OSCE, Alm.del - 2011-12 - Bilag 18: Nyhedsbrev fra OSCE-missionen: "Nyt fra OSCE-missionen" - OSCE's ministerrådsmøde den 6.

OSCE’s ministerrådsmøde den 6.-7. december 2011 i VilniusOSCE’s ministerrådsmøde i Vilnius den 6.-7. december var præget af vanskeligeforhandlinger. Af de over 30 beslutningsforslag, der var fremlagt forud for mødet af detlitauiske OSCE-formandskab eller af andre deltagerstater, blev der vedtaget 13, herafingen i den menneskelige dimension.Allerede de vanskelige indledende forhandlinger i Wien forud for udenrigsministermødetsignalerede, at det ville blive svært at opnå konsensus mellem de 56 lande om væsentligebeslutninger i Vilnius. Det russiske Duma-valg den 4. december, reaktionerne herpå fravestlige lande og udtalelserne fra OSCE’s valgobservationsmission ledet af præsidentenfor den Parlamentariske Forsamling, Petros Efthymiou, påvirkede desudenforhandlingsmiljøet i Vilnius. Særligt i den menneskelige dimension gik forhandlingerne ihårdknude, og der kunne således ikke opnås enighed om nogle af de fremlagtebeslutningsforslag, herunder forslagene omytringsfrihed og pluralisme i digitale medierogjournalisters sikkerhed,som udenrigsminister Villy Søvndal fremhævede som danskeprioriteter i sin tale ved ministerrådsmødet. Ej heller viste det sig muligt at få vedtaget etamerikansk erklæringsforslag omgrundlæggende frihedsrettigheder i en digital tidsalder,somDanmark havde medsponsoreret. EU og USA udtrykte i afsluttende erklæringer på mødetdyb beklagelse over fraværet af resultater i den menneskelige dimension og bekymringover, at der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved menneskerettigheder ogfundamentale frihedsrettigheder i OSCE-regionen.Af centrale beslutninger fra mødet kan fremhæves vedtagelsen af at styrke OSCE’sengagement i forhold til OSCE-partnerlandetAfghanistani alle tre af OSCE’s dimensioner(politisk-militære, økonomisk-miljømæssige og menneskelige), dog fortsat alene medindsatser i nabolande, i særdeleshed kapacitetsopbygning. Ligeledes blev der vedtaget enbeslutning om OSCE’ssamarbejdspartnerlande i Asien og Middelhavsområdet,der lægger optil en styrkelse af dialogen og samarbejdet med landene, hvor fokus må ventes at blive påde nordafrikanske lande i transition. Disse beslutninger om parterlandene kan ses som detmåske vigtigste resultat fra ministerrådsmødet, idet de giver et udviklingspotentiale ogunderstreger OSCE’s åbenhed og vilje til at fremme organisationens værdier uden for

OSCE-området. Det lykkedes i den forbindelse ikke at opnå enighed om et positivt svar påMongolietsansøgning om at blive medlemsland i OSCE, et kandidatur der støttes fra danskside. Det kommende irske OSCE-formandskab blev stillet i opdrag at sikre den viderebehandling af ansøgningen.En anden central beslutning var om styrkelsen afOSCE’s rolle i forhold til konflikthåndtering,hvilket var blandt EU’s hovedprioriteter, men som dog langt fra blev så ambitiøs, som EUhavde ønsket.Der var til det sidste usikkerhed om en beslutning omfremtidige OSCE-formandskabermedet fælles kandidatur med Schweiz i 2014 og Serbien i 2015. Kompromisset blevudformningen af et format for samarbejdet mellem Schweiz og Serbien for den toårigeperiode og hertil en tavshedsprocedure for beslutningen med tidsfrist den 10. februar2012.Der blev herudover truffet beslutninger om at styrke koordinationen og sammenhængen iOSCE’s bestræbelser på at adresseretransnationale trusler,om atfremme kvinders mulighederi den økonomiske sfæreog om atstyrke transportdialogeninden for organisationen. Enerklæring ombekæmpelse af menneskehandelblev vedtaget.Der blev desuden vedtaget tre beslutninger i den militære dimension, herunder omregistrering, destruktion og håndtering af lette våben og lagre af konventionel ammunitionsamtomikke-spredning af nukleare, biologiske og kemiske våben i henhold til FN’ssikkerhedsrådsresolution 1540.Det tredje og sidste beslutningsforslag omhandlede bl.a.opdatering af Wien-dokumentet om tillidsskabende foranstaltninger. I den forbindelseafgav Tyskland på vegne af ca. 40 lande, herunder også Danmark, en afsluttendefortolkende erklæring, der understregede behovet for, at der stræbes efter konkrete ogsubstantielle resultater i forbindelse med opdateringen af Wien-dokumentet.OSCE-formandskabet opgav at bringe en politisk sluterklæring til de afsluttendeforhandlinger, og det lykkedes heller ikke at få regionale erklæringer om de frosnekonflikter. Der var således ikke enighed om en erklæring om Moldova/Transdnistrien-konflikten efter gentoptagelsen af de formelle 5+2 forhandlinger i Vilnius den 30.november efter 6 års pause. Omvendt var det positivt, at Aserbajdsjan og Armenienudsendte en fælles erklæring med formændene for fredsmæglerinitiativet Minskgruppenom Nagorno-Karabakh, der lægger op til et nyt møde mellem de to landes præsidenter.I dagene forud for ministerrådsmødet afholdtes der i Vilnius to civilsamfundsfora, denene med et bredt fokus på OSCE-landenes overholdelse af OSCE’s menneskerettigheds-forpligtelser og med en særlig session tilegnet situationen i Hviderusland, hvor flerehviderussiske NGO’er oplyste om menneskerettighedskrænkelser i landet. Det andet