer af hvilke myndigheder der har været klaget over.11 af sagerne kan siges at have myndighedernes sagsbehandling som ho-vedtema: For eksempel var spørgsmålet om hvem der kan anses for at væreparter i forvaltningslovens forstand, fremme i sag 11-1, og i sagerne 20-8 og20-12 tog ombudsmanden stilling til lange sagsbehandlingstider.13 af sagerne havde indholdsmæssige problemer som hovedspørgsmål: I sag14-3 tog vi for eksempel stilling til fortolkningen af to bestemmelser i lov omsocial service om gratis behandling af børn og unge med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. I sag 18-1 tog vi en sag op af egen drift vedrørendespørgsmålet om hvorvidt der er hjemmel til at kræve at elever i folkeskolenselv medbringer computere til brug i undervisningen, som det åbenbart varsket i flere skoler i landet. Ombudsmanden erklærede sig enig i Undervis-ningsministeriets retsopfattelse hvorefter der ikke var hjemmel til at stille så-dan et krav.I beretningen for 2010 har vi offentliggjort 6 principielle sager om spørgsmålvedrørende aktindsigt. I sag 17-1 tog ombudsmanden således blandt andetstilling til den såkaldte CIA-arbejdsgruppes vurdering af nødvendigheden af athemmeligholde et dokument på grund af væsentlige hensyn til rigets uden-rigspolitiske interesser.