Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1122560_0001.png
1122560_0002.png
1122560_0003.png
1122560_0004.png
1122560_0005.png
1122560_0006.png
1122560_0007.png
1122560_0008.png
1122560_0009.png
1122560_0010.png
1122560_0011.png
1122560_0012.png
1122560_0013.png
da n s kGOL FU n ion
medieinformation 2009
2011Golfsportens grønne regnskabdGU ’s nat U r- oG mil jø pol i t ik ¶ ba sisoplysn inGer ¶ r e s soU rcefor brUGGolfens Grønne reGnskab 2010
1
Indhold
DGU’s natur- og miljøpolitikBaggrundBasisoplysningerindberetningskort
3456
RessourceforbrugpesticiderGødningVandenergiaffald
7710111212
Golfens Grønne reGnskab 2010
2
natUr- oG miljøpolitik
Dansk Golf Unionsnatur- og miljøpolitikDet er Dansk Golf Unions visi-on, at være foregangsland indenfor natur- og miljøvenlige etab-lering og drift af golfbaner.Dansk Golf Union vil med denne politik tydeliggøre,at udviklingen skal ske under hensyntagen til naturog miljø.Golfbaner skal planlægges med respekt for deteksisterende landskab og fremhæve landskabetskvaliteter. Ved etablering af en golfbane skal der tagesudgangspunkt i naturgrundlaget, og driften skal væremiljøneutral og sigte mod en forøgelse af naturind-holdet på banen. En forøgelse af naturindholdet kaneksempelvis opnås ved store sammenhængenderougharealer, plantning af hjemmehørende træer ogbuske samt en miljøvenlig pleje af banen tilpassetstedets karakter.Via en fornuftig og velgennemtænkt planlægning kander opnås store fordele for naturen og miljøet. Na-turforbedrende tiltag på golfbanen vil gavne flora ogfauna samt forøge det oplevelsesmæssige indhold.Golfbanen bliver hermed mere spændende at færdespå både for golfspillerne og de andre besøgende.Golf er en miljøvenlig sport, hvor der udvises respektfor naturen.Dansk Golf Union vil arbejde for:at udfase pesticider på alle golfanlæg i Danmark.at alle klubber og baneanlæg udarbejder årligegrønne regnskaber.at dokumentere de danske klubber og baneanlægssamlede ressourceforbrug og udarbejde nøgletalherfor.at støtte forskning og udvikling af metoder ogværktøjer til gennemførelse af natur- og miljøven-lig etablering og pleje af golfbaner.
Sundhed og trivselat vurdere golfsportens indflydelse på menneskerssundhed, helbred og livskvalitet livet igennem.
Planlægningat sikre, at golfsportens interesser bliver tilgodeseti den offentlige planlægning samt i natur-, miljø-og planlovgivningen.at der bliver afsat arealer til anlæggelse af nyegolfbaner, især i de bynære områder af hensyn tilmenneskers rekreative muligheder, sundhed oglivskvalitet - alt under hensyntagen til behov ogefterspørgsel.at sikre den øvrige offentligheds adgang til golf-baners rekreative områder.
Formidlingat sørge for, at kendskab til natur- og miljøforholdbliver en del af golfspillernes forståelse og basalekultur.at styrke og udvikle samarbejdet med relevanteaktører så som myndigheder, interesseorganisa-tioner, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitu-tioner, presse mv.at styrke golfsportens og klubbernes image, her-under at profilere natur- og miljøarbejdet.
Natur og miljøat påvirkningen af miljøet ved etablering og drift afgolfbaner skal være så lav som muligt.at højne golfbaners naturmæssige indhold påbåde eksisterende og nye golfbaner.at udvide antallet af klubber med natur- og miljø-venlig banepleje.
Golfens Grønne reGnskab 2010
3
baGGrUnd
BaggrundNærværende regnskab har baggrund i ”Aftalenmellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kom-munernes Landsforening om at afvikle brugen afplantebeskyttelsesmidler i golfklubber” af juni 2005.Af aftalen fremgår det, at golfklubber, der driver ellervedligeholder golfbaner, årligt skal indberette forbru-get af plantebeskyttelsesmidler, arealstørrelser mm.for eksempel i form af et grønt regnskab. ”Golfspor-tens Grønne Regnskab 2011” viser det samlede resul-tat af klubbernes indberetninger.Efteråret blev ganske lunt og blæsende. Men trodsdet omskiftelige vejr sneg oktober måned sig ind pårekordlisten over solrige oktober. Ligesom dette årsoktober, skilte også november sig ud. De første 20døgn gik med dis, tåge og overskyet vejr, men – hvadder er meget usædvanligt - stort set uden nedbør.Året sluttede med en væsentlig varmere decemberend vi har været vant til de sidste par år, og på fleregolfbaner blev der også klippet græs i denne måned.2011 blev det 9. varmeste år, siden målingerne begynd-te i 1874. At vi måske ikke har oplevet det som mereekstremt skyldes nok, at der har været mange varme årde senere år, specielt de tre år 2006, 2007 og 2008.
Vejret 2011Vejret i 2011 kan i hovedtræk beskrives således:Det begyndte hvidt og koldt, udviklede sig til etdejligt forår, en våd sommer, et blæsende efterårog en grå vinter.I begyndelsen af 2011 mildnede vinteren efter denekstremt kolde december 2010. I slutningen af martsbegyndte foråret så småt og Danmark oplevede denvarmeste april i vejrhistorien med en gennemsnitligtemperatur på hele 9,9� C. Grundstenen til en perfektsæsonstart i golfbranchen var således lagt.Sæsonen tog dog en noget anden drejning som åretskred frem. Sommeren 2011 blev med en samletnedbør på 321 millimeter den næstvådeste sidenman begyndte at indsamle nedbørsmålinger. Som-merens mest omtalte omgang nedbør var uden tvivlskybruddet i København den 2. juli, hvor der faldt135 millimeter på omkring to timer. Så meget nedbørpå så kort tid forventer meteorologerne kun én ganghvert 100 år.Men også andre dele af landet fik meget vand i denforbindelse og efter skybruddet var flere golfbaneroversvømmet af vand, nogle steder med store skadertil følge.
ResuméDe danske golfklubber har nu i seks år systematiskkortlagt deres ressourceforbrug og indberettet datatil Dansk Golf Union.De vigtigste resultater fra golfsportens grønne regn-skab 2011 kan kort opsummeres således:Pesticidforbruget på 0,16 kg. aktivt stof pr. ha erdet laveste registrerede forbrug nogensinde ogden faldende tendens ser ud til at forsætte.Pesticidforbruget er i perioden fra 2009-2011reduceret med hele 30 procent.Vandforbruget er lavere end sidste år. Der er storeregionale udsving i forbruget afhængig af bl.a.jordbundsforhold.Gødningsforbruget er på niveau med tidligere åruden de store udsving.
Golfens Grønne reGnskab 2010
4
basisoplysninGer
Basisoplysninger119 ud af 184 klubber var pr. 31.12.2011 omfattet afpesticidaftalen. 135 klubber har indberettet til DGU.108 klubber, der driver eller vedligeholder en bane, harindberettet. Desuden har 27 private baner også valgtat indberette deres ressourceforbrug, selv om de ikkeer omfattet af pesticidaftalen.102 klubber har valgt at benytte det nye online indbe-retningssystem, hvilket er mere end en fordobling iforhold til sidste år.Datamængden i indberetningerne har været forskel-lige, hvilket blandt andet fremgår af nedenstående:En redegørelse fra golfklubbens ledelse indgår i 39procent af indberetningerne, hvilket er på niveau medsidste år.Affaldshåndtering indgår i 36 procent af indberetnin-gerne, mens naturpleje, støj og arbejdsmiljø indgåri henholdsvis 39, 33 og 51 procent af indberetnin-gerne, hvilket svarer nogenlunde til niveauerne fratidligere år.Banens samlede størrelse er nævnt i samtlige 135 ind-beretninger. Størrelsen på en gennemsnitlig golfbaneer ca. 69 ha.Indberetninger viser, at den gennemsnitlige arealfor-deling på en golfbane ser ud som illustreret i figurennedenfor:Arealfordeling:
Rough m.m. 42%Bygninger 1%Veje og stier 2%Parkering 1%Greens 2%
Forgreens 1%Teesteder 1%Træningsareal 5%Semirough 21%Fairways 24%
Som det fremgår, kan 54 procent af en golfbanesareal henføres til ”arealer i spil” i form af greens, for-greens, teesteder, fairways, semirough og trænings-arealer, mens de resterende 46 procent er ”uden forspil” i form af rough, parkering samt veje og stier.
Golfens Grønne reGnskab 2010
5
indberetninGskort
81
3056
5993
83
1163471113
180
55
3210510861291464857183126178406012315664137109175
2
99
114
1591557739
176
150128717316148 112 1431857370
761741817553
187170269710315819122107154661021773967865108049311251685482135100745861711411584
79
18129256791341768851244
140
6
19235184
9495
17214441
136 20
153271791641429189
36
13147
169
162
152189
63
33 729228 18884644 371171635211201601113850157 14513016172127138 13324151121
47
16743
166110
14101 51113918242
1491042212851
62
2198
88
1651191326910623118
Har ikke indberettet grønt regnskabHar indberettet grønt regnskab
Golfens Grønne reGnskab 2010
6
ressoUrceforbrUG
RessourceforbrugDansk Golf Union har i nu seks år systematisk modta-get indberetninger af grønne regnskaber. Det er der-for blevet muligt at følge udviklingen over en længereperiode fra landets golfbaner.Fordeling af pesticider pr. arealtype
PesticiderI 1998 viste en DGU-stikprøvundersøgelse, at de dan-ske golfklubber brugte 0,39 kg aktivt stof pr. ha. I 2002blev de danske golfklubber igen spurgt om derespesticidforbrug, og her var resultatet 0,38 kg aktivtstof pr. ha.Nærværende opgørelse viser, at golfklubbernes sam-lede forbrug i 2011 er 0,16 kg aktivt stof pr. ha (n=135).Golfklubbernes samlede areal udgør ca.12.000 ha,hvilket giver et samlet pesticidforbrug på i ca. 2.000kg eller ca. 0,05 procent af det samlede pesticidfor-brug i Danmark.Teesteder 4%Fairways/Semirough 81%Greens 15%
Udviklingen i pesticidforbruget 1998 - 2011Fra 2002 – 2011 er der således sket en reduktion af for-bruget på 58 procent. Siden 2009 er forbruget faldetmed 30%. Forbruget hos den enkelte klub kan variereKg aktivt stof pr. ha0,400,390,320,390,390,380,380,350,320,240,280,250,240,230,230,190,160,080,0019981999200020012002200320042005200620072008200920102011ÅrGolfens Grønne reGnskab 2010
meget afhængig af eksempelvis vejrlig, specifikkeskadedyrsangreb, behov for ekstraordinær ukrudtsbe-kæmpelse med mere.
0,16
7
ressoUrceforbrUG
I den følgende figur ses nærmere på de typer af pesti-cider, der anvendes på hver arealtype (n=132).Forbrug på greenskg aktivt stof200186
Forbrug på fairwaykg aktivt stof
12001000800
1133
150
100
60040036420050Herbiciderfungicider4insektcider
50
0
Herbicider
fungicider
insektcider
Forbrug på teestederkg aktivt stof50403020100Herbicider92fungiciderinsektcider
43
Golfens Grønne reGnskab 2010
8
ressoUrceforbrUG
Figuren viser, at fungicider primært anvendes pågreens, mens herbiciderne primært anvendes påfairways og i mindre omfang på greens og teeste-der. Insekticider anvendes på alle arealtyper i megetbegrænset omfang.Samlet forbrugkg aktivt stof
Samlet set ser fordelingen i kg aktivt stof ud som ne-denfor (n=132).
12001000800600400200036fungicider greensHerbicider greens1864insektcider greens43Herbicider teesteder9fungicider teesteder2
1133
5Herbicider fairway/semiroughfungicider fairway/semirough
4insektcider fairway/semirough
112Herbicider (eks. parkering)
insektcider teesteder
Golfens Grønne reGnskab 2010
9
ressoUrceforbrUG
GødningNærværende undersøgelse viser følgende udvikling idet samlede gødningsforbrug pr. ha (n=134):Gødningsforbrug for hele golfområdetkg/ha2520151050200620082009200720102011
Gødningsforbrug på greenskg/ha1801601401201008060402002006200820092007201020112011År
kvælstoffosforkalciumÅr
kvælstoffosforkalcium
Specielt kvælstof niveauet på green er ofte et områdesom der fokuseres på, og her har niveauet ligget om-kring 120 kg/N ha de seneste 6 år.Gødningsniveauet på fairways har den seneste tidværet meget i fokus i forbindelse med mulighedernefor at gennemføre pesticid fri pleje af disse arealer,ved eksempelvis at øge tilførslen af kvælstof for atstyrke græssets konkurrenceevne med ukrudtet. For-bruget ser dog ikke ud til at have ændret sig væsent-ligt siden sidste år.Gødningsforbrug på fairwaykg/ha8070605040302010020062008200920072010År
Ovenstående gødningsniveau er gældende for helegolfområdets areal, det vil sige inklusiv eksempelvisnaturområder, der ikke gødes. Forbruget af kvælstof,fosfor og kalium ser ud til at have stabiliseret sig iniveauer omkring henholdsvis 18, 3 og 15 kg/ha.Mange klubber anvender især tilførsel af jernsulfat forat styrke græsset mod svampeangreb og for at givegræsset farve, men også brugen af mangan og kob-ber anvendes jævnligt. Desuden anvendes i mindregrad mikronæringsstoffer som eksempelvis magne-sium, svovl og zink.Gødningsniveauet på især greens er ofte til diskus-sion, og der forskes meget for at finde de optimaleniveauer. På greens ser det gennemsnitlige gødnings-niveauet således ud for kvælstof, fosfor og kalcium:
kvælstoffosforkalcium
Golfens Grønne reGnskab 2010
10
ressoUrceforbrUG
VandTil banevanding anvendtes der i 2011 gennemsnitligca. 7000 m3vand om året (n= 121).Gennemsnitlig banevandingm3vand12.00010.0008.0008,1926.0004.0002.00006,3287,0179,3479,600
Banevandingm3vand14.00012.00010.0008.0006.0004.0002.0000lolland, falster og mønfynmidt- og sydsjællandmidtjylland/østnordjyllandbornholmkbh. og nordsjællandsyd- og sønderjyllandmidtjylland/vest
8,982
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Udviklingen i forbrug af banevanding har selvfølgeligen tæt sammenhæng med årets vejr.Til brugsvand i klubhuset med mere anvendes der igennemsnit ca. 700 m3vand om året (n= 86), hvilketer en smule lavere end tidligere.På nedenstående graf ses vandingsforbruget i deforskellige landsdele. En golfbane anvender på lands-plan ca. 200 m3vand pr. ha spilareal om året, selvføl-gelig med store regionale forskelle på grund af denforskelligartede bonitet.
Det er vigtigt at bemærke, at der er stor variation iklubbernes forbrug. Enkelte klubber anvender op til30-50.000 m3vand om året, mens andre kun bruger2-3000 m3. De store forskelle skyldes primært, at nog-le klubber (ca. 20 procent) har fairwayvanding. Langtde fleste klubber vander imidlertid alene greens,forgreens og teesteder.
Golfens Grønne reGnskab 2010
11
ressoUrceforbrUG
EnergiDet årlige energiforbrug for en golfklub ligger påomkring 75.000 kWh inklusiv klubhus og banedrift(n=81). Som nedenstående graf viser, tegner klubhu-set sig for næsten 75 procent af det samlede forbrug.Energiforbruget i forbindelse med banedrift er typisktæt knyttet til forbruget i vandingspumperne.EnergiforbrugkWh70.00060.00050.00040.00030.000
Både diesel- og benzinforbruget syntes at have fundetet bestemt leje fra 2006 til 2011 med enkelte mindreudsving på grund af de gode vækstforhold og denforøgede klippeintensitet.Diesel og benzinforbrugliter12.00010.00080006000400020000200620082009200720102011
20.00010.0000200620082009200720102011
benzindiesel
banedriftklubhus
Det gennemsnitlige forbrug af motorolie er på ca.150 liter om året (n=94) og ca. 140 liter hydrolikolie(n=89), hvilket svarer til niveauerne fra tidligere.
De fleste golfklubber er ifølge indberetningerneopvarmet via olie. Afhængig af opvarmningsformforbruges i gennemsnit enten: 7.500 liter olie (n=52),eller 9.000 m3naturgas (n=12).
AffaldEn golfklub producerer affald, der gennemsnitlig for-deler sig på følgende måde:ca. 9 tons grønt affald (n=11)ca. 8 tons blandet affald (n=49)ca. 450 kg papir og pap (n=26)ca. 400 liter olie og kemikalieaffald (n=55)
Golfens Grønne reGnskab 2010
12
dansk Golf Union
idrættens Hus, brøndby stadion 20, dk - 2605 brøndby, tel: 4326 2700,fax: 4326 2701, www.danskgolfunion.dk, email: info @ dgu.org