PET’s indsats i forhold til politisk ekstremisme

1. Indledning

Fredag den 22. juli 2011 gennemførte den 32-årige norske statsborger ABB etterrorangreb i Norge, hvorunder en bilbombe, som ABB selv havde fremstilletunder anvendelse af ca. 900 kg gødning, kl. 15.26 blev bragt til sprængning udenfor regeringsbygninger i Oslo centrum, ligesom ABB i tidsrummet fra kl. 17.27 ogindtil pågribelsen af ham ca. kl. 18.25 forklædt som polititjenestemand og underanvendelse af en pistol og en halvautomatisk riffel samt store mængder skarpammunition skød og dræbte adskillige personer, som befandt sig på øen Utøya iforbindelse med en sommerlejr arrangeret af det norske Arbejderpartisungdomsbevægelse.En time før bombesprængningen i Oslo udsendte ABB pr. e-mail et manifest(”2083: A European declaration of Independence”) på ca. 1.500 sider til mere end1.000 modtagere i flere lande.I forbindelse med bombesprængningen blev otte personer dræbt og flere alvorligtsåret, mens 69 personer blev dræbt og adskillige alvorligt såret under angrebet påøen Utøya.ABB er sigtet og varetægtsfængslet i forbindelse med terrorangrebet, som fortsatefterforskes af de norske myndigheder.De foreløbige oplysninger om terrorangrebet tyder på,•at ABB har handlet alene i forbindelse med planlægningen oggennemførelsen af terrorangrebet,•at ABB synes at være motiveret af en højreekstremistisk ideologi, som hanselv har udviklet på grundlag af forskellige inspirationskilder, og som er

baseret på en nationalistisk tankegang og modstand mod indvandring ogmultikulturelle samfund,•at ABB ikke på tidspunktet for planlægningen og gennemførelsen afterrorangrebet har haft fastere tilknytning til etablerede højre-ekstremistiskegrupper og netværk i Norge eller i andre lande,•at terrorangrebene har været motiveret af et ønske om under anvendelseaf vold at angribe den norske regering og Arbejderpartiet som ansvarligefor indvandrings- og integrationspolitikken i Norge og derved søge atfremprovokere en politisk reaktion,•at den gødning, som blev anvendt i forbindelse med bilbomben, hidrører fraet parti på 6.000 kg gødning, som ABB i maj måned 2011 indkøbte viainternettet og fik leveret fra et firma i Polen til brug for denlandbrugsvirksomhed (Geofarm), ABB etablerede i 2009, men som ikke harhaft reelle landbrugsaktiviteter, og•at ABB har haft våbentilladelse til den pistol og den halvautomatiske riffel,som blev anvendt under angrebet på øen Utøya.PET har efter terrorangrebet i Norge arbejdet tæt sammen med de norskemyndigheder som led i efterforskningen af sagen, herunder med henblik på atafdække eventuelle forbindelser til Danmark samt grupper, netværk ogenkeltpersoner med tilknytning til Danmark.Der er i den forbindelse foretaget en række efterforskningsskridt i Danmark,ligesom der er gennemført flere præventive samtaler. Undersøgelserne er endnuikke afsluttet, men der er foreløbig ikke fundet grundlag for at antage, at personer iDanmark har medvirket ved planlægningen og gennemførelsen af terrorangrebet iNorge den 22. juli 2011.På baggrund af terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 og resultaterne af deforeløbige undersøgelser redegøres der i det følgende for PET’s indsats i forhold tilpolitisk ekstremisme samt de initiativer, som efter PET’s opfattelse vil værenødvendige og hensigtsmæssige at søge gennemført i lyset af trusselsbilledet ogerfaringerne på området, herunder i forbindelse med terrorangrebet i Norge den22. juli 2011.

Det kendetegnende ved militant ekstremisme er anvendelse af voldelige ogudemokratiske metoder for at opnå politiske, ideologiske eller religiøse formål.Højreekstremister er typisk motiveret af en stærk xenofobi, dvs. en frygt for detfremmede, og angreb er derfor oftest rettet mod personer med en anden hudfarve,etnicitet, kultur eller religion. Modstanden kan også være rettet mod politiskemodstandere eller staten.For nogle grupper er modstanderen også det eksisterende politiske system. Det ersåledes opfattelsen hos disse grupper, at det er ”systemet”, der eksempelvis hartilladt ”islamiseringen” og udviklingen af multikulturelle samfund i Vesten.Terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 er efter alt at dømme et eksempel herpå.Generelt er det vanskeligt at beskrive en fælles ideologi for alle højreekstremister,der bl.a. omfatter racister, kristne fundamentalister, fascister, nationalister ogmodstandere af homoseksuelle mv. Blandt de grupper og netværk, der kankarakteriseres som højreekstremistiske i Danmark og Europa, er der markanteforskelle på ideologi, metoder, organisering, fjendebilleder mv.Det højreekstremistiske miljø kan opdeles i tre generelle kategorier:1. Nationalistiske2. Nynazistiske3. Anti-muslimskeTraditionelt har nynazistiske organisationer været den dominerende grupperingblandt højreekstremister i Europa, herunder Danmark. Ideologisk er nynazistiskeorganisationer kendetegnet ved et menneskesyn, hvor nogle personer anses for atvære mere værd end andre i kraft af deres race, etnicitet eller nationaletilhørsforhold. Hertil kommer et ideal om en diktatorisk stat, hvor staten er smeltetsammen med et etnisk, homogent folk, og hver enkelt underordner sig en fælles

folkevilje. Fjendebilledet for nynazistiske grupper har traditionelt været jøder,farvede og demokratiet, men omfatter i dag også muslimske indvandrere.I det seneste årti har nationalistiske og anti-islamiske grupper manifesteret sig i dethøjreekstremistiske miljø. Fælles for de to grupper er, at nazisternes fokus påraceforskel er erstattet af et fokus på kulturelle, religiøse og nationale forskelle. Detprimære fjendebillede er ikke længere jøderne, men først og fremmest muslimskeindvandrere og tillige politiske modstandere og repræsentanter for det politiskesystem, der bidrager til udviklingen af et multikulturelt og multietnisk samfund.Dele af den europæiske højreekstremisme er også blevet inspireret afamerikanske bevægelser, som er religiøst funderede eller modstandere af statsliglovgivning og myndighedsudøvelse. Amerikanske højreekstremister har bl.a.markeret sig med angreb på abortklinikker, offentlige myndigheder og indvandrere.

2.1.1. Det højreekstremistiske miljø i Danmark

PET har et bredt kendskab til de primære grupperinger i det højreekstremistiskemiljø i Danmark samt deres nærmeste kontakter i udlandet. Det er vurderingen, atdet på nuværende tidspunkt kun er et begrænset antal personer, som har voldeligintention og kapacitet til at udgøre en sikkerhedsmæssig trussel.En mindre del af det højreekstremistiske miljø er involveret i registrering afpolitiske modstandere og søger bl.a. at opnå færdigheder i såvel våbenbrug somkampsport. Det er vurderingen, at denne del af det højreekstremistiske miljøforbereder sig på en fremtidig racekrig i Danmark og i den forbindelse er villig til atbruge vold.Generelt fremstår det højreekstremistiske miljø fragmenteret i Danmark. Detteskyldes bl.a. uenigheder internt i og mellem grupperingerne. Det vurderes, atgrupperingerne har svært ved at mobilisere og iværksætte større tiltag. Der er setforsøg på via blogs og hjemmesider at skabe nye grupper, men med begrænsetresultat.

2.1.2. Udviklingen i voldelig højreekstremisme i Europa, USA og Rusland

I Europa har højreekstremistiske grupper i det seneste årti primært udgjort entrussel mod den offentlige orden og ikke som sådan den nationale sikkerhed. I etantal europæiske lande er der hvert år en række konfrontationer mellem venstre-og højreekstremistiske grupper samt angreb rettet mod minoritetsgrupper, men derhar ikke været egentlige terrorangreb mod personer eller staten. Blandt de fåterrorangreb i Europa kan nævnes en række bombesprængninger i Storbritannien i1999 rettet mod bl.a. homoseksuelle og andre minoriteter, hvor tre personer blevdræbt og 129 sårede. Gerningsmanden var nynazist.Af andre eksempler kan nævnes medlemmerne af en belgisk højreekstremistiskcelle, som blev anholdt i september 2006, og hvoraf flere var ansatte i det belgiskeforsvar. Gruppen var i besiddelse af sprængstof og våben og havde planer om atudføre et terrorangreb i Belgien for at destabilisere landet.I Sverige blev en mand i 2010 sigtet for fem drabsforsøg og et drab rettet modindvandrere. Gerningsmanden, der handlede alene, blev ikke sigtet for terrorisme.Hans motiv var formentlig racistisk.I USA har der længe været en trussel fra militante højreekstremistiskegrupperinger. Der har i de seneste år været en række angreb udført af militante

højreekstremister, senest i januar 2011, hvor en enkelt gerningsmand dræbte sekspersoner og bl.a. sårede et demokratisk kongresmedlem i et indkøbscenter iArizona. Siden angrebet i Oklahoma i 1995, hvor en højreekstremist dræbte 168personer,harderværetmindst75angrebellerangrebsforsøgfrahøjreekstremistiske grupper i USA. Nogle af sagerne har involveret størremængder sprængstoffer og kemikalier.Traditionelt har den amerikanske højreekstremisme været domineret af racismerettet mod afroamerikanere og personer af latinsk afstamning samt været anti-statslig (f.eks. modstand mod skattesystemet og den føderale stat), men der findesflere retninger og grupperinger.Enkeltsagsekstremisme har også væretfremherskende i USA, bl.a. i forbindelse med abortmodstand.I Rusland har der inden for de seneste 5-10 år været en stigende tendens tilhøjreekstremisme, og antallet af højreekstremister og højreekstremistiske angreber steget. I perioden 2004-2010 er mindst 450 personer blevet slået ihjel afhøjreekstremister i Rusland. Eksempelvis stod russiske højreekstremister bagbombeangrebet på et marked frekventeret af personer med udenlandsk baggrund,Cherkezovsky-marked i Moskva, hvor 11 personer omkom, og 50 personer blevsåret.Indvandrere, homoseksuelle, venstreorienterede grupper og partier samtjournalister er også mål for de militante højreekstremister i Rusland.Russiske højreekstremister betragtes ofte som særdeles voldelige og har anvendtbombesprængninger samt likvideringer (der filmes) som modus. Udenlandskehøjreekstremister, herunder flere danske højreekstremister, har deltaget i bl.a.skydetræning hos grupperne.

2.1.3. Trusselsvurdering

PET vurderer, at det højreekstremistiske miljø i Danmark generelt fremstårfragmenteret. Hidtil har de ekstremistiske grupper primært udgjort en trussel modden offentlige orden og ikke mod den nationale sikkerhed.

Højreekstremistiske grupperinger i Danmark har i de seneste år ikke haftressourcer til at mobilisere eller arrangere større begivenheder eller voldeligetiltag.Det er vurderingen, at det på nuværende tidspunkt kun er enkelte afgruppemedlemmerne, som har kapacitet til at udgøre en trussel, og som har envoldelig intention.PET vurderer, at terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 kan have en inspirerendeeffekt på enkeltpersoner, men også på mindre grupper. Historisk har der været entendens til, at alvorlige højreekstremistiske terrorangreb i overvejende grad erblevet udført af enkeltpersoner eller mindre celler.Det er PET’s vurdering, at der kan være personer eller grupper i Danmark, der selvsammensætter deres militante ideologi på basis af forskellige højreekstremistiskeideer. Disse personer eller grupper kan have, men behøver ikke at have,tilknytning til eksisterende ekstremistiske grupperinger.PET vurderer, at forbindelse til udenlandske militante højreekstremistiske grupper,herunderDanmark.

2.2. Venstreekstremisme

Det kendetegnende ved militant ekstremisme er anvendelse af voldelige ogudemokratiske metoder med henblik på at opnå politiske, ideologiske ellerreligiøse formål.Venstreekstremister er typisk motiveret af et ønske om at ændre den eksisterendepolitiske, økonomiske og sociale orden.Blandt de grupper og netværk, der kan karakteriseres som venstreekstremistiske iDanmark og Europa, er der forskelle på ideologi, metoder, organisering,fjendebilleder mv.særligtdeltagelseikamptræningiudlandet,kanhaveenkapacitetsopbyggende og radikaliserende effekt i det højreekstremistiske miljø i

Grundlæggende er den venstreekstremistiske ideologi præget af to ideologiskestrømninger: En revolutionær kommunistisk/socialistisk og en anarkistisk ideologi.Det er især det samfundsomstyrtende og revolutionære element, der traditionelthar kendetegnet venstreekstremistiske grupperinger. Fjendebilledet er bl.a. staten,der opfattes som repressiv, det kapitalistiske system og højrefløjen.Den største andel af de voldelige venstreekstremister udgøres af anarkister, somønsker et samfund uden stat, regering og social kontrol. Vold anses af dennegruppe som et legitimt middel til at bekæmpe staten, der opfattes som repressiv,eller andre modstandere. Det karakteristiske for autonome grupper er et ønske omat leve i områder fri for nogen form for styring (dvs. total autonomi). Der findes dogogså venstreekstremistiske grupper, der er imod anvendelsen af vold, og somforetrækker ikke-voldelige handlinger.Venstreekstremistiskeaktivitetererprimærtrettetmodvirksomheder,

statsinstitutioner eller det højreekstremistiske miljø. Det venstreekstremistiskemiljø knytter typisk aktioner op på politiske enkeltsager, f.eks. anti-militarisme, anti-fascisme, anti-racisme, anti-globalisering, kampen imod xenofobi, dyrevelfærd,integrations- og asylpolitik, støtte til revolutionære bevægelser i udlandet samtklimapolitik.

2.2.1. Det venstreekstremistiske miljø i Danmark

Det militante venstreekstremistiske miljø er koncentreret omkring de anti-fascistiske organisationer og tilknyttede enkeltpersoner. Miljøet kan betegnes somflydende med få centrale, ledende personer. Der dannes derudover løbende nyegrupper, både egentlige indsatsgrupper og undergrupper, som oprettes iforbindelse med specifikke politiske begivenheder. Der ses en tendens til, at desammepersonerertilknyttetflereforskelligeagitationsområder,mv.Aktivitetenif.eks.disseklimaaktivisme,asylaktivisme,dyrerettigheder

Dele af det venstreekstremistiske miljø er meget sikkerhedsbevidst og anvenderomfattende sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. som led i deres kommunikation ogplanlægning af konkrete aktiviteter.Der er desuden set en tendens til, at venstreekstremistiske grupperinger udførerprivat efterretningsvirksomhed, hvor der systematisk indsamles og registrerespersonoplysninger om politiske modstandere, herunder på ulovlig vis ved bl.a.hacking af computere.Det venstreekstremistiske miljø råder over væsentlige IT-kompetencer, som bl.a.anvendes til brug for elektroniske angreb og forsøg på kompromittering af IT-systemer.Derharværetenoptrapningikonfrontationernemellemhøjre-og

venstreekstremistiske miljøer, hvor man i stigende grad har haft fokus på atgennemføre voldelige aktioner rettet mod hinanden. Samtidig er der eksempler på,at konfrontationerne foregår i tæt samarbejde med ligesindede i udlandet, og atman målrettet har arbejdet på at anskaffe våben som led i disse konfrontationer.Selvom hovedmodstanderen for det venstreekstremistiske miljø fortsat erhøjreekstremister, er der samtidig en stigende tendens til, at miljøet knytteraktioner op på politiske enkeltsager, der ikke alene har en bred opbakning iaktivistmiljøet, men en bred appel i befolkningen som sådan. Det drejer sig bl.a.om integrations- og asylpolitik samt klimapolitik. Koblingen til politiske temaer medbred folkelig appel betyder, at den voldelige del af det venstreekstremistiske miljø ihøjere grad kan operere anonymt og i ly af det mere fredelige aktivistmiljø, hvorfrade søger at udnytte andres politiske og ideologiske aktiviteter med det formål atskabe konfrontationer med politiet.Formålet med disse konfrontationer er bl.a. at fremprovokere en situation, hvormyndighederne tvinges til at anvende magt, og hvor man efterfølgende forsøger atfremstille myndighedernes magtanvendelse som et udtryk for, at Danmark er enpolitistat.

PET har i den forbindelse konstateret, at de voldelige ekstremisters brug af civilulydighed har ændret karakter. Der ses oftere eksempler på, at grænsen mellemcivil ulydighed og voldelige konfrontationer er blevet mere flydende, og der er bådeherhjemme og i udlandet set eksempler på, at voldelige ekstremister under dækkeaf civil ulydighed bevidst har skabt direkte voldelige konfrontationer.

2.2.2. Udviklingen i voldelig venstreekstremisme i Europa

I Europa har venstreekstremistiske grupper i det seneste årti primært udgjort entrussel mod den offentlige orden og ikke mod den nationale sikkerhed.I Danmark og en række europæiske lande er der hvert år en række konfrontationermellem venstre- og højreekstremistiske grupper.Især de sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien og Spanien har traditionelthaft aktive, militante venstreekstremistiske grupper. Alene i Grækenland blev sekspersoner, herunder en politimand, dræbt i forbindelse med venstreekstremistiskeaktioner i 2010, der bl.a. omfattede brevbomber, et brandattentat mod en bank ogbrug af skydevåben.Et andet eksempel er en italiensk gruppe, som i 2011 sendte brevbomber tilmodtagere i tre forskellige lande i solidaritet med fængslede venstreekstremister.I andre europæiske lande er truslen mindre markant og i højere grad centreret omanti-globaliseringsaktiviteter og aktioner rettet mod højreekstremistiske grupper.Genereltharderværetettætinternationaltsamarbejdemellemde

venstreekstremistiske grupper i Europa inden for de seneste 5-10 år. Det kom bl.a.til udtryk under de voldelige sammenstød i forbindelse med rydningen afUngdomshuset på Jagtvej i 2007, hvor aktivister fra flere lande deltog. Ligeledeshar demonstrationer ved G8- og G20-møder ofte ført til voldelige sammenstødmellem politi og venstreekstremister, ligesom venstreekstremister i forbindelsemed større demonstrationer har anvendt den såkaldte ”black bloc” taktik, derindebærer, at deltagerne, ofte fra forskellige lande, klædt i sort og maskeret,udøver omfattende hærværk mv.

Historisk har der været flere venstreekstremistiske terrorgrupper, som f.eks. RoteArme Fraktion i Tyskland og the Weathermen i USA. Der er også eksempler påvenstreekstremistisk solo-terrorisme, som f.eks. den såkaldte ”UNA-bomber”, dersprængte et antal bomber i USA i perioden 1978-1995, bl.a. i protest modindustrisamfundets udvikling og de negative konsekvenser for miljøet.I udlandet såvel som i Danmark er der tillige eksempler på, at venstreekstremisterhar hacket sig ind på computersystemer for enten at slette oplysninger elleroverstrømme serveren med e-mails (DDOS-angreb). Disse såkaldte cyberangrebkan potentielt skade målet økonomisk eller på anden måde kompromittere stater,virksomheder eller enkeltpersoner.

2.2.3. Trusselsvurdering

Flere personer med tilknytning til det venstreekstremistiske miljø i Danmark er fortiden sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114.Historisk har der i udlandet været en tendens til, at alvorlige venstreekstremistisketerrorangreb i overvejende grad er blevet udført af mindre celler, men fåenkeltpersoner har også foretaget solo-angreb.PET vurderer, at venstreekstremistiske grupperinger også fremover vil kunneanvende hacking og angreb på IT-systemer som en del af deres ekstremistiskeaktiviteter. Disse såkaldte cyberangreb vurderes også at være attraktive forenkeltpersoner, som sympatiserer med, men ikke formelt har tilknytning til,venstreekstremistiske grupperinger.Det er PET’s vurdering, at der i det venstreekstremistiske miljø er personer, somhar vilje og evne til at begå alvorlig, personfarlig kriminalitet, herunder i form afildspåsættelserogangrebpåpolitiskemodstandere.Udenlandskevenstreekstremistiske gruppers anvendelse af brevbomber vil i den forbindelsekunne have en inspirerende effekt.

Hærværk og voldelige handlinger i forbindelse med politiske manifestationervurderes fortsat at være blandt de virkemidler, som grupperinger i detvenstreekstremistiske miljø vil bringe i anvendelse.

2.3. Terrortruslen

PET vurderer, at terrortruslen mod Danmark ikke har ændret sig efterterrorangrebet i Norge den 22. juli 2011, og at kapaciteten og viljen til atgennemføre et terrorangreb med relativt enkle midler er til stede i Danmark.Truslen mod Danmark er kompleks og kan komme fra grupper og enkeltpersoner,der bekender sig til en militant islamistisk ideologi, samt politisk ekstremistiskegrupper, netværk og enkeltpersoner.Samlet vurderer PET, at tendensen til soloterrorismeforsøg i Vesten, herunderDanmark, er stigende. Truslen udgør en særlig udfordring for sikkerheds- ogefterretningstjenesterne, bl.a. fordi gerningsmændene kan være svære atidentificere på forhånd.

3. PET’s indsats

PET’s opgave er at forebygge, efterforske og modvirke foretagender oghandlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for Danmark som etselvstændigt, demokratisk og sikkert samfund. Efterretningstjenesten skal såledesgennem sin virksomhed skabe grundlag for, at trusler af den nævnte karakter kanidentificeres og håndteres så tidligt og effektivt som muligt.PET løser sine opgaver såvel via efterretningsindhentning, overvågning ogefterforskning som via forebyggende foranstaltninger.PET skal under anvendelse af de midler, som efterretningstjenesten råder over,sikre en så tidlig og effektiv indhentning af efterretninger som mulig til brug foranalyse, forebyggelse og videre efterforskning vedrørende aktiviteter, der udgøreller vil kunne udgøre en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel

PET arbejder som led i denne indsats tæt sammen med det øvrige politi, herundermed henblik på at sikre, at de relevante politimyndigheder er bekendt medtrusselsbilledet og på den baggrund er i stand til at afpasse den politimæssigeindsats i forhold til den aktuelle trussel.Indsatsen i forhold til politisk ekstremisme er forankret i PET’s Center for NationalSikkerhed.PET har gennem de seneste år truffet en række foranstaltninger med henblik på atsikre en målrettet, effektiv og forstærket indsats over for politisk ekstremisme,ligesom det for PET har været afgørende at sikre, at indsatsen løbende ogdynamisk tilpasses i forhold til det aktuelle trusselsbillede.Blandt de allerede gennemførte initiativer kan nævnes:

Etableringen af en ændret indberetningsordning i forhold til politikredsenefor så vidt angår oplysninger om forhold og hændelser, der kan haveekstremistisk baggrund, således at PET nu selv tilvejebringer oplysningerfra politiets registre om alle kriminelle forhold, der må anses for motiveret afekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller af spørgsmålvedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuelorientering. Den nye ordning indebærer en bredere og mere fyldestgørende

En forøget efterforskningsindsats med henblik på at gribe ind over forstrafbare forhold, der begås af politisk ekstremistiske grupperinger,netværk og enkeltpersoner. Den forøgede efterforskningsindsats har bl.a.ført til, at der i flere sager er foretaget anholdelse og er rejst sigtelser forsådanne strafbare forhold:I juni måned 2009 blev en polititjenestemand i Københavns Byretidømt 30 dages betinget fængsel og en bøde på 3.000 kroner forulovligt at have indhentet personfølsomme oplysninger frapolitiets registre – angiveligt til brug for en højreekstremistisk

gruppering. Blandt de personfølsomme oplysninger var bl.a.billeder,adresserogsærligekendetegnpåenrækkevenstrefløjsaktivister. Dommen blev i oktober måned 2009stadfæstet af Østre Landsret. Efterforskningen i sagen blevgennemført i samarbejde mellem PET og Københavns Politi, og iforbindelse med en ransagning i februar måned 2007 blev etringbindmedpersonoplysningersamthøjreekstremistiskmateriale sikret i den pågældende polititjenestemands lejlighed.

Den 28. februar 2010 foretog PET i samarbejde med en rækkepolitikredse anholdelser og ransagninger i forbindelse med enefterforskning vedrørende voldelig politisk ekstremisme. Underransagningerne blev der beslaglagt en computer-server meddetaljerede og personfølsomme oplysninger om personer medtilknytning til den politiske højrefløj i Danmark, herunder politiskepartier og organisationer samt flere politikere. Oplysningerne, derbl.a. formodes at være tilvejebragt gennem hacking, omfatterdesuden oplysninger om voldelige overfald på nogle af depersoner, som er registreret i databaserne. Sagen efterforskesfortsat i samarbejde med Københavns Politi.Den 12. januar 2011 blev en 43-årig mand med tilknytning til dethøjreekstremistiske miljø anholdt af PET og Nordsjællands Politi.Den pågældende havde gennem længere tid været genstand forPET’s efterforskning. På den anholdtes bopæl i Hørsholm blevder i forbindelse med ransagningen bl.a. fundet kemikalier, derkan bruges til bombefremstilling, og den pågældende er sigtet forovertrædelse af bl.a. våbenloven.PET anholdt tirsdag den 27. april 2011 efter længere tidsefterforskning fire personer i alderen 20 til 23 år med tilknytning tildet venstreekstremistiske miljø. De pågældende blev anholdt vedPolitiskolen i Brøndbyøster under et forsøg på ildspåsættelse. Derblev ved anholdelsen bl.a. beslaglagt dunke med benzin samtnødblus.Sagenefterforskesfortsatisamarbejdemed

På denne baggrund kan der ligeledes være grund til at overveje en rækkeyderligere initiativer, som vil være egnede til at understøtte indsatsen i forhold tilpolitisk ekstremisme.

4.1. Gødning

På Danmarks initiativ er der i EU i de senere år gennemført skærpede regler forsalg mv. af gødning med højt indhold af ammoniumnitrat, som er den mestanvendte gødning til fremstilling af bomber.I Danmark skal bl.a. importører, producenter og forhandlere af gødning registrereshos Plantedirektoratet. Endvidere skal gødning, der agtes solgt i Danmark,anmeldes til Plantedirektoratet. Der findes særlige regler for gødning med højtkvælstofindhold, der indebærer, at importører, producenter og forhandlere afdenne type gødning skal sikre, at gødningen opfylder en række krav. Herudoverskal enhver importør, producent og forhandler af denne type gødning registrerekøbere af gødning med mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fraammoniumnitrat. Ved registreringen skal angives CVR-nr, gødningsdeklaration ogden solgte mængde gødning.Reglerne indebærer endvidere, at gødning, der indeholder mere end 16 procentkvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat, kun må sælges til visse virksomheder,herunder landbrug, der er registreret hos Plantedirektoratet.PET rådgiver om sikker opbevaring af ammoniumnitratholdig gødning og harsammen med andre myndigheder udformet informationsmateriale om sikkeropbevaring af gødning med højt indhold af ammoniumnitrat.

Det er PET’s vurdering, at der ikke på det foreliggende grundlag er behov for enændring af reglerne om opbevaring og salg af gødning.Som nævnt i afsnit 1 blev den gødning, der blev anvendt i forbindelse medbilbombeangrebet den 22. juli 2011 i Oslo, anskaffet til brug for enlandbrugsvirksomhed, som gerningsmanden havde etableret i 2009, men som ikkehavde haft reelle landbrugsaktiviteter.Det er over for PET oplyst, at Plantedirektoratet, der fører kontrol med, atbestemmelserne på gødningsområdet overholdes, stikprøvevist foretager kontrolaf forhandlere af gødning med mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fraammoniumnitrat. Plantedirektoratet kontrollerer i den forbindelse, at forhandlernealene sælger gødningen til registrerede virksomheder, dvs. jordbrugere ogvirksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for gødningsregnskabeller i Plantedirektoratets register over virksomheder, der har brug for gødning medmere end 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat.Efter PET’s opfattelse vil det i lyset af erfaringerne fra terrorangrebet i Norge værehensigtsmæssigt at sikre, at Plantedirektoratets kontrol på gødningsområdetligeledes indebærer en kontrol af, hvorvidt de jordbrugere og virksomheder, der erregistreretiPlantedirektoratetsregisterforgødningsregnskabelleriPlantedirektoratets register over virksomheder, der har brug for gødning med mereend 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat, har faktiske aktiviteter,som berettiger registreringen.PET vil på denne baggrund rette henvendelse til Plantedirektoratet med henblik påen nærmere drøftelse af Plantedirektoratets kontrol på gødningsområdet i lyset aferfaringerne fra terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011.Endvidere vil PET rette henvendelse til SKAT med henblik på at sikre, at SKAT iforbindelse med kontrollen med indførslen af varer mv. er opmærksom påeventuelle mistænkelige forhold ved import af gødning.

PET er bekendt med, at der i EU er indledt forhandlinger om forslag til enforordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer, herunder stoffermed mere end 16 procent kvælstof, der hidrører fra ammoniumnitrat.Efter PET’s opfattelse vil det i forbindelse med forhandlingerne om forordningenvære væsentligt at sikre, at forordningen ikke fører til en lempelse af denuværendeEU-regleromsalgmv.afgødningmedhøjtindholdafammoniumnitrat. PET vil ligeledes anse det for hensigtsmæssigt, hvis der iforbindelse med forhandlingerne om forordningen vil kunne opnås enighed om enordning, der indebærer en forpligtelse for de økonomiske aktører til at indberettemistænkelige transaktioner vedrørende de relevante stoffer mv. til et nationaltkontaktpunkt.

4.2. Våben

I forbindelse med terrorangrebene i Norge var gerningsmanden, som nævnt i afsnit1, i besiddelse af en pistol og en halvautomatisk riffel, som han havdevåbentilladelse til, samt store mængder ammunition.I Danmark er våbenloven blev skærpet adskillige gange igennem de senere år, ogfor meddelelse af våbentilladelse til skydevåben, der kategoriseres som særligtfarlige, f.eks. pistoler og halvautomatiske rifler, gælder særligt strenge krav, jf.våbencirkulærets §§ 19 og 20.Der kan således kun gives tilladelse til sådanne våben under ganske særligeomstændigheder, og da kun hvis ansøgeren er fyldt 20 år og er kendt som enabsolut pålidelig person. Medlemmer af skytteforeninger, som ønsker tilladelse tilpistoler, skal endvidere i mindst to år have været aktivt skydende medlem af enskytteforening.Politiet stiller i disse sager skærpede krav til ansøgerens vandel, og det er i praksisvanskeligere at opnå tilladelse til særligt farlige skydevåben, som pistoler oghalvautomatiske rifler.

Tilladelse til halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt, og det skal fremgå af entilladelse til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde mere end topatroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis den er forsynet med enpermanent anordning, der sikrer, at den højst kan indeholde to patroner. Forpistoler og andre særligt farlige skydevåben gælder det, at de alene må anvendestil de aktiviteter, som De Danske Skytteforeninger, Dansk Skytte Union eller DanskFirmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben.Våbentilladelse og samtykke til jagttegn kan kun gives til personer, om hvispersonlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør detbetænkeligt at imødekomme ansøgningen. I forbindelse med behandlingen af enansøgning om våbentilladelse og samtykke til jagttegn foretager politiet ennærmere undersøgelse af ansøgerens forhold, herunder søges den pågældende ipolitiets registre.PET har adgang til oplysninger om våbentilladelser mv. i Politiets Våbenregister,men det vil efter PET’s opfattelse være uhensigtsmæssigt at inddrage PET eller deefterretninger, som PET er i besiddelse af, ved behandlingen af ansøgninger omvåbentilladelse. Det bemærkes i den forbindelse særligt, at det vil være vanskeligtat afslå en ansøgning om våbentilladelse på baggrund af PET’s efterretningeruden derved - direkte eller indirekte – overfor ansøgeren at afsløre, at PET er i be-siddelse af efterretninger om den pågældende, hvilket vil kunne skade PET’s fort-satte efterretnings- og efterforskningsindsats.Det er på denne baggrund PET’s vurdering, at erfaringerne i forbindelse medterrorangrebet i Norge ikke umiddelbart giver efterretningstjenesten anledning til atforeslå ændringer af våbenlovgivningen i Danmark.PET har ikke på det foreliggende grundlag fundet anledning til at vurdere degældende ordninger i forsvarets regi for udlevering og opbevaring mv. afskydevåben, som efter våbenlovgivningen i øvrigt anses for særligt farlige.

4.3. Trusselsanalyse

Center for Terroranalyse (CTA) blev etableret i 2006 som led i gennemførelsen afanbefalingerne i rapporten ”Det danske samfunds indsats og beredskab modterror” fra den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse. Centretsopgave er bl.a. at skabe et strategisk og taktisk beslutningsgrundlag ved at varsleom og udarbejde analyser og vurderinger af terrortruslen mod Danmark på detbredest mulige oplysningsgrundlag. CTA har endvidere til opgave at bidrage til atintensivere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de relevantemyndigheder.Centret består af 16 medarbejdere, som midlertidigt er udstationeret fra firestatslige myndighedsområder, der er centrale i den nationale kontraterror-indsats.Det drejer sig om PET, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet ogBeredskabsstyrelsen. Medarbejderne er samplaceret i PET, men har adgang tilegne stamorganisationers informationer. Resultatet er, at centret har adgang til detfulde efterretningsbillede samt ekspertise og netværk til brug for udarbejdelsen afanalyser og vurderinger på terrorområdet. Siden 2010 har en gruppe på yderligerefire personer, alle ansat i PET, udgjort en kerne af fast stationerede medarbejdere iCTA. Opgaven for de fast stationerede medarbejdere er bl.a. at sikre kontinuitet ogudvikling af procedurer og ”best practice” i forhold til opgaveløsningen i CTA.Siden 2006 har CTA udarbejdet over 400 analyser og vurderinger, hvormålsætningen har været rettidigt at kunne præsentere et opdateret trusselsbillede irelation til terrortruslen mod Danmark og civile danske interesser i udlandetbaseret på det samlede efterretningsbillede.CTA udarbejder løbende en samlet vurdering af terrortruslen mod Danmark, somoffentliggøres på PET’s hjemmeside. Formålet med offentliggørelsen er at giveoffentligheden en bredere og bedre forståelse af terrortruslen samt atimødekomme offentlighedens store interesse for dette område og samtidig undgåmyter og misforståelser.

Af samme grund udarbejdes og offentliggøres der ligeledes uklassificeredeudgaver af en række af CTA’s øvrige analyser og vurderinger, herunder f.eks. enanalyse af solo-terrorisme, som blev offentliggjort den 5. april 2011.Siden CTA påbegyndte sin virksomhed i 2006 er trusselsbilledet blevet stadigmere dynamisk, fragmenteret og komplekst, hvilket bl.a. understreges afterrorangrebet i Norge den 22. juli 2011.CTA inddrager allerede i dag andre forhold end terrorisme i centretstrusselsvurderinger, herunder trusler relateret til politisk ekstremisme, civileuroligheder,organiseretkriminalitetogspionage,mendetkompleksetrusselsbillede stiller forøgede krav til CTA’s analysekapacitet såvel i bredden somi dybden. Hertil kommer, at efterspørgslen - også i offentligheden - på CTA’sanalyser og vurderinger er steget markant.Med henblik på at kunne løse opgaven fremover er det derfor nødvendigt at sikre,at CTA råder over den nødvendige kapacitet og de fornødne kompetencer,herunder på følgende områder:

4.4. Hadforbrydelser

Som nævnt ovenfor i afsnit 3 har PET i forhold til politikredsene etableret en nyindberetningsordning for så vidt angår oplysninger om forhold og hændelser, derkan have ekstremistisk baggrund, således at PET nu selv tilvejebringeroplysninger fra politiets registre om alle kriminelle forhold, der må anses formotiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller af spørgsmålvedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuelorientering (såkaldte hadforbrydelser). Den nye ordning indebærer en bredere ogmere fyldestgørende kortlægning af kriminalitet, der har sammenhæng medekstremistiske holdninger, hvilket har styrket PET’s muligheder for løbende atvurdere, om der kan konstateres tegn på mere organiseret og systematiskudøvelse af sådanne former for kriminalitet. Den ændrede ordning har ligeledesgjort det muligt for PET at offentliggøre en årlig rapport med en mere retvisendebeskrivelse af udviklingstendenserne på området.Med henblik på en yderligere styrkelse af såvel indberetningsordningen somforebyggelsen og bekæmpelsen af hadforbrydelser har PET ligeledes iværksat etudviklingsprojekt, der skal bidrage til at skærpe politiets samlede indsats for atregistrere, forebygge og efterforske hadforbrydelser.Udviklingsprojektet er bl.a. baseret på erfaringerne fra kampagnen ”Stophadforbrydelser”, som Københavns Politi, Københavns Kommune, FrederiksbergKommune og Institut for Menneskerettigheder gennemførte i 2010, og som togsigte på at styrke ofrenes vilje til at anmelde hadforbrydelser, myndighedernesevne til at forebygge og efterforske hadforbrydelser samt dialogen mellem politiet,lokale myndigheder, NGO’er og ofre for hadforbrydelser.Som led i PET’s udviklingsprojekt vil erfaringerne fra kampagnen blive udbredt tillandets øvrige politikredse, og PET har derfor i samarbejde med bl.a. Institut forMenneskerettigheder taget initiativ til en temadag om hadforbrydelser, som vil blivesøgt gennemført i de enkelte politikredse i løbet af efteråret 2011. Programmet fortemadagen vil omfatte forskellige aspekter af hadforbrydelser i Danmark, herunderomfang, typer, udviklingstendenser, lovgivning og efterforskning af hadforbrydelser

samt menneskeretlige problemstillinger. Temadagen vil endvidere inkludere enworkshop samt perspektiver fra offersiden og fokus på mødet mellem myndighedog offer.I 2012 vil PET i samarbejde med Social- og integrationsministeriet gennemføre etseminar for deltagerne i temadagene i politikredsene for dels at evaluereerfaringerne med udviklingsprojektet og temadagene i politikredsene, dels at drøfteyderligere initiativer, som vil kunne bidrage til at styrke indsatsen med henblik på atforebygge og bekæmpe hadforbrydelser.

4.5. Internet-monitering

Internettet anvendes i stadig stigende omfang i ekstremistiske sammenhængesom led i planlægningen og gennemførelsen af ekstremistiske aktiviteter, ligesominternettet har væsentlig betydning for radikaliseringen blandt visse ekstremistiskegrupper, netværk og enkeltpersoner.PETarbejderderforløbendepåatstyrkedenefterretnings-og

efterforskningsmæssige indsats på internettet. Dette gælder særligt i forhold tilsolo-terrorisme, hvor overvågningen og efterforskningen på internettet harbetydning for PET’s indsats med henblik på så tidligt som muligt at identificere,forebygge og imødegå konkrete trusler, netop fordi selve planlægningen oggennemførelsen af terrorhandlinger for solo-terrorister vedkommende foretages påegen hånd og derved kan være vanskelige at afdække på anden vis. Detteillustreres ligeledes af de foreløbige erfaringer i forbindelse med terrorangrebet iNorge den 22. juli 2011.PET vurderer imidlertid, at det på baggrund af bl.a. udviklingen i solo-terrorisme vilvære nødvendigt yderligere at udbygge indsatsen på internettet, således at PET ihøjere grad får mulighed for løbende og systematisk at kunne identificere ogovervåge relevante dele af internettet.Det bemærkes, at det også af ressourcemæssige grunde hverken vil være muligteller hensigtsmæssigt at tilstræbe en fuldstændig monitering af ekstremistiskeaktiviteter på internettet.

4.6. Teknisk overvågning og efterforskning

Gennem de seneste år er sikkerhedsbevidstheden blandt en række af deekstremistiske grupper og netværk, som er genstand for PET’s overvågning ogefterforskning, forøget væsentligt, og at nogle af disse ekstremistiske grupper ognetværk anvender avancerede tekniske foranstaltninger som led i indsamlingen ogbehandlingen af oplysninger om politiske modstandere samt i bestræbelserne påat hemmeligholde de ekstremistiske aktiviteter inden for de pågældende grupperog netværk.Hertil kommer, at omfanget af PET’s tekniske overvågning og IT-efterforskning ersteget markant i takt med den øgede anvendelse af moderne informations- ogkommunikationsteknologi i samfundet som helhed, ligesom den teknologiskeudvikling indebærer, at det tekniske udstyr, som PET anvender, i dag forældeshurtigere end tidligere.Denne udvikling nødvendiggør for PET’s vedkommende forøgede tekniskeinvesteringersamtenstyrkelseafefterretningstjenestensspecialiseredekompetencer på det teknologiske område.I forbindelse med finansloven for 2010 blev der bevilget 20 mio. kr. til PET medhenblik på en opgradering af PET’s tekniske systemer samt investering itidssvarende systemer bl.a. med henblik på observation, sporing, rumaflytning ogkryptering.Den tekniske opgradering og investeringen i tidssvarende tekniske systemer har -sammenholdt med udviklingen i trusselsbilledet og PET’s forøgede opgaver på dettekniske område - gjort det nødvendigt for PET at søge PET’s kompetencer på dettekniske område udvidet, bl.a. gennem ansættelse af civile medarbejdere medspecialiserede kompetencer inden for teknisk overvågning og IT-efterforskning.

4.7. Aktionsstyrkens beredskab

PET’s aktionsstyrke er en specialenhed i efterretningstjenesten, der har til opgaveat opretholde et operativt anti-terrorberedskab, og som skal sikre politiet forsvarligeløsningsmuligheder ved vanskelige indsatsopgaver, hvor den almindeligepolitiuddannelse og –udrustning ikke er tilstrækkelig.Aktionsstyrken er bl.a. uddannet, trænet og udrustet til gidselredning, håndtering afselvmordsterrorister og anholdelse af bevæbnede gerningsmænd.PET overvejer løbende, om der er behov for at tilpasse og justere Aktionsstyrkensberedskab. Dette sker bl.a. i lyset af det konkrete trusselsbillede samt såveldanske som udenlandske erfaringer.Aktionsstyrken har et tæt samarbejde med enheder fra forsvaret, der yder bistandmed personale og materiel til støtte i forbindelse med operative opgaver samtuddannelse og træning. Dette gælder særligt i forbindelse med indsatser, somnødvendiggør transporter eller operationer til søs eller i luften, hvor politiet og PETikke selv råder over det fornødne materiel i form af fly, helikoptere og skibe mv.Det er på denne baggrund en afgørende forudsætning for Aktionsstyrkenberedskab, at der er sikkerhed for, at forsvaret uafhængigt af andre opgaver samtikke mindst med den fornødne hurtighed og i det nødvendige omfang kan ydebistand til Aktionsstyrken, især i forbindelse med opgaver, som forudsættertransport eller operationer til søs eller i luften.Beredskabet er i øvrigt genstand for løbende drøftelser mellem PET, Rigspolitietog Forsvarskommandoen, hvor også erfaringerne fra den norske indsatsstyrke iforbindelse med terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 vil blive inddraget.

4.8. Det internationale samarbejde mellem efterretnings- og sikkerheds-

tjenester

Gennem de seneste år har ekstremistiske grupper og netværk i Danmark etablerettættere forbindelse med ekstremistiske grupper og netværk i udlandet, ligesom

bl.a. internettet har haft betydning for den stadig mere internationale oggrænseoverskridende karakter af politisk ekstremisme.Udviklingen har nødvendiggjort en udbygning og styrkelse af det internationalesamarbejde mellem efterretnings- og sikkerhedstjenester som led i indsatsen iforhold til politisk ekstremisme, og PET arbejder derfor tæt sammen medudenlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester på dette område.Samarbejdet foregår både operativt i forbindelse med konkrete undersøgelser ogefterforskninger samt på det generelle plan som led i analysen af den løbendeudvikling i trusselsbilledet, og der kan efter omstændighederne udveksles såvelpersonoplysninger som strategiske og operative analyser og vurderinger som led isamarbejdet.Detinternationalesamarbejdemellemefterretnings-ogsikkerhedstjenester gennemføres såvel bilateralt som multilateralt.PET har udviklet et omfattende bilateralt samarbejde med en lang række landesom led i indsatsen i forhold til politisk ekstremisme, og der samarbejdes i denforbindelse bl.a. om gennemførelsen af fælles operationer og udvekslingen afoplysninger om ekstremistiske personer, grupper og netværk, der kan udgøre ensikkerhedsmæssig trussel, herunder mod Danmark, danske interesser i udlandeteller udenlandske interesser her i landet.Det multilaterale samarbejde som led i indsatsen i forhold til ekstremisme foregårhovedsagelig inden for rammerne af Bern-klubben og EU-landenes CounterTerrorism Group (CTG).Bern-klubbeneretsamarbejdemellemdenationaleefterretnings-og

CTG blev oprettet af cheferne for efterretnings- og sikkerhedstjenesterne i EU-landene efter terrorangrebene den 11. september 2001. Gruppen har skiftendeformandskab, der følger formandskabet for EU. Arbejdet i gruppen omfatternavnlig udarbejdelse af fælles trusselsvurderinger samt drøftelse af initiativer, derkan styrke det operative samarbejde om bekæmpelse af terrorisme.Såvel bilateralt som multilateralt arbejder PET for yderligere at styrke og udbyggedet internationale samarbejde mellem efterretnings- og sikkerhedstjenestervedrørende politisk ekstremisme og soloterrorisme.

5. Afslutning

PET har gennem de seneste år truffet en række foranstaltninger med henblik pådels at sikre en målrettet og effektiv indsats i forhold til politisk ekstremisme, delsat skabe grundlag for en løbende og dynamisk tilpasning af indsatsen i forhold tildet aktuelle trusselsbillede.I lyset af de hidtidige erfaringer fra denne indsats samt ikke mindst de foreløbigeerfaringer fra terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 vil PET’s indsats i forhold tilpolitisk ekstremisme blive yderligere udbygget og forstærket i de kommende år.De i denne vurdering omtalte initiativer vil kunne bidrage til indsatsen, og PET vilderfor indlede drøftelser med de relevante myndigheder med henblik på at søgedisse initiativer gennemført.