Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 77
Offentligt
1041038_0001.png
1041038_0002.png
1041038_0003.png
1041038_0004.png
1041038_0005.png
1041038_0006.png
8. november 2011
Udkast til ændret elskrotbekendtgørelseMiljøstyrelsen ligger op til en ændring af elskrotbekendtgørelsen,som følge af de nye regler om virksomheders adgang tilgenbrugspladserne.Ændringen betyder, at virksomheder kun må aflevere elskrot pågenbrugspladserne, hvis de er ”tilmeldt” den (fælles)kommunaleordning (betaler et abonnement, eller betaler pr. besøg).Er virksomheden ikke ”tilmeldt” tilbydes to alternativer:Elskrot afleveres på de regionale modtagepladser etableretaf de kollektive ordningerElskrot afleveres på et registreret genanvendelsesanlægeller en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhedDet er RenoSams opfattelse, at den foreslåede ordning forvirksomheders adgang til genbrugspladser ikke lever op til WEEE-direktivet.
Særskilt indsamlingDet fremgår af direktivets artikel 5, stk. 2:”2. For så vidt angår WEEE fra private husholdninger, sikrermedlemsstaterne senest den 13. august 2005, ata) der er etableret ordninger, hvorved de sidste indehavere ogdistributørernesom minimum kan returnere sådant affaldgratis(vores fremhævning). Medlemsstaterne sikrer, at der inødvendigt omfang findeslet tilgængelige indsamlingssteder(vores fremhævning), navnlig under hensyn tilbefolkningstætheden”.Virksomheder, der ikke er ”tilmeldt” den kommunale genbrugsplads,skal ifølge de nye regler benytte de regionale modtagepladser elleren virksomhed fra affaldsregisteret.Antallet af regionale pladser i Danmark er begrænset, og kravet erén pr. region. Hertil kommer, at der ingen yderligere krav er tilpladser, for så vidt angår data, åbningstider, adgangsforhold, andenservice, mv.
1
Direktivets krav, om at der skal findes let tilgængelige indsamlingssteder, kanikke siges, at opfyldes med de regionale pladser.Vælger en virksomhed at bruge et registreret genanvendelsesanlæg eller engodkendt og registreret indsamlingsvirksomhed, må det antages at kostepenge.Direktivets krav om, at WEEE skal kunne returneres gratis, synes ikke opfyldt afmuligheden for at aflevere hos et registreret genanvendelsesanlæg eller engodkendt og registreret indsamlingsvirksomhed.Det er således vanskeligt se, hvordan den foreslået ordning lever op til WEEE-direktivet for så vidt angår ”husholdningselskrot” fra virksomheder.Mere besværligt for virksomhederDen ordning, Miljøstyrelsen foreslår, vil – alt andet lige – gøre det merevanskeligt for virksomhederne at komme af med deres elskrot frahusholdninger.Når ordninger bliver mere besværlige at bruge, viser erfaringerne, at derkommer mindre korrekt sorteret affald i ordningerne. Der er således en reelrisiko for, at de nye ordninger medfører, at der indsamles mindre”husholdningselskrot” fra virksomheder.Som konsekvens af dette, er der naturligvis en risiko for, at husholdningselskrotfra virksomheder ender i andre ordninger eller andre steder.Andet elskrotDet synes vanskeligt for kommunerne at forhindre virksomhederne i at kommemed ”andet” husholdnings-elskrot på genbrugspladsen, jf. udkastets § 19, stk. 7og § 20, stk. 5.Der er tale om, at kommunerne har pligt til at etablere en ordning, som enhverslutbruger skal benytte.Miljøstyrelsen bedes redegøre for, hvilken hjemmel kommunerne skal bruge tilat afvise virksomheder fra genbrugspladserne, der kommer med ”andet”husholdningsskrot, men ikke ønsker at ”tilmelde” sig den kommunalegenbrugsplads.
Producenterne ansvarProducenter og importører har det finansielle ansvar for håndtering af stort setalt elskrot.At de kan løfte dette ansvar, for så vidt angår elskrot fra husholdninger, er iDanmark løst ved, at borgere og virksomheder afleverer elskrotten på dekommunale indsamlingssteder (genbrugspladser), hvorfra producenterneovertager ansvaret for den videre håndtering. Alternativt kan virksomhedernebruge de regionale pladser, hvis fx mængderne er relativt store.
2
De nye regler lægger op til, at virksomhederne fremover kan aflevere elskrot frahusholdninger til registreret genanvendelsesanlæg eller godkendte ogregistrerede indsamlingsvirksomheder. Det synes dog ikke at fremgå afreglerne, hvordan det herefter sikres, at producenterne har (det finansielle)ansvar for den videre håndtering.Det synes ikke i overensstemmelse med WEEE-direktivet, at enaffaldsproducent kan aflevere elskrot til en tredje part, der ikke handler påvegne af producenterne.Det må også give nogle problemer i relation til indberetning af data samttildeling af områder.
Overensstemmelse med WEEE-direktivetMiljøstyrelsen tilkendegav på informationsmødet den 28. oktober 2011, at dehavde vurderet de nye regler op mod WEEE-direktivet, og fundet, at de lå indenfor direktivets rammer. Vurderingen blev dog ikke uddybet.RenoSam skal opfordre Miljøstyrelsen til snarest muligt, og gerne skriftligt, atgive en forklaring på, hvorfor styrelsen mener, at de nye regler ligger inden forrammerne af WEEE-direktivet.§ 27, stk. 2 (tildelingsperiode)Tildelingen skal nu meddeles producenterne den 15. juni i stedet for den 1. juni.Konsekvensen er, at der nu bliver 2½ måned fra tildelingen til iværksættelsenpå de (fælles)kommunale indsamlingssteder, hvor der i dag er 3 måneder.3 måneder i er forvejen kort tid, og de 3 måneder ligger i en periode, hvorbemandingen på genbrugspladserne er begrænset, da der fx afvikles ferie.RenoSam skal anbefale, at der holdes fast i, at tildelingen skal meddeles den 1.juni hvert år.§ 58, stk. 2 (påklagelser)Her udvides antallet af afgørelser truffet af Miljøstyrelsen, der ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed. Vi har ikke kunnet finde nogetsted i høringsmaterialet, hvor denne udvidelse er begrundet.Udvidelsen synes meget vidtgående, og vi finder det betænkeligt, at dengennemføres uden nogen forklaring og konsekvensvurdering.RenoSam skal anbefale, at ændringen tidligst foretages, når der foreligger enbegrundelse og konsekvenserne er ordentlig belyst.
Indsamling af batterierI dag skal kommunerne lave ordninger for udtjente bærbare batterier ogakkumulatorer. Ordninger der også gælder for virksomheder, da det erslutbrugere af bærbare batterier og akkumulatorer, der er omfattet af ordningen.
3
De (fælles)kommunale omkostninger til indsamlingen af batterier, er sombekendt finansieret via en afgift, som producenter og importører indbetaler tilstaten. Beløbet fordeles efterfølgende til kommunerne via bloktilskuddet.Umiddelbart synes det vanskeligt, at kræve betaling eller nægte virksomhederadgang til genbrugspladsen, hvis de alene vil aflevere udtjente bærbarebatterier og akkumulatorer.Virksomheder synes således, at måtte komme på de kommunalegenbrugspladser med udtjente bærbare batterier og akkumulatorer, hvad entende er ”tilmeldt” genbrugspladsen eller ej.Miljøstyrelsen bedes bekræfte denne opfattelse, eller, i benægtende fald,redegøre for hvordan kommuner og affaldsselskaber skal forholde sig tilproblemstillingen.
4
Udkast til bekendtgørelse om indsamleruddannelseUddannelsens indholdBeskrivelsen af uddannelsens konkrete indhold er meget begrænset.Bekendtgørelsens bilag 1 beskriver hovedemnerne for undervisningsmaterialetog prøverne.Hovedemnerne er ganske omfangsrige og det må antages, at kræve megensåvel praktisk som teoretisk erfaring og viden, hvis man skal et få kompetentindblik i de tre emner.Uddannelsens omfang og indsamlerprøvenDer lægges op til et relativt kort uddannelsesforløb, der afsluttes med en web-baseret prøve, der er baseret på et elektronisk afkrydsningsskema.Uddannelsen og prøven kan således gennemføres uden på noget tidspunkt, atskulle gå ”uden for en dør” og være i fysisk kontakt med den ”affaldsverden”,man skal handle i.RenoSam er betænkelig ved de relativt begrænset krav, der lægges op til, skalopfyldes for at gennemføre uddannelsen. Alene at sætte sig ind i, og forstå, denjuridiske del af de tre hovedemner, er erfaringsmæssigt lidt af en opgave.Tilsvarende kræver det praktisk erfaring at vurdere og tage stilling til, hvilketyper affald der er omfattet af hvilke regler, herunder om affald er kildesorteretgenanvendeligt, blandet, forbrændings- eller deponeringsegnet (klassificering).Det har som bekendt afgørende betydning for – fx - hvilke affaldsfraktioner enindsamlervirksomhed lovligt kan hente fra en virksomhed.Erfaringerne med den nye ansvarsfordeling på affaldsområdet, der er en følgeaf affaldsreformen, har vist, hvor vanskeligt det er for alle parter, at opnå enfælles forståelse af den præcise ansvarsfordeling, herunder fx hvordanaffaldsdata skal håndteres og af hvem.At man gennem et uddannelsesforløb på 1-2 dage og en multiple-choice web-baseret prøve, kan opnå alle ovennævnte kompetence, synes umiddelbarttvivlsomt.RenoSam skal i den sammenhæng henvise til de uddannelseskrav, der stilles tilansatte på lossepladser (deponier). Her kræves et såkaldt A-bevis, hvis du skalvære driftsleder og et B-bevis for det øvrige personale.For at opnå et A-bevis skal man gennemføre et uddannelsesforløb på 6-9 dage.For et B-bevis er uddannelsesforløbet på 9-11 dage.Det synes vanskeligt at forstå, hvorfor der sættes så forskelligartede krav tilénansat med ledelsesansvar i en godkendt indsamlervirksomhed ogalleansattepå en losseplads.
5
RenoSam skal opfordre til, at Miljøstyrelsen tager en drøftelse med de relevanteparter om, hvordan det sikres, at der stilles de samme uddannelseskrav til såveloffentlige som privat ansatte i affaldssektoren.RenoSam skal også anbefale, at kravene til indsamleruddannelsen og prøvenskærpes og præciseres i forhold til det fremsendte udkast, da udkastet reeltikke siger meget konkret om disse to forhold.
6