MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 7: Samlenotat om klimapunkterne på rådsmøde (miljø) den 10/10-11 vedr. forberedelse af COP 17 i Durban, fra klima- og energiministeren

1. Rådskonklusioner: Forberedelse af UNFCCC COP17/CMP7 i Durban, Sydafrika, 28. n o-vember – 9. december 2011.Dok. 12751/1/11- vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat1. ResuméPå rådsmødet (miljø) den 10. oktober 2011 ventes vedtaget rådskonklusioner, der fastlægger EU'sforhandlingsposition forud for FN’s klimakonference (COP17), der finder sted i Durban, Sydafrika ,fra den 28. november til den 9. december 2011.Konklusionsudkastet skitserer EU's overordnede tilgang og prioriteter i forhold til klimaforhandli n-gerne ved COP17. Der arbejdes for, at COP17 sikrer operationaliseringen af Cancun -aftalen og atder kommer fremdrift på øvrige områder, herunder spørgsmålet om den retlige karakter af en sa m-let klimaaftale, samt en evt. ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.Fra dansk side vurderes udkastet til rådskonklusioner generelt at være dækkende, idet de bl.a. un-derstøtter en aktiv rolle for EU i arbejdet med implementeringen og udmøntningen af Cancun -aftalen. Der arbejdes stadig for, at danske prioriteter f.eks. i forhold til vedtagelsen af en ny forpli g-telsesperiode under Kyotoprotokollen, samt håndtering af overskydende landekvoter bliver klarere.2. BaggrundDet polske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner, der fastlægger EU's mandat tilforhandlingerne på COP17 med henblik på vedtagelse på rådsmøde (miljø) den 10. oktober 2011.Med udgangspunkt i udkastet forventes tillige en udveksling af synspunkter på rådsmødet.3. Formål og indholdDet polske formandskab har udarbejdet et relativt detaljeret udkast til rådskonklusioner, der sætterrammen for EU’s tilgang til forhandlingerne under COP17 i Durban den 28. november til 9. decem-ber 2011. Udkastet behandler den overordnede strategiske tilgang til forhandlingerne, samt enrække konkrete aspekter relateret til Kyotoprotokollen og Konventionssporet. Der er fortsat enrække udeståender i konklusionsudkastet, som må forventes at blive justeret frem mod rådsmødet.De væsentligste elementer i konklusionsudkastet er følgende:Fremdriften siden CancunI konklusionernes første par afsnit fremhæves de fremskridt, der er gjort med at implementereCancun-pakken og vigtigheden af fortsat at arbejde hen imod en retligt bindende global aftale. Deoverordnede forventninger til COP17 trækkes op: COP17 skal sikre operationaliseringen af Can-cun-aftalen, samt at der kommer fremdrift på øvrige udestående spørgsmål, herunder spørgsmåletom en evt. ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, samt den retlige karakter af en samletklimaaftale og en tidslinje for indgåelsen af en sådan aftale.EU's position vedr. en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen

EU's position vedr. en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen er fortsat genstand for drø f-telser. De primære drøftelser drejer sig om, hvilket signal man skal sende eksternt i forhold til u n-der hvilke betingelser, EU skal være villig til at accepte re en anden forpligtelsesperiode.Øvrige elementer under KyotoprotokollenUdkastet understreger, at i lyset af de udmeldinger, som en række Annex I lande er kommet med,er det usandsynligt, at en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen vil dækk e mere end16% af de globale emissioner. Dette er ikke nok i forhold til at holde den samlede globale temper a-turstigning under 2 grader. Derfor understreges nødvendigheden af, at alle store økonomier påt a-ger sig mere ambitiøse reduktionsforpligtelser.Med udkastet nævnes endvidere vigtigheden af at sikre en fortsættelse af markedsmekanismerne;et rammeværk for opgørelse af udledninger fra skov mm.; og håndtering af overskydende land e-kvoter.Globale reduktionsindsatser og review 2013-15Med konklusionsudkastet understreges EU's prioritering af arbejdet med at få klargjort rammernefor en global aftale, der kan bidrage til de fornødne reduktioner af emissioner i lyset af den fællesvision om, at den samlede temperaturstigning globalt bør være under 2 grader.Der er tale om at arbejde videre mod dels fastsættelsen af et globalt reduktionsmål for 2050 (hvorEU har et mål om at reducere udledningerne med 80-95 % i 2050 i forhold til 1990 som led i ensamlet indsats fra de udviklede lande, og mindst 50% reduktion globalt i forhold til 1990-niveau),dels fastlæggelse af et tidspunkt for, hvornår de globale emissioner skal toppe (det såkaldte ”peakyear”, som EU arbejder for bliver i 2020).I konklusionsudkastet fremhæves ligeledes vigtigheden af en omstilling til lavemissionssamfund.For EU’s eget vedkommende henvises der til Kommissionens meddelelse om en europæisk low -carbon economy roadmap for 2050, ligesom det gentages, at EU er klar til at hæve sin egen må l-sætning til 30 % som led i en global aftale, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsv a-rende emissionsreduktioner, og at mere udviklede udviklingslande bidrager i tilstrækkeligt omfang ioverensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter.Med udkastet understreges endvidere, at der fortsat består et gap mellem de reduktionstilsagn("pledges"), der er givet, og 2 graders målet, og at der er behov for en fælles forståelse af kvantif i-cering af dette gap. Lande, der ikke endnu har afgivet noget reduktionstilsagn, opfor dres til at gøredette.Endelig understreges behovet for, at få afklaret modaliteterne for en revision af ambitionsniveaum.v. i perioden 2013-15 (det såkaldte ”review”) samt vigtigheden af at både Anneks 1 - og ikke-anneks 1-lande får afleveret deres sjette kommunikationer og den første af de rapporter, der fre m-over skal afleveres hvert andet år, senest 1. januar 2014.Øvrige elementer i en Durban-pakkeUdkastet fremhæver ligeledes en række af de elementer, som EU ønsker i en Durban -pakke, her-under at reglerne fra Kyotoprotokollen danner basis for en global aftale; at der opnås enighed omretningslinjer for IAR ("International Assessment and Review") og ICA ("International Consultationsand Analysis); at tilpasningskomitéen bliver gjort operationel; og at de berørte ulande kommer igang med at udvikle nationale strategier og handlingsplaner for at reducere afskovning mv.3

Herudover fremhæves behovet for at færdiggøre designet af teknologimekanismen, vigtigheden afat udvikle nye markedsmekanismer, samt behovet for en indsats for at reducere HFC-gasser og forat få etableret et arbejdsprogram for emissionsreduktioner, tilpasning og fødevaresikkerhed i rel a-tion til landbrugssektoren. Endelig gentages behovet for at fastsætte globale reduktionsmål forCO2-udledningen fra international skibs- og luftfart samt for at hhv. FN’s luftfartsorganisation,ICAO, og FN's søfartsorganisation, IMO, udvikler globale virkemidler, som bidrager til at reducereden globale CO2-udledning, og som sikrer lige konkurrencevilkår.Der er ikke medtaget afsnit om finansiering i konklusionsudkastet, idet det polske formandskablægger op til at anvende konklusioner fra ECOFIN herom.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.6. Gældende dansk retDer er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret.7. KonsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne. En evt. ny global klimaa f-tale kan være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for deltagende i -lande, her-under Danmark. Omfanget vil selvsagt afhænge af en sådan aftales nærmere udformning såvelsom af en byrdefordeling internt i EU af sådanne konsekvenser.8. HøringSagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 21. september 2011. Følgendebemærkninger blev fremført:Greenpeace efterspurgte, at Danmark indgår i den gruppe af lande, der ønsker inddragelse af fi-nansieringskonklusionerne i miljørådskonklusionerne. Greenpeace pointerede , at klimafinansierin-gen er central, og at det burde være miljø- og klimaministre, der forhandler konklusioner om finan-siering, da det også vil være dem, der sidder ved bordet i Sydafrika. Greenpeace stillede sig end-videre uforstående overfor, hvorledes provenu fra salg af kvoter kunne bruges på skattelettelser,når dette synes at gå imod bestemmelserne i Klima- og Energipakken fra 2008. Greenpeace poin-terede desuden, at Danmark tidligere har holdt fanen højt i forhold til ”drivers af deforestation”, ogat en fortsat stillingtagen til disse områder ville passe fint ind i en forventet ny dansk klimaposition.Endelig nævnte Greenpeace, at det er vigtigt at bevare Kyotoprotokollen også selvom, det ikke erlykkedes at fjerne alle de dårlige dele af aftalen til næste bindingsperiode.WWF spurgte til, hvilke betingelser Danmark og EU har tænkt sig at stille for at indgå i en andenforpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. I forlængelse heraf nævnte WWF, at EU's målsætnin-ger ikke stemmer overens med IPCCs scenarie om at det globale CO2-udslip skal toppe i 2015 forat kunne fastholde en 2-graders målsætning. WWF nævnte, at man i Cancun besluttede at skullediskutere, hvornår CO2-udledningerne skal toppe i Durban. Endelig spurgte WWF ind til, om finan-sieringsbegreberne ”new and additional” inddrages i konklusionerne om finansiering.

92-gruppen nævnte, at det er nødvendigt med et strategiskifte vedrørende Kyotoprotokollen, dabl.a. EU's betingede tilbud om at gå til 30 % ikke længere er en egentligt forhandlingschip. 92-gruppen vurderede, at USA under ingen omstændigheder kommer med i en aftale, som det ser udnu, og derfor er det nødvendigt, at EU tager konsekve nsen af dette og går selv. 92-gruppen tilslut-tede sig endvidere synspunkter om inddragelse af klimafinansiering i miljørådskonklusionerne.VE supplerede med en opfordring til, at man ser på mulighederne for at lave en selvstændig for t-sættelse af Kyotoprotokollen, samt at der er brug for en revideret CDM-mekanisme.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerUdkastet til rådskonklusioner har været drøftet i den internationale miljøgruppe og i den ordinæremiljøgruppe i Bruxelles. Generelt er der opbakning til udkastet, men der udestår fortsat at nå tilenighed om bl.a. spøgsmålet om EU's holdning til en ny for pligtelsesperiode under Kyotoprotokol-len og håndtering af overskydende landekvoter fra første forpligtelsesperiode under Kyotoprotoko l-len, de såkaldte AAU'er.Kommissionen og en række medlemslande har udtrykt forsigtighed mht. hvor langt EU skal gå iKyotoprotokol-spørgsmålet på COP17, så længe der ikke ser ud til at være større villighed blandtde øvrige store økonomier til at påtage sig juridisk bindende forpligtelser. Det polske formandskabhar indikeret, at man forventer, at spørgsmålet om EU’s holdni ng til en eventuel ny forpligtelsespe-riode løses på rådsmødet.Udsigten til et stort overskud af landekvoter fra Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode harlænge været fremhævet af EU som en trussel mod Protokollens miljømæssige integritet. Intern t iEU er der blandt lande med overskud af AAUer – især de nye medlemsstater – et vokalt ønske omat kunne overføre i hvert fald en andel, og i konsekvens heraf en positiv holdning til EU accept afen ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.Kommissionen har herudover ønsket, at der i rådskonklusionerne medtages tekst om håndtering aftransitionsøkonomier. Dette spørgsmål er fortsat uafklaret.Endelig har nogle medlemslande ønsket selvstændige afsnit om finansiering.10. Regeringens foreløbige generelle holdningKonklusionsudkastet er godt, men der er fortsat områder, hvor regeringen vil arbejde for at få æ n-dret teksten. Det giver sig udslag i følgende foreløbige holdninger:Det strategiske sigte for EURegeringen støtter en trinvis tilgang fra EU's side hen mod en retligt bindende klimaaftale, der erpræget af ambition såvel som realisme. Det indebærer, at regeringen kan støtte, at EU underCOP17 arbejder for, at der bliver fastlagt en procesplan og en tidsramme for tilvejebringelse af enretligt bindende aftale.Ny forpligtelsesperiode under KP'enSpørgsmålet om en eventuelt ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen skal ses i lyset heraf.Regeringen støtter, at EU kan gå med til en ny forpligtelsesperiode, men det er centralt, at dettefortsat betinges af miljømæssigt forsvarlige regler samt af tilsvarende forpligtelser for andre i -landesamt passende bidrag fra u-landene i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapac i-teter. Fra regeringens side vil man arbejde for, at EU får ud viklet konkrete modeller for, hvordan5

denne position retligt-teknisk kan udformes, herunder forslag til forskellige mellemmodeller for EU'sglobale forpligtelse.Mekanismer under KP'en, herunder overskydende landekvoterEt centralt element i regeringens holdning til en eventuelt ny forpligtelsesperiode under Kyotopr o-tokollen er, hvorvidt man får løst nogle af udfordringerne med den miljømæssige integritet, heru n-der spørgsmålet om overskydende landekvoter. Regeringen lægger særlig vægt på, at oversk y-dende landekvoter ikke udhuler målene i en ny klimaaftale eller i forbindelse med, at der vedtagesen ny forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen. Regeringen finder det vigtigt, at der inden for EUopnås enighed om, at den miljømæssige integritet af en internati onal aftale ikke må forringes pågrund af overskydende landekvoter.Regeringen finder, at den mest effektive måde at sikre den miljømæssige integritet på er ved en t o-tal annullering af overskydende landekvoter fra første forpligtelsesperiode. Såfremt den ne løsningviser sig ikke at kunne samle tilstrækkelig opbakning, vil regeringen prioritere løsninger, der påanden vis sikrer den miljømæssige integritet. Det kunne være ved, at de lande, der måtte få ove r-skydende landekvoter, påtager sig tilsvarende dybe re reduktionsmål. Endelig bør det undgås, atder igen i fremtiden skabes nye overskud af landekvoter.Fælles global ramme for emissionsreduktionerRegeringen støtter, at EU under COP17 arbejder videre med at få fastsat et globalt reduktionsmålfor 2050 og at tidspunktet for, hvornår de globale emissioner skal toppe, fastlægges til senest2020. Regeringen kan endvidere støtte, at EU gentager sit tilbud om at hæve sin egen målsætningtil 30 % som led i en global aftale. Regeringen finder det samtidig naturli gt, at man i konklusioner-ne også fremhæver EU's eget arbejde med low carbon economy 2050 roadmap'en, som et instr u-ment til at realisere EU's egne mellem- og langsigtede ambitioner. Det er regeringens holdning, atEU unilateralt bør øge sit CO2-reduktionsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til 1990. Det skalgøres på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling.Reduktionsindsatser og review 2013-15Et centralt resultat fra COP16 i Cancun var, at der blev opnået enighed om at de reduktionstilsagnfra i-lande og u-lande, som blev afgivet i forbindelse med Copenhagen Accord, blev meldt ind i deofficielle forhandlinger. Regeringen finder det vigtigt, at EU prioriterer arbejdet med at sikre, at di s-se reduktionstilsagn bliver kortlagt og gennemført. Regeringen kan støtte, at konklusionstekstenadresserer dette spørgsmål, herunder også, at EU vil arbejde for at få de lande, der endnu ikkemåtte have afgivet sådanne tilsagn, til at gøre det.Derudover hilser regeringen det velkomment, at EU arbejder for at få modaliteterne på plads for etreview i 2013-15 af ambitionsniveauet i de indmeldte tilsagn.Endvidere lægger regeringen vægt på, at der i udmøntningen af MRV -regler (måling og kontrol afemissioner) udvikles en solid og troværdig struktur så vidt muligt baseret på eksisterende reglersåvel indenfor Klimakonventionen som Kyotoprotokollen, hvor der især tages udgangspunkt i desåkaldte nationale kommunikationer.FinansieringI konklusionsudkastet er der ikke medtaget tekst om finansiering, da det polske formandskab læ g-ger op til særskilt konklusionstekst om klimafinansiering i de kommende ECOFIN -konklusioner. Forregeringens holdning hertil henvises til samlenotat forud for ECOFIN rådsmødet d. 4. oktober.6

Øvrige elementer i en "Durbanpakke"Regeringen bakker op om alle tiltag, der implementerer Cancun -aftalen og bringer afklaring om defortsatte udeståender. Regeringen støtter, at EU på COP17 vil arbejde for at få gjort tilpasning s-komitéen operationel, og at der så vidt muligt indtænkes synergier i forhold til eksisterende instit u-tioner.Med hensyn til REDD+ støtter regeringen, at EU opfordrer de relevante ulande til at få udviklet ogimplementeret nationale strategier og handlingsplaner, og at det understreges , at lokale samfundog oprindelige folk bør inddrages i denne planlægning og implementering, så deres rettigheder r e-spekteres.Endvidere kan regeringen støtte, at EU arbejder for at få færdiggjort teknologimekanismen, og atdet inden for mekanismen bliver muligt at arbejde netværksbaseret mellem teknologistærke myn-digheder og øvrige myndigheder landene imellem.Herudover støtter regeringen, af konklusionerne afspejler EU's opbakning til resultaterne fra IMOom at etablere et energieffektivitetsdesignindeks for skibe og opfordrer andre parter til at fremmetiltag til at reducere luftfartens udledninger. Desuden støtter regeringen, at der fastsættes globalereduktionsmål for CO2-udledningen fra international skibs- og luftfart, samt at hhv. FN’s luftfartsor-ganisation, ICAO, og FN's søfartsorganisation, IMO, udvikler globale virkemidler, som bidrager tilat reducere den globale CO2-udledning.Endelig støtter regeringen EU’s prioritering af forhandlingerne om hhv. landbrug og nedbringelse afHFC-gasser gennem en samordning med arbejdet under Montrealprotokollen.TransitionsøkonomierDen danske regering finder, at den særstatus, som nogle nye EU -medlemslande har i kraft af be-stemmelserne i Klimakonventionen, ikke bør give disse lande særstatus i EU. Disse er, som følgeaf Københavnskriterierne, per definition markedsøkonomier på linje med de øvrige EU -lande.11. Tidligere forlæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.