MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 381: Henvendelse af 25/5-12 fra Forbrugerrådet om database over nanoprodukter samt TÆNK nr. 128

Kære IdaI denne måned er Europas første offentlige database over nanoprodukter,nano.tænk.dk, blevet lanceret. Bag databasen står Forbrugerrådet og DetØkologiske Råd i samarbejde med DTU Miljø.Med databasen får forbrugerne i Danmark mulighed for at se nogle af demange produkter på markedet, der indeholder nanomaterialer, samt få op-lysning om eventuelle risici ved nanomaterialeme i de enkelte produkter.Databasen er desuden under oversættelse til engelsk, således at resten afEuropa snart vil få mulighed for at kigge med.Med databasen ønsker vi at gøre opmærksom på, i hvor høj grad nanomate-rialer bruges i hverdagsprodukter. Der er mere end 1.000 produkter registre-ret i databasen - produkter, der indeholder nanomaterialer eller markedsfø-res med 'nano'. I forhold til 2007, hvor Miljøstyrelsen lavede den sidsteopgørelse, er der næsten fem gange så mange produkter i den nye nanodata-base.Vi erkender, at databasen formentlig ikke indeholder alle produkter mednanomaterialer, og at den måske også indeholder produkter, der kun mar-kedsføres med 'nano', men ikke reelt indeholder nanomaterialer. Dette illu-strerer problemet ved, at der ingen pligt er til at oplyse eller deklarere, omman bruger nanomaterialer eller ej, og at det står producenter frit for at bru-ge ordet 'nano' i deres markedsføring - eller lade være. Trods disse usik-kerheder tyder det på, at der er kommet mange flere nanoprodukter på mar-kedet inden for de sidste par år.Forbrugerne bør have muligheden for at vælge nanomaterialer til eller fra.Databasen er derfor en hjælp til forbrugerne, indtil der indføres obligatoriskmærkning.Udgiver af T Æ N KFiolstræde 17Postboks 218 BDK-1017 København KTlf.FaxMaliWeb(+45)77417741(+45)77417742[email protected]www.fbr.dk

En sådan mærkning er nødvendig af flere grunde:Potentielle problemer for sundheden - Nanopartikler kan have mangefordelagtige egenskaber, når de tilsættes industri- og forbrugerprodukter,men deres potentielle sundhedsskadelige virkninger er endnu ikke klarlagttil fulde. Det er nanopartiklemes lille størrelse, der giver dem deres unikkeegenskaber, men det er også det, der giver anledning til bekymring om mu-lige sundhedsskadelige virkninger, som øget risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme, overvægt og allergi. Forskningsresultater tyder på, at der i nogletilfælde kan være sådanne skadevirkninger.Problemer med lovgivning - Den europæiske kemikalielovgivningREACH (hvor de fleste nanopartikler vil falde under) regulerer bestemtestoffer i bestemte mængder. Desværre tages der ikke højde for bestemtepartikelstørrelser, og der er ikke inkluderet en definition for nanopartikler.Konsekvensen er, at det i praksis er op til producenterne, om de følger regi-streringsproceduren i forbindelse med nanopartikler. Dette umuliggør en-hver bestræbelse på at bruge REACH som reguleringsinstrument til at over-våge brugen af disse stoffer.Problemer med overblikket over forbruget af nanomaterialer - De en-kelte producenter af nanomaterialer eller af produkter med indhold af nano-partikler må formodes at have viden om omfanget af deres egen produktionog salg. Men desværre har hverken myndigheder, producenter eller andredet fulde overblik over, hvilke mængder nanopartikler produceres i, hvormange nanoprodukter der er på markedet, eller hvilke nanopartikler der bru-ges.En mærkningsordning vil give forbrugerne mulighed for selv at afgøre, omde vil købe nanoprodukter, og desuden vil det give myndighederne mulig-hed for at finde ud af, hvor mange produkter der reelt er på markedet. Menen mærkningsordning er kun første skridt.Når det kommer til anvendelsen af nano i forbrugerprodukter er det ogsånødvendigt, at:•myndighedsreguleringen i højere grad hviler på forsigtighedsprincippet.Hellere være forsigtig, end at tillade udbredelsen af nanoprodukter påmarkedet og for sent opdage skadelige konsekvenser.stille krav om obligatorisk indrapportering af brugen af nanomaterialer(kemisk navn, anvendelse og volumen).oprette et offentligt register over alle nanomaterialer og deres brug påmarkedet.2/3

På EU-niveau er der derudover behov for at:•skærpe REACH med henblik på en lavere tonnage-grænse for registre-ring af nanomaterialer. Alternativt bør der vedtages en særlovgivning fornano, der kræver registrering og vurdering, også i små mængder (< 1 tonpr. producent pr. år).opnå enighed om en fælles definition af nanopartikler, som kan brugesved al lovregulering af området.udarbejde sikkerheds- og risikovurderinger af nanopartikler før brug iprodukter med udgangspunkt i princippet om "no data - no marker".oprette et uafhængigt nano-agentur, som bl.a. kan lave risikovurderingersamt hjælpe små og mellemstore virksomheder med at identificere ogkarakterisere nanopartikler.

• definere/udvikle egnede risikovurderingsmetoder (testsystemer) underhensynstagen til nanopartiklers særlige karakteristika.• oprette nanocentre, eventuelt tilknyttet det foreslåede nano-agentur, medstyregrupper, der involverer relevante aktører i samfundet (fx miljøorga-nisationer, virksomheder, arbejdstagerorganisationer, forskere, forbru-gerorganisationer) med det formål at skabe øget dialogorienteret informa-tion til forbrugerne. Sådanne centre vil kunne bidrage til at skabe tryghedblandt forbrugerne ved at give øget folkelig viden om nanopartikler, her-under risici og fordele.Vi er bekendt med, at der er afsat midler på finansloven til 'nano', og viopfordrer til, at de bruges som bidrag til at realisere ovenstående, medmærkning og indrapportering som det væsentligste. Indtil da vil vi vedlige-holde og udvide nano.tænk.dk og sikre, at forbrugerne har en reel chance foraktivt at vælge produkter med nanomaterialer til eller fra.Vi vedlægger seneste nummer af Tænk, hvor der er fokus på 'nano'.

Hør lige...TÆNKVi begyndte cykeltesten m e d et ekset d æ k . Derefterskulle der Justeres bremser, støtteben o g ringeklokke giki stykker, lygter virkede ikke, s k æ r m e raslede, b a g a g e -bærere var ubrugelige, og efter en m å n e d s daglig b r u gkunne vi konstatere rust på syv ud af ti cykler. Jeg synes,det er s y n d , at man sætter så ringe udstyr på dyre cyk-ler. Cykelhandlerne ville få travlt, hvis vi alle gjorde brug afkøbelovens to års reklamationsret.

Nano - mirakeleller asbest?I dag Kan jeg grine ad det, men da mikrobølgeovnen kom på rrkedet, var jeg overbevist om, at mikrobølgemad var farlig. Jegtænkte, at der måtte være en ukendt risiko ved at opvarme enså hurtigt med stråler. Så sent som oktober 2009 undersøgte Tsagen grundigt og fandt, at ovnene er harmløse.Nanoteknologi er fascinerende og bekymrende på samme mådsom mikrobølger dengang. Temaet i dette Tænk er et forsøg påskære igennem skræmme- og jubelartikler i andre medier og giet balanceret overblik over, hvad forskerne faktisk ved om nancpotentiale og farlighed.På plussiden kan teknologien revolutionere sektorer som medielandbrug, fødevarer og energi. Som menneskehed må vi ikke lede muligheder gå fra os. På minussiden kan de forsvindende sinanopartikler for eksempel ophobes i kroppen, spredes gennerog udvaskes i vandmiljøet. Ingen kender præcis virkningen, meforsøg har vist, at frie nanopartikler kan øge risikoen for kræft chjertekarsygdomme, mens kulstofnanopartikler kan have effekt«der minder om asbest.Nanopartikler findes i en del hverdagsprodukter for eksempelsportsbeklædning, solcreme, maling og helsedrik. Der er ingentil at deklarere, hvis der er nano i et produkt, og nanopartikler kpå samme måde som andre kemikalier frit bruges, så længe deikke er dokumenteret, at de er farlige.Historisk har vi anvendt stoffer og stråler, der hurtigt viste sig gtige, men hvor lovgiverne var op til 100 år om at indføre forbudeller grænseværdier. Det gælder asbest, røntgenstråling, benzePCB. Miljølovgivningen tager i dag ikke højde for det nye fænoisom nano er, og hvor de nævnte gifte kunne isoleres, fjernes eldestrueres, lader nanopartikler spredt i naturen sig ikke samle cNano rummer fantastiske muligheder, og selvfølgelig skal forskrgen fortsætte. Men da vi ved så lidt om risicivi bede lovgiverne opdatere miljølovene, så cforhindrer, at nano bliver den nye asbest - eldet, der er værre.Lis HornøChefredaktør, [email protected]

De sidste tre år har jeg d æ k k e t digitaliseringen af tv-sig-nalet og overgangen fra M P E G 2 til M P E G 4 og beskrevet,hvordan det har kostet forbrugerne milliarder i nyt udstyr,retssager o g elskrot. Selv har Jeg været forskånet, fordi jeghar kabel-tv og er tilfreds m e d mit gamle B&O-tv, der hver-ken har HD eller internetadgang. Når det mobile bredbåndrulles ud fra næste år, er Jeg ikke sikker^tfikpå, at jeg vil kunne slippe for forstyrrei-ser. Jeg håber, at branche o g m y n d i g -heder k o m m e r frem til en afklaring.JournalistThomas [email protected]

TÆNKFiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. Tlf. 7741 7777KONTAKT Læserbreve og kommen-tarer: [email protected]. Testresultater ogmetode: [email protected]. Abonnementog adresseændring: [email protected].Medlemsservice; [email protected].MAGASINET Ansv. chefredaktør:Lis Hornø. Tænk er Forbrugerrådetsmedlemsblad, og vi optager ikkeannoncer.Alt materiale i Tænk og på tænk.dk er ophavsretligt beskyttet. Sommedlem/abonnent må du kopiere,udskrive og downloade materiale tileget brug, men materialet må ikkedeles med andre på sociale mediereller på anden vis. Redaktionel gen-givelse af artikler og skemaer samtenhver kommerciel brug af oplysnin-ger i Tænk og fra tænk.dk må kunfinde sted med tilladelse fra Tænk.Krænkelser af disse rettigheder kanblive retsligt forfulgt.PRISER Bladmedlemskab,6mdr: 319 kr., 12 mdn 619 kr.Webmedlemskab, 12 mdr: 399 kr.Erhvervsabonnement, Tænk 12 mdr:773,75 kr, web 12 mdr: 498.75 kr.(begge inkl. moms),PRODUKTION Repro:SZLHighlight A/S. Tryk: Coloriffl//kPrint A/S. Papir: Galerie%f/sFine Silk. ISSN 16Q4-6307.—Næste nummer af Tænk:25. maj 2012.Forside: Scanpix

Ikke se det.11 Nanopartikler kan skade miljøet og din sundhed1i )i skerne er bekymrede over de mulige skade-virkninger ved nanomaterialer.14 Nanoteknologien falder igennem hul i lovgivningenDe små og lette nanopartikler falder igennemlovgivning, ck;i Kigulerer efter vægt.ARTIKLER20 Vær sikret, hvis flyselskabet krakkerPas på llyselskaber, der ikke er medlem af Rejse-garantifonden. Går de konkurs, kan du ikke væresikket på at få dine penge tilbage.32 Politikere kræver afklaring af tv-problemerFolketingets teleordførere kræver klar besked om,I iv( ir mange husstande der kan blive påvirket af detmobile bredbånd.41 Betal og vi beskytter digVirksomheder kan købe sig til kontrol med omtaleaf deres forretning på anmeldelsessider på nettet.42 Det intelligente hjem er en tand for smartProducenterne elsker de teknologiske landvindinger,mon de glemmer at tænke menneskerne med, menerdon prisvindende it-forsker Marianne Graves Petersen.KORT OG GODT4 Kort nyt46 Nye test på tænk.dk47 Medlemmerne spørger50 MedlemssidenTEST16 Kaffemaskiner22 Herrecykler28 PC-sikkerhedspakker34 Plæneklippere38 Vaskemaskiner

SIDE 38Vaskemaskiner får hele tiden nye funktioner, ogvi har testet, hvor smarte de faktisk er. En af deni modeller dumper, fordi den ikke vasker rentnok. To maskiner er Bedst i Test, den dyrestekoster over 12.000 kroner. Men en god vaskema-skine kan fås for 3.500 kroner.Hvis du har Windows 7, kan du sagtens beskyt-te din computer mod virus og hackerangrebmed en gratis programpakke. Har du særligebehov for sikkerhed, eller har du en ældreWindows, koster den sikreste af de 18 pakker itesten dig 300 kroner.