Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1122561_0001.png
1122561_0002.png
1122561_0003.png
NotatDato 21. maj 2012
Baggrundsinformation til folketingets miljøudvalgNedenstående notat er tænkt som baggrundsinformation til folketingets miljøudvalgforud for Dansk Golf Unions (DGU) besøg. Notatet beskriver nogle af de mestbetydende forhold i relation til pesticidanvendelsen på de danske golfbaner.Hvad er golf?Med ca. 153.000 aktive golfspillere er golfsporten den næststørste sport underDanmarks Idræts-Forbund, og golf i Danmark har været i næsten konstant fremgangsiden DGU´s etablering i 1931.Golf er i dag en sport, der primært dyrkes af den ældre del af befolkningen –gennemsnitsalderen på en dansk golfspiller er 48 år - men golf kan spilles af allealdersgrupper. Det unikke ”handicapsystem” gør, at alle kan spille med og modhinanden uanset køn, alder og niveau. På en 18 hullers golfrunde går en golfspiller ca.10 kilometer, og en svensk undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Stockholm har vist,at golfspillere lever i gennemsnit 5 år længere end dem, der ikke spiller golf.Miljøet har altid været et vigtigt aspekt af golfsporten i Danmark. En undersøgelse omspillekvalitet fra Københavns Universitet viser, at 48 % af golfspillerne siger, at golf eren naturoplevelse.Historik om pesticider og golfDGU underskrev i 2005 en frivillig aftale med miljøminister Connie Hedegaard og KLom udfasning af pesticider. Aftalen omfattede de foreningsdrevne klubber, hvilketsvarer til ca. 2/3 af alle golfbaner i Danmark. De privatejede baner var ikke omfattet afaftalen, idet DGU ikke har nogen myndighed i forhold til disse. Der var opsat et delmålom 75 % reduktion af brug af pesticider ved udgangen af 2008. Da aftalen blevevalueret i 2008, var der nået 38 % reduktion, og målet blev dermed ikke indfriet.Herefter fulgte en drøftelse med Miljøstyrelsen, KL og de private golfbaneejere om enny aftale, hvilket resulterede i den politiske aftale ”aftale om udfasning afpesticidforbruget på de danske golfbaner” af 8. februar 2011.De danske golfklubber har leveret data omkring deres pesticidforbrug helt tilbage fra1998. Siden 2006 har klubberne årligt indberettet et grønt regnskab til DGU, hvorfra etsamlet årligt regnskab kan opgøres for hele golfsporten (Se bilag: GolfsportensGrønne Regnskab 2011). De indhentede data anvendes bl.a. til målrettet rådgivningsamt udvikling og igangsættelse af nye forskningsforsøg.
1
Udviklingen af golfsportens pesticidforbrug ses her:Pesticidforbrug0,390,39
0,45000,40000,35000,30000,25000,20000,15000,10000,05000,0000
9
80,3
kg. aktivt stof pr. ha
0,3
0,
380,350,320,2825
0,24
0,23
0,23
0,
0,1200320072008200220041998200019992001
920110,16
Golfsportens samlede forbrug svare til ca. 0,05 % af det samlede danskepesticidforbrug.Konsekvensen ved nul pesticiderHvis der sker en total udfasning af pesticider, før der bliver udviklet effektivealternativer, vil det især komme til at betyde mere ukrudt på de danske golfbaner ogflere svampeangreb på greens, hvilket vil betyde en betydelig afkortning afgolfsæsonen. Desuden kan der være nogle typer af insektangreb, der vil kunneumuliggøre golfspil en stor del af sæsonen.Golfbanens stand er en grundlæggende forudsætning for udøvelse af golfspillet og etaf de mest betydende parametre for golfspillernes valg af bane/klub. Hvisgolfbanernes stand bliver markant forandret i negativ retning, kan der forventes et faldi antallet af golfspillere.Dansk Golf Unions miljøindsatsDGU har netop, for tredje år i træk, opnået certificeringen ”Grønt Forbund 2012” afDanmarks Idræts-Forbund. Certificeringen tildeles på baggrund af en kontinuerlig ogfremadrettet miljøindsats, der bl.a. omfatter støtte til forskning.DGU har siden 2001 støttet en fælles nordisk forskningsfond, der uddeler penge tilforskning indenfor miljøvenlig pleje af golfbaner. Denne fond modtager hvert år ca. 3mio. kr. fra de nordiske golfunioner og har bl.a. støttet flerårige forskningsforsøg, derundersøger mulighederne for pesticidfri pleje og ser nærmere på pesticid-udvaskningen fra golfbaner. DGU har siden fondens start støttet arbejdet med mereend 5 mio. kr.Fonden støtter endvidere forskning, der udvikler ny viden om nogle af de mangeparametre, der indgår i plejen af en golfbane. Det kan eksempelvis dreje sig omudvikling af nye græssorter eller optimering af vandings- og gødskningsstrategier,således at græsset får de bedste betingelser og pesticidforbruget kan mindskes mestmuligt.Miljøstyrelsens kemikalieinspektion har både i 2010 og 2011 besøgt et stort antalgolfklubber. Desværre har der været problemer med ulovlig brug af pesticider i flereklubber, hvilket har svækket golfsportens troværdighed. DGU’s bestyrelse harbehandlet dette problem og har på baggrund heraf truffet følgende beslutning:Ved påbud fra kemikalieinspektionen kontakter DGU pågældende klub medtilbud om besøg fra en banekonsulent med rådgivning omkring pesticidforbrugVed politianmeldelse eller gentagne påbud vil DGU’s bestyrelse drøfteyderligere tiltag, herunder forskellige former for sanktioner og i yderstekonsekvens klubbens eksklusion af DGU
2
2005
år
2006
2009
2010
For bedst muligt at kunne bistå klubberne i miljøspørgsmål har DGU pr. maj 2012ansat en ekstra medarbejder til bane- og miljøområdet, så der nu er 3 fuldtidsansattepå dette område.DGU har desuden besluttet at gennemføre en kampagne rettet mod golfspillere,meget gerne med støtte fra Miljøstyrelsen og i samarbejde med andre grønneorganisationer, for herigennem at styrke budskabet om miljøvenlige golfbaner overforalle golfspillerne.OpmærksomhedspunkterI relation til de fremtidige regler for pesticidområdet ønsker DGU især at gøreopmærksom på følgende forhold;

1. at der fortsat er behov for pesticider for at kunne håndtere de

udfordringer, som golfsporten står overfor.

2. at der fortsat skal investeres i forskning og uddannelse.

Der er behov for at øge kompetenceniveauet hos især greenkeeperne, derpasser golfbanerne. Greenkeeperne skal klædes endnu bedre på til at plejefremtidens golfbaner. Forskningen skal skaffe den nødvendige nye viden ommiljøvenlige plejemetoder, så pesticidforbruget kan nedsættes.

3. at det er problematisk med en meget hurtig udfasning af pesticider, fordi

effektive alternative plejemetoder endnu ikke findes.

Et forskningsprojekt tager typisk 3 år at gennemføre og herefter skalresultaterne formidles og gennemføres i praksis, før det kan aflæses iforbruget. Pt. er der intet der tyder på, at der er forskningsresultater på vej,hvor der anvises metoder, der kan erstatte pesticiderne fuldstændigt.4.

at de kommende regler bliver fleksible, så de kan tilpasses hver enkelt

golfbanes individuelle behov, hvorved indsatsen kan målrettes.

Golfbanerne har alle meget forskellige forudsætninger, både anlægsmæssigtog i forhold til placering. Nogle er uhensigtsmæssigt opbygget med dårligevækstvilkår for græsset, og nogle har eksempelvis brakmarker med megetukrudt som naboarealer. De lokale forudsætninger kan derfor have storindflydelse for behovet for pesticider.

5. at andre europæiske lande endnu ikke har indført restriktioner.

Der findes i Europa ingen andre lande end Danmark, der systematisk harkortlagt pesticidforbruget på golfbaner via grønne regnskaber. Ligeledes haringen af landene indført restriktioner på mængden af anvendte pesticider.Dette kan skabe en ulige konkurrencesituation, da golfspillende turistervælger destination bl.a. efter golfbanernes stand.

6. at der støttes op om indsamling af nye data.

Pleje af golfbaner handler om andet end pesticider. Det er derfor nødvendigtmed et datagrundlag, der også indeholder tal om eks. gødskning, vanding,energiforbrug mm. Kun ved hjælp af disse data, kan der udvikles enhelhedsorienteret pleje, der tager hensyn til alle miljøparametrene ogmulighed for at udvikle plejen via en integreret plantebeskyttelsesstrategi.Reglerne bør derfor støtte op om indlevering af grønne regnskaber til DGU.DGU ser frem til at få foretræde for miljøudvalgetden 31. maj 2012 kl. 10.30og fåmulighed for at uddybe den her behandlede problematik samt svare uddybende påudvalgets spørgsmål.Bilag: Golfsportens Grønne Regnskab 2011
3