MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 67: Henvendelse af 10/11-11 fra DAKOFA vedr. affaldssektorens visioner til den nationale affaldsplan (kopi af brev til miljøministeren)

Del 2: Fokusområder, mål og virkemidler for den nationale affaldsplan (13)4.5.6.7.7.1.Milepæle i visionen for den nationale affaldsplan (14)Sektorens vision for 2050: ”Affaldssektoren = en ressourcesektor” (14)National ressource-effektivitetsstrategi i 2013 – en nødvendig forudsætning (14)Fokusområder og deres prioritering, mål og virkemidler (15)Hierarkiet (15)7.1.1. Hierarkiet - indhold og prioritering (15)7.1.2. Hierarkiet – mål 2018 og 2024 (17)7.1.3. Hierarkiet – mulige virkemidler frem mod 2018 (20)Det markedsdrevne kredsløb (20)7.2.1. Det markedsdrevne kredsløb - indhold og prioritering (20)7.2.2. Det markedsdrevne kredsløb - mål for 2018 og 2024 (22)7.2.3. Det markedsdrevne kredsløb - mulige virkemidler frem mod 2018 (23)Farlighed (23)7.3.1. Farlighed – indhold og prioritering (24)7.3.2. Farlighed - mål for 2018 og 2024 (24)7.3.3. Farlighed - mulige virkemidler frem mod 2018 (25)Kritiske råstoffer (25)7.4.1. Kritiske råstoffer – indhold og prioritering (25)7.4.2. Kritiske råstoffer – mål for 2018 og 2024 (25)7.4.3. Kritiske råstoffer – mulige virkemidler frem mod 2018 (26)Affaldsteknologisk innovation –følgevirkning og middel(26)Det videre arbejde (26)

0. Indledning – ”Vision for den nationale affaldsplan”DAKOFAs Tekniske Råd indledte på sit forårsmøde 2011 arbejdet med at tilvejebringe brikkerne til’den ultimative affaldsplan’ som indspark til MST’s udarbejdelse af den affaldshåndteringsplan,som DK efter affaldsdirektivets1Artikel 28 skal udarbejde, og som enten kan dække hele landeteller – hvis flere – som tilsammen skal dække hele landet.DK har valgt dels at udarbejde en national affaldshåndteringsplan, dels at lade kommunerneudarbejde tilhørende affaldshåndteringsplaner, der skal være i overensstemmelse hermed.Kravet om udarbejdelse af en national affaldshåndteringsplan er indsat i MBL’s § 46c2og kravetom udarbejdelse af kommunale affaldshåndteringsplaner fremgår af affaldsbekendtgørelsens3§ 13-18 (begge med frist for vedtagelse 01.01.13).På baggrund af drøftelserne i Teknisk Råd 09.03.114og som oplæg til de fortsatte drøftelser pårådets efterårsmøde (14.09.11) havde sekretariatet efter drøftelser med Rådets formand udarbejdetto notater, nemlig hhv.1) notat vedr. baggrund og forudsætninger for en ultimativ affaldshåndteringsplan, og2) de første brikker til en ultimativ affaldshåndteringsplan, som beskrev såvel fokusområder sommål og eventuelle virkemidler.Sekretariatet havde tillige udarbejdet understøttende faktaark med følgende emner (som i tilrettetform er lagt ud på portalen om affaldsplaner på DAKOFAs hjemmeside):Den aktuelle genanvendelsesgrad for affaldsdirektivets fire husholdningsaffaldsfraktionerMængder og mål, andre landeOrganisk affaldFosforBygge- og anlægsaffald samtKritiske råstoffer.

dokument, der lagdes ud til kommentering på DAKOFAs hjemmeside i perioden 28.09.11-24.10.11.Under den interne ’høring’ udsendte Miljøstyrelsen udkast til en revideret affaldsbekendtgørelse ihøring, som indeholdt en række nye definitioner f.s.v.a. genanvendelse/materialenyttiggørelse, sominfluerer væsentligt på det oprindelige udkasts afsnit om hierarkiet og dets opfyldelse.Således regnes ’genanvendelse’ i traditionel forstand nu ikke længere som ’genanvendelse’, idetalene operationer, der fører til, at slutproduktet kan genanvendes uden regulering efteraffaldslovgivningen (som f.eks. papirmasse og kompost af have/parkaffald) fremover vil være atregne som egentlig genanvendelse, mens videreanvendelse, der fordrer regulering efteraffaldslovgivningen som f.eks. nedknust bygge- og anlægsaffald (restproduktbekendtgørelsen) ogkompost af husholdningsaffald (slambekendtgørelsen), fremover vil være at betragte som ’andenendelig materialenyttiggørelse’.De ved den interne høring fremkomne bemærkninger blev tillige med de nye definitioner (ogrefleksioner herover i et planlægningsperspektiv) indarbejdet i en version 01.11.11, som har været ien sidste høring i DAKOFAs Tekniske Råd, hvis kommentarer er indarbejdet i nærværendefremstilling, der består af to dele:Del 1 omhandler baggrund og forudsætninger.Del 2 udgør selve visionen og planudkastet.

forskellige initiativer, herunder eksempelvis at højere genanvendelsesrater mindskerefterspørgselspresset på primære råvarer, bidrager til genanvendelse af værdifulde materialer, somellers ville gå tabt, og nedbringer energiforbruget og drivhusgasemissionerne i forbindelse medudvinding og forarbejdning.Af foranstaltninger på det mellemlange sigt, som skal bidrage til et ressourceeffektivt Europa,nævnes bl.a. en strategi for industriel symbiose på grundlag af et genanvendelsessamfund, hvormålet er at nedbringe affaldsfrembringelsen og anvende affaldet som en ressource.Flagskibsinitiativet og meddelelsen om råstoffer fulgtes op af enkøreplan for ressource-effektivtEU(september 2011)8, der bl.a. opsatte følgende mål for 2020 (p. 8, autoriseret oversættelse):”Genindvindingog genbrug af affald er økonomisk attraktivt for offentlige og privateaktører takket være…oomfattende separat indsamling ogoudvikling af funktionelle markeder for sekundære råmaterialer.”

2.2. EU’s affaldsmål for 2020Affaldsdirektivet opstiller et behandlingshierarki, som kræves fulgt, samt nogle konkretegenanvendelsesmål for 2020 og en stillingtagen til behandling af organisk affald. Endelig fastsættesenergieffektivitetskriterium for forbrænding som nyttiggørelse:Genanvendelsesmål (50 % for husholdnings- og 70 % for B&A i 2020) (Art. 11)Fravigelse fra hierarki mulig, hvis begrundet i LCT (Art. 4.2)Medlemsstaterne skal (ifølge Art. 22), når relevant, fremme:osærskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og bioforgasning afbioaffaldobehandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveauoanvendelse af miljøforsvarlige materialer, som er fremstillet af bioaffald

Direktivet fastsætter overholdelse af en energieffektivitetsgrad på 0,65 for forbrændings-anlæg, hvis forbrænding skal takseres som nyttiggørelse (Bilag II)Endelig åbner direktivet – som en vej til at sikre et marked for genanvendelige materialer –op for udvikling af såkaldte End-of-Waste-krierier (Art. 6), hvorefter visse særlige formerfor affald, der har undergået en nyttiggørelsesoperation og som derved opfylder noglesærligt udviklede kvalitetskriterier, kan håndteres og handles som produkter. Kriterierne kanudvikles såvel nationalt som harmoniseret i alle medlemslande. Sidstnævnte vedtages ikomitologiprocedure og udstikkes som bindende forordninger9.

50 %-målet for husholdningsaffald skal nås ved forberedelse med henblik på genbrug oggenanvendelse af affaldsmaterialer, hvilket Kommissionen i et udkast til vejledning iaffaldsdirektivet tolker sådan, at outputtet skal kunne anvendes uden regulering efteraffaldslovgivningen (altså E-o-W), mens 70 %-målet for bygge- og anlægsaffald også kan indfriesved anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor affaldet anvendes som erstatning forandre ikke-affaldsmaterialer. Af Kommissionens forslag til afgørelse om, hvordan medlemslandeneskal beregne og dokumentere overholdelse af direktivets mål10, fremgår det f.s.v.a. målet forhusholdningsaffaldet, at det dog også kan opfyldes ved tilførsel af organisk affald til kompost- ellerbiogasanlæg, hvis outputtet anvendes som genanvendt produkt, materiale eller stof til spredning påjorden med positive virkninger for landbrug eller miljø.2.3. EU’s mål for kritiske råstofferKommissionen etablerede i 2008 ’Råstofinitiativet’ med udstedelsen af en meddelelse med sammenavn11, fulgt op i 2010 med en rapport om kritiske råstoffer12, hvis hovedkonklusioner erindarbejdet i ovennævnte meddelelse om råstoffer fra 02.02.11. På denne baggrund kan følgendedefinition på, samt strategi for sikring af forsyning med kritiske råstoffer udledes:Hvad er kritiske råstoffer?Råstoffer, der er geopolitisk knappe, svære at substituere og af stor økonomisk betydning fornøgleindustrier.EU har lokaliseret 14 (herunder en gruppe af 6 platin-metaller og 17 sjældne jordarter, så i alt 35)og UNEP 4013

EU og UNEP finder meget lave genanvendelsesrater (mere end halvdelen under 4 % og ingen over37 %)Hvad skal der gøres?Både Kommissionen og UNEP foreslår øget genanvendelse/urban mining som løsning pågeopolitisk knaphed og Kommissionen tillige bedre kontrol med overførsler af affald. UNEP harindledt et større arbejde med kortlægning af ophobedemetalleri samfundet.142.4 EU’s køreplan for en lav-emissionsøkonomi 2050Kommissionen har 08.03.11 opstillet en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtiglavemissions-økonomi i 205015, som om affaldssiden eksplicit (p. 5) siger, at reduktionsmålene (foremission af drivhusgasser) bl.a. skal nås gennem en øget ressource-effektivitet ved f.eks.genanvendelse af affald og bedre affaldshåndtering.

3. De nationale forudsætninger for affaldsplanen3.1 Gældende affaldsstrategier (Affaldsstrategi 2009-12 og Affaldsstrategi 10)Regeringen udsendte i 2009 en ’Affaldsstrategi 2009-12’ og Miljøministeren supplerede denne med’Affaldsstrategi 10’ i 2010.16’Affaldsstrategi 2009-12’ og ’Affaldsstrategi 10’ opererer med tre ben:Ressourcer – ressourceeffektivitet – ressourcebeskyttelse – og forsyningssikkerhedKlima, stabilisering af klimaet ved nedbringelse af emissionen af drivhusgasser – men ogsåforsyningssikkerhed (2020 og 2050)Beskyttelse af miljø og sundhed, herunder reducere miljøbelastningerne som følge afdannelse og håndtering af affald.

3.2. Energistrategi 2050Den forrige regering fremlagde 24.02.11 sin ’Energistrategi 2050’19, som beskriver en udfasning affossil energi frem mod 2050 og en reduktion af drivhusgas-udslippet på 33 % i 2020 i f.t 1999-niveauet. Biomasse og biogas fremhæves i den forbindelse som vigtige alternativer til fossileenergikilder.Miljøstyrelsen har sideløbende med regeringens arbejde med energistrategien opdateret sinfremskrivning af affaldsmængder og deres forventede håndtering, og finder i den sammenhæng, aten mindre andel vil gå til forbrænding end hidtil antaget203.3. Kommende initiativerMed forbehold for, hvad en eventuel ny regering vil melde ud, kunne MST på DAKOFAsårskonference 2011 oplyse, at man fortsat påregner, at de tre ben i den gældende affaldsstrategi vilvære bærende element i også den kommende, nationale affaldshåndteringsplan.Derudover gengav styrelsen MBL’s krav til affaldsplanen, nemlig at den (jf. MBL’s § 46c, stk. 2)skal indeholde:1)En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation.2)En beskrivelse af den nationale affaldspolitik.3)En beskrivelse af prioriteringen på affaldsområdet.4)En beskrivelse af EU-mål og nationale mål for håndteringen af de samlede affaldsmængder og denødvendige tiltag for at nå disse mål, herunder en vurdering af behovet for nyeindsamlingsordninger og for udbygning af den eksisterende affaldsanlægsinfrastruktur.5)En beskrivelse af kriterierne for placeringen af fremtidige anlæg til bortskaffelse af affald.6)En national kapacitetsplan for anlæg til bortskaffelse af affald og for anlæg, der nyttiggør blandetkommunalt affald, indsamlet fra husholdninger.Derudover, at styrelsen sandsynligvis ville fastholde de gældende strategiers ’Oldies, but goldies’,nemlig:Indsamlings- og behandlingskravEmballage m.m.Organisk affaldElektronikBygge- og anlægsaffald

4. Milepæle i visionen for den nationale affaldsplanDen nationale affaldsplan skal – ud over de øvrige forudsætninger i EU’s direktiver og strategierm.v. (som er beskrevet ovenfor i kapitel 1-3) – nødvendigvis tage afsæt i nogle eksternt givnemilepæle:2018: Den kortsigtede affaldsplan (fremgår af MBL)2020: Affaldsdirektivets 2020-mål for genanvendelse (fremgår af affaldsdirektivet)2024: Den langsigtede affaldsplan (fremgår af MBL)Hertil kommer, at en visionær, national affaldsplan forudsætter også en langsigtet vision – f.eks. for2050, nemlig det endemål, som de foregående planer og mål skal føre hen imod, og som de i hvertfald ikke må stå i vejen for.5. Sektorens vision for 2050: ”Affaldssektoren = en ressourcesektor”Følgende elementer foreslås at indgå i sektorens 2050-vision:•••••••Danmark erforgangsland i EUog sætter standarden for nye teknologier og politiskestyringsinstrumenter (”EU + 10 %”).Ressourcehensynet er integreret i alle regeringsbaserede initiativer og er såledeskoordineret i alle fagministerierAffaldsbehandling bidrager til atlukke materialekredsløbog affaldssektoren opfylderrollen somressourceforvalter,der sikrer kvaliteten i ressourceoparbejdningenDen private sektor har skabt etmarked med partnere i relevante kredsløb,og udgørbrobyggeren på tværs af andre sektorerDK indgår i et globalt marked ogfokusererherpå udvalgte nicher(kan være bestemteaffaldsfraktioner og/eller råstoffer i affald – eller affald med bestemte egenskaber etc. etc.)Affaldssektorens kompetencer udnyttes tiludvikling af nye teknologierog løsninger, ogDK er et affaldsteknologisk ’hub’ – ’detførste sted, man ringer til’Danmark bidrager tilopfyldelse af EU’s forsyningssikkerhed af kritiske ressourcer ogråstoffer

6. National ressource-effektivitetsstrategi i 2013 – en nødvendig forudsætningEU’s køreplan for et ressource-effektivt Europa 2020 forudsætter, at Medlemslandene senest 2013skal ’udvikle eller skærpe eksisterende, nationale ressource-effektivitets-strategier’.En dansk affaldshåndteringsplan kunne være en integreret del af en sådan ressource-effektivitets-strategi. Køreplanen forudsætter direkte, at genindvinding og genbrug af affald i 2020 ”erøkonomisk attraktivt for offentlige og private aktører takket være omfattende separat indsamling ogudvikling af funktionelle markeder for sekundære råmaterialer”, mens, som det hedder ”energi-

I de følgende afsnit forklares de enkelte fokusområder, og der opstilles målsætninger for 2018 og2024, ligesom mulige virkemidler for realisering af 2018-målene præsenteres.7.1. HierarkietFokusområdet vedr. hierarkiet angår i al væsentlighed affaldsdirektivets pligtmæssige krav til atfølge behandlingshierarkiet samt de genanvendelsesmål, direktivet fastsætter, og som affaldsplanenskal realisere.7.1.1. Hierarkiet - indhold og prioriteringI periodens start og frem mod 2024 skal den danske plan som udgangspunkt selvfølgelig virke foropfyldelse af affaldsdirektivets direkte formulerede krav om at følge hierarkiet og de i denforbindelse formulerede genanvendelseskrav (dvs. som egentlige genanvendelseskrav f.s.v.a.husholdningsaffaldet (dog med mulighed for at supplere med kompostering/bioforgasning) og som

materialenyttigørelseskrav f.s.v.a. bygge- og anlægsafald21) og energieffektivitetskravene foraffaldsforbrændingsanlæg som nyttiggørelsesanlæg.Hertil kommer, at der utvivlsomt eksisterer et stort potentiale for øget materialenyttiggørelse, someffektivt vil kunne søges realiseret gennem opsætning af bindende mål.Men med tiden vil rent vægtbaserede materialenyttiggørelsesmål, der alene retter sig mod bestemtekilder – og en eventuel fortsat stramning af dem – give mindre og mindre mening, eftersom det kanforekomme uforholdsmæssigt omkostningsfuldt at hæve materialenyttiggørelsesprocentenyderligere (og uden, at de miljømæssige effekter kan stå mål hermed), ligesom det ud fralivscyklustankegangen næppe altid vil være optimalt blot at stille vægtbaserede, generellematerialenyttiggørelseskrav. Kunsten er at udvikle integrerede løsninger, som effektivt kan øgenyttiggørelsesprocenten uden at de miljømæssige omkostninger øges uforholdsmæssigt. Her erhelhedsorienteret miljøvurderinger på systemniveau nødvendige (f.eks. LCT/LCA).Samtidig er det intentionen med den ultimative affaldsplan, at sikringen af øget genbrug,forberedelse til genbrug samt genanvendelse og anden endelig materialenyttiggørelse skal skegennem en markedsdreven efterspørgsel – hvilket med tiden vil overflødiggøre vægtbaseredematerialenyttiggørelsesmål på kilder og fraktioner som sådan. Indsatsen forudsættes således flyttetmere og mere over på understøtning – gennem opstilling af klare, politiske målsætninger medtilhørende incitamentsstrukturer - af et markedsdrevent kredsløb af materialer (fra ’skub’ til ’sug’).Det sker bl.a. ved, at materialenyttiggørelsesmålene i den langsigtede plan retter sig mod materialer(og ikke kilder), og at de på sigt forventes afløst helt af markedstrækket.I den langsigtede plan tilstræbes det endvidere at udvikle incitamenter til at løftematerialenyttiggørelsen så højt op i hierarkiet som muligt, forstået sådan, at der skabes incitamenterfor at forberede for genbrug og genanvende, frem for at udføre anden endeligmaterialenyttiggørelse.Den langsigtede plan bør derfor operere med nedenstående, udvidede og præciseredenyttiggørelseshierarki med tilhørende incitamentsstrukturer:Forberedelse til genbrugGenanvendelseAnden endelig materialenyttiggørelseEnergi-nyttiggørelse

Udkast til Kommissionens nye vejledning i affaldsdirektivet indikerer, at der med ’genanvendelse’ fremover aleneforstås behandling, der fører til, at slutproduktet kan håndteres som et produkt og ikke længere være omfattet afaffaldsregler. Den danske MST har derfor i f.m. revisionen af affaldsbekendtgørelsen oktober 2011 udviklet etyderligere begreb, ’anden endelig materialenyttiggørelse’, som dækker videreanvendelse efter f.eks. restprodukt- ogslambekendtgørelserne. ’Genanvendelsesmålene’ i affaldsdirektivet retter sig mod ’egentlig genanvendelse’ forhusholdningsaffaldets vedkommende (idet der dog kan suppleres med organisk affald til kompost og biogas) og’materialenyttiggørelse i bred forstand’ for bygge- og anlægsaffaldets vedkommende.

afgifter), mens der som bekendt ikke findes tilsvarende incitamentsstrukturer højere oppe ihierarkiet. Der er således ingen spore for affaldsproducenten til at lade sit affald ’forberede tilgenbrug’ snarere end at lade det anvende til ’anden materialenyttiggørelse’, med mindregenbrugsløsningen er billigere allerede på markedsvilkår.7.1.2. Hierarkiet – mål 2018 og 2024Affaldsdirektivet udstikker nogle genanvendelses- og materialenyttiggørelsesmål for vissefraktioner for 2020, idet der – som anført ovenfor - dog er forskel på, hvilke operationer, der kanindfri målene for hhv. husholdnings- og bygge- og anlægsaffald (således ved hhv. forberedelse tilgenbrug og genanvendelse (husholdningsaffald) og materialenyttiggørelse i bred forstand (bygge-og anlægsaffald) . Den nationale affaldsplan må i sine kortsigtede mål tage afsæt i denne opdeling(men med skærpede mål, se nedenfor), mens der som anført ovenfor så i den langsigtede planopstilles mere præcise mål for hhv. forberedelse til genbrug, genanvendelse og anden endeligematerialenyttiggørelse.Dersom DK skal leve op til 2050-visionen om at være et foregangsland, er det nødvendigt atfastsætte skærpede krav i DK i f.t. direktivets krav som incitament for kommuner og industrien til ativærksætte indsamling og forberedelse til genbrug, genanvendelse og/eller anden endeligmaterialenyttiggørelse.Eftersom direktivet fastsætter, at hierarkiet kan fraviges for givne affaldsstrømme, hvis det kanbegrundes på basis af en livscyklustankegang, vil der være materialer, som det ellers teknisk set ermuligt at materialenyttiggøre, der ikke nødvendigvis indgår i de materialenyttiggjorte mængder, ogderfor ej heller vil indgå i beregningen af den nationale ’genanvendelsesprocent’ efterKommissionens forslag til guideline for beregning af genanvendelse22.I den ultimative affaldsplan foreslås det derfor, at der godt nok opstilles materialenyttiggørelsesmålfor givne fraktioner (som i affaldsdirektivet, men skærpede), idet disse foreslås opfyldt efterreglerne i Kommissionens guideline (for husholdningsaffaldets vedkommende efter model d iguidelinen - dvs. materialenyttiggørelsesprocenten skal kunne aflæses direkte i Eurostats statistikfor husholdningsaffald), men at der til opfyldelse af de nationale mål for materialenyttiggørelsetages højde for, at visse fraktioner ud fra en livscyklusbetragtning ikke materialenyttiggøres. Fraemballagedirektivet er der tidligere erfaringer med teknisk håndtering af tilsvarende problemstillingomkring nyttiggørelse, og planen bør præcisere, hvordan problemstillingen konkret skal tackles.Herudover skal materialenyttiggørelsen selvfølgelig honorere de af direktivet fastsatte krav.På denne baggrund foreslås følgende mål opsat for 2018 og 2024:2018:Der er opstillet kvalitets- og/eller effektivitetskrav til materialenyttiggørelse.

Genanvendelsesprocenten vil således ikke længere alene kunne beregnes på basis af, hvor storeandele af affaldet, der er tilført genanvendelsesanlæg, idet alene mængder, der er tilført anlæg, deromdanner en vis minimumsandel til E-o-W-produkter, vil kunne medregnes som genanvendelse, ogkun affald, der tilføres behandlingsanlæg med en vis minimums-effektivitet, vil kunne medregnes tilanden endelig materialenyttiggørelse.I praksis kan det løses ved, at alene anlæg, der opfylder de respektive kriterier, vil kunne optages iAffaldsregistret som hhv. genanvendelsesanlæg og anlæg, der oparbejder affald til anden endeligmaterialenyttiggørelse (mens der for eksport til anlæg i udlandet må stilles krav om dokumentationfor opfyldelse af tilsvarende kriterier, dersom affald, der eksporteres til sådanne anlæg skal kunnetælle med i de nationale genanvendelses- og materialenyttiggørelsesprocenter).Ved fastsættelsen af kvalitetskrav skal der således tages højde for, at der fortsat bør kunne arbejdesmed ’kvalitet på flere niveauer’ – således eksempelvis både oparbejdning til E-o-W og til kvaliteter,hvor der fortsat er tale om affald, men affald, der vil kunne materialenyttiggøres på givne, generellevilkår (anden endelig materialenyttiggørelse). Det er dog vigtigt her at sikre, at affald, der kunnehave været nyttiggjort på et højere niveau, ikke eksporteres til nyttiggørelse på et lavere niveau,alene på grund af markedsvilkårene – og mulige forskelle i reglerne for anden, endeligmaterialenyttiggørelse i andre lande.Hvis der imidlertidikkefortsat arbejdes med ’kvalitet på flere niveauer’, ender samfundet op med atfå dirigeret meget store andele af affaldet til bortskaffelse eller anden nyttiggørelse og dermed tiltab af ressourcer og øgede miljøeffekter ved udvinding af virgine til erstatning for de tabte.Livscyklusbetragtninger skal inddrages ved sådanne vurderinger.På denne baggrund – og med ovenstående betragtninger vedr. affald, der ud fra LCT håndteres på etlavere nyttiggørelsesniveau, skal følgende materialenyttiggørelsesmål være opfyldt i 2018:Husholdningsaffald og lignende affald:60% genanvendelse samt materialenyttiggørelse aforganisk affald og max. 1% deponering. (Aktuelt (2009) er ’genanvendelsen’ (efter nugældendedefinition) på 48 % og deponeringen på 4 % efter Eurostats opgørelse23, idet der forgenanvendelsens vedkommende utvivlsomt også er tale om anden endelig materialenyttiggørelse).Organisk affald fra husholdninger:60% materialenyttiggørelse (herunder biogas medefterfølgende materialenyttiggørelse af digestat, sådan som det er fastsat i Kommissionens udkast tilmeddelelse om beregning af genanvendelsesmål (Art. 2, nr. 6)22). (Aktuelt ligger ’genanvendelsen’(efter nugældende definition) på 6,5 % efter ISAG (2008)24og Econets opgørelse25, hvishave/parkaffaldet holdes uden for opgørelsen og på 43 %, hvis h/p-affald til komposteringmedregnes).

Bygge- & anlægsaffald:90% materialenyttiggørelse (heraf minimum 10%-point forberedelse tilgenbrug). (Aktuelt (2008) er ’genanvendelsen’ (efter nugældende definition) her på 95 % i h.t.ISAG, og når materialenyttiggørelsesprocenten sættes lavere end den aktuelle på 95 %, skyldes deten formodning om, at forekomst af bl.a. PCB i affaldsstrømmen vil begrænsematerialenyttiggørelsesmulighederne i de kommende år. Det bør i den forbindelse indarbejdes iaffaldsplanen, at der skal indføres et generelt krav om kortlægning af bygninger forud fornedrivning, som utvivlsomt vil afsløre yderligere fraktioner, der ikke umiddelbart lader sigmaterialenyttiggøre, men som til gengæld vil forbedre kvaliteten af det øvrige affald).Erhvervsaffald:80% materialenyttiggørelse, herunder også 80 % materialenyttiggørelse afvindmøllevinger. (Aktuelt (2008) ligger genanvendelsesprocenten (efter nugældende definitioner)for industrien ifølge ISAG som helhed på 60 % og på 47 % for servicefagenes vedkommende – ogden vægtede genanvendelsesprocent for disse to kilder kan beregnes til 56,5 %. Det er uklart, hvorstor den aktuelle genanvendelsesprocent for vindmøllevinger er, men den antages at ligge tæt på 0%. Til gengæld ligger genanvendelsen af det organiske affald fra industrien på 97 %).Spildevandsslam:I forlængelse af fremlæggelsen 15.09.11 er fra aktørside fremsat ønske om atfastholde nuværende affaldsplans målsætning om materialenyttiggørelse til jordbrugsformål afminimum 50 % af spildevandsslammet (indtil lukning af fosforkredsløbet kan garanterematerialenyttiggørelsen).Forbrænding, energiudnyttelse:Som mål for 2018 fastsættes, at alle danske forbrændingsanlæg,dedikeret for husholdningsaffald, har nået enenergiudnyttelsesgradpå 0,8 (beregnet efterKommissionens guideline26) gennem højere elvirkningsgrad og udnyttelse af varmeproduktion tilfjernkøling om sommeren. (Aktuelt (2008) skønnes 4 ud af 14 undersøgte anlæg at ligge nær ellerlige under 0,65, mens resten ligger over27).Dog tyder noget på, at nyere data indikerer en højere energiudnyttelsesgrad, og der skal derforarbejdes yderligere med fastsættelse af et ambitionsniveau her.Forbrænding, ressourceudnyttelse:Som mål for 2018 sættes, at alle danske forbrændingsanlægudvinder relevante metaller og andre mineraler fra bundasker (og om muligt RGA)28.2024:I 2024 ændres alle målsætninger om vægtbaseret materialenyttiggørelse fra givne kilder til mål forressource- og materialeudnyttelse (f.eks. P og andre essentielle grundstoffer, papir, plast, glas etc.)på tværs af kilder.Det sker som udtryk for glidende overgang til markedsdrevne kredsløb (som jo ikke vil skele til,hvilke kilder, ressourcerne kommer fra, men kun til ressourcerne som sådan).

Samtidig foreslås det, at der opstilles konkrete mål for hhv. forberedelse til genbrug, genanvendelse,anden endelig materialenyttiggørelse og energi-nyttiggørelse, idet der ligeledes i den langsigtedeplan opstilles som forudsætning, at der udvikles effektive og virksomme incitamentsstrukturer tilsikring af opnåelse af disse mål inden for de enkelte niveauer i nyttiggørelseshierarkiet.Derudover opstilles et mål om 0,9 ienergiudnyttelsesgradpå forbrændingsanlæg gennem højereelvirkningsgrad og udnyttelse af varmeproduktion til fjernkøling om sommeren samt omlægning tillavtemperatur-fjernvarmesystemer.Endelig udvides kravet om metalgenvinding fra bundasker fra affaldsforbrænding til at væreobligatorisk for alle metaller fra 2024.7.1.3. Hierarkiet – mulige virkemidler frem mod 2018Krav til kommunale ordninger og til virksomheder om udsortering af affald, egent tilmaterialenyttiggørelse (herunder krav om udsortering af organisk affald)Fastlæggelse af kvalitets- og/eller effektivitetsmål for genanvendelse og anden, endeligmaterialenyttiggørelseoKvalitetsmål kunne f.eks. være nationale E-o-W-kriterierUdvidelse af deponeringsforbuddet til at omfatte alt affald, der er egnet til nyttiggørelse (ogikke som nu kun energinyttiggørelse)Indsættelse af energi-effektivitetskrav i forbrændingsbekendtgørelsen og krav ivarmeforsyningslov om fjernkøling og lavtemperatursystemer i fjernvarmenettene

7.2. Det markedsdrevne kredsløbDet markedsdrevne kredsløb omhandler realiseringen af den bevægelse hen mod markedsgørelse afgenanvendelse og anden materialenyttiggørelse, som eksisterer i Europa, og beskriver, hvorledesaffaldsplanen kan bidrage til at ’styre ressourcerne i markedet’.7.2.1. Det markedsdrevne kredsløb - indhold og prioriteringIdeelt bør opsugningen af ressourcerne fra affaldsstrømmene og tilbage i den økonomiske sfære skeved et markedsdrevent ’sug’, som sikrer lukning af stofkredsløbene (og dermed imødegårophobning af ressourcer i samfundet samt tab af samme til miljøet (ved fortynding og emissioner)og/eller ved eksport af materialer, ’skjult’ i affald, til andre dele af verden).Med udsigten til en ’knaphedsøkonomi’, hvor ressourceknaphed – hvad enten den er geologisk ellergeopolitisk defineret - bliver en væsentlig driver for den teknologiske innovation, er det vigtigt atruste den danske affaldssektor til at møde sådanne udfordringer, også allerede inden markeds-efterspørgslen måske er på toppen. Den danske affaldssektor skal således kunne levere teknologi,know-how og systemer fra dag ét, når knapheden indtræder, eller udsigten til den bliver åbenbar.En indsats for fremme af markedsdrevne kredsløb skal som nævnt ændre fokus fra ’at fåmaterialenyttiggjort affald fra bestemte kilder’ til at få ’markedet til at efterspørge affaldetsressourcer’ – fra ’skub’ til ’sug’.

Det er ikke altid i sig selv manglen på efterspørgsel af bestemte ressourcer, som udgør en barrierefor at få etableret et sådant ’sug’. Allerede i dag er der stor efterspørgsel på diverse metaller, uden atdet medfører øget genvinding fra affaldet.Problemet er snarere balancen mellem på den ene side efterspørgslen og på den anden sidekendskabet til teknologi, teknologiudviklingen i øvrigt, de økonomiske omkostninger ogmiljøforholdene (sammenholdt med ’virgine løsninger’).Effekten af den politik, der skal fremme det markedsdrevne sug, skal kort og godt gøre ’suget’ stortnok til at overkomme de nævnte barrierer, som politikken således samtidig må fokusere på at fånedbrudt.Set med nationale briller må en sådan indsats starte med materialer og ressourcer, der finderindenlands anvendelse i stor stil.Indsatsen fokuseres således i den første planperiode på at lukke nogle typiske, danske kredsløb(hvor landbrug og bygge- og anlæg er de to største materiale-forbrugere), for så med erfaringerherfra efterhånden at bevæge sig ud på det europæiske og siden det globale marked.Indsatsen vil skulle gå på at tilvejebringe et funktionelt marked for sekundære råstoffer samtprodukter, der kan genbruges (evt. efter forudgående forberedelse hertil) – eller som tidligereartikuleret af Teknisk Råd: ved at styre ressourcerne i markedet.Den grundlæggende forskel mellem den indsats, der skal iværksættes indenfor efterkommelse afhierarkiet og genanvendelsesmålene, og så den indsats, der skal til for at booste et markedsdreventkredsløb, ligger primært i, at genanvendelses-indsatsen fokuserer på genanvendelsesmål set så atsige ’fra affaldets side’, dvs. mål for genanvendelse af en vis procentdel af affaldet fra givne kilder,mens den markedsbasere kredsløbsindsats i højere grad handler om at se på industriensressourcetræk og så øge den andel af materialeinputtet, der er baseret på affald – dvs. sporeindustrien over på at benytte sekundære råstoffer, snarere end virgine.Kredsløbet og REACHI det omfang affaldsprodukter undergår en nyttiggørelsesproces, hvorved de opfylder givne E-oW-kriterier (og som derfor opfylder den kommende definition på ’egentlig genanvendelse’), vil disseprodukter på linje med andre markedsførte produkter være omfattet af REACH-forordningens kravom mærkning m.v. og om videregivelse af oplysninger om indholdsstoffer til down-stream-brugere.Oparbejdere, der således leverer E-o-W-produkter til et marked, skal derfor forholde sig til REACHdirekte.I det omfang affaldsprodukter ’blot’ indgår som genanvendte i andre produkter, vil det væreproducenten af disse andre produkter, der vil få til opgave at rapportere indholdsstofferne videre tildownstream-brugerne, hvilket utvivlsomt vil rejse nye krav til leverandørerne af genanvendeligtaffald om deklarering.Derfor vil affaldssektoren i et markedsbaseret kredsløbs-scenarie under alle omstændigheder skullerustes til at imødekomme REACH-forordningens krav.

7.2.2. Det markedsdrevne kredsløb - mål for 2018 og 20242018:Fosfor:P-kredsløbet er lukket i DK – forstået sådan, at fosfortabet til miljøet i stedet kanaliseres over tilforbrug, og importen af fosfor minimeres til noget nær nul.P-forbrug i jordbruget er således dækket af affalds-produkter (gødning/organisk affald, herunderslam).Aktuelt importerer DK årligt ca. 17.000 tons fosforgødning og ca. 48.000 tons foderfosfat (svarendetil 10.000 tons ren fosfor) – eller altså sammenlagt en import på ca. 27.000 tons, og de væsentligstefosforkilder i Danmark findes i husdyrgødning (52.000 tons), spildevandsslam (4.000 tons) ogkød/benmel (3.000 tons), hvoraf størstedelen allerede nyttiggøres, mens der stadig sker tab, som kantilbageføres, ligesom forbruget kan reduceres ved effektivisering m.v.Det skønnes således, at det samlede tab – hvis det vel at mærke i stedet opfanges - kan dække detsamlede, reducerede forbrug, hvis blot teknologierne udvikles.Øvrige P-afhængig industri er involveret i udvikling af E-o-W-kriterie.Byggevarer:Den danske bygge- og anlægssektor baserer 25 % af alt materialeforbrug på ’Urban Mining’ – detvil sige ophobede materialer i teknosfæren og materialer fra bygge- og anlægsaffaldsstrømmen –gennem direkte genbrug, forberedelse til genbrug og materialegenanvendelse.

Aktuelt skønnes materialeforbruget i bygge- og anlægssektoren at ligge på i størrelsesordenen 70mio. t/år (heraf sten, grus og ler i størrelsesordenen 66 mio. t), og bygge- og anlægsaffaldsmængdenligger på i størrelsesordenen 6 mio. t, som p.t. materialenyttiggøres for 95 % vedkommendeHertil kommer ophobede mængder i teknosfæren, hvor Wuppertalinstituttet29antager, at istørrelsesordenen 10 t materialer ophobes pr. indbygger i DK om året, fortrinsvis i bygninger oginfrastruktur, eller altså i størrelsesordenen 50 mio. t/år, og den tyske miljøstyrelse antager30, at 25% af materialeinputtet i den tyske bygge- og anlægssektor fra 2020 kan erstattes af affalds-afledtematerialer (bl.a. gennem urban mining, øget genbrug af bygningsmasse/ombygning og i det heletaget reduceret og lettere byggeri). Det må antages, at den danske bygge- og anlægssektor kanomstilles på samme vis, idet der dog også her må lægges LCT/LCA-vurderinger til grund vedbeslutninger om, hvor store andele af ressourcetrækket, der bør lægges på ophobede ressourcer, oghvor stor en andel der miljømæssigt mest forsvarligt forsat hentes som virgine materialer i naturen.

Affaldssektoren har opbygget ekspertise indenfor REACH m.h.p. leverancer til et marked.2024:DK har på basis af egne erfaringer bidraget til lukning af flere materiale-kredsløb på EU-plan.Har således nationalt bidraget med indsats, der ved eksemplets magt har vist vejen for hvorledesfølgende mål kan nås på EU-niveau:EU er selvforsynende med P75 % af al jern- og metalproduktion i EU er baseret på jern- og metalskrot, herunder E-o-W-produkter80 % af al plastproduktion i EU er baseret på affaldsmaterialer50 % af EU’s materialeforbrug til bygge- og anlægsmaterialer er baseret på affald – gennemdirekte genbrug, forberedelse til genbrug og materialegenanvendelse/urban mining

7.2.3. Det markedsdrevne kredsløb - mulige virkemidler frem mod 2018Etablering af funktionelt marked gennem dialogfora (f.eks. genoplivning af ’produkt-panelerne’), der opstiller (nationale) E-o-W-kriterier (UK-model31) m.h.p. vedtagelse ogsåpå EU-niveau.Etablering af service-centre, som kan understøtte og fremme dannelsen af industriellekredsløb (efter den britiske NISP-model32, der i virkeligheden er baseret på erfaringer fraKalundborg – bemærk, at symbioser tilsyneladende fungerer bedst inden for korte,geografiske afstande!)Afgifter o.a. økonomiske virkemidler bringes til at understøtte kredsløbstankenoF.eks. afgifter på ressourcer, indførelse af pantsystemer etc.Statslig politik for fremme af leasing (med opgraderingsklausul frem for køb af nyt) ogVugge-til-Vugge-principperKrav om deklarering af bygninger (m.h.p. øget genbrug/genanvendelse af materialer vedsenere nedrivning/ombygning – ’Gøre nedrivningsmodne huse til byggemarkeder’)Udlusning af incitamenter for brug af virgine materialeroF.eks. AB’s krav om nye materialer ved udbud af bygge- og anlægsopgaver ogoVandsektorens prisloftsregler som kræver genanvendelses-omkostninger medregnet,når overholdelse af prisloft skal dokumenteres, mens loftet hæves 1:1 fordeponeringsafgifterOffentlige, grønne indkøb bringes til at understøtte kredsløbstanken.7.3. FarlighedIndsatsområdet ’farlighed’ omhandler primært en reduktion af farlige stoffer i affaldsstrømmen ogmiljømæssig hensigtsmæssig håndtering af dem, der alligevel forekommer.

7.3.1. Farlighed – indhold og prioriteringI klar forlængelse af tidligere, nationale affaldsstrategier vil der også fremover være behov for delsat få nedbragt indholdet af farlige stoffer i affaldet (hvilket ultimativt vil sige i produkterne), dels atfå nedbragt de miljømæssige effekter ved håndtering af affaldet (gennem udvikling afhåndteringsmetoder, der sikrer, at farlige stoffer i affaldet lokaliseres og udskilles samt håndteresmiljømæssigt korrekt (nedbrydes (organiske stoffer) eller udskilles m.h.p. genanvendelse ellerforsvarligt deponering (uorganiske stoffer)).7.3.2. Farlighed - mål for 2018 og 20242018:Alle POP-stoffers forekomst i affaldsstrømmene er kortlagt og indsatsplaner for deres udsorteringog nedbrydning udarbejdet.DK undlader brug af POP-forordningens33deponeringsmulighed, og POPs nedbrydes i stedet.De 10 farlige stoffer i affaldsstrømmen – ud over POP’s -, der hyppigst forhindrer nyttiggørelse, erlokaliseret og handlingsplaner udviklet for fremtidig håndtering, herunder med opstilling af krav omtydelig deklarering (’tagging’) af produkter, hvor de ikke kan substitueres.Teknologier er under udvikling for identifikation samt nyttiggørelse eller destruktion af øvrigestoffer på listen over farlige stoffer34, der forekommer i affaldsstrømmen.Klassificering er tilpasset CLP-forordningen35, således at farlige produkter også bliver til farligtaffald, når de kasseres.36

Ingen sekundære råstoffer ledes tilbage til industriel udnyttelse uden forudgående screening ogdekontaminering (reduktion af utilsigtet indhold af farlige stoffer til under grænseværdien/erne forklassificering).Tilsigtet forekomst af farlige stoffer er ’tagget’ efter standardiserede principper.Overvågnings- og testsystem for nye stoffers opførsel i affaldsstrømmen etableret.7.3.3. Farlighed - mulige virkemidler frem mod 2018Skærpet produktlovgivning (herunder regler for markedsføring af sekundære råstoffer, somskal være screenet/renset for utilsigtet indhold af farlige stoffer)Afgifter på farlige stofferTilskud i udviklingsfasen til nyudviklede teknologier til nedbrydning af POP’s o.a. farligestofferForbud mod eksport af POP-holdigt affald til bortskaffelse

7.4. Kritiske råstofferBegrebet ’kritiske råstoffer’ er nøjere beskrevet i planudkastets del 1 (se afsnit 2.4.).7.4.1. Kritiske råstoffer – indhold og prioriteringI lighed med behovet for at få etableret markedsbaserede, lukkede kredsløb for allehånde andretyper materialer, vil der opstå et stigende behov for især at få kritiske råstoffer udskilt ognyttiggjort.De kritiske råstoffer spiller – og vil i stigende grad spille – en afgørende rolle for udviklingen afdanske cleantech (herunder ikke mindst vind- og solcelle-teknologi), og er samtidig underlagt noglegeopolitiske begrænsninger, som kan sætte en stopper for et dansk cleantech-eventyr.Imidlertid vil der for disse stoffers vedkommende ikke altid eksistere et aktuelt markedsbaseret’sug’ – i hvert fald kan det meget vel tænkes at opstå med en vis forsinkelse, hvilket vil medførepludseligt opstående akut mangel og eksponentielt stigende priser.Der må derfor af forsyningssikkerhedsmæssige grunde iværksættes målrettede indsatser overfor dekritiske råstoffer, som sikrer, at disse ikke tabes – også længe før der evt. opstår et marked for dem.7.4.2. Kritiske råstoffer – mål for 2018 og 20242018:Der er opbygget et beredskab til lokalisering af, hvilke råstoffer, der er eller er på nippet til at blive,omfattet af kriterierne for ’kritiske råstoffer’De til enhver tid definerede kritiske råstoffer er søgt kortlagt i DK affaldsstrømme, og udvikling afteknologier til identifikation af dem i affaldsstrømmen er igangsat.

2024:DK har bidraget til udvikling af et EU-baseret (globalt?) funktionelt marked for sekundære, kritiskeråstoffer (f.eks. en børs, som også beskytter mod ukontrollable prisudsving og geo-politiske krisersom følge af spekulation).DK har bidraget til, at der ikke markedsføres produkter med indhold af kritiske råstoffer i Europa,uden at produkterne er behørigt ’tagget’ med oplysning om indhold.7.4.3. Kritiske råstoffer – mulige virkemidler frem mod 2018Tilskud til kortlægningTilskud til udvikling af identifikations- og behandlingsteknologiSkærpet kontrol med eksport af affald, indeholdende kritiske råstoffer, herunder øgetsamarbejde i IMPEL-TFS (sammenslutning af EU-landenes kompetente myndigheder påtransportforordningens område)Nationalt engagement i oprettelse af international børs for kritiske råstoffer

8. Affaldsteknologisk innovation –følgevirkning og middelEn visionær affaldshåndteringsplan er på den ene side en forudsætning for en proaktiv,affaldsteknologisk innovation, og en proaktiv, affaldsteknologisk innovation på et højt niveau eromvendt forudsætningen for en visionær affaldshåndteringsplan.Forudsætninger er til stede for denne synergi, og ’Et ressource-effektivt Europa 2020’ kalder påteknologier til miljøsikker udvinding af ressourcer ud fra affald.Følgende virkemidler kunne foreslås taget i anvendelse nationalt:Dansk affaldsteknologisk innovation kunne boostes gennem skærpede krav til effektivitet,kvalitet og emissionerEmissionskrav til affaldsbehandlingsanlæg kunne baseres på BREF-noternes nedre niveauer(og efterfølgende give dansk udviklet teknologi konkurrencefordele)Vished om skrappe emissionskrav og høje kvalitetsstandarder kunne skabe grobund foraffaldsteknologisk innovation og give investeringssikkerhedEneretskoncessioner har været overvejet som incitament til udvikling af avanceredeteknologier til håndtering af specielle affaldstyper, men det burde nok snarere overvejes atyde tilskud til udvikling af teknologier, hvor markedet endnu ikke er fuldt modnet.