MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 372: Notat om forsøgsmæssig udsætning af genetisk modificeret byg på Forskningscenter Flakkebjerg, Aarhus Universitet, fra miljøministeren

1. StatusMiljøstyrelsen modtog den 8.marts 2012 ansøgningen fra Aarhus Universitet, ForskningscenterFlakkebjerg om tilladelse til forsøgsmæssig udsætning af genetisk modificeret byg(Hordeum vul-gare L.)PAPhy07 på et areal ved Flakkebjerg.Der er ansøgt om udsætning af en genetisk modificeret ‘cisgen’ byg linje med en ekstra kopi af etbygfytasegen, som giver et øget indhold af fytase.Det overordnede mål med gensplejsningen er at få udviklet en bygsort, der bedre er i stand til at fri-give fosfor fra fytinsyren i frøene så tilgængeligheden af fosfor for dyr, der fodres med byg, øges ogderved bl.a. mindsker efterfølgende udvaskning af fosfor fra husdyrgødningen.Formålet med udsætningen er undersøgelse af fytaseindholdet i bygkerner fra den genetisk modifi-cerede byg under markbetingelser.Udsætningsstedet ligger på Forskningscenter Flakkebjergs forsøgsareal. Området, der vil blive tilså-et med den genmodificerede byg, er 50 m2.Den anvendte byg, der er blevet genetisk modificeret, er af sorten Golden Promise, som er en vårbygmed en generationstid på ca. 3-4 måneder.Forsøgsmæssig udsætning af genetisk modificerede organismer i Danmark må kun ske med miljø-ministerens godkendelse, jf. § 9, stk. 1 i lov om miljø og genteknologi, lovbekendtgørelse nr. 869 af26. juni 2010.Ansøgninger behandles efter procedurerne i del B i Direktiv 2001/18/EF om udsætning af genetiskmodificerede organismer.Miljøstyrelsen har i den forbindelse bedt Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttets afde-ling for Toksikologi og Risikovurdering, NaturErhvervstyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet,Risø om at vurdere ansøgningen.Miljøstyrelsen har desuden gennemført en offentlig høring, ligesom miljømyndighederne i de øvrigeEU-lande har haft mulighed for at fremsætte kommentarer på baggrund af et resume af ansøgningen.2. Den genetiske modifikationI ansøgningen oplyses følgende vedrørende selve den genetiske modifikation:

”Den genetiske modifikation er udført efter cisgenese konceptet.Der er indsat en ekstra kopi af byg fytasegenetHvPAPhy_ai den anmeldte plante. Genkopiet er5208 bp og indeholder den kodende sekvens afHv-PAPhy_a,som er 2266 bp, 2180 bp af genetsflankerende promoter region og 762 bp af genets flankerende terminator region.Den anmeldte byglinje indeholder kun det ekstra fytaseinsert og ikke selektionsgener eller rester afvektor-backbone sekvenser, og er fænotypisk helt identisk med recipienten.Insertet kan detekteres ved hjælp af PCR med primer par, hvor den ene primer ligger i de flankeren-de områder af T-DNA borders og den anden i selve insertet. Der er ingen kodende eller kendte funk-tioner i og omkring den region i byg-genomet, hvor insertet er integreret, men indsættelsen af inser-tet har medført en deletion på 22 bp på integrations stedet.Den ønskede funktion af indsættelsen er en forhøjet fytaseaktivitet i bygkernerne for derved at opnåen forbedret udnyttelsesgrad af de fytinbundne fosfatreserver i bygkernen.HvPAPhy_asyntetisereshovedsagligt under kerneudviklingen og udgør den fytase, der oplagres i den modne kerne. Ved atindsætte en ekstra kopi afHvPAPhy_aer fytaseaktiviteten hævet i bygkernerne fra omkring 1350FTU/kg mel til omkring 3550 FTU/kg mel. Forøgelsen i fytaseaktiviteten har været stabil igennem 3generationers dyrkning i drivhus.Det betragtes som værende helt usandsynligt, at der er en sundhedsskadelig indvirkning på menne-sker og dyr ved den genetiske modifikation. Forøgelsen af fytaseaktiviteten i den genmodificeredeplantelinje er omkring den samme, som den tilsvarende fytaseaktivitet i rug og enkelte linjer af hve-de, og fytaseaktiviteten i rug og hvede har ingen kendte sundhedsskadelig indvirkning på menneskerog dyr.Byg er 99% selvbestøver og formeres kun via frøformering. Potentielle spredningsmåder er derforpollen og frø. Dyrket byg krydser ikke spontant til vilde bygarter og andre cerealier i naturen, menkan udkrydse til andre dyrkede bygplanter. Krydsbestøvning med pollen aftager hurtigt med afstan-den og krydsbestøvning er kun observeret ved afstande på mindre end eller lig 60 meter.Bygfrøene kan spredes ud fra markområdet via transport med maskiner, specielt høstredskaber. Dennærmeste vårbygmark fra udsætningsstedet i Flakkebjerg ligger 100 m væk.3. Miljørisikovurdering og konklusion vedrørende potentielle miljøvirkningerI ansøgningen gives følgende miljørisikovurdering:”Påvisning af egenskaber, der kan forårsage uønskede virkningerDen genmodificerede linje kan potentielt set gennem spredning af pollen og frø føre til en utilsigtetindblanding i ikke-genetisk modificeret materiale.Det forhøjede indhold af HvPAPhy_a fytaseproteinet i kernen kunne teoretisk set have allergenevirkninger på mennesker og dyr.

Evaluering af de mulige konsekvenser af hver enkelt uønsket virkning, såfremt den indtræder.Spredning af pollen og frø til andre ikke-genmodificerede byg planter kan have økonomiske konse-kvenser, idet den genetiske modifikation ikke har været underkastet EU's risikovurderingsanalyserog godkendelse til anvendelse som foder og fødevare. Materiale med indblanding af selv meget småmængder af den cisgene byg vil således skulle destrueres.Der er intet, der taler for, at det forhøjede indhold af HvPAPhy_a fytase proteinet i kernen har nega-tive konsekvenser for mennesker og dyrs sundhed. HvPAPhy_a fytaseenzymet er også til stede iikke-genmodificerede bygplanter. Forøgelsen afHvPAPhy_afytaseaktiviteten i den genmodificere-de byglinje er omkring den samme, som den tilsvarende fytaseaktivitet i rug og enkelte linjer afhvede. Fytaseaktiviteten i rug og hvede har ingen kendte sundhedsskadelig indvirkning virkningerpå mennesker og dyr.Evaluering af sandsynligheden for, at hver af de påviste mulige uønskede virkninger indtræderSandsynligheden for spredning af pollen og frø til andre ikke-genmodificerede byg planter er ubety-delig. Forsøgsplottet er kun 50 kvadratmeter, og der er 100 m til nærmeste vårbyg mark. Sprednin-gen med pollen vil være ubetydelig, idet krydsbestøvning med pollen aftager hurtigt med afstandenog krydsbestøvning er kun observeret ved afstande på mindre end eller lig 60 meter (Ritala et al.,2002; Wagner og Allard, 1991). Frøspildet vil også være ubetydeligt, da spirende frø fra frøspild påudsætningsstedet vil blive sprøjtet væk med Roundup, og aks med genmodificerede frø vil være in-delukket i poser under transporten til indendørs tærskemaskine. Såmaskinen vil blive grundigt ren-gjort.Sandsynligheden for, at de genmodificerede frø kan forårsage uønskede allergi-fremkaldelse hosmennesker og dyr er ligeledes ubetydelig, da selve frøene fra udsætningsstedet ikke vil blive an-vendt som føde eller foder til mennesker og dyr. Frø fra hybrider eller spildte frø fra den genmodifi-cerede byglinje kan potentielt blive indblandet i andre frøpartier, som skal anvendes til føde og fo-der. Som påpeget ovenfor er sandsynligheden for denne indblanding ubetydelig.Evaluering af den risiko, som hver enkelt påvist egenskab ved GMHP’en indebærerRisikoen for spredning af pollen og frø kan på grundlag af den ubetydelige sandsynlighed for spred-ning betegnes som ubetydelig.Risikoen for utilsigtet allergi-fremkaldelse hos mennesker og dyr ved udsættelsen af den genmodifi-cerede byglinje kan på grundlag af den eksisterende viden på området, som ovenfor beskrevet, be-tegnes som værende ubetydelig.Anvendelse af strategier for risikohåndtering ved udsætning af GMHP’enDen eneste potentielle risiko ved udsættelsen er spredning af pollen og frø, som kan forårsage ind-blanding af det genetisk modificerede materiale i andre bygpartier. Der vil blive anvendt følgenderisikohåndteringsforanstaltninger for at reducere denne risiko: Udsætningsstedet for den genmodifi-cerede byg vil blive anlagt 100 m fra den nærmeste vårbygmark. Udsætningsstedet vil blive omgivetaf et bælte af 2.5 m bredde af ikke-genmodificeret byg for at minimere pollenspredning. Dette bæltevil blive høstet, og alt plantemateriale vil blive destrueret ved høst. Såmaskinen anvendt til udsåningaf den genmodificerede byg vil blive grundigt rengjort og efterset for frø. Den genmodificerede bygvil blive håndhøstet for at mindske frøspild, og alt plantemateriale undtaget frøene vil blive samlet iplastiksække og brændt. Jorden vil efter høst blive efterbehandlet med Roundup for at slå spirendekimplanter fra evt. tabte frø ihjel. Året efter vil udsætningsstedet ligge som sort brak og vil med mel-

lemrum blive harvet og sprøjtet med Roundup. Det efterfølgende år vil der ikke blive dyrket cereali-er på udsætningsstedet.Man forventer, at denne risikohåndtering vil eliminere spredning af pollen til krydsningskompatiblebygmarker og frøspredningen til andre marker.Bestemmelse af den samlede risiko ved GMHP’enDen eneste relevante risiko ved udsættelsen er spredning af pollen og frø. Omfanget af konsekven-serne ved spredning af pollen og frø til andre ikke-genmodificerede byg planter kan være betydelig,idet frøpartier med indblanding af GM materiale, der ikke er EU godkendt til foder eller fødevarerskal destrueres. Sandsynligheden, for at frø fra hybrider eller spildte frø fra den genmodificeredebyglinie indblandes i andre frøpartier, er dog ubetydelig på grund af, at krydsningsbestøvningsfre-kvensen i byg er meget lav og på grund af de risikohåndteringsforanstaltninger, der vil blive foreta-get.”4. Miljø- og sundhedsmæssig vurdering af ansøgningenMiljøstyrelsen bad den 15. marts 2012 Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttets afdelingfor Toksikologi og Risikovurdering, NaturErhvervstyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet, Risøom at vurdere eventuelle risici for menneskers sundhed, natur og miljø på baggrund af ansøgningen.Fødevareinstituttetudtaler i brev af 16. april 2012:”Fødevareinstituttet vurderer, at ansøgningen indeholder de nødvendige informationer til, at der kanforetages en risikovurdering i relation til potentielle sundhedsmæssige effekter som følge af gen-splejsningen set i sammenhæng med den angivne indeslutning. Analyser viser, at der kun er indsat etenkelt gen i den gensplejsede byg som betegnes byg PAPhy07. Donor for fytase-genet (HvPAPhy_a)er byg med tilhørende promotor og terminator og man kan derfor betegne den gensplejsede byg somen cisgen byg. Byg er i høj grad selvbestøver, og frekvensen for udkrydsning vurderes derfor at væremeget lav. Dette kombineret med værnebælte, afstand til bygmarker, overvågning, håndhøstningsamt beskrivelse af håndtering af materialet herunder affald, giver en god indeslutning. Hertil skallægges at arealet er relativt lille (50 m2).Samlet vurderes de indsatte gener og indeslutningsforholdene ikke at give anledning til at forvente, atplanterne ved forsøgsudsætningen vil give problemer i relation til sundhed eller miljø. Indeslutningenvurderes at være god og risikoen for spredning af gm-materiale meget lav”.

Danmarks Tekniske Universitet, Risøudtale i brev af 27. april 2012:”5. DTUs risikovurderingDen økologiske risikovurdering har til hensigt at identificere eventuelle uønskede konsekvenser vedudsætning af den genetisk modificerede byg og sandsynligheden for at de vil indtræffe.5.1.1 Genspredning, hybridisering og etableringsevneByg formerer sig kun seksuelt. Det indsatte fragment kan ikke antages at ændre på reproduktions-mønsteret, så det afviger for PaPhy0 sammenlignet med konventionel byg. Spredning af det indsattefragment til marker med konventionel dyrket byg i nærheden er mulig, og kan have økonomiske ogdyrkningsmæssige konsekvenser. Risikoen for hybridisering som et resultat af pollenspredning måimidlertid anses for meget lille da 1) udkrydsningsfrekvensen hos dyrket byg normalt er under 2 %,2) da udsætningen er omgivet med et pollenfang i form af et 2,5 m bredt værn af ikke-modificeretbyg og 3) den nærmeste mark med vårbyg er 100 m fra udsætningen. DTU anbefaler, at der også tilmarker med vinterbyg etableres en isolationsafstand (30 m) for at mindske risiko for hybridiseringmed sene skud på vinterbyggen.DTU vurderer, at den cisgene byglinje ikke vil hybridiserer spontant med vilde arter af byg eller fjer-nere slægtninge fraPoaceae,der forekommer i Danmark.Frøspredning kan finde sted ved at frø føres omkring med dyr eller mennesker. Da kun få bygkernerløsnes fra bygakset, hvis byg høstes straks ved modenhed(Pourkheirandish et al., 2007;Anderssonand Vincente, 2010), er sandsynligheden for at fugle eller andre dyr fører frø væk fra udsætningsste-det begrænset. Markredskaber, fx såmaskine, der er anvendt ved forsøget rengøres omhyggelig efterbrug, og aksene fra den håndhøstede parcel vil blive transporteret i lukkede poser for at hindre spild.DTU anser risikoen for frøspredning fra udsætningen for lille, men anbefaler at byggen høstes straksved modenhed. Spildplanter vil kunne være årsag til spredning, hvis de ikke bekæmpes. Udsætnings-området vil efter høst blive behandlet med henblik på at fjerne eventuelt forekommende spildplanter.Spildplanter, der har undgået denne kontrol, vil blive fjernet ved de regelmæssige tilsyn af udsæt-ningsområdet. Området ligger brak og skal derefter i en periode dyrkes med afgrøder, der tilladeridentifikation og kontrol af spildplanter; levedygtigheden af bygkerner i frøpulje er normalt 3-4 år(Thompson et al., 1997). DTU foreslår at spilplanter bekæmpes i de efterfølgende afgrøder 4 år efterforsøgets afslutning, og vurderer at med dette tiltag må forholdsreglerne til bekæmpelse af spildplan-ter betragtes som meget effektive. DTU forventer ikke spredning af gener eller planter fra forsøgsud-sætningen af PaPhy07.

Hos planter fungerer fytat som endogent fosfatlager, der anvendes i forbindelse med spiring af detmodne frø. Under frøets spiring forsynes den fremvoksende plante med fosfat, frigjort fra fytat af fy-tase-enzymet (Sung et al., 2005). I ikke-spirende kerner findes kun en meget begrænset fytaseaktivi-tet, men ved spiringsprocessen øges fytaseaktiviteten, så fosfor kan frigøres og anvendes til spirin-gen. Selvom aktiviteten af bygfytase i den ’cisgene’ linje har et niveau, der svarer til det naturlige fy-taseindhold i nogle sorter af rug og hvede (Delia et al., 2011; Okot-Kotber et al., 2003), er der en lillerisiko for, at den øgede fytase aktivitet kan bevirke hurtigere spiring af kerner fra PaPhy07 end fraden ikke-transgene moderlinje, Golden Promise. Potentielt kan en hurtigere spiring, betyde en for-bedret etablering af frøplanterne og dermed en konkurrencefordel. Derfor foreslår DTU, at det somen del af udsætningen undersøges, om der i marken er forskelle i frøspiringshastighed, etableringsev-ne og frøsætning mellem PaPhy07 og Golden Promise. Denne information vil være vigtig bag-grundsviden ved en eventuel senere markedsføring af den transgene linje. Anmelder oplyser at derikke er foretaget undersøgelser af overlevelsesevne og spredning hos PaPhy07 (anmeldelsens pkt.D.4).Konklusion:DTU forventer ikke spredning fra udsætningen, hverken i form af hybridisering, frø-spredning eller overlevelse af spildplanter. Som en del af udsætningsforsøget ønskes det undersøgt,om der kan være fitness fordele forbundet med den højere fytaseaktivitet under spiring af kernerne.5.1.2. Effekter på ikke-målorganismer og økosystemetDen udsatte linje af ’cisgen’ byg indeholder ikke markørgener, fx gener for antibiotika-resistens. Detekstra kopi af byg-fytasegenet giver ikke anledning til fytase-niveauer, der er anderledes, end hvadder svarer til fytaseindholdet i visse konventionelle sorter af rug og hvede (Delia et al., 2011), der ik-ke er kendt for at give allergene eller toksiske effekter hos dyr eller mennesker. Undersøgelser af en-dogen fytase hos planter tyder ikke på, at der er toksicitet knyttes til de niveauer af fytase, der for-kommer i PaPhy07 (Zhang et al., 2000).Hvis plantefitness er forøget hos PaPhy07 på grund af hurtigere frøspiring og dermed bedre etable-ring, kan det ekstra byg-fytase gen være en konkurrencefordel i det dyrkede økosystem eller i natur-lige økosystemer. Som en del af udsætningen ønskes det undersøgt, om PaPhy07 har ændret fitness imarken sammenlignet med Golden Promise.Det er kendt fra en del fodringsforsøg med foder beriget med fytase (fra mikroorganismer) (Bohn etal., 2008) at optagelse af fosfor, men også af jern, zink og andre mikronæringsstoffer forbedres hosenmavede dyr som svin og slagtekyllinger. Ved tilsætning af fytase har man konstateret, at den dag-lige energioptagelse fra foderet forbedres og vægten af dyrene øges, sådan at fodermængden til svinog kyllinger faktisk kan reduceres (Brady et al., 2003; Revy et al., 2006, og review af Bohn et al.,2008). Før en eventuel markedsføring bør det derfor afklares, om PaPhy07 er mere attraktiv for her-bivorer i omgivelserne (fugle, gnavere etc.) end Golden Promise og andre sorter med lavere fytase-indhold. Hvis der for visse arter af vildtlevende dyr er en fitnessfordel forbundet med indtagelse afPaPhy07, og de derfor foretrækker den transgene linje, kan det i sin yderste konsekvens betyde, afdisse arter tiltager på bekostning af andre og evt. også, at spredningen af bygkerner øges.Konklusion:DTU forventer ikke uønskede effekter på ikke-målorganismer og økosystemet ved ud-sætningen, men foreslår yderligere undersøgelser af plante fitness med henblik på senere udsætnin-ger.

PaPhy07 dyrkes som konventionel byg. Med de forholdsregler anmelder foreslår samt de foreslåedeekstra vilkår til udsætningen, må PaPhy07 antages ikke at påvirke miljøets organismer eller økosy-stemerne anderledes end konventionel byg og andre arter/sorter af korn. Ved en eventuel senerekommerciel dyrkning af PaPhy07, vil sameksistens regler begrænse spredningen.5.2 DTU’s vurdering af sandsynligheden for uønskede konsekvenser ved forsøgsudsætningenaf den genetisk modificerede PaPhy07 byglinjeSandsynligheden for tilfældig spredning via pollen, frø eller spildplanter og etablering af PaPhy07 inaturen eller på landbrugsområder må vurderes at være meget lille. De økologiske risici for planterog dyr ved en evt. spredning af PaPhy07 vurderes samlet at være minimale.Konkurrenceevnen forventes ikke væsentlig ændret ved indsættelse af en ekstra kopi afHv-PaPhy_ai forhold til konventionel byg, men dette foreslås yderligere belyst ved udsætningen. Kornarter medsamme fytaseniveau som PaPhy07, har ikke toksiske effekter på miljøet.5.3. OvervågningDen foreslåede overvågningsplan i anmeldelsen inkluderer observationer og notater af vækststadiergennem forsøget. Det vurderes at risikoen for spredning er minimal med de foreslåede indeslutnings-foranstaltninger, hvis der desuden etableres en afstand på 30 m til vinterbyg marker, og spildplanterkontrolleres i 4 år efter forsøgets afslutning. DTU anbefaler, at der efter høst fastlægges et interval på2 uger, som standard for overvågning og kontrol af spildplanter på udsætningsstedet. Hvert år efterforsøget opgøres og indberettes antallet af spildplanter med transgent materiale. Transgene spildplan-ter kan detekteres med PCR med primersæt specifikke til det indsatte fragment.Usædvanlige observationer eller hændelser i forbindelse med forsøgsudsætningen bør straks indrap-porteres til de kompetente myndigheder, for at mulige sammenhænge med GM-udsætningen kan un-dersøges nærmere.6. DTUs konklusioner vedr. den økologiske risikovurdering af forsøgsudsætningen af den gene-tisk modificerede PaPhy07 byglinje på forsøgsareal ved Flakkebjerg.Den genetisk modificerede byg PaPhy07 adskiller sig fra konventionel byg ved at have indsat en eks-tra kopi af et byg-gen, der forøger indholdet af byg fytase 2,6-2,8 gange.Det forsøgsdesign, de forholdsregler og den overvågning som ansøger har foreslået, forventes sam-men med de yderligere vilkår til forsøget at forhindre spredning. Skulle der alligevel forekomme enspredning af det indsatte gen forventes det ikke at føre til en væsentlig bedre overlevelse og konkur-renceevne hos recipienten, og kan derfor ikke antages at give anledning til at denne type byg blivermere hyppig end konventionel byg i naturlige økosystemer eller som ukrudt på dyrkningsarealerne.Hybridisering med vildtvoksende danske slægtninge til byg kan ikke finde sted.5. HøringAnsøgningen har været i offentlig høring i perioden 10. april til 27. april 2012. Ved høringsperiodens udløbhavde Miljøstyrelsen modtaget følgende høringssvar:Økonomi og erhvervsministeriethar ingen bemærkninger til forsøgsudsætningenForeningen af Danske Biologerudtaler:

”Foreningen af Danske Biologer har følgende bemærkninger til ansøgningen om tilladelse til for-søgsudsætningen af genetisk modificerede byg. Det vurderes at genetisk modificeret byg med et hø-jere indhold af fytase gennem cisgenese kan bidrage væsentligt til at reducere mængden af fosfor ud-skilt til miljøet. Denne egenskab tillægges umiddelbart større betydning end, at fosfor er en begræn-set ressource; der er dokumenterede negative effekter af fosfor i miljøet. Det er kritisk, at det ikkeumiddelbart fremgår af ansøgningen, om der ønskes udsåning i på hinanden følgende år eller om detdrejer sig om én enkelt udsåning. De foreslåede foranstaltninger i forbindelse med risikohåndteringmed efterbehandling af jorden og bortskaffelse af overskydende plantedele ved afbrænding synesvelvalgte. Det er kritisk, at den genmodificerede byglinje kan forårsage uønskede virkninger, hvisden spredes til andre bygmarker ved pollen eller frø. Dette er meget vanskeligt at håndtere sig ud af.Det bemærkes i øvrigt, at der på markedet findes en kommercielt produceret fytase, der kan anvendesdirekte som tilskud i dyrefoder og som dermed er en alvorlig konkurrent til de genetisk modificeredebygliner m.h.t. fytaseindhold.”Landbrug og Fødevarefinder, at ansøgningen bør imødekommes, da forsøgsudsætningen kan bibringe værdi-fulde information og ikke giver anledning til bekymring.Dansk Industri Fødevarerudtaler:”DI Fødevarer finder det positivt, at Aarhus universitet har indsendt ansøgning om en forsøgsudsæt-ning af generisk modificeret byg ved Flakkebjerg i Vestsjælland i perioden 1. april til 31. september2016.Byggen har positive effekter for miljøet, idet den indeholder betydelig mere fytase end konventionelbyg, som mindsker behovet for at tilføre foderet fosfor. Ud over de miljømæssige fordele, er byggenikke tilført gener, som gør dem modstandsdyg-tig over for antibiotika.DI Fødevarer betragter testmarker som en vigtig del af forskningen i ny teknologi, der kan styrkelandbruget, fødevareproduktionen og miljøet. Danske kompetencer indenfor genmodificerede afgrø-der kan kun udvikles, hvis forskningen bakkes op af politisk vilje.DI Fødevarer opfordrer til, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.”Det Frie Forskningsrådudtaler, at rådet ikke finder teknisk eller videnskabelige grunde til at afvise forsøget.Der er ikke indkommet yderligere høringssvar.Et sammendrag af ansøgningen har været lagt ud på en af Europakommissionen oprettet hjemmeside medhenblik på evt. kommentarer fra andre medlemslandes myndigheder jf. udsætningsdirektivets art. 11. Hørin-gen har ikke givet anledning til bemærkninger fra medlemslandene.

I det aktuelle tilfælde skønner Miljøstyrelsen på baggrund af de foreliggende udtalelser, at en sikkerhedsaf-stand på 100 meter til konventionelle bygmarker – både vinter og vårbyg må være tilstrækkelig til at forhindreutilsigtet pollenspredning.Området indenfor sikkerhedsafstanden på 100 meter vil blive overvåget og eventuelle bygplanter vil blivefjernet. Forsøgsarealerne vil tillige blive overvåget i fire på hinanden følgende år efter gennemførelsen afforsøget for at fjerne spiring af frø, der måtte være efterladt i frøbanken.Miljøstyrelsen finder på den baggrund, at overholdelsen af de forholdsregler, der er opstillet i ansøgningen, ogMiljøstyrelsens vilkår om yderligere risikohåndtering vil være tilstrækkeligt til at hindre spredning af gm-byggen til omgivelserne.Styrelsen har desuden anbefalet Aarhus Universitet, Forsøgscenter Flakkebjerg om som led i forsøget at un-dersøge, hvorvidt der er forskelle i frøspiringshastighed, etableringsevne og frøsætning mellem PAPhy07 ogGolden Promise.