Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 373
Offentligt
1126134_0001.png
1126134_0002.png
1126134_0003.png
1126134_0004.png
1126134_0005.png
1126134_0006.png
1126134_0007.png
J.nr. 001-07033Den 25. maj 2012

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. T stillet af Folketingets Miljøudvalg

Spørgsmål T

Vil ministrene redegøre for, hvorledes nedlæggelsen af enrække regionale Miljøcentre og centralisering i Københavnhænger sammen med Regeringens erklæredelanddistriktspolitik om at etablere arbejdspladser ilanddistrikterne? Er det kun i København man kan styrke detfaglige niveau?

Svar

I forlængelse af By-, Bolig- og Landdistriktsministerens svar,vil jeg i min besvarelse lægge fokus på spørgsmålet omstyrkelse af fagligheden i Naturstyrelsen København i forholdtil de lokale enheder.
Jeg vil dog godt indledningsvist understrege at, som denforrige regering også var meget optaget af, så er der et behovfor at holde udgifterne nede i statsadministrationen.Opgavevaretagelsen skal effektiviseres og moderniseres og
ministeriernes indsatser skal understøtte regeringensoverordnede politik.
Og rationalerne bag Naturstyrelsens organisationsomlægning,som er besparelser, effektivisering og modernisering, ligger idirekte forlængelse heraf.Miljøministeriet har – i lighed med de øvrige ministerier –udarbejdet en handlingsplan for udmøntningen af regeringensinitiativ om Effektiv administration i staten. Det betyder forNaturstyrelsens vedkommende, at bevillingen forudsættesreduceret med ca. 20 mio. kr. fra 2012 stigende til ca. 40 mio.kr. i 2013 og frem.
Af de 40 mio. kr. skal Naturstyrelsen finde ca. 11 mio. kr. veden konsolidering af styrelsens organisation.
Dertil kommer bidrag til håndtering af et yderligeretilpasningsbehov på ca. 40 mio. kr. ved udgangen af 2014 somfølge af det generelle bevillingsfald.
For at starte med det økonomiske aspekt/rationale:
2
Naturstyrelsen reducerer omkostninger til husleje ogadministration ved at samle en række opgaver fraNaturstyrelsens byenheder, de tidligere miljøcentre, på de nyelokale naturforvaltningsenheder, og ved at koncentreremyndighedsopgaverne i Naturstyrelsen København. Denneløsning betyder også, at Naturstyrelsen trods faldendebevillinger, fortsat kan løfte sine opgaver med at beskyttenatur og miljø. Jeg vil gerne udrydde den misforståelse, atNaturstyrelsen får flere udgifter til husleje – tværtimod på sigtkommer Naturstyrelsen til samlet set at spare istørrelsesordenen 16 mio. kr. pr. år til husleje.
Alternativet havde været en langt større personalereduktionend de 72, der netop er gennemført. Det ville have betydet, atder var færre hænder til at løse de konkrete naturopgaver og atvi dermed havde været nødt til at reducere indsatsen fornaturen.
Effektiviserings- og moderniseringsrationalet:Ved at samle opgaver kan de erfaringsmæssigt løses mereeffektivt. Med samlingen af myndighedsopgaven iNaturstyrelsen København skabes der en bedre sammenhængmellem f.eks. regeludstedelse og tilhørende3
myndighedsopgaver. Dette giver samlet set en mere effektivopgaveløsning.
Fagligheden styrkes:Jeg vil afvise, at fagligheden kun kan og skal styrkes iKøbenhavn og det er også langt fra tilfældet - tværtimod.
Naturstyrelsens organisationsomlægning vil betyde enstyrkelse af det faglige miljø både lokalt og i København. Denlokale miljø- og naturfaglighed styrkes ved, at opgaver ogkompetencer fra de nuværende byenheder samlokaliseres medNaturstyrelsens øvrige lokale miljø- og naturopgaver.Eksempelvis opnås der stor faglig synergi, og fagligheden fårbedre kår, når Natura 2000-planlægningen flytter sammenmed den konkrete lokale naturforvaltning på de kommendenaturforvaltningsenheder. Planlægning og indsats sker derforfremadrettet i større nærhed til de skov- og naturarealer somstaten forvalter.
Fagligheden flyttes altså ikke væk, men styrkes lokalt når denaturfaglige medarbejdere samles tæt på naturen.
4
Ved at samle myndighedsopgaverne i København styrkes denforvaltningsmæssige faglighed, og der opnås større synergi tillovgivningsarbejdet.
Når funktioner og faglige kompetencer samles, forbedresgrundlaget for en mere effektiv og ensartet opgaveløsning.Desuden ventes ressourceforbruget i forbindelse med detdecentrale myndighedsarbejde reduceret, bl.a. fordi der vilvære et mindre koordinationsbehov.
Arbejdspladser bliver i udkantsområderne:Naturstyrelsen vil fortsat være bredt og landsdækkendeorganiseret. En stor del af de berørte stillinger fastholdes netopi provinsen og fordeles til landets yderområder. Det er kun ca.5-8 procent af styrelsens samlede årsværk der flytter frabyenheder til København. Resten forbliver i provinsen.
Jeg vil derfor gerne understrege, at der fordeles væsentlig flereårsværk fra byenhederne til de kommende lokalenaturforvaltningsenheder, altså ude i provinsen, end til dencentrale styrelse i København. Implementeringsplanen erunder udarbejdelse. Naturstyrelsen forventer, at ud af
5
Naturstyrelsens ca. 1300 årsværk skal cirka 70-80 årsværkflyttes fra byenhederne til København – heraf kommer ca. 20-25 årsværk fra Roskilde – i forbindelse med gennemførelse afden første fase. Når vandplanlægningen senere samles iKøbenhavn forventes det, at der vil blive flyttet yderligere ca.15-20 årsværk fra de nuværende byenheder. De øvrige ca.260-275 årsværk på de nuværende byenheder bevares lokaltog samles over en årrække på de kommendeNaturforvaltningsenheder.
Langt størstedelen af Naturstyrelsens medarbejdere vil altsåfortsat arbejde i provinsen, nu oven i købet i områder, dertraditionelt har haft ekstra svært ved at tiltrækkearbejdspladser.
Samling af en bredere landsdækkende naturforvaltning i størrenaturforvaltningsenheder vil sikre en sammenhængende lokalog faglig indsats i de konkrete naturopgaver, og vil i højeregrad kunne understøtte udviklingen af naturpolitik ognationale initiativer. Naturstyrelsen vil fortsat havemuligheder for at yde en stærk og kvalificeret indsats på natur-og miljøområdet.
6
Afslutningsvis vil jeg derfor godt understrege, at deorganisationsomlægninger der pågår i Miljøministeriet vilvære med til at styrke landdistrikterne. Det gør vi i høj gradgennem en styrket lokal naturforvaltningsindsats, med øgetfokus på samarbejdet med kommunerne og med inddragelse afprivate interessenter i grønne partnerskaber til gavn for bådenaturen og benyttelsen af statens arealer.
Også naturbeskyttelsesindsatsen leverer et solidt bidrag tillanddistrikterne gennem borger- og turistrettede aktiviteter.Oprettelsen af foreløbigt tre nationalparker, hvor både naturenog de lokale erhverv får et løft er gode eksempler, og konkretarbejdes der på et projekt om cykelturisme langs Vestkystentil glæde for både lokale samfund og for turismen.
Jeg lægger derfor meget vægt på, at Naturstyrelsen fåreffektiviseret deres opgaveløsning, så de fortsat kan løse deresopgaver med at beskytte natur og miljø og udbrede borgernesmuligheder for gode oplevelser i naturen, trods faldendebevillinger.
7