PUNKT 1Den Europæiske Unions 7. miljøhandlingsprogram- RådskonklusionerNyt notatResumeDet 6. miljøhandlingsprogram udløber den 22. juli 2012. På den baggrund har Rådet i 2010 og2011 opfordret Kommissionen til at fremlægge et nyt program hurtigst muligt. De foreliggenderådskonklusioner indeholder opfordringer til Kommissionen om indholdet af et 7.miljøhandlimgsprogram. Det forventes, at Kommissionen på denne baggrund vil fremlægge et nytprogram i efteråret 2012. Rådets konklusioner indeholder tre afsnit. For det første beder RådetKommissionen om at fremlægge et 7. miljøhandlingsprogram, der sætter en vision for og rammernefor en overordnet omstilling til et grønt Europa og en grøn økonomi og som fastlægger prioriteter,målsætninger, troværdige kvantitative mål og indikatorer frem mod 2020 for denne grønneomstilling. For det andet beder Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en styrketimplementering og styrket miljølovgivning i EU. Dette gælder både implementeringen af deneksisterende lovgivning og det gælder forslag til indsatser på områder, hvor der ermiljøudfordringer. For det tredje beder Rådet Kommissionen om, at de i det 7.miljøhandlingsprogram fremlægger forslag til omstilling til en grøn og ressourceeffektiv økonomi iEU. Forslagene til en grøn omstilling er et bidrag til implementeringen af Køreplanen til etressource effektivt Europa, som Det Europæiske Råd i marts 2012 besluttede skulle implementeres.1. StatusDet 6. miljøhandlingsprogram udløber den 22. juli 2012. Kommissionens ambition at fremlægge etforslag til 7. miljøhandlingsprogram i oktober 2012, som der derefter skal opnås enighed om i denfælles beslutningsprocedure.På Det Uformelle Miljøministermøde i Horsens den 18. april 2012 drøftedes indholdet i etkommende 7. miljøhandlingsprogram og Formandskabet fremlagde formandskabskonklusioner.Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om det 7. miløhandlingsprogram, somfølger op på og ligger i forlængelse af tidligere beslutninger i Rådet. Formandskabet forventer atvedtage disse konklusioner på Rådsmødet den 11. juni.Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere orienteret om sagen.

2. BaggrundPå rådsmødet den 20. december 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner om forbedring af demiljøpolitiske instrumenter, hvor paragraf 4 optegner retningslinjerne for et fremtidigt 7.miljøhandlingsprogram. Det blev besluttet, at programmet bl.a. skal indeholde en ambitiøs visionfor EU's miljøpolitik frem mod 2050 og angive prioriteterne og mål frem mod 2020. Programmetskal bl.a. stimulere udviklingen af og skiftet til en grøn økonomi, herunder mere bæredygtigeproduktions- og forbrugsmønstre; ressourceeffektivitet; bevaring af biologisk mangfoldighed;klima, bæredygtige byer; miljø og sundhed, samt have fokus på implementering mv.På Rådsmødet den 10. oktober 2011 blev der vedtaget rådskonklusioner om evalueringen af det 6.og vejen frem ift. det 7. miljøhandlingsprogram. Konklusionerne fra oktober bygger påKommissionens meddelelse fra den 31. august 2011 om den endelige evaluering af det 6.miljøhandlingsprogram. Rådet fremhæver, at Kommissionens samlede konklusion i dets evalueringaf det 6. Miljøhandlingsprogram er, at det 6. Miljøhandlingsprogram har været effektivt, idet det harskabt den overordnede ramme for udviklingen af miljøpolitikken i det seneste årti. Vedtagelse efterden fælles beslutningsprocedure har øget dets legitimitet og har bidraget til at skabe en følelse afmedejerskab for de efterfølgende politiske forslag. Det fremgår ligeledes, at det 6.Miljøhandlingsprogram opfattes af EU, nationale, regionale og lokale myndigheder som etreferencepunkt, der har underbygget argumenterne for at fremme miljøpolitiske foranstaltninger ogfor at sikre finansiering til gennemførelsen heraf. Det fremgår endvidere, at der fortsat udestårvæsentlige udfordringer ift. at indfri miljømålsætningerne, jf. Det Europæiske Miljøagenturs rapportfra 2010. Rådet gentager i konklusionerne sin opfordring til Kommissionen om senest tidligt i 2012at fremlægge et forslag til et 7. miljøhandlingsprogram, der drager fordel af erfaringerne fravurderingerne af det 6. Miljøhandlingsprogram (jf. Lissabontraktatens artikel 192, stk. 3), og sombl.a. bør behandle de udfordringer og mål, der er fastsat i Rådets konklusioner af 20. december2010.Kommissionen kom den 15. december 2011 med meddelelsen om”Innovation for en bæredygtigfremtid - En handlingsplan for miljøinnovation”(COM(2011)0899 final). Handlingsplanen er etvæsentligt bidrag til at opnå målsætningerne i EU 2020 strategien om en mere ressourceeffektiv,grønnere og mere konkurrencedygtig europæisk økonomi. Handlingsplanen skal sætte skub iinnovationen på miljøområdet og omfatter en række initiativer til påvirkning af både efterspørgsels-og udbudssiden, forskning og industri samt politiske og finansielle instrumenter. Der er fokus pålovgivningsmæssige incitamenter, private og offentlige indkøb samt standarder og miljøeffektivitetsmål til at bidrage til efterspørgslen og udbredelsen af miljøinnovation på markedet. Der er ogsåfokus på at mobilisere yderligere finansiering til miljøinnovation og på at reducere risici foriværksættere og investorer, samt på at styrke internationalt samarbejde. Handlingsplanen har ikke isig selv direkte konsekvenser for Danmark, men fastsætter en ramme for Kommissionens arbejde

med miljøinnovation, herunder prioriteringen i EU’s støtteprogrammer samt EU’s udvikling afmiljørelateret regulering.Kommissionens vedtog den 7. marts 2012 meddelelsen om”Bedre udnyttelse af EU'smiljøforanstaltninger: opbygning af tilliden gennem bedre viden og aktiv handling”(COM (2012)95 final). Kommissionens meddelelse fokuserer på at styrke og forbedre gennemførelsen oghåndhævelsen af EU's miljølovgivning for at forbedre miljøet og sikre lige vilkår imedlemslandene. Kommissionen vil benytte tilbagemeldingerne ift. meddelelsen til udformingen afdet 7. miljøhandlingsprogram. Kommissionen angiver i meddelelsen, at forsinket eller mangelfuldimplementering kan have mange negative konsekvenser. I sidste ende skader det miljøet ogmenneskets sundhed, det skaber reguleringsmæssig usikkerhed for industrien og sætterspørgsmålstegn ved de lige vilkår på det indre marked. Kommissionen angiver, at hovedansvaret forgennemførelsen af lovgivningen ligger hos medlemsstaterne, og det er her, de største behov formiljøoplysninger og de største forventninger fra borgerne, de administrative organer ogerhvervslivet opstår. Kommissionen fremlægger en række forslag til målsæltninger og initiativer,der kan bidrage til implementeringen af lovgivningen. De forskellige initiativer er delt i to felter.For det første vedrører det a) Større viden om gennemførelse, og for det andet vedrører det b) størreindsats på nationalt, regionalt og lokalt niveau.Det Europæiske Råd vedtog den 2. marts 2012, at der skal ske en hurtig implementering afKøreplanen for et ressourceeffektivt Europa, der er en del af EU 2020 strategien. Køreplanen til etressourceeffektivt Europa indeholder en overordnet vision frem mod 2050 om, at EU’s økonomi i2050 vil være vokset på en måde, som respekterer ressourcebegrænsninger og planetens grænser,hvilket bidrager til global økonomisk omstilling. Økonomien skal være konkurrencedygtig ogtilbyde en høj levestandard med meget lavere miljømæssige påvirkninger. Alle ressourcer skalforvaltes på en bæredygtig måde lige fra råmaterialer til energi, vand, luft og jord. Milepælene omklimaændring er blevet nået, og biodiversitet og de økosystemtjenester, som understøtter dette, erblevet beskyttet, værdisat og i det væsentlige genetableret. Køreplanen lægger dermed destrategiske sigtelinjer for en grøn omstilling. Dette sker ud fra fire vinkler, henholdsvis en horisontalindsats ift. produktion og forbrug, en indsats ift. naturressourceforvaltning, en sektorindsats ift. devigtigste sektorer og en styrings- og overvågningsindsats.Kommissionen har med ophæng iEuropa 2020 Flagskibsinitiativet "Innovation i EU"udsendt tomeddelelser om europæiske innovationspartnerskaber (EIP). Den 29. februar 2012 om et europæiskinnovationspartnerskab om råstoffer (bl.a. sjældne metaller) og den 10. maj 2012 om et europæiskinnovationspartnerskab på vand.Innovationspartnerskaberne har til formål at styrke det europæiskeforsknings- og innovationssystem, fremskynde innovationer, der kan øge konkurrenceevnen samtbidrage til jobskabelse og økonomisk vækst. EIP om råstoffer fokuserer på det stadig pres påråstoffer, såsom sjældne metaller etc. Kommissionen har foreslået konkrete mål for 2020, der bl.a.

omfatter demonstrationsprojekter for udvinding, indsamling og genanvendelse, substitution afanvendelsen af kritiske og sjældne råstoffer, øget effektivisering i materialeforbrug oggenanvendelse af sjældne stoffer fra affaldsstrømmene, særligt med fokus på materialer, der erskadelige for miljøet. Herudover ses bl.a. på netværk, forskning og videndeling. EIP om vand har tilmål at støtte udviklingen af innovative løsninger på de mange vand-relaterede udfordringer, somEuropa og verden står over for. Aktiviteterne vil fokusere på vandforvaltning i byerne,landdistrikterne og i industrien. EIP om vand vil bygge på eksisterende initiativer. Partnerskabetskal bruges til at identificere hindringer for innovation, udvikle, teste og demonstrere konkreteaktiviteter, handlinger, prototyper og løsninger i forhold til særlige vand udfordringer, formidling afinnovative løsninger, fjernelse af barriere, som hindrer udviklingen af vandinnovation.3. Formål og indholdRådskonklusionerne indeholder følgende elementer.3.1 Vision for et grønt Europa og en grøn økonomiI rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge et 7. miljøhandlingsprogram,der sætter en 2050-vision og rammerne for en overordnet omstilling til et grønt Europa og en grønøkonomi og som fastlægger prioriteter, målsætninger, troværdige mål og indikatorer frem mod2020 for denne grønne omstilling. Konklusionerne fremhæver, at en sådan vision bør bygge på2050-visionen i KommissionensKøreplan for et ressource effektivt Europa,KommissionensKøreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050samt EU’sbiodiversitetsstrategi. Der lægges herudover vægt på, at visionen skal sigte mod et rent og sundtmiljø, natur og økosystemer, som grundlag for den Europæiske borgers livskvalitet, og somrespekterer de planetære grænser i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.3.2 Implementering og styrkelse af miljølovgivningenI rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en styrketimplementering og styrket miljølovgivning i EU. Dette omfatter udvikling af initiativer, der skalstyrke implementeringen af eksisterende lovgivning med afsæt i de fremlagte ideer i meddelelsenom”Bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden gennem bedre viden ogaktiv handling”.Rådskonklusionerne lister hovedelementerne i meddelelsen. Dernæst opfordresKommissionen og medlemslandene til at styrke implementeringen af miljølovgivningen med særligfokus på luft, vand, havmiljøet, affald, biodiversitet, kemikalier samt klima og energi. Herudoveropfordres Kommissionen til – hvor relevant - at gennemføre en evaluering (fitness checks) af deneksisterende miljølovgivning. Afslutningsvis opfordres Kommissionen til at fremlægge politikkereller lovgivning på de få områder, hvor der er et særligt behov. Disse områder er f.eks. :- Sikkerhed ift. nano materialer ved en sammenhængende tilgang på tværs af EU lovgivningen- hormonforstyrrende stoffer

baseret på videnskabelige resultater og gennemgang af relevant lovgivning med henblik på atmindske udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer of beskytte sundhed og miljø.identifikation og vurdering af kombinationseffekter ved kemikalier på tværs af sektorer ift. atbeskytte menneskers sundhed og miljøetintegration af klimatilpasning i fremtidige EU støtte ordningerudvikling af en omfattende EU strategi ift. klimatilpasning, herunder vurderingen afkonsekvenserne af klimaforandringer for vandressourcerne.vandmangel og tørke med særligt fokus på mulighederne for at sætte mål for øgetvandeffektivitet og mindsket vandtabudvikling af en konkret plan for hvordan EU’s biodiversitets strategi og Nagoya målsætningerneskal nås i 2020, herunder en plan for finansiering og byrdefordeling;udvikling af en omfattende EU strategi for hvordan bæredygtige byer kan bidrage til en grønøkonomi, herunder integration af byplanlægning med ressourceeffekvitetsmål,lavemissionsøkonomi, bæredygtig arealudnyttelse og økosystem resilliens.

3.3 Omstilling af økonomienI rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en til grøn ogressourceeffektiv europæisk økonomi EU i forlængelse af indholdet i Køreplan til etressourceeffektivt Europa. Dette omfatter udvikling af realistiske og opnåelige 2020 målsætningerfor ressource effektivitet og afkobling ift. centrale ressourcer, herunder vand, råmaterialer, arealersåvel som for forbrugs- og produktionsklynger som indeholdt i Køreplanen til et ressourceeffektivtEuropa. Rådskonklusionerne hilser Kommissionens meddelelse om ”Innovationfor en bæredygtigfremtid - En handlingsplan for miljøinnovation”velkommen. Derudover opfordrer konklusionerneKommissionen til at implementere og videreudvikle europæiske innovationspartnerskaber og støtterlanceringen af ”EuropeanInnovation Partnership on Water” og ”European Innovation Partnershipon Raw Material”.Endelig opfordres Kommissionen til at indarbejde midler, der kan understøtteudviklingen af et indre marked for bæredygtig vækst i sit forslag til det 7. miljøhandlingsprogram,som f.eks.:- Justering af markedsfejl igennem forureneren betaler princippet og via et skift i beskatningenfor nationale budgetter fra arbejdskraft til beskatning af ressourcer og energi såvel som negativemiljøpåvirkninger;- Rationalisering og udfasning af miljøskadelige subsidier, herunder fossil energi- Videreudvikle produktpolitikken ved udvikling af krav for ressourceeffekviteten af produkter ogdermed udvikle et indre marked for miljøvenlige produkter- Øge udbuddet, funktionaliteten, attraktiviteten, samt reducere priserne af grønne produkter, foreksempel ved at købere opnår bedre informaion om produkter- Fremme miljø-innovation og andre miljømæssige sunde løsninger og teknologier

Rådskonklusionerne opfordrer endvidere Kommissionen til at indarbejde midler i sit forslag til det7. miljøhandlingsprogram, der kan støtte udviklingen af en cirkulær og lavemissionsøkonomi, somf.eks.:- Opsætte målsætninger for ressourceforbrug og affaldsminimering- Stimulere et sekundært marked for materialer og en efterspørgsel efter genbrugte materialer- Stimulere en udvikling imod en økonomi baseret på genbrug uden at kompromittere sikkerhed,sundhed og miljøet- Fjerne barrierer for at EU opnår sine langsigtede klimamålsætninger.Afslutningsvis opfordres Kommissionen til at udvikle initiativer, der kan fremme integrationen afmiljømål i EU’s politikker og implementeringen af disse politikker, herunder i relation til 2014-2020 Multiannual Financial Framework. Rådet opfordrer endelig Kommissionen til at udvikleinitiativer, der understøtter aktiviteterne under Kommissionens køreplan”BNP og mere - Måling affremskridt i en verden i forandring”fra august 2009 med henblik på at forbedre målingen af socialog økonomisk fremdrift.4. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har den 20. april 2012 vedtaget en resolution om evaluering af det 6.miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteterne for det 7. miljøhandlingsprogram – et bedremiljø for et bedre liv (2011/2194(INI)). Resolutionen indeholder følgende hovedoverskrifter forindholdet i det 7. miljøhandlingsprogram: 1) implementering og styrkelse, 2) klima, 3) effektiv ogbæredygtig brug af ressourcer, 4) biodiversitet og skove, 5) miljø kvalitet og sundhed, 6)håndhævelse, 7) integration og 8) den internationale dimension.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Konsekvenser for DanmarkRådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet. En evt.gennemførelse af det 7. miljøhandlingsprogram, der følger retningslinjerne i rådskonklusionerne,må imidlertid forventes at have signifikante statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserfor Danmark. I forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af et forslag til det 7.miljøhandlingsprogram skal Kommissionen foretage en samlet konsekvensanalyse af forslaget,herunder af statsfinansielle konsekvenser. Der bør foretages grundige analyser af de økonomiskekonsekvenser af de konkrete initiativer og evt. målsætninger under programmet. Tilsvarende skal

Kommissionen fremlægge konsekvensanalyser af konkrete initiativer, der fremlægges, som følge afrådskonklusionerne.7. HøringUdkastet til rådskonklusioner blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. maj 2012, hvorder var generel opbakning til udkastet. Enkelte elementer blev dog fremhævet. Greenpeace ogDanmarks Naturfredningsforening (DN) påpegede, at biodiversitet og natur burde få mere plads ikonklusionsteksten. Greenpeace efterlyste henvisning til de globale aspekter herunder EU's globalemiljømæssige ”footprint”. DN påpegede, at bæredygtig arealanvendelse burde indgå ikonklusionerne, samt at der burde henvises til Kommissionens meddelelse om ”Green Networks”.Det Økologiske Råd anbefalede, at ”varer med lang levetid” og ”reparation af varer” specifikt blevnævnt som midler til udviklingen af en cirkulær og lavemissionsøkonomi, ligesom det udtrykteskeptisk over for henvisningen til ”videnskabsbaserede resultater” i forbindelse medhormonforstyrrende stoffer. Forbrugerrådet mente, at det burde understreges i konklusionerne, atnødvendigheden af videnskabsbaserede resultater skal balanceres i forhold tilforsigtighedsprincippet.8. ForhandlingssituationenUdkast til Rådskonklusioner blev behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe den 8.maj 2012.Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev generelt positivt modtaget af delegationerne ogKommissionen, der alle bidrog konstruktivt i forhandlingerne.De mest kontroversielle emner var visionen, hvor flere delegationer ønskede at rådskonklusionernei højere grad afspejlede agreed language, hvilke elementer i implementerings meddelelsen, der skalfremhæves, de konkrete measures som Kommissionen opfordres til at se på og afsnittet om grønøkonomi. Enkelte delegationer problematiserede, at der sættes konkrete målsætninger. Fleredelegationer ønskede at udbygge konklusionsteksten væsentligt om eco-innovation, ligesom fleredelegationer ønskede at styrke omtalen af biodiversitet og den globale dimension.9. Regeringens foreløbige generelle holdning- Danmark er positiv over for det udarbejdede forslag til Rådskonklusioner- Danmark kan støtte rådskonklusionerne og imødeser at Kommissionen fremlægger sit udkast tilet 7. Miljøhandlingsprogram i oktober 2012 på baggrund af de foreliggende konklusioner tilvedtagelse efter Fællesskabsproceduren efter Lissabontraktatens artikel 192, stk. 3.- Danmark kan støtte ambitionen om, at der inden for rammerne af 7. miljøhandlingsprogramudvikles realistiske og opnåelige målsætninger. Det understreges dog, at der skal sikressammenhæng mellem mål, midler og finansiering af et 7. miljøhandlingsprogram. Der læggesfra dansk side vægt på, at grundige analyser af økonomiske konsekvenser af konkrete tiltag ogevt. målsætninger i Kommissionens forslag er påkrævede.

- RådskonklusionerNyt notatResuméFormandskabets forslag har til formål dels at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EUsdeltagelse i det 11. partsmøde (COP11) i Biodiversitetskonventionen og bygger pårådskonklusioner om biodiversitet fra marts 2010 og opfølgende rådskonklusioner fra december2010, dels at fastlægge EU’s holdning til det 6.partsmøde (COP MOP 6) under Cartagenaprotokollen den 1. – 5. oktober 2012.For EU vil de vigtigste spørgsmål på COP11 i oktober 2011 være ressourcemobiliseringsstrategienfor Biodiversitetskonventionen inklusiv innovative finansieringsmekanismer og opfølgning påprotokollen om adgang til ligelig og retfærdig udbyttedeling (ABS).Rådet opfordrer til, at EU tager en ledende rolle i forhandlingerne om ressourcemobilisering,således at brugen af Innovative Finansielle Mekanismer (IFM) fremmes for at tilvejebringeydereligere midler til global biodiversitet.Rådet gentager vigtigheden af at opfylde forpligtigelserne vedtaget på COP10 i Nagoya, Japan i2010 og styrke relationerne mellem de 3 Rio konventioner, samt understreger vigtigheden af, atintegrere biodiversitet i alle relevante sektorer. Rådet understreger endvidere fornyet fokus påLifeWeb initiativet, som omhandler frivillige bidrag til forvaltning af beskyttede områder.I forhold til COP MOP 6 understreger Rådet vigtigheden af, at alle Cartagenaprotokollens partersikrer en effektiv og fuldstændig implementering af protokollens regler, og støtterkapacitetsopbygningsaktiviteter, som et afgørende værktøj i indsatsen for en effektivimplementering af protokollen, herunder tillægsprotokollen, som fastsætter regler og procedurerom ansvar og erstatning ved skader forårsaget ved grænseoverskridende overførsler af levendemodificerede organismer. Rådet finder det vigtigt, at identificere og støtte mulige fremgangsmåderfor korrekt implementering af risikovurderings- og risikohåndteringsstrategier på baggrund af detforberedende arbejde op til det 6. partsmøde om biosikkerhed.1. StatusFormandskabet sendte den 15. maj 2012 udkast til rådskonklusioner til Rådet.Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere orienteret om sagen.Det danske formandskab forventer at vedtage rådskonklusionerne på rådsmøde (miljø) den 11. juni2012.

2. Formål og indholdRådskonklusionerne har til formål at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EUsdeltagelse i det 11. partsmøde (COP 11) i Biodiversitetskonventionen og 6. Partsmøde (COP MOP6) under Cartagenaprotokollen.I udkast til rådskonklusionerne om biodiversitetskonventionent bekræfter rådet EUs overordnedeforpligtigelser i henhold til den aftale, der blev vedtaget på COP 10, Nagoya, Japan i 2010. Rådetopfordrer til, at EU og dets medlemslande spiller en afgørende rolle ved forhandlingerne omressourcemobilisering, herunder behovet for at forøge ressourcer fra alle kilder for at beskytteglobal biodiversitet, herunder forbedre effektiviteten af eksisterende finansiering og mobilisere nyemidler fra innovative finansielle mekanismer. Vigtigheden af etablering af marine beskyttedeområder understreges.Relationerne mellem de 3 Rio konventioner må styrkes og koordineres, herunder synergien medhenblik på udvikling af biodiversitetshensyn i de andre konventioner.Udkast til rådskonklusioner om biosikkerhed understreger vigtigheden af, at alle protokollens partersikrer en effektiv og fuldstændig implementering af protokollens regler. Ligeledes støtter rådetkapacitetsopbygningsaktiviteter, som afgørende for en effektiv implementering af protokollen,herunder tillægsprotokollen, som fastsætter regler og procedurer om ansvar og erstatning ved skaderforårsaget ved grænseoverskridende overførsler af levende modificerede organismer. Rådet finderdet vigtigt, at identificere og støtte mulige fremgangsmåder for korrekt implementering afrisikovurderings- og risikohåndteringsstrategier, samt støtte tiltag til udpegning af eventuellemangler i de eksisterende internationale regler om håndtering, transport, oplagring og identifikationaf levende modificerede organismer, dog med fokus på at undgå overlap med allerede eksisterenderegler og internationale standarder.

7. ForhandlingssituationenUdkast til rådskonklusioner vil blive forlagt miljøgruppen den 21. maj 2012. Teksten ombiosikkerhed har været drøftet i rådets internationale miljøarbejdsgruppe den 30. marts 2012, ogefterfølgende er der gennemført to skriftlige runder, hvor medlemslandene har haft mulighed for atkommentere på udkastet.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter udkastet til konklusionerne.Danmark ønsker, at EU og dets medlemslande har en afgørende og ledende rolle underforhandlingerne ved COP 11.I forhold til forhandlingerne om ressourcemobilisering er afsættelse af yderligere midler til globalbiodiversitet afgørende for ulandene i deres opbakning til Nagoya pakken, som blev vedtaget underCOP 10 i 2010 og Danmark mener, at det er vigtigt, at Rådet giver en klar udmelding om hvorproaktiv EU og medlemslandene kan agere i dette spørgsmål under COP 11, særligt at, der åbnesfor, at man kan diskutere overordnede mål, selvom alle forudsætninger vedtaget på COP 11 ikke eropfyldt. I den forbindelse er det vigtigt at anvendelse af innovative finansielle mekanismer indgårsom element i yderligere midler til global biodiversitetDanmark ønsker, at Rådet skal understrege vigtigheden af, at ABS-protokollen bliver ratificeret ogimplementeret, og at det internationale samarbejde om etableringen af beskyttede marine områderuden for national jurisdiktion bliver prioriteret.9. Forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PUNKT 3Forberedelse af den Internationale konference om den globale kemikaliestrategi og sikkerkemikalie håndtering (SAICM ICCM 3, Nairobi, Kenya, 17-21. september 2012) og denInternationale forhandlingskomite om Kviksølv (INC4, Punta del Este, Uruguay, 27. juni – 2.juli 2012)KOM (2012) 8801/2/12 REV 2- RådskonklusionerNyt notatResumeForslaget til rådskonklusioner fokuserer på at sikre et politisk ambitiøst mandat til forhandlingernepå ICCM 3, og at fastlægge et højt ambitionsniveau for EU's deltagelse i INC-forhandlingsproces-sen for en global kviksølvaftale.Rådskonklusionener har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske ellererhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet.Rådskonklusionerne skal vedtages på rådsmødet for miljø den 11. juni 2012.1. StatusUdkastet til rådskonklusioner blev sendt den 2. maj 2012 til Rådet. Det er drøftet blandtmedlemsstaterne og Kommissionen i Rådets Internationale Miljøgruppe (WPIEI) den 6. februar og23. april 2012, og i arbejdsgruppen for miljø (WPE) den 10. maj 2012. Rådskonklusionerne skalvedtages endeligt på rådsmødet (Miljø) 11. juni 2012. Sagen har ikke tidligere været forelagtFolketingets Europaudvalg.2. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne (herefter udkastet til rådskonklusioner) er at opnå et politiskmandat til de kommende forhandlinger på ICCM 3 (International Conference on ChemicalsManagement) om SAICM (Strategic Approach to International Chemicals Management). Arbejdetmed SAICM har i mange EU lande været nedprioriteret de sidste par år - det vurderes derfornødvendigt, at få en diskussion på højt niveau i EU, for at skabe politisk fokus om SAICM ogICCM-processen, også internt i EU.Ligeledes er formålet at fastlægge et højt ambitionsniveau for EU's deltagelse i de globaleforhandlinger (INC-processen) om etableringen af en fritstående, global og juridisk bindende aftaleom kviksølv.Rådskonklusionerne er delt tre afsnit:1) SAICMUdkastet til rådskonklusioner anerkender og støtter initiativer, igangværende projekter og deresultater der allerede er opnået, og understreger samtidig den dynamiske opbygning af SAICM,

hvor det for at nå 2020-målsætningen om at minimere væsentlige påvirkninger fra kemikalier påmennesker og miljø i 2020, er nødvendigt med yderligere implementering af allerede identificeredeaktiviteter. Der fremhæves støtte til de igangværende initiativer om eksempelvis ”kemikalier iprodukter”, ”farlige stoffer i elektriske og elektroniske produkter” og ”nanoteknologier ognanomaterialer”, samt muligheden for fortsat at inkludere nye policy-relevante områder af globalbetydning, som for eksempel hormonforstyrrende stoffer. Udkastet lægger vægt på yderligereinvolvering af den private sektor samt et øget samarbejde med sundhedssektoren.2) KviksølvUdkastet til rådskonklusioner fokuserer på, at EU og dets medlemslande vil fortsætte og intensiverederes internationale indsats for at begrænse kviksølvudledninger og -eksponering globalt, samtunderstreger vigtigheden af, at EU fortsat bidrager aktivt til forhandlingerne inden for alleelementerne under den fremtidige kviksølvkonvention.3) FinansieringUdkastet til rådskonklusioner støtter, at fremtidig finansiering for både SAICM og kviksølvkonven-tionen bør bygge på eksisterende finansieringsmekanismer. Ligeledes fremhæves støtten til - ogpræferencen for – at den globale miljøfacilitet, GEF, bør bruges til at finansierekapacitetsopbygning og implementering i udviklingslandene på kemikalie- og affaldsområdet.Endelig har udkastet til formål at sikre opbakning til, at SAICM og kviksølvaftalen bliver inkludereti den eksisterende synergiproces for konventioner på kemikalie- og affaldsområdet, for at sikreressourceeffektivitet og koordinering under konventionerne.3. Europa Parlamentets udtalelserRådskonklusioner behandles ikke af Europa Parlamentet.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. konsekvenser for DanmarkUdkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiskeeller erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet.6. HøringNotat om sagen har været behandlet på Specialudvalget for Miljø den 23. maj 2012. Der var ingenbemærkninger til det.7. ForhandlingssituationenUdkast til rådskonklusioner har været behandlet to gange (6. februar og 23. april) i RådetsInternationale Miljøgruppe og herefter i Rådets Miljøarbejdsgruppe den 10. maj 2012.Rådskonklusionerne skal vedtages på rådsmødet (Miljø) 11. juni 2012.

Forslaget blev overvejende modtaget positivt af en stor gruppe af medlemslande, idet de dog havdeenkelte bemærkninger til teksten, mens andre støttede fuldt op om teksten. Enkelte landeproblematiserede formuleringerne om omfanget af EU's forpligtelser i forhold til den kommendekviksølvkonvention, ligesom der var en generel diskussion omkring EU's præference tilfinansieringsmekanisme for SAICM og kviksølv. Et enkelt land problematiseredekviksølvforpligtelserne generelt, men kritikken lå udenfor tidligere vedtagne EU-positioner forforhandlingerne om kviksølvkonventionen og fik ikke opbakning af andre MS eller Kommissionen.Det er uvist, om det bliver bragt op igen.Ellers er der således ikke centrale udestående mellem medlemsstaterne eller Kommissionen, menfinansieringen fremhæves som en stor samlet udfordring.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen ser SAICM og ICCM-processen som et vigtigt instrument for u-landene og en platform,hvor verden kan diskutere sikker kemikaliehåndtering. Det har positive konsekvenser - både formiljø og sundhed i det enkelte u-land, men også for Europa i forhold til den grænseoverskridendeforurening.Regeringen prioriterer ligeledes global regulering af anvendelsen og udledning af kviksølv megethøjt. Danmark har i dag en af de strengeste nationale reguleringer af kviksølv i verden, og tillæggerdet stor betydning, at udfasningen bliver så omfattende som muligt - også i lyset af kviksølvs evnetil at spredes via luft og vand, over meget store afstande.Regeringen er derfor positiv overfor det udarbejdede forslag til rådskonklusioner. Regeringenstøtter den ambitiøse linje i rådskonklusionerne og støtter, at en bredere implementering af SAICMer nødvendig for at nå 2020-målet, at der er behov for en diskussion af, hvordan sikker og effektivkemikalieregulering kan implementeres globalt, og at udfasningen af anvendelsen og udledningenaf kviksølv bliver så omfattende som muligt.Regeringen er desuden af den opfattelse, at også timingen af udkastet er velvalgt, idet ICCM3finder sted i september 2012, og det næste forhandlingsmøde for kviksølvkonventionen i juni 2012under dansk formandskab for EU.Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at Rådet giver retningslinjer forud for SAICM mødet iseptember, således at Danmark kan foretage en effektiv mødeledelse på Cyperns vegne i Bruxellesog sur place under selve ICCM3. Ligeledes støtter regeringen behovet for, generelt at fastlæggeEU’s ambitionsniveau forud for de to resterende møder i INC-processen vedrørende kviksølvkon-ventionen.I forhold til udfordringerne omkring finansiering er regeringen enig i, at eksisterendefinansieringsmekanismer bør anvendes, og regeringen støtter ligeledes præferencen for den globalemiljøfacilitet, GEF som finansieringsmekanisme for implementeringen af både SAICM ogkviksølvkonventionen.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notatResumeI det eksisterende batteridirektiv (direktiv 2006/66/EF) er det tilladt, at markedsføre bærbarebatterier og akkumulatorer, der indeholder mere end 0,002 vægtprocent cadmium til anvendelse ibatteridrevet håndværktøj. Kommissionen foreslår at ophæve undtagelsen per 1. januar 2016,således at det herefter bliver forbudt at anvende cadmium i disse batterier og akkumulatorer.Forslaget tilpasser desuden batteridirektivet til Lissabon Traktaten, hvorved Kommissionenbemyndiges til at ændre direktivet ved delegerede retsakter og ved gennemførelsesretsakter.Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, og der vilheller ikke være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget påvirkerbeskyttelsesniveauet positivt i Danmark.1. StatusKommissionen sendte den 23. marts 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel iTEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter procedurenom den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Formandskabet har sat sagen på Miljørådsmødet den 11. juni 2012 med henblik på mulig opnåelseenighed om en generel indstilling. Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- ognærhedsnotat den 8. maj 2012.2. Formål og indholdDet eksisterende direktiv indeholder forbud mod markedsføring af bærbare batterier ogakkumulatorer, der indeholder mere end 0,002 vægtprocent cadmium. Direktivet har tre undtagelsertil dette forbud, nemlig batterier i nød- og alarmsystemer, medicinsk udstyr og håndværktøj.

Ifølge artikel 4, stk. 4 i batteridirektivet skal Kommissionen på baggrund af teknisk ogvidenskabelig dokumentation tage undtagelsen op til revision, hvis der er alternative batterityper tilbatteridrevet håndværktøj.Der er ikke en tilsvarende forpligtelse for Kommissionen til at tage undtagelserne om nød- ogalarmsystemer og medicinsk udstyr op til revision. Om Kommissionen alligevel har planer om atrevidere disse undtagelser, vides ikke.Brugen af cadmium bør begrænses mest muligt, fordi det er et giftigt tungmetal. Cadmium optageslet af planter og havner via fødekæderne i menneskets nyrer og lever og kan i den forbindelsemedføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Kommissionen foreslår at ophæve undtagelsen afbatterier i håndværktøj per 1. januar 2016.Herudover bemyndiger forslaget Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter oggennemførelsesretsakter, som en konsekvens af Lissabon Traktatens vedtagelse.Kommissionen foreslår, at artikel 10(4) i batteridirektivet om indsamlingsmål for bærbare batterierog akkumulatorer fremover skal ændres ved gennemførelsesretsakter. Kommissionen skal ogsåetablere en fælles metode til at opgøre det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer gennemgennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakter skal desuden bruges til at fastlægge formatet påde rapporter, der skal udarbejdes i henhold til artikel 22 i batteridirektivet.Forslaget bemyndiger Kommissionen til at vedtage ændringer eller tilføjelser til batteridirektivetsart. 12(6) om behandlingskrav og målsætninger for genanvendelse af alle typer batterier ogakkumulatorer gennem delegerede retsakter.Delegerede retsakter skal også bruges ved supplering af kriterierne i artikel 15 om krav tilbehandling af batterier og akkumulatorer ved udenlandske behandlingsanlæg; ved fastlæggelse afkravene i art. 17 for registrering af ”producenter og importører” for producentansvar; vedfastlæggelse af supplerende krav til at det tydeligt skal kunne ses på alle genopladelige bærbare ogstartbatterier- og akkumulatorer, hvad deres kapacitet er i henhold til art. 21(2) og ved vedtagelse afundtagelser fra mærkningskravene i henhold til art. 21(7).3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

4. NærhedsprincippetKommissionen har ikke foretaget en nærhedsvurdering. Da formålet med forslaget er at begrænseen undtagelse i allerede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Forbud mod markedsføring af batterier og akkumulatorer med cadmium, og den undtagelse derforeslås ophævet, er gennemført i bekendtgørelse nr. 943 af 23.9.2008 om import og salg samteksport af batterier og akkumulatorer med hjemmel i kemikalieloven. Hvis forslaget vedtages, skalder ske en ændring af denne bekendtgørelse. Der er hjemmel i kemikalieloven til, at ministeren kanforetage den nødvendige ændring.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Statsfinansielle konsekvenser.I 1996 indførte Danmark en afgift for markedsføring af nikkel-cadmium-batterier (NiCd batterier),som incitament for at nedbringe forbruget af NiCd batterier. De seneste år er salget og forbruget afdisse batterier markant reduceret i Danmark. Det vurderes, at anvendelsen af NiCd batterier vilfortsætte med at falde, eftersom der er egnede substitutter, som kan købes på markedet, og somallerede bruges i vidt omfang til batterier i batteridrevet håndværktøj. Derfor vil forbuddet kunfremskynde den naturlige tendens for udfasning af NiCd batterier.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Der er faldende anvendelse af nikkel-cadmium batterier, både i Danmark og i EU, og der anvendes istedet mere miljøvenlige alternativer. Uanset, at der ses en tendens til udfasning af nikkel-cadmiumbatterierne, er det Kommissions vurdering, at en ophævelse af undtagelsen fra 2016, vilmedfører ca. 34 % mindre omkostninger for producenter af batteridrevet håndværktøj,sammenlignet med, hvis undtagelsen ophæves øjeblikkeligt, dvs i 2013.Forskellen i omkostningsniveauet i Danmark - alt efter om cadmium forbydes fra 2013 eller 2016 -formodes at være mindre markant på grund af det allerede meget lave salg af nikkel-cadmiumbatterier i Danmark.Erhvervsadministrative konsekvenser.Kommissionen vurderer, at forslaget ikke vil have nævneværdige erhvervsadministrativekonsekvenser.Beskyttelsesniveau:Forslaget har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet – i Danmark, og i resten af Europa.

6. HøringForslaget er udsendt i høring den 13. april 2012 til 98 interessenter med svarfrist senest 3. maj 2012.Der er indkommet høringssvar fra følgende høringsparter: AdvokatSamfundet, Dansk Erhverv,Forbrugerrådet, Installatørernes Organisation (TEKNIQ), 3F, Det Økologiske Råd og DanmarksNaturfredningsforening, hvoraf flere ingen bemærkninger havde.Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, TEKNIQ, Danmarks Naturfredningsforening og Det ØkologiskeRåd er generelt positive overfor forslaget.Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet fremhæver de miljø - ogsundhedsrisici, der er forbundet med brugen af cadmium, idet man opfordrer til, at ophævelse afudtagelsen bør træde i kraft ved udgangen af 2012, eller snarest mulig derefter.Sagen er behandlet på Specialudvalget for Miljø den 23. maj 2012.Det Økologiske Råd spurgte, om der havde været overvejelser omkring sænkning af grænsen på0,02 % tilladt cadmium i batterierne, idet tiden kunne være løbet fra den og den reelt tillader en ikkeubetydelig mængde cadmium i batterierne (20 gram pr. tons).Forbrugerrådet bemærkede, at batteriforslaget var et godt eksempel på nødvendigheden af at tagediskussionen om sound science – her er der viden om cadmiums farlighed, men alligevel foreslåsophævelsen af undtagelsen udskudt i længere tid.7. ForhandlingssituationenKommissionen præsenterede forslaget den 29. marts 2012 på et møde i Rådets arbejdsgruppe forMiljø. Samlet set blev forslaget modtaget positivt af medlemslandene. Desuden har sagen væretbehandlet i arbejdsgruppen for miljø den 24. april, hvor der generelt var støtte til udfasningen afcadmium, men en vis modstand mod at det skal ske allerede fra 2016. Desuden var der bredmodstand mod visse af delegationsbeføjelserne til Kommissionen.8. Regeringens foreløbige, generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig i behovet for atbegrænse anvendelsen og spredningen til miljøet af cadmium mest muligt, hvilket Danmark ogsåarbejdede for, da det oprindelige batteridirektiv blev forhandlet. Der er en naturlig tendens til, atnikkel-cadmium batterier i håndholdt værktøj udfases, og regeringen hilser det velkommen, atforslaget understøtter og fremmer den proces.

PUNKT 5Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF forså vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er påderes område.KOM(2010) 375-(mulig) politisk enighedRevideret notat

Resume

Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaternemulighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, sommedlemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtettilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skalanvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er tagetstilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatterprocedurer for hensyntagen til de risici, en gmo til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne skal endvidere være ioverensstemmelse med traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold tilWTO.Forslaget berører ikke godkendelser i EU til import af GMO’er til foder og fødevarebrug.Forslaget blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010 og på rådsmødet(miljø) den 14. oktober 2010, på rådsmødet (miljø) den 20. december 2010, på rådsmødet (miljø)den 14. marts 2011, på rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011 samt på rådsmødet den 9. marts 2012.

1. StatusKommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 omharmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedr. det indre marked og skal derfor vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed formedlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, derbeskriver baggrunden for forslaget.

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010,med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, forenelighedenmed det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er såledesden samlede idé om medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, dervar diskussionens omdrejningspunkt.Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 med enefterfølgende udveksling af synspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag tilrådskonklusionerne fra 2008 samt, hvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig ogjuridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område.På rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en af liste over mulige begrundelser fornationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.På rådsmødet (miljø) den 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandtmedlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med enjuridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligtbegrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhedfor begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag tilforslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens listeover begrundelser.Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmendeliste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud moddyrkning af GM-planter.Formandskabet forsøgte på Coreper den 25. maj 2011 at få mandat til at indlede forhandlinger henimod en første læsningsenighed med Europa Parlamentet på baggrund af kompromisteksten. Dervar imidlertid et blokerende mindretal mod formandskabets forslag.På rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011 fremlagde det ungarske formandskab en fremskridtsrapport.På rådsmødet (miljø) den 19.december 2011 fremlagde det polske formandskab en status ogoplyste, at der fortsat var et blokerende mindretal mod forslaget. Dermed overdrog det polskeformandskab forslaget til viderebehandling under det danske formandskab.På rådsmødet (miljø) den 9. marts 2012 konkluderede formandskabet, at en stor gruppe af MSstøttede formandskabets kompromisforslag om muligheden for at gennemføre nationale forbud moddyrkning af EU-godkendte GMO’er, men at det ikke var muligt at opnå en politisk enighed i sagen,da der fortsat eksisterede et blokerende mindretal af medlemslande. På basis af diskussionerne blevformandskabet opfordret til at overveje det videre arbejde med sagen frem mod juni rådsmødet.Det danske formandskab har sat sagen på miljørådsmødet den 11. juni 2012 med henblik på muligopnåelse af en politisk enighed om kompromisforslaget.

Folketinget er senest orienteret om sagen den 23. februar 2012 forud for Rådsmødet den 9. marts2012.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved attilføje en ny art. 26b, der giver medlemsstaterne mulighed for, at forbyde, begrænse eller hindredyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntetpå bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for helemedlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt tildyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU, alene til foder og fødevarebrug.Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer ogfoderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning iEU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering førde kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveaum.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kanmedlemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagen underbestemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mesthensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have enmulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26 b i udsætningsdirektivet – ioverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændregodkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaternehar ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afgenetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighedbegrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af detharmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en gmotil dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.

Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der ergodkendt i EU.Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.udarbejdelse af sameksistensregler.I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning afGM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’eri konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af dennemulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensregler ikkeer tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne være ioverensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en liste over mulige begrundelser for nationaledyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.Kommissionen fremsendte den 8. februar 2011 til medlemsstaterne et arbejdsdokument(SEC(2011)184 final) med en ikke-udtømmende liste over begrundelser.Kommissionen påpeger indledningsvist, at begrænsning eller forbud mod dyrkning af GMO’er kanhave en indirekte effekt på den frie bevægelighed af GM frø og dermed betragtes som en hindringaf varernes frie bevægelighed jf. TEUF art. 34. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstater sikrer, atevt. begrænsninger eller forbud ligger inden for de undtagelser for varernes frie bevægelighed, derhenvises til i TEUF art. 36 eller andre forpligtelser jf. afgørelser fra Den Europæiske UnionsDomstol eller anden EU-lovgivning.På baggrund heraf har Kommissionen identificeret den nedenstående ikke-udtømmende liste overbegrundelser, som Kommissionen vurderer enten allerede er forudset i Traktaten eller i eksisterendeafgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning:Den offentlige moral (inkl. religiøse, filosofiske eller etiske hensyn)Den offentlige ordenForhindring af GMO i andre produkter, f.eks. med hensyn tiloBevaringen af økologiske eller konventionelle landbrugssystemeroUndgåelse af tilstedeværelsen af GMO’er i andre produkter; særligt fødevarer dersigter mod at være GMO-frieSociale forhold, f.eks.oBevaring af visse typer landbrug for i et givent område at opretholde det nuværendebeskæftigelsesniveau (f.eks. bjergområder)Planlægning af byer og regioner/ arealanvendelseKulturelle forholdoBevaring af samfundsmæssige traditioner mht. traditionelle landbrugsmetoder

Kommissionen påpeger, at medlemsstaternes påkaldelse af en eller flere af disse begrundelser ideres abstrakte form ikke vil være tilstrækkelig i forhold til gældende domstolspraksis fra denEuropæiske Unions Domstol. I alle tilfælde, hvor art. 36 anvendes, vil domstolen kræve, at denforanstaltning, som medlemsstaten tager i brug skal være begrundet, overholdeproportionalitetsprincippet, og ikke må udgøre et vilkårligt middel til diskrimination eller en skjulthandlingshindring mellem medlemsstaterne.På rådsmøde (miljø) en 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandtmedlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med enjuridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligtbegrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhedfor begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag tilforslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens listeover begrundelser.Den 12. april 2011 fremlagde Rådets Juridiske Tjeneste en vurdering af bl.a. anvendelse afforordningsforslagets bestemmelser i forhold til EU-retten ogGATT(WTO):-de grunde, der vedrører et ønske om at forhindre GMO’er i andre produkter,fysisk planlægning og arealanvendelse og generel miljøpolitik vilsandsynligvis lettere kunne accepteres af Domstolen og være af størrepraktisk nytte end de andre grunde, der foreslås.-argumentet om, at GM- og ikke-GM-frø ikke er ”tilsvarende” med henblik påartikel III.4 i GATT, er plausibelt i det omfang, udtalelserne det ungarskeformandskabs non-paper af 9. februar 2011 kan underbygges, isærhenvisning til fysiske forskelle mellem GM- og ikke GM-frø.-Hvis en klagende part overbeviser et WTO-panel om, at GM- og ikke-GM-frø rent faktisk er ”tilsvarende”, vil det være mere sandsynligt, at det lykkesat forsvare nationale foranstaltninger baseret på grunde, der kan henføres tilundtagelsen vedrørende miljøbeskyttelse i GATT-reglerne, end andre typernationale foranstaltninger.Den 5. maj 2011 fremlagde Kommissionens Juridiske Tjeneste sine bemærkninger til RådetsJuridiske Tjenestes vurdering afGATTspørgsmålet.De to juridiske tjenester er enige om, at et nationalt forbud mod dyrkning af GMO med basis i de afKommissionen fremlagte begrundelser, ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen, og atvisse af begrundelserne vil kunne forsvares i WTO-sammenhæng. I den forbindelse noterer RådetsJuridiske Tjeneste, at undtagelsen vedrørende offentlig moral sandsynligvis vil blive meget

vanskelig at bruge i praksis. De to tjenester understregede dog, at det i sidste instans vil væreafhængig af hvordan den nationale foranstaltning er udformet og anvendes i praksis.Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmendeliste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud moddyrkning af GM-planter.Begrundelserne kan således være en eller flere af flg.:offentlig moralforhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold forudsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler)sociale forholdby og regionplanlægningkulturelle forholdgenerelle miljømæssige mål ud over dem, der er konkret vurderet efter direktiv 2001/18(udsætningsdirektivet) eller forordning nr. 1829/2003 (foder/fødevareforordningen).Det polske formandskab fremlagde den 30. november 2011 en kompromistekst med en reduceretliste over begrundelserne for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud moddyrkning af GM-planter.Offentlig moralForhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold forudsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler)Sociale forholdBy og regionplanlægningKulturelle forhold

Det danske formandskab fremlagde et kompromisforslag den 3. februar 2012. Kompromisforslagetindeholder 2 optioner medlemslandene kan anvende, hvis de ønsker at begrænse eller forbydedyrkningen af GM-planter. Option 1: Medlemslandene har mulighed for, underansøgningsprocessen forud for godkendelsen af GM-planter på fællesskabsniveau at orientereansøger om, at man ikke ønsker at den ansøgte GM-plante skal dyrkes på medlemslandes område.Dette betyder, at det geografiske område i godkendelsen ikke vil omfatte medlemslandet, hvisansøger accepterer medlemslandets anmodning. Option 2: Medlemslandene kan begrænse ellerforbyde dyrkning af GM-planter ved at anvende grunde i henhold til EU traktaten, som f.eks. miljø,by- og landplanlægning, socio-økonomi og sameksistens. Kompromisforslaget er udarbejdet for atbryde det blokerende mindretal og tilgodese de medlemslande, der ønsker muligheden for atbegrænse eller forbyde dyrkningen af GM-planter på deres område.

regionale miljømæssige grunde, som er komplementære til den miljømæssige risikovurdering, somforetages jf. del C i udsætningsdirektivet, og som vil kunne omfatte:Hindring af udvikling af pesticid-resistens blandt ukrudt og skadedyr.Spredning i miljøet, øget overlevelsesevne eller mulighed krydsning med dyrkede eller vildeplanter.Forebyggelse af negative påvirkninger af det lokale miljø på grund af forandringer i dendyrkningsmæssige praksis som følge af dyrkning af GMO’en.Opretholdelse af landbrugsmæssige praksis, som rummer et bedre potentiale for at forligeproduktion med bæredygtighed i forhold til økosystemet.Opretholdelse af den lokale biodiversitet inklusive visse levesteder, økosystemer og vissetyper af natur og landskaber.Mangel på eller fravær af data vedrørende potentielle negative påvirkninger af dyrkning afGMO’en på det regionale eller lokale miljø, inklusiv biodiversitet.Foruden de komplementære miljømæssige grunde foreslår Parlamentet grunde, der er relateret tilsocioøkonomiske forhold, f.eks. vanskelig gennemførlighed, høje omkostninger forbundet medsameksistensregler eller manglende mulighed for at gennemføre sameksistensregler på grund afsærlige geografiske forhold, f.eks. små øer eller bjergområder, behovet for at beskyttemangfoldighed i landbrugsproduktionen eller behovet for at sikre mod opblanding i udsæd.Endelig henviser parlamentet til andre grunde, som kan omfatte arealanvendelse, by- ogregionplanlægning eller andre legitime faktorer.4. NærhedsprincippetDer sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget påfællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer, bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 afudsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes imedlemsstaterne og medfører pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Derkræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning imedlemsstaterne.Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det ernødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. Iforhold til den ændring af udsætningsdirektivet der affødes af forordningen vil den normaleforpligtelse til implementering i dansk ret dog kræve en nøje juridisk analyse, der ikke ergennemført for nuværende.

Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.Selvom de juridiske tjenester vurderer, at medlemsstaternes anvendelse af muligheden for atnedlægge forbud begrundet på hovedparten af de af Kommissionen fremlagte grunde vil kunneforsvares i forhold til påstande om overtrædelse afGATT-reglerne,kan muligheden for en negativWTO-afgørelse i en konkret sag ikke udelukkes. En sådan WTO afgørelse kan medføregengældelsesforanstaltninger fra f.eks. USA, Canada og Argentina. Der kan blive tale omsubstantielle gengældelsesforanstaltninger, der ofte målrettes mod følsomme produkter somlandbrugs-produkter, og de må forvente at ramme en bred kreds af EU-lande, uanset hvilket EU-lands lovgivning har givet anledning til en tvist ved WTO, herunder også eksport fra Danmark.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være aktuelle samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiskekonsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af denpågældende GMO’s karakteristika.BeskyttelsesniveauForslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkendeomhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- ogsundhedsmæssige risici.6. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationermv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.Der er i alt indkommet 12 høringssvar.3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår.

Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødneuddannelse.DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt oguhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøderindebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningenaf kompetencen til de enkelte medlemsstater bryder med et helt centralt princip om harmoniseredebeslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning tilsubsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbudikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådannebegrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver ennationaleafgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-teknologien, at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være atfinde blandt de førende på dette felt.Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-frie produkter (f.eks.økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol medforekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemsstaterne kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse afGMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelsermedlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør såledesvære tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-frie produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndighederoverfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af detnuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold tiludsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og denøkologiske.Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, atandre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på envurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici.

Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation iforhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældenderekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse afsameksistensregler. Hermed kan der - iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, derskal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vilbeskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionenlægger op til.Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nyeproblemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslånødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde denuværende rekommandationer for sameksistens.Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den måde kan opstilles klare betingelser, der skaloverholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskyttede landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen læggerop til.Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke erbaseret på objektive kriterier.Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for atsikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne som reglernefor det indre marked.Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idetdyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggørsameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til atkonkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke atnævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl omhvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentieredeholdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, derbetragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemsstaterne.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemsstater kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til atunderminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør væreuafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.

Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reeltvalg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-frie produkter, skalsikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.Foreningen af Danske Biologer støtter Kommissionens forslag.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høringmed frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkomfølgende bemærkninger:Greenpeace mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionenbl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter ogeffekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemsstaterne. Det må væremuligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvismedlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.DI udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkommei WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, derkan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, atder allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå ien orientering af Folketinget.DN spurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor der var følgendebemærkninger:Greenpeace efterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget, så det fremgår at formåletmed forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidiggodkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EUikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I densammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for etnationalt forbud.Forslaget gør ifølge Greenpeace Kommissionens oprindelige forslag "værre end det er", idet detnationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afGMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag for at løse sådanneproblemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Det er tidligere fremgåetaf forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag. Herudovertilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at have mulighed for atlave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, at det bliverafklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Det bør ifølgeGreenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeace tilkendegavendvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.

Ved Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011 modtog Miljøministeriet følgende bemærkninger:Økologisk Landsforening forhørte sig, hvorfor man stillede så mange spørgsmål til Kommissionensforslag, og ikke bare accepterede, at man kunne bruge andre begrundelser end miljø og sundhed, oganvende begrundelsen ”vi vil ikke have GMO”.Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at reglerne om sameksistens bør kunne løseproblemet, og at der ville være nye udfordringer for sameksistensen jo mere økologi, der indføres.Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. februar 2011 med frist 18.februar 2011.Der er i alt indkommet 6 høringssvar.3F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, atmedarbejderstaben har den fornødne uddannelse.Landbrug & Fødevarer (LF) er enige i, at det er vigtigt at sikre den enkelte landmand og forbrugersvalgmulighed, herunder muligheden for at fravælge anvendelsen af GMO, men finder, at dette bedstsikres gennem effektive, fagligt baserede sameksistensregler.LF finder, at det er afgørende, at såvel de danske myndigheder som EU's institutioner er sig bevidstom de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med, om Kommissionens forslag er ioverensstemmelse med Traktatens regler om det Indre Marked og de internationale handelsregler iregi af WTO.LF henleder opmærksomheden på, at både Ministerrådets og Parlamentets juridiske tjenester harvurderet, at de finder det vanskeligt at begrunde nationale forbud inden for WTO-reglerne, samt atde danske myndigheder opfordres til at gå den fremlagte liste med mulige begrundelser fornationale forbud meget kritisk igennem.LF finder, at det er vigtigt, at de danske myndigheder bidrager til at fremme en forståelse i EU for,at det primære formål med sameksistensregler er at fastsætte betingelser under hvilke det kanaccepteres, at landmænd dyrker GM afgrøder, samt regler som sikrer, at denne dyrkning sker på enmåde, så man forebygger økonomiske tab hos andre landmænd, herunder økologiske, somfravælger genmodificerede afgrøder.Endvidere finder LF, at det er vigtigt at være opmærksom på, at sameksistensreglerne skal opstillevirkemidler, som forhindrer uønsket forekomst i ikke-GM afgrøder. Hvis det i henhold til dissevirkemidler ikke er muligt at dyrke en GM afgrøde, så er der tale om et de facto forbud.Sameksistensregler skal ikke opstille regler som nødvendigvis gør det muligt at dyrke enhver GMafgrøde. Derfor vil sameksistensregler, der for hver enkelt afgrøde fastlægger betingelser, der skalvære overholdt, være et effektivt og fagligt baseret og dermed WTO-medholdeligt redskab, der vilvære anvendeligt uanset om det er i England, i Danmark eller på Madeira.

LF opfordrer derfor de danske myndigheder til i EU at arbejde målrettet for at forpligtemedlemsstaterne til at udarbejde effektive sameksistensregler, som på et fagligt objektivt grundlagkan opstille betingelser for dyrkning. LF finder, at de danske myndigheder skal arbejde for atforpligte medlemsstaterne til at opstille sameksistensregler på et fagligt grundlag frem for at arbejdefor at fremme dette forslag. Effektive sameksistensregler er den langsigtet bedste måde at sikreøkologiske og konventionelle landmænds mulighed for at dyrke non GM afgrøder.LF mener, det er en særdeles teoretisk betragtning, at det anføres at forslaget ikke skulle medførerestriktioner for den frie handel med frø. Idet det bør være åbenbart for enhver, at hvis man forbyderlandmænd at dyrke en given GM afgrøde eller alle GM afgrøder, så forhindrer man samtidig denfrie handel med godkendte frø og udsæd.LF er enige i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beregne de økonomiske konsekvenserved et forbud, da det vil afhænge af den konkrete afgrøde. Det er imidlertid vigtigt at væreopmærksom på, at udover den direkte effekt af en konkret afgrøde er der en meget stor økonomiskrisiko forbundet med at indføre muligheden for at forbyde dyrkningen af GM afgrøder på etgrundlag, hvor det er stærkt tvivlsomt, om begrundelserne herfor er WTO-medholdelige. Dette ersærlig vigtigt for Danmark, da vi har en meget stor fødevareeksport. Derfor er LF grundlæggendeuenig i synspunktet i Rammenotatet om, at der ikke skulle være samfundsøkonomiske konsekvenserforbundet med forslaget.LF er af den opfattelse, at kun enkelte lande har udtrykt opbakning til forslaget, hvorimod flerelande, herunder Tyskland, meget kraftigt har taget afstand fra forslaget og flertallet af lande har hafttekniske spørgsmål og betænkeligheder ved forslaget.LF skal således fastholde, at de tidligere fremsatte synspunkter om, at Kommissionens forslag rejserflere problemer end det løser, og at dyrkningen af GM afgrøder allerede er national kompetence ikraft af, da sameksistensregler fastsættes nationalt.Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om det principielle i denne mulighed somforslaget giver og opfordrer den danske regering til at tage muligheden i brug. DN er glade for, atkommissionen nu har identificeret de kriterier, som kan være gældende for, at medlemsstaterne kanbegrunde et afslag eller forbud.DN opfordrer den danske regering til at støtte kommissionens forslag og den ikke-udtømmendeliste, og især støtte kommissionen i at få vedtaget begrundelse nr. 3, Forhindring af GMO i andreprodukter, f.eks. med hensyn til: bevaring af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer ogundgåelse af tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter; særlig fødevarer der sigter mod at væreGMO fri og begrundelse nr. 7, Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen afevt. negative konsekvenser af GMO’er i miljøet.Dansk Industri (DI) henviser til det tidligere fremsendte høringssvar fra 23. august 2010. DI’skritiske holdning til forslaget er ikke ændret af Kommissionens nye udspil.Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. maj 2011 med frist 17. maj2011.Der er i alt indkommet 5 høringssvar.

3F henviser til tidligere fremsendte bemærkninger.Dansk Industri (DI) henviser til tidligere fremsendte høringssvar af 23. august 2010. DI gør desudenopmærksom på, at Folketinget bør tage alvorligt på risikoen for gengældelsesforanstaltninger fratredjelande, såsom USA, Canada og Argentina, som følge af en negativ WTO afgørelse.Greenpeace ønsker, at Danmark fastholder at en eventuel forbedret national mulighed for at forbydeGMO-dyrkning ikke fritager Kommissionen fra på EU-niveau at gennemføre den forbedret GMO-risikovurdering. Greenpeace fremhæver endvidere, at man ønsker at miljøargumenter kan brugessom begrundelse for nationalt forbud og at Kommissionen forsøger at forhindre medlemsstaterne, atanvende miljø- og sundhedsargumenter som begrundelser for nationalt forbud. Greenpeace finder,at uafhængige forskere skal have adgang til alt relevant materiale vedr. GMO’er.Greenpeace ønsker ikke, at Danmark støtter et kompromis der undtager miljø- ogsundhedsargumenter. Endvidere finder Greenpeace, at medlemsstaternes ret til at forbyde GMO-dyrkning skal dække alle grupper af GMO’er. Ligeledes at der skal være obligatoriske regler forsameksistens.Endelig tilkendegav Greenpeace, at de er enige med Europa-parlamentets miljøudvalg og Europa-parlamentets retsudvalg at henvisningen til TEUF art 114 (indre marked) skal ændres til TEUF 192(miljø).Økologisk Landsforenings (ØL) finder, at et hvert EU land skal have mulighed for at nedlæggenationalt forbud mod dyrkning af GMO afgrøder i det pågældende land.ØL mener, at hvis givne sameksistensregler baserer sig på accept af envisGMO forekomst på f.eks.0, 1 – 0,9% GMO i GMO fri produkter, så må eksistensen af sameksistensregler ikke kunneanvendes til at afvise introduktion af et nationalt forbud.ØL finder, at det er essentielt, at medlemslandene skal have mulighed for at vælge at satse på GMfri dyrkning som nationalt brand.Endvidere finder ØL, at man hellere vil have det foreliggende forslag vedtaget i den foreliggendeform end at der evt. opstår usikkerhed om, hvorvidt der kan opnås enighed om at indføre adgang tilat vedtage et nationalt forbud.Landbrug & Fødevarer finder, at forslaget er særdeles problematisk. Bekymringen understreges af,at såvel Ministerrådets som Parlamentets juridiske tjenester har udtrykt stærk tvivl om, om forslageter WTO medholdeligt og mener ikke at tvivlen er blevet mindre efter, at Kommissionen harpubliceret en (ikke udtømmende) liste over mulige begrundelser for nationale forbud.L&F er derfor særdeles bekymret for, at det kan føre til en WTO sag, hvis medlemsstater forbyderdyrkning af GM afgrøder med baggrund i dette forslag. Dette er særdeles uheldigt for Danmark,som er storeksportør af fødevarer. L&F mener, at medlemsstaterne kan opstille sameksistensregler,og herigennem betingelser, som skal opfyldes for, at en given GM afgrøde kan dyrkes et givet sted.

L&F finder, at frem for at følge Baroso-forslagets præmis om at tage stilling til, om man kan dyrkeen GM afgrøde, så er det langt mere hensigtsmæssigt – og en bedre og mere varig beskyttelse af delandmænd, som ønsker at fravælge GM afgrøder – at der via nationale sameksistensregler opstillesbetingelser, hvorunder man eventuelt kan dyrke en specifik GM afgrøde.L&F finder derfor, at det vil være langt mere hensigtsmæssigt at ændre artikel 26a, således atMedlemsstaterne ikke alene kan, men skal opstille nationale sameksistensregler, hvorvedovennævnte forslag bliver overflødigt.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 9. februar 2012, hvor der var følgendebemærkninger:Greenpeace udtrykte bekymring for, om aspektet med de frivillige aftaler ville få betydning formedlemslandenes kritiske engagement i risikovurderingerne. Hermed forstået, at medlemslandeneville bruge mindre energi på at rejse kritiske spørgsmål hvis de kunne opnå et forbud i stedet.Greenpeace understregede, at de frivillige aftaler ikke tilføjede noget nyt, men i værste fald kunnemindske engagementet i de kritiske risikovurderinger.Landbrug og Fødevarer mente, den nationale kompetence som forslaget skulle dække allerede eromfattet af sameksistensreglerne, der både er sagligt begrundede og WTO medholdige. L&F varsåledes utrygge ved formuleringen ”ikke nødvendigvis WTO stridigt” og påpegede, at en eventuelretssag kunne være langvarig og have konsekvenser for både eksport og arbejdspladser, mens denstod på. Samtidig fandt man, at forslaget ophævede det indre marked. L&F anmodede omansvarlighed for forslagets konsekvenser.DI Fødevarer tilkendegav, at man var enig med Landbrug og Fødevarer i, at sameksistensreglernevar dækkende.

7. ForhandlingssituationenForslaget blev drøftet på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010. En række storemedlemsstater udtalte sig imod Kommissionens forslag, og de henviste til, at man opfattedeforslaget som et brud på det indre marked, og at forslaget derfor ville medføre ulige vilkår forlandmænd på tværs af Europa. Et stort antal medlemsstater udtalte, at deres stillingtagen villeafvente en udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om forslagets forenelighed med det indre markedog WTO. Rådet overlod det til en ad hoc-gruppe at arbejde videre med forslaget.Forslaget blev endvidere drøftet på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010. Kommissionenpræsenterede her sit forslag og der var herefter en udveksling af synspunkter i forhold til forslagetsbidrag til opfyldelsen af rådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver en anvendeligog juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på enmedlemsstats område. Danmark og en række andre medlemsstater udtrykte sig positivt over forforslaget – herunder, at man så forslaget som et skridt på vejen til at imødekomme opfordringen irådskonklusionerne fra 2008 om at tilvejebringe mulighed for, at medlemsstaterne kan indførebegrænsninger eller forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder.Danmark understregede desuden, at det helt centrale for forslagets værdi er, at Kommissionensforslag giver medlemsstaterne en anvendelig og juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller

forbyde dyrkning af GMO’er på deres område. Danmark opfordrede på den baggrundKommissionen til at redegøre for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes til at begrænse ellerforbyde dyrkning på eget territorium, og som ikke er i strid med WTO-reglerne.En mindre gruppe af medlemsstater var imod forslaget, mens andre afventede udtalelsen fra Rådetsjuridiske tjeneste omkring forslagets forhold til det indre marked samt WTO-reglerne inden endeligstillingtagen. Kommissionen indvilligede i at arbejde videre med at udarbejde den afmedlemsstaterne efterlyste liste med klare kriterier for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes.For at sikre fortsat fleksibilitet understregede Kommissionen, at der ikke vil blive tale om enudtømmende liste. For så vidt angår opfølgningen på rådskonklusionerne fra 2008 oplysteKommissionen, at den inden årets udgang vil levere en rapport om de socioøkonomiske kriterier ogkomme med et udspil til, hvordan EFSA’s risikovurdering kan styrkes. Kommissionen har fremlagten rapport om de socioøkonomiske kriterier i maj 2011.Forslaget blev drøftet på rådsmødet(miljø) den 20. december 2010, hvor det belgiske formandskabfremlagde en fremskridtsrapport. En lang række lande lagde vægt på, at 2008 – konklusionerneblev gennemført, men var ikke enige indbyrdes om, hvorvidt den videre behandling af detforeliggende forslag skulle afvente gennemførelsen af konklusionerne. Blandt medlemsstaterne varder fortsat usikkerhed om vurderingen af forslaget i forhold til det juridiske grundlag og Traktatenog forslagets WTO-medholdelighed. Det var Kommissionens vurdering, at det juridiske grundlagfor forslaget var i orden. Kommissionen gav udtryk for, at gennemførelsen af 2008-konklusionerneikke ville gøre det muligt for medlemsstaterne at forbyde dyrkning af GMO’er med miljø- ogsundhedsmæssige begrundelser og understregede at gennemførelsen af konklusionerne var enparallel proces, som ikke forhindrede, at man kunne tage stilling til det foreliggende forslag.Kommissionen gav endelig tilsagn om, at ville fremlægge en ikke-udtømmende liste over muligebegrundelser for nationale forbud, som var i overensstemmelse med traktaten og internationaleforpligtelser.På rådsmødet en 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne, hvormedlemsstaterne opfordrede RJTs tjeneste til at komme med en juridisk vurdering afKommissionens liste over mulige begrundelse særligt i forhold til begrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhed for begrundelserne ved atindsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag til forslaget. Noglemedlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens liste over begrundelser..Det ungarske formandskab forsøgte på COREPER den 25. maj 2011 at få mandat til at indledeforhandlinger hen imod en første læsningsenighed med Europa Parlamentet på baggrund afkompromisteksten. Der var imidlertid et blokerende mindretal i COREPER mod formandskabetsforslag.Forslaget blev drøftet på rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011, hvor det ungarske formandskabfremlagde en fremskridtsrapport. Medlemslandene opretholdt deres kendte positioner, og der varsåledes fortsat et blokerende mindretal mod forslaget.På rådsmødet (miljø) den 19. december 2011 redegjorde det polske formandskab forforhandlingssituationen og konstaterede, at denne var uforandret, og at der dermed fortsat var etblokerende mindretal mod forslaget. Det polske formandskab overdrog kompromisforslaget til detdanske formandskab.

På rådsmødet (miljø) den 9. marts 2012 konkluderede formandskabet, at en stor gruppe af MSstøttede formandskabets kompromisforslag om muligheden for at gennemføre nationale forbud moddyrkning af EU-godkendte GMO’er, men at det ikke var muligt at opnå en politisk enighed i sagen,da der fortsat eksisterede et blokerende mindretal af medlemslande. På basis af diskussionerne blevformandskabet opfordret til at overveje det videre arbejde med sagen frem mod juni rådsmødet.8. Regeringens holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger inden for rammerne afFolketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketingetvedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder.Regeringen lægger vægt på, at begrundelserne vil give medlemsstaterne en reel ret til selv atbestemme, om der skal dyrkes GMO’er på deres territorium.Regeringen lægger vægt på, at de reelle begrundelser for at kunne forbyde dyrkning af GMO'er påderes territorium inkluderes eksplicit i forslagetRegeringen lægger vægt på, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen er enige om, atmedlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet på visse af de afKommissionen fremlagte begrundelser ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen.Regeringen støtter fortsat forslaget om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetiskmodificerede afgrøder, såfremt forslaget fortsat giver medlemsstaterne en reel ret til at kunneforbyde dyrkning af GMO-afgrøder, velvidende at WTO-medholdeligheden i sidste instans vil væreafhængig af de konkrete omstændigheder i forbindelse med nedlæggelse af et forbud.9. Tidligere forelæggelser for FolketingetDer er oversendt nærheds- og grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3.september 2010. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering vedsamlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.september 2010, 30. september 2010 forud for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010, den 9.december 2010 forud for Rådsmødet den 20. december 2010, den 24. februar 2011 forud forrådsmøde (miljø) den 14. marts 2011, og den 17. maj 2011 med henblik på opnåelse afforhandlingsmandat, den 10. juni forud for rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011 samt den 23.februar 2012 forud for Rådsmødet den 9. marts 2012.