Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 90
Offentligt
Vandet og træernes vækstMeteorologerne kalder den foreløbige del af 2011 for et ’vejr-rigt’ år. 2011 har nemlig i gennemsnit væretbåde mildere, vådere og mere solrig end et gennemsnitsår.Normalt falder der i gennemsnit 490 mm regn i løbetaf årets første 9 måneder. I år faldt der 600 mm - dogfordelte nedbøren sig meget forskelligt rundt om i lan-det. På Lolland-Falster og i Midt- og Sønderjylland faldtder over 800 mm. Hvad værre var: mens foråret var tørtkom langt størstedelen af regnen i løbet af sommeren –med de kendte store gener for landbruget til følge.Det betyder for det første, at tilvæksten nedsættes. Deter jo umiddelbart mest af interesse for skovejeren, menvores omverden kan også forstå argumenterne om, at detsamtidig betyder mindre produktion af biomasse, og detgiver mindre kulstoflagring. Vi taler om et tab på 15-25%.Hertil kommer, at kvaliteten og dermed værdien af detproducerede træ ofte nedsættes på grund af ’fregner’,’brunkerne’ og andre tilsvarende kalamiteter, som af-spejler, at træerne ikke har det godt.Og måske værst af alt: Træerne bliver ustabile og ud-satte for stormfald, når de ikke er forankret ved dyberødder. Det betyder mindre robuste skove – trist bådefor ejeren og for samfundet.
Vand giver mertilvækstTrods de store problemer, regnen stedvist førte medsig, er der i det mindste grund til at glæde sig over énting: Træerne voksede bedre end normalt. Generelt erdet nemlig sommernedbøren, som begrænser træernesvækst i vores klima. Derfor har mange træer haft en rig-tig god sommer.I Sverige, hvor man har haft en tilsvarende våd som-mer, har en opgørelse vist en ekstra tilvækst på fleremillioner kubikmeter. Det vil betyde en ekstra indtægttil skovejerne, når denne tilvækst høstes.
Men for meget vandgiver problemerDet overskydende vand, som træerne ikke kan bruge, skaldog helst væk igen. Jorden må ikke blive vandlidende.Som næsten alle andre vækster, vi kender – fra potte-planter til landbrugsafgrøder – kan vores normale skov-træer ikke leve med, at rodzonen er vandmættet (und-tagelsen er rødel). Rødderne har nemlig behov for ilt tilderes vækst. Hvor der ikke er ilt i jorden, dør de dybererødder, og vi får overfladiske, flade rodsystemer. Mestfølsom er bøgen.
Høj vandstand giver et overfladisk rodsystem – her medstormfald til følge. Foto: Jan Hjeds.
Endelig betyder tidvist højtstående grundvand, at træ-erne bliver mere tørkefølsomme. Det kan umiddelbartvirke mærkeligt, men mekanismen er enkel: Når vi harhøjtstående grundvand i en del af året, får vi et fladtrodnet. I en efterfølgende tørkeperiode mangler træ-erne så de dybe rødder, der kunne have hentet vandop fra undergrunden.
Det er altså af mange grunde vigtigt, at der er nogen-lunde styr på vandet. Og det er hovedgrundene til, atmange danske skove er grøftet. Grøftningen har væretdet hjælpemiddel, som man har brugt for at skabe detnødvendige rodrum for træerne.
Vand giver også rigdom– vådområder i skoveneNår alt dette er sagt, er det dog vigtigt at gøre opmærk-som på, at der også er store naturværdier knyttet tilvandløb og fugtige pletter i skovene. De ovennævntebekymringer gælder kun de 80-90% af skovene, der erproduktionsbevoksninger.Vandløb og vådområder er levested for utallige organis-mer, især smådyr og insekter, som igen er fødegrundlagfor en lang række fugle.
Grøftning i skovene – især i bøgeskovene – er et vigtigthjælpemiddel til at sikre dybe rodsystemer. Foto: Per Hilbert,Gunderslevholm.
De kommende vandplanerDer er dog andre interesser i spil. Ud fra et ønske om atskabe en biologisk bedre tilstand i vores vandløb fore-slås i de nye vandplaner (som ikke er vedtaget endnu)at hæve vandstanden i mange vandløb – enten ved for-mindsket grødeskæring eller ved udlægning af grus. Detgælder også en række vandløb i skov.I den forbindelse er det uhyre vigtigt at være opmærk-som på bevoksningerne langs de berørte vandløb. Det erafgørende, at vandafledningen fra produktionsbevoks-ninger af især bøg ikke forringes. Ellers risikerer man– af de grunde, der er nævnt ovenfor – bevoksningernesopløsning med tab af store biologiske og økonomiskeværdier til følge.På fladt terræn skal man også være opmærksom på, aten forringelse af afstrømningen i vandløb i det tilgræn-sende landbrugsland kan have en negativ virkning indei skoven i form af forsumpning.Det er derfor vigtigt, at skovejerne – uanset om de erlandmænd eller ej – følger med i, hvad der sker med dekommende vandplaner.
Vandet i skovene giver ikke kun problemer. Vandløb og våd-områder er vigtige biotoper for mange smådyr, insekter ogfugle. Og de øger skovenes herlighedsværdi. Foto: Per Hilbert,Løndal
Så der må i skovbehandlingen blive tale om en balance,hvor man sørger for, at produktionsbevoksningerne fårmulighed for en dyb og god rodudvikling samtidig med,at man tager hensyn til og beskytter – og måske oven ikøbet forbedrer – de reelle vådområder.Per Hilbert ([email protected])