Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 85
Offentligt
J.nr. NST-401-00277/NST-4501-00033Den 17. november 2011
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. H, I og J stillet af Folketingets
Miljøudvalg efter ønske fra Henrik Høegh
(V)
Spørgsmål H
Vil ministeren oplyse, om man vedklassificering af danske vandløb har tagethøjde for klimaforandringer, herunderhyppigere skybrudsagtige regnmængder?Spørgsmål I
Hvordan vil regeringen, i forbindelse medfærdiggørelsen af vandplanerne sikre,at konsekvenserne ikke bliver, at et størreantal sommerhuse og boliger hverkenkan forsikres eller bebos, samt at større arealerpå kort og længere sigt ikkekan anvendes til hverken konventionel ellerøkologisk produktion?Spørgsmål J
Vil ministeren redegøre for den lovedeundersøgelse af klassifikationen af dedanske vandløb ifm. vandplanerne, og vilministeren i den forbindelse redegørefor timingen ift. regeringens mål om atfærdiggøre vandplanerne inden jul?Svar
Tak for de tre samrådsspørgsmål om vandløb,vandplaner og klimaforandringer. Jeg vilbesvare spørgsmålene samlet.
Indledningsvist vil jeg gerne gøre opmærksompå, at det i Danmark er nyt at karakteriserevandløb som naturlige, kunstige eller stærktmodificerede. Hidtil har vi alene forholdt ostil målsætningen for visse vandløbsmiljøtilstand.
I tråd med vandrammedirektivet skalvandplanerne forholde sig til de betydeligstevandforekomster. Det er derfor væsentligt atholde sig for øje, at inddelingen i naturlige,kunstige og stærkt modificerede vandløb i
2
udkast til vandplanerne kun er anvendt på ca.28.000 km af Danmarks samlede 69.000 kmvandløb. De øvrige vandløb omfattes somhidtil af den generelle beskyttelse imiljølovgivningen og er slet ikke inddelt i deforskellige kategorier.
Når man i pressen har kunnet læse, at 90 % afde danske vandløb karakteriseres somnaturlige, er det derfor ikke helt korrekt.
Samtidig kan der være grund til at erindre omproportionerne i indsatsen. I de udkast tilvandplaner, som den tidligere regering sendtei offentlig høring, fremgår det, at den fysiskeforbedring af vandløbene vil omfatte op til7.300 km. Det svarer til omkring 10 % af dedanske vandløb, og billedet af et Danmark,der sættes under vand, må derfor også siges atvære noget misvisende.
3
Karakterisering af vandløbHvordan et vandløb skal karakteriseres ivandrammedirektivets forstand afhænger altidaf en konkret vurdering af det enkeltevandløb. Som jeg vil redegøre for her, berorkarakteriseringen ikke alene på en objektivkonstatering af vandløbets udseende. Detindgår også som et væsentligt element, om etvandløb rimeligvis vil kunne opnå en godøkologisk tilstand.
- Naturlige/kunstige vandløbVedrørende afgrænsningen mellem naturligeog kunstige vandløb kan jeg oplyse følgende.
De naturlige vandløb er alle de vandløb, derfra naturens hånd har løbet i landskabet.
De kunstige vandløb er alle demenneskeskabte vandløb, som gennem tidener gravet på steder, hvor der ikke oprindeligt
4
har løbet vand. Det er blandt andet gravedekanaler og grøfter til afvanding aflandbrugsjord.
I Danmark er den konkrete vurdering af, omet vandløb er kunstigt eller naturligt, baseretpå den tilgængelige viden om vandløbet.
- MiljømålMiljømålet for de naturlige vandløb er ”godøkologisk tilstand”, eller i særlige tilfældemoderat økologisk tilstand. For kunstige ogstærkt modificerede vandløb er målet mindst”godt økologisk potentiale” forstået således,at vandløbets tilstand skal være så god sommuligt, men med de begrænsninger, der nuengang følger af at opretholde vandløbetsfunktion til for eksempel sejlads ellerafvanding.
5
Det er afgørende for mig, at karakteriseringenaf vandløbene sker inden for rammerne afEU's vandrammedirektiv og tilhørenderetningslinjer.
- Stærkt modificerede vandløbVedrørende karakteriseringen som stærktmodificeret kan jeg oplyse, at der er tale omen underinddeling af de naturlige vandløb,som på grund af menneskelig aktiviteter harværet udsat for væsentlige fysiske ændringer,.
At et naturligt vandløb har undergået enregulering fx i form af en vis udretning elleruddybning, betyder imidlertid ikke, atvandløbet automatisk skal udpeges som stærktmodificeret. Udgangspunktet i EU’sretningslinjer er fortsat, at vandløbet skal opnågod økologisk tilstand.
6
Kun hvis en konkret vurdering viser, at dennødvendige genopretning af de fysiskeforhold vil have en betydelig indvirkning pånetop den anvendelse, som den fysiskeændring skal tilgodese, kan vandløbetkarakteriseres som stærkt modificeret.
I afvejningen vil, udover de mangehøringssvar på vandløbsområdet, indgå denanalyse af EU’s retningslinjer, somNaturstyrelsen er ved at udarbejde.
KlimaforandringerMed hensyn til spørgsmålet omklimaforandringer, er der næppe nogen, der eri tvivl om, at jeg har opfordret den tidligereregering til at handle på vores viden omklimaforandringer og konsekvenserne heraf.På trods af dette indgik klimaforandringerikke i de udkast til vandplaner, der har været ihøring.
7
Der skal ikke være tvivl om, at denne regeringer garant for en aktiv klimatilpasningsindsatspå flere fronter, som jeg skitserede forudvalget ved sidste uges samråd.
Jeg vil i forbindelse med vedtagelsen af deendelige vandplaner lægge vægt på, at der iudmøntningen, for eksempel i etableringen afregnbetingede overløbsbassiner tages højdefor synergi i forhold til klimaforandringer,men på grund af forsinkelsen i vandplanerne,bliver det ikke muligt fuldt ud at tage højdefor klimaforandringer før i næste planperiode.
Et helt konkret eksempel på, at ændretvandløbsvedligeholdelse kan have gavnligeffekt for andet end naturen, kan man se iAarhus. Her planlægger man at foretagemindre vedligeholdelse af udvalgtevandløbsstrækninger. Det medfører, at der
8
tilbageholdes mere vand i vandløb og på devandløbsnære arealer – og det mindskerrisikoen for oversvømmelse af Aarhusmidtby.
Tilsvarende overvejelser kunne man givetvisogså gøre sig i Holstebro, hvor man arbejdermed at styre oversvømmelser fra Storåen, såde sker andre steder end i byen.
Eksemplerne viser for mig, at svaret påfremtidens udfordringer ikkealeneer at gravenogle vandløb dybere og grødeskære mere.
Konsekvenser af vandløbsindsatsTilbage til spørgsmålet om konsekvenserne afde foreliggende vandplaner. Her skal vi passepå, at vi ikke dramatiserer for meget.
I den forbindelse skal vi også huske på, at dentidligere regering med ”Grøn Vækst-loven”
9
besluttede, at konsekvenserne af en indsats,der forbedrer de fysiske forhold i vandløb,skal vurderes konkret før iværksættelse.
Konsekvensvurderingerne skal blandt andetmunde ud i en beskrivelse af, hvilke arealerlangs vandløbene, der konkret bliver merevandlidende som følge af en indsats.
Især de indsatser, der vedrører ændring afvandløbenes vedligeholdelse, har givetanledning til debat. Her skal vi huske på, atvandløb generelt fortsat godt kanvedligeholdes og samtidig opnå god økologisktilstand.
Vurderes konsekvenserne af en indsats, atvære så omfattende, som spørgeren giverudtryk for, vil indsatsen ikke blive gennemførti den påtænkte form. Vandløbsindsatsernegennemføres for at opfylde miljømålene i
10
vandløbene. Hensigten er ikke at skabevådområder – det hører til under ordningenom indsatser for vådområder.
Ændringer på baggrund af høringenJeg har endnu ikke lagt mig endeligt fast påden endelige kategorisering af vandløbene ogdermed den nødvendige indsats.
På nuværende tidspunkt kan jeg blot sige, atjeg ikke er blind for, hvilke konsekvenservandplanerne vil have, og at dette vil indgå imin endelige beslutning. Samtidig kan jegsige, at jeg er blevet præsenteret for konkreteeksempler på vandløb, hvor der vil skulle enmeget stor indsats til for at indfri et mål omgod økologisk tilstand.
I forbindelse med min endelige beslutning, viljeg lægge vægt på et indsatsniveau, som det errealistisk at gennemføre og som fokuserer
11
indsatsen på de vandløb, der har den størstenaturværdi.
Vandløbsmålsætningerne i de udkast tilvandplanerne var baseret på de tidligereamters mål.
I forbindelse med Naturstyrelsens opfølgningpå høringen vil styrelsen også se på, hvorledesdet er muligt at ensarte målfastsættelsen, såforskelle mellem de tidligere amtersmålfastsættelse bliver udvisket og bliver mereensartet for hele landet.
Jeg kan derfor allerede nu sige, at der vilkomme til at ske [væsentlige] justeringer ivandløbsindsatsen i forhold til de planer, dergik i høring.
Nødvendigheden af en sådan justeringunderstreges også af, at vandplanerne på
12
nuværende tidspunkt er stærkt forsinkede, ogat vi kan forvente at få en dom ved EU-domstolen for dette.
At det er nødvendigt at foretage justeringer iindsatsen i denne første planperiode betyderimidlertid ikke, at Danmarks ambitionsniveausænkes. Det er afgørende for mig, at der i dekommende planperioder sættes nye mål. Jegvil derfor straks i forlængelse af vedtagelsenaf planerne iværksætte et fagligt arbejde medat prioritere den fremadrettede indsats.
Det er fortsat regeringens hensigt snarestmuligt at vedtage planerne med udgangspunkti de udkast til vandplaner, som den tidligereregering har sendt i offentlig høring, men medde tilpasninger, der er åbenlyst nødvendige oghensigtsmæssige.
13
Jeg forventer, at det kan ske lige omkringårsskiftet.
14
