Om regulering af vandløb

På møde i MIU om samrådsspørgsmål A den 10. november 2011 blev der spurgt til, om der er nogeti lovgivningen, der er til hinder for, at et vandløb udvides, hvis det ikke har tilstrækkeligafvandingskapacitet.Den lovgivning, der først og fremmest regulerer spørgsmålet, er vandløbsloven. Hvis vandløbet erudpeget som beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, skal spørgsmålet tillige behandles efter dennelov.Vandløbslovens § 16 definerer regulering som en ændring af vandløbets skikkelse, herunderændring af vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. En udvidelse af vandløbet eromfattet af denne definition. Efter § 17 kræver en regulering vandløbsmyndighedens dvs.kommunens tilladelse. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til såvel afvandingsinteresser vedvandløbet som til relevante natur- og miljømæssige interesser. Vandløbslovens regler hviler på ettilladelsessystem.Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er der forbud mod at ændre den fysiske tilstand af beskyttedevandløb. Tilstandsændring omfatter bl.a. de foranstaltninger, der er nævnt i vandløbslovens § 16 omregulering. Kommunen kan efter § 65, stk. 3, i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet.Naturbeskyttelseslovens regler hviler altså på et forbudssystem.Det vil normalt alt andet lige være nemmere at opnå tilladelse efter vandløbsloven end at opnådispensation efter naturbeskyttelsesloven. Hvis der er tale om et § 3-vandløb, skal sagen behandlesefter begge regelsæt. Hvis der ikke kan opnås dispensation efter naturbeskyttelsesloven, kan en evt.tilladelse efter vandløbsloven ikke udnyttes.Natur- og Miljøklagenævnet har gennem årene i overensstemmelse med lovbemærkningerne tilnaturbeskyttelsesloven ført en stram praksis med hensyn til at meddele dispensation fra forbuddet i §3. Væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse er ikke i sig selv nok til at begrunde, at derdispenseres. Der skal tillige være tale om, at området ud fra fredningsmæssige hensyn vurderes somuden særlig interesse, eller at det påtænkte indgreb ikke i sig selv skønnes at medføre nogenafgørende forrykning af tilstanden i området.Efter vandløbslovens § 24, stk. 1, afholdes udgifterne i forbindelse med en regulering af degrundejere, der skønnes at have nytte af projektet. Kommunen kan dog for offentlige vandløbbeslutte helt eller delvist afholde udgifterne. Der er ikke i naturbeskyttelsesloven regler om fordelingaf udgifterne.

NOTAT

Om regulering af vandløb