MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 319: Kopi af FLF alm. del - svar på spm. 148, fra fødevareministeren

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 23. februar 2012stillet følgende spørgsmål nr. 148 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra Erling Bonnesen (V).Spørgsmål 148:”Med henvisning til konklusionerne i det omdelte materiale fra Landsforeningen forBæredygtigt Landbrug, jf. FLF alm. del – bilag 190, bedes ministeren oplyse, om hunfortsat vil acceptere, at danske landmænd har dårligere rammevilkår/konkurrencevilkårend landmændene i nordtyskland.”

Svar:Bæredygtigt Landbrugs præsentation indeholder en række figurer, der viser udviklingeni koncentrationen af kvælstof i en række vandløb. Bæredygtigt Landbrug påstår medudgangspunkt i figurerne, at udledning af kvælstof til vandmiljøet ikke udgør nogetproblem og at de seneste 20 års vandmiljøplaner ikke har haft effekt.Da natur- og miljøovervågning og indsamling af data om blandt andet vandkvalitet hen-hører under Miljøministeriet, har jeg bedt Naturstyrelsen om kommentarer til materialetfra Bæredygtig Landbrug.Naturstyrelsen oplyser i den sammenhæng, at”Kvælstofkoncentrationen i vandløbene er et udtryk for, hvor meget kvælstof, dervil kunne måles i en given mængde vand, men bør ikke stå alene ved vurdering afmiljøpåvirkningen. Ved vurdering af miljøpåvirkningen er det vigtigt også at se påmængden af kvælstof, der samlet transporteres til vandområderne over tid, f.eks.en måned eller et år. Transporten af kvælstof kan beregnes ved at sammenholdekoncentrationer med mængden af vand i vandløbet. Nationalt Center for Miljø og

Energi, Aarhus Universitet, DCE, anvender derfor i deres opgørelser vandfø-ringsvægtede koncentrationer.”Det er ikke klart for Naturstyrelsen, hvordan foreningen har behandlet de data,der ligger til grund for figurerne, men det står klart, at der kun er delvis overens-stemmelse med DCE’s vandføringsvægtede data.Vedrørende foreningens sammenligning med grænseværdi for drikkevand bemær-kes, at der for drikkevand regnes i nitrat (NO3), hvor der i vandplaner regnes ikvælstof (N). Værdierne er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. Det bemær-kes desuden, at det ikke giver mening at sammenligne en grænseværdi i drikke-vand fastsat ud fra menneskers tålegrænse for indtag af nitrat med økosystemer-nes tålegrænse for tilførsel af kvælstof og risiko for algeopblomstring mm.”Med andre ord, så anvender Bæredygtigt Landbrug en helt forkert metode, idet de sam-menligner vandkvaliteten i henholdsvis drikkevand og vandløb uden at tage højde for, atder måles i forskellige enheder.Også påstanden om at der ikke har været en effekt af 2 vandmiljøplaner, da kvælstof-indholdet i en række vandløb ikke er faldet, rammer ved siden af. Påstanden er i mod-strid med de faglige konklusioner fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Uni-versitet som konkluderer, at koncentrationen af kvælstof i vandløb er faldet fra 7-8 mg/li starten af 1990’erne til i 2010 at være omkring 4 mg/l,se figur 1.

Derudover konkluderede Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforsk-ning ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II følgende.:Modelberegningerne viser atudvaskningen i midten af 1980’erne var i størrelsesordenen 311.000 tons N pr. år, mensudvaskningen er faldet til ca. 168.000 tons N pr år i 2002, svarende til et fald på ca.143.000 tons N pr år.Fra Naturstyrelsen oplyses det, at:”Det fremgår af DCE’s rapport om Vandmiljø og natur 2010, at den vigtigsteforureningspåvirkning af de danske marine områder fortsat er den næringsberi-gelse, der sker som følge af, at tilførslerne af bl.a. kvælstof er højere end det na-turlige niveau. De mest forurenede marine områder er fjorde med stor tilførsel af

næringssalte fra land. Også de åbne dele af de indre danske farvande er påvirke-de af de forhøjede næringssalttilførsler.”Jeg deler med andre ord ikke Bæredygtigt Landbrugs påstande og må henvise til, at deri forskningsmiljøerne ved de danske universiteter er bred enighed om, at der har væretog fortsat er et behov for at nedbringe belastningen med kvælstof.Bæredygtigt Landbrug påstår endvidere, at vandplanerne medfører omkostninger forlandbruget på to-cifrede milliard-beløb.Dette stemmer imidlertid langt fra overens med de økonomiske evalueringer af Vand-miljøplan II og III, foretaget af Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universi-tet, som viser at omkostningerne for erhvervet er hhv. 332 mio. kr. og 50 mio. kr. årligt,mens instituttets foreløbige analyser af Grøn Vækst-tiltagene viser en omkostning forerhvervet på ca. 100 mio. kr. årligt.