Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 485
Offentligt
NOTAT
Vandsektor, byer og klimatilpasningJ.nr.0409-00051Ref. Jojga/maskrDen 6. september 2012
Notat om vandmangelVerden brugte i 2010 4.500 mia. m3ferskvand1. Det bæredygtige grundlag for udnyttelsen af vandvar på verdensplan 4.200 mia. m3. Det vil sige, at vi allerede i dag bruger så meget grundvand (700mia. m3) og overfladevand (3.500 mia. m3) globalt set, at det ikke kan anses for bæredygtigt.13 procent af ferskvandet på globalt plan blev i 2010 brugt i husholdninger, 18 procent i industrielproduktion, mens 69 procent blev brugt til landbrugsproduktion.Det globale forbrug af ferskvand forventes at være 6.900 mia. m3i 2030, hvis vi ikke bliver bedre tilat udnytte vandressourcen effektivt.
Globalt udbud og efterspørgsel efter ferskvand i 2010 og2030 (kilde: WRG)6.900
800070006000500040003000200010000
6.3604.5004.2007003100474035008006001500900136590045004095
4.740
Bæredygtigt grundlag2010
Forbrug 2010
Estimeret forbrug 2030
Forventet forbrug 2030med normal stigning ivandeffektivitet
Forventet bæredygtigtudbud i 2030 mednormal udbygningstakt
Overfladevand
Grundvand
Husholdninger
Industri
Landbrug
Samlet
Kilde: Charting Our Water Future, Water Resource Group, 2009.
Hvis man globalt fortsætter den historiske tendens med at blive bedre til at udnytte vandressourcerneeffektivt, vil det globale forbrug i 2030 være 6.340 mia. m3. Det bæredygtige udbud af vand vil være20 procent større end i dag eller 4.740 mia. m3i 2030, hvis udbuddet af vand, der kan produceres pået bæredygtigt grundlag, øges i samme takt som hidtil.Samlet set vil efterspørgslen efter ferskvand i 2030 overstige udbuddet med 34 procent i et businessas usual scenarie – eller mere end en tredjedel af de ressourcer, der vil være bæredygtigt tilstede.
1
Tallene herunder er taget fra Charting Our Water Future, Water Resource Group, 2010
Det globale billede af efterspørgsel og udbud viser, at der findes regioner med vandoverskud ogregioner med vandunderskud. I dag lever godt, 1,7 mia. mennesker i regioner, hvor der ervandstress2. Det vil sige, at der så lidt ferskvand tilstede, at de vil opleve vandproblemer i løbet af etår. Ifølge FAO kan det tal stige, så helt op mod to-tredjedele af verdens befolkning i 2025 vil leve ilande med vandstress. Samtidig vil 1,8 mia. mennesker leve i lande med decideret vandmangel3.Næsten 20 procent af verdens befolkning lever i Kina, hvor man kun har adgang til 5 procent afverdens vandressourcer. Ud af 663 byer i Kina lider mere end 400 af vandmangel – 110 byer, dvs.hver sjette by, lider af decideret vandmangel.4I det nordlige Kina er der kun ca. 400 m3vand omåret til rådighed pr. indbygger. Definitionen af vandmangel er 1.000 m3pr. år pr. indbygger.Water Ressource Group opgør, at efterspørgslen efter ferskvand i Kina i 2030 vil overstige detbæredygtige udbud med 25 procent. I Indien vil gabet mellem efterspørgsel og bæredygtigt udbudvære på 50 procent, i staten Sao Paulo i Brasilien vil gabet være på 14 procent, mens det vil være 17procent i Sydafrika.
Flere af de globale vækstøkonomier – som Danmark vil satse på gennem sine eksportaktiviteter – ersåledes truet af alvorlig vandmangel de kommende år. Det kan meget vel true væksten i de lande.Således har den kinesiske viceminister for vand ressourcer udtalt, at mangel på rent vand tilproduktion er en reel trussel mod fortsat vækst i landet5.Vandstressede lande, er lande hvor den årlige vandindvinding er under 1.700 m3 pr. person. (Falkenmark Water StressIndicator)3http://www.fao.org/nr/water/issues/scarcity.html.Der er vandmangel, når den årlige vanindvinding er mindre end1.000 m3 pr. person. (Falkenmark Water Stress Indicator)4Water in China, KPMG, 20125Iflg. Hu Siyi, vice minister of water ressourceshttp://news.xinhuanet.com/english/china/2012-02/16/c_131414176.htm2
2
Manglen på vand skyldes dels forurening af vandet, dels at forbruget af vand til husholdninger,landbrug og produktion på verdensplan er tredoblet siden 1950.Følgende globale tendenser medvirker til at øge presset på vandressourcerne:Befolkningstilvæksten, herunder en voksende middelklasse med ændrede spisevaner.Flere og flere mennesker flytter til storbyer, hvor flere skal deles om mindre vand.I mange lande har man en lav vandressourceeffektivitet.Industrialisering i vækstøkonomier medfører øget risiko for forurening og større forbrug afvand.Klimaforandringerne vil ændre de globale vandstrømme og skabe for meget vand i nogleområder og for lidt vand i andre.Vandressourcen i DanmarkI Danmark bruger vi hvert år godt 700 mio. m3vand. Heraf anvendes ca. 400 mio. m3ihusholdningerne, omkring 200 mio. m3anvendes til vanding, og 100 mio. m3bruges i industrien.Forbruget har været faldende siden 1980’erne6. De seneste år er faldet i vandforbruget stagneret.99 procent af drikkevandet i Danmark hentes fra grundvandet, hvilket er relativt unikt i EU. Fleresteder omkring byerne, f.eks. på det østlige Sjælland, er vandindvindingen dog så stor, at denoverskrider den bæredygtige grundvandsdannelse. Det er en politisk prioritet, at den danskevandforsyning drikkevandet fortsat skal baseres på indvinding af uforurenet grundvand. Derfor erder løbende gennemført en lang række tiltag med henblik på at sikre grundvandsressourcen modforurening.Der er godt 2.500 almene vandforsyninger, dvs. vandforsyninger, som forsyner 10 eller flereejendomme med drikkevand, i Danmark. Herudover eksisterer op til omkring 50.000 små, privatevandforsyninger. Dermed har Danmark en meget decentral vandforsyning. Flere vandværksboringerlukkes hvert år, bl.a. som følge af forurening. Vandet til vandværkerne indvindes fra ca. 10.000boringer og hentes typisk i 20-200 meters dybde fra særlig sand- og kalkmagasiner.Efter de statslige vandplaner skal vandindvindingen være bæredygtig, og indvindingen må såledesikke medføre, at de vandløb, søer og våde naturområder, som er afhængige af grundvandstilskud,ikke kan opfylde sine miljømål. Ved kommende revisioner af vandplanerne vil der blive fastlagtmere præcise opgørelser af den udnyttelige grundvandsressources størrelse ud fra hensynet til, at derskal være tilstrækkeligt vand til vandløb, søer og våd natur.
6
Energistyrelsen, Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning, 2010
3