Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 311
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
MST-52520-00006Den 12. april 2012
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Trafikstyrelsens og Miljøstyrelsens undersøgelsevedrørende kontrol af eftermonterede partikelfiltre. Transportministeren oversender en tilsvarende tilTransportudvalget.I foråret 2011 satte Tv-udsendelsen Operation X ”Den usynlige dræber” fokus på kontrollen med, atlastbiler og busser ikke overholder kravene i de danske miljøzoner. Udsendelsen viste bl.a. en busmed et defekt partikelfilter, som blev godkendt ved syn. Som opfølgning på udsendelsen blev deriværksat en række undersøgelser. I vedlagte notat, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen ogTrafikstyrelsen, er der nærmere redegjort for resultatet af undersøgelserne og foreslået initiativer tilopfølgning.Kontrollen med partikelfiltre er grundlæggende god. Undersøgelsen viser således, at denkontrolmetode og kontrolværdi for røgtæthed, som anvendes ved syn, er blandt de skrappeste iEuropa. Imidlertid er selv det bedste kontroludstyr på markedet i dag ikke i stand til at opdage alledefekte partikelfiltre.For ca. 1/5 af lastbilerne og busserne er den nuværende kontrolmetode således ikke tilstrækkeligfintfølende til at afgøre, om et eftermonteret filter opfylder Miljøstyrelsens krav. Dette var netoptilfældet med den bus, som blev omtalt i udsendelsen ”Operation X”.Undersøgelsen viser desuden, at 10 pct. af lastbilerne og busserne med eftermonteret partikelfilterikke opnår godkendelse i forbindelse med et syn, som følge af defekte filtre. Defekte filtre skyldesoftest manglende eller forkert vedligehold.Derfor er der behov for øget fokus på vedligeholdelse af partikelfiltre, f.eks. gennem forbedretvejledning til vognmændene. Desuden vurderes uanmeldte syn i form af vejsidekontrol at have enpræventiv effekt pga. risikoen for at blive fanget med et defekt partikelfilter mellem to periodiskesyn.På den baggrund er det besluttet at iværksætte en række initiativer:At opdatere servicevejledninger for partikelfiltre, så det bliver klarere for vognmændene,hvordan filtre vedligeholdes, og hvornår filtre evt. skal udskiftes.I ”Vejledning om Syn af Køretøjer” at præcisere, at køretøjer ikke skal kunne godkendes vedsyn, såfremt der er fejl på modtryksalarmen.At Trafikstyrelsens inspektører i forbindelse med vejkantkontrol øger deres fokus på fysiskkontrol af køretøjer som supplement til kontrollen med miljøzonemærker.
Miljøministeriet•Højbro Plads 4•1200•København KTlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•[email protected]•www.mim.dk
I takt med, at nye måleinstrumenter kommer på markedet vil der blive gennemført enindfasning af nye og bedre måleinstrumenter i synsvirksomhederne. Planlægningen afindfasningen vil ske i tæt dialog med synsvirksomhederne. I forlængelse heraf vil detnærmere blive vurderet, hvorvidt der er behov for at skærpe den danske kontrolværdi vedsyn.
Det er vurderingen, at de nævnte tiltag vil bidrage til en bedre kontrol med, at tunge køretøjer lever op tilkravene i miljøzonerne.
Ida Auken
/
Claus Torp
2