MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 51: Henvendelse af 1/11-11 fra Det Økologiske Råd vedrørende grønne skatteomlægninger på kort sigt

Grønne skatteomlægninger på kort sigtI Det Økologiske Råd (DØR) er vi meget glade for, at regeringsgrundlaget udtrykker (s. 15), at ”viskal bruge vores skattesystem effektivt til at fremme en sund og grøn udvikling”, og (s. 27) ”Enomlægning af skatter og afgifter skal sikre, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handlegrønt”. Vi konstaterer, at regeringen vil fremlægge en begrænset afgiftspakke til ikrafttræden iforåret 2012 på i alt ca. 5 mia. kr med- Forhøjelse af tobaks-, fedt-, øl-, vin- og sukkerafgifter- ”afgift på luftforurening” – vi erfarer, at der i praksis foreslås forhøjelse af kvælstofoxid(NOx)-afgift på industri og kraftværkerHerudover varsler regeringen til snarlig gennemførelse:- Omlægning af registreringsafgift – før valget foreslog flere af partierne at hæve ”straf” og”belønning” fra hhv. 1.000 og 4.000 kr/km , som biler kører hhv. under og over 16 km/l forbenzin- og 18 km/l for dieselbiler – til 6.000 både over og under skæringspunkterne.Socialdemokraterne foreslog derimod efter valget en fordobling af registreringsafgiften forikke-A-mærkede biler – men dette blev afvist af skatteministeren. I DØR finder vi da ogsåden først foreslåede glidende ordning mest brugbar.- Km-afgift på lastbiler, som allerede blev vedtaget i trafikforliget i januar 2009 tilgennemførelse i 2011, men som siden blev udsat af VK-regeringen.- Betalingsring omkring København- Forhøjelse af pesticidafgift- Som led i det kommende energiforlig foreslår regeringen – ligesom den tidligere regering –en ”forsyningssikkerhedsafgift”, som udover fossile brændsler også vil omfatte biomasse.Det Økologiske Råd foreslårDØR ønsker en omfattende grøn skattereform, men erkender at dette ikke gennemføres, inden denkommende skattekommission har arbejdet. Vi skal derfor blot foreslå få punkter, som ligger iforlængelse af eksisterende skatter eller inden for eller op af det, som er med i regeringsgrundlaget:1. Afgifter på luftforurening: NOx-afgift udvides til også at omfatte NOx fra transport – samtpartikler. Derfor foreslår vi også højere afgift på dieselbiler uden (lukket) filter.2. Forhøjelse af ftalat-afgiften3. Forsyningssikkerhedsafgiften, som bl.a. vil medføre højere afgift på fyringsolie og naturgastil individuelle fyr, skal være af en mærkbar størrelse. Afgiften kan kombineres med entidsbestemt, prisafhængig elafgift

Herudover støtter vi forhøjelse af pesticidafgift, betalingsring, kørselsafgift på lastbiler samtomlægning af registreringsafgift, efter model 1 ovenfor (de 6.000 kr/km). Dog foreslår vi enmodifikation, så ”belønningen” på de 4.000 kr pr. km, som bilen kører mere end henholdsvis 16 og18 km/l, fastholdes som i dag, mens ”straffen” for de, der kører mindre end hhv. 16 og 18 km /løges fra 1.000 til 6.000 kr. Det foreslår vi, dels for at udligne det provenutab for staten, som ellersville komme som følge af det lavere benzin- og dieselforbrug1, dels for at undgå en kraftig stigning idet totale bilsalg ved at gøre brændstoføkonomiske biler meget billigere2. Samtidig børknækpunkterne øges, f.eks. til 18 km/l for benzin og 20 km/l for dieselbiler. Vi foreslår desuden ensærlig lempelse for de bedste plug-in hybrid biler, dvs. dem med den længste rækkevidde påbatteriet3. Vi foreslår fortsættelse af afgiftsfritagelsen for elbiler udover 2015 - ikke permanent, menindtil der er 100.000 på vejene.Ad 1) NOx-afgiftkan lægges på bilerne, afhængig af deres Euro-norm, og om det er benzin ellerdiesel, person-, vare- eller lastbil. Vi foreslår f.eks. 5 satser for personbiler, med 1 som den laveste4:1. NOx under 100 mg/km: alle Euro 6 biler samt Euro 4 og 5 benzin2. 100-200: Euro 5 diesel, Euro 3 benzin3. 200-400; Euro 4 diesel4. 400-800: Euro 3 diesel, euro 2 benzin m.v.5. Over 800: de ældste bilerHvis biler får eftermonteret SCR-katalysator og partikelfilter, bliver de automatisk opgraderet til enhøjere Euro-norm.Der skal så opstilles tilsvarende klasser for varebiler og de tunge køretøjer.For at holde systemet nogenlunde enkelt, tildeles afgiften udelukkende efter Euronorm, uafhængigtaf hvor langt der køres i bilerne – svarende til hvordan man i dag betaler grøn ejerafgift. Vi er klarover, at ikke alle bilister har mulighede for at sænke NOx-udslip på deres bil. På tunge køretøjerkan man eftermontere de såkaldte SCR-katalysatorer, men det kan man i dag ikke på personbiler.Men ejere af ældre biler har mulighed for at skrotte disse til fordel for en mindre forurenende.Afgiften vil altså til dels være adfærdsændrende og til dels blot udtryk for et ”forureneren-betaler-princip”. Man kunne indvende, at , at NOx-problemet med NOx skal løses ved miljøzoner i byerne– og her konstaterer vi med glæde, at regeringsgrundlaget varsler, at bykommunerne skal havestørre mulighed for at bekæmpe luftforurening ved hjælp af miljøzoneregler. Men netop fordi man idag ikke kan eftermontere SCR-katalysatorer på personbiler, anser vi det ikke for realistisk, at manvil forbyde biler uden disse at køre ind i de store byer.1

Partikler:VK-regeringen indførte en afgift på 1.000 kr/år på dieselbiler uden partikelfilter. Mender skelnes ikke mellem de lukkede filter, som faktisk virker, også på ultrafine partikler, og åbnefiltre, som har meget ringe effekt på disse. Desuden er de 1.000 kr for lidt, endda til at motivere tilmontering af åbne filtre, hvorfor langt de fleste bilister vælger blot at betale. Afgiften skal hævesbetydeligt for at få bilisterne til at montere lukkede filtre, som koster ca. 15.000 kr, mens de åbnekoster ca. 8.000 kr.Ad 2) Ftalat-afgiftenvar meget virksom, da den blev indført – til at fremme f.eks. ftalatfri kabler,som gik fra en meget lille markedsandel til at dække over halvdelen af markedet. Men den er ikkehøj nok til at gøre f.eks. ftalatfri medicinsk udstyr konkurrencedygtigt- og netop udstyr somblodposer og –slanger samt neonatalt udstyr udgør nogle af de mest sundhedsfarlige anvendelser afftalater, fordi man kan overføre ftalater direkte til menneskers, herunder nyfødtes, blod. Afgiftenbør mindst fordobles. Den har siden den blev indført i år 2000 udgjort 7 kr/kg. Hvis den var blevetindexreguleret, ville den i dag have været på 8,84 kr/kg. Vi foreslår, at den øges til det dobbelteheraf, dvs. 17,70 kr/kg. Evt. kunne man differentiere den, som det blev diskuteret i 2006 -http://www.ft.dk/Search.aspx?tab=3&btn=1&q=bilag+343&samling=20051&udvalgsomraade=MIU%2CMPU&dokumenttyper=ad.Det fremgår, at man overvejede en højere afgift på de 3 ftalaterDEHP, DBP og BBP, som anses for farligst.Ad 3) forsyningssikkerhedsafgift m.v.:Vi foreslår, at el-afgiften omlægges totalt, så den bliver tidsafhængig og afhængig af den aktuellepris på dem strøm der leveres. Dermed kommer den til at afspejle, hvilket værk, der danner denmarginale pris i markedet, og dermed hvilket brændsel der faktisk bruges. Denne pris er netop lavfor vindbaseret el og høj for f.eks. el fra kulkraftværker5. Man kan ikke direkte pålægge el en afgiftefter medgået brændsel, men man kan opnå det samme ved en sådan tids- og prisafhængig afgift6.Hermed vil vi samtidig sænke beskatningen for det forbrug, som i praksis øger fleksibiliteten ienergisystemet ved at anvende el, når pris og beskatning er lav, og straffe dem, som anvender el,når den er dyr højt beskattet og ofte produceret på kulkondens7.På varmesiden skal afgiften indrettes, så man hæver afgiften på olie og naturgas til individuelopvarmning og dermed fremmer fjernvarme og skift til varmepumper. Derimod må afgiften ikkeramme de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, som er et vigtigt led i energisystemet – tilafbalancering af vindkraften. Samtidig skal de bevares mhp. at de senere kan forsynes med biogas,når denne er udbygget.Ad 4) Biomasse:DØR har allerede tidligere fremsat konkret forslag til en afgift, differentieret efterby og land. Forslaget tager højde for, dels at brændeovne ingen positiv CO2-effekt har iDet skyldes, at det ikke kan betale sig for vindmølleejerne at stoppe vindmøllerne, selv om der er meget el udbudt. Nårel-prisen er meget lav, er der kun vind (og evt. norsk vandkraft) i systemet, og så vil en brændselsbeskatning være lav.Prisen bliver højere, når det er kul og gaskraft på kraftvarme, som er prissættende. Og når det er kondens produktion,som sætter prisen, er prisen rigtig høj, og så vil brændselsbeskatningen være høj. Den pris vi taler om her må ikkeforveksles med elafregningsprisen, som inkluderer PSO-afgift og tilskud, og hvor el fra vindkraft kan være dyrere endel fra kulkraft.6Dette forslag er udviklet af EA-energianalyse og fremlagt på Dansk Fjernvarmes årsmøde d. 28.10.2011. EA delte herforsyningssikkerhedsafgiften op, så de på varmesiden også foreslog en ”provenuafgift”, som er ens for alle brændsler,og som dels skal sikre et provenu svarende til det hidtidige, dels sikre motivationen til besparelser uansetopvarmningsform. Det skal bemærkes, at en sådan tidsafhængig afgiftikkebehøver at afvente, at vi alle fårtidsafhængige (fjernaflæste) målere. Sådanne findes allerede hos storforbrugere, og de kan installeres efterhånden,specielt hos forbrugere med varmepumpe eller elbil.7Kondensdrift er når et kraftværk ikke udnytter sin spildvarme – i så fald har det kun en virkningsgrad på ca. 50%5