Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 68
Offentligt
J.nr. NST-001-06189Den 10. november 2011
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. A og B stillet af Folketingets
Miljøudvalg efter ønske fra René
Christensen (DF)
Indledning
Tak for de 2 vigtige samrådsspørgsmål omklimatilpasning og vedligeholdelse af vandløbog afvandingskanaler. Jeg vil besvare demsærskilt, men starte med en indledendebetragtning.De to spørgsmål er på én gang megetforskellige og tæt forbundne.
Et konkret spørgsmål om vedligeholdelsen afvores vandløb og afvandingskanaler. Og etoverordnet spørgsmål om den fremtidige
indsats på klimaområdet. Når vores vandløbog afvandingskanaler ikke kan holde til deenorme regnmængder, vi har oplevet, hængerdet bl.a. sammen med, at den tidligereregering ikke har handlet rettidigt på voresviden om klimaforandringer og dereskonsekvenser. Den nye regerings indsats forklimatilpasning markerer et skift i tilgangentil at løse problemerne. Vi skal gå fra viden tilfælles handling. Og vi skal gå fra ad hoctilgang til helhedstænkning.
Det er derfor, at regeringsgrundlagetfremhæver, at vi vil forebyggelse frem foroversvømmelse.
Og når vi handler på klimatilpasning, såhandler vi samtidig på vækst. Der er godevækst- og eksportmuligheder iklimatilpasningsteknologi.
2
Jeg vil nu vende mig mod den konkretebesvarelse af de 2 spørgsmål.Miljøministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål A stillet af Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg efter ønske
fra René Christensen (DF)
Spørgsmål A
Øgede mængder nedbør, pludselige ogkraftige regnskyl, som i løbet af relativ korttid sætter kældre, veje og landbrugsarealerunder vand er et fænomen, som vi danskerehar oplevet en del gange igennem de senere årog særligt i indeværende år – især påSydsjælland og Lolland-Falster. Vilministeren i den anledning oplyse, hvad hunvil gøre for at sikre, at det bliver mindrebureaukratisk for kommuner og lodsejere atvedligeholde vandløb og afvandingskanaler?
3
Svar
Jeg vil indledningsvis gerne redegøre for,hvori det, som jeg antager, at spørgeren kalderbureaukratisk, består.Vandløb klassificeres efter vandløbsloven ihhv. offentlige og private vandløb. Denopdeling har ikke noget at gøre med, hvemder ejer vandløbet. Den er bestemmende for,hvem der har pligten til at vedligeholdevandløbet, dvs. foretage såkaldt grødeskæringog oprensning i vandløbet. For offentligevandløb er det kommunen og for privatevandløb den private bredejer.
For offentlige vandløb skal der foreligge etregulativ, som vedtages afkommunalbestyrelsen og bl.a. skal indeholdebestemmelser om omfanget af ogtidsterminerne for vedligeholdelse.Regulativet bliver til efter en offentlig
4
høringsperiode, hvor alle borgere harmulighed for at komme med indsigelse ogdermed påvirke indholdet.
Det vedtagne regulativ udgør det retligegrundlag for den løbende administration ogforvaltning af vandløbet. Det kan betragtessom en slags kontrakt mellem kommunen ogvandløbets interessenter, der indeholderrettigheder og pligter for alle parter.
Det indebærer, at kommunen hverken erberettiget eller forpligtet til for skatteydernesregning at vedligeholde vandløbet i videreomfang end det, der fremgår af regulativet.Visse regulativer bestemmer, at der i særligetilfælde, som fx i forbindelse med kraftigeregnskyl, kan foretages ekstraordinærvedligeholdelse. Men det er op til den enkeltekommunalbestyrelse at fastsætte bestemmelseherom.
5
Jeg mener, at det som udgangspunkt er enrigtig arbejdsdeling, at kommunerne fastsætterdisse bestemmelser, uden at staten skal blandesig i detaljer. Et vandløb er ikke bare etvandløb. Der er næppe 2 vandløb, der er ens.Og det er kommunerne, der har detnødvendige lokalkendskab.
Når vi taler om private vandløb, er det somnævnt den enkelte ejer af vandløbenesbredder, der skal vedligeholde vandløbet. Derforeligger ikke regulativer for private vandløb,men der kan undtagelsesvis være fastsatsærlige bestemmelser om vedligeholdelse forbestemte vandløb.
Det er altså i de fleste tilfælde op til denenkelte ejer af vandløbenes bredder selv atbeslutte omfanget af vandløbsvedligeholdelse,selvfølgelig under overholdelse af
6
vandløbslovens regler og i givet fald også afnaturbeskyttelseslovens § 3 om forbud modtilstandsændringer. Der er ikke nogen formfor bureaukrati forbundet hermed.
Den forskel mellem offentlige og privatevandløb cementerede den forrige regering vedsammen med DF og LA at strammevandløbslovens regler om nedklassifikation afoffentlige vandløb til private vandløb.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, atregeringen vil gennemføre en moderniseringaf vandløbsloven. Detaljerne i de kommendeforslag er der endnu ikke taget stilling til.Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. B stillet af Folketingets Miljøudvalg
efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål B
”Meteorologer underbygger nødvendighedenaf høje vedligeholdelsesstandarder med
7
statistikker, der viser nye rekorder inedbørsmængder. Forudsigelserne forklimaforandringerne taler om mere ogkraftigere regn. Vil ministeren redegøre for,hvordan hun vil tilrettelægge den fremtidigeindsats på området, herunder med hensyn tilimplementering og samarbejde med bl.a.kommunerne?”Svar
Jeg er meget glad for dette spørgsmål, som jegfortolker som gående på regeringens samledeplan for klimatilpasning. Den nye regeringsindsats for klimatilpasning markerer et skift itilgangen til at løse problemerne. Vi skal gåfra viden til fælles handling. Fra ad hoctilgang til helhedstænkning.
Regningen for klimaforandringerne bliverikke mindre med årene, og det er rettidigomhu at sætte ind nu med de midler, som er til
8
rådighed, frem for at udskyde handlingeryderligere.
Jeg lancerer derfor en række samledeinitiativer, der samlet skal styrke ogopprioritere indsatsen for klimatilpasning. Detbliver en bred palet af initiativer, der medudgangspunkt i regeringsgrundlaget bådedækker ny lovgivning, styrket rådgivning ogløsningsorienteret dialog.
Jeg ønsker et bredt samarbejde i Folketingetom Danmarks klimatilpasningsindsats. Detkræver en langsigtet indsats, og dermed ogsåen langsigtet politisk forpligtelse.
Til klimatilpasningsindsatsen iMiljøministeriet afsætter regeringen over denæste 2 år 10,8 mio. kr. til en Task Force.Task Forcen skal bl.a. udarbejde en nationalhandlingsplan for klimatilpasning og etablere
9
et rejsehold, der kan rådgive kommunerne omklimatilpasning.
Klimatilpasning involverer indsatser framange forskellige sektorer. Derfor lægger viop til et bredt og tæt samarbejde med andrerelevante ministerier om at forberede dennationale handlingsplan.
Kommunerne har et stort ansvar forklimatilpasning, og dette ansvar skalkonkretiseres. Kommunerne skal lavehandlingsplaner for klimatilpasning inden for2 år. Det er ikke nok at lave løse anbefalingeruden tidshorisont, sådan som den tidligereregering gjorde.
Samtidig er det vigtigt for mig at komme idialog med de væsentligste interessenter ogbeslutningstagere på området. Her tænker jegbl.a. på kommunale repræsentanter,
10
erhvervslivet og organisationer på området.Dialogen er afgørende for at vi i fællesskabkan udvikle nye idéer og forslag til omstillingaf det danske samfund til et klimasikretsamfund.
En af de helt store udfordringer er selvsagtfinansieringen af den konkrete klimatilpasning.Det er ikke nogen hemmelighed, at det storehul i statskassen, som vi overtager fra dentidligere regering, betyder, at der i dén grad erbrug for nytænkning.
Vi skal derfor kigge på, om vandselskaberneskal have stærkere redskaber til at finansiereinvesteringer i klimatilpasning over taksterne.
Vi skal også overveje muligheden for atindføre et regnvandsbidrag, som vil skabeøkonomisk incitament til, at grundejere ihøjere grad vil etablere alternativ
11
regnvandsafledning. Det er et sundt princip, atborgerne belønnes konkret for deres miljø- ogklimaindsats.
Jeg vil overveje om der er behov for enKlimatilpasningslov, som kan sikre bedresammenhæng mellem de eksisterendelovelementer relateret til klimatilpasning.
Det er også vigtigt at sikre, at kommunerne harde nødvendige planmæssige værktøjer. I denforbindelse skal Planloven revideres, såkommunerne får mulighed for at varetageklimamæssige hensyn i lokalplanlægningen.
Endelig skal implementeringen afoversvømmelsesdirektivet igangsættes hurtigstmuligt, så vi i næste måned udpegerrisikoområder, og fare- og risikokort er lavetved udgangen af 2013.
12
Afslutningsvist vil jeg give gerne understrege,at klimatilpasning er et helt centralt område irelation til vækst- og eksportmuligheder i grønteknologi. Klimatilpasning kan derfor blive endel af svaret på, hvordan vi løser de tosamtidige udfordringer, som Danmark stårover for: Klimakrisen og den økonomiskekrise.
13
