Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 314
Offentligt
Notat
KemikalierJ.nr. 001-06878Ref. FJE/VJO
Dep-kirst
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGKommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier(REACH), bilag XVII, vedrørende kviksølv i visse måleinstrumenter.1. ResuméFormålet med forslaget er at tilføje anvendelsen af kviksølv i en række måleinstrumenter til bilagXVII om begrænsninger under REACH-forordningen. Bestemmelsen i forslaget fastsætter, at kvik-sølv forbydes i måleinstrumenterne bestemt til industriel og erhvervsmæssig brug.Der skal stemmes om sagen på et møde i REACH komitéen 18.-19. april 2012.Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslagetvurderes heller ikke at have nogen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,idet der findes egnede alternativer, der for størstedelens vedkommende allerede har været brugttidligere i Danmark.Forslaget vil indebære en hævelse af beskyttelsesniveauet i Danmark, idet visse anvendelser afkviksølv, der siden 2009 har været undtaget fra den danske bekendtgørelse om kviksølv, nu atterforbydes.Regeringen er positiv indstillet over for forslaget. Kviksølv er et stærkt giftigt stof, hvis anvendelsepå både dansk, europæisk og globalt plan bør begrænses mest muligt.Regeringen støtter derfor forslaget og agter at stemme for det.2. StatusKommissionen har den 6. februar 2012 fremlagt ovennævnte forslag til afstemning blandt med-lemsstaterne på REACH Komité møde den 18.-19. april 2012. Afstemningen vil ske efter forskrift-procedurerne med kontrol, jf. artikel 133, stk. 4, i REACH-forordningen, jf. artikel 5a i direktiv1999/468/EF1.
1 1999/468/EF: Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførel-sesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
Forslaget vedrører en ændring af REACH forordningens bilag XVII2, for så vidt angår de forbud ianvendelsen af kviksølv, der er vedtaget under REACH.Kommissionen foreslår, at anvendelsen af kviksølv i en række måleinstrumenter tilføjes bilaget.3. Formål og IndholdForordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) indeholder i bilag XVII en fortegnelse over farlige stoffer,blandinger og artikler for hvilke, der er begrænsninger vedrørende fremstilling, markedsføring oganvendelse. Formålet med listen er at regulere den specifikke anvendelse af disse farlige stoffer,blandinger og artikler.Med nærværende forslag indføjes et forbud mod visse måleinstrumenter indeholdende kviksølv,som er bestemt til industriel og erhvervsmæssig brug. 18 måneder efter forslagets ikrafttræden måfølgende måleinstrumenter indeholdende kviksølv ikke bringes i omsætning:a) barometreb) hygrometrec) manometred) blodtryksmåleree) trykmålere, der anvendes med plethysmograferf) tensiometreg) termometre og andet ikke-elektrisk termometrisk materiel.Begrænsningen finder også anvendelse på de nævnte måleinstrumenter, som bringes i omsætningtomme, hvis de er beregnet til at blive fyldt med kviksølv.Der er følgende undtagelser fra ovennævnte forbud:a) blodtryksmålere, der anvendes:i) i epidemiologiske undersøgelser, som er i gang den [ikrafttrædelsesdato]ii) som referencestandard i kliniske valideringsundersøgelser af kviksølvfrie blod-tryksmålereb) termometre udelukkende bestemt til udførsel af prøvninger i henhold til standarder, der kræveranvendelse af termometre indeholdende kviksølv, indtil [5 år efter ikrafttrædelsen]c) kviksølvbatterier med tre poler, der anvendes til kalibrering af platinmodstandstermometre.Desuden må følgende måleinstrumenter indeholdende kviksølv, som er bestemt til industriel ogerhvervsmæssig brug, ikke bringes i omsætning efter den [18 måneder efter ikrafttrædelsen]:a) kviksølvpyknometreb) måleudstyr indeholdende kviksølv til bestemmelse af blødgøringspunktet.Alle ovennævnte begrænsninger finder ikke anvendelse på:a) måleinstrumenter, der var mere end 50 år gamle den 3. oktober 2007b) måleinstrumenter, der udstilles af kulturelle og historiske årsager.
2
REACH forordningens bilag XVII er fortegnelsen over alle de begrænsninger for fremstilling, markedsføring og an-vendelse af visse farlige stoffer, blandinger og artikler, der er vedtaget under REACH.
2
Baggrunden for forslaget er, at kviksølv og kviksølvforbindelser er stærkt giftige for mennesker,økosystemer og dyreliv. Store doser kan være dødbringende for mennesker, men selv forholdsvissmå doser kan påføre nervesystemet alvorlige skader og er også blevet sat i forbindelse med muli-ge skadevirkninger på hjerte/kar-, immun- og forplantningssystemet.Kviksølv anses for en global persistent miljøgift, der bevæger sig mellem luft, vand, aflejringer, jordog biota i forskellige former, og det kan i miljøet omdannes til methylkviksølv, som er dets giftigsteform. Methylkviksølv kan ophobes i fødekæden især i den akvatiske fødekæde og gør befolkningerog vilde dyr, hvis kost fortrinsvis består af fisk og skaldyr, særligt sårbare. Methylkviksølv trængerlet gennem både gennem placentamembranen og blod-hjerne-barrieren og hæmmer den mentaleudvikling endnu før fødslen, hvilket betyder, at eksponering af kvinder i den fødedygtige alder ogbørn vækker størst bekymring. Kviksølv og dets biprodukter, hovedsagelig methylkviksølv, har pro-blematiske egenskaber i samme grad som persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer (PBT-stoffer) og transporteres over lange afstande.Måleinstrumenter indeholdende kviksølv er udbredte i hele Europa, hvilket indebærer, at kviksølvkan frigives i miljøet i alle faser af deres levetid og bidrage til de samlede emissioner af kviksølv ogdermed også til, at dyrearter og mennesker eksponeres via miljøet.Forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) fastsætter i punkt 18a i bilag XVII et forbud mod omsæt-ning af lægetermometre indeholdende kviksølv samt andre kviksølvholdige måleinstrumenter, derer beregnet til salg til den brede offentlighed, og anmoder Kommissionen om at foretage en under-søgelse af tilgængeligheden af pålidelige sikrere alternativer, som er teknisk og økonomisk realisti-ske, til kviksølvholdige blodtryksmålere og andre måleinstrumenter i sundhedssektoren og til andenerhvervsmæssig og industriel brug og, hvis relevant, at fremsætte et forslag til retsakt, der skal ud-vide restriktionerne. Baseret på den betydelige mængde af nye oplysninger, der siden er blevetindsamlet på dette område, anmodede Kommissionen Det Europæiske Kemikalieagentur ("agentu-ret") om at udarbejde et dossier i overensstemmelse med kravene i bilag XV til forordning (EF) nr.1907/2006 i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 69.Agenturet har derfor udarbejdet et dossier med forslag om at begrænse kviksølv i en række måle-anordninger, der anvendes til industrielle og erhvervsmæssige formål (herunder sundhedspleje).Dossieret viser, at der i hele EU er behov for foranstaltninger til håndtering af den risiko for menne-skers sundhed og miljøet, som brugen af kviksølv i disse måleinstrumenter udgør.Alternative måleinstrumenter uden kviksølv er blevet tilgængelige og udviser væsentligt lavere risiciend de sundheds- og miljørisici, der er forbundet med måleinstrumenter indeholdende kviksølv.Der bør indrømmes undtagelser for særlige anvendelsesformål for blodtryksmålere, termometre ogkviksølvbatterier med tre poler, hvor der endnu ikke er fundet alternativer, som teknisk set er reali-stiske.Der bør indrømmes undtagelser, som gør det muligt at sælge og købe gamle, historisk værdifuldemåleinstrumenter indeholdende kviksølv, som kan betragtes som antikviteter eller kulturgenstande.Punkt 18a i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 tillader omsætning af andre måleinstrumen-ter indeholdende kviksølv, der er beregnet til salg til den brede offentlighed, end lægetermometre,hvis de var mere end 50 år gamle den 3. oktober 2007. Af klarhedshensyn bør den samme alders-grænse gælde for undtagelsen vedrørende de gamle måleinstrumenter, der anvendes til industriel-le og erhvervsmæssige formål (herunder sundhedspleje).Der bør også indrømmes en undtagelse for måleinstrumenter, der udstilles af kulturelle og histori-ske årsager, herunder instrumenter, der ikke var 50 år gamle den 3. oktober 2007, men dog harhistorisk og kulturel værdi.
3
Dossieret er behandlet i ECHA’s risikovurderingsudvalg (RAC), og socioøkonomiske udvalg(SEAC), som begge har anbefalet det fremlagte forslag, som den mest passende regulering i EU,hvilket ECHA har meddelt Kommissionen.Kommissionen har fremlagt nærværende forslag til regulering af kviksølv i visse måleinstrumenter,der skal træde i kraft 20 dage efter offentliggørelse i EU-Tidende. Reglerne foreslås at træde i kraft18 måneder efter offentliggørelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, hvilket betyder, at Europa-Parlamentetinden forslagets endelige vedtagelse skal høres om man vurderer, at Kommissionen har overskre-det sine beføjelser i forbindelse med forslaget.5. NærhedsprincippetRegeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det overordne-de mål med bilag XVII (bilaget om begrænsninger vedr. fremstilling, markedsføring og anvendelseaf visse farlige stoffer, blandinger og artikler) er at have en fælles harmoniseret fortegnelse overbegrænsninger vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer, blan-dinger og artikler.6. Gældende dansk retForslaget er en forordning, der er umiddelbart gældende i Danmark og har derfor ikke i sig selvlovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.I den danske bekendtgørelse nr. 627 af 01/07/2003 om forbud mod import, salg og eksport af kvik-sølv og kviksølvholdige produkter er der en undtagelse for måleinstrumenter til professionel brug(undtagen lægetermometre, der er omfattet af forbud). Denne undtagelse blev indført i 2009 i for-bindelse med implementeringen af de harmoniserede EU-regler vedr. kviksølv i måleinstrumenter tilprivat brug samt alle lægetermometre.Bekendtgørelsen skal revideres efter vedtagelsen af nærværende forslag for at sikre, at der fortsatikke er regel-overlap mellem bekendtgørelsen og REACH-forordningen.
7. Konsekvenser for DanmarkStatsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regionerneog kommunerne.Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes kun at have ubetydelige eller ingen økonomiske og administrative konsekvenserfor erhvervslivet, idet der indtil 2009 var et generelt dansk forbud mod anvendelse af kviksølv i må-leinstrumenter til professionel anvendelse. Erhvervslivet anvendte derfor alternativer før 2009, ogder er intet, der har gjort, at erhvervslivet i mellemtiden er gået tilbage til måleinstrumenter baseretpå kviksølv; dertil har viden om kviksølvs farlighed været for udbredt.
4
Det kan dog ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde lovligt har været anvendt måleinstrumenterbaseret på kviksølv til brug i forskningsøjemed, i visse elektroder og til kalibrering af visse andremåleinstrumenter, da sådanne anvendelser er undtaget i den danske bekendtgørelse. Disse an-vendelser forbydes nu af forslaget, men disse anvendelser vurderes at have været meget besked-ne.BeskyttelsesniveauetForslaget vil hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, da de danske forbud fra før 2009 nu stort setgenindføres. Forslaget svarer dermed til den regulering, der var før 2009.8. HøringDet oprindelige forslag fra ECHA har været sendt i offentlig høring af kemikalieagenturet ECHA, ogkommentarerne har været offentliggjort på ECHA's hjemmeside.Forslaget har været sendt i høring i Miljøspecialudvalget, sammen med et rammenotat om sagen.Der er indkommet følgende bemærkninger:3F, DI, LOogNOAHstøtter forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDa forslaget er fremsat efter anbefaling fra ECHA’s risikovurderingsudvalg (RAC) og det socioøko-nomiske udvalg (SEAC), forventes der generelt at være en positiv holdning blandt medlemsstater-ne. Udvalgene har påpeget, at reguleringen er nødvendig, og at det ikke har de store økonomiskeomkostninger.10. Regeringens holdningDen danske holdning til forslaget er overordnet positiv. En regulering af kviksølv på europæisk planvil også bidrage til en mindre belastning af kviksølv i Danmark, da der kan ske en vis transport afkviksølv via luft og vand. Danmark ønsker at begrænse anvendelsen af kviksølv mest muligt påbåde europæisk og globalt plan. Dette forslag betragtes af Danmark også som et vigtigt signal glo-balt.En overgangsordning på 18 måneder skønnes at tage passende hensyn til erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelser for FolketingetSagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
5