Indledning..............................................................................................................................................3I. Loven – baggrund, formål og ændringer ...........................................................................................41. Baggrund .....................................................................................................................................................42. Formålene med råstofloven og formålene med ændringer af råstofloven...................................................5Råstoflovens formål (Råstoflovens kapitel 1)..............................................................................................5Formålene med ændring af loven................................................................................................................5Ophævelse af regler om fartøjsgodkendelse og nye regler om efterforskning og indvinding.....................6Indførelse af vederlag..................................................................................................................................6Ændringer i tilladelseslængder...................................................................................................................7Ændringer i regler om fortrolighed af efterforskningsdata........................................................................73. Overgangsregler ..........................................................................................................................................8

II. Status for udvikling i råstofindvindingen på havet...........................................................................94. Branchen......................................................................................................................................................9Aktiviteter....................................................................................................................................................9Virksomheder...............................................................................................................................................9Fartøjer.....................................................................................................................................................105. Indvindingsmængder – land og hav ..........................................................................................................116. Indvindingsområder...................................................................................................................................147. Tilladelsessystemer og vederlag................................................................................................................15Auktioner...................................................................................................................................................15Fællesområder...........................................................................................................................................16Bygherretilladelser....................................................................................................................................17Vederlag....................................................................................................................................................17

III. Lovens virkninger .........................................................................................................................188. Råstofindvinding – udvikling i nye efterforskede områder og indvindingsforhold land/hav ...................18Nye efterforskede områder........................................................................................................................18Indvindingsmængder – land/hav...............................................................................................................189. Konkurrence – ophævelse af § 19 og auktionssystemet............................................................................19Ophævelse af § 19 – indvindingsflåden.....................................................................................................19Auktionssystemet.......................................................................................................................................2010. Indvinding på havet og ressourceudnyttelsen..........................................................................................2211. Administrationspraksis............................................................................................................................2212. Miljø ........................................................................................................................................................23Krav om miljøvurderinger.........................................................................................................................23Akkumulerede miljøeffekter.......................................................................................................................23Anvendelse af større skibe.........................................................................................................................24Transport på land......................................................................................................................................2513. Vederlag ..................................................................................................................................................25

IndledningI betænkning over forslag til lov om ændring af lov om råstoffer afgivet af Miljø- og Planlægnings-udvalget den 20. maj 2009 tilkendegav den daværende miljøminister over for udvalget, at der villeblive udarbejdet en redegørelse for lovens virkning 2 år efter lovens ikrafttræden. Baggrunden herforvar bl.a., at udvalget havde kort tid til behandling af lovforslaget, samt at lovforslaget var udsendt ien kort offentlig høring.Ændringen1til råstofloven trådte i kraft den 1. januar 2010, og vedrørte primært råstofindvinding påhavet. Nærværende notat har derfor fokus på lovens virkninger for råstofindvindingen på havet.Notatet er udarbejdet af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har drøftet lovens virkninger med råstofbran-chen på en række dialogmøder, hvorfor synspunkter og oplysninger fra branchen indgår i notatet.Notatet har ligeledes været i offentlig høring i perioden xx. november til xx. december 2011.

I. Loven – baggrund, formål og ændringer1. BaggrundSituationen ved fremsættelsen af lovforslaget i 2009 er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.Heraf fremgår, at før vedtagelse af råstofloven i 2009 var der krav om såvel en indvindingstilladelsesom en fartøjsgodkendelse. Alle kunne opnå en indvindingstilladelse i de såkaldte konverteringsom-råder eller i nye områder efter gennemført efterforskning og miljøundersøgelser. Ordningen medfartøjsgodkendelser efter daværende lovs § 19 blev administreret frem til 3. juli 2007 i henhold tilforudsætningerne bag 1996-ændringsloven, hvorefter den maksimale grænse for det enkelte fartøjslastekapacitet var på 2000 m�. Samtidig var der et begrænset antal fartøjsgodkendelser, således atden samlede indvindingsflådes kapacitet ikke måtte overstige 26.500 m�. Dette medvirkede til, atden danske råstofindvindingsbranche gennem årene blev koncentreret på stadig færre virksomheder.Reguleringen udgjorde samtidig i praksis en betydelig hindring for nye virksomheder i at kommeind på markedet og begrænsede eksisterende virksomheders muligheder for vækst. Begrundelsen forophævelse af fartøjsreglerne var, at det ville betyde øget konkurrence inden for indvindingsbranchenog samtidig ville være en forudsætning for vækst i den del af branchen, som beskæftiger sig medforsyning til formål på land.Daværende regler om efterforskning og indvinding på havet viste sig i praksis ikke at kunne admini-streres således, at der i tilstrækkeligt omfang kunne skabes incitament for branchen til efterforskningi nye indvindingsområder. Loven blev derfor søgt tilpasset erhvervets situation, herunder den megetstore variation i virksomhedernes størrelse og forretningsgrundlag.Daværende regler og administrationspraksis for efterforskning og indvinding medførte åbningsskri-velse fra EU kommissionen nr. 2005/4593 af 18. oktober 2006 om uforenelighed mellem den davæ-rende danske råstoflov, især §§ 19 og 20 og den dermed forbundne forvaltningspraksis og EF-traktatens artikel 49 vedrørende bestemmelserne om fri bevægelighed for tjenesteydelser.Endvidere vurderede Konkurrencerådet, på baggrund af undersøgelse foretaget af Konkurrencesty-relsen, at reglerne i råstoflovens § 19 om fartøjsgodkendelse havde en markedsafskærmende virk-ning og dermed hindrede fri konkurrence på det danske marked for råstofindvinding fra havbunden.Efter reglerne gældende før lovændringen i 2009 kunne indvindingstilladelser, herunder også ind-vindingstilladelser med eneret, gives for op til 10 år. Konkurrencerådet tilkendegav i begrundet ud-talelse fra 22. juni 2005, at bestemmelsen i råstoflovens § 20, stk. 2, om muligheden for at opnå ene-ret til indvinding af råstoffer fra havbunden var omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2, og dermedikke omfattet af konkurrencelovens kapitel 2 og 3, men at bestemmelsen havde skadelige virkningerfor konkurrencen.Baggrunden for lovens fremsættelse var således en vurdering af, at regelsættet og administrations-praksis ikke gav branchen tilstrækkelig incitament til at efterforske nye områder, og dermed ikkesikrede rationel udnyttelse af materiel og råstofressourcer. Samtidig påpegede såvel EU-kommissionen som Konkurrencerådet, at der ikke var fri konkurrence om råstofindvinding på havet.

2. Formålene med råstofloven og formålene med ændringer af råstoflovenRåstoflovens formål (Råstoflovens kapitel 1)Det overordnede formål med råstofloven er bl.a., jf. råstoflovens § 1, stk. 1, at sikre at udnyttelsen afråstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesse-afvejning og efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn. Ved lovens anvendelse skal derpå deneneside lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofres-sourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På denandenside skal der lægges vægtpå miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interes-ser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, enhensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugts-bekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt æn-dringer i strøm- og bundforhold.Formålet med loven er tillige at sikre råstofforsyningen på længere sigt, jf. råstoflovens § 1, stk. 3.Herudover er det formålet med loven, jf. råstoflovens § 1, stk. 4, at sikre at råstoffer anvendes i for-hold til deres kvalitet, og jf. råstoflovens § 1, stk. 5, at naturbundne råstoffer i videst muligt omfangerstattes af affaldsprodukter. Loven giver miljøministeren hjemmel til, jf. råstofloven § 4, at fast-lægge regler om mængde og kvalitet af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- oganlægsarbejder og om anvendelse af affalds- eller erstatningsprodukter. Hjemlen er endnu ikke ud-nyttet.Råstoflovens formålsparagraf blev ikke ændret i forbindelse med lovændringen i 2009.Formålene med ændring af lovenFormålene med ændring af loven i 2009 var bl.a.- at sikre en fri og dermed større konkurrence mellem virksomheder, der indvinder råstoffer påhavet,- at skabe et incitament for branchen til efterforskning af nye indvindingsområder,- at sikre en rationel råstofforsyning fra havet og skabe rammerne for en øget tilførsel af materia-ler til land,- at øge tilførslen af råstoffer fra hav i forhold til land i takt med at adgangen til landbaserede ma-terialer forventes at blive vanskeligere i de kommende år,- bedre at sikre at der sker så effektiv en udnyttelse af ressourcerne som muligt,- at indføre et vederlag på råstoffer fra havet,- at gennemføre administrative lettelser for erhvervet og en betydelig hurtigere sagsbehandlingstidved meddelelse af tilladelser,- at sikre et højere miljøbeskyttelsesniveauFormålene blev udmøntet ved ophævelse af fartøjsgodkendelsessystemet, de såkaldte § 19 fartøjs-godkendelser og ved indførelse af nye regler for meddelelse af efterforsknings- og indvindingstilla-delser samt regler om vederlag. Det nye tilladelsessystem er fastlagt i lovens § 20, § 20 a., § 21 og §22 og § 22 a.

Ophævelse af regler om fartøjsgodkendelse og nye regler om efterforskning og indvindingVed ændring af loven blev systemet med fartøjsgodkendelse ophævet, og der kræves nu ikke sær-skilt godkendelse af indvindingsfartøjer, som benyttes til råstofindvinding.Lovens bestemmelser om efterforsknings- og indvindingstilladelser, jf. råstoflovens § 21, blev byg-get op omkring det daværende regelsæt, idet det blev suppleret og justeret, så det passer til det nyetilladelsessystem. Bestemmelserne om krav til efterforsknings- og indvindingsansøgninger er ud-møntet i bekendtgørelse nr. 1452 af 15. december 2010 om ansøgning om tilladelse til efterforskningog indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundneråstoffer,. Med det nye tilladelsessystem indførtes 3 måder, hvorefter der kan gives efterforsknings-og indvindingstilladelser, jf. råstoflovens § 20 og § 20 a.1) Auktionsområder.Der er indført et auktionssystem, hvor der gives tilladelse med eneret til efterforskning ogindvinding i et konkret geografisk afgrænset indvindingsområde. Eneretten gives til den, derbyder højest ved auktionen. Bestemmelserne om afholdelse auktion er udmøntet i bekendtgø-relse nr. 1451 af 15. december 2010 om auktion over områder til råstofindvinding fra hav-bunden.2) Fællesområder.I fællesområder kan der efter ansøgning meddeles indvindingstilladelse uden eneret. Be-stemmelserne om fællesområder er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1314 af 15. december 2010om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden. Det fremgår her,at også de tidligere såkaldte overgangsområder, som var udlagt ved ændringen af råstofloveni 1996, kan udlægges til fællesområder efter ansøgning og gennemførelse af de nødvendigeundersøgelser. Disse områder fremgår af fællesområdebekendtgørelsens bilag 3. Samtidigkan indvindingsområder, der har været udlagt som auktionsområde, efterfølgende udlæggestil fællesområde efter ansøgning og gennemførelse af de nødvendige undersøgelser.3) Bygherreområder.Der kan meddeles eneretstilladelse til bygherrer til indvinding til større opfyldningsopgaver ibestemte områder.Ud over disse ovennævnte tre tilladelsestyper er der tillige mulighed for at få tilladelse til at gen-nemføre efterforskning uden ret til at søge indvindingstilladelse.Indførelse af vederlagMed loven blev der indført vederlag på råstoffer, som indvindes fra havet. Baggrunden herfor, jf.bemærkningerne til i lovforslaget, var, at staten i lighed med indvinding af olie og gas, skulle tagesig betalt for at stille råstofferne til rådighed for kommerciel udnyttelse. Endvidere var ønsket i høje-re grad at ligestille de danske regler med måden hvorpå, der gives indvindingstilladelser i vores na-bolande, og at indføre et klart udvælgelseskriterium i forbindelse med statens udbud af indvindings-områder.

Branchen har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende notat bemærket, at indførelse af veder-lag ikke i sig selv giver en ligestilling, hvorfor hele omkostningsstrukturen bør indgå ved sammen-ligning af omkostninger mellem indvinding på land og til havs.Naturstyrelsen skal hertil bemærke, at baggrunden for vederlaget var også et ønske om i højere gradat ligestille vilkårene for havindvinding med indvinding på land, hvor en råstofindvinder enten beta-ler grundejeren for retten til at indvinde eller direkte køber arealet.Provenuet fra vederlaget anvendes bl.a. til finansiering af administration af tilladelsesordningen ogtil kortlægning på havet.Vederlagssatserne er beskrevet i råstoflovens § 22 a. samt i bekendtgørelse nr. 1313 af 15. december2009 om vederlag for indvinding af råstoffer fra havbunden.Der betales ikke vederlag for materialer, der anvendes til kystsikring eller oprensnings- og uddyb-ningsmaterialer, som nyttiggøres.Ændringer i tilladelseslængderEfter de tidligere regler kunne indvindingstilladelser gives for en periode på indtil 10 år.Med den nye råstoflov er tilladelser til efterforskning i auktionsområder tidsbegrænset til 1 år ogindvindingstilladelser i auktionsområder tidsbegrænset til 5 år. En eventuel forlængelse af enerettentil efterforskning ud over et år vil som hovedregel medføre en tilsvarende reduktion af eneretten tilindvinding, idet den samlede eneret til efterforskning og indvinding kun i helt særegne tilfælde kanoverstige 6 år.Tilladelser i fællesområder er uden tidsbegrænsning, idet tilladelserne ophører, når mængden i detpågældende fællesområde er opbrugt eller såfremt et område ikke har været udnyttet i en 3-årig pe-riode.Tilladelseslængder for bygherre fastsættes efter konkret vurdering og i forhold til det konkrete pro-jekt.Ændringer i regler om fortrolighed af efterforskningsdataI det tidligere regelsæt var der ikke fastsæt regler om fortrolighed af efterforskningsdata. Praksis forbehandling af efterforskningsdata, der vedrører råstofforekomster var – og er fortsat - som udgangs-punkt, at disse behandles i henhold til forvaltningsloven. Praksis for behandling af efterforsknings-data vedrørende miljøundersøgelser er, at disse er offentligt tilgængelige, idet disse data er en del afmaterialet, som sendes i høring med indvindingsansøgninger.Med den nye råstoflov blev der fastsat regler om fortrolighed af efterforskningsresultater i auktions-områder i eneretsperioden. Baggrunden herfor er hensynet til beskyttelse af virksomhedernes inve-steringer i eneretsperioden.

3. OvergangsreglerÆndringslovens § 2 fastlægger generelle regler for, hvordan bestemte ansøgningstyper i en over-gangsperiode, skal behandles. Overgangsreglerne havde til formål at fastlægge retsstillingen forvirksomheder, der havde efterforsknings- og/eller indvindingstilladelser efter det gamle system.Overgangsreglernes formål var bl.a. at sikre kontinuiteten i forsyningen med råstoffer i overgangenmellem det nye og det gamle system.Overgangsbestemmelsen i ændringslovens § 2, stk. 4 vedrører ansøgninger om indvinding på bag-grund af efterforskningstilladelser meddelt før 13. marts 2009, som er datoen hvor forslaget til nyråstoflov blev sendt i høring. Der er i perioden frem til 26. september 2011 givet 28 indvindingstil-ladelser efter denne overgangsregel. Der blev i betænkningen af 20. maj 2009 givet mulighed forforlængelse af indvindingsperioden i ét år ad gangen i op til to år, dvs. til udgangen af 2013, hvissærlige forhold gør sig gældende. Indvinding efter denne bestemmelse er ikke omfattet af krav ombetaling af vederlag.Overgangsbestemmelsen i ændringslovens § 2, stk. 5 vedrører 6 indvindingstilladelser, der udløb 31.december 2009, og som ikke var omfattet af fælles adgang (konverteringsområderne). Disse tilladel-ser kunne forlænges med 1 år til udgangen af 2010 med krav om betaling af vederlag.

II. Status for udvikling i råstofindvindingen på havet4. BranchenAktiviteterRåstofindvinding på havet kan opdeles i to hovedaktiviteter.Den ene aktivitet omfatter indvinding af kvalitetsmaterialer bestående af sand, grus og ral, der an-vendes i den daglige råstofforsyning som tilslag til beton og til en lang række anvendelser inden forbyggebranchen og industrien. De indvundne materialer sejles til landingspladser på land, hvor denormalt gennemgår en vis forarbejdning inden de sælges videre. Sejladsen, også kaldet pladssejlads,foregår enten til egne pladser eller til andre virksomheders pladser. Kunderne er normalt privatevirksomheder som f.eks. betonfabrikker og byggefirmaer. En lille del af de materialer, der indberet-tes som fyldsand anvendes som kvalitetsmaterialer til byggeri, anlæg og cementfremstilling. Materi-alerne sælges typisk i konkurrence med råstoffer fra landgrusgrave og fra norske og svenske sten-brud.Den anden indvindingsaktivitet omfatter leverancer af fyldsand til enkeltstående anlægsarbejder ogkystfodring samt opgaver i form af oprensning og uddybning af havne og sejlrender, hvor materia-lerne nyttiggøres som råstof. Der er tale om både mindre og større enkeltopgaver, som udføres medforskellige typer fartøjer. Størstedelen af de materialer, som nyttiggøres fra oprensnings- og uddyb-ningsarbejder anvendes til kystfodring og til opfyldninger i havne.Kunderne er overvejende offentlige eller halvoffentlige bygherrer såsom Kystdirektoratet, havne-myndigheder, kommuner og offentlige konsortier.VirksomhederRåstofindvindingsbranchen på havet er karakteriseret ved, på den ene side relativt få store aktørermed betydelig indvindingskapacitet og afsætning, og på den anden side en række mindre virksom-heder med 1-2 ofte mindre fartøjer. En del af virksomhederne har indvindingsaktiviteter både påland og på havet.Den del af branchen, som beskæftiger sig med indvinding af kvalitetsmaterialer til daglig forsyningaf råstoffer til land, er præget af en række mindre og enkelte store virksomheder, der dækker et me-get varieret og skiftende markedsbehov. Nogle virksomheder beskæftiger sig primært med at leveretil betonindustrien, nogle virksomheder leverer både til betonindustrien og andre bygge- og anlægs-formål samt supplerer andre virksomheders råstofindvinding. Enkelte af disse virksomheder har bå-de hav- og landbaseret råstofindvinding, mens de øvrige virksomheder alene beskæftiger sig medhavindvinding.En enkelt virksomhed er næsten udelukkende beskæftiget med indvinding af fyldsand til kystfor-dring og større opfyldningsopgaver, mens flere firmaer periodisk supplerer den daglige indvindingaf kvalitetsmaterialer med løsning af mindre opfyldningsopgaver.Der er desuden et antal firmaer med fartøjer eller graveudstyr, som hovedsagelig er beskæftiget medentreprenøropgaver såsom molebyggerier, uddybninger og oprensninger af havne og sejlrender. I det

omfang oprensnings- og uddybningsmaterialerne nyttiggøres på baggrund af en tilladelse efter rå-stofloven, sker der en midlertidig registrering af udstyret.Antallet af selskaber, som indvinder råstoffer på havet er af Naturstyrelsen i 2010 opgjort til 15. I entilsvarende opgørelse for 2008 var antallet af virksomheder 20, se bilag 1.FartøjerRåstofindvindingen på havet varetages i dag af fartøjer med meget forskellig alder og størrelse.Langt de fleste fartøjer er af ældre dato, ofte mere end 30 år, og har en lastekapacitet på under 1.000m�. Fartøjerne har generelt en maksimal effektiv sugedybde på under 20 m. Enkelte fartøjer har enlastekapacitet på fra 2.000 m� til 5.000 m� og har på grund af deres størrelse og indretning mulighedfor at indvinde på større vanddybder end de mindre fartøjer (bilag 2).I 2006, før miljøministeren i sommeren 2007 ændrede administrationen af reglerne om fartøjsgod-kendelse, var der omkring 21 virksomheder med i alt 38 fartøjer med fartøjstilladelse efter råstoflo-vens § 19. Hovedparten af virksomhederne havde egne indvindingstilladelser og leverede råstoffertil egne eller andres landpladser, mens et mindre antal virksomheder hovedsageligt udførte entrepre-nøropgaver og ind imellem foretog indvinding på baggrund af tilladelser til nyttiggørelse.I 2010-2011 har 15 virksomheder med tilsammen omkring 30 fartøjer egne indvindingstilladelser(bilag 1). Virksomhederne har i perioden desuden chartret 6 fartøjer. Fire virksomheder ejer fartøjer,men har ikke egne indvindingstilladelser. Kun få fartøjer har skiftet ejer de seneste år, men som detfremgår af bilag 1, har virksomhederne efter lovændringen i et vist omfang benyttet sig af mulighe-den for at benytte andre, og i de fleste tilfælde større fartøjer, end der tidligere har været mulighedfor. Naturstyrelsen har i 2009 og i 2010 registeret ca. [30] fartøjer, som indvinder råstoffer på havet iDanmark.

5. Indvindingsmængder – land og havI perioden 2001-2010 er der årligt indvundet mellem godt 20 mio. m� og knap 40 mio. m� råstoffersamlet på land og hav i Danmark, se tabel 1.1 og 1.2. Endvidere er der importeret granit på ca. 1-2mio. m�. I forhold til evalueringen af loven er det centralt at vurdere eventuelle forandringer fra2009 til 2010, idet loven trådte i kraft 1. januar 2010.Indvindingen på såvel land som hav i Danmark varierer en del over årene, afhængigt af efterspørgs-len. Efterspørgslen efter råstoffer, som anvendes i bygge- og anlægsbranchen er påvirket af det aktu-elle aktivitetsniveau. Den generelle afmatning i samfundet siden 2008 har således medført et kraftigtfald i efterspørgslen efter råstoffer, der anvendes i bygge- og anlægsbranchen. Efterspørgslen efterfyldsand til kystbeskyttelse, primært på Vestkysten, er ikke i samme grad påvirket af udviklingen.Herudover kan der være enkelte større bygge- eller anlægsprojekter, som kan aflæses i den samledeefterspørgsel. Efterspørgslen efter råstoffer (fyldsand) til kystanlæg og havneudvidelser er præget afigangsættelse og gennemførelse af enkeltprojekter.

Tabel 1.1 Oversigt over råstofindvinding fra 2001 til 2010 på land og hav samlet. Kilde: Danmarks Statistik og Naturstyrelsen. Tallene forhavindvinding 2007 er revideret i forhold til Danmarks Statistiks opgørelse. Mængder er angivet i 1.000 m�Hav,Hav,i alt***sten, grus, sandHav,fyldsandHav,nyttiggørelse**LandImport ****I altmængde andel mængde andel mængde andelmængde andel mængdeandelmængde andel mængde andel

År

27.05680,45.39416,02.1476,42.7838,34641,41.2083,633.658100

2001

25.55578,55.72717,62.1556,63.1249,64481,41.2863,932.568100

2002

23.63475,26.19819,72.0696,63.56511,35641,91.5885,131.420100

2003

27.05876,36.65718,81.9965,63.94011,17212,11.7705,035.485100

2004

29.50269,411.26126,52.3295,58.38519,75471,31.7394,142.502100

2005

35.23979,17.41116,62.6926,04.3169,74030,91.8774,244.527100

2006

33.22977,87.42717,43.0417,13.7868,96001,52.0424,842.696100

2007

28.85277,26.48117,33.2578,72.2356,09892,82.0645,537.397100

2008

19.35071,26.06422,32.4569,02.2008,114085,51.7626,527.176100

2009

18.26871,15.72222,32.1188,22.0798,115256,41.6876,625.677100

2010

2.8191.319570930

2011*

* Første halvår 2011.** Naturstyrelsen giver tilladelse til nyttiggørelse i henhold til råstoflovens § 20, stk. 2 nr. 3. Omfanget af det nyttiggjorte materiale indberettes årligt tilNaturstyrelsen. Nyttiggørelsesmaterialet stammer fra oprensning af sejlrender og havne. *** Heri indgår materialer indvundet på dansk havområde og losset i udlandet. Der ertale om mængder på mellem ca. 100.000 m� og ca. 500.000 m�, svarende til ca. 2-5 % af samlet indvinding på hav. **** Tal modtaget fra Danske Råstoffer på baggrund af datafra Danmarks Statistik.

Udviklingen i indvindingen på havet kan ses i forhold til udviklingen i indvindingen på land og ud-viklingen i importerede materialer. Sammenligningerne kan tage udgangspunkt i alle havmaterialer,som i tabel 1.1, eller alene materialetypen ”sand, grus og sten” (kvalitetsmaterialer) fra havet, som itabel 1.2. Der gøres opmærksom på, at der ikke foreligger detaljerede opgørelser over materialernesanvendelse, hverken på land eller hav, hvorfor Naturstyrelsen vurderer, at det er mest relevant, atsammenligne bruttoindvindingsmængder. Opgørelsesmetoden i tabel 1.2 bidrager dog til at nuancereanalysen, og er medtaget efter drøftelse med branchen. Importerede materialer er ligeledes medtagetpå baggrund af ønske fra branchen.Som det fremgår af tabel 1.1 har den samlede råstofindvinding fra havet, dvs. alle indvundne materi-aler i form af a) sand, grus, ral, b) fyldsand og c) materialer til nyttiggørelse, siden 2001 udgjort enstigende andel af den samlede indvinding fra 16% i 2001 til 22,3% i 2010. Dette skyldes bl.a., atindvindingen til nyttiggørelse er 3-doblet i perioden, men også andelen af ”sten, grus og sand” ersteget i perioden, idet indvindingen mængdemæssigt på land samlet set er faldet i perioden 2001 til2010.Den samlede faktiske mængde, der er indvundet på havet, er faldet fra 2009 til 2010, til et niveau,der svarer til niveauet i 2008. Procentuelt er niveauet i 2010 dog på niveau med 2009 og højere end2008, da indvindingen fra land er faldet betydeligt i 2009 og 2010.Som nævnt ovenfor, er der efter ønske fra råstofbranchen medtaget en tabel der alene ser på indvin-dingen af sand, grus og ral, dvs. eksklusiv fyldsand og materialer til nyttiggørelse, jf. tabel 1.2. Bag-grunden herfor er, at branchen finder, at det er mest relevant kun at vurdere udviklingen i disse ma-terialer, idet disse materialer i højere grad konkurrerer med landmaterialer. Materialer som fyldsandog materialer til nyttiggørelse anvendes til kystbeskyttelse og større kystnære anlægsprojekter. Na-turstyrelsen bemærker hertil, at branchen selv har nævnt flere større kystnære anlægsprojekter, hvormaterialer er hentet på land. f.eks. ved opfyldninger i Odense Kanal, Vejle Havn og Hou. Andelen affyldsand fra havet af den samlede indvinding er såvel i 2009 som i 2010 på 8,1%, jf. tabel 1.1.Tabel 1.2 viser, at der fra 2009 til 2010 er sket et fald i havandelen i forhold til den samlede indvin-ding. Andelen af indvundet sand, sten og grus fra havbunden blev reduceret fra 10,4 % af de samle-de mængder i 2009 til 9,6 % i 2010.Dette modsvares af en stigning i landmaterialernes relative andel fra 82,1 % af de samlede mængderi 2009 mod 82,8 % i 2010.Importen af knuste sten udgjorde 7,5 % af de samlede mængder i 2009 og 7,6 % i 2010.Som det fremgår af tabel 1.1 har indvindingen på havet af kvalitetsmaterialerne sand, grus og sten iførste halvår af 2011 været højere end i den tilsvarende periode i 2010. Indvindingen af fyldsand erfaldet i første halvdel af 2011 i forhold til 2010, og omfanget af nyttiggjorte materialer er steget. Enstigning i mængder som nyttiggøres er i god overensstemmelse med det generelle formål med loven,om at ”naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter”.Tal for indvindingen i 2011 på land vil først foreligge medio 2012.

6. IndvindingsområderFør ændringen af råstofloven i 2009 var der til råstofindvinding på havet udlagt to typer områder, 1)almindelige tilladelser efter råstoflovens § 20 (med eneret eller hvor flere havde adgang), hvor dervar gennemført råstofmæssige og miljømæssige undersøgelser som grundlag for tilladelserne og 2)de såkaldte konverteringsområder, der blev udlagt i 2007 med en tidsbegrænsning på 3 år og pålempelige vilkår, fordi der allerede foregik indvinding, og indvindingen ikke tidligere havde givetanledning til miljømæssige problemer.Ved lovændringen blev konverteringsområderne udlagt i en bekendtgørelse som permanente fælles-områder med et loft for hvor store mængder, der må indvindes, dog således, at der ikke kunne med-deles tilladelse til indvinding i et antal områder beliggende i internationale naturbeskyttelsesområ-der, før en ansøger havde gennemført en VVM procedure2samt foretaget en konsekvensvurdering ihenhold til habitatdirektivet3. Det samlede indvindingsareal, der pt. er givet tilladelse til i fællesom-råderne, er derfor mindre end udstrækningen af de tidligere konverteringsområder. Hertil kommer,at indvindingsmængden i enkelte fællesområder er udnyttet. Fortsat udnyttelse forudsætter, at eneller flere virksomheder gennemfører miljøundersøgelser af området.Siden lovændringen er der givet en række midlertidige indvindingstilladelser i henhold til råstoflo-vens overgangsregler. Der er ofte givet flere individuelle tilladelser inden for det samme område(tabel 2).Hovedtrinene i ansøgningsprocessen er- Ansøger indsender ansøgning om efterforskning- Naturstyrelsen udsteder efterforskningstilladelse efter høring. Klagefrist 4 uger f.s.a. kulturarv ,natur og miljø- Ansøger gennemfører efterforskning- Ansøger afrapporterer efterforskningen og indsender ansøgning om indvinding- Naturstyrelsen udsteder indvindingstilladelse efter høring. Klagefrist 4 uger f.s.a. kulturarv, na-tur og miljøSom det fremgår af tabel 2, er der i dag udlagt arealer til den daglige råstofindvinding, som svarer tileller er større end før lovændringen. De tilgængelige indvindingsmængder er fortsat meget betydeli-ge. På sigt kan forventes en stigning i indvindingsarealet, da auktionsområder – efter ansøgning –kan overgå til fællesområder efter enerettens udløb. Såfremt et fællesområde ikke har været anvendti 3 år, kan dette lukkes, hvilket kan modvirke en fortsat stigning i antallet af fællesområder og der-med det samlede indvindingsareal.

7. Tilladelsessystemer og vederlagAuktionerMed lovændringen blev der som nævnt indført, at der gennemføres 2 auktioner årligt over områdertil råstofindvinding på havet. Ved auktionen bydes på eneretten til først efterforskning og derefterindvinding i et afgrænset område.Den samlede enerets periode er som udgangspunkt 6 år, med 1 år til efterforskning og 5 år til ind-vinding. I lovforslag L190 af 1. april 2009 refereres Konkurrencerådets udtalelse fra 9. november2005, hvoraf det bl.a. fremgår, at”eneretten bør ikke have en varighed, der overstiger 2 år, med-mindre der har været særlige høje omkostninger forbundet med efterforskningen og miljøvurderin-gen eller med mindre ganske særlige råstofmæssige, miljømæssige eller forsyningsmæssige grundetaler herfor”.Eneretsperioderne blev efterfølgende fastlagt efter drøftelse med Konkurrencestyrel-sen.Processen ved auktionerne er følgende:- Indkaldelse af interessetilkendegivelser for et farvandsområde- Offentliggørelse af udbudsmateriale for auktion i de farvandsområder, hvor der er indkommetinteressetilkendegivelser- Gennemførelse af auktionen og identifikation af vindere

Indkaldelse af interessetilkendegivelser sker gennem annoncering i dagblade, samt på Naturstyrel-sens egen hjemmeside og på hjemmeside, der henvender sig til råstofbranchen i Europa. Interesse-tilkendegivelsen sker ved indsendelse af et afkrydsningsskema med angivelse af det farvandsområ-de, hvori der ønskes afholdt auktion. De danske farvande er opdelt i 16 farvandsområder.Ved udarbejdelse af udbudsmaterialet opdeler Naturstyrelsen det farvandsområde, hvori der ønskesafholdt auktion, i mindre områder, som der kan gives bud på. Som udgangspunkt er et budområde påca. 34 km�. Visse områder, hvor Naturstyrelsen er vidende om, at der potentielt er større råstoffore-komster, opdeles områderne i mindre områder.Ved afgivelse af bud på auktionen skal der herudover gives bud som består af på den mængde somønskes indvundet per år i en 5-årig periode gange prisen per m�, hvor mindsteprisen er kr. 2,50. Hvisflere virksomheder byder på samme område går eneretten til højeste bud.I auktionsområder skal der i forbindelse med udstedelse af efterforskningstilladelse stilles en sikker-hed, svarende til 25.000 kr. per km�. Sikkerheden frigives, når efterforskningen er gennemført.Hvis virksomhederne efter afsluttet efterforskning ønsker en indvindingstilladelse, skal der betalesvederlag. Vederlagssatserne i auktionsområderne består dels af et produktionsvederlag dels af etarealvederlag. Produktionsvederlaget er den budte pris per m� ganget med antal m� faktisk indvund-ne råstoffer. Produktionsvederlaget skal årligt svare til minimum 50% af den budte mængde, idetNaturstyrelsen regulerer for eventuelle mere eller mindre indvinding mellem årene. Arealvederlagetudgør 25.000 kr. per km� indvindingsområde.Ved de afholdte auktioner i 2010 og 2011 er der indkommet bud fra de samme to selskaber. Budde-ne var alle i forskellige auktionsområder, hvorfor der ikke var forskellige bud på samme område ogdermed var der ikke konkurrence om eneretten i de samme områder. Buddene var på mindsteprisen.FællesområderMed lovændringen blev der udlagt fællesområder, hvor alle kan opnå indvindingstilladelser. Af fæl-lesområdebekendtgørelsen fremgår områder samt hvilke mængder, der samlet kan indvindes, ogeventuelle særlige vilkår i de enkelte områder. Vederlagene i fællesområder udgør 8 kr. per m�. Så-fremt en virksomhed har gennemført efterforskning og miljøundersøgelser er vederlagssatsen 6 kr.per m� for denne virksomhed i det pågældende område.Der udstedes løbende tilladelser til indvinding i eksisterende fællesområder, og der var per 1. august2011 i alt udstedt 366 indvindingstilladelser i fællesområder.Indvindingsmængder i fællesområderne kan udvides efter ansøgning. Ansøgere skal i denne forbin-delse gennemføre miljøundersøgelser, der belyser de miljømæssige konsekvenser for en udvidelse.Den udvidede mængde kommer alle tilladelseshavere til gode.Fællesområderne kan udvides arealmæssigt, idet der kan søges om at tidligere overgangsområder,beskrevet i fællesområdebekendtgørelsens bilag 3, kan overgå til fællesområde. Ligeledes kan dersøges om, at tidligere auktionsområder kan overgå til fællesområde. Ansøgninger om udvidelse afareal skal indeholde resultater af efterforsknings- og miljøundersøgelser.

Tilladelser til indvinding i fællesområder,nuværende områder og mængder i henholdtil fællesområdebekendtgørelsen. Råstoflo-vens § 20, stk. 2, nr. 2. og § 22 a, stk. 2.Tilladelser efter ansøgning om udvidelse afmængder i eksisterende fællesområder ellerudvidelse af fællesområder i tidligere over-gangsområder eller auktionsområder.Råstoflovens § 20, stk. 2, nr. 2 § 22 a, stk.(der er ikke eneret til indvinding)2..Bygherretilladelse. Råstoflovens § 20, stk. 2, Arealvederlag: 25.000 kr. pr. km2pr. år.nr. 3, § 22 a. stk. 3 og stk. 5.Produktionsvederlag: Gennemsnit af opnåedeauktionspriser fra sammenlignelige områder,dog minimum 2,50 kr. pr. m�(der opnås eneret til indvinding)Tilladelser efter ændringslovens § 2, stk. 4 – 0 kr.overgangsordningen.Tilladelser efter ændringslovens § 2, stk. 5 – 4 kr. (udløb ved udgangen af 2010)overgangsordning som udløb ved udgangenaf 2010.Nyttiggørelsestilladelser. Råstoflovens § 20, 0 kr.stk. 2, nr. 3, jf. § 22 a, stk. 4.

III. Lovens virkningerRåstofloven har virket siden 1. januar 2010. Den foreliggende vurdering af lovens virkning er såle-des alene baseret på data fra ét fuldt kalenderår, nemlig 2010, samt erfaringer fra administration afloven på knap 2 år. Endvidere reducerer lovens overgangsregler (ændringslovens § 2, stk. 4) mulig-heden for at vurdere den fulde effekt af loven.Lovens virkningsperiode har endvidere været præget af den nationale og globale finanskrise, som ivæsentlig grad påvirker byggeri- og anlægsarbejder og dermed efterspørgslen efter råstoffer.Naturstyrelsen gør derfor opmærksom på, at evalueringen af loven skal ses i dette perspektiv.8. Råstofindvinding – udvikling i nye efterforskede områder og indvindingsforhold land/havNye efterforskede områderEt delformål med loven var at skabe et incitament for branchen til efterforskning af nye indvin-dingsområder.Branchen har siden 2009 gennemført og afrapporteret efterforskning i en række områder på havet,idet den har gennemført efterforskning i områder, hvor der kan gives indvindingstilladelser efterovergangsreglerne, ændringslovens § 2, stk. 4.Endvidere er der gennemført og gennemføres løbende efterforskning i auktionsområder. Branchenhar dog tilkendegivet, at den ikke mener, at ændringen af råstofloven har givet branchen et genereltstørre incitament til at efterforske, da det kun er to virksomheder, der har deltaget i auktionerne.Naturstyrelsen vurderer samlet, at råstofloven har medført, at der er kortlagt nye områder på havetsamt at der er incitamenter til at efterforske nye områder, idet auktionssystemet har medført at nyeområder er kortlagt.Herudover har der i Naturstyrelsen i hvert af årene 2010 og i 2011 på baggrund af lovændringenværet afsat 5 mio.kr. til kortlægninger på havet. Naturstyrelsen har således gennemført en storskalakortlægning af potentielle råstofressourcer i området ved Jyske Rev i Nordsøen i 2010. Storskala-kortlægningen skal bidrage til at identificere nye råstofressourceområder, bl.a. på større vanddybder,hvor de miljømæssige konsekvenser af indvindingen er mere begrænset. Dermed sikres et bedregrundlag for afvejning af råstof- og miljømæssige forhold. Endvidere gennemføres i 2011 et lignen-de storskala kortlægningsprojekt i 8 områder i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø med potenti-elle råstofressourcer. Resultaterne af efterforskningen offentliggøres på Naturstyrelsens hjemmeside,således at råstofbranchen kan anvende resultaterne i deres planlægning.Indvindingsmængder – land/havEt delformål med loven var at skabe rammerne for en øget tilførsel af materialer fra havet og at øgetilførslen af råstoffer fra hav i forhold til land.Såvel råstofindvindingen på land som råstofindvindingen på hav er faldet fra 2009 til 2010. Andelenaf råstoffer indvundet fra havet i forhold til andelen af råstoffer indvundet fra land er stort setuændret fra 2009 til 2010, jf. tabel 1.1. Hvis der ses på den samlede andel af indvundne havmateria-

ler, dvs. sand, grus og ral samt fyldsand og nyttiggjorte materialer er andelen stort set uændret. Hvisder alene ses på sand, grus og ral er der et mindre fald på ca. 0,8%.Generelt er der mellem årene en vis variation i indvindingsmængder og indvindingsandele af de for-skellige råstofkategorier. Det vurderes, at det ikke på baggrund af ét års indvindingsdata, nemligdata for 2010 i forhold til indvindingen i 2009, er muligt at konkludere, om der som følge af lovæn-dringen vil ske en forøgelse af andelen af indvinding fra havet i forhold til andelen som indvindes tillands.Branchen finder, at indførelsen af vederlag alene for råstoffer på havet modvirker målsætningen omat øge tilførslen af materialer fra havet i forhold til land. Konkurrenceforholdene mellem havmate-rialer og landmaterialer er således rykket med den nye lov, da vederlaget betyder øgede omkostnin-ger for havmaterialer. Som det er anført i afsnit 2 var baggrunden for indførelsen af vederlaget bl.a.at ligestille vilkårene for havindvinding med indvinding på land. Branchen gør i den forbindelseopmærksom på, at indførelse af vederlag ikke i sig selv giver en ligestilling, og at hele omkostnings-strukturen skal vurderes, før der kan drages nogen konklusioner om ligestilling.Naturstyrelsen har ikke adgang til oplysninger, der kan belyse den samlede omkostningsstruktur i deforskellige dele af branchen. Det kan oplyses, at Naturstyrelsen har anmodet branchen om materialeder kan dokumentere omkostningerne.

9. Konkurrence – ophævelse af § 19 og auktionssystemetEt væsentligt mål med ændring af råstofloven var at sikre en fri og dermed større konkurrence mel-lem virksomheder, der indvinder på havet.Ophævelse af § 19 – indvindingsflådenMed ophævelsen af råstoflovens § 19 er begrænsningerne i valg af indvindingsfartøjer bortfaldet.Den enkelte virksomhed er således ikke mere bundet til at anvende egne fartøjer, chartre fartøjer, deri forvejen havde en § 19 tilladelse eller lade andre virksomheder, som havde deponeret indvindings-tonnage til rådighed, chartre et fartøj for sig. Der er samtidig fri adgang for nye virksomheder, somønsker at etablere sig på markedet, til frit at chartre eller købe et indvindingsfartøj uden at væretvunget til at opkøbe et eller flere fartøjer med gældende § 19-tilladelse, for at sikre sig den nødven-dige tilladelsestonnage.Det vurderes, at den enkelte virksomhed efter lovændringen har fået bedre muligheder for at dispo-nere sin flåde rationelt og tilpasse sin indvindingskapacitet i forhold til de aktuelle afsætningsmulig-heder. Det vurderes, at der er skabt et grundlag for en øget konkurrence både mellem virksomheder-ne og i forhold til landindvindingen, idet en rationel udnyttelse af indvindingstonnagen for den en-kelte virksomhed alt andet lige vil medføre et reduceret omkostningsniveau og dermed en forbedretkonkurrenceevne.Branchen har dog gjort opmærksom på, at tilpasning af flåde i form af indkøb af nyt indvindingsfar-tøj er både meget ressource- og tidskrævende. Anskaffelse af nye indvindingsfartøjer kræver en be-tydelig økonomisk investering, og det tager flere år fra bestilling er afgivet til nyt skib kan tages ibrug. Et alternativ til indkøb af eget fartøj er at anskaffe et brugt fartøj eller at chartre et fartøj.

Det vurderes, at ophævelse af § 19 har givet mulighed for større konkurrence. Omstillingsmulighe-der hos den enkelte virksomhed – og dermed mulighederne for øget konkurrence – begrænses dog afat der er tale om ressourcekrævende investeringer. Dette modsvares dog af mulighed for frit atchartre fartøjer.AuktionssystemetMed indførelsen af auktionssystemet vil der være potentiale for konkurrence mellem virksomheder-ne om de råstofressourcer, som er strategisk mest velbeliggende i forhold til markedet og som inde-holder de råstoftyper, som markedet efterspørger eller forventer at efterspørge.Råstofforekomster med høj kvalitet, stort stenindhold og nærhed til landpladser og markedet forbetonfremstilling vil i fremtiden være begrænsede, og der må derfor i fremtiden især forventes enøget konkurrence om disse områder.På grund af det store antal indvindingsområder, der som følge af overgangsregler i øjeblikket er ud-lagt, og hvoraf en række er vederlagsfri, er det ikke forventeligt, at konkurrencen på kort sigt giversig udslag i højere auktionspriser.Erfaringerne fra de hidtil gennemførte auktioner tyder på, at der for ansøgerne primært er tale om atsikre sig strategisk velbeliggende indvindingsområder til brug for fremtidige leverancer.Med indførelsen af auktionssystemet er der skabt muligheder for at opnå eneretstilladelser til efter-forskning og indvinding ud fra simple og objektive kriterier. Den enkelte virksomhed har således numulighed for at sikre sig adgang til råstofressourcer, som ligger godt i forhold til virksomhedenslandpladser, og som indeholder de ønskede mængder og råstofkvaliteter. Da virksomheden har ene-ret til området, er det muligt at tilrettelægge en rationel og mere langsigtet indvinding af forekom-sten. Virksomhederne har samtidig mulighed for at supplere med råstoffer fra udlagte fællesområ-der.Trods det store antal indvindingsområder, der er udlagt i medfør af råstoflovens overgangsordning,har der været en vis interesse for at erhverve indvindingsområder på auktion. Når råstoflovens over-gangsordning udløber, vil disse overgangsområder kunne komme på auktion, og interesserede virk-somheder vil kunne byde på de områder, der strategisk og råstofmæssigt har den største interesse forden enkelte virksomhed.Branchen har på baggrund af erfaringerne fra de første auktioner fremført, at auktionssystemet ikkeer attraktivt for branchen og for risikofyldt. Risici kan bl.a. bestå i:Kort efterforskningsperiodeEfterforskningsperioden på ét år kan give logistiske problemer, fordi der er ret lille kapacitetblandt de danske firmaer, som kan gennemføre miljøundersøgelser og de opgaver, der skal løsesi forbindelse med en råstofkortlægning er for små til at mobilisere fra udlandet.Resultatløs efterforskningEfterforskningen kan forekomme i områder, hvor der ikke på forhånd er kendskab til farvands-området, dvs. at der skal gennemføres efterforskning i et område, hvor det kan vise sig, at derikke er de forventede og ønskede råstofforekomster. Efterforskningen er omkostningskrævende.

Gennemførelse af den indledende efterforskning, som er obligatorisk og skal gennemføres, ko-ster omkring kr. 200.000. En samlet efterforskning kan koste op til ca. 1 mio.kr.Uforudsigelige forhold i auktionsområderI forbindelse med forundersøgelser eller indvinding kan der fremkomme krav fra andre myndig-heder f.eks. om marinarkæologisk efterforskning. Disse undersøgelser kan gøre efterforskningendyrere. Endvidere kan der være andre erhvervsinteresser i området.Markedsforholdene er svære at forudsige.Den samlede eneretsperiode på 6 år er for kort til at sikre at der er den ønskede afsætning.Længere eneretsperioder i andre landeDe danske regler om eneretsperioden er betydelig kortere end i andre lande. På baggrund af bl.a.oplysninger fra branchen er der i bilag 2 kort redegjort for regler i andre land.

Konkurrencestyrelsen har oplyst, at eneretsperioden ikke bør have en varighed, der overstiger to år,medmindre der har været særligt høje omkostninger forbundet med efterforskningen og miljøvurde-ringen eller med mindre ganske særlige råstofmæssige, miljømæssige eller forsyningsmæssige grun-de taler herfor. En længere eneretsperiode kan således være acceptabel, såfremt det kan begrundes isærlige omkostnings- eller branchemæssige forhold.På baggrund af de gennemførte auktioner vurderes det, at konkurrenceaspektet ved de afholdte auk-tioner er begrænset. Der har ved de afholdte tre auktioner (forår og efterår 2010, forår 2011) aleneværet bud fra de samme to virksomheder. De to budgivere har ikke budt i de samme områder og harsåledes ikke budt i konkurrence med hinanden. Dette skyldes formodentligt, at budgiverne har be-hov for forskellige materialer og til forskellige formål, samt at omfanget af auktionsområder er stort(op til godt 100) i de enkelte farvandsområder. Budsummen har bygget på mindstepriser.Branchen har tilkendegivet, at kombinationen af vederlag og sikkerhedsstillelse stiller store krav tilen virksomheds volumen, såvel materielt som økonomisk for at kunne deltage i en auktion. Kun tovirksomheder har deltaget i auktionerne og disse to virksomheder har forskellige interesser, og erderfor reelt ikke i konkurrence med hinanden. Branchen finder, at loven ikke har indfriet sin hensigt,om at skabe mere konkurrence i auktionsområderne

På baggrund af de indkomne bud og den fortsatte interesse for afholdelse af auktioner vurderer Na-turstyrelsen, at auktionssystemet bidrager til, at der efterforskes nye områder, samt at auktionssy-stemet på sigt kan bidrage til at øge konkurrencen, f.eks. ved at udenlandske virksomheder kunnebyde på auktionen.FællesområderSom det fremgår af tabel 2 er der givet over 400 tilladelser til indvinding i fællesområderne. Der ersåledes stor interesse for indvinding i disse områder, og det vurderes, at områderne overordnet fun-gerer tilfredsstillende.Branchen har problematiseret anvendelsen af råstoffer fra fællesområder til større anlægsprojekter.Efter gældende regler er der ikke begrænsninger i hverken, hvem der kan få tilladelser i fællesområ-der, eller hvad indvundne mængder i fællesområder kan anvendes til. Naturstyrelsen vurderer, atdette princip bør fastholdes.

BygherreområderBygherreområder udlægges efter ansøgning fra bygherrer. Der er modtaget få ansøgninger i perio-den 2010-2011. De største aktører er for øjeblikket Kystdirektoratet og Femern Bælt Projektet.10. Indvinding på havet og ressourceudnyttelsenNaturstyrelsen vurderer, at kravene om detaljeret efterforskning og kortlægning af nye indvindings-områder har ført til et forbedret grundlag for vurderingen af råstofforekomsternes udstrækning,sammensætning og kvalitet, og dermed mulighederne for tilrettelæggelse af en effektiv og rationeludnyttelse af forekomsterne.Indførelsen af auktionssystemet med 5-årige eneretstilladelser på baggrund af en detaljeret kortlæg-ning af indvindingsområdet gør det muligt for virksomheden at planlægge og gennemføre en mererationel og effektiv udnyttelse af råstofressourcen i tilladelsesperioden. Efter udløbet af den 5-årigetilladelsesperiode kan området ikke bortauktioneres igen, men området kan efter ansøgning udlæg-ges som fællesområde.Branchen påpeger derfor, at der ikke er noget incitament til at foretage en mere langsigtet indvin-dingsplanlægning, som kan sikre en færdigudnyttelse af råstofressourcen eller reservation af de bed-ste kvalitetsmaterialer til særlige formål. Virksomheder er ifølge branchen efter udløbet af en ene-retsperiode tilskyndet til at søge tilladelse i et nyt auktionsområde, hvor både vederlagets størrelseog den tilhørende eneret kan være mere attraktivt.Ordningen kan på sigt medføre, at stadig større arealer automatisk udlægges til råstofindvindinguden, at der er et reelt behov herfor og uden, at der sker en færdigudnyttelse af råstofressourcen.Det stigende antal indvindingsområder kan være begrænsende for sikringen af en effektiv ressource-udnyttelse, fordi indvindingen i de enkelte områder ofte vil være sporadisk og ustruktureret. Der ersåledes allerede i dag en række udlagte indvindingsområder, som enten ikke benyttes eller kun be-nyttes i meget begrænset omfang.Det vurderes, at rammerne for en effektiv ressourceudnyttelse kun delvis er tilstede, bl.a. fordi auk-tionsområderne efter endt eneretsperiode reserveres til at overgå til fællesområde efter ansøgning.11. AdministrationspraksisDet vurderes, at loven har medført administrative lettelser for erhvervet, idet hele det administrativesystem omkring fartøjsgodkendelser er ophævet. Erhvervet skal således ikke længere anvende tid ogafholde omkostninger i forbindelse med fartøjsgodkendelsesordningen.Tilladelser i auktionssystemet håndteres i en fastlagt proces, og såfremt sagen er fuldt belyst vil entypisk sagsbehandlingstid for efterforsknings- og indvindingstilladelser være ca. 3-4 måneder, inklu-siv en høringsperiode på ca. 4 uger.Loven har medført en smidig og hurtig sagsbehandlingstid ved meddelelse af tilladelser, især i fæl-lesområderne, hvor en indvindingstilladelse kan gives på ca. 14 dage. Dog kan det konstateres atsagsbehandlingstiden ved udvidelse af fællesområdernes mængde og areal, er såvel administrativt

som tidsmæssig omfattende, idet selve fællesområdebekendtgørelsen skal ændres og behandles efterregler om offentlige planer, og dermed kræver gennemførelse af en strategisk miljøvurdering (SMV-procedure).12. MiljøLovforslaget havde bl.a. til formål at medføre et højere beskyttelsesniveau. Lovforslaget fastholdersåledes kravet om, at der alene kan meddeles tilladelse til efterforskning eller indvinding i geogra-fisk afgrænsede og miljøvurderede områder. Yderligere tilkendegav ministeren i forarbejder til lo-ven, at miljøpåvirkninger som følge af muligheden for at anvende større skibe ville blive belyst samtat eventuelle akkumulerede miljøkonsekvenser af den samlede råstofindvinding ligeledes ville blivebelyst. Endelig blev der med ændringen af loven indført forbud mod stenfiskeri.En del af vederlagsprovenuet anvendes til kortlægning af råstofressourcer. Kortlægningen skal bi-drage til at identificere nye råstofressourcer i områder, bl.a. på større vanddybder, hvor de miljø-mæssige konsekvenser af indvindingen er mere begrænset. Dermed sikres et bedre grundlag for af-vejning af råstof- og miljømæssige forhold. Naturstyrelsen har i 2010 gennemført projekt, hvor om-råder i Nordsøen er kortlagt. I 2011 gennemføres kortlægning i Kattegat.Krav om miljøvurderingerDet er som i den tidligere lov også et bærende princip i ændringsloven, at der skal gennemføres ef-terforskning efter råstoffer og miljøvurderinger inden et nyt område udlægges til råstofindvinding.Kravene til efterforskning og miljøvurdering fremgår nu mere detaljeret af ansøgningsbekendtgørel-sen, bekendtgørelse nr. 1452 af 15. december 2009. Der skal således gennemføres en kortlægning afråstofressourcens afgrænsning og mængde samt en kortlægning af selve havbunden. På baggrund afhavbundskortlægningen er der krav om gennemførelse af dykkerundersøgelse af havbunden mhp atidentificere havbundens naturtyper og endelig gennemføres en konkret miljøvurdering af en eventu-el indvindings påvirkning af naturtypernes plante- og dyreliv.I forarbejder til loven fastslås, at et egentligt obligatorisk overvågningsprogram ikke forventes atbidrage med ny viden, men at der fortsat efter konkret vurdering vil blive stillet vilkår om overvåg-ning i de enkelte indvindingstilladelser. Dette vilkår om overvågning er i praksis tilgodeset ved atændring af indvindingstilladelsen i form af en udvidelse af indvindingsmængden forudsætter gen-nemførelse af en biologisk screening af område for herigennem at sikre, at de forudsætninger, der låtil grund for den tidligere miljøvurdering fortsat er gældende. Kravet om biologisk screening og mil-jøvurdering har været gennemført af branchen siden 2007 i forbindelse med udvidelse af indvin-dingsmængderne i konverteringsområderne.Råstofbranchen tilvejebringer således løbende konkret viden om havbunden og konkret opdateretviden om råstofindvindingens miljøpåvirkning af havbunden. Branchen lægger således kvalificeretopdateret viden til grund for de arealkrav branchen naturligt har på havbunden og bidrager med fag-lig veldokumenteret viden til forvaltningen af de stadigt voksende arealinteresser på havbunden.Akkumulerede miljøeffekterI forarbejder til loven lovede ministeren som anført, at belyse eventuelle akkumulerede miljøkonse-kvenser af den samlede råstofindvinding. Naturstyrelsen har gennemgået nyere litteratur om detteemne ud fra to problemstillinger, dels som en mulig akkumulation af effekter mellem nærliggende,

men adskilte indvindingsområde indenfor samme farvandsområde, dels som en akkumulation afeffekten ved løbende udvidelse af indvindingsmængden i samme område.Der foreligger ikke i dag tilstrækkelig dokumentation om den første problemstilling til at uddrage enegentlig konklusion. Det er derfor vigtigt i den løbende udlægning af nye indvindingsområder og iden løbende udvidelse af indvindingsaktiviteten i de eksisterende indvindingsområder at opdaterevidensgrundlaget om miljøeffekter. Specielt to forhold bør fremover inddrages yderligere. Det eneforhold relaterer sig til miljøeffekter knyttet til omfanget af sedimentspredning, og det andet forholdtil miljøeffekter på det lokale økosystem i et begrænset farvandsområde med mange indvindingsom-råder.For så vidt angår den anden problemstilling om vedvarende indvinding i samme område viser flereundersøgelser, at områdets evne til at retablere sig svækkes i trit med at område undergår en størreog større fysisk ændring. Det vil m.a.o. ikke kunne forventes, at et område efter flere års indvindingkan retablere sin biologiske værdi svarende til udgangsniveauet. Også her er det derfor vigtig atkunne redegøre for den løbende udvikling i den biologiske tilstand i trit med at indvindingsaktivite-terne udvides i området.Det store antal indvindingsområder, deres størrelse og den måde de udnyttes på kan m.a.o. medføre,at der påvirkes større områder end det ville være tilfældet, hvis der skete en effektiv udnyttelse afressourcerne i de allerede udlagte indvindingsområder, men med den risiko, at områder ikke kanbiologisk retableres. Kalkulering af denne risiko kræver som anført en fortsat vidensudbygning ommiljøeffekterne ved råstofindvinding.Anvendelse af større skibeI forbindelse med vedtagelsen af den nye råstoflov i 2009 blev kravet om fartøjsgodkendelse fjernet. Kra-vet om fartøjsgodkendelse havde begrænset størrelsen på indvindingsfartøjerne, og der blev rejst bekym-ring om, hvorvidt indførelsen af fartøjer større end 6.000 m� ville medføre større negative miljøpåvirk-ninger.Naturstyrelsen har bedt DHI udarbejde rapporten ”Miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstof-indvinding på havbunden”, om hvordan omfanget af en række miljøeffekter af råstofindvinding på haveter afhængig af indvindingsfartøjets størrelse. Rapporten er oversendt til FMPU den 23. maj 2011.Det vurderes i rapporten, at der ikke er betydende negative miljømæssige effekter ved anvendelsen afstørre skibe, og at større fartøjer på en række punkter kan have en mindre miljøpåvirkning end mindrefartøjer. Det drejer sig om emission af CO2og andre skadelige stoffer, brændstofforbrug og risiko foroliespild.I rapporten påpeges, at der er et begrænset erfaringsmateriale for støjemission og påvirkning af støj i dan-ske farvande. I rapporten anbefales det derfor at foretage samtidige målinger af undervandsstøj og målin-ger eller observationer af pattedyr under råstofindvinding og transport af råstoffer i nærheden af potentieltfølsomme områder og i følsomme perioder.Kravet om gennemførelse af detaljerede miljøvurderinger medfører en væsentlig forbedring i be-slutningsgrundlaget for udlægningen af nye indvindingsområder. På baggrund af undersøgelserne

sikres, at områder med væsentlige naturbeskyttelsesmæssige interesser ikke bliver udlagt til råstof-indvinding, og at påvirkningen af områder uden for indvindingsområderne begrænses.Transport på landTransport af råstoffer på land er miljøbelastende på grund af transport på lastbiler og medfølgendeslitage på veje og udslip af CO2 m.v. Der foreligger ingen opgørelser over ændring af råstoflovensbetydning for ændring i transporten på land.13. VederlagEt af formålene med lovændringen var at indføre et vederlag på råstoffer, som indvindes fra hav-bunden. Indførelsen af vederlaget har medført, at der er opkrævet vederlag for indvindingen i 2010på i alt ca. 14,6 mio.kr. Vederlaget til staten forventes at blive mindre i 2011, da der i 2011 er ud-stedt en række tilladelser efter overgangsordningen, og hvor der ikke skal betales vederlag.Naturstyrelsen kan ikke på baggrund af indvindingen i 2010 og de foreløbige opgørelser for 2011konstatere hvorledes indførelse af vederlag vil få betydning for indvindingen af råstoffer på havet.Udviklingen i indvindingen på havet i 2010 og 2011 er på nogenlunde samme niveau som i 2009,selvom der er et mindre fald i indvindingen af kvalitetsmaterialer (sand, grus og sten). Det vurderes,at indvindingens størrelse afhænger af en lang række andre faktorer såsom efterspørgsel og afsæt-ningsforholdene generelt. I tabel 4 vises indvindingsmængderne fordelt efter de forskellige veder-lagssatser. Heraf kan ses, at mængden af indvundne råstoffer, hvor der ikke skal betales vederlag ersteget i 2011. Baggrunden herfor er, der er givet en række nye tilladelser efter overgangsreglerne,hvor vederlagssatsen er kr. 0.Tabel 4. Oversigt over indvundne mængder i m� under de forskellige vederlagssatser i2010 og 2011*. Se endvidere tabel 3 med oversigt over vederlagssatser i de forskelligetilladelsestyper.2010m30 kr.4 kr.6 kr.8 kr.I alt1. kvartal244.8130227.453174.613646.8792. kvartal24.336139.086127.026345.230635.6783. kvartal16.365137.404161.927395.795711.4914. kvartal44.529107.788122.307310.318584.942I alt330.043384.278638.7131.225.9562.578.9902011m30 kr.4 kr.6 kr.8 kr.I alt1. kvartal185.7590131.438229.251583.5662. kvartal325.6290114.011322.677849.493I alt511.3880245.449551.9281.433.059*I oversigten er indvinding til kystfodring ikke medtaget. Dette gælder også indvinding til 2,50 kr., af konkurrencemæssige hensyn.

IV SammenfatningOverordnet vurderingEvalueringen gennemføres på et tidspunkt, hvor der kun foreligger data for ét fuldt kalenderår, nem-lig 2010.Branchen finder, at på trods af den korte periode loven har virket, så viser perioden, at flere formålmed loven, f.eks. om øget konkurrence mellem indvindere på havet samt at øge indvindingen påhavet i forhold til land, indtil videre ikke er indfriet. Dette mener branchen i særlig grad hængersammen med størrelsen på vederlaget og den korte indvindingsperiode i auktionsområder.Det er Naturstyrelsens overordnede vurdering, at der på nuværende tidspunkt kun er begrænsetgrundlag for at vurdere lovens samlede effekt dels på grund af overgangsreglerne dels på grund afden korte tid loven har virket. Det kan ikke dokumenteres, om indførelse af vederlag har betydningfor indvindingen af råstoffer på havet.DelmåleneSikre en fri og dermed større konkurrence mellem virksomheder, der indvinder råstoffer på havetDe forhold som skulle bidrage til øget konkurrence er dels ophævelse af krav om fartøjsgodkendel-ser samt indførelse af auktionssystemet.Branchen har anført, at de gennemførte auktioner viser, at auktionssystemet i dets nuværende formikke bidrager til øget konkurrence, idet kombinationen af vederlag og sikkerhedsstillelse stiller storekrav til en virksomheds volumen, såvel materielt som økonomisk. Dettes ses af, at kun to virksom-heder har deltaget i auktionerne. Disse to virksomheder har forskellige interesser, og er derfor reeltikke i konkurrence med hinandenNaturstyrelsen vurderer, at ophævelse af kravene om fartøjsgodkendelser har betydet, at der er mu-lighed for større konkurrence. Omstillingsmulighederne hos den enkelte virksomhed – og dermedmulighederne for øget konkurrence – begrænses dog af, at der er tale om ressourcekrævende inve-steringer, bl.a. i eventuelle nye fartøjer. Dette modsvares dog af muligheden for frit at chartre fartø-jer. Muligheden for at nye aktører kan etablere sig er tilstede om end det vurderes at være en storudfordring at etablere sig som råstofindvinder på havet.På baggrund af de hidtil afholdte 3 auktioner vurderer Naturstyrelsen, at det er for tidligt at konklu-dere, om det nuværende auktionssystem bedst muligt fremmer konkurrence på området. Efterhåndensom der høstes flere erfaringer med auktionssystemet, herunder f.eks. hvordan omkostninger til ef-terforskning og miljøundersøgelser forholder sig til de reelle muligheder for indvinding i en 5-årigperiode, skal det vurderes, om der er behov for at ændre auktionssystemet, herunder eneretsperio-dens længde.Skabe et incitament for branchen til efterforskning af nye indvindingsområderEfterforskning efter nye indvindingsområder er foretaget af branchen bl.a. i auktionsområder. End-videre har Naturstyrelsen gennemført storskala kortlægning af potentielle områder i hhv Nordsøen i2010 og i områder i Kattegat m.v. i 2011.

Branchen har tilkendegivet, at da der kun er to virksomheder, der deltager i auktionerne, kan detikke konkluderes, at ændringen af råstofloven har givet branchen et generelt større incitament til atefterforske.Naturstyrelsen finder på baggrund af de gennemførte efterforskninger, at loven bidrager til, at derefterforskes nye indvindingsområder.Sikre en rationel råstofforsyning fra havet og skabe rammerne for en øget tilførsel af materialer tilland, samt øge tilførslen af råstoffer fra hav i forhold til land i takt med at adgangen til landbasere-de materialer forventes at blive vanskeligere i de kommende årIndvindingsmængderne varierer mellem årene, men generelt har havmaterialernes andel været sti-gende i perioden 2001 til 2010.Det kan konstateres, at hvis der ses på den indvindingen af kvalitetsmaterialer (sand, grus og sten)fra havet er der sket et mindre fald fra 2009 til 2010 på under 1%, mens andelen er landmaterialer ogimporteret granit er steget lidt/fastholdt, også under 1%. Udviklingen i indvindingen fremgår af tabel1.1 og 1.2.Hvis der ses på andelen og mængden af materialer som nyttiggøres, dvs. materialer fra oprensning afsejlrender og havne, er dette steget. Dette er i god overensstemmelse med det generelle formål medloven, om at ”naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter”.Branchen finder, at der på baggrund af indvindingsmængderne fra 2010 kan konkluderes, at råstof-loven har modvirket formålet om at øge andelen af råstoffer fra havet, og at dette kan ses i faldet iandelen af havmaterialer i 2010 i forhold til 2009.Naturstyrelsen finder, som anført overfor, at det endnu ikke er muligt at konstatere en varig ny ten-dens i udviklingen i andelen af råstoffer som indvindes på havet i forhold til indvinding på land påbaggrund af data for ét år.Bedre at sikre at der sker så effektiv en udnyttelse af ressourcerne som muligtDet vurderes, at rammerne for en effektiv ressourceudnyttelse kun delvis er tilstede, bl.a. fordi auk-tionsområderne efter endt eneretsperiode reserveres til at overgå til fællesområde efter ansøgning.Det kan på sigt betyde stadig flere fællesområder, og dermed at indvindingen spredes på flere områ-der og dermed samlet set på et større område. Dette kan modvirke en hensigtsmæssig udnyttelse afråstofressourcerne, idet der er risiko for at udlagte indvindingsområder ikke tømmes før nye åbnes.Indføre et vederlag på råstoffer fra havetDer er indført vederlag på råstoffer fra havet. Vederlaget har medført er provenu på godt 14 mio.kr.til staten for indvindingen i 2010. Konsekvenserne for branchen er ikke dokumenteret.Branchen finder, at vederlaget er for højt, og at vederlaget reducerer konkurrencemuligheden i for-hold til råstoffer på land, og dermed modvirker lovens formål om at øge andelen af råstoffer, somindvindes på havet.

Gennemføre administrative lettelser for erhvervet og en betydelig hurtigere sagsbehandlingstid vedmeddelelse af tilladelserDet vurderes, at loven har medført administrative lettelser for erhvervet, idet hele det administrativesystem omkring fartøjsgodkendelser er ophævet. Tilladelser i auktionssystemet håndteres i en fast-lagt proces, og såfremt sagen er fuldt belyst vil en typisk sagsbehandlingstid for efterforsknings- ogindvindingstilladelser være ca. 3-4 måneder, inklusiv en høringsperiode på ca. 4 uger. Loven harmedført en smidig og hurtig sagsbehandlingstid ved meddelelse af tilladelser i fællesområderne,hvor en indvindingstilladelse kan gives på ca. 14 dage.Sikre et højere miljøbeskyttelsesniveauDet er fortsat et bærende princip i råstofloven, at der skal gennemføres efterforskning efter råstofferog foretages miljøvurdering før der gives tilladelse til indvinding. Formålet hermed er at sikre atværdifulde naturtyper på havbunden.Med loven blev der indført forbud mod stenfiskeri.Naturstyrelsen har fået udarbejdet rapporten ”Miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofind-vinding på havbunden”. Rapporten er oversendt til FMPU den 23. maj 2011. Det vurderes i rapporten, atder ikke er betydende negative miljømæssige effekter ved anvendelsen af større skibe, og at større fartøjerpå en række punkter kan have en mindre miljøpåvirkning end mindre fartøjer. Det drejer sig om emissionaf CO2og andre skadelige stoffer, brændstofforbrug og risiko for oliespild.

ReferencerLovforslag nr. L 190 (2008/2009). Forslag til Lov om ændring af lov om råstoffer. Fremsat den 1.april 2009 af miljøministeren.Lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009, som ændret ved lov nr. 484af 11. maj 2010.Bekendtgørelse nr. 1451 af 15. december 2009 om auktion over områder til råstofindvinding frahavbunden (auktionsbekendtgørelsen)Bekendtgørelse nr. 1314 af 15. december 2009 om udlægning af områder for fælles indvinding afråstoffer fra havbunden (fællesområdebekendtgørelsen)Bekendtgørelse nr. 1452 af 15. december 2009 om ansøgning om tilladelse til efterforskning og ind-vinding af råstoffer fra havbunden, samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer(ansøgningsbekendtgørelsen)Bekendtgørelse nr. 1313 af 15. december 2009 om vederlag for indvinding af råstoffer fra havbun-den (vederlagsbekendtgørelsen)Bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999 om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbun-den (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1454 af 11. december 2007) (VVM-bekendtgørelsen)Lov og bekendtgørelse kan findes påwww.retsinfo.dkDer er indgang hertil fra Naturstyrelsens hjemmesidewww.nst.dk

Belgienhar i lighed med Holland koncessioner, som er i udbud. Koncessionsperioden er typisk 10år.UKmeddeler tilladelse efter udbud. Det er dog således, at det kan tage op til 10 år at få en tilladelse.Administrationen er delt således, at der er adskillelse mellem den del af administration, som udbyderarealerne (Crown Estate), og den del af administrationen (MMO - Marine Management Organisati-on) som gennemfører VVM-procedure, vurderinger af råstofindvindingens påvirkning af kysten ogforetager tilsyn og håndhævelse.Inden for 12-18 måneder efter afslutning af miljøundersøgelser skal råstofefterforskning være gen-nemført. Der meddeles herefter tilladelse til indvinding for en periode på op til 15 år. Efter afslut-ning af denne periode, skal der inden for de næste 2 år gennemføres ’post-indvindings-undersøgelser’, som skal klarlægge indvindingens påvirkning af havbunden og vurdere behovet forrestaurering af det tidligere indvindingsområde.Crown Estate meddeler ikke indvindingstilladelse før MMO har udstedt den marine tilladelse.