Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 267
Offentligt
Hedensted Kommune har i februar 2011 udstedt miljøgodkendelse til Hundshage Havbrug og AsVig Havbrug, begge beliggende kystnært ved As Vig i hovedvandoplandet Horsens Fjord.Godkendelsen indebærer, at de to havbrug må fortsætte driften med samme udledningsgrænse forkvælstof og fosfor som hidtil. Der stilles altså ikke krav til nogen form for rensning. Den hervedtilladte udledning af næringssalte bliver henholdsvis 8950 kg N/år og 1000 kg P/år for HundshageHavbrug og 6500 kg N/år og 700 kg P/år for As Vig Havbrug. Endvidere stiller godkendelsernekrav til daglig drift, vaccination, medicin og hjælpestoffer samt driftskontrol og årsrapporter. Derstilles ingen direkte krav til mængden af udledt organisk stof fra havbrugenes netbure (foderrester,urin og fækalier).Grundlaget for godkendelserne har været høringsudkastet til vandplan for hovedvandoplandetHorsens Fjord, hvori der ikke var anført krav til reduceret udledning fra havbrugene. Ihøringsudkastet er alene stillet krav til landbruget og krav til spildevandsrensning. Disse kravdækker imidlertid kun 173 t N/år af de 583 t N/år, der supplerende skal fjernes, for at opnå den iMiljømålsloven krævede ”økologisk god tilstand” i fjord- og kystområdet inden 2015. Dennuværende tilstand i vandområdet vurderes til ”ringe-dårlig”. At tilstanden virkelig er ringebekræftes bl.a. af de talrige sommerhusbeboere og fastboende fra As Vig-området, der skrevprotestbreve mod den udvidelse af havbrugene, som disses ejere søgte om i 2010. Over 1000personer underskrev en protestskrivelse, og en speciel hjemmeside blev oprettet med det formål atorientere om modstanden mod miljøforringelse og øget forurening af As Vig. Også JuelsmindeTuristforenings bestyrelse udtrykte stor betænkelighed ved udvidelsen, idet den mente, at det ikkekan udelukkes, at en udvidelse vil få væsentlige, skadelige virkninger for turismen og områdetsimage som en naturperle med rene badestrande.Den ringe økologiske tilstand i fjorden og kystområdet skyldes ifølge vandplansudkastet områdetsstore belastning med N og P, hvilket har ført til store opblomstringer af fytoplankton og makroalgermed heraf følgende intensive iltsvind. Dette har haft en negativ indflydelse på ålegræssetsudbredelse og på bundfaunaen og har visse år foranlediget en omfattende bunddyrsdød. Storeområder af Horsens Fjord og havbunden ud for fjorden og As Vig er desuden blevet skrabet fleregange årligt i mange år i forbindelse med muslingefiskeri, hvilket har påvirket plante- og dyrelivetog mange arters mulighed for genetablering. At skrabningen også foregår i det store Natura 2000-område er helt uforståeligt og næppe i overensstemmelse med EU's miljøregler.For beboere, sommerhusejere og turister har forringelsen vist sig ved, at badevandskvaliteten erforringet, og den tidligere så store fladfiskebestand er reduceret til praktisk taget nul. Udsatte garnfanger kun krabber og fedtemøg. Det engang så populære stangfiskeri med sandorm fra land ellerjolle eksisterer ikke mere.I miljøgodkendelsen giver kommunen havbrugerne tilladelse til at udnytte en fjernelse af N og P ifangkulturer – tang- og/eller muslingebrug - til øget fiskeproduktion ækvivalent med denindbyggede mængde N og P i det høstede tang- og muslingemateriale. Produktionen kan øges detsamme år med det forventede optag i høstudbytte. Dokumentation af forventet og reelt optag skalfremgå af årsrapporten. Den samlede nettoudledning må ikke overstige de tidligere nævnte totalemængder af N og P.Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og As StrandbyGrundejerforening har skriftligt klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse.
Væsentlige klagepunkter vedrører bl.a. vilkår for brug af medicin og hjælpestoffer, manglendeNatura 2000 konsekvensvurderinger, samt det forhold, at fjernelsen af N og P kommerproduktionen og ikke vandmiljømålsætningen til gode. En stor del af Horsens Fjord vandområdet erudlagt som et Natura 2000-område (habitat-og fuglebeskyttelsesområde). Området omfatter en delaf Horsens yderfjord, havområdet ud til og omkring Endelave og området umiddelbart ud for AsVig. De eksisterende havbrug grænser meget tæt op til dette område.Såfremt Natur- og Miljøankenævnet afviser de indsendte klager vil Hedensted Kommune givemiljøgodkendelse til yderligere tre eksisterende havbrug beliggende i Horsens Fjord nær Hjarnø.Godkendelserne vil give havbrugerne ret til samme N- og P-udledning som hidtil og desuden ret tilat øge produktionen i takt med oprettelsen af fangkulturer.De i miljøgodkendelserne omtalte fangkulturer er baseret på dyrkning af tang eller muslinger, derfæstes på liner, der hænger i vandfasen, fri af bunden. Tangen optager næringssalte og andre ivandet opløste stoffer. Muslinger filtrerer vandet og æder planktonalger og andet fint partikulærtstof. Når tang og muslinger høstes, fjernes således bl.a.de i høstmaterialet indbyggede næringssalte.Tang anvendes til mange formål, heriblandt konsum, dyrefoder, kosmetik og som stabilisator ifødevareindustrien. Muslinger bruges primært til konsum. Godkendelse og placering af anlæggeneligger hos fødevaredirektoratet, fiskeridirektoratet og kystdirektoratet.For dyrkning af tang foreligger ikke erfaringer indhentet på danske anlæg i fuld skala. Der forventesdog resultater fra et forsøg ved Hundshage Havbrug. De tal, der anføres i litteraturen vedrørendehøstmængde pr arealenhed og indholdet af N og P i tangen, varierer med en faktor 3 - 4 og kan ogsåvære meget forskellige fra år til år. Der er altså usikkerhed om nødvendigt dyrkningsareal, men detkan dog siges, at anlæggene er meget pladskrævende. Hvorvidt tangen også optager uacceptablemængder af kobber og medicin, såfremt de placeres tæt ved havbrug, foreligger der ikkeoplysninger om. Forudberegning af høstmængden er også usikker, da overbegroning med hydroiderog søpunge kan kvæle tangen, ligesom også vejrforholdene spiller ind. Danske angivelser tyder på,at der ikke dyrkes i månederne august og september, hvor algemassen typisk er størst.Erfaringerne med dyrkning af muslinger på liner er større i Danmark end erfaringer med dyrkningaf tang. Angivelser af arealbehovet pr. fjernet ton N og P er ca. det samme som for tangproduktion..Væksten og høstudbyttet kan variere fra år til år, bl.a. på grund af overbegroning af skallerne medsøpunge, ligesom edderfugle og skalleslugere kan æde en stor del af muslingerne på linerne. Damuslingerne filtrerer vandet for alger og andre partikler, vil der være mulighed for at de kan optagegiftstoffer og medicin fra havbrug, ligesom optag af giftige alger forekommer.Udover ovennævnte fordele ved etablering af fangkulturer er der dog også nogle uheldigemiljøeffekter. Kystnære tangbrug kan skygge for den naturlige bundflora, og anlæggenes drift vilbevirke en større gene af ilanddrevet tang på fjord- og kystområdets badestrande, ligesom bundenunder og omkring anlæggene kan blive dækket med rådnende tang. Muslingebrugene vil – ligesomhavbrugene – bevirke sedimentering af organisk stof (ekskrementer), der vil forårsage et iltfattigt,svovlbrinteholdigt bundområde af ikke ringe størrelsesorden.De tilladte udvidelser af fiskeproduktionen bevirker således, selvom der etablereskompensationsbrug, en forøget forurening, primært med medicinrester og organisk stof, således atet stadig større bundareal bliver tilslammet, iltfattigt og uden planter og bundlevende dyr. En
fangkultur kan derfor ikke være en fribillet til øget produktion. Fangkulturer kan være ennødvendighed, men placeringen må afvejes med såvel de lokale naturforhold som den lokalerekreative værdi af området.Horsens yderfjord og tilstødende kystområde As Vig rummer i dag den største koncentration ogmængde af havbrug og fangkulturer i landet. Ikke færre end 5 havbrug og 4 muslinge/tangbrug erallerede placeret her. For hvert nyt havbrugsanlæg kommunen giver tilladelse til, skal der etablereset tilsvarende fanganlæg. Begge anlæg giver øget forurening. Området vil desuden bliveoverbroderet med liner, bøjer og afspærringer, hvilket forringer områdets miljømæssige værdi ogvanskeliggør sejladsen.Allerede nu foreligger der fra ejerne af Hundshage Havbrug en ansøgning om tilladelse til at opretteet nyt havbrug med en kapacitet, der vil bevirke en udledning på 100 t kvælstof pr år. Anlægget skalplaceres sydvest for Endelave ud for Sandbjerg Vig. Kvælstofudledningen skal kompenseres vednye muslinge- og tangbrug. Fiskeridirektoratet er således ansøgt om tilladelse til dyrkning afmuslinger ved Gylling Næs og i Horsens Inderfjord samt ved Hundshage. Herudover harKystdirektoratet givet ansøgeren tilladelse til dyrkning af tang på et 100 ha stort område ved HjarnøHage. Alene tangbruget vil således beslaglægge et areal på 2000m x 500m. Tangbruget vil bliveplaceret i Natura 2000-området!Hvis ikke der sættes en stopper for anlæg, udover de der findes i dag, vil det rekreativt værdifuldeområde blive omdannet til et industrielt foretagende, hvor profitten for nogle enkelte er sat ihøjsædet på bekostning af miljøet.Tusindvis af borgere i oplandet har betalt for renseanlæg tiltrecifrede millionbeløb, og de betaler fortsat til drift og vedligeholdelse af disse anlæg. Landbrugeter pålagt omfattende restriktioner for at begrænse kvælstof- og fosforudledninger og flere krav vilfølge efter. Omkring 2500 sommerhusejere betaler grundskyld baseret på bl.a. en vurdering afområdets miljømæssige værdi. Opleves fortsat en forringelse af miljø og vandkvalitet vil det ogsåhave en negativ indflydelse på turismen og benyttelsen af sommerhusområdet med heraf følgendereducerede indtægter for forretninger m.v. i området Juelsminde, Glud, Snaptun.Forhåbentlig vil de miljøansvarlige politikere og myndigheder se nødvendigheden af at sige stop foryderligere udbygning af havbrug og for muslingeskrab i det i forvejen hårdt belastede område.