MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 326: Vejledning om 25 meters beskyttelseszonen omkring indvindingsboringer, fra miljøministeren

IndholdsfortegnelseForord........................................................................................................................................31. Indledning..............................................................................................................................41.1Baggrund for vejledningen.........................................................................................41.2Vejledningens formål .................................................................................................41.3Afgrænsning af vejledningens indhold.......................................................................52. Rækkevidde af § 21 b ........................................................................................................52.1Rådighedsindskrænkninger inden for beskyttelseszonen .........................................52.1.1 Erhvervsmæssig anvendelse.................................................................................72.1.2 Offentlig anvendelse..............................................................................................72.1.3 Privat anvendelse..................................................................................................72.2Relation til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) .............................................72.3Sløjfning af almene vandindvindingsanlæg ...............................................................82.4Tilsyn med 25 m-beskyttelseszonen..........................................................................83.Godtgørelse som følge af 25 m-beskyttelseszonen ......................................................93.1Godtgørelsens lovgrundlag .......................................................................................93.2Berettigede modtagere af godtgørelsen ..................................................................103.2.1 Beskyttelseszonens betydning for nabomatrikler ................................................103.2.2 Undtagelser fra berettigelsen til godtgørelsen .....................................................103.3Godtgørelsens størrelse og udbetaling....................................................................113.4Ansøgning og formalia.............................................................................................113.5Relation til arealbetingede støtteordninger ..............................................................12

ForordDenne vejledning henvender sig til alle, der konkret berøres af den ved lov vedtagnebeskyttelseszone på 25 meter omkring almene boringer, der indvinder grundvand til almenevandforsyningsanlæg. Da loven tager sigte på beskyttelse af drikkevandet, gælderbeskyttelseszonen for indvindingsboringerne, og altså ikke andre anlæg, til den pågældendevandforsyning.Vejledningen beskriver de juridiske og tekniske forhold i relation til etableringen af dencirkelformede beskyttelseszone med en radius på 25 meter, konsekvenser ved en eventuelsløjfning af indvindingsboringer, den økonomiske godtgørelse, der udbetales fravandforsyningerne til grundejerne, samt forholdet til områder omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3.Vejledningens anvisninger er ikke bindende, men gengiver i det store og hele lovens fastsatteforbud mod dyrkning, gødskning og anvendelse af pesticider indenfor beskyttelseszonen samtbemærkningerne til loven. Vejledningen bør derfor ses som et supplerende og uddybendemateriale, der skal læses og forstås i sammenhæng med selve loven. Vejledningen er ikkeudtømmende.

I forbindelse med ændring af miljøbeskyttelsesloven i juni 20111, blev der indført et krav omudlægning af en cirkelformet beskyttelseszone med en radius på 25 meter omkring alleboringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg (§ 21 b i loven).Miljøbeskyttelseslovens § 21 b blev indført på baggrund af Grøn Vækst-aftalen fra juni 2009,hvori målsætningen er, at der skal ske en markant reduktion af pesticidernes skadesvirkninger.Bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven har til formål at sikre en bedre beskyttelse afgrundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukterDe Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i 2009skønnet, at mere end 95 % af Danmarks befolkning får drikkevand fra almenevandforsyningsanlæg. Der er tale om ca. 10.000 indvindingsboringer, som er fordelt på ca.2.600 almene vandforsyninger. Omkring halvdelen af de 10.000 indvindingsboringer vurderesat være beliggende i landbrugsområder med pesticidanvendelse. For boringer, der indvindervand til almene vandforsyningsanlæg, er der normalt udlagt et beskyttelsesområde, densåkaldte ’fysiske sikringszone’ eller ’fredningsbælte’, på typisk 10 meter i radius, hvor derhverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes. Området kan være indhegnet.Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi oppumpningaf grundvand kan skabe »undertryk« tæt på den enkelte indvindingsboring, og derved trækkeoverfladenært vand relativt hurtigt ned til boringen (den såkaldte tragt-effekt). Regelretanvendelse af pesticider og gødskning tæt på en indvindingsboring udgør derfor en særligrisiko for grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke regelret anvendelseog utætte/forkert konstruerede indvindingsboringer.Det vurderes derfor, at et supplement til den nuværende 10 meter sikringszone med et 15meter pesticid-, dyrknings- og gødskningsfrit område (til i alt 25 meter i radius) omkringboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, er et effektivt virkemiddeltil at give en væsentlig ekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening medpesticider og disses nedbrydningsprodukter.1.2Vejledningens formål

Bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven lyder som følger:§ 21 b.Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentligeformål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra et vandindvindingsanlæg, derindvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter § 24, stk. 1, harudstedt et påbud eller nedlagt et forbud, som er gældende længere væk end 10 m fravandindvindingsanlægget, og som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning som efterstk. 1.Et alment vandindvindingsanlæg defineres, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3, som et anlæg,der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.I forbindelse med § 21 b gælder 25 meters beskyttelsen rundt om samtlige boringer, derindvinder vand til et alment vandforsyningsanlæg.I dag er der typisk etableret en fysisk sikringszone på 10 meter i radius fra selveindvindingsboringen, inden for hvilken der hverken må dyrkes, gødskes eller anvendespesticider. § 21 b medfører derfor i praksis en udvidelse på 15 meter af den eksisterendesikringszone på 10 meter. Derved bliver beskyttelseszonen et cirkelformet område på i alt 25meter i radius fra en indvindingsboring, der omfattes af § 21 b. Der er ikke krav om etableringaf et fysisk hegn ved overgangen fra de 25 meter til det resterende areal.I tilfælde, hvor der ikke er etableret en fysisk sikringszone på 10 meter vedindvindingsboringens etablering, gælder der uanset dette en beskyttelseszone på 25 meter i

radius fra en indvindingsboring, der omfattes af § 21 b (og hvor der ikke må dyrkes, gødeseller anvendes pesticider). Forbuddet mod anvendelse af pesticider i beskyttelseszonenomfatter alle pesticider, der er omfattet af Pesticidforordningen 1107/2009/EF, hvilket betyder,at de er godkendelsespligtige og skal godkendes af Miljøstyrelsen inden de må markedsføresog anvendes.DyrkningsforbuddetVed dyrkning forstås her en egentlig kultivering af arealet med jordbehandling, såning ellerplantning af en eller flere typer af afgrøder eller vækster. Dyrkningsforbuddet omfatter såledesikke opvækst af naturligt forekommende vegetation i beskyttelseszonen, jf. dogrydningspligten efter lov om drift af landbrugsjorder. Dyrkningsforbuddet omfatter ej hellerekstensiv afgræsning, fældning eller beskæring af sådanne naturligt forekommende vækster,eller plukning af frugter, bær og lign. fra sådanne naturligt forekommende vækster. Vedgødskning forstås udspredning af enhver form for natur- og kunstgødning.Det er endvidere tilladt at etablere et tæt plantedække bestående af græs eller at etablere enbeplantning bestående af buske og træer (f.eks. pil, tjørn, navr, røn m.v.) f.eks. med henblik påat fungere som vildtremise (som føde, skjul eller ynglested for vildtet). Der er alene tale ommulighed for en engangsetablering frem til 1. juni 2012 og ikke en egentlig dyrkning ellerbeplantning, som kræver genetablering. Det er tilladt at foretage slæt og afpudsning.Det er ikke tilladt at plante nåletræer med henblik på salg af juletræer/pyntegrønt, træer medhenblik på energiproduktion, ligesom det ikke er tilladt at så græs med henblik på produktionaf græsfrø.I forbindelse med etableringen af plantedækket eller beplantningen må der ikke anvendeshverken pesticider eller gødning.Beplantningen må ikke besværliggøre eller hindre adgangen til vandindvindingsanlægget.HøstSåfremt en jordbruger har sået eller f.eks. plantet flerårige afgrøder, f.eks. juletræer, inden forbeskyttelseszonen før den 1. august 2011, er det tilladt at høste/fælde efter den 1. august. Deter dog forbudt at foretage ny såning af afgrøder inden for beskyttelseszonen, jf. ovenståendemed hensyn til adgangen til at etablere plantedække.Flere matrikler kan blive berørt af én beskyttelseszone25 m-beskyttelseszonen vil i nogle tilfælde omfatte andre matrikler end den matrikel, hvorpåindvindingsboringen er placeret. I disse tilfælde vil beskyttelseszonen også gælde på de øvrigeberørte matrikler, såfremt der også er tale om erhvervsmæssige eller offentlige aktiviteter pådisse matrikler. Hvis beskyttelseszonen omkring en indvindingsboring, der er omfattet af § 21b, og som er fysisk beliggende i hjørnet af en matrikel, omfatter to andre matrikler, der ejes afjordbrugere, vil disse to jordbrugere skulle respektere beskyttelseszonen, og dermed forbuddetmod at dyrke, gødske og anvende pesticider.

Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i beskyttelseszonen omfattererhvervsmæssig anvendelse. Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås en person ellervirksomhed, at der et CVR. nr. og er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samtSKAT. Det svarer til at have en omsætning på minimum 50.000 kr. årligt.Det betyder i praksis, at alle jordbrugere, herunder landbrug, skovbrug og gartnerier, eromfattet af § 21 b. Men også andre virksomheder er omfattet af loven, såfremt de er omfattetaf 25 m-beskyttelseszonen. Dette gælder uanset, om virksomheden har indvindingsboringenplaceret på sin egen grund, eller den ligger på nabogrunden. Eksempelvis vil et hotel eller engolfklub, der er omfattet af 25 m-beskyttelseszonen, skulle undlade at sprøjte med pesticider,dyrke samt gøde inden for beskyttelseszonen, jf. afsnit 3 om godtgørelse.Det skal desuden bemærkes, at § 21 b også gælder i situationer, hvor et jordbrug er blevetforpagtet væk til en forpagter, der herefter driver arealerne erhvervsmæssigt, og hvor der erarealer, som er omfattet af § 21 b.2.1.2Offentlig anvendelse

Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning omfatter udover erhvervsmæssigeanvendelse også offentlig anvendelse. Både kommuner, regioner og statslige myndigheder erderfor omfattet af forbuddet i § 21 b.Det betyder i praksis, at kommuner og regioner og statslige myndigheder skal væreopmærksomme på indvindingsboringer, der er omfattet af § 21 b, og dermed ikke må anvendepesticider inden for en radius på 25 meter fra disse. Dette gælder også, selvom den offentligegrundejer ikke dyrker jorden. I tilfælde, hvor der eksempelvis på et kommunalt eller et afstaten ejet areal sker dyrkning, skal myndighederne dog også være opmærksom på dyrknings-og gødskningsforbuddet i beskyttelseszonen.I tilfælde, hvor kommunen eller staten ejer et eller flere arealer, som er bortforpagtet til enperson eller virksomhed, der er omfattet af det erhvervsmæssige begreb, jf. afsnit 2.1.1,betragtes anvendelsen af pesticider, dyrkning og gødskning på disse arealer derfor også somerhvervsmæssig.2.1.3Privat anvendelse

BNBO kan etableres efter en konkret vurdering, hvor kommunalbestyrelsen på baggrund af degeologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold og arealanvendelsen vurderer, at derbestår forurening eller en fare herfor. Inden for et BNBO område kan der efter en konkretvurdering af risikoen for forurening af den pågældende indvindingsboring meddeles forbudmod gødskning eller brug af pesticider.I de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om etablering af et BNBO område, som medførerforbud mod pesticidanvendelse, bortfalder kravet om overholdelse af 25 m beskyttelseszonen.De restriktioner, der følger af en afgørelse i henhold til § 24 vil i stedet være gældende. Detsamme gælder, hvis der er truffet afgørelse i medfør at miljøbeskyttelseslovens § 26 a.2.3Sløjfning af almene vandindvindingsanlæg

NaturErhvervstyrelsen skal føre tilsyn med overholdelse af pesticid-, dyrknings-, oggødskningsfri beskyttelseszoner, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b, stk. 1.Beskyttelseszonerne har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, hvorfor kommunerne automatisk ertilsynsmyndighed i medfør af loven. Det blev dog i forbindelse med Grøn Vækst aftalen aftalt,at NaturErhvervstyrelsen skal føre tilsyn med beskyttelseszonerne. Miljøstyrelsen har på denbaggrund delegeret tilsynskompetencen til NaturErhvervstyrelsen, jf. bekendtgørelse omdelegation til Naturerhvervsstyrelsen af tilsynet med overholdelsen af en pesticid-, dyrknings-,og gødskningsfri zone omkring visse vandindvindingsanlæg, jf. bekendtgørelse nr. 1394 af19/12 2011).Kravet i § 21 b er ikke for nærværende omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse.I de tilfælde, hvor der er udlagt fysiske sikringszoner i de inderste 10 meter afbeskyttelseszonen, er det kommunen der er tilsynsmyndighed for dette areal ogNaturErhvervstyrelsen der er tilsynsmyndighed for så vidt angår de yderste 15 meter.I tilfælde af at en af de to tilsynsmyndigheder opdager overtrædelser afmiljøbeskyttelseslovens § 21 b på arealer, for hvilke myndigheden ikke hartilsynsforpligtelsen, skal den ansvarlige tilsynsmyndighed orienteres.Overtrædelse af § 21 b vil kunne medføre en indskærpelse eller en bøde.

Bestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven lyder som følger:§ 64 c.Almene vandforsyningsanlæg udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. pervandindvindingsanlæg til den grundejer, som omfattes af § 21 b.Stk. 2. Den grundejer, der omfattes af § 21 b, og som i forbindelse med en frivillig aftale omtilsvarende rådighedsindskrænkning allerede har modtaget en kompensation herfor, er ikkeberettiget til en årlig godtgørelse efter stk. 1.Stk. 3. Udbetalingen forudsætter, at den, der omfattes af stk. 1, senest den 1. september harfremsat krav om godtgørelse over for det almene vandforsyningsanlæg. Kravet skal fremsættesskriftligt og skal indeholde en angivelse af navn, adresse, ejerlav, matrikelnummer og antalletaf vandindvindingsanlæg, der er omfattet af § 21 b.Stk. 4. Satsen i stk. 1 reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag tilfinanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Reguleringefter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2012.Den grundejer, der har en indvindingsboring, som er omfattet af beskyttelseszonen i § 21 b,beliggende på sin matrikel, har et indkomsttab, ved ikke at måtte dyrke jorden omkringindvindingsboringen. Der vil forekomme tilfælde, hvor en nabo til en indvindingsboring vilblive omfattet af dyrkningsforbuddet uden at vedkommende lodsejer har indvindingsboringenbeliggende på sin matrikel. Dette vil være tilfældet, når 25 m zonen går indover flerematrikler, det kan f.eks. være tilfældet, hvor indvindingsboringen ligger i et hjørne af en mark,hvorefter en stor del af 25 m zonen ligger på en anden matrikel end selve indvindingsboringen.Tilsvarende vil gøre sig gældende i de tilfælde, hvor et vandforsyningsselskab har opkøbt deinderste/første 10 meter. I sådanne tilfælde vil den pågældende lodsejer, der er omfattet afrådighedsindskrænkningen skulle betragtes som nabo i forhold til forsyningsselskabet, ogdermed vil lodsejer ikke have ret til godtgørelsen.Godtgørelsen er standardiseret og lovbestemt, og kan således ikke ændres eller differentieres.Idet et indkomsttab vil være afhængigt af mange faktorer, herunder f.eks. hvorvidt boringen erbeliggende på sandjorde eller lerjorde, er godtgørelsen beregnet på baggrund af detgennemsnitlige indkomsttab pr. hektar samt beskyttelseszonens areal. Med udgangspunkt i etindtægtstab på 2.600 kr. årligt pr. hektar er godtgørelsen fastsat til 429 kr. årligt pr.indvindingsboring.

Som udgangspunkt tilkommer godtgørelsen grundejeren, dvs. den grundejer, der fysisk har eneller flere indvindingsboringer beliggende på sin matrikel, og som er berettiget til at modtagegodtgørelse for hver enkelt boring, der er omfattet af § 21 b. Mens lodsejere, der jf.ovenstående, bliver omfattet af forbuddet, men som ikke har boringen liggende på sinmatrikel, ikke vil være berettiget til godtgørelse.Det betyder eksempelvis, at en grundejer, der udøver erhvervsmæssige eller offentligeaktiviteter, som indbefatter anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning tilerhvervsmæssig og offentlige formål, og som har 3 boringer fysisk beliggende på sin matrikel,som alle indvinder grundvand til et alment vandforsyningsanlæg, er berettiget til at få udbetalt3 gange godtgørelsen á 429 kr., dvs. i alt 1.287 kr. årligt.Alle typer af jordbrugere og offentlige eller private virksomheder, der omfattes af § 21 b, kansøge om godtgørelse. I praksis betyder det for så vidt angår jordbrugere, at en grundejer derdriver enten økologisk eller konventionelt landbrug har ret til en årlig godtgørelse for den ellerde indvindingsboringer, denne har på sin matrikel.I de tilfælde, hvor grundejeren har bortforpagtet sin jord, er det fortsat grundejer og ikkeforpagteren, der er berettiget til godtgørelsen. Parterne må herefter internt afregne eller fordelegodtgørelsen imellem sig. Denne eventuelle fordeling er alene et aftaleretligt forhold,En kommune vil ligeledes kunne kræve en årlig økonomisk godtgørelse i de tilfælde, hvorkommunen ejer et areal, hvor der sker dyrkning, og hvor der er et eller flerevandindvindingsanlæg.3.2.1Beskyttelseszonens betydning for nabomatrikler

Godtgørelsen udbetales til den grundejer, der har boringen fysisk beliggende på sin matrikel.Da der samtidig kun udbetales én godtgørelse pr. boring medfører dette, at der ikke bliverudbetalt godtgørelse til omkringliggende grundejere, der bliver berørt af beskyttelseszonen.Eksempelvis vil der ikke blive udbetalt to gange årlig godtgørelse såfremt, at to grundejere harhver sin matrikel inde i en beskyttelseszone, men hvor beskyttelseszonen f.eks. kun strækkersig fem meter ind i den ene grundejers matrikel. Her vil den fulde godtgørelse på 429 kr. bliveudbetalt til den grundejer, der har boringen fysisk beliggende på sin matrikel.3.2.2Undtagelser fra berettigelsen til godtgørelsen

Godtgørelsen er fastsat til 429 kr. pr. indvindingsboring og dækker et år ad gangen svarende tilden dyrkningssæson, der er gået forud, hvilket betyder at godtgørelsen betales bagudrettet.Godtgørelsen er skattepligtig.Vandforsyningen har dermed mulighed for at indregne udgifterne til godtgørelse samtadministration i vandprisen. I praksis vil godtgørelsesbeløbene blive udbetalt, nårregnskabsårets sidste acontobeløb forfalder.Dyrkningssæsonen er fra den 1. august til og med den 31. juli det efterfølgende år. Derudbetales ikke et mindre og forholdsmæssigt godtgørelsesbeløb i tilfælde, hvor en nyindvindingsboring er etableret midt i en dyrkningssæson. Der kan derfor i disse situationersøges om godtgørelse til den førstkommende 1. september (og senest denne dato). Hvis en nyindvindingsboring eksempelvis bliver etableret i april 2013, så kan grundejeren søgegodtgørelse første gang senest den 1. september 2013.Der gælder en generel indeksregulering af godtgørelsesbeløbet, hvilket betyder, at beløbet vilblive indeksreguleret efter Finansministeriets generelle pris- og lønindeks. Første gang beløbetbliver reguleret er i 2012.Berettigelsen til godtgørelsen ophører den dag boringen sløjfes, jf. afsnit 2.5.3.4Ansøgning og formalia

For at kunne få udbetalt godtgørelsen er det en forudsætning, at den enkelte grundejer aktivtansøger om godtgørelsen hos den respektive vandforsyning. Ansøgningen sker ved hjælp af etskema, der vil kunne hentes på Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens hjemmesider. Skemaet skalbl.a. udfyldes med navn, adresse, matrikelnummer og antallet af boringer, der søgesgodtgørelse for, og kan både printes og sendes med post eller elektronisk via e-mail tilvandforsyningen.Det er herefter vandforsyningens ansvar at behandle de indkomne ansøgninger og udbetalestøtte til de enkelte grundejere.Naturstyrelsen har udarbejdet et kort, hvor det er muligt at søge på matrikelnummerog dermed få viden om, hvorvidt der ligger en indvindingsboring, som er omfattet af § 21 b påmatriklen, samt hvilken vandforsyning en indvindingsboring hører til.

Link til kort:http://miljoegis.mim.dk/cbkort?selectorgroups=themecontainer%20DVBOR&mapext=420148.8%206038306.2%20864974.4%206338952.6&layers=theme-kms-dtkskaerm%20theme-kms-mat-matrikelskel_sort%20theme-pg-drikkevandsboringer&mapheight=739&mapwidth=1091&profile=miljoegis-nstAnsøgningsfristen er den 1. september i det enkelte år. Første gang der kan ansøges omgodtgørelse er i 2012, hvilket betyder, at vandforsyningen skal have modtaget ansøgningen omgodtgørelsen senest den 1. september 2012. I 2013 vil ansøgningsfristen være senest den 1.september etc.3.5Relation til arealbetingede støtteordninger

GLM kravene skal altid overholdes på landbrugsarealer. Vær opmærksom på, at der gælderforskellige GLM regler afhængig af hvordan arealet anmeldes og arealets beliggenhed.Enkeltbetalingen kan opretholdes under forudsætning af, at arealerne lever op tilstøttebetingelserne og kan anmeldes som omdriftsgræs, permanent græs, eller udyrkedearealer, se i øvrigt NaturErhvervstyrelsen hjemmeside for yderligere information omstøtteberettigede arealer:http://eb.ferv.fvm.dk/generelle_stÃ�ttebetingelser.aspx?ID=44362I tilfælde af tilsagn under Landdistriktsprogrammet, skal betingelserne i tilsagnet ogsåopfyldes. Hvis der opstår problemer med overholdelse af betingelserne, tages kontakt til Enhedfor Bæredygtighed, NaturErhvervstyrelsen.På arealer med tilsagn under økologiordningerne samt arealer anmeldt med EkstensivtLandbrug eller Pleje af Permanent græs (pleje af EB-støttebetingede græsarealer) skalstøttebetingelserne opfyldes. Ved problemer med at overholde betingelserne tages kontakttil Enhed for Bæredygtighed, NaturErhvervstyrelsen