Mandatnotat vedrørende Intergovernmental Negotiating Committee’s 3. møde (INC3)

om en global kviksølvkonvention, Nairobi, den 31. okt. – 4. nov. 2011.

BaggrundUNEP vedtog på det 25. møde i Styrelsesrådet (Governing Council - GC) i Nairobi i februar2009 at nedsætte en forhandlingskomité (INC), der skal forhandle en global kviksølvkonven-tion. Der er afsat 5 forhandlingsmøder, hvor de to første har været fokuseret om at få alle del-tageres synspunkter præsenteret og inkluderet i et udkast til en konventionstekst. Det fjerdeforhandlingsmøde ligger i juni 2012 under dansk formandskab, mens det sidste ligger i be-gyndelsen af 2013.OverordnetMed baggrund i de to første forhandlingsmøder samt skriftlige kommentarer har UNEP sekre-tariatet udarbejdet et revideret udkast til en konvention. Dette indeholder forskellige mulighe-der for tilgangen og graden af regulering indenfor de forskellige emneområder. Udkastet erbygget op, så det omfatter de emner, som GC 25 besluttede skulle omfattes af konventionen.Det forventes, at forhandlingerne vil tage udgangspunkt i dette udkast og starte overordnet iplenum, mens detaildiskussionerne og deciderede tekstforhandlinger forventes at foregå imindre undergrupper.Særskilte emner:De foreslåede indstillinger på de særskilte emner nedenfor er på linje med de indstillinger, derblev benyttet på INC1 og INC2, men udbygget og opdateret i forhold til det reviderede udkasttil konventionen.Indhold af konventionenOverordnede målsætninger for konventionen:Diskussionerne forventes at afspejle en grundlæggende uenighed om, hvorvidt konventionenskal have til formål at ”minimere og hvor hensigtsmæssigt eliminere menneskeskabte udslipaf kviksølv” eller om formålet er ”at reducere udslippet til miljøet”. Forhandlinger om ordly-den af den overordnede målsætning forventes først at starte senere.Dansk holdningDanmark arbejder for en tilgang om at ”minimere og hvor hensigtsmæssigt eliminere menne-skeskabte udslip af kviksølv”, herunder på sigt at eliminere anvendelsen af kviksølv.

Reduktion af udbud af kviksølv på markedet (forsyning og handel):Markedet forsynes med kviksølv fra både primær minedrift og som biprodukt fra minedrift afandre metaller, samt fra forskellige andre kilder som f.eks. chlor-alkali industri og restaffaldfra naturgasproduktion samt genanvendelse/genindvinding af kviksølv fra f.eks. produkter.Dansk holdningDanmark arbejder for, at alle nye kviksølvminer forbydes snarest og som udgangspunkt vedden nye konventions ikrafttræden, og at eksisterende miner bør have en begrænset tidsfrist forproduktion og ikke producere til eksport. Ligeledes arbejder Danmark for, at der laves et hie-rarki i forsyningskilderne, så udbud af kviksølv fra andre kilder også begrænses om muligtmed planer for udfasning under hensyntagen til udbud til ”nødvendige anvendelser”, der skaldefineres nærmere.Produkter og processer:Processer:De største kilder fra industrielle processer, hvor der anvendes kviksølv, er klor-alkali produk-tion og vinyl-klorid monomer (VCM) produktion. Begge processer kan foretages uden brug afkviksølv. Flere lande, herunder EU, har for klor-alkali produktions vedkommende en frivilligaftale om udfasning inden 2020. VCM produktion er særligt følsom for Kina, idet de har storeksisterende produktion og ikke uden store omkostninger kan ændre denne teknik.Dansk holdningDanmark arbejder for en hurtig afvikling af brugen af kviksølv i klor-alkali produktion, etglobalt stop for nye klor-alkali anlæg baseret på kviksølv samt for et stop for nye anlæg tilproduktion af vinyl-klorid monomer produktion baseret på kviksølv og for en hurtig omstil-ling af de eksisterende anlæg. Ligeledes arbejder Danmark for at der etableres en dynamiskregulering af processer, som på så kort sigt som muligt mindsker brugen af kviksølv i alleprocesser.Produkter:Produkter indeholdende kviksølv kan reguleres på flere måder. I udkastet er opstillet fire mu-ligheder - en helt frivillig tilgang, et generelt forbud mod produkter, som indeholder kviksølv,et forbud mod kviksølv i specifikke produkter/produktgrupper og en kompromismodel, hvornogle produktgrupper bliver forbudt fra start, andre med en længere tidshorisont, mens restentillades, men muligheden for yderligere begrænsning skal revideres løbende; alle modellermed forbud vil kræve undtagelser. Danmark har nationalt en generelt forbud mod produkter,der indeholder kviksølv (med undtagelser), mens EU har forbud mod kviksølv i specifikkeprodukter. Danmark arbejder både i EU og globalt for et langsigtet mål om at få forbud modalle anvendelse, når det er teknisk og økonomisk muligt. Der er ikke enighed i EU om at ar-bejde for et generelt forbud, og det vurderes også som særdeles vanskeligt på globalt plan atopnå flertal for denne tilgang. Den foreslåede kompromismodel kan udbygges til en dynamiskmodel, så der løbende kan tilføjes yderligere produkter til forbudslisten og dermed på langsigt i princippet opnås et generelt forbud mod kviksølv i produkter.Dansk holdning

Danmark arbejder for kompromisløsningen og herunder få så omfattende forbud mod anven-delse af kviksølv som muligt fra start og samtidig sikre en dynamisk løsning, som kan sikredet langsigtede mål, om at kviksølv udfases i alle produkter, når teknisk og økonomisk mu-ligt.Emissioner til luft, vand og jord:Processer, hvor kviksølv frigives utilsigtet, hører til blandt de væsentligste globale kilder tilemissioner til luften. Det gælder ikke mindst afbrænding af kul, da kul indeholder kviksølv iforskellig mængde afhængig af oprindelsessted. Separate kviksølvfiltre på kulkraftværker eryderst omkostningstunge, men kviksølv oprenses til dels sammen med f.eks. NOx og SOx,hvis kulkraftværket har sådanne rensningstekniker installeret. Der er dog også andre industrierog processer, som udleder kviksølv til luften. Anvendelsen af BAT (Best Available Techno-logy) på eksisterende og nye anlæg kan nedbringe udledningen.Dansk holdningDanmark arbejder for at fremme brugen af BAT, at udledningen fra utilsigtede kilder begræn-ses mest muligt under hensyntagen til tekniske og økonomiske aspekter, og at indsatsen i før-ste omgang fokuseres om de største kilder til atmosfærisk emission.Affaldshåndtering og opbevaring:Affaldshåndtering af kviksølv er et vigtigt emne i forbindelse med kviksølvforhandlingerne,da en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse er essentiel, således at emissioner til jord, vand ogluft fra affaldshåndteringen ikke forekommer. Vedr. sikker opbevaring skal man skelne mel-lem sikker opbevaring af kviksølvaffald og kortvarig opbevaring af kviksølv, der skal anven-des til nødvendige produkter eller processer, hvor alternativer til kviksølv umiddelbart ikke erfundet.Dansk holdningDanmark arbejder for, at der klart differentieres imellem om kviksølv er affald, eller om det eret produkt, for hvilket der findes en lovlig anvendelse, at opbevaring af kviksølvaffald kunkan forekomme i en begrænset periode inden endelig behandling, og at denne opbevaring ogendelig bortskaffelse af kviksølvaffald sker en sikker og miljømæssig forsvarlig måde. Lige-ledes arbejder Danmark for, at kravene til sikker opbevaring inden endelig behandling og mil-jømæssig forsvarlig bortskaffelse og genanvendelse fastsættes på baggrund af Basel-konventionens vejledning om miljømæssig forsvarlig behandling, og at genanvendelse afkviksølvaffald kun skal være tilladt, hvis det kan garanteres, at kviksølvet efterfølgende kanaftages/bruges i henhold til undtagelserne til brug af kviksløv i konventionen.Forurenede områder:På globalt plan eksisterer der en række steder med lokale kviksølvforureninger, hvor det kanhave stor lokal betydning for berørte lande, især u-lande. Som udgangspunkt er der tale omlokale og/eller regionale påvirkninger af sundhed og miljø fra forurenede grunde.Dansk holdning

Danmark er åben overfor de berørte landes forslag samtidig med, at der i lyset af de generellefinansieringsudfordringer tages hensyn til de økonomiske byrder, oprensning af sådanne om-råder giver.Videnopbygning m.m.:Videnopbygning, information, teknologioverførsel o. lign. er en nødvendighed for ganskemange af u-landene, men ikke alle. Der er tale om forhold, som er blevet diskuteret i ganskemange andre konventionssammenhænge.Dansk holdningDanmark støtter, at der bør tages udgangspunkt i mekanismer, der allerede er forhandlet påplads, herunder især under synergiprocesserne for tættere samarbejde og koordination mellemde kemikalie- og affaldsrelaterede konventioner.Overholdelse af konventionen:Danmark finder det vigtigt, at internationale bindende aftaler har en effektiv overholdelses-mekanisme. Mekanismen skal være i stand til at identificere, når der er mangel på overholdel-se og kunne bidrage til, at lande, der ikke overholder konventionens regler, kommer til det.Der har de senere år været forhandlinger om at formulere og vedtage overholdelsesmekanis-mer for Rotterdamkonventionen om handel med visse kemikalier og Stockholmkonventionenom persistente organiske giftstoffer, men det har endnu ikke været muligt at opnå enighed.På den baggrund ønsker Danmark og EU, at forhandlingerne om og vedtagelsen af en over-holdelsesmekanisme skal ske samtidig med de øvrige centrale elementer, herunder især ele-mentet finansiel bistand, som u-landene prioriterer. Finansiel bistand forventes at være nød-vendig for, at nogle forpligtelser i visse lande kan overholdes, og dette er anført i UNEP-mandatet for forhandlingerne. Der er desuden behov for, at forhandlinger om overholdelsesker i sammenhæng med de substansmæssige forhandlinger. Den måde, forpligtelser er for-muleret på, kan bidrage til at fremme overholdelse eller det modsatte.Dansk holdningDanmark arbejder for, at en overholdelsesmekanisme forhandles og vedtages i sammenhængmed de øvrige elementer i konventionen, især med finansiel bistand. Desuden vil Danmarksøge at sikre en effektiv overholdelsesmekanisme, der i så vid udstrækning som muligt ikke erkonfrontatorisk.Finansieringsmekanisme:Der vil være behov for, at udviklingslande modtager finansiel bistand til at implementere ogoverholde nogle af konventionens forpligtelser. En kviksølvkonvention vil indebære sam-fundsøkonomiske fordele for alle lande, ikke mindst i de u-lande, hvor befolkningens sundhedog sårbare erhverv er særligt negativt påvirket af kviksølvforurening. Omkostningerne vedikke at begrænse kviksølvforureningen kan være betragtelige (cost of inaction).Da omfanget og typen af forpligtelser ikke er forhandlet endnu, er det for tidligt at sige, hvil-ken type eller sammensætning af typer af modeller for finansiel bistand, der bør anvendes.Det vedrører især spørgsmålet om en egentlig finansieringsmekanisme, og der er primært to

modeller, som drøftes. Den ene er den model, som anvendes under Montrealprotokollen (omozonlagsnedbrydende stoffer), hvor protokollen har sin egen fond. Den fokuserer på finansie-ring af tiltag, der sikrer overholdelse af protokollen, og har vist sig at være særdeles effektiv iforhold til at opnå miljøforbedringer for de anvendte ressourcer. Den anden finansieringsmo-del er den globale miljøfacilitet GEF, som blandt andet er finansiel mekanisme for Stock-holmkonventionen og Klimakonventionen. Danmark har foretrukket GEF løsningen de senereår, da den samler administrationen et enkelt sted. Den danske holdning bør fortsat være tilfordel for en GEF model, og samtidig åben overfor at drøfte andre modeller eller andre finan-sieringsformer, herunder især at opprioritere at nationalstater tager finansielt ejerskab samtøget finansiering fra erhvervsliv (f.eks. via afgifter som i Danmark). Dette vil også være EU’sofficielle linje.Dansk holdningDanmark har en præference for en GEF model, men stiller sig åben over for at undersøge po-tentialerne ved andre finansieringsformer.