MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 69: Afsluttende rapport fra Virksomhedsudvalg II, fra miljøministeren

Indledning ....................................................................................................................................51.1Formål med udvalget og fakta om udvalget.........................................................................51.2Baggrund for nedsættelse af Virksomhedsudvalg II............................................................61.3Rapportens opbygning .........................................................................................................61.4Om forenkling og væsentlighed...........................................................................................7Miljøgodkendelse.........................................................................................................................92.1Generelle miljøregler frem for individuelle miljøgodkendelser ..........................................92.2Miljøgodkendelsessystemet ...............................................................................................112.2.1Principperne for hvilke virksomhedstyper, der bør have en individuel godkendelse 112.2.2Flere branchebilag? ....................................................................................................132.2.3Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse og ved revurderinger ............142.2.4BAT............................................................................................................................162.2.5Retsbeskyttelse...........................................................................................................182.2.6Rummelige miljøgodkendelser ..................................................................................192.3Sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser.......................................................202.4Miljømæssige konsekvenser ..............................................................................................222.5Administrative og økonomiske konsekvenser ...................................................................22Miljøtilsyn..................................................................................................................................253.1Prioritering af miljøtilsynet................................................................................................253.2Risikobaseret metode til fastlæggelse af tilsynsindsatsen..................................................313.3Samlede tilsyn og afslutning af tilsynet .............................................................................323.4Effektvurderinger af tilsynet ..............................................................................................343.5Dialogen i tilsynet og auditteknik ......................................................................................353.6Branchebeskrivelser ...........................................................................................................363.7En ensartet og effektiv håndhævelsesindsats .....................................................................383.8Miljømæssige konsekvenser ..............................................................................................403.9Administrative og økonomiske konsekvenser ...................................................................41Digitalisering..............................................................................................................................434.1Overordnet potentiale og rammer ......................................................................................434.2Overordnet mål ..................................................................................................................444.3Digital ansøgning ...............................................................................................................454.4Digital afgørelse.................................................................................................................464.5Digitalt tilsyn .....................................................................................................................484.6Digital indberetning og åbenhed ........................................................................................494.7Miljømæssige konsekvenser ..............................................................................................504.8Administrative og økonomiske konsekvenser ...................................................................50Implementering ..........................................................................................................................53Monitering og evaluering...........................................................................................................55Mulige tiltag på længere sigt......................................................................................................57

1 Indledning1.1 Formål med udvalget og fakta om udvalgetMiljøministeren nedsatte i november 2010 et udvalg, Virksomhedsudvalg II, med det formål atkomme med anbefalinger til forenkling og opdatering af miljøreguleringssystemet forvirksomheder. Opgaven har været afgrænset til at omfatte den del af miljøreguleringssystemet forvirksomheder, der handler om miljøgodkendelse og tilsyn. Opgaven har yderligere været afgrænsettil at fokusere på ændringer af miljøreguleringen, der kan gennemføres i løbet af 1-2 år.Kommissorium for udvalget er vedlagt i bilag 1 A.Udvalget har arbejdet frem til juni 2011 og har afholdt 8 møder. Der har undervejs i udvalgsarbejdetværet afholdt et seminar om tilsyn med udveksling af erfaringer med Arbejdstilsynet,Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen.Der har været nedsat 3 arbejdsgrupper under udvalget, som har bistået udvalget med analyser af enrække problemstillinger. De 3 arbejdsgrupper har arbejdet med henholdsvis godkendelse, tilsyn ogdigitalisering. Kommissorierne for de 3 arbejdsgrupper er vedlagt i bilag 1 B, C og D.Arbejdsgruppernes medlemmer kan ses i bilag 2.Følgende har deltaget i udvalgsarbejdet:Danmarks Naturfredningsforening:Christian PollJens Peter Mortensen (fra marts 2011)Dansk Erhverv:Jakob Lamm ZeuthenMarie Louise Thorstensen (fra marts 2011)DI:Mette Rose Skaksen (frem til april 2011)Jens Ulrik Jensen (frem til marts 2011)Ulla Hansen Telcs (fra marts 2011)Vibeke Plambeck (fra april 2011)KL:Maria Cathrine NielsenSofie Astrid Jensen (frem til april 2011)Nina Thune (fra april 2011)Inger Pabst (Fredericia Kommune)Landbrug & Fødevarer:Anette ChristiansenHenrik Bang Jensen (frem til april 2011)Lin Krarup (fra april 2011)

1.2 Baggrund for nedsættelse af Virksomhedsudvalg III 2002-2003 udarbejdede Virksomhedsudvalg I forslag til, hvordan den miljømæssige regulering afvirksomheder kunne forenkles. Anbefalingerne blev implementeret frem til primo 2010, hvorefterder blev gennemført en evaluering af de gennemførte tiltag1. Formålet med evalueringen var atbelyse, hvad forenklingerne har betydet for myndigheder, virksomheder og miljøet. I 2010 blev derdesuden gennemført flere andre undersøgelser2om godkendelse, tilsyn og afbureaukratisering setfra såvel virksomhedernes som myndighedernes synspunkt. På baggrund af resultaterne afevalueringen samt de øvrige undersøgelser blev det vurderet, at det var relevant at arbejde videremed yderligere forenklinger på området. Det er forudsat i udvalgets kommissorium, at udvalgetbl.a. skal drøfte de problemstillinger, der er kommet frem under de gennemførte undersøgelser.Udvalgsarbejdet har forløbet samtidigt med den første fase af implementeringen af IED (IndustrialEmissions Directive), som sætter rammerne for de potentielt mest forurenede virksomheder. Dettetidsmæssige overlap har været en gevinst, fordi udvalget er kommet med anbefalinger tiltilpasninger ift. direktivet.

beskrivelse af problematikker, anbefalede løsninger samt konsekvensvurderinger af de anbefaledeløsninger. Kapitlet om digitalisering er, som forudsat i kommissoriet, en skitsering af behov ogløsninger på et overordnet plan. Efter behandling af de 3 emner følger kapitler om implementering,monitering og evaluering af de anbefalede tiltag. Rapportens sidste kapitel handler om anbefalingerog ønsker til tiltag på længere sigt.Der er forskel på behandlingen af emner i kapitlerne om godkendelse, tilsyn og digitalisering,hvilket hænger sammen med de resultater, udvalget skulle nå på de forskellige områder. Inden fortilsyn er der tale om grundlæggende ændringer af prioritering og tilrettelæggelse af tilsynsindsatsenmed en gennemgang af hele tilsynsområdet, mens der inden for godkendelse er tale om et samletreview og justeringer af eksisterende regler på udvalgte områder. Denne forskel skyldes, atgodkendelse var i fokus under Virksomhedsudvalg I. På digitaliseringsområdet er anbefalingerne,som tidligere nævnt, på et overordnet plan.

1.4 Om forenkling og væsentlighedDet har været et centralt mål i udvalgets arbejde at skabe forenklinger på miljøreguleringsområdet,og både udvalget og arbejdsgrupperne har diskuteret, hvad der forstås ved ”forenkling”.Kompleksiteten i love og regler er stor, og der er i udvalget givet udtryk for, at miljølovgivningentrænger til en gennemgribende forenkling, men det er samtidig erkendt, at det ligger uden forrammerne af dette udvalgsarbejde, som arbejder med forenklinger inden for en kort tidshorisont.Det er dog vurderingen, at udvalgets anbefalinger vil bidrage til forenklet miljøregulering, selv omder ikke er tale om gennemgribende regelændringer, men snarere om justering af regler, vejledningpå områder, hvor lovgivningen er uklar, forslag til smidigere sagsgange og digitale værktøjer, derkan understøtte administrationen. Disse forenklinger er også til fordel for miljøet, fordi det kan væremed til at målrette indsatsen. På tilsynsområdet er det konstateret, at der snarere er et behov for atfokusere på mere kvalitet i tilsynet frem for forenkling af tilsynet, herunder behov for redskaber tilat planlægge, prioritere, målrette, gennemføre og afslutte tilsynsindsatsen. Der er desuden behov forfokus på kompetenceopbygning og god dialog, fx i form af auditteknik og brancherelateredetilsynskampagner.Et andet element, der har været centralt i udvalgsarbejdet, er hvordan man fremmer tiltag, der kanunderstøtte fokus på de væsentlige miljøforhold. Det har i baggrundsrapporter3til udvalget samtunder diskussioner i udvalg og arbejdsgrupper været påpeget, at myndigheder og virksomheder ikkealtid er enige om, hvilke miljøforhold der er væsentlige og skal have fokus i miljøreguleringen.Tiltag, der hæver vidensniveauet og fremmer videndelingen, vil kunne fremme en mere ensforståelse af, hvad de væsentlige forhold er for en branche og på den enkelte virksomhed. Det ervurderingen, at udvalgets anbefalinger på en lang række punkter vil kunne fremme fokus på devæsentlige miljøforhold. Det gælder anbefalingerne om branchebeskrivelser og tilsynskampagner,der går i dybden inden for udvalgte brancher eller temaer. Det gælder anbefalingerne om envilkårsbank, BAT-tjeklister samt digital understøtning af videndeling, som også vil hævevidensniveauet. Og det gælder anbefalingerne om det risikobaserede tilsyn med tilhørende digitaleværktøjer, som netop er en metode til at lægge indsatsen, hvor miljørisikoen er størst.

2 MiljøgodkendelseArbejdsgruppen om miljøgodkendelser har bistået udvalget med at drøfte og levere anbefalinger tilforenkling og opdatering af miljøreguleringssystemet med vægt på miljøgodkendelser. Såvel reglersom administrationspraksis har været behandlet. Det skal bemærkes, at husdyrbrug ikke er omfattetaf denne gennemgang, da Husdyrreguleringsudvalget har set på dette. Særlige forhold vedr. dam-og havbrug er heller ikke omfattet, da Akvakulturudvalget har behandlet disse.Ca. 6.250 virksomheder (excl. husdyrbrug) er omfattet af reglerne om miljøgodkendelser. Debetegnes listevirksomheder (tidligere kaldet kapitel 5 virksomheder). Ca. 800 af disselistevirksomheder vil være IED-virksomheder. Kommunerne er godkendelsesmyndighed for ca.6.000 listevirksomheder og Miljøstyrelsen for ca. 250.4For 22 brancher (listepunkter) omfattende ca. 4.400 listevirksomheder er der udarbejdetstandardvilkår (”branchebilag”), som indeholder målrettede oplysningskrav samt standardvilkår,som myndigheden benytter i godkendelsen.Ca. 7.500 autoværksteder og ca. 200 renserier er reguleret af branchebekendtgørelser og er ikkegodkendelsespligtige. Kommunerne er myndighed for disse.Kommunerne er endvidere myndighed for en række andre, mindre miljøbelastende virksomheder ogkan meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, hvis de medfører væsentlig forurening ellervæsentlige gener.

2.1 Generelle miljøregler frem for individuelle miljøgodkendelserBaggrundSiden 1974 har virksomheder optaget på en liste over godkendelsespligtige aktiviteter (de såkaldtelistevirksomheder) skullet have en miljøgodkendelse, inden de etablerede sig eller ændrede ellerudvidede deres produktion. Denne liste har siden gennemgået to større ændringer. I 1991 blev dergennemført en større listeslankning, og som opfølgning på Virksomhedsudvalg I blev listen opdelt i2 lister, samtidig med at der blev indført et forenklet godkendelsessystem for hovedparten afvirksomhederne (bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen). Der har løbende været foretaget en rækkemindre ændringer af listerne.Fuld miljøgodkendelsespligt med hel BAT-beskrivelse er forbeholdt de store og relativt kompleksevirksomheder (bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen), hvor alle potentielle forureningsparametrefra den pågældende virksomhed vurderes i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valgfor miljøet som helhed, og således at der ikke utilsigtet overføres forurening fra et medie til etandet.Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 indeholder øvrige virksomhedstyper, der har et vistforureningspotentiale, og hvor godkendelsesinstrumentet anses for velegnet.På virksomhedsområdet er kun autoværksteder og renserier reguleret af branchebekendtgørelser ogikke samtidigt omfattet af individuel godkendelsespligt. Disse branchebekendtgørelser har været til4

fordel for miljøet. Særligt autoværkstedsbranchen er blevet løftet væsentligt miljømæssigt - måskesom følge af den større tydelighed om, hvad virksomheden skal gøre for at beskytte miljøet.For dambrug, gasmotorer, store fyringsanlæg, affaldsdeponier og affaldsforbrændingsanlæg findesder bekendtgørelser, der gælder samtidig med, at virksomhederne skal have en individuelmiljøgodkendelse.Overvejelser og løsningerUdvalget er enigt om som udgangspunkt også fremover at forbeholde godkendelsesinstrumentet forvirksomhedstyper, hvor der er væsentlige miljøpåvirkninger for mere end én parameter, eller hvorder kan være en ikke ubetydelig forurening eller væsentlige gener, selv om der kun er én betydendevæsentligt miljøforhold. Der er samtidig enighed om, at virksomhedstyper, der kan reguleres mereeffektivt under andre former for regulering, ikke skal være godkendelsespligtige.Godkendelsesinstrumentet skal også kun anvendes, hvor der er behov for at kunne regulere driftenaf en virksomhed, da en VVM-tilladelse ellers er tilstrækkelig.Branchebekendtgørelser har den fordel, at der gælder ens krav for alle virksomheder i branchen, ogat kravene er åbne og forudsigelige. VVM-screeninger er lettere at udføre på baggrund afbranchebekendtgørelser, da vilkårene for miljøbeskyttelse er kendt på forhånd.Branchebekendtgørelser skal udarbejdes, så de baseres på BAT, og de bør revideres med enpassende kadence (ca. 8 år). De kan således medføre miljømæssige forbedringer, damiljøbeskyttelsesniveauet ved revisionen løftes med anvendelse af BAT.Regulering med en branchebekendtgørelse vil typisk gælde alle virksomheder i en branche, både de,der er godkendelsespligtige i dag, og de, der ikke er. Individuel sagsbehandling kan fjernes ved atophæve godkendelsespligten og nøjes med den generelle regulering. Industrien ønsker imidlertidmuligheder for at kunne fravige krav i en branchebekendtgørelse for at fastholde en vis grad affleksibilitet, hvorfor miljømyndighederne ikke kan forvente at opnå nogen stor administrativ lettelseved at fjerne godkendelsespligten.Der skal føres aktivt tilsyn med både virksomheder, der er omfattet af en miljøgodkendelse og af enbranchebekendtgørelse. For virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser sparertilsynsmyndigheden tid ved ikke at skulle læse og sætte sig ind i individuelle godkendelser. Tilgengæld har man ikke det nære kendskab til virksomheden fra godkendelsessagen.Flere branchebekendtgørelser kan udarbejdes på baggrund af allerede udarbejdede branchebilag ogde erfaringer, der er opnået med det/de pågældende. Godkendelses- og tilsynsmyndigheden kanspare den tid, der medgår til at udarbejde og revurdere miljøgodkendelser. Virksomhederne sparerden tid, der medgår til at udarbejde en ansøgning om miljøgodkendelse, men de opnår heller ikkeden miljøbevidsthed, der kan være afledt af miljøgodkendelsesprocessen. Industrien finder, atbranchebekendtgørelser kan indebære forenklinger og administrative lettelser for virksomhederne.Det er mest ressourceeffektivt for myndighederne at regulere med branchebekendtgørelser, hvor derer mange mindre virksomheder under et listepunkt, hvor virksomhedernes aktiviteter er nogenlundeensartede, og hvor virksomhederne i branchen er på et relativt modent stade i teknologiudviklingen,hvor ændringerne ikke sker i højt tempo.

2.2 MiljøgodkendelsessystemetDet vurderes, at der meddeles ca. 525 miljøgodkendelser årligt i Danmark. Heraf står Miljøstyrelsenfor 75 og kommunerne for de resterende 450 godkendelser. De 98 kommuner bruger 55 ÅV tilgodkendelsesarbejdet, mens Miljøstyrelsens decentrale enheder bruger 10 ÅV. Hovedparten afgodkendelserne på virksomhedsområdet er tillægsgodkendelser, der giver lov til ændringer og/ellerudvidelser af produktionen.Miljømyndighederne kan tage listevirksomheders miljøgodkendelser op til revurdering, når den 8-årige retsbeskyttelse på godkendelsen er udløbet. I-mærkede listevirksomheder (omfattet af EU’sIPPC-direktiv og fremover IED) skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år revurderes. Med IED skalgodkendelserne endvidere revurderes, når der er kommet nye BAT-konklusioner for virksomhedenshovedaktivitet, eller når der er kommet ny BAT på området. Det anslås, at der årligt revurderes ca.200 miljøgodkendelser.Godkendelsesbekendtgørelsen5indeholder alle regler vedr. miljøgodkendelse af virksomheder, derikke fremgår direkte af miljøbeskyttelsesloven.

Overvejelser og løsningerUdvalget finder, at kriterierne som nævnt ovenfor for optagelse på listerne overgodkendelsespligtige virksomheder i det store hele holder i dag; men at udmøntning af kriterierne idag vil resultere i ændringer, da visse virksomhedstyper i dag har ændrede miljøpåvirkninger.Udvalget finder den nuværende struktur med opdeling i bilag 1 og bilag 2 (og med bilag 5 medstandardvilkårene for en delmængde af bilag 2 listepunkterne) god.Udvalget finder, at bilag 1 også i dag indeholder de virksomhedstyper, der bør have en fuldintegreret miljøgodkendelse. I forbindelse med implementeringen af IED anbefales det dog at ændrelistepunktformuleringerne, så der er overensstemmelse med formuleringerne af listepunkterne iIED’s bilag 1. I forbindelse med gennemgangen vil det samtidigt blive overvejet, om ikke-IED-listepunkterne fortsat bør være på bilag 1, eller om nogle kan flyttes til bilag 2. Gennemgangenforventes endvidere at medføre konsekvensrettelser i bilag 2.Der ligger et potentiale i at gennemgå bilag 2 med henblik på at sikre, at vi stadig anvender de mesteffektive reguleringsmetoder til at sikre miljøbeskyttelsen. Bilaget skal indeholdevirksomhedstyper, der har et vist forureningspotentiale, og hvor godkendelsesinstrumentet anses forvelegnet – virksomhedstyper, hvor der er væsentlige miljøpåvirkninger eller væsentlige gener formere end 1 parameter, medmindre den ene parameter er udtryk for en væsentlig miljøbelastning,hvor godkendelsesinstrumentet er rimeligt, som fx forlystelsesparker. Gennemgangen er alleredeiværksat og der arbejdes på attydeliggøre listepunkter, hvis formulering giver særlige fortolkningsvanskeligheder ogsåledes gør administrationen vanskelig, samt atformulere bagatelgrænser for listepunkter, der ikke har bagatelgrænser. Hvor der er gjortbrug af bagatelgrænser, ses der på, om grænsen er formuleret på de rette parametre og liggerdet rette sted.Der er kun identificeret et enkelt listepunkt, der pga. af udviklingen i branchen ikke længere udgøren miljømæssig risiko, som nødvendiggør miljøgodkendelse.Gennemgangen forventes at resultere i en beskeden listeslankning (i størrelsesordenen 5 %) uden atmedføre forringelser af miljøet samt klarere formuleringer og enklere fortolkninger.Selv om det tilstræbes at gøre de enkelte listepunkter så entydige og klare som muligt, vil der opståfortolkningsspørgsmål. Vejledningsbidrag og fortolkninger herom bør formidles digitalt og medmulighed for at søge på tværs. Til virksomhederne kan det ske gennem det allerede etablerededigitale ansøgningssystem til miljøgodkendelser, hvilket dog p.t. kræver, at de logger sig ind påsystemet. Vejledningsbidraget bør derfor lægges ud på et offentligt tilgængeligt sted på internettet.

2.2.2 Flere branchebilag?BaggrundFor 22 brancher på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 er der inden for de seneste år udarbejdetbranchebilag med ensartede oplysningskrav og standardvilkår, der bygger på BAT. Dermed er ca.4.400 virksomheder ud af de godkendelsespligtige ca. 6.250 virksomheder omfattet af branchebilag.Dette er sket efter anbefalinger fra Virksomhedsudvalg 1. Evalueringen6konkluderede, atbranchebilag overvejende er en succes. Virksomhederne er tilfredse med at have fået forudsigelige,transparente og ensartede regler, og der er tegn på, at myndighederne bruger mindre tid påsagsbehandlingen. Flere brancher har fået et miljømæssigt løft. De årlige AMVAB-målinger afMiljøministeriets love og bekendtgørelser har vist, at branchebilagene har resulteret i signifikantereduktioner i virksomhedernes administrative byrder. Samlingen af standardvilkår benyttesendvidere som inspiration i mange kommuner i forbindelse med miljøregulering af andrevirksomhedstyper.På baggrund af evalueringen har Miljøstyrelsen besluttet at lave en konsolideret udgave afgodkendelsesbekendtgørelsen, således at den med alle bilag findes i 1 samlet dokument. Samtidigvil alle vilkår blive gennemarbejdet, så de er mere ensartede. Disse vilkår bruges i dag som envilkårsbank, myndigheder henter inspiration i, når de fx skal meddele godkendelse eller udarbejdepåbud til andre virksomheder end de, der er omfattet af standardvilkår. Standardvilkårene liggerdigitalt i bekendtgørelsen på retsinfo.dk, og de bør indgå i et digitalt afgørelsessystem (se afsnit4.4).Overvejelser og løsningerUdvalget er tilfreds med de udarbejdede branchebilag, men påpeger, at det er vigtigt, at de revideresi takt med, at BAT udvikler sig. Der efterlyses dog begrundelser for vilkårene, som kommunerne ogvirksomhederne kan bruge i dialogen med henblik på at skabe størst mulig forståelse for kravene.Der er også udtrykt tilfredshed med Miljøstyrelsens planer om sammenskrivning og ensretning afvilkår, som vil medvirke til at lette miljøadministrationen. Kan vilkårene i højere grad opdeles efteraktivitet, vil de give en større fleksibilitet og nytteværdi.

Mange kommuner ønsker større fleksibilitet i forbindelse med anvendelse af standardvilkårene.Udvalget er enigt i, at standardvilkår skal kunne fraviges, hvor hensynet til den enkelte virksomhedgør det ønskeligt.Udvalget kan umiddelbart ikke pege på flere brancher på bilag 2, hvor der er så mangevirksomheder og så ensartede processer, at det vil være relevant at udarbejde branchebilag.Udvalget har overvejet, om der er brancher på bilag 1, det kunne være relevant at udarbejdestandardvilkår for, og kan ikke umiddelbart pege på nogen. Udvalgets medlemmer er indstillet på,at fortsætte overvejelserne, om der kan identificeres flere brancher på bilag 1 og 2, der kanudarbejdes branchebilag for.Udvalget anbefaler- at standardvilkårene gennemarbejdes og kvalitetssikres på tværs, så ensartede aktiviteter/anlæg fårensartede vilkår.- at Miljøstyrelsen udarbejder vejledningsmateriale om anvendelse af standardvilkår, der giverbedre mulighed for fravigelser, således at standardvilkårene bedre kan tilrettes den enkeltevirksomhed.- at standardvilkårene reviewes og opdateres på baggrund af BAT med passende mellemrum, og atder udarbejdes begrundelser for vilkårene.

2.2.3 Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse og vedrevurderingerBaggrundGodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4 anfører de oplysninger, en virksomhed skal indsende tilmiljømyndigheden ved ansøgning om godkendelse af etablering af virksomhed eller udvidelse ellerændringer. Standardvilkårene i bilag 5 indeholder målrettede oplysningskrav til de forskelligevirksomhedstyper.Miljøstyrelsen har i 2010 lanceret et digitalt ansøgningssystem, således at virksomheder kanindsende ansøgningen digitalt via Virk.dk. Virksomheden bliver hjulpet gennemansøgningsprocessen med hjælpetekster mv. Systemet fremsender ansøgningen til den relevantemiljømyndighed i form af en pdf-fil. Det er vedtaget at gøre ansøgningssystemet obligatorisk i2012, når visse forudsætninger er opfyldt7.I det afbureaukratiseringsprojekt, Finansministeriet, Miljøministeriet og KL har gennemført, harkommunerne efterlyst en bedre hjemmel til at indhente oplysninger forud for en revurdering. Forvirksomheder, der er passive eller modvillige, er det en tidskrævende proces for miljømyndighedenat danne sig et retvisende billede af virksomhedens drift.

Overvejelser og løsningerDet er udvalgets opfattelse, at de oplysninger, som godkendelsesbekendtgørelsen beskriver somnødvendige i forbindelse med ansøgning om etablering af virksomhed eller udvidelse ellerændringer, i det store hele er rimelige, og at de er tilstrækkelige og fyldestgørende, for atmyndigheden kan sagsbehandle en ansøgning.Udvalget finder dog også, at der er væsentlige problemer med administrationen afoplysningskravene, idet disse til tider gøres mere omfattende end tiltænkt i bekendtgørelsen. Bådemyndigheder og virksomheder kan have vanskeligt ved at vurdere, hvornår oplysningskravet eropfyldt i de enkelte sager, og hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse. Dettegiver anledning til væsentlige administrative byrder for virksomhederne i form af uproportionaleoplysningskrav og unødvendig lange sagsbehandlingstider.Udvalget finder derfor, at godkendelsesbekendtgørelsens oplysningskrav bør gennemgås endnu engang for at se på, om de er nødvendige, om de er præcise nok, og om de kan formuleres mere klartog forståeligt, således at de er enklere at administrere for både virksomheder og myndigheder. Deter nævnt, at fx luftforurenings- og lugtoplysningerne bør adskilles. Samtidig må BAT-oplysningskravet revideres i lyset af udvalgets anbefalinger om BAT (se afsnit 2.2.4).Spildevandsoplysninger er nødvendige af hensyn til den integrerede miljøvurdering, men et mindredetaljeringsniveau er måske tilstrækkeligt til brug for sagsbehandling om miljøgodkendelse. Skalder derimod samtidig med godkendelsen meddeles tilladelse til særskilt udledning af spildevandeller tilladelse til afledning til kloak, skal der leveres andre og fyldigere oplysninger. BAT skalindgå i vurderinger i forbindelse med både miljøgodkendelse og spildevandstilladelse. Udvalget harikke nærmere vurderet de krav, der stilles i forbindelse med spildevandstilladelser, men eropmærksom på, at der kan være tale om dobbeltarbejde hos virksomhederne. Det er derfor megetvigtigt, at myndighederne koordinerer deres arbejde, afklarer ansvarsforhold og sikrersammenhæng.Energieffektivitet indgår som led i BAT, men der er ikke tradition i Danmark for at regulereenergiforhold i miljøgodkendelserne, da der benyttes andre styringsmidler til at regulereenergiforbrug. IPPC- direktivet og efterfølgende også IED kræver, at energieffektivitet indgår igodkendelsesarbejdet, således at godkendelsesmyndigheden foretager en samlet helhedsvurderingog medtager spørgsmålet, når der foretages en ”cross media” vurdering af eventuelle miljøkrav.Flere miljømyndigheder har erfaret, at der kan opnås energibesparelser, hvis de fokuserer mere påenergi i godkendelses- og tilsynsarbejdet. Udvalget finder, at det i samarbejde med Energistyrelsennærmere bør analyseres, hvilke styringsmidler og hvilke aktører der findes på området med henblikpå at fremme energieffektivitet og at undgå dobbeltregulering. I forlængelse heraf bør det vurderes,hvordan energieffektivitet som led i BAT bedst håndteres i miljøgodkendelserne, og endelig ses påom der er behov for supplerende energioplysninger i forbindelse med ansøgninger ommiljøgodkendelse.Udvalget har endvidere drøftet, hvordan kommunernes indhentning af oplysninger til brug forrevurdering af virksomhederne kan gøres lettere. Det er vurderet, at den fornødne hjemmel til atindhente oplysninger allerede findes i Miljøbeskyttelseslovens § 72, men at der kan være tvivl om, ihvilket omfang der kan forlanges oplysninger. Derfor vil en vejledning kunne være en hjælp.

2.2.4 BATBaggrundMiljøgodkendelser skal baseres på anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT); menerfaringen viser, at såvel virksomheder som miljømyndigheder har svært ved at overskue, hvad derer BAT. En af årsagerne hertil er EU’s BREF-dokumenter, der er engelsksprogede, megetvoluminøse og trods deres systematiske opbygning opfattes som uoverskuelige af virksomheder ogmyndigheder. For virksomhedstyper, hvor der ikke foreligger en BREF, der kan tagesudgangspunkt i, er det både for virksomheder og myndigheder svært at definere, hvad der er BAT.Miljøstyrelsens referenceliste8, der er et værktøj hertil, er for uensartet og ikke god nok.Evalueringen9har bekræftet, at der foreligger en udfordring omkring håndtering af BAT iforbindelse med miljøgodkendelser.Overvejelser og løsningerUdvalget har drøftet, hvordan det kan sikres, at kravene til virksomhedernes miljøpræstationer erensartede minimumskrav baseret på BAT. Det er ikke detaljeret fastlagt i regelsættet, hvadmiljømyndigheden kan kræve, og hvad virksomheden skal levere. Udspillet ligger hosvirksomhederne, og myndighederne oplever, der er stor forskellighed med hensyn til, hvilken BAT-redegørelse de modtager. Redegørelser om BAT må ikke blive så store og krævende, at de udgør envæsentlig administrativ byrde for virksomhederne; men samtidig skal de være tilstrækkeligtfyldestgørende til, at myndigheden kan basere sin afgørelse på BAT. Fravalgte teknikker skal indgåi redegørelsen for bilag 1-virksomheder, men kun på et overordnet niveau. Udvalget finder, at der eret vejledningsbehov herom.Dialogen mellem virksomhed og myndighed kan være svær, da det kan være vanskeligt at opnå enfælles opfattelse af, hvad der er BAT i den givne situation, og da der ofte ikke er tilstrækkelig videnog en fælles forståelse af, hvad kravene er, og hvad redegørelsen skal bruges til.89

For de i-mærkede virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 skal EU’s BREF-dokumenter anvendes sammen med andet vejledningsmateriale. BAT-konklusionerne blivercentrale med IED, for når Kommissionen har vedtaget dem, bliver de bindende formiljømyndighederne at bruge. Med BAT-konklusionerne vil der således foreligge et brugbartværktøj, om end BREF-dokumenterne stadig må antages at udgøre en udfordring for bådevirksomheder og myndigheder.Det er derfor væsentligt at finde en god måde at formidle BREF-dokumenterne og BAT-konklusionerne på. Udvalget finder, at BAT-konklusionerne bør omsættes til BAT-tjeklister, somformidler BAT-konklusionerne i en enkel skemaform, og som er enkle at benytte i praksis. Detteindebærer, at tjeklisterne skal udarbejdes for undersektorer og ikke for hele listepunkter (fx forbeholderglas, glasuld og stenuld frem for glasindustrien bredt). Disse tjeklister kan udfyldes afvirksomheden og benyttes i dialogen mellem virksomhed og miljømyndighed i forbindelse medmiljøgodkendelser såvel som ved revurderinger.BREF-dokumenter formidles allerede i dag på mst.dk, hvor der er en BAT-platform med altrelevant materiale og links. Der er lavet BAT-tjeklister for visse BREF-dokumenter, og der erudtrykt tilfredshed med brugen af dem. De kan downloades fra BAT-platformen på mst.dk, og ogsåde kommende BAT-tjeklister bør formidles digitalt.For de ikke-i-mærkede virksomheder på bilag 1 og for bilag-2-virksomheder uden standardvilkårskal virksomhederne i dag forholde sig til det materiale, der er anført i Miljøstyrelsens referencelistefor BAT. Denne er dog ikke fundet særlig anvendelig, hvorfor udvalget også her har drøftetmuligheden for at lave BAT-tjeklister, som belyser, hvad der er BAT i forbindelse med devæsentlige miljøforhold i branchen.Udvalget foreslår, at Miljøstyrelsen, KL, Danmarks Naturfredningsforening, DI, Landbrug &Fødevarer og Dansk Erhverv i et fælles projekt udvikler konceptet for BAT-tjeklister.Der er enighed om, at bearbejdede værktøjer i form af BAT-tjeklister vil lette dialogen i forbindelsemed godkendelser og revurderinger. Der er allerede gode erfaringer med brug af de BAT-tjeklister,der findes for nogle brancher. Især virksomheder uden en miljøafdeling kan have glæde af et sådantværktøj.En styrket formidlingsindsats omkring BAT og BREF-dokumenter kan ud over BAT-platformen påmst.dk omfatte dannelse af netværk af kommunale sagsbehandlere, der arbejder med sammevirksomhedstype, samt undervisning, fx på COK i Grenå, om BAT og BREF-dokumenter. Viabrancheorganisationerne kan BAT og BREF-dokumenter formidles til virksomhederne. Påregionale temamøder kan der formidles til både virksomheder og myndigheder.Udvalget har også drøftet Sevillaprocessen, som findes ekstremt vigtig for at opnå fornuftige BAT-konklusioner. Industrien har en stor interesse heri, da BAT-konklusionerne har stor betydning forkonkurrenceevnen, og man er derfor i færd med at opruste indsatsen. Udvalget støtter op om, atogså Danmark i lighed med de andre medlemsstater styrker indsatsen på området. Med en styrketdansk indsats, som på et tidligt tidspunkt kan levere informationer og data, får vi mulighed for atopnå det for miljøet og for danske virksomheder bedst mulige resultat. Dette er nødvendigt. Der erbehov for et kvalitetsløft, når flere af BREF-dokumenterne skal revideres.

Denne styrkede danske indsats bør understøttes af et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og derelevante interessenter. Der foreslås nedsættelse af en national følgegruppe for BREF-arbejdet meddeltagelse af Miljøstyrelsen, KL, Danmarks Naturfredningsforening og de vigtigsteerhvervsorganisationer til at koordinere og fremme den danske indsats.Udvalget finder det endvidere hensigtsmæssigt, at der for udvalgte BREF-dokumenter nedsættesbaggrundsgrupper for at sikre leverance af kvalificerede danske input. Deltagere her vil værerepræsentanter for berørte virksomheder, kommuner og relevante medlemmer af den nationalefølgegruppe.Udvalget anbefaler- at Danmark prioriterer deltagelse i Sevillaprocessen højt, således at der opnås gode BAT-konklusioner, der er til fordel for Danmarks interesser.- at der som supplement til EU’s BAT-konklusioner i Danmark udarbejdes BAT-tjeklister til brug idialogen mellem virksomheder og miljømyndigheder i forbindelse med miljøgodkendelser såvelsom ved revurderinger.- at der udarbejdes tilsvarende BAT-tjeklister for ikke-i-mærkede listepunkter på bilag 1 oglistepunkter på bilag 2, der omfatter mange virksomheder.- at Referencelisten opgives.- at BAT-tjeklister udvikles i samarbejde mellem Miljøstyrelsen, KL, DanmarksNaturfredningsforening, DI, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv- at der nedsættes en national følgegruppe for BREF-arbejdet med deltagelse af Miljøstyrelsen, KL,Danmarks Naturfredningsforening og de vigtigste erhvervsorganisationer til at fremme ogkoordinere den danske indsats.- at der for udvalgte BREF-dokumenter nedsættes baggrundsgrupper for at sikre leverance afkvalificerede danske input. Deltagere her vil være repræsentanter for berørte virksomheder ogkommuner samt relevante deltagere fra organisationer i den nationale følgegruppe.

2.2.6 Rummelige miljøgodkendelserBaggrundDer ser ud til at herske uklarhed hos både virksomheder og miljømyndigheder med hensyn til,hvornår udvidelser eller ændringer kræver miljøgodkendelse. Denne usikkerhed og forskellighed erikke hensigtsmæssig.Udvalget har samtidig konstateret, at der hverken hos virksomheder eller hos myndigheder ertilstrækkelig fokus på den mulighed, der er for at få en mere rummelig miljøgodkendelse – enrummelighed, der kan overflødiggøre mange ansøgninger om mindre udvidelser og ændringer.Overvejelser og løsningerMuligheden for rummelige miljøgodkendelser findes allerede i miljøbeskyttelseslovens § 36, mendenne mulighed udnyttes ikke tilstrækkeligt af virksomhederne, da det kræver, at virksomheden kanforudsige sine fremtidige behov, når den søger om miljøgodkendelse. Det er også erfaringen, atmiljømyndighederne agerer forskelligt, når de skal tage stilling til, om en ændring kan holdes indenfor rammen af virksomhedens miljøgodkendelse, eller om der skal meddeles en tillægsgodkendelsemed eller uden nye vilkår.Retspraksis viser, at det ikke er entydigt, hvornår ændringer kræver fornyet miljøgodkendelse.Endvidere er der behov for nærmere at vurdere, om godkendelsesbekendtgørelsen eller reglerne forudnyttelse af en godkendelse begrænser mulighederne for i større udstrækning at anvenderummelige miljøgodkendelser. Det foreslås, at de juridiske aspekter undersøges nærmere, og at derudarbejdes et vejledningsmateriale til virksomheder og myndigheder om, hvornår ændringer ogudvidelser kræver en tillægsgodkendelse, og som samtidig belyser den mulighed for mererummelige miljøgodkendelser, som allerede findes, med gode, rummelige vilkår. Forvirksomhederne vil dette betyde administrative forenklinger, og myndighederne vil sparesagsbehandling af nogle ansøgninger.Rummelige miljøgodkendelser handler ikke alene om at give virksomheder mulighed for at ændreproduktionsforhold og evt. øge miljøbelastningen inden for fastsatte rammer, men også om at givevirksomheder, der har fokus på BAT, mulighed for fleksibilitet. I den forbindelse skal det overvejes,om systemet kan indrettes således, at virksomhederne kan underrette myndighederne om mindre,planlagte ændringer, der ikke øger miljøbelastningen, og regne det som accepteret, hvis der ikkekommer reaktion fra myndighederne om det modsatte inden for en given kortere tidsfrist.

2.3 Sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelserBaggrundSet fra et virksomhedssynspunkt er det vigtigt med klare og gennemskuelige regler; et ønske derdeles af miljømyndighederne. For at fremme virksomhedernes konkurrenceevne ogvækstmuligheder er det også vigtigt med en hurtig og professionel myndighedssagsbehandling, ligesom det er vigtigt, at der er sammenhæng i reglerne og god koordination mellem de forskelligemyndigheder.Overvejelser og løsningerUdvalget har drøftet, hvordan sagsbehandlingen i forbindelse med miljøgodkendelser kan gøreslettere, også set i sammenhæng med VVM- og risikoreglerne og med udarbejdelsen afspildevandstilladelser. Kvalitetsstyringssystemerne i kommunerne og Miljøstyrelsens decentraleenheder skal sikre, at sagsbehandlingen foregår parallelt, uden at der er et lovkrav om samtidighed isagsbehandlingen som i Sverige. Alligevel (specielt i risikosager) oplever virksomheder til tiderforsinkelser og problemer, når samarbejdet mellem de involverede myndigheder ikke forløber glat.Udvalget har noteret sig den upublicerede arbejdsrapport, en tidligere arbejdsgruppe har udarbejdetom mulighederne for at integrere VVM-proceduren for virksomheder med miljøgodkendelser imiljøbeskyttelsesloven svarende til integration af VVM i husdyrloven. Der er enighed om, at derbør sikres det bedst mulige samspil mellem miljøgodkendelsen og VVM- og risikoreglerne påvirksomhedsområdet.God sagsbehandling handler om en god proces, samtænkning mellem parallelle sagsforløb,afklaring af ansvarsforhold og koordination mellem de implicerede myndigheder.Ønsker en virksomhed at udvide eller ændre beliggenhed, vil et møde tidligt i processen givemulighed for at dele viden og se på løsninger og muligheder, og det kan blive kortlagt, omfremtidsplanerne kan holde miljømæssigt og planmæssigt. Der vil være mulighed for at drøftealternative løsningsmodeller, der gør, at man enten finder andre placeringer eller med få rettelserkan ændre de enkelte projekter, så de ikke længere er i konflikt med reglerne. En sådan dialog kanforebygge, at virksomheden kommer ud i unødvendige eller fejlagtige investeringer.Det er vigtigt, at de rette kompetencer er til stede hos begge parter, for at processen kan forløbesmidigt. Kommunernes kvalitetsstyringssystemer skal medvirke til at sikre, at demyndighedsmæssige kompetencer er til stede. Udvalget har drøftet, om en obligatorisk uddannelse,evt. med en certificering, kunne være et middel til at øge miljøsagsbehandlernes kompetencer.

Udvalget er også enigt om, at mere entydige regler og fortolkninger i forhold til, hvilkeoplysningskrav der er behov for, og hvordan vilkår fastsættes, vil gøre sagsbehandlingen lettere ogmere forudsigelig for alle parter.I nogle godkendelsessager opstår der tvivl om regelfortolkninger, som kommunen derfor måhenvende sig til Miljøstyrelsen om. Det er vigtigt, at disse henvendelser ikke bliver en barriere forfremdriften af godkendelsesarbejdet.Udvalget understreger, at den samlede sagsbehandlingstid er vigtig at mindske. Udvalget peger påden løsning, at der indledningsvist i forbindelse med en miljøgodkendelsessag gennemføres enforventningsafstemning mellem virksomhed og myndighed. Denne bør udmøntes i en for beggeparter forpligtende tids- og handlingsplan, medmindre sagen kan færdigbehandles inden for kort tid.Hvor flere myndigheder skal involveres i sagsbehandlingen, bør planen tage højde for alles indsats.Det kan overvejes at forpligte miljømyndigheden til at udarbejde forpligtende tids- oghandlingsplaner ved at stille krav herom i godkendelsesbekendtgørelsen.Også den interne organisering og kvalitet af arbejdet hos miljømyndighederne har stor betydning.Flere kommuner har valgt at optimere sagsgangene ved fx at indføre én indgang for virksomhedernei form af et ”key account manager system” og så internt sørge for den fornødne koordination.Virksomhederne kan selv gøre meget for, at godkendelsesarbejdet forløber planmæssigt. Når etgodkendelsesarbejde er sat i gang, er det vigtigt, at de efterspurgte oplysninger kommer som aftalt,idet godkendelsesmyndigheden har sat tid af til den videre fremdrift. I modsat fald måvirksomheden påregne længere sagsbehandlingstid.Muligheden for atdifferentieremellem små og store sager om miljøgodkendelse er drøftet for atse, om mindre og ukomplicerede sager kan håndteres enklere. De formelle krav til sagsbehandlinger ens uanset sagens størrelse, og ingen trin i sagsbehandlingen kan udelades for små sager;klagesager handler ofte om mangelfuld procedure frem for mangelfuld faglig vurdering. Det er dogoplagt, at relativt små sager som fx mindre og ukomplicerede tillæg til miljøgodkendelser kanbehandles hurtigere og enklere. Der ses derfor ingen grund til eller mulighed for at udarbejde enegentlig model for differentieret sagsbehandling.Der er enighed om, at bedre vejledning på miljøgodkendelsesområdet vil kunne løfte områdetbetragteligt. Bl.a. har både virksomhederne og myndighederne udtrykt ønske om en nygodkendelsesvejledning. Denne kan udarbejdes som en Wiki-vejledning frem for en tryktpublikation, så det er nemmere at opdatere og supplere med nyt. Det skal tilføjes, at der iforbindelse med en digital vejledning, der ofte ændres, må fastlægges procedurer for høringer af nyeversioner.

2.4 Miljømæssige konsekvenserDe foreslåede tiltag på miljøgodkendelsesområdet vil samlet set have en positiv miljømæssig effekt.Især fremme af BAT gennem en dansk styrket BREF-indsats vil have en væsentlig og positivmiljømæssig effekt, ikke alene i Danmark, men også i resten af EU. Skarpe, ambitiøse BAT-konklusioner vil løfte miljøbeskyttelsesniveauet.Udvalgets anbefaling om at formidle EU’s BAT-konklusioner i form af BAT-tjeklister vil væremiljømæssig positiv, idet såvel BAT-konklusionerne som tjeklisterne har miljøbeskyttelse somderes væsentligste sigte. Også udarbejdelse af BAT-tjeklister for ikke-IED-virksomheder vilmedføre en positiv miljøeffekt, da de vil løfte og normsætte miljøbeskyttelsesniveauet for brancher,hvor det i dag ikke er tydeligt, hvad BAT er.Mere fokus på det væsentlige i miljøgodkendelsesarbejdet vil give rum for at kunne foretagemiljømæssige forbedringer.Det vurderes, at de øvrige foreslåede tiltag ikke har den store effekt på miljøbeskyttelsesniveauet.Det skal særligt bemærkes, at udvalget finder, at der kan gennemføres en beskeden listeslankningved hjælp af især flere bagatelgrænser i bilag 2 uden at medføre forringelser af miljøet.

3 MiljøtilsynDet er virksomhedernes ansvar at overholde miljølovgivningen, og det er tilsynsmyndighederne,dvs. kommunerne og Miljøstyrelsen, der skal føre tilsyn med, at de generelle regler imiljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af loven overholdes. Konkret betyder det, atmyndighederne med udgangspunkt i fx en virksomheds miljøgodkendelse kontrollerer, at vilkårenei godkendelsen er overholdt. Hvis virksomheden er omfattet af en branchebekendtgørelse,kontrollerer tilsynsmyndigheden, om virksomheden overholder de krav, der er stillet ibekendtgørelsen. Det er en vigtig del af tilsynet løbende at vurdere, om vilkårene i lyset aferfaringer fra tilsynet og den tekniske udvikling skal justeres. For i-mærkede virksomheder samlesdisse vurderinger op i en revurdering af godkendelsen ved udløbet af retsbeskyttelsesperioden.Et godt miljøtilsyn omfatter også vejledning og forebyggelse. Virksomheder og landbrug fårgennem dialogen i miljøtilsynet mulighed for at justere produktionsforhold, således at emissionerreduceres og gældende love og regler overholdes. Tilsynet kan være med til at sætte fokus påværdiskabende forhold som ressourceoptimering. Endelig kan tilsynet være virksomhedens indgangtil myndigheden og adgang til viden om fx plangrundlag, byggesagsbehandling ellervirksomhedsrettede initiativer, der kan have betydning for og understøtte virksomhedensudviklingsmuligheder. Tilsynets kendskab til virksomheden og branchen er en forudsætning for enlettere sagsbehandling ved miljøgodkendelserne.En aktiv og opsøgende tilsynsindsats er væsentlig ud fra både en miljømæssig og økonomisksynsvinkel og for borgernes, virksomheders og landbrugs oplevelse af retsbevidsthed. Der er ensamfundsmæssig forventning om, at miljømyndighederne via miljøtilsynet sikrer en miljøtilstand,der er i overensstemmelse med gældende lovgivning.Miljøtilsynet består både af fysiske tilsyn på virksomheden eller husdyrbruget og administrativetilsyn, der typisk foregår i forvaltningen – såkaldte skrivebordstilsyn. Ved de administrative tilsynkontrolleres bl.a. virksomhedens egenkontrol. Se evt. bilag 4, hvor forskellige tilsynstyper erdefineret.Dette kapitel beskæftiger sig med miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug og har altså enbredere tilgang end kapitel 2 om miljøgodkendelser. Tilsyn med husdyrbrug er også blevetbehandlet i Husdyrreguleringsudvalgets rapport10for så vidt angår arbejdsdeling mellem kommunerog Plantedirektoratet, datagrundlag m.v. Tilsynet med de såkaldte risikovirksomheder, der omfatterca. 150 virksomheder, og tilsyn med ca. 230 dambrug er omfattet af særlige regler og vil ikke blivebehandlet i kapitlet. Se eventuelt bilag 3, hvor der en opgørelse af, hvor mange virksomheder oghusdyrbrug der føres tilsyn med inden for forskellige kategorier. Her fremgår det også, hvilkemyndigheder der fører tilsyn med de forskellige kategorier virksomheder og husdyrbrug.

fysiske tilsyn. Først i 1985 som udløber af betænkning nr. 1, 1985, hvor ressourceforbruget tiltilsynet blev aftalt til ca. 1 tilsynsmedarbejder pr. 10.000 indbyggere. Dernæst i 1996, hvor denførste aftale om minimumsfrekvenser for tilsyn blev indgået. Og endelig i 2005/2007, hvor dennugældende aftale om minimumsfrekvenser forsamledetilsyn blev indgået.Miljøstyrelsen følger hvert år op på både kommunernes og egen tilsynsindsats og udarbejder påbaggrund af årlige indberetninger en samlet tilsynsberetning, der godkendes af miljøministeren ogsendes til Folketinget. Tilsynsberetningerne er blevet udarbejdet siden 1986 og indeholderoplysninger om ressourceforbrug, antal tilsyn (herunder samlede tilsyn), antal godkendelser oghåndhævelsesreaktioner. Alle data fra de enkelte kommuner fra 2007 og frem er offentliggjort itilsynsdatabasen på Miljøstyrelsens hjemmeside.Minimumsfrekvenserne blev i 2005 sat ned og begrebet samlede tilsyn blev indført (læs omsamlede tilsyn i afsnit 3.3). Samtidig blev det differentierede tilsyn indført, så tilsynet i højere gradskulle målrettes de virksomheder, der har problemer med at overholde love og regler.Virksomhederne skal kategoriseres i tre niveauer af tilsynsmyndigheden i forhold til systematik,information og lovlydighed, hvor niveau 1 omfatter virksomheder, som har bragt sig på forkant imiljøarbejdet, niveau 2 omfatter virksomheder, der overholder gældende lovgivning, men ikke hargennemført en særlig indsats for miljøområdet, og niveau 3 omfatter virksomheder, der harproblemer med at overholde miljølovgivningen.Tilsynsindsatsen er i den efterfølgende periode skåret så meget ned, at mange kommuner kun førertilsyn efter aftalen om minimumsfrekvenser, og differentieringen har derfor ikke fået den tilsigtedeeffekt. I evalueringen af forenklinger på miljøområdet er der dels blevet peget på, at den nuværendekategorisering burde revideres, dels at differentieret tilsyn bør gøres obligatorisk og hænge sammenmed minimumsfrekvenserne for at få en effekt. Derudover bør metoden til differentiering revideres,bl.a. fordi for mange virksomheder havner på niveau 2.Den nuværende aftale om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn vurderes i evalueringen afforenklinger på miljøområdet på den ene side at være for ufleksibel i forhold til at kunne målrettetilsynsindsatsen mod de virksomheder, der fx på grund af manglende regelefterlevelse burde havemere tilsyn end minimum. På den anden side vurderer myndighederne, at aftalen sikrer, attilsynsindsatsen ikke nedprioriteres yderligere. Der vurderes fortsat at være behov for centraltaftalte mål for tilsynet, men det er ønsket, at en ny aftale både rummer mere fleksibilitet (fx laveregenerel minimumsfrekvens for nogle typer af virksomheder) og fastholder et vist aktivitetsniveau(flere målrettede tilsyn).Som supplement til kommunernes øvrige miljøindsats har Miljøstyrelsen i en årrække haft et ”åretstema” på henholdsvis virksomheds- og husdyrområdet for at sætte fokus på et område, fx fordi derhar været politisk ønske om det, eller fordi det er blevet vurderet, at der var behov for en særligindsats på et område. Det har været frivilligt for kommunerne at deltage i årets tema, men der hartraditionelt været god opbakning til og deltagelse i temaerne. Miljøstyrelsen har samlet op påerfaringerne med årets tema, og resultaterne er gengivet i de årlige tilsynsindberetninger. Årets temavurderes som en væsentlig kilde til viden om tilsynsindsatsen – en viden som er blevet brugt iMiljøstyrelsens arbejde, men erfaringerne og resultaterne kunne gøres lettere tilgængelig forkommunerne.Samlet set er ca. 17.500 godkendelsespligtige og ca. 35.000 ikke-godkendelsespligtigevirksomheder og husdyrbrug omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser.

Fra 2013 skal de potentielt mest forurenende virksomheder og husdyrbrug omfattes af en nytilsynsbekendtgørelse, som følge af det nye Industrial Emissions Directive (IED), der sætterrammerne for reguleringen af disse virksomheder, herunder også for tilsynet. De såkaldte i-mærkede virksomheder tæller både industrivirksomheder og husdyrbrug, hvorafmyndighedsansvaret for nogle af industrivirksomhederne er placeret hos Miljøstyrelsens decentraleenheder, mens resten af industrivirksomhederne og samtlige i-mærkede husdyrbrug er placeret hoskommunerne.IED har bestemmelser om tilsyn (artikel 23). Myndighederne skal oprette et system for tilsyn afanlæggene, der omfatter en vurdering af alle relevante miljøpåvirkninger fra de pågældende anlæg.Myndighederne skal desuden udarbejde en tilsynsplan, der bl.a. skal omfatte en generel vurdering afde relevante væsentlige miljøproblemer og procedurer for udarbejdelse af programmer forrutinemæssige tilsyn. Med udgangspunkt i tilsynsplanerne skal myndigheden fastsættetilsynsfrekvensen, som ikke må være på over et år for de virksomheder, der er forbundet med størstrisiko og tre år for de virksomheder, der er forbundet med mindst risiko. Hvis der ved tilsynet eralvorlige tilfælde af manglende overholdelse af miljøgodkendelsen, skal der gennemføres et nyttilsyn senest 6 måneder senere. Risikovurderingen skal mindst baseres på en bedømmelse af:- De berørte anlægs potentielle og faktiske indvirkning på menneskers sundhed og på miljøetunder hensyn til emissionsniveauer og –typer, lokalmiljøets følsomhed og risikoen for uheld.- Den hidtidige overholdelse af godkendelsesvilkårene.- Om virksomheden er EMAS-certificeret.Efter hvert tilsyn skal der jf. IED udarbejdes en rapport (tilsynsrapport), der i relevant omfangbeskriver, hvordan anlægget overholder godkendelsesvilkårene, og om der er behov for at foretagesig yderligere. Tilsynsrapporten skal stilles til rådighed for offentligheden.Overvejelser og løsningerTilsynet skal især være målrettet de virksomheder og husdyrbrug, der udgør den største risiko forforurening, og hvor der er det største behov for at sikre, at gældende miljøregler og -bestemmelserer overholdt. Det er som udgangspunkt derfor også de potentielt mest forurenende virksomheder,der er omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn11. Hertil kommer detdifferentierede tilsyn, der ideelt set yderligere skulle målrette tilsynet.Som der er redegjort for ovenfor, er der behov for, at tilrettelæggelsen af tilsynet revideres. Det skali højere grad være muligt at målrette tilsynet, hvor der er mest behov, dvs. hvor der er manglenderegelefterlevelse, eller hvor det har de største miljømæssige konsekvenser, hvis der finderovertrædelser sted. Dette bliver kun yderligere understreget af IED, som udstikker nogleoverordnede retningslinjer for risikovurdering af de omfattede virksomheder og husdyrbrug.Det er vigtigt, at en kommende model for frekvenser for tilsyn og en opdateret metode til mererisikobaseret tilsynsplanlægning er i overensstemmelse med kravene i direktivet, så der ikkeudvikles to parallelle systemer til risikovurdering; et for IED-virksomheder og -husdyrbrug og etandet for resten.Virksomhedsudvalget foreslår følgende kriterier for prioritering af den planlagte tilsynsindsatsfremover:-Prioriteringen skal være enkel, letforståelig og give mening for både miljømyndigheder ogvirksomheder.11

Der udarbejdes en tilsynsplan for miljømyndighedens samlede tilsynsindsats. Tilsynsplanenudarbejdes, så den rummer mindstekravene i IED, og den justeres årligt på baggrund afinformationer indhentet under tidligere tilsyn og lovgivningsrammerne. Ud over den planlagtetilsynsindsats vil der fortsat skulle føres tilsyn ved klager eller som opfølgning på uheld oghåndhævelser, hvilket ikke vil kunne planlægges på forhånd.Tilrettelæggelsen af det enkelte års tilsynsindsats sker ud fra en risikovurdering og de forrige årstilsynsindsats. Risikovurdering skal i denne sammenhæng forstås som en samlet vurdering afalvorligheden af en potentiel miljøforurening koblet med sandsynligheden for, at forureningenopstår. Der er tale om en metode til prioritering af tilsynsindsatsen, og der er et ønske om, atmetoden skal være enkel, lettilgængelig og bygge videre på principperne bag kategoriseringen i detdifferentierede tilsyn. Risikovurdering er beskrevet nærmere i afsnit 3.2.Ud fra dette bestemmes, hvilke virksomheder og husdyrbrug der skal have basistilsyn, og hvilkevirksomheder og husdyrbrug der skal have prioriterede tilsyn.Det bør som udgangspunkt være de samme virksomheder og husdyrbrug, som i dag er omfattet afaftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn, der fremadrettet skal gennemføres tilsyn påregelmæssigt. De enkelte miljømyndigheder er forpligtet til generelt at føre et aktivt og opsøgendemiljøtilsyn. Hvis myndigheden vurderer, at det er nødvendigt at føre flere tilsyn, kantilsynsfrekvenserne for kategorier af virksomheder og husdyrbrug, for brancher der ønskes særligfokus på eller for enkeltvirksomheder til enhver tid øges. Regelmæssigt tilsyn med andrevirksomheder eller husdyrbrug end de, der er omfattet af modellen, kan myndigheden også ladeindgå i den samlede tilsynsplan og prioritering af tilsynsindsatsen.Kommunerne og Miljøstyrelsens decentrale enheder skal hvert år indberette det forrige årstilsynsindsats til Miljøstyrelsen. Ligesom det er tilfældet i dag med opfølgning på aftalen omminimumsfrekvenser for samlede tilsyn, bør der også fremover følges op årligt i forbindelse medtilsynsindberetningen.Mindstekravene til den årlige tilsynsindsats samt den procentvise fordeling mellem basistilsyn ogprioriterede tilsyn (herunder kampagner) vil først blive fastlagt efter, at Virksomhedsudvalget harafsluttet sit arbejde. Udgangspunktet for myndighederne er, at tilsynsaktiviteten er uændret i forholdtil den nuværende aftale, men at tilsynet målrettes de virksomheder og husdyrbrug, hvor behovet er

størst. Virksomheder og husdyrbrug, som fx har miljøledelse, efterlever reglerne og hvor denpotentielle forureningsrisiko er mindre, vil opleve en lettelse i form af færre tilsynsbesøgsammenlignet med i dag. Industrien har derudover et ønske om, at tilsynsaktiviteternes omfangløbende justeres efter vurdering af behovet.Nogle virksomheder har delt myndighedskompetence, hvor kommunen har godkendelsespligten, ogen af Miljøstyrelsens decentrale enheder fører tilsyn med samme virksomhed. Tilsvarende er dervirksomheder, hvor Miljøstyrelsens decentrale enheder har godkendelsespligten, mens kommunengiver spildevandstilladelsen og fører tilsyn med spildevand og affaldshåndteringen. Det børundersøges, om delt myndighedskompetence kan få konsekvenser for risikovurderingen ogprioriteringen af tilsynsindsatsen.Som en del af en mere målrettet og effektiv tilsynsindsats skal der gennemføres tilsynskampagner.Fordelene ved en kampagnetilgang er flere; kampagnen giver myndigheden større indblik i og videnom et særligt miljøområde og/eller branche og dermed mulighed for et kompetenceløft både hosmyndigheder og virksomheder. Kampagnerne giver også et afsæt for involvering af offentlighedenog derigennem mere synlighed om tilsynsindsatsen som sådan og af resultaterne af tilsynsindsatsen.I en tilsynskampagne sættes fokus på et bestemt miljøtema, en branche eller fx introduktion af nyeregler på et område.-Et miljøtema kunne fx være sikring af drikkevandsressourcer. En kampagne kunne indeholdetilsyn med tætte belægninger, håndtering af farligt affald og kemikalier samt information om,hvilke områder der er særligt følsomme drikkevandsområder og information om, hvadvirksomheden selv kan gøre m.v.En brancherettet kampagne kunne være målrettet en branche, som er særligt forurenende, hvorder er behov for at sætte ind på et specifikt miljøproblem, eller hvor der er viden om mangeovertrædelser. Der kan gennemføres tilsyn med udvalgte områder eller samlede tilsyn.

En tilsynskampagne skal tilrettelægges med et klart mål, så det er muligt at annoncere, hvadtilsynsmyndigheden vil have fokus på, når de besøger en virksomhed, og hvorfor kampagnengennemføres. Dette forventes at få en præventiv effekt. Efterfølgende vil det også være langt lettereat afrapportere resultaterne af kampagnen.Kampagnerne skal ligeledes tilrettelægges, så det er muligt at effektvurdere. Effektvurderingernekan være med til at vise, at tilsynsmyndigheden udfører den rigtige indsats i forhold til at sikrestørst mulig miljøeffekt og regelefterlevelse – og hvis det ikke er tilfældet, skabe grundlag for atjustere indsatsen. Effektvurderingerne kan desuden være med til at legitimere tilsynsindsatsen ogvise, at tilsynet nytter.Udvalget finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at tilsynskampagnerne tilrettelægges oggennemføres med samme tema på tværs af kommuner og Miljøstyrelsen. Det vil være mest effektivtved tilrettelæggelsen af kampagnerne, i forhold til den efterfølgende opsamling samt i forhold til atsikre, at resultaterne af kampagnerne kan anvendes til opdatering af risikovurderingen.Lige som det er tilfældet i dag med ”årets tema”, kan der vælges et tema for henholdsvisvirksomheder og husdyrbrug. For at sikre, at kampagnerne har fokus på relevante temaer, børtilrettelæggelsen af kampagnerne ske på tværs af myndigheder og eventuelt med involvering afberørte interessenter. Tilsynskampagnerne erstatter årets tema.

3.2 Risikobaseret metode til fastlæggelse af tilsynsindsatsenBaggrundMiljøtilsynet er allerede i dag planlagt efter en form for risikovurdering, hvor det er de potentieltmest forurenende virksomheder og husdyrbrug, der skal føres tilsyn med regelmæssigt jf. aftalenom minimumsfrekvenser. Herudover fastlægger IED overordnede parametre for risikovurderingen,som er vurdering af de berørte anlægs potentielle og faktiske indvirkning på menneskers sundhedog på miljøet under hensyn til emissionsniveauer og –typer, lokalmiljøets følsomhed og risikoen foruheld, den hidtidige overholdelse af godkendelsesvilkårene og om virksomheden er EMAS-certificeret. De sidste parametre indgår allerede i dag i det differentierede tilsyn.Risiko skal her forstås som alvorligheden af en potentiel miljøforurening koblet medsandsynligheden for, at forureningen opstår.Risikovurderingen danner grundlag for at målrette og prioritere tilsynsindsatsen generelt. I forholdtil den enkelte virksomhed kan risikovurderingen desuden bidrage i forberedelsen af tilsynet ved atidentificere væsentlige forhold for den enkelte virksomhed, der bør være særlig fokus på. Der vil iet vist omfang blive tale om at systematisere den forberedelse, der i dag sker, inden entilsynsmedarbejder fører tilsyn med en virksomhed.For godkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug vil tilsynet tage udgangspunkt i vilkårene,som pr. definition bør omfatte de væsentlige miljøforhold. Hvis det ikke forholder sig sådan, børmiljøgodkendelsen eller vilkår i miljøgodkendelsen revurderes. Risikovurderingen kan her bidragetil skelnen mellem, hvilke virksomheder og husdyrbrug der bør have et intensivt tilsyn, og hvilkevirksomheder og husdyrbrug der i højere grad bør have vejledning og information.De tilsynsførende myndigheder oplever ofte, at der er en sammenhæng mellem virksomhedersregelefterlevelse ift. anden lovgivning (fx arbejdsmiljølovgivningen) og regelefterlevelse ift.31

miljølovgivningen. Det bør derfor undersøges, om det er muligt at få oplysninger omregelefterlevelse fra andre myndigheder, og om oplysningerne evt. bør inddrages irisikovurderingen af de enkelte virksomheder.Overvejelser og løsningerDet er udvalgets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at der udvikles én metode tilrisikovurdering, som kan håndtere både de virksomheder og husdyrbrug, der skal gennem en mereomfattende risikovurdering (IED- og øvrige godkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug), ogde virksomheder og husdyrbrug, der skal kunne håndteres hurtigt og mere generelt (ikke-godkendelsespligtige). Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der er et ønske om, atmetoden bliver enkel, lettilgængelig og bygger videre på principperne bag kategoriseringen i detdifferentierede tilsyn. For at understøtte arbejdet med metoden og sikre videndeling og -genereringm.v. udvikles derfor en digital løsning, som kan anvendes både af kommuner og Miljøstyrelsen.Følgende parametre kan indgå i en risikovurdering:1. Den enkelte virksomhed-Specifik scoring i forhold til miljø og sundhed.-Specifik scoring i forhold til regelefterlevelse.-Specifik scoring om virksomheden har EMAS, ISO 14001 eller lignende, og hvorvidt data frasystemerne, herunder auditresultater, stilles til rådighed for myndighederne.2. Brancher-Generel scoring af brancher og/eller listepunkter i forhold til miljø og sundhed.-Generel vurdering eller scoring af målgrupper (fx branchevis) i forhold til efterlevelse af regler.3. Omgivelser-Lokal scoring af omgivelser (fx særligt følsomme områder, grundvand, støj og natur)Hvordan de enkelte parametre skal vægtes i forhold til hinanden er ikke lagt fast endnu, menhensynet til miljø og sundhed bør have høj prioritet.Udvalget anbefaler, at:--Der udvikles én metode understøttet af en digital løsning til risikovurdering af IED-virksomheder såvel som alle øvrige virksomheder, der er omfattet af regelmæssige tilsyn.Metoden bygger videre på principperne bag kategoriseringen i den nuværende metode tildifferentieret tilsyn (vejledning nr. 6, 2004).

Et samlet tilsyn indebærer, at tilsynsmyndigheden har forholdt sig til alle relevante miljøforhold påen virksomhed. Et samlet tilsyn kan bestå af et eller flere tilsynsbesøg, administrative tilsyn som fxgennemgang af virksomhedens egenkontrol m.v. Der skal være udført mindst ét fysisk tilsyn somled i det samlede tilsyn.I afbureaukratiseringsprojektet er der kommuner, der efterspørger muligheden for at gennemføre”light-tilsyn” (mindre omfattende tilsyn end samlede tilsyn) med visse virksomheder.Affald er en parameter i det samlede tilsyn på virksomhederne og er som sådan omfattet af aftalenom minimumsfrekvenser. Kommunerne efterspørger herudover en nærmere afklaring af forholdetmellem virksomhedstilsynet og tilsynet med virksomhedernes affaldshåndtering.Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 2006, følger det af god forvaltningsskik, at der somopfølgning på tilsynet udarbejdes og udleveres en tilsynsrapport, og konstateres der overtrædelser,har miljømyndigheden pligt til snarest muligt at udlevere en tilsynsrapport til virksomheden ellerhusdyrbruget. Ved indendørs tilsyn skal myndigheden jf. retssikkerhedsloven udlevere entilsynsrapport inden 14 dage efter tilsynet, hvis virksomheden eller husdyrbruget anmoder om det.Derudover vil der som følge af IED fremover være krav om, at miljømyndigheden efter hverttilsynsbesøg udarbejder en tilsynsrapport, som i relevant omfang beskriver, hvordan virksomhedeneller husdyrbruget overholder godkendelsesvilkårene. Tilsynsrapporten skal udleveres tilvirksomheden eller husdyrbruget senest to måneder efter tilsynsbesøget og offentliggøres senest firemåneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted. Dette krav gælder dog kun de virksomheder oghusdyrbrug, der er omfattet af direktivet.Ifølge vejledningen og bestemmelserne i retssikkerhedsloven skal de fysiske tilsyn afsluttes medudarbejdelse af en tilsynsrapport, der sendes til virksomheden. Mange kommuner har ikvalitetsstyringssystemet indarbejdet frister for, hvornår virksomheden senest skal have tilsendttilsynsrapporten.De nærmere krav til, hvad tilsynsrapporterne skal indeholde, vil blive besluttet i forbindelse medimplementeringen af IED, men udvalget har nævnt, at virksomheden skal høres forud foroffentliggørelse af tilsynsrapporten for, at faktuelle fejl rettes og konkurrencefølsomme oplysningerikke offentliggøres. Udvalget har desuden peget på, at der for at imødegå eventuelle uenigheder frastart bør fastlægges procedurer for, hvordan virksomheder og myndigheder skal agere, hvis man eruenige om oplysningerne i tilsynsrapporten, fx i forhold til, hvilke oplysninger der skal værefortrolige.Overvejelser og løsningerMed en risikobaseret tilgang til gennemførelse af et samlet tilsyn og muligheden af at gennemføreprioriterede tilsyn, som er mere målrettede, og som ikke behøver at være samlede tilsyn, finderudvalget, at behovet bag ønsket om ”light-tilsyn” er imødekommet. Udvalget finder også, atsamlede tilsyn er med til at sikre ensartethed og kvalitet i tilsynet, og at der derfor fortsat bør værekrav om, at en del af tilsynsindsatsen gennemføres som samlede tilsyn. Der er desuden blevet pegetpå, at der kan udvikles en digital løsning, sådan at udarbejdelsen af og offentliggørelsen aftilsynsrapporten ensartes og standardiseres.Virksomhederne efterspørger, jf. evaluering af virksomhedernes erfaringer med miljøtilsyn, enrimelig hurtig reaktion på tilsynet. For myndighederne vil en hurtig afslutning på tilsynet give større33

troværdighed og formentlig spare ressourcer, fordi sagen er i frisk erindring hos både myndighed ogvirksomhed, når tilsynsrapporten fremsendes. Virksomhedsudvalget anbefaler derfor, at fristen iIED for, hvornår tilsynsrapporten senest skal være virksomhedsudvalget eller husdyrbruget i hænde,bliver generelt gældende, medmindre andre regler (fx retssikkerhedsloven) giver andre frister. Detbetyder, at miljømyndigheden snarest muligt og senest to måneder efter, at tilsynsbesøget har fundetsted, skal sende en tilsynsrapport til virksomheden eller husdyrbruget til kommentering.Udvalget anbefaler, at:-Begrebet ”samlede tilsyn” fortsat anvendes for at sikre ensartethed og kvalitet i tilsynet og for atsikre, at alle væsentlige forhold, der kan have betydning for virksomhedens påvirkning afmiljøet, vurderes med jævne mellemrum.Tilsynet tilrettelægges, så myndigheden især går i dybden med de miljøparametre, der vurderesat have størst miljømæssig betydning, eller hvor virksomheden har haft problemer med atoverholde regler m.v.Miljømyndigheden snarest muligt og senest to måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted,skal sende en tilsynsrapport til virksomheden eller husdyrbruget, medmindre andre regler (fxretssikkerhedsloven) giver andre frister.At der laves retningslinjer for offentliggørelse af tilsynsrapporter, herunder høring og håndteringaf konkurrencefølsomme oplysninger.

3.4 Effektvurderinger af tilsynetBaggrundMiljøstyrelsen har siden 1986 hvert år fået tilsynsindberetninger fra kommuner, amter (indtil 2007)og Miljøstyrelsens decentrale enheder (siden 2007) om det forrige års tilsynsindsats. Gennemtilsynsindberetningerne er der genereret viden om bl.a. antal virksomheder og husdyrbrug, antaltilsyn, ressourceforbruget til miljøtilsynet og håndhævelsesreaktioner. Alt sammen kvantitativedata, som har været svære at omsætte til kvalitative udsagn om tilsynet. Tilsynsindberetningerne varsom udgangspunkt også tænkt som opfølgning på, om der blev sat tilstrækkelige ressourcer af tilmiljøtilsynet, og senere også som opfølgning på aftalerne om minimumsfrekvenser for tilsynet. Deter muligt at følge med i, om antallet af forskellige håndhævelsesreaktioner stiger eller falder, menhvorfor antallet af håndhævelsesreaktioner ændres over tid, kan man ikke sige særlig præcist ud fratilsynsindberetningerne.Hvis tilsynet skal målrettes mere, og hvis der på tværs af myndigheder skal genereres viden om,hvilken indsats der virker, er der behov for en anden, supplerende metode til at vurderetilsynsindsatsen på.Overvejelser og løsningerDet primære formål med at gennemføre effektvurderinger er – som navnet siger - at vise, hvilkeneffekt tilsynet har. Desuden kan tilsynsmyndigheden anvende effektvurderinger til at vise, atmyndigheden udfører den rigtige indsats i forhold til at sikre størst mulig miljøeffekt ogregelefterlevelse. Effektvurderinger kan også være med til at legitimere ressourceanvendelsen påtilsynsområdet samt give den fornødne viden til eventuelt at justere indsatsen. Hvis man ikke34

gennemfører effektvurderinger, kan konsekvensen være, at tilsynsindsatsen ikke bidrager til at nå deønskede miljøeffekter.Der er dog en del udfordringer forbundet med at vurdere effekter af konkrete indsatser. For detførste optræder mange effekter tidsmæssigt væsentligt senere end den gennemførte indsats, hvilketisær er kendetegnende for miljøområdet. Dertil kommer, at den konkrete indsats ikke nødvendigvisudgør den eneste påvirkningsfaktor, og det kan derfor være svært at adskille de konkrete effekter afflere faktorer, der påvirker samtidig. Desuden mangler der ofte de nødvendige data, der kan brugestil måling af effekter. Effektvurderinger bør derfor kun gennemføres, når værdien af at gennemføreeffektvurderinger står mål med omkostningerne.På tilsynsområdet vil det især være relevant at gennemføre effektvurderinger i følgende situationer:-På områder hvor manglende regelefterlevelse har væsentlige miljøkonsekvenser.-Hvor indsatsen vedrører et afgrænset område, så man sikrer, at det er sandsynligt, at det er denpågældende tilsynsindsats, der har ført til de opnåede effekter.Dette taler for, at effektvurderinger med fordel kan gennemføres i forbindelse medtilsynskampagner, da indsatsen typisk vedrører et afgrænset område.Formålet med kampagnen skal formuleres, så det udstikker retning for den praktiske indsats ogmuliggør effektvurdering. Forudsætningen for valg af indikatorer, som man kan måletilsynskampagnens effekt med, er dels, at indikatoren faktisk påvirkes af de tilsyn, der gennemføresi kampagnen, dels at der er en entydig sammenhæng mellem effektindikatoren og den tilstræbteeffekt. Mulige indikatorer kan være:-Opfyldelse af miljømålsætning, fx maximalt antal uheld af betydning for miljøtilstanden indenfor en periode, eller emissionsreduktioner (inkl. affald) opnået som følge af tilsynskampagnen.-Virksomheder, som har indført miljøledelse.-Regelefterlevelse før og efter kampagner.-Antal/procentdel håndhævelsesreaktioner, som har medført regelefterlevelse.-Acceptabelt antal identificerede overtrædelser (evt. opdelt i kategorier af overtrædelser – grov,medium, let).Udvalget anbefaler, at:-Der gennemføres effektvurderinger af de temaer, som indgår i tilsynskampagnerne.

Overvejelser og løsningerMiljømyndighederne har gennem de sidste 10-15 år arbejdet med dialog i tilsynet. Indførelsen afkvalitetsstyringssystemerne i kommunerne har internt introduceret medarbejderne forauditteknikker, som ofte viser sig effektive til at åbne og systematisere dialogen. Auditteknik vilgenerelt give myndighederne en metode til spørgeteknik, til at gå efter objektivt vidnesbyrd og iforhold til at kunne rapportere præcist. Ved at bruge auditteknik bliver myndigheden i stand til atspørge på en måde, der sikrer, at virksomhederne svarer bredere end ”ja” eller ”nej”, og giveindholdsbærende oplysninger. På denne måde giver den systematiserede dialog mulighed for ihøjere grad at få informationer, der sætter tilsynsmyndigheden i stand til at træffe de rigtigebeslutninger.Fordelene ved i højere grad at anvende auditteknikker i forbindelse med miljøtilsyn er at:-Formålet med tilsynet klarlægges mere tydeligt.-Tilsynsmedarbejderne og (miljø)medarbejderne på virksomhederne vil i højere grad ”talesamme sprog”.-Tilsynet bliver bedre i stand til at drøfte ”driftsstyring” og i samarbejde med virksomhedenudpege områder og indsatser (kritiske kontrolpunkter), der er relevante med henblik på at opnåen forbedret miljøbeskyttelse.-Erfaringerne fra tidligere tilsyn kan bruges mere effektivt.Auditteknik forventes at kunne anvendes generelt i tilsynet, men på virksomheder med miljøledelsekan kendskab til auditteknik desuden være med til at støtte op om miljøarbejdet både i devirksomheder, der har et certificeret miljøledelsessystem, og de virksomheder, der arbejdersystematisk med miljøforbedringer dog uden at være certificerede. Samtidig forventesvirksomhedens arbejde med miljøledelse at kunne udnyttes bedre.Udvalget anbefaler, at:-Der gennemføres et udviklingsprojekt med det formål at styrke tilsynsmyndighederneskompetencer i forhold til dialog med særlig fokus på auditteknik. Som led i projektet afprøvesauditteknik i miljøtilsynet, og erfaringerne indsamles med henblik på at vurdere, om og hvordanauditteknik kan integreres mere generelt i tilsynet.

Miljøstyrelsen har tidligere udarbejdet branchevejledninger, der dels giver myndigheden generelindsigt i branchen, dels kan bruges af virksomhederne til at få viden om miljøforhold og reguleringaf branchen. Flere af branchevejledningerne var ret omfattende, og udvalget er enige om, at det, derførst og fremmest er brug for, er en forholdsvis kortfattet beskrivelse af en branches væsentligemiljøproblemer. Disse branchebeskrivelser kan således være udgangspunkt for dialog mellemvirksomhed og myndighed, samtidig med at de kan være med til at sikre et mere ensartet ogeffektivt tilsyn med virksomheder inden for en branche. Endelig kan branchebeskrivelser skabe etbedre fundament for fokus på forbedringstiltag og danne udgangspunkt for landsdækkendetilsynskampagner.For listevirksomheder, der er omfattet af bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen, har udvalgetanbefalet, at standardvilkårene reviewes og opdateres på baggrund af BAT med passendemellemrum, og at der indarbejdes begrundelser for vilkårene. Behovet for branchebeskrivelservurderes på denne baggrund i første omgang at være størst for virksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen, som er virksomheder, der hverken er miljøgodkendte elleromfattede af branchebekendtgørelser.Overvejelser og løsningerUdvalget peger på, at branchebeskrivelser især er relevante for de brancher, hvor mangevirksomheder og husdyrbrug ikke er godkendelsespligtige eller omfattet af enbranchebekendtgørelse, og hvor der ikke er en miljøgodkendelse eller lignende, somtilsynsmyndigheden kan tage udgangspunkt i, når der føres tilsyn. Branchebeskrivelserne kan fxindeholde en beskrivelse af de væsentligste miljøpåvirkninger inden for branchen, typiske processerog en oversigt over miljøregler, der er relevante for branchen.Erhvervslivets organisationer har udtrykt ønske om, at miljømyndighederne i højere grad har fokuspå de væsentlige miljøforhold. Branchebeskrivelserne kunne være en anledning til at afprøve en nytilgang til udvikling af værktøjer, hvor erhvervet i højere grad selv er ansvarlig forudviklingsarbejdet. På den måde får brancher/brancheorganisationer en platform til at formulere,hvilke miljøforhold der især vurderes at være væsentlige for netop dem.Udvalget anbefaler, at:---Der gennemføres et pilotprojekt, hvor brancheorganisationer udarbejder branchebeskrivelser for2-3 brancher. Relevante parter inddrages i arbejdet.Branchebeskrivelserne anvendes i Miljøstyrelsens og kommunernes tilsyn med virksomheder ide pågældende brancher.Erfaringerne med udvikling og anvendelse af branchebeskrivelser evalueres for at se, om deopfylder formålet, og med henblik på om konceptet kan udvides til at omfatte flere brancher.

3.7 En ensartet og effektiv håndhævelsesindsatsBaggrundKommunerne og Miljøstyrelsen skal føre tilsyn med, om miljølovgivningen er overholdt. Når derkonstateres et ulovligt forhold, er det grundreglen, at tilsynsmyndigheden skal sørge for, at der skeren lovliggørelse. Dette kan enten ske ved, at det ulovlige forhold bringes til ophør eller ved at dennødvendige tilladelse meddeles.Det er imidlertid ikke altid entydigt let at vurdere, om der har fundet en overtrædelse sted, og omomfanget af overtrædelsen gør, at det er nødvendigt at håndhæve, eller om det er tilstrækkeligt atvejlede. Tilsynsmyndigheden kan også undlade at behandle forhold af bagatelagtig karakter, hvisder er tale om sager, der er af underordnet betydning for miljøet.Håndhævelse skal her forstås som de håndhævelsesmidler, som tilsynsmyndigheden kan anvendefor at bringe et miljømæssigt utilfredsstillende eller ulovligt forhold til ophør. De mest almindeligtanvendte håndhævelsesmidler er henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser.Til illustration kan nævnes, at der meddeles en indskærpelse, når virksomheden får at vide, at denskal overholde fastsatte krav. En indskærpelse anvendes, når der er tale om en konstatering af, hvadder allerede gælder. Påbud eller forbud meddeles virksomheden, når der stilles nye krav tilvirksomheden. Et påbud pålægger en i øvrigt lovlig virksomhed ændrede vilkår for virksomhedensproduktion m.v.Virksomheder og borgere skal kunne regne med, at miljømyndighederne sikrer, at overtrædelser afmiljølovningen håndhæves. Virksomheder og borgere skal også kunne regne med, at der er enensartet og effektiv håndhævelsesindsats på tværs af myndigheder og på tværs af landet, sådan atvirksomhederne er underlagt lige konkurrencevilkår, og det ikke kan betale sig at overtrædegældende regler.Manglende eller for lempelig håndhævelse kan føre til manglende respekt for bådemiljølovgivningen og miljømyndigheden. Langmodighed og forkert anvendelse afhåndhævelsesmidler kan i yderste konsekvens resultere i tabte sager ved domstolene, og dermedkan miljømyndigheden stå tilbage med en regning, som kunne være undgået. Det er i denforbindelse vigtigt at pointere, at det ikke er et succeskriterium, at der håndhæves mest muligt, menat der håndhæves i tilstrækkeligt omfang, når der konstateres overtrædelser, der ikke er afunderordnet betydning for miljøbeskyttelsen.Hovedparten af virksomhederne har et ønske om at efterleve gældende regler. Miljøtilsynet tager ividt omfang udgangspunkt i dette, og der er en lang tradition for dialogbaseret tilsyn påmiljøområdet, hvor tilsynet har haft fokus på at forebygge forurening og ikke kun identificereovertrædelser. På den anden side har opfattelsen af, hvad en god dialog er, i nogle tilfælde stået ivejen for, at miljømyndigheden har påtaget sig myndighedsrollen og håndhævet i tilstrækkeligtomfang.I de fleste tilfælde vil der imidlertid ikke være modsætninger mellem dialog og håndhævelse, oghåndhævelse kan siges at være en del af dialogen. Dét, virksomhederne efterspørger, er klar besked;er der sket en overtrædelse, vil de gerne have det at vide, og de vil gerne have det begrundet. Dettefremgår også af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 2006, om miljøtilsyn med industrivirksomheder,hvor der står, at dialogen med virksomheden således ikke indebærer slækket eller lemfældighåndhævelse, men derimod en konstruktiv samtale om nødvendigheden af og de foreliggende38

muligheder for at overholde reglerne samt om eventuelle muligheder for yderligereforureningsforebyggelse.Miljømyndigheden skal altså ikke vælge mellem enten at føre en god dialog eller kontrollere oghåndhæve, men netop gennem forventningsafstemning med virksomheden og tydeligkommunikation redegøre for, hvorfor det er nødvendigt at håndhæve. Det er i den forbindelsevigtigt, at begrundelsen for de opstillede vilkår fremgår af godkendelsen eller branchebilaget, dadette kan være udgangspunktet for dialogen.Klare vilkår er en forudsætning for effektiv håndhævelse (herunder også ved domstolene) - og detkan tilføjes, at klare vilkår også er en forudsætning for, at virksomheden kan efterleve dem både påkort og på længere sigt, så viden om, hvad der mentes med vilkåret, er personuafhængigt. Hvisvilkårene i en miljøgodkendelse er upræcist formulerede, er det også sværere at skaffe accept ivirksomheden af, at der senere håndhæves, hvis vilkåret er overtrådt. Omvendt skal vilkårene ikkevære så snævre, at de bliver en hindring for mindre ændringer i driften, hvis dette kan ske udennegative konsekvenser for miljøet.Tilsynsmyndigheden får tilsendt egenkontroldata fra virksomhederne, og det kontrolleres, om vilkåreller anden lovgivning er overholdt. For nogle typer af egenkontrol er der tale om ret omfattendemængder af data, og her vil et digitalt værktøj til at håndtere de indkomne data, lettemyndighedernes arbejde betydeligt samtidig med, at ensartetheden i håndhævelsen af eventuelleoverskridelser af vilkår øges. Dette gør sig fx gældende i forhold til visse spildevandsdata fradirekte udledninger fra renseanlæg samt emissionsmålinger fra forbrændingsanlæg og kraftværker.Det vil dog stadig kræve, at virksomheden kvalitetssikrer data, inden de sendes til myndigheden.Overvejelser og løsningerDet kan med andre ord være svært at formulere klare vilkår, og det foreslås derfor, at der udviklesen vilkårsbank. Vilkårsbanken kan både rumme de eksisterende og eventuelt kommende vilkår frabranchebilagene suppleret med afsnit, hvor begrundelsen for de enkelte vilkår fremgår, samt eneksempelsamling med vilkår og baggrundsbeskrivelser, myndigheden kan tage udgangspunkt i vedregulering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug. Vilkårsbanken børunderstøttes af en digital løsning.Det er i udvalgsarbejdet desuden blevet diskuteret, om de nødvendige juridiske kompetencer er tilstede hos miljømyndighederne. Udvalget har ikke fundet, at der mangler juridiske kompetencer iforhold til de almindelige miljøsager. Når det drejer sig om juridisk mere komplicerede sager,vurderer udvalget, at det er muligt at købe juridisk bistand i det omfang, det er nødvendigt. Der erefter udvalgets mening ikke behov for yderligere initiativer på dette område.Udvalget peger på, at der kan være administrative forenklinger i at udvikle en digital løsning, somkan systematisere håndteringen af egenkontroldata og håndhævelsen af eventuelle overtrædelser afegenkontrolvilkår. Det vil især gøre sig gældende, hvor der er tale om store mængder data. Detanbefales, at det undersøges, for hvilke områder (fx spildevandsdata fra direkte udledning frarenseanlæg samt emissionsmålinger fra forbrændingsanlæg og kraftværker) der især kan være disseforenklingsgevinster. Husdyrreguleringsudvalget har i sin rapport eksempelvis peget påmulighederne ved IT-mæssigt at koble dataindberetninger til gødningsregnskabet (GHI) medegenkontrollen12. Det foreslås samtidig, at der startes med nogle udvalgte områder, og at der ogsåudvikles en brugerflade, så virksomhederne får adgang til egne data.12

3.8 Miljømæssige konsekvenserNy model for prioritering af miljøtilsynet.Ved at give tilsynsmyndighederne mere rum til atmålrette tilsynet på baggrund af risikovurderingen inden for mindstekravet til antal tilsyn, kantilsynsmyndigheden i højere grad allokere ressourcer på tilsynsområdet til de virksomheder, hvorindsatsen må forventes at have størst effekt. Et målrettet tilsyn må forventes at have neutrale ellerpositive miljøeffekter.Risikobaseret metode til fastlæggelse af tilsynsindsatsen.Anvendelse af metoden forventes atbetyde, at der i tilsynet i højere grad kan sættes fokus på de forhold, der har den største miljø- ogsundhedsmæssige betydning, og hvor der er størst risiko for manglende regelefterlevelse. Et tilsynmed dette udgangspunkt har bedre mulighed for at finde eventuelle problemer og kan hermedafhjælpe potentielle miljørisici. Det forventes derfor at have positive miljøkonsekvenser. Samtidigtvil den følgende videngenerering kunne løfte både regelefterlevelsen hos virksomhederne ogrisikovurderingens ’træfsikkerhed’, og dermed kunne give en positiv miljøeffekt.Tilsynskampagner.Ved at føre tilsyn med særlige risikoområder eller brancher må der forventes enpositiv miljøeffekt af tilsynet, idet der tages fat i forhold, der vurderes at være særligtproblematiske. En annoncering af kampagnerne kan forventes at have afsmittende effekt påregelefterlevelsen generelt og ikke kun de virksomheder, der modtager et kampagnetilsyn. Samtidigvil den følgende videngenerering kunne løfte både regelefterlevelsen hos virksomhederne ogtilsynsmedarbejderens mulighed for at målrette tilsynet. Dette vil kunne give en positiv miljøeffekt.Effektvurderingeraf tilsynskampagner vil synliggøre miljøeffekterne af kampagnerne, men vil ikkehave en selvstændig miljøeffekt.Nye tilsynsmetoder,herunderauditteknikker,vil medvirke til at strukturere tilsynet og forventes atgive fokus på væsentlige miljøforhold. Disse tiltag må derfor forventes at have neutrale ellerpositive miljøeffekter.Branchetiltagforventes dels at styrke viden om de væsentlige miljøforhold, der er behov for atfokusere på i tilsynet, dels at give højere grad af regelefterlevelse i branchen gennem bedre viden

3.9 Administrative og økonomiske konsekvenserNy model for prioritering af tilsynet.Tilsynsfrekvenserne vil fordele sig anderledes med det mål atgive bedre mulighed for at effektivisere indsatsen. Der gives desuden mulighed for at gennemførefærre samlede tilsyn, idet de prioriterede tilsyn kan udføres som kampagnetilsyn eller tilsyn, hvorder i højere grad fokuseres på udvalgte risikoparametre. Udvalget stiller ikke forslag om et ændretressourceforbrug, men forventer en mere målrettet og dermed bedre udnyttelse af ressourcerne.Risikobaseret metode til fastlæggelse af tilsynsindsatsenvil indledende kræve ressourcer hostilsynsmyndigheden, idet der dog allerede er viden om den del af risikovurderingen, der baserer sigpå principperne om det differentierede tilsyn. Når tilsynsmyndigheden har opnået erfaring medrisikovurderinger, vil ressourceforbruget mindskes. Der er betydelige gevinster ved udviklingen afen fælles digital løsning, der kan anvendes til risikovurdering og erfaringsopsamling. Én digitalløsning vil betyde et mindre ressourcetræk for den enkelte tilsynsmyndighed og bedre mulighed forat sikre en ensartet behandling af virksomhederne på tværs af landet. Det er forudsætningen, atrisikovurderingen standardiseres i forbindelse med udviklingen af risikovurderingsværktøjet iforhold til de parametre, den skal foretages efter.Tilsynskampagnerer en lettelse og målretning af tilsynet for både virksomheder ogtilsynsmyndigheder. Forudsat at kampagner planlægges og afrapporteres nationalt, vil der være etbegrænset ressource-merforbrug for tilsynsmyndigheden i planlægningsfasen, men et formindsketforbrug på selve tilsynet både for tilsynsmyndigheder og virksomheder, idet tilsynet målrettesspecifikke forhold og virksomheder og derfor bør være lettere at gennemføre end et samlet tilsyn.Tilsynskampagnerne erstatter årets tema. Kampagner er en del af den samlede tilsynsressource.Effektvurderingeraf tilsynskampagner vil indledende indebære et større ressourceforbrug fortilsynsmyndigheden. Dog kan effektvurderinger være med til at synliggøre, hvilke indsatser der harde største effekter (virker bedst), og dermed give tilsynsmyndigheden viden om, hvordantilsynsindsatsen skal prioriteres. Dette forventes på længere sigt at kunne bidrage til en mereeffektiv ressourceanvendelse på tilsynsområdet.Dialogen i tilsynet og auditteknikkræver ressourcer til uddannelse/efteruddannelse aftilsynsmedarbejdere. Til gengæld kan det være med til at lette planlægningen og effektiviteten af ettilsyn og dermed mindske byrden for den enkelte virksomhed.Branchebeskrivelservil indledende kræve ressourcer fra både virksomheder og myndigheder for atkunne gennemføres, men bør på sigt kunne betyde lettelser for især virksomhederne i form af meremålrettede tilsyn i forhold til at finde de væsentlige forhold. En vilkårsbank ville desuden være medtil at fokusere tilsynsindsatsen yderligere.Ensartet og effektiv håndhævelse:En digital løsning for indsamling og behandling afegenkontroldata vil betyde en administrativ lettelse af myndigheden.Vækst og lige vilkår for virksomhederneNy model for prioritering af miljøtilsynetvil give mulighed for en tydeligere kobling mellemtilsynets omfang og de miljømæssige investeringer.41

Risikobaseret metode til fastlæggelse af tilsynsindsatsen,der er standardiseret, betyder mere ligevilkår for virksomhederne på tværs af landet. De parametre, der anvendes i vurderingen, vilherudover kunne give en tydeligere kobling mellem tilsynet, virksomhedens miljøledelse og demiljømæssige investeringer for dermed at skabe en større synergi med virksomhedens miljøarbejde.Da virksomhedens hidtidige performance er en del af risikovurderingen, vil de virksomheder, derikke arbejder med miljøledelse, og som ikke overholder lovgivningen, i højere grad være dem, derbærer omkostningerne.Tilsynskampagner.Ved at føre tilsyn med særlige risikoområder eller brancher nationalt må detforventes, at der i højere grad sikres ens vilkår for virksomhederne på tværs af landet.Effektvurderingeraf tilsynskampagner vil gøre det muligt at tilrettelægge tilsynsindsatsen, så denfokuserer på de virksomheder og områder, der kan give problemer, mens resten af virksomhedernefår lettelser.Branchetiltaggiver virksomhederne en mere aktiv position i forhold til at forme reguleringen ogtilsynet. Det forventes at kunne sikre mere ens vilkår for en branche og en forbedret læringsprocesom miljømæssige tiltag,Ensartet og effektiv håndhævelse,samtdialog og auditteknik.Ved større synlighed af envirksomheds positive miljøperformance vil det i højere grad kunne anvendes som en del af envirksomheds ’branding’. Gennem anvendelse af auditteknik som udgangspunkt for dialogen viltilsynet spille bedre sammen med virksomhedernes miljøledelsessystemer.

4 Digitalisering4.1 Overordnet potentiale og rammerEn øget digitalisering af virksomhedernes og myndighedernes arbejde med miljøgodkendelser og –tilsyn forventes at rumme potentiale for øget kvalitetssikring, standardisering og effektivisering.Dertil kommer, udover det egentlig virksomhedsrettede arbejde, gevinster for internemyndighedsopgaver ved at koble en øget digitalisering af miljøgodkendelser og –tilsyn sammenmed de indberetninger, som myndighederne løbende skal foretage til Miljøstyrelsen og EU.En øget digitalisering af området drejer sig dog ikke blot om at ”sætte strøm” til miljøgodkendelserog –tilsyn. Det drejer sig om at se området som et samlet hele, at undersøge forudsætningerne forog mulighederne i de enkelte arbejdsgange og prioritere indsatsen dér, hvor der opnås størst effektfor både myndigheder og virksomheder. For at opnå kvalitet i sagsbehandlingen hos myndighederneer samtidighed i sagsgange en vigtig brik. Derfor fordrer en succesfuld digitalisering afmiljøgodkendelses og –tilsynsområdet hos myndighederne, at der er samspil mellem løsninger, derlaves på tilsyns- og godkendelsesområdet, og andre myndighedsområder, fx byggetilladelse,spildevandstilladelse, affaldsområdet, VVM og planområdet såvel som med myndighedernes ESDHsystemer. Digitale løsninger skal give administrative lettelser også for virksomhederne.Det er således en vigtig brik i en succesfuld digitalisering, at den nødvendige lovgivning er til stede,og at der udarbejdes den nødvendige IT-arkitektur for området, der kan integrere fremtidige ogeksisterende løsninger optimalt. Ved tilrettelæggelsen skal der tidligt i forløbet sikres en tæt ogrepræsentativ brugerinddragelse og brugerindflydelse, hele implementeringen skal indtænkes frastarten, og der skal udarbejdes en prioriteringsplan for, hvilke dele der udvikles først. Desuden skalforskellige ejerskabs- og driftskonstruktioner undersøges.Med implementeringen af IED pålægges Danmark en række indrapporteringsforpligtigelser omgodkendelser og tilsyn helt ned på virksomhedsniveau, jf. IED’s artikel 72. I den forbindelse passeren mere integreret digital tilgang til godkendelses- og tilsynsarbejdet godt ind, idet netopintegrerede digitale løsninger vil kunne gøre de forøgede indberetningskrav lettere.Med L 34113får miljøministeren hjemmel til at kræve obligatorisk digital indsendelse afansøgninger om miljøgodkendelse under forudsætning af, at der foreligger gennemprøvedesystemer til at håndtere dette. Hertil kommer, at et af initiativerne i regeringens vækstpakke eretablering af et digitalt afgørelses- og tilsynssystem for virksomheder.Udvalget har udelukkende haft til opgave at se på digitalisering af miljøgodkendelse og tilsyn, menhar også pointeret nødvendigheden af at integrere andre områder, fx byggetilladelser ogspildevandstilladelser.

4.2 Overordnet målUdvalget finder, at der også på miljøgodkendelses- og tilsynsområdet bør arbejdes mod øgetdigitalisering. På baggrund af ovenstående generelle udfordringer kan følgende overordnede mål fordigitalisering af miljøgodkendelses- og tilsynsarbejdet opstilles:”Målet er at skabe en mere effektiv og gennemskuelig sagsbehandling samt administrative lettelserfor både virksomheder og myndigheder og en højere grad af genbrug af data og oplysninger. Dettekan ske ved hjælp af koncepter for forbedring af integrationen af IT-systemer til behandling af ogtilsyn med miljøgodkendelser samt virksomhedernes indberetninger af miljødata.”Ved tilrettelæggelsen af arbejdet er det vigtigt, at det sikres, at løsningerne er positive for brugerne,ligesom det bør sikres, at brugerne fra starten, så vidt muligt, oplever de nye procedurerunderstøttende for deres arbejdsgangeSigtelinjerne for sådanne løsninger, der samler arbejdet med godkendelsesprocessen, tilsyn ogindberetninger, er følgende:- at skabe effektiviseringer og bedre administration,- at skabe ensartethed i forvaltnings- og planlægningsgrundlaget,- at skabe åbenhed og gennemsigtighed,- at øge videndeling og samarbejde og styrke kompetenceopbygningen,- at forbedre datagrundlaget og øge datagenbrug,- at underbygge den helhedsorienterede sagsbehandling.I de følgende afsnit er det gennemgået, hvilke muligheder for digitalisering udvalget har drøftet.Der et tale om en bred vifte af tiltag, som hver på sin måde forventes at kunne bringe lettelser iarbejdet, samtidig med at kvaliteten øges.Udvalget anbefaler en øget digitalisering af virksomhedsområdet for at smidiggøresagsbehandlingen af virksomhederne og understøtte kvalitet og en ensartet praksis på tværs afmyndighedsskel.Udvalget anbefaler at digitaliseringen på virksomhedsområdet- stiller krav om digitale standarder og snitflader, således at integration mellem systemer blivermulig.- at de fremtidige løsninger understøtter tværgående integration med eksisterende systemer.- at fremtidige løsninger også understøtter IT-integration af myndighedsarbejde fordelt på fleremyndigheder.Udvalget anbefaler endvidere- at der som udgangspunkt for det videre arbejde udvikles en IT-arkitektur i samarbejde mellemmyndighederne, brugerne og andre aktører.- at forudsætninger for og fordele og ulemper ved de identificerede muligheder for øgetdigitalisering analyseres.- at der ved udviklingen af IT-løsningerne skal sikres en tæt brugerinddragelse og brugerindflydelse,ligesom hele implementeringen skal indtænkes fra starten

4.3 Digital ansøgningBaggrundPå hele miljøgodkendelsesområdet indsendes årligt 1.8-1.900 ansøgninger om godkendelse. Entredjedel af disse drejer sig om godkendelse af industrielle virksomheder, hovedsageligt ændringerog udvidelser. De resterende 2/3 af ansøgningerne drejer sig om miljøgodkendelse af husdyrbrug.På virksomhedsområdet forventes ca. 525 ansøgninger om godkendelse og ca. 200 revurderingerårligt.Ofte kan mindre og mellemstore virksomheder uden en egentlig miljøafdeling have svært ved atgennemskue og tilvejebringe de nødvendige oplysninger i den form, der kræves, for atmyndigheden kan behandle en ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningernes kortgrundlagbehøver ikke at være digitaliseret eller integreret med myndighedens GIS-systemer, og på datasidener visse emissionsberegningsværktøjer, fx OML og støjberegningsmodeller, spredt på fleremodeller, der ikke alle nødvendigvis er direkte tilgængelige fra internettet.På virksomhedsområdet er der mulighed for at indsende ansøgningen digitalt via Miljøstyrelsensvirksomhedssystem på Virk.dk. Systemet er udbygget til systematisk at kunne håndtere alleoplysninger, der kræves til godkendelse af en listevirksomhed. Systemet fremsender i dagansøgningen til den relevante myndighed i form af en pdf-fil. Der er på nuværende tidspunkt ikkekoblet egentlige miljøberegningsmoduler eller GIS-moduler til systemet, og myndigheden kan ikkebehandle ansøgningen interaktivt. Systemet blev idriftsat i september 2010, og der er til dato kunmeget få ansøgninger, der er indsendt gennem systemet. Udvikling og drift af virksomhedssystemetvaretages af Miljøstyrelsen, og udviklingsomkostningerne til virksomhedssystemet har andraget 2,3mio kr. finansieret gennem virksomhedsordningen.Lovgivningsmæssigt vedtog Folketinget i april 2011 at give miljøministeren ret til at kræve, atindsendelse af ansøgninger om miljøgodkendelse samt oplysninger til brug for revurderinger skerdigitalt i løbet af 2012, dog under forudsætning af, at der foreligger gennemprøvede systemer til athåndtere dette. Dette skal ses i lyset af, at det vurderes, at der for størsteparten af ansøgningerne ogrevurderingerne vil være administrative besparelser både for ansøgerne og især for myndighederneved at gøre ansøgningerne digitale.Som det fremgår af afsnit 2.3 er samtidighed i sagsbehandlingen af stor betydning for den kvalitet,virksomhederne oplever. Det er således et centralt element, at en fremtidig løsning vil kunneunderstøtte, at virksomheder skal ansøge og godkendes af såvel flere myndigheder som på tværs afforvaltningerne i kommunerne. Internt hos myndigheden er det vigtigt, at en fremtidig løsning kanspille sammen med andre digitale fagsystemer som for eksempel ESDH systemer samt, hoskommunerne, det digitale byggeansøgningssystem.Udvalget har ikke systematisk afdækket området, og det anbefales derfor, at det indgår i det viderearbejde.

Overvejelser og løsningerDer er enighed om, at løsninger skal findes i tæt dialog med brugerne, men der ses allerede enrække muligheder for at udvide Miljøstyrelsens virksomhedssystem:-Brugergrænsefladen til myndighedernes behandlingssystemer kan udbygges således, at derskabes en større grad af interaktivitet og mulighed for dialog mellem ansøger og myndighed.-Det kan overvejes at skabe integration mellem visse miljøberegningssystemer ogansøgningssystemet med henblik på at få en mere enstrenget og kvalitetssikret beregning afforskellige typer af miljøemissionsberegninger.Udvalget anbefaler, at Miljøstyrelsen, inden ansøgningssystemet gøres obligatorisk, forbedrerfunktionerne i ansøgningsmodulet således at der udarbejdes mere vejledning omansøgningsmodulet, herunder en lettilgængelig demoversion og øget formidling.Desuden skal muligheden for en digital dialog mellem myndighed og ansøger om ansøgningensindhold undersøges under hensyntagen til den generelle dialog med den offentlige forvaltning.Udvalget anbefaler endvidere:- at det undersøges, om systemet kan udbygges, så ansøger kan aflevere standardiserederegistreringer på digitale kort.- at Miljøstyrelsen undersøger på hvilke punkter, der hensigtsmæssigt kan laves en integration afeksisterende miljøemissionsberegninger.

4.4 Digital afgørelseBaggrundMyndighederne anvender i dag ca. 33014årsværk til miljøgodkendelse og -tilsyn medgodkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug. Dette udgør i alt 2/3 af de årsværk,myndighederne har afsat til miljøsagsbehandling af alle miljømæssigt relevante virksomheder oglandbrug.175 årsværk eller lidt over halvdelen af de 330 årsværk går til at behandle de i alt 1.800-1.900 årligeansøgninger om miljøgodkendelse af virksomheder og husdyrbrug. 2/3 af ressourcerne og � af deårlige ansøgninger om miljøgodkendelse drejer sig om godkendelse af husdyrbrug. Den resterendetredjedel af godkendelsesressourcerne, i alt 65 årsværk, går til produktionen af ca. 525virksomhedsgodkendelser om året.Samlet set håndteres 80 % af miljøgodkendelserne inden for rammerne af IT-systemer, der udviklesog driftes af Miljøstyrelsen. De sidste 20 % af godkendelserne produceres gennem decentrale IT-løsninger i de enkelte 98 kommunale enheder.På virksomhedsområdet produceres de ca. 600 godkendelser i almindeligetekstbehandlingssystemer, der efterfølgende registreres i myndighedernes ESDH-systemer.

I Miljøstyrelsens decentrale enheder registreres godkendelser og tilsynsdata i den nationaleindustridatabase IDB, hvorfra de årlige tilsynsindberetningsdata udtrækkes.På det kommunale område registreres typen af afgørelser og afgørelsesdatoen for de flestekommuners vedkommende i de to dominerende miljøregistreringssystemer, GeoEnviron ogStructura, der er udviklet og markedsført af henholdsvis GEOKON og Kommunedata.Kommunernes årlige tilsynsindberetningsdata til Miljøstyrelsen baseres primært på udtræk fra disseregistreringsdatabaser, og de udtrukne data indtastes herefter af kommunerne inden 1. april hvert åri Miljøstyrelsens tilsynsdatabase.Ved at understøtte videndeling omkring konkrete vurderinger af miljøforhold i de enkelte brancherog den efterfølgende formulering af vilkår samt ved at samle og opdatere Miljøstyrelsensvejledende materiale vil digitalisering kunne bidrage til at højne kvaliteten afmiljøgodkendelsesarbejdet.Overvejelser og løsningerPå virksomhedsområdet viser Miljøstyrelsens egen undersøgelse af IT-understøttelsen afgodkendelsesarbejdet i Miljøstyrelsens decentrale enheder et stort behov for, at der etableres etsamlet integreret og velfungerende IT-system, der kan understøtte en systematisk dialog medansøger, anvende en fælles vilkårsbank, jf. afsnit 2.2.2 og 3.7 og foretage løbende registrering afalle relevante vurderings- og vilkårsdata. Etablering af et sådant system vil i høj grad kunneunderstøtte et krav fra virksomhederne om at ensliggøre vurderinger og vilkår på tværs afmyndighedsskel og samtidigt muliggøre en højere grad af transparens ved fastlæggelse af vilkårenei godkendelserne.Udvalget anbefaler- at fremtidige it-løsninger til godkendelse af virksomheder tager afsæt i en digital platform, hvorvirksomhedernes afgørelser gøres tilgængelige for den enkelte virksomhed.- at løsningen skal kunne håndtere konkurrence-, sikkerhedsmæssige- og personfølsommeoplysninger.- at den digitale platform giver mulighed for videndeling på tværs af myndigheder og på tværs afforvaltningerne samt borgerne for så vidt angår ikke-følsomme data.- at fremtidige it-løsninger- kan integrere en fremtidig vilkårsbank med forslag til vilkår.- understøtter en digitalisering af indberetningen af godkendelsesoplysningerne.- udvikles i tæt dialog med alle brugere af løsningerne.- bygger på digitale standarder der understøtter en sammenhæng til ansøgningssystemet.- at Miljøstyrelsen udarbejder digitaliserede vejledninger for godkendelse og tilsyn medvirksomheder.

4.5 Digitalt tilsynBaggrundMyndighederne anvender i dag ca. 320 årsværk15til at føre tilsyn med alle typer af virksomhedersoverholdelse af vilkår og generelle miljøregler. Myndighederne gennemfører samlet set knap20.000 miljøtilsyn om året med i alt lidt over 50.000 tilsynspligtige virksomheder. Landbruget stårfor halvdelen af disse virksomheder, udgør 40 % af tilsynsmængden og 25 % af ressourceforbruget.Lidt under halvdelen af disse årsværk er allokeret til i alt næsten 9.000 tilsyn medgodkendelsespligtige virksomheder, hvilket også inkluderer revurderinger af godkendelsernesvilkår. 2/5 af disse tilsynsressourcer til godkendelsespligtige virksomheder svarende til 40 årsværker allokeret i Miljøstyrelsens tre decentrale enheder, der fører tilsyn og revurderer godkendelsernefor ca. 370 af de potentielt mest forurenende virksomheder.Gennemsnitligt er der ca. tre tilsynsårsværk i hver af de 98 kommunale enheder, der varetagermiljøtilsynet med virksomheder og landbrug. Disse fordeler sig med 1 årsværk tilgodkendelsespligtige industrivirksomheder, lidt under 1 årsværk til alle landbrugene og lidt over 1årsværk til øvrige virksomheder.16Myndighedernes sagsbehandling kører inden for rammerne af lovpligtige kvalitetsstyringssystemer.Også på dette område er der behov for at fremme videndelingen med henblik på øget ensartethed ogeffektivisering. Tilsynsplanlægningen foregår decentralt med egne lokalt udviklede værktøjer.På det kommunale område registreres typen af typen af tilsyn, tilsynsdato og opfølgende handlingerfortrinsvis i miljøregistreringssystemerne GeoEnviron og Structura. Kommunernes årligetilsynsindberetningsdata til Miljøstyrelsen baseres primært på udtræk fra disseregistreringsdatabaser, og de udtrukne data indtastes herefter af kommunerne i Miljøstyrelsenstilsynsdatabase.I Miljøstyrelsens decentrale enheder registreres tilsynsdata i den nationale industridatabase, IDB,hvorfra de årlige tilsynsindberetningsdata udtrækkes.Opfølgningen på myndighedernes tilsyn i form af tilsynsrapporter og evt. håndhævelsesskridtudarbejdes i almindelige tekstbehandlingssystemer, der efterfølgende registreres i myndighedernesESDH-systemer. Efterfølgende skriftlig dialog om tilsynet foregår via gængse mailsystemer.I forhold til at lave et risikobaseret tilsyn er der i dag ikke etableret faste samkøringsmuligheder forandre myndigheders miljødata. Dette kunne på fx. landbrugsområdet omfatte samkøring medPlantedirektoratets Gødnings- og HusdyrIndberetningssystem (GHI), jf. ogsåHusdyrreguleringsudvalgets anbefalinger herom, eller generelt en automatisk ajourføring afvirksomhedsgrunddata gennem CVR-registret.Overvejelser og løsningerDer er en række muligheder for med digitalisering at medvirke til at ensarte og effektiviseremiljøtilsynet. I forhold til godkendelsespligtige virksomheder kan der skabes bedre IT-mæssigSe Oversigt over miljømyndighedernes årlige indsats og fordelingen af ressourcer i forhold til tilsyn og godkendelseaf virksomheder og landbrug i bilag 516Dertil kommer, at kommunerne har indberettet, at man anvender i alt 180 årsværk (knap 2 årsværk pr. kommune) tilandet ikke-virksomhedsrettet miljøtilsyn. Dette omfatter tilsyn med vandforsyninger, affaldstilsyn, jordvarme,husspildevand og tilsyn efter vandløbsloven m.m.15

4.6 Digital indberetning og åbenhedBaggrundEn række brancher er gennem godkendelsernes vilkår underlagt relativt omfattende krav omindberetning af egenkontroldata for forskellige typer af emissioner. Disse data anvendes i dag itilsynet, og der bruges i dag en del ressourcer hos såvel myndigheder som virksomheder på athåndtere dem. En højere grad af digitalisering vil således sandsynligvis gøre det lettere for såvelmyndigheder som virksomheder.Visse dele af disse egenkontroldata vidererapporteres af myndighederne til Danmarks Miljøportal.Visse listevirksomheder rapporterer endvidere miljøemissionsdata til Miljøstyrelsen i forhold tilreglerne om grønne regnskaber og den såkaldte PRTR-protokol. Miljøstyrelsen har etableret etcentralt indberetningssystem på Virk.dk. Disse miljødata (fraregnet fortrolige data) udstilles i dagoffentligt på Miljøstyrelsens hjemmeside www.miljøoplysninger.dkMyndighederne rapporterer årligt en række tilsyns- og godkendelsesdata i medfør aftilsynsindberetningsbekendtgørelsen. Omfanget af de internationale krav til myndighedernesindberetning af forskellige typer af emissions-, godkendelses- og tilsynsdata er generelt stigende.I forhold til vilkårene om egenkontrol er udformningen og evt. krav til digital indberetning megetforskelligartet myndighederne i mellem.Emissions-, godkendelses- og tilsynsdata på virksomhedsniveau er i dag ikke direkte integreret medde nationale miljø- og plandata. Dette på trods af, at disse datasæt i sagens natur i stort omfanganvendes som grundlag for den kommunale og statslige miljøplanlægning. Der anvendes i denforbindelse i dag store ressourcer på at indsamle og validere disse data ad anden vej. Fx. påvandområdet anvendes der i dag store ressourcer på at indsamle og validere miljødata mere ellermindre manuelt.

Virksomhedernes indberetninger af egenkontroldata sendes til myndighederne via gængsemailsystemer. På spildevandsområdet rapporter myndighederne en del egenkontroldata videre tilMiljøportalen og DMU som et led i NOVANA-miljøovervågningen. Denne afrapportering sker idag ikke som en system-til-system overførsel af digitale data.Indberetning af myndighedernes godkendelses- og tilsynsdata er beskrevet i forudgående afsnit.Overvejelser og løsningerMålet er, at egenkontroldata bliver indberettet digitalt, og at der udvikles løsninger til atstandardisere dette.Der er en række muligheder for med digitalisering at lette arbejdet med dataindberetning såvel hosmyndigheder som hos virksomheder og samtidigt øge åbenheden i forhold til offentligheden:---Digitalisering og evt. central samling af virksomhedernes emissions-, vilkårs- ogtilsynsoplysninger med henblik på udveksling af disse data til grund for den offentligesektorplanlægning og i forhold til offentlighedens indsigt i disse forhold.Offentliggørelse af en så stor del som muligt af emissions-, vilkårs- og tilsynsoplysningerne påen central hjemmeside. Det bør kun være relevante og ikke-konkurrencefølsommemiljøoplysninger, der gøres tilgængelig for offentligheden.Der bør arbejdes på, at indberetninger kan ske som digitale dataoverførsler i system-til-systemløsninger. Der kan arbejdes på en trinvis opbygning af et sådant indberetningssystem gennempilotprojekter på områder med mange og ensartede data, fx luftemissionsdata fra kraftværker ogaffaldsforbrændingsanlæg.En central udstilling af godkendelsesdata som grundlag for digitale høringer af myndighedernesafgørelser, hvilket i sig selv kan medføre betydelige administrative lettelser.

der vil være driftsomkostninger. For virksomhederne kan der være omlægningsomkostningerforbundet med at komme ind i et standardiseret format. Det vurderes dog, at gevinsterne vil værebetydeligt større end omkostningerne. Inden digitale initiativer iværksættes, vil der blive udarbejdetbusiness cases, der dokumenterer dette.En digitalisering af ansøgningerne forventes at medføre en administrativ lettelse for ansøgerne. Destørre administrative lettelser ventes imidlertid primært at relatere sig til, at ansøgningerne ved etdigitalt system bliver mere fyldestgørende og kvalitetssikrede for manglende oplysninger, hvilketletter myndighedernes arbejde og herved reducerer sagsbehandlingstiden og virksomhedernesbrugerbetaling herfor.Digitalisering af afgørelserne muliggør en samlet og opdateret fremstilling af virksomhedenssamlede vilkår, som vil gøre det lettere for parterne at danne sig et overblik. Dertil kommer destandardiseringsfordele og den bedre kvalitet, videndelingen vil medføre.En øget digitalisering af tilsynsarbejdet med tilhørende værktøjer til fx risikovurderingen samtbedre IT-mæssig sammenhæng mellem vilkår i godkendelserne og det opfølgende tilsyn forventesogså at medføre administrative lettelser. Mulighed for hurtigere tilsynsrapportering, fx gennem ”onthe spot” tilsynsrapportering, vil give kortere sagsbehandlingstid til gavn for både myndigheder ogvirksomheder.En digitalisering af indberetningerne af egenkontrol i et fælles standardiseret system vil ligeledesgive lettelser af virksomhedernes og myndighedernes arbejde, idet overførsel af digitale data ét stedi ét standardiseret format både giver bedre datakvalitet samt administrative lettelser for bådevirksomheder og myndigheder, ved at samme oplysning kun skal indtastes én gang

6 Monitering og evalueringDet anbefales, at de centrale anbefalinger fra udvalget evalueres 3 - 5 år efter implementeringen.På tilsynsområdet gælder dette anbefalingerne vedrørende tilsynskampagner, effektvurderinger ogrisikovurderinger. Da der vil blive gennemført årlige effektvurderinger af tilsynskampagnerne, kandisse anvendes i en evaluering af tilsynskampagnernes samlede effekt. Denne del af evalueringenbør også indeholde en vurdering af, hvordan effektvurderingerne er blevet foretaget.Evalueringen skal også belyse, om risikovurderingen er et effektivt værktøj til at prioriteretilsynsindsatsen, og kan ske ved at undersøge, i hvilket omfang myndighederne vælger atomprioritere i forhold til prioriteringen ud fra risikovurderingen, og hvilke risikomarkører der istedet anvendes. Såfremt der udvikles et digitalt værktøj til risikovurdering, bør der være mulighedfor en automatisk registrering af prioriteringer og omprioriteringer. Alternativt kan evalueringen skegennem en spørgeskema- eller interviewundersøgelse hos tilsynsmyndighederne.Evalueringen bør også indeholde en vurdering af, om risikovurderingen har betydet en større fokuspå de væsentlige miljøforhold og et mere målrettet tilsyn.På miljøgodkendelsesområdet er det anbefalet, at der udarbejdes BAT-tjeklister. Det foreslås atundersøge, i hvilket omfang BAT-tjeklisterne anvendes, og hvilke erfaringer der er indhøstet meddem. Undersøgelsen kan foretages som en kvalitativ spørgeskema- eller interviewundersøgelse hosmyndigheder og virksomheder med henblik på at afdække, om BAT-tjeklisterne findes anvendelige.På godkendelsesområdet er det anbefalet, at miljøgodkendelsessager, hvor der ikke hurtigt kantræffes en afgørelse, indledes med at udarbejde en forpligtende tids- og handlingsplan for forløbet.Det foreslås, at dette tiltag evalueres ved at gennemgå en række godkendelsessager hos et udsnit afmyndighederne og undersøge, i hvilket omfang tids- og handlingsplaner er udarbejdet og fulgt.Dette kan suppleres med en kvalitativ spørgeskema- eller interviewundersøgelse hos myndighederog virksomheder med henblik på at undersøge, om tiltaget er værdiskabende og på hvilke måder.Endelig bør det som opfølgning på de iværksatte digitaliseringstiltag evalueres, i hvilket omfang detfører til forbedringer og lettelser hos myndigheder og virksomheder.

7 Mulige tiltag på længere sigtUnder udvalgsarbejdet er der kommet flere emner op, som ikke hørte ind under udvalgetskommissorium. Der er i det følgende redegjort for de vigtigste af disse, som udvalget ønsker tagesop til videre behandling i andre sammenhænge.Lovgivning på miljøområdetLovgivningen på natur- og miljøområdet lider i dag af mangel på enkelhed og gennemskuelighed.Det er vigtigt, at lovgivningen er tidssvarende og sammenhængende, så den kan forstås ogefterleves, så miljøforbedringer kan fremmes og væsentlig forurening undgås.Lovgivningens kompleksitet skaber problemer for såvel myndigheder som virksomheder og kanvære en af årsagerne til lange sagsforløb og mange klagesager. Der bør gennemføres en analyse aflovgivningen indenfor natur- og miljøområdet som grundlag for en fremtidig lovreform medhenblik på at sikre en klar lovgivning, herunder en enkel og gennemskuelig gennemførelse af EUlovgivning.Der må allerede indledningsvist på et meget overordnet niveau gennemføres envæsentlighedsvurdering, således at lovgivningen i sig selv omhandler de væsentlige miljøforhold ogbegrænses til områder, hvor de ønskede effekter ikke kan opnås på anden vis, fx viamarkedsmekanismerne.

EnergiforholdUdvalget har anbefalet (se afsnit 2.2.3), at det i samarbejde med Energistyrelsen gøres klart, hvilkestyringsmidler der findes for at regulere virksomheders energiforhold, og hvilke aktører der agererpå området, med henblik på at fremme energieffektivitet og at undgå dobbeltregulering. Iforlængelse heraf bør det i et opfølgningsprojekt med deltagelse af de væsentligste interessentervurderes, hvordan energieffektivitet som led i BAT bedst håndteres i miljøgodkendelsesprocessentil gavn for såvel virksomhedernes økonomi og konkurrenceevne som miljøet og klimaet. Til sidstbør der ses på, om der er behov for supplerende energioplysninger i forbindelse med ansøgningerom miljøgodkendelse for at leve op til EU’s krav.MyndighedskompetenceI flere situationer har to miljømyndigheder opgaver i forbindelse med en virksomhed. Dette gælderfx en række kommunale affaldsdeponier, hvor kommunen er godkendelsesmyndighed, mensMiljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. Det gælder også en række virksomheder, hvor Miljøstyrelsener godkendelses- og tilsynsmyndighed, men hvor virksomheden afleder spildevand tilkloaksystemet, hvor kommunen er tilladelses- og tilsynsmyndighed. Det bør undersøges, om derkan laves en mere optimal opgavefordeling.Kompetencer og videndelingKompetencer og videndeling er vigtige forudsætninger for både effektiviseringer og udvikling afsagsbehandling og tilsyn.At gennemføre et kvalificeret tilsyn på en virksomhed eller et husdyrbrug kræver alsidighed og enrække kompetencer. Tilsynsmedarbejderen skal kende en omfattende og til tider kompliceretmiljølovgivning, have teknisk og miljømæssig indsigt, have juridiske kompetencer og derudoverogså kunne føre en god dialog, håndtere konflikter og vejlede.

Der lægges fra erhvervets side vægt på, at den kvalificering, der på nuværende tidspunkt sker afisær nye tilsynsmedarbejdere, er tilstrækkelig hos alle myndigheder. Ligesom der er spørgsmål omsærligt mindre virksomheders kapacitet og viden med hensyn til at forstå og efterleve reglerne.Dette hænger også sammen med en eventuel udvidelse af anvendelsen af egenkontrol, hvor der kanvære et behov for, at virksomhederne sikrer deres kompetencer på miljøområdet.En måde at sikre kvalificering af nye medarbejdere og give bedre mulighed for efteruddannelse aferfarne medarbejdere kunne være at etablere en certificeringsordning, hvor der bliver stillet krav omet grundniveau for alle godkendelses- og tilsynsmedarbejdere samt tillægsuddannelser forspecifikke kompetencebehov. Heri bør bla. indgå metoder for tilsyn (auditteknik, dialog i tilsynetmm.), tilsynsplanlægning og risikovurdering. Det ville også understøtte et mere målrettet tilsyn,hvor der kan være behov for at sikre et bestemt kompetencematch til de virksomheder, hvor der itilsynsplanen vurderes at være det største tilsynsbehov. Et krav ville være med til at skabe etmarked for en sådan uddannelse.Det kan desuden overvejes, om der bør udvikles en pendant på virksomhedssiden, der eventueltkunne knyttes til miljøgodkendelsen (a la hygiejnekursus i fødevarevirksomheder).Forenklinger på håndhævelsesområdetPå håndhævelsesområdet kan der særligt peges på to elementer, hvor det bør undersøges, om derfremadrettet er forenklingsgevinster: indførelse af administrative bøder og afskaffelse afhenstillinger.Administrative bøderI dag kan tilsynsmyndighederne ikke udstede administrative bøder, og mange myndigheder opfatterdet som en meget tung proces at skride til politianmeldelse. Det kan overvejes at givemyndighederne mulighed for at udskrive administrative bøder, sådan som det fx er muligt iPlantedirektoratet. Administrative bødeforlæg forudsætter, at virksomheden eller husdyrbruget erindforstået med at betale en bøde. Er dette ikke tilfældet, må sagen overgives til politiet, og sagenkan indbringes for domstolene.Administrative bøder forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om ukompliceredeovertrædelser, som ikke giver anledning til bevismæssige tvivlsspørgsmål, samt at der er etableretlovhjemmel til det. Endelig forudsættes det, at der via domspraksis er fastlagt et bødeniveau på detpågældende område. Det vil derfor formentlig kun være på afgrænsede områder, at administrativebøder eventuelt vil være relevante.HenstillingerHenstillinger er det mildeste håndhævelsesmiddel og er en mundtlig eller skriftlig anmodning tilvirksomheden eller husdyrbruget om at bringe et utilfredsstillende forhold i orden inden en nærmereangivet frist. Henstillingen har ingen retlig, dvs. bindende, værdi. Det skal desuden tilføjes, athenstillinger ikke er et håndhævelsesmiddel i Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven.Det antages, at det kan være svært for virksomheder at vurdere betydningen af en henstilling, og athenstillingen ikke er bindende, men at sidestille med vejledning. Derudover vurderes det, athenstillinger i nogle tilfælde anvendes, hvor der i stedet burde have været givet en indskærpelseeller påbud. En afskaffelse af henstillinger som håndhævelsesmiddel vil derfor kunne skabe størreklarhed for både virksomheder og myndigheder om, hvornår der håndhæves og hvornår dervejledes.

Kommunikationsstrategi for miljøtilsynetAndre aktiviteter end fysiske tilsyn kan være med til at fremme virksomhedernes regeloverholdelse.En del af indsatsen for at sikre regeloverholdelse bør have fokus på at forebygge lovovertrædelserved at skabe de rigtige forudsætninger for, at virksomhederne kan overholde reglerne.Evnen til at overholde reglerne hænger i høj grad sammen med, om virksomhederne har kendskabtil de gældende miljøregler og vilkår og baggrunden for disse. For at fremme virksomhederneskendskab til miljøreglerne kan myndighederne overveje forskellige informationsaktiviteter, fxopstartsmøder for nystartede virksomheder, udarbejdelse af vejledninger til reglerne eller pjecer ombestemte emner, nyhedsbreve, dialog med fagorganisationer, samt at der er let tilgængelighed afmyndigheden.Annoncering af kampagner målrettet bestemte brancher kan være med til at hæve miljøindsatsen ihele branchen. Dette vil sandsynligvis påvirke hele branchens miljøindsats og regelefterlevelse, ogikke kun de virksomheder der ender med at få tilsyn.Gennemsigtighed om konsekvenserne af manglende regeloverholdelse vil også kunne fremmeregelefterlevelsen. Information om anvendte håndhævelsesreaktioner kan fremmeregeloverholdelsen hos virksomheder, der ikke er ført tilsyn med, og dermed have en forebyggendeeffekt måske især for virksomhederne inden for samme branche. Dette kan fx gøres ved atoffentliggøre, hvilke generelle regelovertrædelser der har ført til hvilke håndhævelsesreaktioner.Endelig kan en større synliggørelse af resultaterne af tilsynet være med til at sætte fokus på, hvilkemiljøeffekter tilsynet har. Tilvejebringelse af offentlige miljøstatistikker, offentliggørelse aftilsynsmyndighedens tilsynsrapport samt effektvurdering af tilsynskampagner kan være med til atsynliggøre effekten af tilsynet.Andre myndigheder (fx Arbejdstilsynet) og en række kommuner har erfaringer med målrettetinformation til virksomheder, herunder i hvilket omfang der kan dokumenteres effekt i form afstørre regelefterlevelse. Positive erfaringer kan indgå i en fremtidig vurdering af, om målrettedeinformationsaktiviteter bør supplere eller eventuelt fokusere det fysiske tilsyn.

Bilag 1 A: Kommissorium for virksomhedsudvalg IIBaggrundI 2002-03 udarbejdede Virksomhedsudvalg I forslag til, hvordan den miljømæssige regulering afvirksomhederne kunne forenkles. Anbefalingerne blev implementeret frem til primo 2010. Frem til medioseptember 2010 gennemføres en evaluering af de gennemførte tiltag. På baggrund af evalueringen samtandre projekter, bl.a. Visionskonferencen i 2009 og en række projekter om tilsyn, miljøgodkendelse ogafbureaukratisering, vurderes det relevant at nedsætte et nyt virksomhedsudvalg. Virksomhedsudvalg II skalfremkomme med forslag til yderligere forenklingstiltag og andre opdateringer af regler ogadministrationspraksis på miljøreguleringsområdet for virksomheder (godkendelse og tilsyn).ForudsætningerUdvalget skal fokusere på ændringer af miljøreguleringen af virksomheder, der kan gennemføres på kortsigt, dvs. i løbet af 1-2 år.Arbejdet i Virksomhedsudvalget skal være koordineret med arbejdet med implementering af IE-direktivet,og Virksomhedsudvalg II kan udgøre en referencegruppe for implementeringen af IE-direktivet.Udvalget skal vurdere både regler og administrationspraksis på miljøreguleringsområdet.Det forudsættes, at udvalgets anbefalinger ikke må føre til forringelser af miljøet og heller ikke øgedeoffentlige udgifter.Udvalgsarbejdets målUdvalget skal levere anbefalinger til forenkling og opdatering af miljøreguleringssystemet for virksomheder(miljøgodkendelse og tilsyn) baseret på indmeldinger fra en række projekter og undersøgelser, som skitseretnedenfor. Udvalget skal fokusere på ændringer af miljøreguleringen, der kan gennemføres på kort sigt. Dersigtes mod ændringer på bekendtgørelsesniveau og evt. mindre lovændringer, der kan gennemføres paralleltmed den planlagte ændring af miljøbeskyttelsesloven maj/juni 2012 som følge af implementeringen af IE-direktivet.Udvalgets opgaverNedenfor er skitseret hvilke opgaver udvalget skal arbejde med:1. Drøfte problemstillinger/anbefalinger som er kommet frem under det seneste års undersøgelser afmiljøreguleringssystemet for virksomheder:- Visionskonferencen mellem DI og Miljøministeriet- Evaluering af forenklinger på miljøreguleringsområdet (miljøgodkendelse og tilsyn)- Byrdejægerprojektet- Analyse af muligheder for afbureaukratisering på det kommunale miljøområde- Virksomheders oplevelse af miljøtilsyn- Undersøgelse af eksperthjælpsordninger- Evaluering af grønne regnskaber- Kommuners, miljøcentres og politiets erfaringer med håndhævelse af miljølovgivningen- Meld-en-miljøregel- AMVAB-målinger på Miljøministeriets område- Anbefalinger fra Økonomi- og Erhvervsministeriets håndhævelsesudvalg- Evt. m.fl. f.eks. evt. kommende projekter om grønne netværk og forenkling afafrapporteringsforpligtelserne2. Drøfte beslutningsoplæg til løsninger til et forenklet og opdateret miljøreguleringssystem forvirksomheder.

Godkendelse og tilsyn af virksomheder er indbyrdes afhængige. Det er derfor af stor betydning, atudvalget afstemmer, hvad regulering af det ene instrument betyder for det andet instrumentsvirkningskraft.Udvalgets anbefalinger baseres på de kortlægninger, der dels resulterer fra opgave 1, jf. ovenfor, delskommer ud af Miljøministeriets eget forudgående arbejde. Analysen bør bl.a. omfatte følgendevurderinger:a. Udvalget kommer med anbefalinger til, hvordan listerne over virksomheder i bilag 1 og 2 tilgodkendelsesbekendtgørelsen kan reduceres, og om, og hvordan, der kan arbejdes mod mererisikobaserede regler og administrationspraksis. Udvalget skal vurdere, om det er hensigtsmæssigt atmiljøreguleringssystemet bevæger sig i retning mod flere generelle miljøregler frem for individuellegodkendelser.b. Udvalget forventes med baggrund i oplæg fra Miljøministeriet at drøfte og komme med anbefalingertil, hvordan man gennem regelgrundlaget sikrer, at kravene til virksomhedernes miljøpræstationer er ensminimumskrav, som er baseret på BAT. Det skal vurderes, om der er behov for mere standardisering, fx.i form af flere branchebilag eller branchebekendtgørelser.c. Udvalget forventes med baggrund i oplæg fra Miljøministeriet at præsentere løsningsmodeller til enrevideret metode til differentieret tilsyn på baggrund af erfaringerne fra de seneste undersøgelser heromsamt under hensyntagen til bestemmelserne i det kommende IE-direktiv.d. Udvalget forventes at komme med anbefalinger til andre tilpasninger til IE-direktivet, herunderensartning af regler om revurdering af miljøgodkendelser samt regler om retsbeskyttelse i forhold tilmiljøgodkendelser.e. Udvalget forventes at komme med anbefalinger til digitaliseringsløsninger på et overordnet plan.3. Vurdering af konsekvenserne af de forskellige løsninger til et opdateret miljøreguleringssystem iforhold til:- miljø- økonomi- afbureaukratisering- retssikkerhed4. Anbefalinger til et opdateret miljøreguleringssystem som kan omsættes til konkreteforenklingsforslag med tydeliggørelse af konsekvensen af ændringerne.LeveranceUdvalget skal levere konkrete forslag til et opdateret miljøreguleringssystem på virksomhedsområdet.Forslagene skal være af en karakter, så de kan gennemføres på kort sigt.Udvalgets sammensætningDer nedsættes et udvalg med repræsentanter fra DI, L&F, Dansk Erhverv, KL, DN, Finansministeriet,Erhvervs og Økonomiministeriet, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen (herunder de decentralevirksomhedsenheder).Udvalgets formandspost varetages af Miljøministeriet. Sekretariatsfunktionen varetages ligeledes afMiljøministeriet.

Bilag 1 B. Kommissorium for arbejdsgruppen om miljøgodkendelser under Virksomhedsudvalg IIBaggrundFor at bistå Virksomhedsudvalg II med at levere anbefalinger til forenklinger og opdatering afmiljøreguleringssystemet (miljøgodkendelse og tilsyn) nedsættes en arbejdsgruppe om miljøgodkendelsermed virksomheder.Dette kommissorium supplerer kommissoriet for Virksomhedsudvalg II.ForudsætningerDet forudsættes, at der ikke skal gennemføres nye undersøgelser, men at arbejdsgruppen baserer sit arbejdepå eksisterende viden og erfaringer. I Virksomhedsudvalgets kommissorium er der listet en rækkeundersøgelser m.v., arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i. Listen er ikke udtømmende og kan derforsuppleres, hvis arbejdsgruppen finder det relevant. Tilsvarende kan arbejdsgruppen indhente erfaringer fraudlandet. Der vil ikke som led i arbejdet blive gennemført litteraturundersøgelser eller tilsvarende.Arbejdsgruppen skal vurdere både regler og administrationspraksis på miljøgodkendelsesområdet, og detforudsættes, at arbejdsgruppens indspil til Virksomhedsudvalget hverken fører til forringelser afmiljøtilstanden eller øgede offentlige udgifter. Arbejdsgruppens arbejde skal desuden koordineres medMiljøstyrelsens arbejde med at implementere IE-direktivets miljøgodkendelsesbestemmelser.Arbejdsgruppens målArbejdsgruppens mål er at bidrage til at kvalificere de anbefalinger, som Virksomhedsudvalg II skal levere.Der skal fokuseres på ændringer på miljøgodkendelsesområdet, der kan gennemføres på kort sigt, dvs. i løbetaf 1 - 2 år. Forslagene til anbefalinger kan indeholde, hvordan de efterfølgende implementeres. Bådeforenklinger for virksomheder og for miljømyndigheder skal indgå.Arbejdsgruppens opgaverArbejdsgruppen skal:-Vurdere principperne for hvilke virksomhedstyper, der bør have individuel miljøgodkendelse, og ilyset heraf komme med forslag til en revision og forenkling af listerne over godkendelsespligtigevirksomheder (bilag 1 og 2 i godkendelsesbekendtgørelsen).Vurdere fordele og ulemper ved flere generelle miljøregler frem for individuelle godkendelser; fxflere branchebilag eller flere branchebekendtgørelser.Drøfte sagsbehandling ifm. miljøgodkendelser og overveje hvordan arbejdet kan gøres meresmidigt - også i sammenhæng med VVM- og risikoreglerne. Arbejdsgruppen skal samtidig kommemed forslag til en model/modeller for differentieret sagsbehandling på miljøgodkendelsesområdet,så mindre og ukomplicerede miljøgodkendelser kan håndteres enklere.Komme med forslag til, hvordan tilsynsmyndigheden lettere får de nødvendige oplysninger til brugfor sagsbehandlingen ifm. revurderinger.Komme med forslag til, hvordan man gennem regelgrundlaget sikrer, at kravene tilvirksomhedernes miljøpræstationer er ens minimumskrav, som er baseret på BAT (bedstetilgængelige teknik). Mere standardisering, fx. i form af flere branchebilag ellerbranchebekendtgørelser, skal overvejes. Det skal også indgå, om og hvordan Miljøstyrelsens BAT-referenceliste (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006) kan gøres til et mere brugbart værktøj ivirksomhedernes og myndighedernes arbejde med BAT. Den øgede fokus på BAT for IED-virksomheder, hvor BREF-dokumenterne styrkes, kan indgå.

IED fungerer som bagtæppe for virksomhedsreguleringen. Miljøstyrelsen kan forelægge arbejdsgruppenemner i relation til implementering af IED, som bliver identificeret under det igangværende arbejde medudarbejdelse af en parallelopstilling mellem IED og det nugældende regelsæt.Arbejdsgruppen skal bidrage til udvalgets drøftelser om digitaliseringspotentialer samt om bedre og enkleresagsbehandling. Arbejdsgruppen skal forholde sig til konklusioner og idéer om bedre administration,videndeling og kompetenceopbygning, som er kommet frem under en række undersøgelser afmiljøreguleringen af virksomheder, jf. litteraturlisten i kommissoriet for Virksomhedsudvalg II samt iMiljøstyrelsens notat af 25. november 2010 ”Sammenfatning af konklusioner fra rapporter ommiljøregulering af virksomheder.”Konsekvenserne af de forskellige løsninger til et forenklet og opdateret miljøreguleringssystem skal vurderesi forhold til miljø, økonomi, afbureaukratisering, retssikkerhed og virksomhedernes konkurrenceevne.LeverancerArbejdsgruppen skal levere diskussionsoplæg og notater med konkrete forslag og vurderinger om debehandlede emner til Virksomhedsudvalget. Arbejdsgruppen skal løbende levere input til udvalgsmøderneog være i dialog med udvalget.Arbejdsgruppens sammensætningMedlemmerne af Virksomhedsudvalg II har mulighed for at blive repræsenteret i arbejdsgruppen med 1 - 2medlemmer. Miljøministeriet varetager formandskabet og leverer sekretariatsbistand til arbejdsgruppen.Arbejdsgruppemedlemmerne bidrager med oplæg i fornødent omfang. Sekretæren for Virksomhedsudvalg IIdeltager i arbejdsgruppen for at sikre koordinering med andre arbejdsgrupper og udvalget.TidsrammeArbejdsgruppen fungerer, indtil Virksomhedsudvalg II afslutter sit arbejde.

Bilag 1 C. Kommissorium for arbejdsgruppen om miljøtilsyn under Virksomhedsudvalg IIBaggrundFor at bistå Virksomhedsudvalg II i at levere anbefalinger til forenklinger og opdatering afmiljøreguleringssystemet (miljøgodkendelse og tilsyn) nedsættes en arbejdsgruppe om miljøtilsyn medvirksomheder.Dette kommissorium supplerer kommissoriet for Virksomhedsudvalg II.ForudsætningerDet forudsættes, at der ikke skal gennemføres nye undersøgelser, men at arbejdsgruppen skal basere sitarbejde på eksisterende viden og erfaringer. I Virksomhedsudvalgets kommissorium er der listet en rækkeundersøgelser m.v., arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i. Listen er ikke udtømmende og kan derforsuppleres, hvis arbejdsgruppen finder det relevant. Tilsvarende kan arbejdsgruppen indhente erfaringer fraudlandet. Der vil ikke som led i arbejdet gennemføres et litteraturreview eller tilsvarende.Arbejdsgruppen skal vurdere både regler og administrationspraksis på tilsynsområdet, og det forudsættes, atarbejdsgruppens indspil til Virksomhedsudvalget hverken fører til forringelser af miljøtilstanden eller øgedeoffentlige udgifter. Arbejdsgruppens arbejde skal desuden være koordineret med arbejdet med atimplementere IE-direktivet, herunder især udmøntningen af tilsynsbestemmelserne i direktivet.Arbejdsgruppens målDet er arbejdsgruppens mål at bidrage til at kvalificere de anbefalinger, som Virksomhedsudvalg II skallevere. Arbejdsgruppen skal fokusere på ændringer på tilsynsområdet, der kan gennemføres på kort sigt, dvs.i løbet af 1-2 år.Arbejdsgruppens opgaverArbejdsgruppen skal præsentere 1-3 løsningsmodeller til en revideret metode til differentieret tilsyn påbaggrund af erfaringerne fra de seneste undersøgelser herom samt under hensyntagen til bestemmelserne iIE-direktivet. Det forventes, at en eller flere af modellerne skal tage udgangspunkt i forslag iafbureaukratiseringsprojektet om kobling af differentieret tilsyn og minimumsfrekvenser. Det forventesdesuden, at en eller flere af modellerne skal indeholde et forslag til, hvordan virksomhedernes egenmiljøindsats og vurdering af miljørisiko kan spille sammen.Arbejdsgruppen skal udarbejde et diskussionsoplæg om ændrede principper for minimumsfrekvenser fortilsyn, idet det dog er klart, at beslutningen om eventuelt ændrede minimumsfrekvenser er politisk og at denendelige udformning af en ny aftale skal ske i samarbejde mellem KL og Miljøministeren.Med udgangspunkt i de undersøgelser m.v., der er listet i kommissoriet for VUII, og som er offentliggjort,peges på forslag, der udover ovenstående (differentieret tilsyn og minimumsfrekvenser) kan bidrage til enforenkling på tilsynsområdet. Det kan fx være:-Forslag til en mere ensartet og effektiv håndhævelsesindsats,-Forslag til, hvordan information om regler og tilsynsindsats kan supplere de fysiske tilsyn for bedreregelefterlevelse-Forslag til mere kvalitet i tilsynet gennem fokus på de væsentlige miljøforhold, udvikling aftilsynsmetoder (fx auditteknik) og branchetilsyn.I det omfang, det er relevant, kan andre undersøgelser eller erfaringer inddrages.Arbejdsgruppen skal bidrage til udvalgets drøftelser om digitaliseringspotentialer samt om bedre og enkleresagsbehandling. Input om digitaliseringspotentialer skal afstemmes med det igangværende arbejde om enfællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Arbejdsgruppen skal forholde sig til konklusioner og idéer om bedre

administration, videndeling og kompetenceopbygning, som er kommet frem i en række undersøgelser (seVirksomhedsudvalget kommissorium og ”sammenfatning af konklusioner fra rapporter om miljøreguleringaf virksomheder”, notat af 25/11 2010).Konsekvenserne af de forskellige løsninger til et forenklet og opdateret miljøreguleringssystem skal vurderesi forhold til miljø, økonomi (herunder vækst og konkurrenceevne), afbureaukratisering og retssikkerhed.LeverancerArbejdsgruppen skal levere følgende diskussionsoplæg og notater til Virksomhedsudvalget:-Forslag til ændret, mere risikobaseret metode til fastlæggelse af tilsynsindsatsen.-Forslag til justering af principperne for minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomheder.-Oversigt over andre forslag, der kan bidrage til forenkling og andre opdateringer af regler ogadministrationspraksis.Arbejdsgruppen skal løbende levere input til udvalgsmøderne og være i dialog med udvalget.Arbejdsgruppens sammensætningMedlemmerne af Virksomhedsudvalg II har mulighed for at blive repræsenteret i arbejdsgruppen med 1-2medlemmer. Miljøministeriet varetager formandskabet og leverer sekretariatsbistand til arbejdsgruppen.Arbejdsgruppemedlemmerne bidrager med oplæg i fornødent omfang. Sekretæren for Virksomhedsudvalg IIdeltager i arbejdsgruppen for at sikre koordinering med andre arbejdsgrupper og udvalget.TidsrammeArbejdsgruppen fungerer, indtil Virksomhedsudvalg II afslutter sit arbejde.

Bilag 1 D. Kommissorium for arbejdsgruppen om digitalisering i forbindelse med miljøgodkendelse ogtilsyn under Virksomhedsudvalg IIBaggrundFor at bistå Virksomhedsudvalg II i at levere anbefalinger til forenklinger og opdatering afmiljøreguleringssystemet (miljøgodkendelse og tilsyn) nedsættes en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sigmed digitalisering i forbindelse med miljøgodkendelser og tilsyn med virksomhederDette kommissorium supplerer kommissoriet for Virksomhedsudvalg II.ForudsætningerDet forudsættes, at der ikke skal gennemføres nye undersøgelser, men at arbejdsgruppen skal basere sitarbejde på eksisterende viden og erfaringer. I Virksomhedsudvalgets kommissorium er der listet en rækkeundersøgelser m.v., arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i. Listen er ikke udtømmende og kan derforsuppleres, hvis arbejdsgruppen finder det relevant. Tilsvarende kan arbejdsgruppen indhente erfaringer fraudlandet. Der vil ikke som led i arbejdet gennemføres et litteraturreview eller tilsvarende.Arbejdsgruppen skal vurdere både regler og administrationspraksis på det tværgående område, og detforudsættes, at arbejdsgruppens indspil til Virksomhedsudvalget hverken fører til forringelser afmiljøtilstanden eller øgede offentlige udgifter. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde vil spilles ind som endel af grundlaget for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Arbejdsgruppens arbejde skal desuden værekoordineret med arbejdet med at implementere IE-direktivet.Arbejdsgruppens målDet er arbejdsgruppens mål at bidrage til at kvalificere de anbefalinger, som Virksomhedsudvalg II skallevere. Denne arbejdsgruppe skal beskrive muligheder på kort og længere sigt for at skabe en meresammenhængende digitalisering af området, og særligt hvordan digitale værktøjer kan støttevirksomhedsudvalgets mål og anbefalinger inden for miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder medhenblik på:at skabe effektiviseringer og bedre administration,at skabe åbenhed og gennemsigtighed,at øge videndeling og samarbejde,at skabe ensartethed i forvaltnings- og planlægningsgrundlaget og datagenbrug, samtat styrke kompetenceopbygningen.

Der skal også indgå overvejelser over, hvorvidt data og værktøjer kan anvendes til at styrke visningen afvirksomhedernes miljøperformance.Virksomhedsudvalg II skal fokusere på ændringer, der kan gennemføres på kort sigt, dvs. i løbet af 1-2 år.Arbejdsgruppen om digitalisering skal arbejde med digitaliseringsløsninger på et overordnet plan, ogforventes derfor også at arbejde med løsninger, der har et længere sigte.Der er ud, over denne arbejdsgruppe, nedsat en arbejdsgruppe for henholdsvis miljøgodkendelser og tilsyn,som skal beskæftige sig med specifikke emner inden for de 2 områder. I det omfang det er muligtprocesmæssigt, videregiver de to arbejdsgrupper deres eventuelle digitaliseringsbehov til dennearbejdsgruppe. Arbejdsgrupperne og Virksomhedsudvalgets fælles sekretær er ansvarlig for dette.Arbejdsgruppens opgaverArbejdsgruppen skal forholde sig til konklusioner og idéer om bedre administration, videndeling ogkompetenceopbygning, som er kommet frem under en række undersøgelser af miljøreguleringen afvirksomheder, jf. litteraturlisten i kommissoriet for Virksomhedsudvalg II samt i Miljøstyrelsens notat af25. november 2010 ”Sammenfatning af konklusioner fra rapporter om miljøregulering af virksomheder”.

Arbejdsgruppen vælger de forslag m.v. ud, der vurderes at få størst effekt for en mere effektiv, forenkletadministration på miljøgodkendelses- og tilsynsområdet. Arbejdsgruppen kan endvidere komme medforslag til andre forbedringer på dette område.Arbejdsgruppen skal behandle de forslag til digitaliseringsløsninger, der kommer fra de to andrearbejdsgrupper og så vidt muligt, indenfor de tidsmæssige rammer, se på hvilke digitale værktøjer, derkan understøtte målene i Virksomhedsudvalget.Arbejdsgruppen skal på et overordnet plan komme med forslag til digitaliseringsløsninger inden forområdet.Konsekvenserne af de forskellige løsninger til et forenklet og opdateret miljøreguleringssystem skal vurderesi forhold til miljø, økonomi, afbureaukratisering og retssikkerhed.LeverancerArbejdsgruppen skal levere diskussionsoplæg og notater om de behandlede emner til Virksomhedsudvalget.Arbejdsgruppens sammensætningMedlemmerne af Virksomhedsudvalg II har mulighed for at blive repræsenteret i arbejdsgruppen med 1-2medlemmer. Miljøministeriet varetager formandskabet og leverer sekretariatsbistand til arbejdsgruppen.Arbejdsgruppemedlemmerne bidrager med oplæg i fornødent omfang. Sekretæren for Virksomhedsudvalg IIdeltager i arbejdsgruppen for at sikre koordinering med andre arbejdsgrupper og udvalget.TidsrammeArbejdsgruppen fungerer, indtil Virksomhedsudvalg II afslutter sit arbejde.

Bilag 2. Medlemmer af arbejdsgrupperneArbejdsgruppen om miljøgodkendelse:Christian Poll, Danmarks NaturfredningsforeningJens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening (fra marts 2011)Vibeke Plambeck, DICharlotte Thy, Danish Crown (DI)Sofie Astrid Jensen, KL (frem til april 2011)Nina Thune, KL (fra april 2011)Michael Damm, Ålborg Kommune (KL)Anette Christiansen, Landbrug & FødevarerHelle Nielsen, Arla Foods, (Landbrug & Fødevarer)Anne Pedersen, Økonomi- og ErhvervsministerietGert Johansen, NaturstyrelsenUlla Ringbæk, Miljøstyrelsen,Formand for arbejdsgruppenHans Erling Jensen, Miljøstyrelsen RoskildeHenning Christiansen, Miljøstyrelsen OdenseSigne Krarup, MiljøstyrelsenTina Schmidt, MiljøstyrelsenArbejdsgruppen om tilsyn:Christian Poll, Danmarks NaturfredningsforeningJens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening (fra marts 2011)Pernille Andersen, Bagsværd Jernhandel (Dansk Erhverv)Steen Hansen, Stena (Dansk Erhverv)Ulla Hansen Telcs, DISofie Astrid Jensen, KL (frem til marts 2011)Nina Thune, KL (fra april 2011)Charlotte Moosdorf, Odense Kommune (KL)Anette Christiansen, Landbrug & Fødevarer (frem til marts 2011)Lene Thuren Jensen, Landbrug & Fødevarer (fra februar 2011)Lin Krarup, Landbrug & Fødevarer (fra marts 2011)Claus Skodborg Nielsen, Danish Crown (Landbrug & Fødevarer)Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen,Formand for arbejdsgruppenEva Lund, Miljøstyrelsen OdenseChristina Ellegaard, Miljøstyrelsen AarhusSigne Kromann-Rasmussen, MiljøstyrelsenSigne Krarup, MiljøstyrelsenTina Schmidt, MiljøstyrelsenArbejdsgruppen om digitalisering:Rasmus Olsen, H.J. Hansen (Dansk Erhverv)Morten Løber, DIMaria Cathrine Nielsen, KLAnne Pedersen, Økonomi- og ErhvervsministerietPeter H. Schaarup, Miljøstyrelsen,Formand for arbejdsgruppenSigne Kromann-Rasmussen, MiljøstyrelsenCamilla Hagedorn Trolle, MiljøstyrelsenLotte Reumert, MiljøstyrelsenTina Schmidt, MiljøstyrelsenAnne Bjorte Helgren, Miljøstyrelsen Aarhus

Bilag 3. Opgørelse over virksomheder og husdyrbrug omfattet af virksomhedsreguleringTallene i nedenstående tabel stammer fra tilsynsindberetningen for 2009.KategoriGodkendelsespligtige i-mærkede listevirksomhederØvrige listevirksomhederDambrugGodkendelsespligtigehusdyrbrug over § 12-grænseHusdyrbrug over 75 DE, under§ 12-grænserVirksomheder på bilag 1 tilbrugerbetalingsbekendtgørelsenAutoværkstederPelsdyrbrug under 75 DERenserierLandbrug miljøgodkendt efter §16Øvrige husdyrbrug over 3 DEVindmøller§ 42-virksomhederAndetMyndighedMiljøstyrelsenKommunerMiljøstyrelsenKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerKommunerAntal2009Minimumsfrekvenser Årsværktil tilsyn2009213 + 130 -52 **283Samlet tilsyn hvert 3.8 **år48 + 5-35.402Samlet tilsyn hvert 3.50år250Tilsyn hvert år jf.6bekendtgørelse2.075Samlet tilsyn hvert 3.12år8.984Samlet tilsyn hvert 3.35år11.081Samlet tilsyn hvert 4.50år7.515Samlet tilsyn hvert 4.33år1.564Samlet tilsyn hvert 4.4år193Samlet tilsyn hvert 4.1år472Samlet tilsyn hvert 6.0år15.738Samlet tilsyn hvert 6.25år3.606 *-0100.349 * -46--181

Bilag 4. Definition af forskellige typer tilsynI vejledning nr. 6, 2006, om miljøtilsyn med industrivirksomheder (tilsynsvejledningen) defineressamlet tilsynsom en gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold. Et samlet tilsyn kanbestå af et eller flere tilsynsbesøg, gennemgang af virksomhedens egenkontrol m.v. Der skal væreudført mindst ét fysisk tilsyn som led i det samlede tilsyn. Det er op til miljømyndigheden atvurdere, hvor grundig gennemgangen af virksomheden skal være, herunder om der skal læggessærlig vægt på at få føre tilsyn med nogle miljøforhold frem for andre, som af myndighedenvurderes som mindre væsentlige.Der kan skelnes mellem fysisk og administrativt tilsyn. Etfysisk tilsyner en gennemgang af envirksomheds miljøforhold på virksomheden, hvor miljømyndigheden rent fysisk foretager envirksomhedsgennemgang. Etadministrativt tilsyn– eller skrivebordstilsyn – kan bestå afvurdering af oplysninger fremsendt af virksomheden, fx i form af gennemgang af virksomhedensegenkontrol. Det administrative tilsyn foregår typisk i forvaltningen.IIE-direktiveter der følgende definition af”miljøinspektion”som alle foranstaltninger, herunderinspektion af anlægsområdet, overvågning af emissioner og kontrol af interne rapporter ogopfølgningsdokumenter, verificering af egenkontrol, kontrol af den benyttede teknik og af, ommiljøforvaltningen af anlægget er tilstrækkelig, der iværksættes af eller på vegne af den kompetentemyndighed for at kontrollere og fremme anlæggenes overensstemmelse med godkendelsesvilkåreneog, hvor det er nødvendigt, for at overvåge deres indvirkning på miljøet.I direktivet skelnes der mellemrutinemæssigeogikke-rutinemæssigeinspektioner.Miljømyndigheden skal udarbejde en miljøinspektionsplan. Med udgangspunkt i planen udarbejdesprogrammer (dvs. en oversigt eller skema) for rutinemæssige inspektioner, hvori det fastsættes hvorhyppigt et anlæg eller virksomhed skal inspiceres. Et rutinemæssigt tilsyn er altså omfattetaf/planlagt i miljømyndighedens tilsynsprogram.Ikke-rutinemæssige miljøinspektioner sker for at efterforske alvorlige miljøklager, alvorligemiljøuheld, hændelser og tilfælde af manglende efterlevelse. Når det er relevant gennemføresdesuden ikke-rutinemæssige inspektioner før udstedelse af en godkendelse, revurdering ellerajourføring af en godkendelse. Et ikke-rutinemæssigt tilsyn er ikke omfattet af/planlagt imiljømyndighedens tilsynsprogram.Branchetilsyner tilsyn med virksomheder indenfor en udvalgt branche. Tilsynene kan bl.a. udføresfordi den pågældende branche er årsag til særlige miljøproblemer. Branchetilsynet kan give en mererationel og effektiv arbejdsgang og et kompetenceløft for tilsynsmedarbejderne.Kampagnetilsyner en udadvendt samlet indsats, der sætter fokus på et bestemt miljøtema, enbranche eller fx introduktion af nye regler eller regulering på et område (fx tæthed af tankgårde,opbevaring af asbest på deponeringsanlæg, opbevaring af kemikalier el.lign.). I ordet kampagneligger implicit, at myndigheden ønsker at fremme eller sætte fokus på et bestemt forhold.Kampagner kræver en involvering af offentligheden. Der sættes fokus på et bestemt område, somforventes at få et generelt løft.

I aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn er der mål for kommunernes årligetilsynsaktivitet.Tilsynsaktiviteten vil fremover blive opgjort som basistilsyn og prioriterede tilsyn,og der vil blive knyttet aktivitetsmål til henholdsvis det årlige antal basistilsyn og det årlige antalprioriterede tilsyn. Kampagnetilsyn tæller med som prioriterede tilsyn.Basistilsyn:Alle virksomheder og husdyrbrug vil få basistilsyn i løbet af en årrække. Basistilsyngennemføres ligesom minimumstilsyn i dag, men frekvensen vil blive lavere for noglevirksomhedstyper. Der indføres to frekvenser; én for godkendelsespligtige virksomheder oghusdyrbrug, én for ikke-godkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug. Basistilsyn skal udføressom samlede tilsyn.Prioriterede tilsyn:Nogle virksomheder og husdyrbrug vil udover basistilsyn også modtage etprioriteret tilsyn. Prioriterede tilsyn målrettes virksomheder og husdyrbrug, hvor myndighedenvurderer, at der er behov fx pga. manglende regelefterlevelse eller særlig forureningsrisiko.Miljømyndigheden vælger selv, om de prioriterede tilsyn skal gennemføres som samlede tilsyn ellerdeltilsyn.

I alt

330

175

1845

155

8700

17750

I alt

180

510

165

320

14700

23400

35000

52750

15

190

300