Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 396
Offentligt
cradlepeople
CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK
Den 2. maj 2012CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK
Baggrund
Dette notat har til intention at fremlægge en række repræsentative cases forcirkulær økonomi. Det indeholder forretningsstrategier som fungerer i praksismed udgangspunkt i cirkulær økonomi og Cradle to Cradle ideologien. Deter cases fra primært det danske erhvervsliv, der kan inspirere til, at Danmarkbliver frontløber på området. Samtidig opsummerer vi vores anbefalinger til,hvad der skal til for at fremme en cirkulær økonomisk udvikling i Danmark, oghvordan det kan skabe vækst og beskæftigelse.Interesseorganisationen CradlePeople
har skabt rammerne for en dialog,hvor ere aktører i erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner ogNGO’er har kunnet bidrage til dette notat. Dokumentet samler erfaringer franogle af de bedste kræfter, som arbejder med cirkulær økonomi og Cradle toCradle i Danmark. Hensigten er, at præsentere et ”landkort” af eksempler, til atunderstøtte en argumentation for ressourceoptimering, og komme med anbe-falinger for at fremme cirkulær økonomi.Arbejdsgruppen bag dette notat er glade for, at miljøminister Ida Auken erfortaler for cirkulær økonomi, og ligeledes har ladet sig inspirere af den in-formation, der blev fremlagt til vores møde i februar. Vi vil endvidere takkemiljøministeren og Miljøministeriet for at være åbne overfor dialog med arbe-jdsgruppen med henblik på at fremme Danmarks muligheder. Endelig vil vi un-derstrege vigtigheden af den signalværdi, der ligger i miljøministerens omtaleaf såvel de overordnede mål om cirkulær ressourceoptimering, som konkretecases og tiltag på området. Det har en stor betydning for berørte virksomhederog deres samarbejde med myndigheder, regioner og kommuner.Dette dokument blev til gennem åben innovation
I det følgende fremgår det, hvordan åben innovation har skabt mangeforudsætninger for ressourceoptimering i erhvervslivet. I CradlePeople har viligeledes valgt at bruge åben innovation til at trække på de bedste kræfterindenfor cirkulær ressourceoptimering, der alle har bidraget med cases ogvæsentlige informationer.Cirkulær økonomi i Danmark1Bidragsydere til notatet:
Hanne Juel, Regional Udvikling, Region MidtjyllandJasper Steinhausen, COWISøren Lyngsgaard, Vugge Til Vugge DanmarkMichael Eirup, Træets Arbejdsgivere – En del af DIChristian Sandø, Metal og Maskinindustrien – En del af DISussi Hørup, Erhvervsakademi Dania SkiveHans Martens, Syddansk UniversitetLilli Sander Jensen, Cluster Biofuels DenmarkMette Skovbjerg, Det Regionale Symbiose CenterInge Werther, DAKOFAEskild Lund Sørensen, Maersk LineJens Peter Mortensen, Danmarks NaturfredningsforeningLene Midtgaard, Miljøpunkt ØsterbroHenrik Holmlund Thomsen, Bestyrelsesformand, CradlePeopleSara Jörn, Kommunikationsmedarbejder, CradlePeopleNicholas Krøyer Blok, Projektleder, CradlePeople
UDGANGSPUNKT FOR NOTATET
CIRKULÆR ØKONOMI
Hvorfor cirkulær økonomi?
Hvad er cirkulær økonomi?
En oversættelse af essensen
Hvad er det Cradle to Cradle kan?
Grøn forretningsudvikling
Øget fokus på ressourcestyring
PÅ VEJ TIL EN OMSTILLING
Produktdesign
Nye forretningsmodeller
Opbygning af kaskadesystemer / genanvendelse
Tværsektorielt samarbejde
CASEBESKRIVELSER
INDUSTRIELLE SYMBIOSER
CASE 1: KALUNDBORG SYMBIOSIS
CASE 2: NATIONAL INDUSTRIAL SYMBIOSIS PROGRAMME (NISP)
SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
CASE 3: GH FORM
CASE 4: XELLA
CASE 5: GABRIEL
CASE 6: AHREND
3
3
3
3
4
4
5
5
6
6
7
7
7
8
8
8
10
11
11
12
12
13
CASE 7: VAN HOUTUM
STORE VIRKSOMHEDER
CASE 8: MAERSK LINE
CASE 9: GRUNDFOS
CASE 10: ROCKWOOL
CASE 11: SAFECHEM
ANDRE INTERESSANTE AKTIVITETER
Virksomheder i Danmark
Andre aktiviteter i Danmark
Byggeri og arealudvikling i Danmark
ANBEFALINGER
Et Dansk Industrielt Symbiosecenter
Match-making
Skab og fortæl de gode historier
Cirkulær økonomi strategisk placeret i Miljøministeriet
Lovgivning
Understøt den cirkulære økonomi gennem o entlige indkøb
Fra produkt til service
Store statslige projekter
Design med henblik på opgradering og adskillelse
ARBEJDSGRUPPEN STÅR TIL RÅDIGHED
14
14
14
15
16
16
17
17
17
17
18
18
19
19
19
19
19
19
20
20
20
Bedre kobling mellem SMV’ere og de videregående uddannelser 18
Cirkulær økonomi i Danmark
2
UDGANGSPUNKT FOR NOTATET
Til mødet i miljøministeriet den 27. februar 2012 efterspurgte miljøminister IdaAuken gode eksempler og cases, der kan bruges til at argumentere for at styrkeudviklingen af cirkulær økonomi.I dette notat ndes eksempler på virksomheder, der arbejder med cirkulærøkonomis principper og kan vise resultater på området. Dertil skal nævnes, atalle i arbejdsgruppen bag notatet har kendskab til en række små og mellem-store virksomheder, der arbejder seriøst med principperne omkring cirkulærøkonomi og C2C, men ikke er nået så langt i udviklingen.En implementering af cirkulær økonomi på den politiske dagsorden, forudsæt-ter at visionen understøttes på helt konkret vis:Eksempler på økonomisk og social vækst samt skabelse af arbejdsp-
ladser og innovation.
Kriterier for cirkulær økonomi og ressourceoptimering, der ikke
nødvendigvis pålægger rådgivere, danske produktions virksomheder,
leverandører og andre en certi cering.
En ”oversættelse” af essensen af C2C, som kan bruges af myndigheder
til fx indkøbs-, innovations- og forretningsstrategier (code of context
condox).
Cirkulær økonomi
Hvorfor cirkulær økonomi?
”McKinsey Global Institutes rapport viser, at mellem 20 og 30 procent af de res-sourcer, der skal bruges i 2030, kan ska es ved at bruge ressourcerne mere e ektivt.Omregnet til kroner og øre svarer det til besparelser på omtrent 6.000 milliarderkroner i 2030 – eller hvad der svarer til lige knap ti gange Danmarks BNP. Hertilkommer de miljømæssige gevinster i form af bl.a. en begrænset CO2-udledning.World Economic Forum kommer frem til en lignende konklusion i rapporten’More with Less’, der udkom i januar. Her viser beregninger, at alene et mereressourcee ektivt forbrug af stål og jern vil kunne spare erhvervslivet for enekstraregning på 283 mia. kr. i 2030, fordi man holder efterspørgslen, og dermedråvarepriserne, nede .”Mandag Morgen Ugebrev April 2012Hvad er cirkulær økonomi?
Der er endnu ikke bred enighed om en præcis de nition af cirkulær økonomi.I den seneste rapport om emnet, “Towards a circular economy” fra EllenMacArthur Foundation og McKinsey Global Institutes, lyder de nitionen: “Thecircular economy refers to an industrial economy that is restorative by inten-tion; aims to rely on renewable energy; minimizes tracks and eliminates theuse of toxic chemicals; and eradicates waste through careful design.”Uanset de nitionen, står det klart at omstillingen fra dagens lineære para-digme til morgendagens cirkulære kræver store systemiske ændringer. Bådeteknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Det er storeudfordringer, men de rummer også store muligheder, særligt for lande ogindustrier som spotter potentialet og kan omstille sig hurtigt.Derfor er rapporten ”Towards a circular economy” en stor milepæl i udviklin-gen. Den taler til mange forskellige interessenter. Cirkulær økonomi er etbegreb, som breder sig i dansk såvel som EU’s politik, og nder indpas hosere virksomheder.Men hvad betyder det helt konkret?
Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindrefuldkomne bror – lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretning-slivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren,som smider det ud, og det havner på lossepladsen eller til forbrændingen.Producer – forbrug – smid væk.
Cirkulær økonomi i Danmark
3
Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begræn-sede ressourcer, og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økono-miske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næstenalle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået etniveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler merefor madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fxbomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem.7 milliarder mennesker, der alle skal eje en adskærm, er dømt til at fejle,hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug.Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, nårproduktet er udtje t og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til produ-centen, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.Er det så muligt?
Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. Rapporten ”Towards a CircularEconomy” beskriver dens potentielle betydning for verdensøkonomiensåledes:Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630milliarder USD, eller svimlende 3.550 milliarder kroner kan spares årligt.Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge bygningsmaterialer,møbler, elektronik, biler, osv.Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materi-alerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette pres-set på naturen og vores udpining af jorden. Rapporten peger også på detfaktum at mange arbejdspladser tilknyttet sekundær forretning (eksem-pelvis håndtering, opgradering og gensalg af brugte mobiltelefoner) vilske i tilknytning til de markeder der opereres på. Det understreger mu-lighederne for at styrke antallet af arbejdspladser i Europa, hvis der i højeregrad overgås til en cirkulær økonomi.En oversættelse af essensen
Med udgangspunkt i ”Towards a Circular Economy” kan essensen af Cradleto Cradle (C2C) oversættes til cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi er etudtryk som favner bredere end C2C og samtidig hæfter sig ved ideologien
om at bidrage positivt til miljøet og økonomien. Det betyder blandt andet atmyndigheder kan bruge cirkulær økonomi som et udgangspunkt for indkøbs- in-novations- og forretningsstrategier.Hvad er det Cradle to Cradle kan?
Cirkulær økonomi bygger i høj udstrækning på C2C’s designprincipper. Det harværet grundlaget for meget af det innovative arbejde for ressourceoptimering,som ere virksomheder verden over har påbegyndt.Cradle to Cradle som designmodel tilbyder virksomheder:
At arbejde med afsæt i C2C som forretningsstrategi betyder ikke, at virksom-hederne fra dag ét skal indfri hele visionen og lukke henholdsvis det biologiske- og det teknologiske materialekredsløb. Det bør anskues som en innovations- ogforretningsplatform og som en model, der kan bruges til en trinvis udvikling moden cirkulær ressourceoptimering og grøn omstilling.
Cirkulær økonomi i Danmark
4
Det biologiske kredsløb indebærer overordnet at udelukke alle unaturlige råsto erog gøre produkter biologisk nedbrydelige. Et teknologisk kredsløb betyder overord-net 100% genanvendelse.Virksomheder kan anvende visionen som en retning for arbejdet med for-retningsudvikling. Som OECD´s illustration nedenfor anskueliggør, betragtesindførelse af C2C, som det at tage afsæt i en ambitiøs vision, og dernæst sehvilke skridt på vejen, der giver størst afkast for virksomheden.
Øget fokus på ressourcestyring
Fokus på materialeknaphed og ressourcestyring ses i stigende grad re ek-teret i lovgivning og policy-papers både nationalt og internationalt.Herhjemme formuleredes kravet om at betragte a ald som ressourcer i af-faldshåndteringscirkulæret fra 2010.I EU´s 2020 strategi er der fokus på materialee ektivitet i indsatsområdet”Sustainability”. Her anføres agskibet ”Ressource E cient Europe”, og Cradleto Cradle ses her som et bud på den grønne industrielle omstilling, hvor bal-ancepunktet mellem værdiskabelse og miljø skal vægtes og ndes.COWI A/S har for EU Kommissionen gennemgået en række eksempler påkoncepter, som tilfører merværdi for kunder og leverandører i et forret-ningsmæssigt samarbejde, med fokus påressourceoptimering. Rapporten, ”Innovative Business Models with Environ-mental Bene ts”, beskriver forretningsstrategier gennem cases for optimeretressourceudnyttelse, med det miljømæssige som et biprodukt.http://ec.europa.eu/environment/enveco/innovation_technology/pdf/nbm_report.pdfRapporten konkluderer, at en større udbredelse af innovation omkring for-retningsmodeller, som reducerer ressourceanvendelsen, har potentiale til atskabe et globalt multi-milliard marked, og i tilgift medføre markante økono-miske og miljømæssige fordele. Her er primært tale om at gå fra enforretningsstrategi, hvor der tilbydes fysiske produkter, til service. Det kan f.eks. ske, ved at virksomheder og producenter tage ejerskab over råmateri-alerne i sine produkter, og at kunden returnerer varen efter brug.Derudover kan fremhæves yderligere to rapporter i samme spor:Green business models in the Nordic Region (COWI for FORA, 2011), http://www.foranet.dk/media/27577/greenpaper_fora_211010.pdf, og Green busi-ness model innovation (COWI for FORA, 2011-12, endnu ikke udgivet,) hvorafsærligt den sidste analyserer e ekten af C2C. Heraf fremgår det, at erfarings-grundlaget for arbejdet med C2C og andre nye grønne forretningsmodellerKilde: OECD 2008
Grøn forretningsudvikling
Hos de virksomheder, der allerede arbejder med C2C, ses at designmodellenansporer til nye innovations- og forretningsmodeller og åbner en række for-retningsstrategiske muligheder. Fokus på forretningsudvikling og strategi er encentral del af arbejdet med C2C og cirkulær økonomi.I de cases, der heri er beskrevet, er der lagt fokus på forretningsudvikling somen naturlig del af arbejdet med miljø i virksomheder. Miljø og økonomi er ikkeset som to separate områder, men netop komplimenterende.Cirkulær økonomi i Danmark
5
stadig er meget lille, men tendenserne er klare. Virksomheder der arbejdermed C2C ser positive e ekter såvel på bundlinjen som på miljøsiden, ogsvarer samstemmigt, at de forventer e ekterne stiger i takt med, at manfår ere erfaringer med området og det breder sig yderligere ud.På OECD/FORA konferencen “The Future Eco- Innovation: The Role ofBusiness Models in Green Transformation”, der blev afholdt i København ijanuar i år, diskuteredes forskellige tilgange til grøn forretningsudvikling.Deltagerkredsen var virksomheder, videnskabsfolk og policymakers frahele verden.I programmet nævnes indledningsvis:”Green growth means fostering economic growth and developmentwhile ensuring that natural assets continue to provide the resources andenvironmental services on which our well-being relies. However, existingproduction technology and consumer behavior can only be expected toproduce positive outcomes up to a point. Innovation pushes the frontierof green solutions outward and can help to decouple growth from naturalcapital depletion.Innovation will also lead to new ideas, new entrepreneurs and new busi-ness models, thus contributing to the establishment of new markets andeventually to the creation of new jobs and industrial transformation. Lead-ing rms and entrepreneurs are exploring green business opportunities,sometimes based on systemic thinking and radical innovations, aiming tocapture and create value from new business models.Policy makers are also increasingly paying attention to the need for radicaland systemic eco-innovations as a powerful lever in enabling a long-termtransition and transformation towards a greener economy.The forthcoming EU Eco-Innovation Action Plan refers to “business modeleco-innovation” as a new important area to be taken into account forpromoting eco-innovation, while the EU Sustainable Consumption andProduction and Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) Action Plan is underreview with a consideration of integrating this new development.
Konferencens hovedbudskab var, at en innovativ forretningsudviklingsmodel,der retter sig mod morgendagens forretningsområder, nødvendigvis må være”grøn”. Forretningsmodeller skal gentænkes snarere end forbedres. Nogle af deretningsgivende udsagn fra konferencen, er re ekteret i papers og power points ifølgende link:http://www.oecd.org/document/37/0,3746,en_2649_34173_40695077_1_1_1_1,00.htmlPÅ VEJ TIL EN OMSTILLING
Hvis en omstilling fra lineær til det cirkulær skal ske, kræver det strategisk plan-lægning og konkret handling. Inspireret af den ovennævnte rapport,”Towards a Circular Economy”, vil en strategisk plan, der opfordrer til handling,være baseret på re trin. Disse trin går fra low-risk muligheder og quick wins, overtil større omstillinger og systemiske forandringer.De re trin for omstilling til cirkulær økonomi:Trin A:
Produktdesign
Fokus på cirkulært design og produktionRessourceoptimeret produktionMaterialevalgRetursystemerKvalitetsdesignModulært design eller design for adskillelseNemmere demonteringI dette notat er casen længere nede, GH-form, et godt eksempel på, hvordanproduktdesign er et nemt og oplagt første skridt for en virksomhed. Design til ad-skillelse, hvor råmaterialerne kan demonteres og genbruges, er både økonomiskrentetabet for virksomheden og kunden, og miljøet bliver mindre belastet. Dettegælder blandt andet også for Grundfos pumper og Maersk Line containerskibe,som er nærmere beskrevet senere.
Cirkulær økonomi i Danmark
6
Trin B:
Nye forretningsmodeller
Fra produkt til serviceFra forbruger til brugerLeasing, leje og låneOplevelsesøkonomiPerformance-kontrakterSom eksempel på en ny forretningsmodel kan virksomheden SafeChem frem-hæves. Deres forretningsmodel bygger på leasing af kemikalier, hvilket betyderat målet ikke længere er at sælge store mængder af deres produkter, men istedet at yde en bedre service ved brug af mindre af dem. Således er det bådei SafeChems og kundens interesse, at minimere mængden af kemikalier, ogoverskud af væsker aftages af SafeChem for at bruges igen. Dette har reduc-eret kemikalieforbruget til en tiendedel af det oprindelige. Kunder bliver ikkelængere betragtet som forbrugere, men som brugere af en rengøringsservice,hvilket bidrager til et styrket samarbejde mellem leverandør og modtager.Et lignende eksempel er virksomheden Ahrend, som har gjort deres stoleog borde til en service af kontorpladser, frem for produkter, hvilket ligeledesforklares nærmere i casebeskrivelserne.Trin C:
Opbygning af kaskadesystemer / genanvendelse
E ektive reparationerOpsamlingssystemerBrugervenlige, økonomisk e ektive og kvalitetsbevarende retursystemerBehandlingssystemerIndhentningsteknologierMange produkter som indgår i den biologiske cyklus har på nuværende tid-spunkt ikke kaskadesystemer som understøtter dem. F. eks. genbruger vi ikkevores biologiske husholdningsa ald, hvilket man gør i mange andre lande.Dette kræver systemiske forandringer og paradigmeskift i de forskellige in-stanser. Virksomhederne Gabriel og Ahrend har udviklet et internt system for ataftage brugte møbler og tekstiler, og omdanne dem til nye møbler og tekstiler.Der ndes dog mange virksomheder, som har udviklet produkter, der er desig-net og er klar til at indgå i kaskadesystemer (genbrug), men dette eksisterermeget begrænset på samfundsniveau og forudsætter en gennemgribendeændring i den overordnede håndtering af materialer og ressourcer.Trin D:
Tværsektorielt samarbejde
Åben innovationFacilitering af samarbejdeFælles produktion og infrastrukturTransparent informationsdelingSamarbejde om opsamlingIndustri-standardiseringerMatch-making initiativerPuljestøtte til forskningCerti ceringerFordelene ved at fremhæve samarbejde mellem virksomheder i forskelligesektorer, er tydelige i de to case-eksempler på industrielle symbioser læn-gere nede. Massive økonomiske besparelser, enorm ressourceoptimering ogmeget mindre forurening er nogle af resultaterne gennem åbent samarbe-jde i Kalundborg Symbiosis. Som en anden case om Rockwool også viser, erder behov for en facilitering af opsamling af a aldsprodukter, som kan bliveressourcer for andre virksomheder. Til sidst er NISP-casen et spændende ek-sempel på, at et nationalt samarbejde kan skabe mange arbejdspladser vedfælles infrastruktur.
Cirkulær økonomi i Danmark
7
CASEBESKRIVELSER
De følgende cases fra det danske og udenlandske erhvervsliv, har i forskel-lig udstrækning taget cirkulær økonomi til sig som forretningskoncept. Deer opdelt i 4 hovedområder:1.2.3.4.Industrielle symbioser – samarbejde mellem virksomheder, der harskabt et lukket kredsløb af ressourcerSmå og mellemstore virksomhederStore virksomhederAndre bemærkelsesværdige aktiviteterCASE 1: KALUNDBORG SYMBIOSIS
Præsentation af projektet
Kalundborg Symbiosis er et samarbejde mellem virksomheder i Kalundborg, somaftager a ald fra hinanden, og løbende omdanner det til ressourcer.En industriel symbiose kan de neres som en udveksling af materialer eller af-faldsstrømme mellem virksomheder – en logik hvor den ene virksomheds af-fald bliver den anden virksomheds ressourcer. I Kalundborg Symbiosis køber ogsælger o entlige og private virksomheder a ald fra industriproduktion i en luk-ket cyklus. A ald der handles er eksempelvis damp, aske, gas, varme, slam ellerandet som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden.Kalundborg Symbiosis er den første velfungerende industrielle symbiose i verdenog er, indenfor den akademiske disciplin industriel økologi, blevet et tekstbog-seksempel på e ektiv ressourcebesparelse og genanvendelse af materialer iindustriel produktion. Den industrielle symbiose er derudover et meget konk-ret eksempel på hvordan principperne i den cirkulære økonomiske model kanmedvirke til innovative samarbejdsformer, der skaber bedre bundlinje, forbedretkonkurrencesituation og en mere bæredygtig industriel produktion.Projektets incitament
Incitamentsstrukturen i den industrielle symbiose er drevet af ressourceknaphed.Forøgede omkostninger hos virksomhederne har været det primære udgang-spunkt for en omlægning i produktionen, for at opnå en besparelse på ressource-eller afgiftssiden. Det er også en indtjening ved transformationen af a ald til etbiprodukt.Incitamenter til miljømæssige forbedringer har i den seneste tid fået selvstændigværdi og er blevet en afgørende prioritering.Projektets udgangspunkt og forudsætninger
Kalundborg Symbiosis er udviklet gradvist over tid. Fra det tidligste samarbejdemellem Kalundborg kommune og Statoil (dengang Esso) i 1961, til en egentligsymbiotisk relation blev etableret i 1972. Siden da har virksomheder løbendekoblet sig på den industrielle symbiose, og i dag eksisterer mere end 30 udvek-slinger af vand, energi og bistrømme mellem Kalundborg kommune og de 8virksomheder: Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, RGS90, Statoil, Gyproc,8De enkelte cases er præsenteret således:1.2.3.4.5.Præsentation af virksomheden / projektetVirksomheden / projektets incitamentVirksomheden / projektets udgangspunkt og forudsætninger forinnovationResultatetKonklusion / forslag
Nogle af de her beskrevne cases har vægtet markedspotentialet i en C2Ccerti cering, hvor andre har fokuseret på andre tilgange til en cirkulærressourceoptimering. Det skal understreges, at det i dette notat ikke erintentionen at fremhæve certi ceringen som det afgørende redskab. Deter netop væsentligt at fremme initiativer på mange forskellige niveauer,hvis målet om mere cirkulær økonomi skal opnås.INDUSTRIELLE SYMBIOSER
(Systemisk samarbejde mellem virksomheder)
Herunder er to direkte eksempler på industriel økologi, og hvordan denene virksomheds a ald er den anden virksomheds ressourcer, med bådestore økonomiske afkast og miljømæssige bene ts til følge.
Cirkulær økonomi i Danmark
Kalundborg Forsyning og KaraNoveren. Dertil kommer, at en række landbrug -og i nær fremtid skeopdræt - er knyttet til symbiosen, som aftagere af gødn-ingsprodukter, spildvarme, etc.En del af symbiosens succes tilskrives den meget korte fysiske afstand, der ek-sisterer mellem virksomhederne i Kalundborg. Men en måske endnu vigtigereforudsætning er den korte mentale afstand eller barriere, der har eksisteretmellem virksomhederne – at man aktivt vægtet kommunikation, åbenhed ogsamarbejde, snarere end at holde på forretningshemmeligheder.Samarbejdet mellem virksomhederne i Kalundborg Symbiosis opstod bottom-up; initieret af virksomhederne selv, men med kontinuerlig støtte fra Kalund-borg kommune.Resultat
Ressourcedelingen i den industrielle symbiose har givet virksomhederne mu-lighed for at spare på en række inputressourcer, som fx olie, naturgas, kul, vandog naturgips:Årlig besparelse (estimater baseret på 2010-tal):Naturgips200.000 tonsFuelolie38.000 tonsKul9.000 tonsNaturgas28 mio. m3Vand3 mio. m3Kalundborg Symbiosis har samtidig resulteret i en genanvendelse af rest-produkter som yveaske, afsvovlingsprodukter og restfraktioner fra medici-nalproduktionen på Novo Nordisk til foder og plantegødning svarende til165.000–230.000 tons per år.Alle symbiotiske relationer har betydet en økonomisk gevinst for virksom-hederne. På miljøsiden er der tale om en samlet årlig CO2 reduktion på mindst272.500 tons som følge af ressourcee ektiviteten og genanvendelsen i Kalund-borg Symbiosis.
Arbejdspladser
Kalundborg Symbiosis har over tid medvirket til at fastholde arbejdsplad-ser i Kalundborg. Symbiosen har skabt incitament for, at virksomhederneforetrækker at blive i lokalområdet, i stedet for at ytte produktionen tætterepå virksomhedernes hovedsæder eller til andre lande, hvor produktionsom-kostninger er lavere.Også spin-o virksomheder og under- og serviceleverandører har placeretsig i Kalundborg, som følge af den store koncentration af virksomheder isymbiosen. Videre har de senere års udviklingsprojekter muliggjort tiltrækn-ing af højtuddannet og specialiseret arbejdskraft.Eksportpotentiale
Kalundborg Symbiosis har en meget høj frekvens af henvendelser fra danskeog udenlandske virksomheder, journalister, akademiske institutioner, kon-sulenter, interessenter, etc. og mere end 10 større udenlandske delegationerhar i det seneste år besøgt Kalundborg Symbiosis.Modellen er også blevet studeret i af udenlandske institutioner og har blandtandet inspireret til etableringen af det britiske succesprogram NISP – Na-tional Industrial Symbiosis Programme (http://www.nisp.org.uk/). Et lignendetiltag ndes i det vestlige Australien, hvor verdens største industrielle symbi-ose Kwinana Industrial Park ndes.På baggrund af succeserne fra Kalundborg Symbiosis og med ønsket om atudbrede symbiose-konceptet til små og mellemstore virksomheder, har manoprettet et Regionalt Symbiose Center i Kalundborg.Konklusion / forslag
Det ”mindset” der ligger til grund for cirkulær økonomi og industriel symbi-ose kan appliceres ved både SMV’ere og til andre sektorer end blot industrielproduktion. Der ndes derfor i hele landet et uopdyrket område for ny grønvækst gennem samarbejde, ressourceoptimering og genanvendelse. Nyesymbioser mellem virksomheder handler i høj grad om at plukke de eksister-ende lavt hængende frugter, hvilket kan gavne virksomhedernes vækstpo-tentiale, konkurrenceevne og miljøpro l, samt eksponeringen for markedetsmuligheder.Cirkulær økonomi i Danmark
9
Endvidere har Danmark, som hjemsted for verdens første avanceredeindustrielle symbiose, et unikt potentiale til at blive det europæiske fyrtårnfor industriel symbiose som anvendt praksis. Industriel Symbiose indgårogså i EU’s agskib for ressourceoptimering. Det vil derfor være ønskeligtat det Regionale Symbiose Center kan videreudvikles og anvendes kon-struktivt på nationalt plan. Et nationalt symbiose center kan selv nansieresdelvist, men er også afhængig af tilførte midler. De tilførte midler kunneeksempelvis komme fra en promille ordning indenfor a aldssektoren ilighed med NISP systemet i England.
opnået ved cykliske konstruktioner i Kalundborg Symbiosis. Men hvor Kalund-borg Symbiosis er opstået ”bottom up” på initiativ af virksomhederne selv, er NISPet organiseret og systematisk initiativ, igangsat af myndigheder.Via de 12 regionale kontorer samt den nationale koordination, har man formåetat initiere helt nye og innovative løsningsmodeller, partnerskaber og forsøgspro-jekter mellem virksomheder, som ellers ikke ville have kendskab til hinanden.Et eksempel på en virksomhed, der har reduceret omkostningerne samt øgetsalget som følge af kontakter skabt via NISP, er Texon. Texon er et internationaltrma, der fremstiller indlæg og andre komponenter til sko industrien. Texon haretableret et partnerskab med et andet NISP medlem, indenfor polymer indus-trien, som oparbejder 1000 tons plastik-polymer baseret a ald fra Texons produk-tion, således at det igen kan anvendes til produktion.Resultat
På basis af de overvældende resultater er NISP af EU blevet udråbt til et “ agshipprogramme” og er af kommissionen blevet identi ceret som den mest e ektiveressourcepolitik ud af de 120 gennemgået på verdensplan. NISP blev endvidere i2010 kåret til det bedste CO2 reduktions-projekt. NISP blev også fremhævet som1 af 20 “Worldwide Green Game Changing Innovations” i en rapport bestilt afWWF (World Wide Fund for Nature).De mange anerkendelser skyldes, at NISP i den grad har demonstreret, at pro-grammet, med udgangspunkt i industriel symbiose, stimulerer økonomisk vækst,skaber nye arbejdspladser og understøtter virksomheder i deres bestræbelser påat overgå til en “low carbon” økonomi – samtidig med, at de genererer et nettoudbytte til statskassen.Uafhængige økonomiske analyser har påvist, at NISP har genereret mellem1,4 og 2,4 milliarder £ i total øget værdi for den engelske økonomi, svarende tilnæsten 13 til 22 milliarder danske kroner. Det er en forholdsmæssig e ekt afden o entlige investering på mellem 53:1 og 88:1. NISP’s betydning m.h.t. atstimulere øgede indkomst/selskabsskatte- og momsindtægter estimeres til 247millioner £ alene i perioden fra 2005 til 2010. Det økonomiske afkast ved den of-fentlige investering i NISP er dermed ganske enestående.
CASE 2: NATIONAL INDUSTRIAL SYMBIOSIS PROGRAMME (NISP)
Præsentation af projektet
National Industrial Symbiosis Programme (NISP) er et initiativ under organ-isationen International Synergies i England. Organisationen er placeret iBirmingham, men opererer i hele England, Wales, Nord Irland og Skotland,via 12 regionale kontorer.NISP arbejder for at skabe nye forretnings- og vækstmuligheder for debritiske virksomheder gennem industriel symbiose. Ved at skabe partner-skaber omkring udveksling af ressourcer og at dele ekspertise og viden,kan virksomhederne reducere a aldsfraktioner og forbedre ressourceef-fektivitet, konkurrenceevne og den grønne pro l.Programmet er o entligt nansieret og gennem gratis rådgivning, match-making, workshops og konferencer, hjælper NISP virksomheder med atopnå både økonomiske, miljømæssige og sociale fordele.Projektets incitament
NISP er, ligesom Kalundborg Symbiosis, drevet af en incitamentsstruktur,hvor ressourcee ektivitet, bundlinjebesparelser, miljøpåvirkninger og nyeforretningsmodeller er i højsædet.Projektets udgangspunkt og forudsætninger
Inspirationen for programmet er som nævnt de positive resultater man harCirkulær økonomi i Danmark
10
Konklusion / forslag
NISP understreger selv, at forudsætningen for deres succes er den o entligenansiering, af den centrale organisation. Kun på denne måde får alle virk-somheder, uanset størrelse og økonomisk kapacitet, mulighed for at deltage isamarbejdet.NISP programmet er i sig selv skalerbart og, udover at have dannet eksem-pel for tilsvarende o entligt nansierede projekter i ere europæiske lande,forventes NISP i England at vokse yderligere i de kommende år. NISP stræberefter, at industriel symbiose bliver ”reglen” og ikke undtagelsen for fremtidigproduktion. Derved kan vækst og ressourceforbrug afkobles.SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
Herunder er 5 udvalgte eksempler på succesfulde virksomheder, som arbejdermed cirkulær økonomi. Listen kunne gøres lang, men de følgende repræsen-terer potentialet i cirkulær økonomi. COWI har kortlagt og beskrevet ere casesder vil være at nde i den kommende rapport “Green business model innova-tion” som FORA snart udgiver.CASE 3: GH FORM
Præsentation af virksomheden
GH Form udvikler og producerer gade- og parkudstyr. De er i al sin enkelhedet ultimativt eksempel på den indlysende logik i cirkulær økonomi. Forbrugetaf råmaterialer omfatter primært jern og metal, og de råder over jernstøberier iDanmark. GH Form er netop blevet Cradle to Cradle cert ceret.Produktsortimentet spænder over alt fra hele byrum til diverse inventar, såsomlygtepæle, bænke, riste, plantekasser, cykelstativer, etc. Kunderne er primærtkommuner, o entlige virksomheder og myndigheder.Virksomhedens incitament
Incitamentet for en implementering af cirkulær økonomi har også i dettetilfælde været bundlinjebesparelser.Nedenstående skitsering viser omkostningerne ved at implementere cirkulærøkonomi i produktionen af en lygtepæl i støbejern, med en levetid på 10-15 år.Tallene er omtrentlige og bygger på en estimering af virksomheden selv. Der er in-vesteret 155.000 kroner i produktet, som inkluderer certi cering, produktudviklingog nye maskiner og værktøjer.Omkostninger ved cirkulær økonomi (C2C) per produkt:Mat.Løn.EnergiI alt: 5000 kr.Vedligehold :70 kr.
Mat.Løn.EnergiI alt: 600 kr.
Eksemplet viser, at lygtepælen er meget let at genanvende eller kan sælgesvidere til andre kunder. Den første totalomkostning på 6.470 kr. tager udgang-spunkt i en typisk produktionsmetode, hvor materialeomkostninger optagerca. 60 procent af de samlede omkostninger. Ved den efterfølgende renoveringgenbruges materialet, hvilket betyder, at denne ganske væsentlige omkost-ning ikke længere medregnes.Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger
Omkostningsplanen skitserer det forretningspotentiale, som eksisterer indenfor en type produkter, der ikke er voldsomt komplekse.Næste skridt i en cradle-to-cradle tankegang inden for denne branche vil være,at kunne genanvende produkterne på en måde, der kræver mindst muligtenergiforbrug for at omdanne produktet til en ny funktion. Dette kan være et11
Cirkulær økonomi i Danmark
udviklingspotentiale for virksomheder med en lavkompleks produktion.Der er i forretningsplanen ikke taget hensyn til ejerskabsforhold tillygtepælen. Her tænkes særligt på nansieringsmodeller, og hvordanforskellige metoder kan have indvirkning på virksomhedens nansiellestatus.Resultat
Virksomheden mangler fortsat en reel efterspørgsel, før man kan konsta-tere, at business casen er gangbar. GH Form håber med certi ceringen pået ” rst-mover” fordel ved certi ceringen.Konklusion/forslag
Der er god forretning i at genanvende GH Forms produkter, som denoverstående enkle business case vil bevidne. Det er dog vel at mærke kunpå omkostningssiden. På indtjeningssiden er har GH Form ikke opnået etmarked endnu. Her anbefales det at kommuner og myndigheder i sineindkøb i højere grad vil vægte hvordan produkter senere i sin levetid kangenbruges eller bringes tilbage til omstøbning af nye produkter.CASE 4: XELLA
Præsentation af virksomheden
Xella er en international producent af byggematerialer i porebeton, somsælges under varemærkerne YTONG og Silka. Xella er repræsenteret i allenordiske lande, og den nordiske organisation ledes fra Xella Danmark A/S,der har kontor i Løsning mellem Horsens og Vejle.Virksomhedens/projektets incitament
På baggrund af Xellas egne kundeanalyser i ere europæiske lande, arbe-jder man med tesen om, at jo skrappere energikrav i et givent land, deshøjere betydning får begrebet bæredygtighed.Xella håber hermed, at kunne iscenesætte de egenskaber deres produkterhar, og samtidig sætte gang i en debat i byggematerialebranchen.Virksomhedens udgangspunkt og forudsætningerXella har en strategi om at pro lere sig på bæredygtighed, og bruger
blandt andet sin C2C certi cering som et middel til dette. Virksomhedens holdn-ing er, at deres arbejde med a aldshåndtering og genanvendelse har givet enværdifuld indsigt i deres produkters livscyklus og samtidigt åbnet op for nye for-retningsmæssige muligheder.Samtidig har det vist sig, at mange af de nye teknologier, som Xella er ved at ud-vikle, forudsætter optimering af ressourcerne, eller bedre udnyttelse af kredsløb.Her ser man ligeledes store indtjeningspotentialer.Resultat
I 2011 steg Xellas omsætning på byggematerialeprodukter med 51%, fra et tocif-ret millionbeløb til et trecifret beløb. En stor del af stigningen kan tydeligt hen-føres til C2C certi ceringen og introduktion af nye bæredygtige produkter.Konklusion/forslag
Det er især kunderne som bestemmer udviklingen af nye teknologier og produk-ter. Xella nder det ønskeligt at myndigheder udsteder krav om at produkterkan indgå i det biologiske og / eller teknologiske kredsløb. En sådan udvikling vilfremprovokere større investeringer i produkter med vægt på cirkulær økonomi,mener man hos virksomheden.CASE 5: GABRIEL
Præsentation af virksomheden/projektetGabriel er en Ålborgensisk tekstilvirksomhed. Hensyn til omgivelserne er forank-ret i virksomhedens kvalitets- og miljøledelse. Produktionen har de sidste 20 årværet helt fri for tungmetaller og andre sto er, og Gabriel har i mange år anvendtdet europæiske EU- miljømærke ”Blomsten” og sundhedsmærket ”Oeko-Tex”.I 2010 blev Gabriel A/S som den første danske virksomhed C2C certi ceret.Gabriel leverer løsninger til internationale førende møbelproducenter, og for 3år siden indgik de et tæt samarbejde med ere kunder, heriblandt Ahrend somomtales senere, med det mål at frembringe C2C kontormøbler til forbrugere ihele verden.
Cirkulær økonomi i Danmark
12
Virksomhedens incitament
For Gabriel er C2C en helt ny måde at tænke bæredygtighed på. Tidligeremiljøcerti ceringer har alle været baseret på, at man skal reducere ressourcer,udledning og indhold af giftige sto er for at gøre mindre skade.Nu designer virksomheden produkter, der gavner i stedet for at gøre mindreskade. Det sker ved at sikre, at de indgår i biologiske og tekniske kredsløb.Det er Gabriels idegrundlag at levere dokumenteret kvalitet og miljø, til enkonkurrencedygtig pris, som skaber værdi til alle i forsyningskæden. Målenefor arbejdet med C2C er derfor både at levere bæredygtige produkter, og sam-tidig øge Gabriels og deres kunders indtjening.Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger
C2C processen har fået meget stor ind ydelse for virksomhedens produktud-vikling. Gennemført uddannelse og nye procedurer sikrer, at cirkulær økonominu aktivt indgår i produktudviklingen. De har også indgået i kvalitets- ogmiljøsamarbejdet med deres kunder, leverandører og andre udviklingspart-nere, og sætter krav til dem og deres evne til at være innovative.Resultat
Status efter certi ceringen er, at Gabriel oplever en meget stor interesse forC2C i relation til produkter, men også i deres løbende samarbejde med part-nere om design, kvalitet og miljø. På denne baggrund har C2C certi cerin-gen været en god investering for Gabriel og cementeret deres position sommarkedsleder i levering af møbelsto er og polstrede løsninger.Konklusion/forslag
Ved at blive presset af sine kunder og samtidig indgå i dialog med både kunderog leverandører om muligheder, har Gabriel skabt bæredygtige og innovativeprodukter. Virksomheden er villig til at gå i dialog om, hvilke udfordringer manhar haft i udviklingsfasen, med andre virksomheder, som derved kan blive hjul-pet i gang med deres egen udvikling. En sådan dialog kan øge troværdighedenfor cirkulær økonomi, og der kan erfaringsudveksles, så danske virksomhederhurtigere kan skabe bæredygtig vækst.CASE 6: AHREND
Præsentation af virksomheden
Hollandske Ahrend laver møbler og møbeldesign.Ahrend 2020 Stolen består af 100% genanvendelige materialer, der er ud-viklet til den tekniske og biologiske cyklus. Ahrend garanterer en restværdipå stolen, selv efter ti års brug.Virksomhedens incitament
Ahrend har som mål at deres produktionsprocesser skal være CO2 neutrale,og, hvor det er muligt, producere mere energi end de forbruger. De ønskerligeledes at lukke produktionskredsløbene, og få højest mulig genanven-delse.Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger
Følgende produkter er eksempler på innovation som konsekvens af C2Ccerti ceringen:produkter, reparation af produkter og komponenter således at dereslevetid forlænges.andre genbrugsprodukter hentes og skilles ad og komponenter /materialer genbruges.En anden innovation som er kommet ud af Ahrends arbejde med cirkulærøkonomi, er samarbejdet med underleverandører. De har bl.a. været med tilat overtale Gabriel til at ændre opskriften på de farvesto er de bruger i deresprodukter.Resultat
I 2010 var Ahrend den første europæiske producent af kontormøbler derhavde C2C certi ceret tre produkter.13
Cirkulær økonomi i Danmark
For at blive kvali ceret til disse certi kater skulle produkterne opfyldemeget stringente krav i forhold til materialeindhold, demontering, produk-tionsteknik og genbrug. I dag kommer 35% af Ahrends salg fra C2C certi -cerede produkter og dette forventes stige til 65% i 2014.Konklusion/forslag
Ahrend har etableret et multi-disciplinært team som tager sig af detorganisatoriske i forbindelse med udviklingen af cirkulærer økonomiskeløsninger og produkter. De bruger ca. 0,4 fuldtidsansat i forbindelse medC2C certi cerings-implementeringen.CASE 7: VAN HOUTUM
Præsentation af virksomheden
Van Houtum er den første virksomhed i verden, der producerer et Cradleto Cradle designet toiletpapir og tissue-papir. Målet for produktet harværet at gøre det sikkert for menneskelig hud-kontakt og andre biologiskesystemer samt at gøre det fuldstændig biologisk nedbrydeligt. Produktetkan tilføjes den biologiske cyklus uden nogen skadelige virkninger påmiljøet.Virksomhedens incitament
Virksomheden pro lerer sig på bæredygtighed. Siden 1960’erne har manbrugt genbrugspapir som råmateriale for produktionen af toiletpapir. I1995 overgik Van Houtum til at bruge over adevand i stedet for grund-vand i papirproduktionen, og nu er den langsigtede ambition at realisereen cirkulær økonomi helt gennemgribende i virksomheden.Virksomhedens/projektets udgangspunkt og forudsætningerSammen med underleverandører har Van Houtum udviklet nye alternativekemikalier, der er uskadelige for mennesker og miljø.Resultat
Toiletpapiret er agskibet for virksomheden. Omsætningen af produktet erstadig under 10% af den totale omsætning, men forventes at det vil stigetil 25-30% i løbet af de næste få år. Denne forventning understøttes af denuværende resultater: siden det blev introduceret i midten af 2010,
er omsætningen fordoblet hver 6 måned.Det tog omkring 3 års research og udvikling, at producere det første Cradle toCradle certi cerede toiletpapir og papirhåndklæder. Et innovationstilskud pånæsten 200.000 € fra EU dækkede en del af de totale omkostninger og var envigtig forudsætning for at gøre det hele muligt. I 2011 er produktportfolioen ble-vet komplementeret med håndsæbe, skumsæbe og toiletsæderenser.Konklusion/forslag
Casen er et eksempel på nødvendigheden af økonomisk støtte til research og ud-vikling af produkter, der skal kunne indgå i det biologiske og tekniske kredsløb.STORE VIRKSOMHEDER
Herunder er beskrevet ere virksomheder, som på trods af deres størrelse, harvalgt at se på cirkulær økonomi som en seriøs forretningsmodel, og som en del afderes overordnede visioner og innovative produktudvikling.CASE 8: MAERSK LINE
Præsentation af virksomheden
Mærsk Line er et containerskibs rma, der bygger store skibe lavet primært af stål,men med mindre delkomponenter af andre materialer, herunder kobber.Maersk Line har påbegyndt et materiale informationssystem og visualisering,hvilket indebærer identi kation og lokalisering af anvendte materialer i contain-erskibet Triple-E. Informationen kan nemt opdateres ved fremtidige ændringer,og uønskede materialer kan lettere ernes. Det betyder også, at skibet kan skillesad, og delkomponenterne kan genbruges.Virksomhedens incitament
Hong Kong-konventionen foreskriver at skibe skal have et ”Inventory Of Hazard-ous Materials” – et system, der identi cerer skadelige materialer. Fra bilindustrienhar man erfaringer med, at investeringen i en kortlægning af samtlige materialer,ikke er meget større, i forhold til hvis man kun kortlægger skadelige materialer.
Cirkulær økonomi i Danmark
14
Jern, kobber og andre ressourcer er begrænsede, og ved at have fuldt overblikover materialernes placering og sammensætning, er det muligt at lave genvin-ding uden tab af kvalitet. Et køb af et skib, er ud over funktionen som trans-portmiddel, således også en investering i fremtidige ressourcer til genanven-delse. For at få mest ud af ressourcerne, er viden om dem afgørende.Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger
Skibe, der ophugges, sælges på nuværende tidspunkt som blandet jern. Medviden om, hvor særlige kvalitetsmaterialer er placeret i skibet, er det muligt atadskille disse, og undgå at blande dem med andet materiale, der vil forringedem.Et større fokus på indgåede materialer vil også generere et tættere samarbejdemed leverandører, hvilket kan medføre bedre komponenter og ernelse afuønskede materialer.Resultat
Projektet er under udvikling og kræver optagelse i industrien, som set i forlæn-gelse af EU’s arbejde for at gøre biler mere genanvendelige.De økonomiske forventninger til projektet er, at skibes værdi ved ophugningvil øges 10%.Anvendelse af genbrugt stål og andre metaller reducerer klimapåvirkningen,miljøpåvirkningen og beskytter de ressourcer, der allerede er kommet i anven-delse.Konklusion/forslag
Dette projekt placerer genanvendelse og cirkulær økonomi i en større skala, ogkan bruges til at stille Danmark i førersædet overfor EU hvad det gælder res-sourceanvendelse, intelligent design og grøn innovation. Det fremviser ogsåcirkulær økonomi på globalt plan, da Kina er Maersks største leverandør af jern.CASE 9: GRUNDFOS
Præsentation af virksomheden
Grundfos laver pumpeenheder, hvor hovedprodukterne er til varme og aircon-dition og andre centrifugalpumper til industri, som fx vandforsyning, spilde-vand og dosering.
Grundfos er begyndt at indsamle gamle pumper til genbrug på et teststadie.Virksomheden har øjnet potentialerne i at udarbejde produktionen i et merelukket kredsløb, og driver i disse måneder et pilotprojekt på dansk grund, omat genanvendelse af gamle pumper.Virksomhedens incitament
Udgangspunktet er at genanvende ere materialer såsom de sjældne jord-arter neodymium og dysprosium, der indgår i de nye generationer af pumper(og fx også i vindmøller). Det forudsætter dog, at initiativet bliver økonomiskrentabelt.Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger
Da virksomheden arbejder ”business-to-business”, ligger den største ud-fordring ikke i at udvikle den teknologi, der skal muliggøre genanvendelsen,men i at motivere grossister og leverandører til at tage de gamle pumperretur. Virksomheden har til det formål udviklet en model for økonomiskkompensation til de forskellige mellemled, der afregnes efter antallet afpumper, der indsamles. De pumper, der indsamles i dag, er gamle modelleruden sjældne jordarter. Derfor er det indtil videre kun aluminium, der genan-vendes i produktionens støbeovne, mens bl.a. stål og jern kildesorteres ogskrottes.Resultat
Grundfos mangler endnu at se den store økonomiske gevinst. Virksomhedener dog af den overbevisning, at projektet bliver økonomisk rentabelt, i taktmed at råvarepriserne vokser. Endvidere vil det betale sig, når man opnår atindsamle de kasserede pumper mest muligt e ektivt.Konklusion/forslag
Som markedsleder i pumpeindustrien, sender Grundfos vigtige signaler tilgrossister og leverandører, at pumperne kan returneres. Der er tilmed enøkonomisk kompensation, som kunne minde om en pant-ordning, der erpotentielt motiverende for grossister og leverandører.
Cirkulær økonomi i Danmark
15
CASE 10: ROCKWOOL
Præsentation af virksomheden
Rockwool er producent af stenuld, som er et brandsikkert isolering-sprodukt.Rockwool har opmagasineret gammelt produktionsa ald på deres egetareal i Doense. Dette inddrages i produktionsprocessen på ny, når der eren mangel af jomfurelige råvarer. Derudover aftages brugte isoleringsma-terialer (udvalgt byggea ald) til genoparbejdning. Imidlertid har krisen ibyggeindustrien medført, at denne del af byggea aldet er faldet i volu-men.Rockwool har derfor søgt efter nye råvarer (urban minedrift), og har nåetfrem til, at knuste toiletter og badekar kan bruges som råvare til isoler-ingsmaterialer. Dermed er der nu leverancer fra endnu ere forskelligebyggea aldsfraktioner.Virksomhedens incitament
De begrænsede jomfruelige ressourcer, primært leverede fra Sverige, harværet et vigtigt incitament. Det har vist sig, at genanvendeligt byggeaf-fald kan fås billigt i Danmark, med det forbehold at kvaliteten skal være iorden.Virksomhedens udgangspunkt og forudsætningerMangel på råvarer til produktion, har drevet Rockwool til at opsøge andremuligheder. Her har det været mest nærliggende at bruge a ald fra byg-geriindustrien, som har store mængder af ressourcer til deres produktion.Resultat
Virksomhedens behov for råvarer har skabt en naturlig industriel sym-biose, hvor Rockwool er aftager af a ald, der bliver til råvarer i virksom-hedens produktion. Det giver ligeledes en fordel for leverandører af byg-geria aldet, som ellers ville have omkostninger ved at bortska e dette.Konklusion/forslag
Der eksisterer et reelt behov for formidling af samarbejde mellem virk-somheder, til at danne industrielle symbioser – for at den ene virksomhedsa ald kan blive den andens virksomheds ressourcer.CASE 11: SAFECHEM
Præsentation af virksomheden
SafeChem, datterselskab af DOW Chemicals, har specialiseret sig i sikker og bære-dygtig anvendelse af klorinerede opløsningsmidler til høj præcisions rengøring.SafeChem har gjort det muligt at lease hele renseprocessen, herunder udstyr,opløsningsmidler af høj kvalitet og ekspert know-how. Det er en innovativ kemiskleasing model, udviklet til at opfylde de kvalitets- og miljøkrav, som kunderne harbehov for.Virksomhedens incitament
SafeChem giver kunderne mulighed for, at drage fordel af den rengøring deklorerede opløsningsmidler tilbyder. Det begrænser samtidig den eksponeringmedarbejderne udsættes for af kemikalier og spild i miljøet.Systemet er udformet til at blive anvendt i kombination med lukket rengøring-sudstyr samt et lukket kredsløb for forsyning og genvinding.Denne tilgang er et skift væk fra at fokusere udelukkende på salg af kemikalier,og til at bruge kemikalier mest muligt e ektivt. Dette skaber såvel miljømæssigesom økonomiske fordele for afsender såvel som bruger.Virksomhedens udgangspunkt og forudsætningerInnovationen af SafeChems leasingmuligheder har været båret af alt fra kvalitet-soptimering og miljøregulering, til forretningsovervejelser, der skulle di erentierevirksomheden fra konkurrenterne.Resultat
Ved at sælge service i stedet for produkter, kan livscyklus omkostninger som ma-terialer, arbejdsmiljø og a aldsstyring forbedres. Bilindustrier som Volkswagen,Daimler Chrysler, Volvo, Ford, Toyota og General Motors bruger leasing af kemika-lier. Således også i andre industrier i elektronikbranchen, samt i en vis udstrækn-ing i papirindustrien, taget det til sig. Det Østrigske miljøministerium henviserligeledes til leasing af kemikalier i en serie af projekter.Konklusion/forslag
Det anbefales at understøtte udbredelsen af servicebaserede forretningsmodel-ler, såsom leasing.Cirkulær økonomi i Danmark
16
ANDRE INTERESSANTE AKTIVITETER
Herunder er et lille udpluk af danske virksomheder og andre bemærkelsesvær-dige aktiviteter, som træder frem, når man taler om cirkulær økonomi.Virksomheder i Danmark
Genan er en dansk virksomhed med en milliardomsætning og 20 årserfaring i genbrug af dæk i den tekniske livscyklus, med fabrikker i Dan-mark, Tyskland og USA.Den danske virksomhed Gypsum Recycling er den første virksomhed iverden, som transformere gipsplader til råmaterialer igen. Teknologien erimplementeret i 7 lande.LEGO er inspireret af cirkulær økonomi i deres CSR strategi, og har et målom at være a aldsfri i 2020.Ege tæpper arbejder på certi cering og at gøre C2C til en udviklingsstrate-gi for behandling af alle deres materialestrømme.COWI har indarbejdet C2C tankerne i deres nye bæredygtighedsstrategi, ogudvikler ere byggeprojekter med udgangspunkt i dette.Dansk Industri har udarbejdet en vejledning til C2C.Andre aktiviteter i Danmark
Bornholm har gjort C2C til en central del af deres Bright Green Islandstrategi og er ved at implementere C2C principper i et stort videns - ogkonferencecenter på øen.Region Midtjylland har startet et vækstprojekt, hvor C2C er driveren forforretningsudviklings- og cirkulære ressourcestrategier i regionen. Der skalgives støtte til i alt 40 virksomheder til udvikling, igangsættelse af produk-tion af 15 produkter. Herudover får to byudviklingsprojekter udarbejdeten handlingsplan med udgangspunkt i C2C.Væksthuse har fået trænet konsulenter i C2C tankegangen nansieret afMiljøstyrelsen.Cradle to Cradle er blevet en integreret del af uddannelserne på arkitek-tskolerne i København og Århus, Ingeniøruddannelsen ved SyddanskUniversitet i Sønderborg, Designskolerne i København og Kolding ogproduktionsteknolog-uddannelsen i Skive, VIA University College, In-geniørhøjskolen i Århus, Niels Broch m. .Byggeri og arealudvikling i Danmark
Green Solution House på Bornholm - arkitekter: 3XN, McDonough &PartnersCradle to Cradle mødepavillon i forbindelse med COWI’s domicil i Lyngby– COWI, 3XN og Vugge til Vugge DanmarkBegge ovenstående er case byggerier i udviklingen af en Cradle to Cradlebyggemanual støttet af Realdania. Denne slags pilotprojekter stiller krav ominnovation til producenter og underleverandører tilknyttet projekterne, ogkan herved generere udviklingen af nye produkter og komponenter, der kanindgå i en cyklus og opgraderes over tid.NCC er ved at udvikle strategier for bæredygtig anvendelse af materialerog ressourcer, der skal indgå i deres digitale udviklingsstrategi. Der arbe-jdes på, hvordan vi kan skabe et ”Cradle to Cradle passport” for en bygn-ing eller en arealudvikling.Flere byggeelementvirksomheder har udarbejdet, eller er ved at få C2Ccerti ceret et produkt: Rheinzink, Troldtekt, Dansign, Tarkett, Gyproc m. .
Cirkulær økonomi i Danmark
17
ANBEFALINGER
De cases der er nævnt ovenfor viser tydeligt, at der er gang i en cirkulærøkonomisk omstilling, der skaber resultater både miljømæssigt og økono-misk. Lignende positive resultater er der al muligt grund til at tro kanopnås af andre virksomheder, hvilket samlet set ville resultere i en positivudvikling for Danmark med øget vækst og beskæftigelse. Udviklingen vilmuligvis komme af sig selv med tiden, men den kan accelereres via enmålrettet indsats.Nedenfor er samlet en række forslag til initiativer. Det er forslag som arbe-jdsgruppen vurderer vil kunne fremme omstillingen til en grøn og merecirkulær orienteret økonomi. Og gøre Danmark til frontløber på området.Et Dansk Industrielt Symbiosecenter
Etablering af et nationalt center for fremme af virksomhedssymbioser, somvia genanvendelse af a aldsprodukter og optimering af ressourcer, kanbidrage med fornyet vækst til det danske erhvervsliv. Danmark har i Kalun-dborg Symbiosis et veletableret og unikt eksempel på cirkulær økonomi,der allerede er blevet eksporteret og videreudviklet i udlandet. Dette erdog sket på uformel vis og uden at Danmark har arbejdet organiseret medsystemeksport. Der ndes i Danmark et uopdyrket potentiale for at udvideog udbrede symbiose-konceptet til både andre industrielle klynger, såvelsom små og mellemstore virksomheder.Det kan derfor anbefales, at Danmark i fremtiden videreudvikler denkompetence, der ligger i Kalundborg Symbiosis, og udnytter det danskepotentiale til sit fulde. Eventuelt ved at anlægge et dansk nationalt indus-trielt symbiosecenter.Bedre kobling mellem SMV’ere og de videregående uddannelser
Der er et konkret behov blandt SMV’ere med at komme fra ide til konkrethandling. Flere uddannelser har studieretninger, der omhandler Cradle toCradle og anden lignende cirkulær tilgang, og de studerende vil gennempraktikordninger og studiejob billigt kunne tilføre de mindre virksom-heder den nødvendige ekstra ressource og kompetencer til at kommegodt i gang.SMV’ere har ofte en dobbelt udfordring, når det gælder om at nde kræfter tilinnovation. Primært bruges den ledelsesmæssige kapacitet i overvejende grad pådrift. Derfor oplever virksomhederne, at de mangler et ”modtageapparat” i virk-somheden, der gør dem i stand til at benytte de ydelser, der ndes i det o entlige-rencekraft og fremtidssikring som en af konsekvenserne af, at direktøren ikke harressourcerne til at arbejde strategisk med vækst.”En SMV er en lille organisation. Derfor er det svært og holde sig opdateret medalle nye ting, og svært at nde personer i organisationen, der kan påtage sig disseting, såsom Cradle to Cradle.Vi har derfor brug for en hjælpende hånd og ikke bare en håndbog med goderåd. Vi har brug for at få tilknyttet en person i kortere eller længere tid, som kanfordybe sig i en opgave (Cradle to Cradle) og løse opgaven med at implementeresamme”.Direktør Henrik Linneberg, Front Z, medlem af Cradle to Cradle forberedende arbejds-gruppe i Region Midtjylland.Som eksempel kan nævnes, at Træets Arbejdsgivere afholdte et seminar for engruppe virksomheder, hvor de blev introduceret til de muligheder der lå i C2C. Påbaggrund af introduktionen begyndte virksomhederne at generere ideer, menen del gik desværre i stå efter dette, da ressourcerne ikke var til stede på virk-somhederne. Den ene virksomhed k efter en periode kontakt til studerende fraSyddansk Universitet, som havde studeret C2C. Virksomheden k den studerendepå en studieordning få dage om ugen. Dette samarbejde har nu ført til en ansæt-telse og virksomheden er klar til at ansætte den studerende efter endt studie.Med den studerende tilknyttet, modnes virksomheden step by step til en cirkulærproduktions proces, i en forretningsmæssigt sund udvikling.Videregående uddannelsesinstitutioner, fra akademiske til teknisk- og han-delsskoler som Syddansk Universitet, Erhvervsakademi Dania, VIAUC, KoldingDesignskole, Niels Brock, CBS, ASB, RUC og AU har alle udvist interesse i at udvek-sle erfaringer og undervise i cirkulær økonomi.
Cirkulær økonomi i Danmark
18
Match-making
Udviklingen kan i mange virksomheder styrkes af match-making og åbendialog. Arbejdsgruppen bag dette notat har oplevet stor interesse hos mangevirksomheder for at danne ere arbejdsgrupper, der kan mødes og lære af hi-nandens erfaringer med forskellige aspekter af den cirkulære økonomi. Flere afde nævnte virksomheder i dette notat tilbyder også løbende at dele erfaringerog deltager i fx seminarer, der fremmer åben dialog.Arbejdsgruppen anbefaler at forfølge denne mulighed og aktivt tage del i atfremme match-making mellem dem der er i gang, og dem der kunne kommetil det. Det ville for Miljøministeriet være muligt gennem seminarer, eller meredecentrale initiativer, at tage en mere aktiv rolle.Hvis Miljøministeriet ønsker at møde ere af disse virksomheder, som arbejderpositivt med handlinger og tanker om cirkulær økonomi, vil Dansk Industri ogCradlePeople gerne hjælpe med at skabe kontakt til dem.Skab og fortæl de gode historier
En store gruppe af danske virksomheder har svært ved at spejle sig i de spæn-dende tiltag fra Maersk Line, Lego og andre af de store danske virksomheder.Det er arbejdsgruppens klare overbevisning at det vil være meget e ektfuldtat lade ledere af gennemsnitsvirksomheder tale til virksomhedsledere i lokalefora. Udfordringen er, at der mangler et par gode synlige cases hvor potentia-let for grøn omstilling belyses på et mere jævnt niveau hvad angår størrelse,miljøengagement, m.m..Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Miljøministeriet tager initiativ til at fåfremhævet fx 5-10 cases strategisk fordelt på brancher, geogra , etc. Derefterkan ledelsesrepræsentanter turnere rundt til eksisterende fora og fortælle omresultaterne.Cirkulær økonomi strategisk placeret i Miljøministeriet
Vi anbefaler at etablerer en position i Miljøministeriet tæt på ministeren, somvirksomheder, der er engageret i cirkulær økonomi, kan spille udfordringer,problemstillinger og ideer ind til.Det vil have en kraftig signalværdi, og give miljøministeren løbende adgang tilværdifuld viden om barriere for den ønskede omstilling af samfundet, hvis derblev udpeget en person som virksomheder, der er engageret i denne dagsor-den kunne gå til og vide, at deres indspil ville nå frem.Denne topembedperson, med fokus på omstilling til cirkulær økonomi,kunne samtidig bidrage til at fremhæve de gode cases og dele erfaringermellem virksomheder og myndigheder. Dette vil være en mulighed for atskabe åben dialog om ”grøn vækst”, og hvordan økonomi og miljø er afhæn-gige af hinanden.Lovgivning
Fremadrettet bør lovgivning understøtte cirkulære forretningskoncepter ogudviklingsprojekter, sådan at det lovgivningsmæssigt er muligt at afsøgenye potentialer for vækst i det danske erhvervsliv. Samtidig oplever arbe-jdsgruppen konkrete eksempler på, at den nuværende lovgivning sættebegrænsninger for omstilling til en cirkulær økonomi. Af konkrete områderkan eksempelvis nævnes energiafgifter, slamdirektiver og miljølovgivning.Der er ikke tale om en anbefaling om at liberalisere lovgivningen, men at decirkulære modeller tænkes ind allerede i designfasen af fremtidig lovgivn-ing og lovændringer, sådan at den kan understøtte positive tiltag indenforcirkulære økonomi.Understøt den cirkulære økonomi gennem o entlige indkøb
Arbejdsgruppen anbefaler at integrerer initiativer der fremme omstilling tilen cirkulær økonomi i arbejdet med intelligent o entlig efterspørgsel ogden o entlige grønne indkøbspolitik. Konkret kunne det ske ved at lave envejledning - og en tilhørende SKI-aftale - for hvordan det o entlige kan gå frakøb af produkter til services.Fra produkt til service
Hvis stat, region og kommuner begynder at efterspørge nye typer af ser-viceleverancer (fx frisk luft frem for køb af ventilationsanlæg) så vil markedetreagere med at begynde at tilbyde disse services. Det vil igen fremme virk-somhedernes engagement og incitament for at skabe bedre produkter derkræver mindre vedligeholdelse, har større genanvendelse og gensalgsværdi.Der ndes i dag allerede ere producenter, der tilbyder leasing med baggr-und i cirkulær økonomi, som fx facader, vinduer, møbler, kemikalier, køkken-produkter, med mere.
Cirkulær økonomi i Danmark
19
Store statslige projekter
Vi henviser ligeledes til, at statsejede virksomheder som f. eks. Banedan-mark, og o entligt nansieret byggeri og vedligehold, som gældersygehuse, skoler og andre institutioner, har store potentialer i at opretteprojekter baseret på cirkulær økonomi. Her kan man udforme udbuds-vilkår, der pålægger virksomheder at tilbyde services og leasing, eller atman har fokus på materialernes livscyklus og design til adskillelse. Endvi-dere kan statens virksomheder påkræve opsamlings- og retursystemer afde produkter som indkøbes.Design med henblik på opgradering og adskillelse
Virksomheder, der har store mængder materialer og selv står for produk-tion, kan potentielt drage fordel af at designe deres løsninger så det erlettere at adskille. Det er både med henblik på at gøre vedligehold ogopgradering hurtigere og billigere, og på at øge gensalgsmulighederne ogværdien af materialerne efter endt brug.Erfaringerne er i dag begrænsede herhjemme. Staten kunne vælge atsætte fokus på design for adskillelse i egne organisationer, eller virksom-heder, der er ejet / styret / og kraftigt in ueret af staten.Arbejdsgruppen står til rådighed
Dette notat er opstået ud af et spændende samarbejde mellem førende kræfterfor cirkulær økonomi, og arbejdet har været yderst givende for alle parter.Notatet udspringer af en dialog på tværs af siloer og brancher, hvor vi har forsøgtat favne så bredt som muligt.Der er en tydelig velvilje til at fortsætte arbejdsgruppen med CradlePeople somtovholder, og vi vil i den nærmeste fremtid kigge på de lavt hængende frugter,som kan plukkes. Miljøministeriet, og andre interessenter, inviteres til at givederes interesse til kende, så der kan skabes en åben dialog i fremtiden. Vi vilblandt andet opfordre til at arbejdsgruppen i samarbejde med Miljøministerietinvitere virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark, med interesse icirkulær økonomi, til et seminar til udveksling af erfaringer.Vi håber på at dette notat vil skabe grobund for en fremtidig udvikling for Dan-mark som frontløber for ressourceoptimering og cirkulær økonomi.Cirkulær økonomi i Danmark
20
