Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 465
Offentligt
Det Åbne LandJ.nr. NST-401-00460Den 28. august 2012
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål P
stillet af Folketingets Fødevareudvalg
Spørgsmål P
Ministrene bedes redegøre for sammenhængen mellemreglerne om adgang i randzoneloven og reglerne omadgang i naturbeskyttelsesloven samt reglernei vejledningen om adgangsregler i naturbeskyttelsesloven,herunder redegøre for de seneste ændringer i vejledningen,som Adgangsforum blev orienteret i maj 2012, ogbegrundelserne for disse ændringer.Svar
Denne regering arbejder for, at befolkningen får adgangtil mere natur. Jeg er derfor glad for, at vi i Danmark harfået en lov om randzoner, som giver adgang til merenatur.Det er naturbeskyttelseslovens regler om adgang til naturen,som gælder i randzonerne. Hovedreglen inaturbeskyttelsesloven er, at udyrkede arealer er åbne i
dagtimerne for adgang til fods og ophold, hvis der er lovligadgang til arealerne.
Der er ikke med randzoneloven sket en ændring inaturbeskyttelseslovens regler for adgang til naturen,herunder adgang til udyrkede arealer.
Der er derfor ikke forskel på reglerne om adgang tiludyrkede randzoner og adgang til andre udyrkede arealer,som ikke ligger i randzoner. Det er de samme regler, dergælder.
Det, som er nyt med ændringen af randzoneloven er, atnaturbeskyttelseslovens regler om adgang nu også gælderi randzonerne. På det punkt har vi i denne regering gjortop med den tidligere regerings ønske om at fratageborgerne deres mulighed for at færdes i og langs deudyrkede randzoner.
Der har fra kommuner og Adgangsforum, som består afrepræsentanter fra bruger- og lodsejerorganisationer samt
2
relevante myndigheder, i flere år været et ønske om atpræcisere vejledningen til adgangsreglerne inaturbeskyttelsesloven vedrørende udyrkede arealer, sådet var nemmere for brugerne at gennemskue reglerne ogsåledes få et overblik over, hvor færdsel er mulig. Enpræcisering af vejledningen blev også aktualiseret iforbindelse med ændringen af randzoneloven for, at detfremgik mere tydeligt, hvordan udyrkede arealer skulleforstås, nu man gav adgang til randzonerne.
Naturstyrelsens præcisering af vejledningen var et forsøgpå at imødekomme dette ønske. Det har desværreefterfølgende vist sig, at de præciseringer, der erforetaget, har skabt forvirring om, hvad der gælder. Ogprocessen omkring udarbejdelsen af vejledningen kunnehave været bedre. Naturstyrelsen har lyttet til kritikkenfra Landbrug og Fødevarer samt Dansk Skovforening oghar været i dialog med begge parter, siden kritikken blevrejst i maj måned. Styrelsen vil derfor justerevejledningen efter, at den har været i høring. Dette harjeg også oplyst udvalget om inden samrådet.
3
De konkrete justeringer, som Naturstyrelsen foretog iadgangsvejledningen, bestod for det første i, at denhidtidige tekst om udyrkede arealer i vejledningen blevpræciseret med ”Dog vil høslæt en eller to gange årligtikke medføre, at offentligheden afskæres adgang udoverden periode, hvor der kører maskiner på arealet.”Dette er også oplyst i svar på spørgsmål 109 til Udvalgetfor Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med 3.behandlingen af lov om randzoner.
Præciseringen tydeliggjorde altså, at lodsejeren ikke vedat slå vegetationen på sit areal 1 – 2 gange om året gør sitareal ”dyrket” og derved hindrer adgang til sit areal.
Naturstyrelsens præcisering i vejledningsteksten brugerdog begrebet ”høslæt” om slåningen, hvilket er etordvalg, som giver anledning til misforståelse.
Det korrekte ordvalg ville have været ”afpudsning”, dvs.at man slår et areal og lader materialet ligge, og der
4
dermed ikke er tale om en drift med det formål at tjenepenge - det vil sige, der er ikke tale om dyrkning.
For det andet bestod præciseringen af vejledningen i, aten henvisning til en afgørelse fra Naturklagenævnet fra2006 blev fjernet.
Nævnet har i denne afgørelse udtalt, at der sædvanligvisvil gå mindst 5 år, før et hvilket som helst areal iDanmark kan anses for at være overgået fra pløjejord tiludyrket i naturbeskyttelseslovens forstand.
Naturstyrelsen fjernede henvisningen, fordi styrelsensiden afgørelsen i 2006 har fået opdateret faglig viden fraÅrhus Universitet v. DCE (dengang DMU) om udyrkedearealer.
DMU gjorde i maj 2010 Naturstyrelsen opmærksom på,at det ikke efter deres faglige vurdering er muligt atkomme med en præcis tidshorisont for, hvornår et arealer vokset ind i en udyrket tilstand. Grænsen vil variere fra
5
sted til sted, nogle steder betydeligt kortere, andrebetydeligt længere, og afhængig af naturgivne faktorer.Dvs. DCE nuancerede med sin faglige viden afgørelsenfra Naturklagenævnet.
Naturstyrelsen skal bygge sin praksis på den senesteopdaterede faglige viden og vurderede på daværendetidspunkt, at afgørelsen fra 2006 ikke gav etfyldestgørende billede af, hvad en kommune skal læggetil grund ved en vurdering. På denne baggrund blevhenvisningen til Naturklagenævnets afgørelse fra 2006fjernet.
Styrelsen har efterfølgende oplyst til mig, athenvisningen til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelsevil blive genindsat i adgangsvejledningen efter ønske fraLandbrug og Fødevarer samt Dansk Skovforening, menat vejledningen vil blive suppleret med DCE’s udtalelse.
Præciseringerne i vejledningen om adgangsreglerneafspejler samlet set ikke en ændring af Naturstyrelsens
6
fortolkning af naturbeskyttelseslovens adgangsregler.Som sagt: der er ikke som følge af randzoneloven ændreti reglerne om adgang til udyrkede arealer, men der erforetaget præciseringer i Naturstyrelsens fortolkning.
Afslutningsvist synes jeg vi har fået et vigtigt politiskresultat med lov om randzoner, som fremover vil givedanskerne bedre adgang til naturen.
7
