Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 309
Offentligt
Vandsektor, byer ogklimatilpasningJ.nr. NST-4401-00110Den 30. marts 2012
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål Q
stillet af Folketingets Miljøudvalg
Spørgsmål Q
I flere og flere kommuner er man i gang at kloakere i det åbneland af hensyn til miljøet. I den forbindelse kan nogle borgere sefrem til en regning på op til 60.000 kr., fordi deres ejendom skalkloakeres og tilsluttes et rensningsanlæg. Desværre er det ikkealle, der har mulighed for at skaffe dette beløb. I særlige tilfældekan det ende med, at disse borgere sættes på gaden. Hvordan vilministrene lægge op til at forsyningsselskaberne skal tackle dissesituationer? Og hvilke initiativer vil ministrene tage for at sikre, atingen borgere bliver sat på gaden som følge af, at deres ejendomskal kloakeres, og herunder sikre fortsat beboelse og liv ilanddistrikterne?Svar
Tak for invitationen til at diskutere denne både vigtige ogsvære sag i dag.Lad mig starte med at ridse baggrunden op for, at vioverhovedet sidder her i dag.Det er fordi vi har taget nogle regler, som blev besluttethelt tilbage i 1997, det er altså 15 år siden at beslutningenom indsatsen overfor spildevandsudledningen i det åbneland blev besluttet. I dag sidder vi med nogle vandplaner,som stiller nogen helt klare krav, og vi vil sikre at denneindsats bliver taget alvorligt.Der er i dag mange vandløb og søer i Danmark der ikkelever op til de miljømål, der er fastsat efter vandramme-direktivet, og de kan komme i en bedre tilstand ved atkloakere enkeltejendomme da forureningen herfra lokaltgiver et betydeligt bidrag til forureningen af dissevandområder.
Indsatsen over for spildevandsudledningerne i det åbneland blev allerede besluttet af Folketinget i 1997, menindsatsen har ikke været gennemført i den forventedetakt, så vi står nu med et stort efterslæb, det tror jeg vialle sammen er enige i.
Derudover besluttede den tidligere regering og DanskFolkeparti med Grøn Vækst-aftalen i 2009 at fremskyndespildevandsrensningen i det åbne land, så det er rigtigt nårRene Christensen siger at det er en bred beslutning derligger bag at dette skal gøres.
2
Det er så konkret udmøntet i vandplanerne, hvor det erfastsat, at der inden udgangen af 2015 skal gennemføresen indsats over for knap 40.000 ejendomme enten ved atrensningen forbedres på de enkelte ejendomme, eller vedat de kloakeres.
Jeg er helt klar over, at udgifter til forbedretspildevandsrensning eller kloakering afhængig af delokale forhold kan udgøre en betydelig engangsudgift forden enkelte husejer.
Det er kommunen, der i spildevandsplanen beslutter, omindsatsen over for spildevandsudledningerne i det åbneland skal gennemføres ved kloakering eller ved hjælp afrenseløsninger på den enkelte grund.
Den billigste løsning vil være et nedsivningsanlæg, derkoster i størrelsesorden 40.000 kr.
3
Når en ejer af en helårsbolig modtager et påbud omforbedret spildevandsrensning, har grundejeren krav på atfå tilbud om en alternativ løsning. Grundejeren har kravpå at kunne vælge mellem enten selv at opfylde påbuddetom forbedret rensning for den eksisterende udledningeller at tage imod et tilbud om kontraktligt medlemskabaf spildevandsforsyningen. Såfremt grundejeren vælgerat tage imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab, vilanlægsudgiften for grundejeren være de 35.000 kr., somtilslutningsbidraget udgør. Hertil kommer eventuelleudgifter på 10.000 – 20.000 kr. til renovering af blandtandet bundfældningstank på egen grund.
Når det gælder kloakering, er det vigtigt at holde fast i, atbetalingsreglerne grundlæggende har været de sammegennem mange år. Man betaler et tilslutningsbidrag tilkloakfællesskabet og for kloakarbejdet på sin egen grund,og det gælder alle, helt ens, i hele landet.
4
Det vil sige, at de tilsvarende udgifter over årene erblevet betalt af alle de ejendomme, der er tilsluttetkloaknettet.
Med andre ord så har de ejendomme, hvorspildevandsrensningen nu skal forbedres, indtil nu haftmeget lave omkostninger til spildevandsrensningsammenlignet med andre.
Vi har i lovgivningen forskellige instrumenter, der kanhjælpe økonomisk klemte husejere, der bliver pålagt attilslutte sig kloaknettet.
For det første kan pensionister, førtidspensionister ogefterlønsmodtagere, hvis der er friværdi i ejendommen, fået kommunalt lån til betaling af tilslutningsbidraget, der idag er cirka 35.000 kr. Det drejer sig om den såkaldteindefrysningsordning.
For det andet kan spildevandsselskaberne yde henstandmed betalingen af tilslutningsbidraget. Denne mulighed
5
kan i praksis være aktuel for de grupper, der ikke eromfattet af indefrysningsordningen.
For det tredje er der i år mulighed for via den såkaldteservicefradragsordning at få fradrag for en del aflønudgiften relateret til kloakarbejder på egen grund. Detvil sige, at et ægtepar kan reducere udgiften tilkloakarbejder med omkring 6.000 kr. Det nøjagtige beløbafhænger af de konkrete lønudgifter.
Hvis vi tager udgangspunkt i et eksempel, hvor udgifternetil kloakering - dvs. til både tilslutningsbidrag ogkloakudgifter på egen grund - er omkring 70.000 kr., såkan en pensionist ved hjælp af indefrysningsordningen ogservicefradraget få reduceret udgiften påkloakeringstidspunktet til omkring 30.000 kr.
Hvis man ikke er pensionist eller på efterløn og dermedikke kan gøre brug af indefrysningsordningen, så kanspildevandsselskabet beslutte at give henstand og dermedudjævne betalingen af tilslutningsbidraget over flere år.
6
Hvis bidraget udjævnes over 5 år, og man samtidig gørbrug af servicefradraget, kan udgiften det første år kommened på omkring 35.000 kr.
Der findes altså allerede nogle muligheder for at få nedsatden umiddelbare udgift, men - som jeg nævnte - kan dervære tale om en betydelig engangsudgift for den enkeltegrundejer.
Det var vi allerede opmærksomme på, da vi lavedevandplanerne, og da de nuværende hjælpemulighedervedrørende henstand og indefrysning samtidig hareksisteret relativt uændret igennem mange år, mener jeg, atder kan være god grund til at se de nuværendehjælpemuligheder nærmere efter.
På den baggrund har jeg igangsat en undersøgelse af,hvorvidt hjælpemulighederne på spildevandsområdet kanforbedres.
7
Jeg har bedt mine embedsmænd om at se på mulighedernefor at gøre forsyningsselskabernes mulighed for at ydehenstand mere håndfast. Og jeg vil også få undersøgtmulighederne inden for de instrumenter, der ligger påandre ministerområder.
Jeg vil vende tilbage til udvalget, når jeg har undersøgtsagen til bunds.
Til slut synes jeg det er værd at holde fast i, at denforbedrede spildevandsrensning som følge af vandplanerneer nødvendig, for at vi kan få god tilstand i voresvandmiljø, samt at de pågældende borgere ikke har haftdenne udgift som andre borgere har måttet betale, for atsikre at det spildevand, de producerer, bliver rensetforsvarligt, så der er også en stor grad af retfærdighed i dether, men det er klart at der også er enkelte sager ogområder hvor der er vanskeligheder, så det er også derforjeg har sat gang i at se på om vi kan hjælpe de områder.
8
