Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1039290_0001.png
1039290_0002.png
1039290_0003.png
1039290_0004.png
1039290_0005.png
1039290_0006.png
1039290_0007.png
1039290_0008.png
Resumé:
”Visioner for den nationaleaffaldsplan 2013-2024”Affaldssektorens bud på fire milepæle og fire fokusområder på vej mod en2050-vision
Affaldssektoren 2050 = ”Ressourcesektoren”
09.11.11
Sektorens 2050 vision:Sektorens vision for 2050: ”Affaldssektoren = en ressourcesektor”Danmark erforgangsland i EUog sætter standarden for nye teknologier og politiskestyringsinstrumenter (”EU + 10 %”).Ressourcehensynet er integreret i alle regeringsbaserede initiativer og er såledeskoordineret i alle fagministerierAffaldsbehandling bidrager til atlukke materialekredsløbog affaldssektoren opfylderrollen somressourceforvalter,der sikrer kvaliteten i ressourceoparbejdningenDen private sektor har skabt etmarked med partnere i relevante kredsløb,og udgørbrobyggeren på tværs af andre sektorerDK indgår i et globalt marked ogfokusererherpå udvalgte nicher(kan være bestemteaffaldsfraktioner og/eller råstoffer i affald – eller affald med bestemte egenskaber etc. etc.)Affaldssektorens kompetencer udnyttes tiludvikling af nye teknologierog løsninger, ogDK er et affaldsteknologisk ’hub’ – ’detførste sted, man ringer til’Danmark bidrager tilopfyldelse af EU’s forsyningssikkerhed af kritiske ressourcer ogråstoffer
Følgende 5 fokusområder/intentioner indgår i visionen:Fokusområder:1)2)3)4)AffaldshierarkietMarkedsdrevne kredsløbFarlighedKritiske råstoffer
Intention:5) Affaldsteknologisk innovation
Fokusområder og deres relative vægtning frem mod 2050 fremgår af nedenstående figur:
Forslag til og prioritering af fokusområder2050, Sektorens visionFunktionelt markedIndustrielle symbioserE-o-W, V-t-VProduktpaneler
Globalt2024-mål, Langsigtetaffaldsplan
EU
2020-mål, affaldsdirektiv2018-mål, Kortsigtetaffaldsplan
Lokalt2013 AffaldsplanHierarkietMarkedsdrevneKredsløbFarlighedKritiskeråstofferFokusområder
De fire fokusområder vil således have forskellig vægt, planperioden igennem og videre frem modvisionens endemål i 2050.Som det ses, vil hierarkiet have relativ stor vægt i starten af planperioden, hvor Affaldsdirektivetsgenanvendelses- og andre materialenyttiggørelsesmål skal opfyldes, mens etablering og udviklingaf markedsdrevne materialekredsløb med tiden får højere prioritet. Det samme gælder fokusområdet’Kritiske råstoffer’, mens farlige stoffer med tiden forventes udfaset, og derfor vil få mindre ogmindre fokus.
Hierarkiet
Hierarkiet - Sektorens målsætninger2018Der er opstillet kvalitets- og/ellereffektivitetskrav til genanvendelse oganden materialenyttiggørelse og medafsæt heri følgende mål:Status:48Husholdningsaffald:60% genan-vendelse/materialenyttiggørelse ogmax 1% deponering4Org. hh-affald:60% materiale-nyttiggørelse (herunder biogasm. brug af digestat)43 m h/p6,5 u h/p95B&A:90% materialenyttiggørelse/genbrug, (heraf min. 10%-pointgenbrug og forberedelse for genbrug)
Virkemidler
2018-2024:Kun mål formateriale-typer (ikkekildebaseres)Opstilling af individu-elle mål for hvertniveau i materiale-nyttiggørelses-hierarkiet:Forberedelse tilgenbrug•Genanvendelse
Krav til kommunale ordninger og tilvirksomheder om udsortering af affaldegent til materialenyttiggørelse–F.eks. krav til udsortering og materiale-nyttiggørelse af organisk affald
Fastlæggelse af kvalitets- og/ellereffektivitetsmål for genanvendelse oganden materialenyttiggørelse–Kvalitetsmål kunne f.eks. være nationaleE-o-W-kriterier
Skærpelse af deponeringsforbuddet tilat omfatte affald, der er egnet tilnyttiggørelse (og ikke som nu kunenerginyttiggørelse)Indsættelse af energi-effektivi-tetskrav i forbrændingsbekendt-gørelsen og krav i varmeforsy-ningslov om fjernkøling oglavtemperatursystemer ifjernvarmenettene
56Erhvervsaffald:80% materialenyttig-gørelse0,8 ienergiudnyttelsesgradforbrændingsanlæg4 anl. < 0,65
•Andenmateriale-nyttiggørelse
Det er en væsentlig forudsætning for at arbejde med hierarkiet og genanvendelses/materialenyttiggørelsesmålsætninger, at der opstiles kvalitetsmålsætninger for genanvendelse(’nationale End-of-Waste-kriterier’) og effektivitetsmålsætninger for anden materialenyttiggørelse.BEMÆRK, at der i 2. planperiode foreslås indført målsætninger for alle tre niveauer afmaterialenyttiggørelse (forberedelse til genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse) ogat der udvikles incitamentsstrukturer, som kan løfte affaldsbehandlingen så højt i hierarkiet sommuligt.Målene i 2. periode retter sig modmaterialetyper (herunder grundstoffer)i bred forstand, og ikkespecifikke kilder som led i overgangen til, at den ressourceforbrugende industri i stigende omfangsøger sine råstoffer i affaldsstrømmen.
Genanvendelses- og andre materialenyttiggørelsesmål forventes således med tiden afløst af reelt’sug’ fra markedet i form af markedsdrevne materialekredsløb.
Markedsdrevne kredsløb
Markedsdrevne kredsløb - Sektorens målsætningerVirkemidler2018P forbrug i jordbruget dækkes afaffalds-produkter (gødning/organiskaffald, herunder slam og kødbenmel)Industrien involveret i udvikling af E-o-W-kriterier til fremme af udvinding afressourcer fra affaldDK bygge- og anlægssektor baserer25% af alt materialeforbrug på ’UrbanMining’ gennem direkte genbrug,forberedelse til genbrug, genanven-delse og anden materialenyttig-gørelse
Etablering af funktionelt markedgennem dialogfora, der opstiller(nationale) E-o-W-kriterier (UK-model)m.h.p. vedtagelse også på EU-niveauEtablering af centre til fremme afindustriel symbioseAfgifter bringes til at understøttekredsløbstankenStatslig politik for fremme af miljø-leasing og V-t-V-principper
2018-2024:DK har på basis af egneerfaringer og medeksemplets magt vistvejen til lukning afmateriale-kredsløb påEU-plan, således at:
-EU er selvforsynendemed P-75% af al jern- og me-talproduktion i EU er ba-seret på jern- og metal-skrot-80% af al plastproduk-tion i EU er baseret påaffaldsmaterialer-50% af EU’s bygge- oganlægsmaterialer erbaseret på UrbanMining gennem direktegenbrug, forberedelse tilgenbrug og andenmaterialenyttiggørelse
Deklarering af bygninger m.h.p. øgetgenbrug/materialenyttiggørelseUdlusning af incitamenter for brug afvirgine materialer
Offentlige, grønne indkøb
Markedsdrevne kredsløb søges i første omgang løbet i gang inden for landets grænser og inden fornogle af de stofkredsløb, som er karakteriseret ved de største/mest betydende ressourcetræk, nemligfødevareproduktion og bygge- og anlægssektoren.Således skal det ved etablering af centre til fremme af industriel symbiose, nedsættelse afproduktpaneler og fremme af V-t-V-principper m.v. sikres, at landbruget bliver i stand til at dækkesit fosforbehov via affaldskilder, og at bygge- og anlægssektoren bliver i stand til at dække mindst25 % af sit materialeforbrug ved Urban mining, genbrug, forberedelse for genbrug, genanvendelseog anden materialenyttiggørelse.Principperne bredes herefter ud til at dække hele EU og siden det globale marked.
Farlighed
Farlighed - Sektorens målsætningerVirkemidler2018Alle POP-stoffers forekomst i affalds-strømmene er kortlagt og indsatsplanerfor deres udsortering og nedbrydningudarbejdetDK undlader brug af POP-forordningensdeponeringsmulighed (og destruerer i st.f)De 10 farlige stoffer - ud over POP’s - iaffaldsstrømmen, der hyppigst forhindrernyttiggørelse, er lokaliseret oghandlingsplaner udarbejdet for fremtidighåndteringTeknologier er under udvikling fordetektion samt nyttigg./destruktion aføvrige stoffer på listen over farlige stoffer,der forekommer i affaldsstrømmen
2018-2024:Alle ’gl.’ POP-stoffer erindsamlet og destrueret
Skærpet produktlovgivning, herunderkrav om ’tagging’ (regler for markeds-føring af sekundære råstoffer, somskal være screenet/renset forutilsigtet indhold af farlige stoffer ogtagget med tilsigtet indhold)Afgifter på farlige stoffer
Nano-partiklers fore-komst i affaldsstrøm-men er kortlagt ogvurderetIngen sekundæreråstoffer udnyttesindustrielt uden for-udgående screening ogdekontamineringOvervågnings- ogtestsystem for nyestoffers opførsel iaffaldsstrømmenetableret
Tilskud i udviklingsfasen tilnyudviklede teknologier tilnedbrydning af POP’s o.a. farligestofferForbud mod eksport af POP-holdigtaffald til bortskaffelseEtablering af mellemlagre for proble-matiske affaldstyper, der p.t. ikkelader sig behandleØget forskning
Det skal tilstræbes at få udfaset brugen af farlige stoffer i produkter, og dem, der forekommer iaffaldsstrømmen, skal lokaliseres og udtages m.h.p. destruktion (organiske) eller nyttiggørelse(uorganiske).
Kritiske råstoffer
Kritiske råstoffer - Sektorens målsætninger
2018-2024:DK har bidraget tiludvikling af et EU-baseret (globalt?)funktionelt marked forsekundære, kritiskeråstoffer (f.eks. en børs,som også beskyttermod ukontrollableprisudsving og geo-politiske kriser somfølge af spekulation)DK har bidraget til, atder ikke markedsføresprodukter m. indhold afkritiske råstoffer i EUuden at produkterne ertydeligt ’tagget’ medoplysninger herom
2018Der er opbygget et beredskab tillokalisering af, hvilke råstoffer, der er– eller er på vej til at blive – kritiske(efter gældende kriterier)De til enhver tid definerede, kritiskeråstoffer er søgt kortlagt i danskeaffaldsstrømme, og udvikling afteknologier til identifikation af dem iaffaldsstrømmen er igangsatKritiske råstoffer i DK affaldsstrømmeudvindes indenfor EU (eller affaldetoplagres, til teknologier er på plads)Der er etableret rutinekontroller heraf imedfør af transportforordningen
VirkemidlerTilskud til kortlægningTilskud til udvikling af identifikations-og behandlingsteknologi
Skærpet kontrol med eksport afaffald, indeholdende kritiske råstoffer,herunder øget samarbejde i IMPEL(EU’s samarbejde vedr. håndhævelseaf miljølovgivning)Nationalt engagement i oprettelse afinternational børs for kritiske råstofferog andre internationale tiltag(EU/UNEP)
Kritiske råstoffer er ikke et statisk fænomen, men afgøres af geopolitiske, efterspørgselsmæssige oggeologiske forhold. Derfor vigtigt hele tiden at have en finger på pulsen m.h.t. at vide, hvad der kanvære på vej til at blive et ’kritisk råstof’.Eftersom der ikke findes et egentligt markedstræk, som kan initiere teknologiudvikling tiludvinding af (især potentielt) kritiske råstoffer fra affaldsstrømmen, er det vigtigt, at samfundet hergår ind med støtte og incitamenter.
Affaldsteknologisk innovation- og den ultimative affaldsplanEn ambitiøs affaldsplan og ambitiøs affaldsteknologisk innovation er hinandens forudsætninger.-Et ressource-effektivt Europa 2020 kalder på teknologier til miljøsikker udvinding afressourcer ud fra affaldDansk affaldsteknologisk innovation kunne – via den ultimative affaldsplan - boostesgennem skærpede krav til effektivitet, kvalitet og emissionerEmissionskrav kunne baseres på BREF-noternes nedre niveauer (og give DK teknologikonkurrencefordele)Vished om skrappe emissionskrav og høje kvalitetsstandarder kunne skabe grobund foraffaldsteknologisk innovation og give investeringssikkerhed
-
-
-
DAKOFAs opfølgning-Ressource-Camp i foråret 2012- Gennemføres i samarbejde med MST, KL, DI, Landbrug & Fødevarer samt DanskByggeri-Sideløbende behandling i relevante DAKOFA-netværk og konferencer