MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 279: Notat om vandmiljøet udarbejdet på baggrund af Bæredygtigt Landbrugs præsentation den 22. februar 2012, fra miljøministeren

Bæredygtigt Landbrugs foretræde for MIU og for FødevareudvalgetBæredygtigt Landbrug har d. 22. februar 2012 haft foretræde for MIU og for Fødevareudvalget.Det fremgår af de præsentationer, der blev fremlagt for udvalget, at foreningen har fremført, at Na-turstyrelsen enten har tilbageholdt eller har undladt at anvende et meget stort antal analyser af bl.a.kvælstofkoncentrationer i vandløb. Foreningen har fået udleveret resultaterne af disse analyser, ogangiver at de viser, at kvælstofkoncentrationerne i vandløb er upåvirkede af landbrug, da de heletiden har været stort set ens i alle vandløb (ca 5 mg N/l). På den baggrund konkluderer foreningen, atder ikke har været effekter af vandmiljøplanerne og en række virkemidler, og Bæredygtig Landbrugønsker derfor en evaluering af vandmiljøindsatsen, som angiveligt har været forgæves.I det følgende redegøres for Naturstyrelsens vurdering af foreningens konklusioner.1. Analyser af næringssalte har ikke været fremlagtDet er ikke korrekt, at analyser eller måleresultater har været tilbageholdt samt, at de ikke er an-vendt.Der er siden starten af 1970'erne foretaget målinger af bl.a. kvælstofindholdet i danske vandløb.Med Vandmiljøplanens overvågningsprogram fra 1989 blev målingerne koordineret nationalt ogDMU (nu DCE) har siden hvert år rapporteret resultaterne i årlige rapporter, som har været frit til-gængelige på både Miljøministeriets og DMU's hjemmeside. Øvrige data har kunnet indhentes vedkonkret henvendelse og Bæredygtigt Landbrug har ved konkret henvendelse fået udleveret de omfat-tende data.Målinger af næringssalte i vandløbene for perioden 2005-2009 har dannet baggrund for opgørelseraf påvirkninger på søer og kystvande i vandplanerne. Det er derfor ikke korrekt, at de omhandledeanalyser ikke er anvendt.Det bemærkes, at der løbende arbejdes på at gøre miljødata direkte offentlig tilgængelige via Dan-marks Miljøportal. Det forventes, at alle overfladevandsdata vil være direkte offentligt tilgængelige i2015.

Kvælstofkoncentrationerne i vandløb er stort set ens i alle vandløb (ca 5 mg N/l)Målinger af kvælstofkoncentrationen er som ovenfor beskrevet foretaget gennem en længere årræk-ke, og det er disse data, der er udleveret til Bæredygtigt Landbrug. Naturstyrelsen har ikke grundlagfor entydigt at bedømme Bæredygtigt Landbrugs anvendelse af de omhandlede data.Kvælstofkoncentrationen i vandløbene er et udtryk for, hvor meget kvælstof, der vil kunne måles ien given mængde vand, men bør ikke stå alene ved vurdering af miljøpåvirkningen. Ved vurderingaf miljøpåvirkningen er det vigtigt også at se på mængden af kvælstof, der samlet transporteres tilvandområderne over tid, f.eks. en måned eller et år. Transporten af kvælstof kan beregnes ved atsammenholde koncentrationer med mængden af vand i vandløbet. DCE anvender derfor i deres op-gørelser vandføringsvægtede koncentrationer.Bæredygtigt Landbrug har udarbejdet en række figurer med data fra vandløbsmålestationer medkoncentrationer af total-kvælstof. Det er ikke klart for Naturstyrelsen, hvordan foreningen har be-handlet de data, der ligger til grund for figurerne, men det står klart, at der kun er delvis overens-stemmelse med DCE’s vandføringsvægtede data.Ifølge den seneste rapport fra Aarhus Universitet, DCE, viser kvælstofmålingerne, at koncentratio-nen af kvælstof i vandløb med landbrug i 2010 i gennemsnit var på 5,20 mg/l. Der er betydelig for-skel på kvælstofindholdet i vandløb i landbrugsoplande og i oplande uden landbrug. Kvælstofkon-centrationen i vandløb i landbrugsoplande er faldet med 42 % siden 1989. Målingerne viser dogsamtidig, at der kun har været et svagt fald i kvælstofindholdet siden 1995 med variationer fra år tilår og fra vandløb til vandløb. Siden 2001 har faldet været meget begrænset. Denne tendens afspejlesogså i materialet fra Bæredygtigt Landbrug, og understreger behovet for en supplerende indsats.

Kvælstofkoncentrationen er som nævnt faldet siden 1989. Der er derfor ikke tvivl om, at indsatsernefor at nedbringe belastningen har virket. Målingerne viser dog samtidig, at kurven for kvælstofind-holdet med en række udsving blandt andet på grund af klimatiske variationer er fladet ud siden om-kring årtusindeskiftet.At kurven for nedbringelse af belastning er fladet ud, er imidlertid ikke ny viden, som BæredygtigtLandbrug har tilvejebragt. Vandmiljøplanerne har løbende været evalueret, og senest blev vandmil-jøplan III evalueret i 2008, hvor det viste sig, at effekterne af planen var lavere end forventet. Vedevalueringen blev konkluderet, at kvælstofudvaskningen i 2015 kun ville være nedbragt med 2-3 %og målet for etablering af 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner ikke ville nås.Vandplanernes yderligere indsats for reduktion af kvælstof har netop været nødvendig i erkendelseaf, at vandmiljøplanerne ikke har bevirket den fornødne reduktion.Det fremgår af DCE’s rapport om Vandmiljø og natur 2010, at den vigtigste forureningspåvirkningaf de danske marine områder fortsat er den næringsberigelse, der sker som følge af, at tilførslerne afbl.a. kvælstof er højere end det naturlige niveau. De mest forurenede marine områder er fjorde medstor tilførsel af næringssalte fra land. Også de åbne dele af de indre danske farvande er påvirkede afde forhøjede næringssalttilførsler.Som ovenfor beskrevet er der sket et fald i næringssaltindholdet i vandet i marine områder siden deførste vandmiljøplaner. Det har ført til, at algevæksten som følge af for høje mængder af kvælstofog/eller fosfor er mindsket, og udbredelsen af iltsvind vurderes at være mindre i forhold til en situa-tion uden vandmiljøplanindsatsen. Der er derfor ikke tvivl om, at der har været en effekt af indsatsenfor at reducere udledningen af næringsstoffer. DCE konkluderer dog samtidig, at der er behov for enfortsat indsats for yderligere at reducere udledningen.Vedrørende foreningens sammenligning med grænseværdi for drikkevand bemærkes, at der fordrikkevand regnes i nitrat (NO3), hvor der i vandplaner regnes i kvælstof (N). Værdierne er derforikke umiddelbart sammenlignelige. Det bemærkes desuden, at det ikke giver mening at sammenlig-ne en grænseværdi i drikkevand fastsat ud fra menneskers tålegrænse for indtag af nitrat med økosy-stemernes tålegrænse for tilførsel af kvælstof og risiko for algeopblomstring mm.Bæredygtig Landbrug ønsker en evaluering af vandmiljøplanerneØnsket om en sådan bred evaluering synes baseret på antagelsen om, at indsatsen ikke har haft ef-fekt og at kvælstof ikke udgør et problem. Som ovenfor beskrevet deler Naturstyrelsen ikke dennevurdering, og der er i forskningsmiljøerne ved de danske universiteter bred enighed om, at der harværet og fortsat er et behov for at nedbringe belastningen af kvælstof.Effekterne af de foretagne indsatser vil desuden løbende vise sig i forbindelse med hver opdateringaf vandplanerne, hvor der tillige vil kunne fastsættes nye mål.