Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 384
Offentligt
1129226_0001.png
1129226_0002.png
1129226_0003.png
Aarhus d. 28. april 2012
Kære Miljøminister Ida Auken

Naturstyrelsen fælder 245 år gamle ege i kommende nationalpark

Vi retter henvendelse direkte til dig for at øge din opmærksom på et problem, vi desværre alt forofte støder på i forbindelse med naturstyrelsens forvaltning af den danske biodiversitet.Gentagene fældninger af statsskovenes ældste træer understreger store fejl og mangler i densåkaldte naturnære skovdrift.Da regeringens naturplaner for Danmarks Natura 2000-områder blev lanceret, skrev du i forordet:Hvert område får nu sin helt egen naturplan, der skal fungere som bodyguard. Det er i alt formange år gået tilbage for naturens mangfoldighed....og du fortsatte....Som ny miljøminister er jegglad for, at vi nu har en plan for at stoppe naturens tilbagegang i Natura 2000-områderne. Der måikke ske yderligere skade på naturen.En af de 246 planer omfatter Gribskov, som står overfor at blive udpeget til nationalpark. Skovenhar enkelte parceller med gamle egetræer. Nogle er såkaldte flådege, plantet efter Nelson kapredevores flåde i 1807, mens andre egetræer er helt tilbage fra 1766.Verdens Skove har erfaret at minimum fire af disse kun 27 nationalklenodier fra 1766 er blevetfældet vinteren 2010-11. Hærværket blev udført af miljøministerens Naturstyrelse for usselmammon. I vores optik svare det til atdestruereet Rembrandtmaleri begrundet mangel pårammer!

Hvor var bodyguarden?

Hvor var naturens bodyguard - d.v.s. miljøministerens Natura 2000 naturplaner? Gamle egetræerer særdeles vigtige for at sikre de mange arter af fugle, insekter, laver, mosser og svampe, der erknyttet til gamle egetræer*. At der få meter fra træerne er fundet én af de yderst sjældnebevoksninger af det truede mos grøn Buxbaumia, er med til at understrege den foragt, derdesværre vises naturen og naturplanerne. Buxbaumia er en af grundene til, at Gribskov er blevetudpeget som Natura 2000 område! At tømmeret efterfølgende blev solgt med FSCmiljøcertificering, gør kun denne sag endnu mere bekymrende. Naturstyrelsen lader nemlig håntom principperne for naturnær skovdrift: Flere gamle træer, mere dødt ved og sikring af værdifuldenøglebiotoper.
Verdens Skove, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Aarhus C, 86 13 52 32, [email protected]

Verdens Skove opfordre dig, Ida Auken, til at sikre

at naturen forsvares på statens arealer, og at staten ikke ødelægger stor naturværdi ved atfælde 245 år gamle træer. Træer som Verdens Skove gerne havde set bevaret, og som villehave været nogle af de ældste og mest værdifulde træer i den kommende nationalpark iNordsjælland. Vi opfordrer dig til, at staten står vagt om indholdet i naturplanerne.at dine ansatte læser, forstår og respekterer de fremlagte naturplaner, så de kanimplementere planerne i deres daglige virke.at FSC-certificeringsbestemmelserne, som også omfatter bevarelse af gamle træer,respekteres.
Vi finder det forkasteligt at foragt for, sløseri med eller i bedste fald uvidenhed om naturen samtkortsigtet økonomisk vinding medfører, at staten på egne arealer ødelægger naturværdierne. Vived ministeren har travlt med Danmarks EU formandskab, men blot 40 km fra Christiansborg liggerstore, fællesdanske skove med stort behov for effektiv beskyttelse og ægte nationalparkstatus.Her hjælper hverken internationale møder og farvestrålende, men forsømte handleplaner.
D.b.h.Kristian JørgensenFormand for Verdens Skove
Kontakt:Kristian Jørgensen,[email protected],tlf: 51252319Søren Wium-Andersen,[email protected],tlf: 51789115
Verdens Skove, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Aarhus C, 86 13 52 32, [email protected]

*Appendix: Vigtigheden af gamle egetræer for biodiversitet

Egetræer har en række egenskaber, der giver dem særligt mange tilknyttede arter:1) Træerne bliver naturligt meget store og gamle.2) Træernes struktur bliver ved høj alder kompleks med hullet ved og dybt furet bark.3) Det døde egeved har en meget lang nedbrydningstid (op til 70 år), bl.a. fordi det indeholder garvesyre.4) Barken bliver meget tyk og gammel, og giver derfor et specielt og varieret substrat for mange forskelligeepifytiske laver og mosser.5) Muld, der opstår oppe i og på de gamle træer, indeholder specialiseret og sjælden mikrofauna, såsompansermider.6) Blade med stor appel til galhvepse og mange andre bladædende insekter. Opgørelser i Bulgarien haroptalt ialt over 1200 insektarter tilknyttet ege-træer. For bladædende insekter alene har optællinger iEngland vist, at eg med 423 arter og pil med 450 har flere arter tilknyttet end alle andre træer.7) De store agern er føde for en lang række store og små arter.8) De gamle træer får ofte huller, hvori fugle og pattedyr bygger rede. I Gribskov er opsat kasser til f.eks.hvinænder, ugler og skovmår for at afbøde manglen på gamle træer med huller.Stabile gamle skove får tilknyttet biologiske arter med en mindre spredningsevne. Insekter, svampe og laverknyttet til gamle træer, dødt ved og gammel bark er typisk arter med lav spredningsevne. De er derfortilbøjelige til at forsvinde i omskiftelige landskaber, såsom dyrkningsskove. Mellemflagspætten, Eghjorten,Eremit-billen, Safrangul Fedtporesvamp og Lungelav er få eksempler på de tusindvis af arter, der erafhængige af, at gamle træer får lov at udvikle sig og hendø uden fældning i vore skove. Særligt gamle egeer knudepunkter for stabile levesteder i økosystemerne, og de er samtidig en mangelvare overalt i Europapå grund af den stærke interesse i tømmeret. Kun enkelte egne af England og Sydsverige har endnu relativtmange gamle ege i vores del af Europa.
Verdens Skove, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Aarhus C, 86 13 52 32, [email protected]