MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 266: Henvendelse af 20/3-12 fra Klinting Vandværk om vandsektorloven

Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 266
Offentligt

VEJLEDNING TILINDBERETNING AFOPLYSNINGER TILGENBEREGNING AFOMKOSTNINGS-ÆKVIVALENTER

Marts 2012

KAPITEL 1 INDLEDNING................................................................................. 51.1 OVERSIGT OVER COSTDRIVERNE.................................................................... 71.1.1 Drikkevandsforsyninger ......................................................................... 71.1.2 Spildevandsforsyninger.......................................................................... 9KAPITEL 2 OMKOSTNINGSFORDELING PÅ COSTDRIVERE.............. 112.1 OPGØRELSE AF DRIFTSOMKOSTNINGERNE................................................... 112.2 SÆRLIGT OM MILJØ-OG SERVICEMÅL.......................................................... 112.3 TYPER AF OMKOSTNINGER........................................................................... 122.3.1 Direkte henførbare omkostninger ........................................................ 122.3.2 Funktionshenførbare omkostninger ..................................................... 122.3.3 Øvrige omkostninger............................................................................ 12KAPITEL 3 DRIKKEVAND............................................................................. 153.1COSTDRIVEREN: BORINGER.......................................................................... 163.1.1 Boringernes driftsomkostninger........................................................... 163.1.2 Indberening af underliggende forhold for boringer............................. 173.1.3 Baggrund og beregning ....................................................................... 173.2 COSTDRIVEREN: RÅVANDSLEDNINGER........................................................ 183.2.1 Råvandsledningernes driftsomkostninger ............................................ 183.2.2 Indberetning af underliggende forhold for råvandsledninger.............. 193.2.3 Baggrund og beregning ....................................................................... 193.3 COSTDRIVEREN: VANDVÆRKER................................................................... 193.3.1 Vandværkernes driftsomkostninger...................................................... 203.3.2 Indberetning af underliggende forhold for vandværker....................... 203.3.3 Baggrund og beregning ....................................................................... 213.4 COSTDRIVEREN: RENTVANDSLEDNINGER............................................... 213.4.1 Rentvandsledningernes driftsomkostninger ......................................... 223.4.2 Indberetning af underliggende forhold for rentvandsledninger........... 223.4.3 Baggrund og beregning ....................................................................... 233.5 COSTDRIVEREN: TRYKFORØGERSTATIONER................................................ 233.5.1 Trykforøgerstationernes driftsomkostninger........................................ 243.5.2 Indberetning af underliggende forhold for trykforøgerstationer ......... 253.5.3 Baggrund og beregning ....................................................................... 253.6 COSTDRIVEREN: STIK.................................................................................. 253.6.1 Stikkenes driftsomkostninger................................................................ 253.6.2 Indberetning af underliggende forhold for stik .................................... 263.6.3 Baggrund og beregning ....................................................................... 263.7 COSTDRIVEREN: KUNDER............................................................................ 263.7.1 Driftsomkostningerne ved kunder ........................................................ 263.7.2 Indberetning af underliggende forhold for kunder .............................. 27

3.7.3 Beregning............................................................................................. 27KAPITEL 4 SPILDEVAND............................................................................... 284.1 COSTDRIVEREN: LEDNINGER....................................................................... 294.1.1 Ledningernes driftsomkostninger......................................................... 294.1.2 Særligt om overløbsbygværker............................................................. 304.1.3 Særligt om rørbassiner ........................................................................ 304.1.4 Indberetning af underliggende forhold for ledninger .......................... 304.1.5 Baggrund og beregning ....................................................................... 314.2 COSTDRIVEREN: PUMPESTATIONER............................................................. 314.2.1 Pumpestationernes driftsomkostninger................................................ 324.2.2 Særligt om overløbsbygværker............................................................. 324.2.3 Indberetning af underliggende forhold for pumpestationer................. 324.2.4 Baggrund og beregning ....................................................................... 334.3 COSTDRIVEREN: REGNVANDSBASSINER...................................................... 334.3.1 Særligt om bassiner efter rensningen er gennemført ........................... 334.3.2 Særligt om rørbassiner ........................................................................ 34Særligt om nødbassiner................................................................................. 344.3.3 Regnvandsbassinernes driftsomkostninger .......................................... 344.3.4 Særligt om overløbsbygværker............................................................. 344.3.5 Indberetning af underliggende forhold for regnvandsbassiner............ 344.3.6 Baggrund og beregning ....................................................................... 354.4 COSTDRIVEREN: SPILDEVANDSBASSINER.................................................... 354.4.1 Særligt om rørbassiner ........................................................................ 354.4.2 Spildevandsbassinernes driftsomkostninger ........................................ 364.4.3 Særligt om overløbsbygværker............................................................. 364.4.4 Indberetning af underliggende forhold for spildevandsbassiner ......... 364.4.5 Baggrund og beregning ....................................................................... 364.5 COSTDRIVEREN: KUNDER............................................................................ 364.5.1 Driftsomkostninger til kunder .............................................................. 374.5.2 Indberetning af underliggende forhold for kunder .............................. 374.5.3 Beregning............................................................................................. 374.6 COSTDRIVEREN: RENSEANLÆG................................................................. 374.6.1 Særligt om afgrænsning af rensning og slambehandling ..................... 384.6.2 Renseanlæggets driftsomkostninger..................................................... 394.6.3 Indberetning af underliggende forhold for renseanlæg ....................... 394.6.4 Baggrund og beregning ....................................................................... 404.7 COSTDRIVEREN: MINIRENSEANLÆG: ........................................................... 404.7.1 Minirenseanlæggenes driftsomkostninger ........................................... 404.7.2 Indberetning af underliggende forhold for minirenseanlæg ................ 404.7.3 Baggrund og beregning ....................................................................... 414.8 COSTDRIVEREN: SLAMBEHANDLING............................................................ 414.8.1 Særligt om afgrænsning af rensning og slambehandling ..................... 41

4.8.2 Fordeling af omkostninger................................................................... 424.8.3 Indberetning af underliggende forhold for slamhåndtering................. 424.8.4 Særligt om oprensning af slambede ..................................................... 424.8.5 Baggrund og beregning ....................................................................... 43KAPITEL 5 SKØN ............................................................................................. 44KAPITEL 6 ......................................................................................................... 44

Kapitel 1 IndledningForsyningssekretariatet har truffet afgørelse om alle forsyningernes prislofter for2012. En del af prisloftet er det individuelle effektiviseringskrav, som er fastsat påbaggrund af en resultatorienteret benchmarking. Benchmarkingmodellen er blevetudarbejdet af Forsyningssekretariatet med input fra branchen. Arbejdet medmodellen startede ultimo 2009/primo 2010 og benchmarkingmodellen blev brugtførste gang medio 2011. Benchmarkingmodellen er således blevet udarbejdet overen relativ kort periode.I forbindelse med afgørelserne om forsyningernes prislofter for 2012 har branchengivet udtryk for, at modellen ikke nødvendigvis beskriver forsyningernesrammebetingelser godt nok. For eksempel mener nogle spildevandsforsyninger, atmodellen i højere grad skal inddrage forskellighederne på de enkelte renseanlæg.Tilsvarende mener nogle drikkevandsforsyninger, at modellen i højere grad skalinddrage forskelle i kvaliteten af grundvandet.På den baggrund vil Forsyningssekretariatet videreudvikle den nuværendebenchmarkingmodel. Forsyningssekretariatet har derfor afholdt to workshopsultimo 2011 samt besøgt en række forsyninger, hvor der er sat fokus på hvilkeområder benchmarkingmodellen kan udvikles.Formålet med at videreudvikle benchmarkingmodellen er at opnå enbenchmarkingmodel, der i endnu større grad kan tage hensyn til forsyningernesforskellige rammebetingelser. Derudover har Forsyningssekretariatet sat særligtfokus på at indarbejde forsyningssikkerhed, kvalitet, miljø og service ibenchmarkingen af forsyningerne.Forsyningssekretariatets benchmarking model er opbygget omkring et såkaldtnetvolumenmål. Netvolumenmålet har til formål at beskrive forskelle iopbygningen af de enkelte forsyningers net og udtrykker de gennemsnitligeomkostninger en forsyning har med netop sit forsyningsnet. Netvolumenmåletvarierer altså med selskabernes individuelle forhold. Formålet med at beregnenetvolumenmålet er altså at selskabernes effektivitet kan sammenlignes i kraft afforholdet mellem hvert selskabs omkostninger og netvolumen. Forholdet imellemen forsynings netvolumenmål og driftsomkostninger udtrykker netop forsyningenseffektivitet set i forhold til det net forsyningen har.Fremgangsmåden ved videreudviklingen af benchmarkingmodellen består først ogfremmest i at beregne nogle nye omkostningsækvivalenter for costdriverne1. Forat kunne gøre dette skal det fastsættes, hvilke costdrivere der skal betragtes samt1

Se boks 1 for en definition af de anvendte benchmarkingbegreber.

hvilke underliggende forhold der beskriver driftsomkostningerne for hvercostdriver. Til brug for Forsyningssekretariatets genberegning afomkostningsækvivalenterne skal forsyningerne indberette forskellige data om hverenkel costdriver og de tilhørende underliggende forhold.I nedenstående boks er de forskellige elementer, der anvendes ved beregningen afomkostningsækvivalenterne, defineret:

Boks 1:

Definitioner

Omkostningsækvivalent:Mål for de gennemsnitlige driftsomkostninger forsyningerne harved at drive den pågældende costdriver.Costdriver:Betegnelse for de forhold i forsyningen, der primært driver forsyningernesdriftsomkostninger.Underliggende forhold:De forhold, der for en given costdriver, antages at drive netopdenne costdrivers driftsomkostninger.Eksempel:Antal kilometer ledning fordelt på blandt andet landzone og byzone er underliggendeforhold for costdriverenledninger,da forsyningerne kan have større omkostninger ved atdrive ledninger i byzone end i landzone.Ledninger er en costdriver, da denne er forbundet med at drive en primær del afforsyningens driftsomkostninger og beskriver, hvor stort netværket er, hvor bakket områdeter m.m.Omkostningsækvivalenten for costdriverenledningerbeskriver de gennemsnitligedriftsomkostninger ved at drive ledninger ud fra fordelingen på blandt andet landzone ogbyzone.

Forhvercostdriverberegnesenomkostningsækvivalent.Omkostningsækvivalenten for en costdriver beskriver de gennemsnitligedriftsomkostninger en forsyning har ved at drive denne costdriver. For eksempelbeskriver omkostningsækvivalenten for costdriverenledningerde gennemsnitligeomkostninger ved at drive en kilometer ledning.I kapitel 3 og 4 gennemgås de costdrivere, som Forsyningssekretariatet vil forsøgeat indarbejde i benchmarkingen. Ændringer er baseret på branchens konkreteønsker om at gøre modellen mere præcis. Forsyningssekretariatet vil derfor

forsøge at hæve forklaringsgraden i modellen, dog uden at gøre modellen forkompleks og bebyrde forsyningerne med store administrative omkostninger.Inddragelsen af nye costdrivere betyder, at driftsomkostningerne skal fordelesanderledes end det blev gjort til brug for beregningen afomkostningsækvivalenterne i benchmarkingen til brug for prisloft 2012.Til brug for genberegningen af omkostningsækvivalenterne skal forsyningerneindberette underliggende forhold og driftsomkostninger for hver costdriver.Bemærk, at disse underliggende forhold og driftsomkostninger skal indberettes forkalenderåret 2010. Det vil sige, de samlede driftsomkostninger til de enkeltecostdrivere i 2010, og de tilsvarende størrelser af de underliggende forhold ikalenderåret 2010 (for eksempel antallet af boringer i drift i 2010 ogrenseanlæggets faktiske belastning i PE i 2010).I det følgende angives en samlet oversigt over costdrivere og deres underliggendeforhold. Dette materiale indeholder tekniske betegnelser og begreber forforsyningerne anlægsaktiver, som kan adskille sig fra forsyningernes brug. Detteskyldes, at forsyningerne i en vis grad bruger forskellige betegnelser for sammeanlægsaktiver og processer. Forsyningssekretariatet er opmærksomt på disseforskelle og har i den sammenhæng benyttet de tekniske betegnelser, somForsyningssekretariatet har vurderet, beskriver costdriverne bedst muligt på tværsaf forsyningerne.

1.1 OVERSIGT OVER COSTDRIVERNEI dette afsnit er der givet en samlet oversigt over de elementer, som forsyningerneskal indberette til brug for genberegningen af omkostningsækvivalenterne.Elementerne i tabel 1 og 2 gennemgås i kapitel 2, 3 og 4.

1.1.1 DrikkevandsforsyningerI nedenstående skema fremgår de costdrivere samt underliggende forhold, somForsyningssekretariatet vil analysere nærmere for drikkevandsforsyningerne. Enuddybende forklaring af hver costdriver samt valget af de underliggende forholdfremgår af kapitel 3. En beskrivelse af driftsomkostninger fremgår af kapitel 2.

Tabel 1:CostdriverBoringer

Drikkevandsforsyningernes indberetning i 2010Underliggende forhold•••••De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensboringerAntal boringerBoringernes samlede oppumpede vandmængde i m3Boringernes samlede løftehøjde målt i meter fradriftsvandspejletDen samlede sum af den maksimale kapacitet forpumperne på hver boring målt i m3/tDe samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensråvandsledningerDet samlede antal kilometer råvandsledningDe samlede driftsomkostninger forbundet med hvertvandværkDen udpumpede vandmængde for hvert vandværk i m3Behandlingstype på hvert vandværk (type: 1, 2, 3)1. Ingen behandling (intet vandværk kun pumper)2. Almindeligbehandling(beluftningsamtsandfiltrering)3. Avanceret behandling (yderligere behandling somkulfilterbehandling)Den maksimale kapacitet på hvert vandværk i m3/tDe samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensrentvandsledningerSamlet km rentvandledning i landzone med dimensionmindre end eller lig med 110 mmSamlet km rentvandsledning i landzone med dimensionstørre end 110 mmSamlet km rentvandsledning i byzone med dimensionmindre end eller lig med 110 mmSamlet km rentvandsledning i byzone med dimensionstørre end 110 mmSamlet km rentvandsledning i cityzone med dimensionmindre end eller lig med 110 mmSamlet km rentvandsledning i cityzone med dimensionstørre end 110 mmSamlet km rentvandsledning i indre cityzone meddimension mindre end eller lig med 110 mmSamlet km rentvandsledning i indre cityzone meddimension større end 110 mmDe samlede driftsomkostninger til at drive forsyningenstrykforøgerstationerAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem [0-50]m3/t samt samlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]50-100]m3/t samt samlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]100-200] m3/t samt samlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]200-400] m3/t samt samlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]400-600] m3/t samt samlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]600-

Råvandsledninger

•••••

Vandværker

Rentvandsledninger

••••••••••

Trykforøgerstationer

•••••••

max] m3/t samt samlet kapacitet i m3/tStik•••••••De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensstikAntal stik i landzoneAntal stik i byzoneAntal stik i cityzoneAntal stik i indre city-zoneDe samlede driftsomkostninger til kundehåndteringAntal målere

Kunder

1.1.2 SpildevandsforsyningerI nedenstående skema fremgår de costdrivere samt underliggende forhold, somForsyningssekretariatet vil analysere nærmere for spildevandsforsyningerne. Enuddybende forklaring af hver costdriver samt valget af de underliggende forholdfremgår af kapitel 4. En beskrivelse af driftsomkostninger fremgår af kapitel 2.

Tabel 2:CostdriverLedninger

Spildevandsforsyningernes indberetning i 2010Underliggende forhold•••••••••De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensledninger i 2010Samlet km ledning i landzone med dimension mindre endeller lig med 200 mmSamlet km ledning i landzone med dimension større end200 mmSamlet km ledning i byzone med dimension mindre endeller lig med 200 mmSamlet km ledning i byzone med dimension større end 200mmSamlet km ledning i cityzone med dimension mindre endeller lig med 200 mmSamlet km ledning i cityzone med dimension større end 200mmSamlet km ledning i indre cityzone med dimension mindreend eller lig med 200 mmSamlet km ledning i indre cityzone med dimension størreend 200 mmDe samlede driftsomkostninger til at drive forsyningenspumpestationer i 2010Antal husstandspumperAntal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem [0-10] l/s og den samlede kapacitet af pumpestationerne (sumaf pumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem ]10-100] l/s og den samlede kapacitet af pumpestationerne(sum af pumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem]100-300] l/s og den samlede kapacitet af pumpestationerne(sum af pumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem

Pumpestationer

••••••

•••••••••••••••••••••Minirensenalæg•••••••

Regnvandsbassiner

Spildevandsbassiner

KunderRenseanlæg

Slambehandling

]300-600] l/s og den samlede kapacitet af pumpestationerne(sum af pumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem]600-1000]l/sogdensamledekapacitetafpumpestationerne (sum af pumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem]1000-max]l/sogdensamledekapacitetafpumpestationerne (sum af pumpestationernes kapacitet).De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensregnvandsbassiner i 2010Antallet af bassiner som udelukkende håndterer regnvandArealet af ovenstående bassiner målt i m2De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensspildevandsbassiner i 2010Antallet af bassiner, som ikke er regnvandsbassiner, mensomertilsluttetentenseparatkloakeringellerfælleskloakeringVolumen af ovenstående bassiner målt i m3De samlede driftsomkostninger til kunder i 2010Antal målereDe samlede driftsomkostninger til rensning på hvertrenseanlæg i 2010Renseanlæggets dimensionerede organiske kapacitet i PERenseanlæggets faktiske belastning i PE baseret på prøveraf BOD5Indløbsmængden på renseanlægget målt i m3/årRenseanlæggets zoneplacering (Kun land og by ifølgekommuneplanen)Typen af rensning: M, MK, MBN, MBNK/MBND, MBNKDMængde af fosfor i indløb i kgMængde af fosfor i udløb i kgMængde af kvælstof i indløb i kgMængde af kvælstof i udløb i kgAngivelse af renseanlæggets udlederkrav mht. BOD5,COD, kvælstof og fosforDesamlededriftsomkostningerforbundetmedminirenseanlæg i 2010Antallet af minirenseanlæg (defineret som renseanlæg meden kapacitet der er mindre end 30 PE).Den samlede kapacitet af alle minirenseanlæggeneDe samlede driftsomkostninger til slambehandling inkl.slamdeponering (bortskaffelse af slammet) i 2010Tons tørstof af A-slamTons tørstof af B-slamTons tørstof af C-slam

Kapitel 2 Omkostningsfordeling på costdrivereI dette delafsnit beskrives hvilke omkostninger, der skal fordeles påforsyningernes costdrivere. Herudover gennemgås, hvordan forsyningerne skalskønne omkostninger, som ikke direkte kan henføres eller funktionshenføres til enbestemt costdriver.

2.1 OPGØRELSE AF DRIFTSOMKOSTNINGERNEHelt overordnet skal forsyningerne fordele deres almindelige driftsomkostningerpå de costdrivere, som driver størrelsen af omkostningerne. Den samlede pulje afomkostninger, som forsyningerne skal fordele udgør alle driftsomkostninger i2010fratrukket 1:1 omkostninger, driftsomkostninger til miljø- og servicemål,investeringsomkostninger og nettofinansielle poster bogført under drift,driftsomkostninger til tilknyttede aktiviteter samt afskrivninger.Bemærk,at da det er driftsomkostninger for 2010, der skal indberettes, harForsyningssekretariatet ikke godkendt driftsomkostninger til miljø- og servicemåleller 1:1 omkostninger for forsyningerne. Forsyningssekretariatet har kungodkendt miljø- og servicemål samt 1:1 omkostninger i forsyningernes prislofterfor 2011 og 2012. Såfremt en forsyning har fået godkendt driftsomkostninger tilmiljø- og servicemål samt 1:1 omkostninger i prislofterne for 2011 og 2012, kanforsyningen angive driftsomkostningerne til disse i 2010 som driftsomkostningertil miljø- og servicemål samt 1:1 omkostninger i indberetningsskemaet for 2010hvis forsyningen også havde disse aktiviteter i 2010. Det er kundriftsomkostningerne til de driftsomkostninger til miljø- og servicemål samt 1:1omkostninger, der er blevet godkendt i forsyningens prisloft for 2011 og 2012, derkan medregnes i opgørelsen af forsyningens driftsomkostninger i 2010.

2.2 SÆRLIGT OM MILJØ- OG SERVICEMÅLEn forsyning kan have aktiviteter, der er omfattet af de angivne costdrivere, og iforsyningens prisloft er godkendt som miljø- og servicemål. Såfremt dette ertilfældet,skalforsyningen henføre disse omkostninger til den pågældendecostdriver. Dette kunne fx være omkostninger til forbedret udledning frarenseanlæg mm. Årsagen er, at Forsyningssekretariatet forsøger at vurdereomkostningerne til en række forhold, som for nogle selskaber er miljø- ogservicemål, og for andre selskaber ikke er det. For at vurdere omkostningerne meddisse forhold er det nødvendigt, at alle omkostningerne til forholdene er medtaget

i beregningen af omkostningsækvivalenten også omkostninger som for nogleselskaber er miljø og servicemål.Dette vil kun have betydning for genberegning af omkostningsækvivalenterne ogvil naturligvis ikke have indflydelse på de pågældende selskabers prislofter

2.3 TYPER AF OMKOSTNINGERForsyningerne skal fordele deres driftsomkostninger på costdriverne.Driftsomkostningerne består overordnet set af tre typer af omkostninger: Dedirekte henførbare omkostninger, de funktionshenførbare omkostninger og deøvrige omkostninger.Formålet med at anvende disse tre typer af omkostninger er, at forsyningernenemmere kan fordele de enkelte poster i deres regnskab på de enkelte costdrivere.Derudover kan opdelingen på de tre typer af omkostninger anvendes som etredskab til at vurdere, hvor stor en andel af skøn der er omkring indberetningerne.De tre typer af omkostninger er forklaret i det følgende.

2.3.1 Direkte henførbare omkostningerDe poster i regnskabet, som kun relatere sig til en enkelt costdriver skal ikkefordeles, men blot henføres til den relevante costdriver som direkte henførbareomkostninger.

2.3.2 Funktionshenførbare omkostningerEn forsyning skal fordele de poster i regnskabet, som relaterer sig til mere end encostdriver, men som har en direkte funktionsmæssig tilknytning til costdriverne,som funktionshenførbare omkostninger.Eksempelvis kan en forsyning have en post i regnskabet, som består af udgifter tilsmedearbejde. Smedearbejde vil typisk funktionsmæssigt relatere sig til en ellerflere costdrivere, hvor smedearbejdet er udført. Forsyningerne skal selv vurdere,hvordan denne type af omkostninger fordeler sig ud på de enkelte costdrivere.

2.3.3 Øvrige omkostningerØvrige omkostninger er omkostninger, som ikke er direkte henførbare ellerfunktionshenførbare til en bestemt costdriver. Disse omkostninger kaneksempelvis være omkostninger til advokater, konsulenter og administration m.m.

Bemærk,at en stor del af administrationen i nogle tilfælde kan være direktehenførbare eller funktionshenførbare. Eksempelvis. er en stor andel afomkostningerne i forbindelse med kunder en del af forsyningensadministrationsomkostninger.Forsyningerne skal fordele deres øvrige omkostninger efter én af følgende tomåder:••Egen fordelingForholdsmæssig fordeling

EGEN FORDELING:De omkostninger, som ikke direkte kan henføres eller funktionshenføres til encostdriver, kan forsyningerne fordele efter den metode, som forsyningernevurderer, vil medføre de mest retvisende resultater for forsyningens omkostningerpå costdriverne.FORHOLDSMÆSSIG FORDELING:De omkostninger, som ikke direkte kan henføres eller funktionshenføres til encostdriver, kan forsyningerne alternativt fordele forholdsmæssigt efter fordelingenafde direkte henførteogde funktionshenførte omkostninger.Eksempelvis kanforsyningen henføre 20 pct. af sine øvrige omkostninger til costdriverenledninger,hvis 20 pct. af de direkte henførte og de funktionshenførte omkostninger erplaceret på costdriverenledninger.I indberetningsskemaet bliver den procentvise fordeling af de direkte henførte ogde funktionshenførte omkostninger automatisk beregnet, således at forsyningernekan se disse.Eksempel på forholdsmæssig fordeling af øvrige omkostninger:En forsyning har 7 mio. kr. direkte henførte omkostninger og 3 mio. kr.funktionshenførte omkostninger fordelt på 4 costdrivere, som angivet inedenstående skema 1. Herudover har forsyningen 3 mio. kr. øvrigeomkostninger. Fordelingen af de øvrige omkostninger er foretaget efter denprocentvise fordeling beregnet på baggrund af fordelingen af de direkte henførteog funktionshenførte omkostninger. Den procentvise fordeling fremgår af midtenaf skema 1 og bliver beregnet automatisk. For eksempel er andelen af øvrigeomkostninger, der skal tildeles costdriverenrentvandsledninger,beregnet som 30pct. af 3 mio. kr., dvs. 0,9 mio. kr.

Skema 1:

Eksempel fra indberetningsskema (i mio. kr.)DirektehenførteFunktionshenførtekr.kr.kr.kr.kr.00123kr.kr.kr.kr.kr.Pct.fordeling20302030100pct.pct.pct.pct.pct.Øvrige0,60,90,60,93kr.kr.kr.kr.kr.I alt2,63,92,63,913kr.kr.kr.kr.kr.

BoringRentvandsledningerVandværk 1Vandværk 2Driftsomkostninger i alt

23117

Kapitel 3 DrikkevandDette afsnit beskriver de oplysninger, som drikkevandsforsyningerne skalindberette til brug for genberegningen af omkostningsækvivalenterne. For hvertafsnit præsenteres de enkelte costdrivere og de underliggende forhold, som skalfange forsyningernes forskellige rammebetingelser. For hvert underliggendeforhold beskrives, hvordan disse teknisk og driftsmæssigt skal opdeles.Bemærk,at oplysningerne om costdriverne skal opgøres forkalenderåret 2010.Det vil sige, de samlede driftsomkostninger til de enkelte costdrivere i 2010, og detilsvarende størrelser af de underliggende forhold i kalenderåret 2010.I nedenstående figur 1 er vist et eksempel på en drikkevandsforsynings opbygning.Drikkevandsforsyninger kan være opbygget meget forskelligt. Eksempelvis vilnogle forsyninger have flere, færre eller andre aktiver end vist i figur 1.

Figur 1:

En vandforsynings opbygning

I det følgende gennemgås 7 costdrivere for drikkevandsforsyninger. De 7costdrivere er:••

BoringerRåvandsledninger

•••••

VandværkerRentvandsledningerTrykforøgerstationerStikKunder

3.1 COSTDRIVEREN: BORINGERI denne opgørelse betragtes boringer som den enhed, der løfter råvand fraundergrunden op til boringens terræn kote.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenboringerindberette følgende for2010:•••••

De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningens boringerAntal boringerBoringernes samlede oppumpede vandmængde i m3Boringernes samlede løftehøjde målt i meter fra driftsvandspejlet tilboringens terræn koteDen samlede sum af den maksimale kapacitet for pumperne på hverboring målt i m3/t, eksklusiv afværgeboringernes kapacitet.

3.1.1 Boringernes driftsomkostningerHver forsyning skal indberette de samlede driftsomkostninger til at driveforsyningens boringer i 2010.De samlede driftsomkostninger for boringer inkluderer aflønning af alt arbejde,der bliver udført i forbindelse med drift og vedligehold af boringerne. Herudoverindgår omkostningerne fra energiforbruget til at løfte råvandet op af boringerne tilterræn samt omkostningerne, der går til at pleje og vedligeholde arealerne omkringboringerne.Driftsomkostninger forbundet med afværgeboringer, hvor der pumpes vand op fra,skal indberettes som en del af forsyningernes samlede driftsomkostninger tilboringer. Her er det vigtigt at være opmærksomt på, at omkostninger forbundetmed f.eks. undersøgelsesboringer og pejleboringer er en del af forsyningensinvesteringsomkostninger til opførelse af nye boringer og skal derfor ikkemedregnes som driftsomkostninger til boringer.I det tilfælde en forsyning har driftsomkostninger til råvandspumpestationer, skaldisse driftsomkostninger indberettes som en del af forsyningernes samlededriftsomkostninger til boringer.

3.1.2 Indberening af underliggende forhold for boringerForsyningerne skal indberette antallet af boringer, som var i drift i 2010,boringernes samlede oppumpede vandmængde i 2010, boringernes samledeløftehøjde i 2010 samt den samlede sum af den maksimale kapacitet for pumpernepå boringerne i 2010.Antallet af boringer opgøres som summen af forsyningens råvandsboringer plusantallet af afværgeboringer. Bemærk at pejleboringer ikke indgår i antallet afboringer.Den oppumpede vandmængde opgøres som mængden af vand, der hentes op afråvands- og afværgeboringerne målt i m3/år.Den samlede løftehøjde af boringerne opgøres som summen af løftehøjden forbåde råvands- og afværgeboringernes afstand fra det laveste vandspejl ved drift ogop til terrænkote. Denne afstand skal måles i meter.Bemærk,at løftehøjdenikkeskal opgøres som boringens dybdemeter. I dettilfælde, hvor en forsyning ikke kender eller kan opgøre driftsvandspejlet skalforsyningen henvende sig til Forsyningssekretariatet for vejledning.Forsyningssekretariatets kontaktoplysninger fremgår sidst i dette dokument.Den samlede kapacitet af boringerne måles som summen af den maksimalekapacitet af pumperne for hver boring målt i m3/t. Det er kun kapaciteten afråvandsboringerne, der skal medregnes. Det vil sige, at kapaciteten afafværgeboringerne skal ikke medtages i den samlede kapacitet.Bemærk,at en forsyning kan have flere pumper siddende i en boring. Det er dentotale kapacitet, der skal angives, hvilket svarer til summen af pumperneskapacitet.

3.1.3 Baggrund og beregningDen oppumpede vandmængde beskriver, hvor meget boringerne bruges og erdermed også et udtryk for kravet til vedligeholdelse og strømforbrug mm.Antallet af boringer giver på samme måde som den oppumpede vandmængdeanledning til højere omkostninger. Antallet af boringer kan også medføre ethensyn til forsyningssikkerhed da lukning af en boring kan justeres igennem enøget produktion på de øvrige boringer.

Løftehøjden indgår i costdriverenboringer,idet forsyningerne umiddelbart harforskellige energiomkostninger på grund af, at råvandet skal løftes højt i nogleforsyninger og mindre i andre forsyninger.Den samlede maksimale kapacitet på pumperne i boringerne angiver, hvor megetvand det er muligt at pumpe op fra boringerne. Dette kan være et udtryk for, hvorhøj grad af forsyningssikkerhed, der er forbundet med boringerne.Forsyningssekretariatet er opmærksomt på, at det typisk ikke er pumperne, dersætter begrænsningen for oppumpningen fra en boring, men tilgængeligheden afgrundvandet. Det er dog Forsyningssekretariatets vurdering, at pumpekapacitetener et godt udtryk for den maksimale mulige oppumpning.Forsyningssekretariatet vil estimere statistisk, hvor meget hvert underliggendeforhold forklarer forsyningernes gennemsnitlige driftsomkostninger ved at driveboringer.

3.2 COSTDRIVEREN: RÅVANDSLEDNINGERRåvandsledninger er de ledninger, der transporterer råvandet fra boringen tilvandværket. Alt hvad der sker efter, at råvandet er nået vandværket, hører ikkeunder råvandsledninger. Bemærk, at nogle forsyninger ikke har råvandsledninger,idet vandværket er placeret samme sted som boringen.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenråvandsledningerindberette følgende for2010:••

De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningens råvandsledningerDet samlede antal kilometer råvandsledning

3.2.1 Råvandsledningernes driftsomkostningerHver forsyning skal indberette de samlede driftsomkostninger, som forsyningenhar til at drive forsyningens råvandsledninger i 2010.De samlede driftsomkostninger for råvandsledninger omfatter alle omkostningertil drift og vedligehold af råvandsledningerne. Eksempelvis inkluderer dette algravearbejde, smedearbejde og andet arbejde, der bliver udført i forbindelse meddrift og vedligehold af råvandsledninger. Driftsomkostningerne inkluderer ogsåudgifter til elforbrug m.m. i forbindelse med aktiviteter, der omhandler driften ogvedligeholdelsen af råvandsledningerne samt transport af jord. Såfremt der ertrykforøgerstationer på råvandsledningerne, skal driftsomkostninger til disseindberettes for sig under costdriverentrykforøgerstationer.

3.2.2 Indberetning af underliggende forhold forråvandsledningerForsyningerne skal indberette det samlede antal kilometer råvandsledning i drift i2010.Det samlede antal kilometer råvandsledning opgøres som længden afråvandsledningerne fra boringens sokkel til vandværkets sokkel.

3.2.3 Baggrund og beregningRåvandsledninger blev også forsøgt indarbejdet i modellen sidste år (prisloft for2012). Det var dog ikke muligt at håndtere disse separat, hvorfor de i stedet blevhåndteret i omkostningsækvivalenterne under vandværker. Forsyningssekretariatetvil endnu engang forsøge at behandle råvandsledninger separat og finde enselvstændig omkostningsækvivalent for denne type ledninger.Forsyningssekretariatet vil benytte statistiske metoder til at analyseresammenhængen mellem omkostningerne og antal kilometer råvandsledning.Betydningen af omkostningerne til råvandsledningerne og hvordan de skalindarbejdes i costdriverne.

3.3 COSTDRIVEREN: VANDVÆRKERPå vandværket bliver råvandet behandlet, således at råvandet bliver til drikkevand.Alt hvad der sker efter, at drikkevandet bliver pumpet ud i forsyningsnettet, hørerikke under vandværket.Bemærk,at rentvandsbeholdere, højdebeholdere ogvandtårne betragtes som en del af vandværket i denne benchmark sammenhæng.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenvandværkerindberette følgende for hvert vandværk for2010:•••

•

De samlede driftsomkostninger forbundet med hvert vandværkDen udpumpede vandmængde for hvert vandværk i m3Behandlingstype på hvert vandværk (type: 1, 2, 3)1. Ingen behandling (intet vandværk kun pumper)2. Almindelig behandling (beluftning samt sandfiltrering)3. Avanceretbehandling(yderligerebehandlingkulfilterbehandling)Den maksimale kapacitet på hvert vandværk i m3/t

som

3.3.1 Vandværkernes driftsomkostningerForsyningerne skal indberette de samlede driftsomkostninger for hvert vandværk i2010.De samlede driftsomkostninger for hvert vandværk omfatter alle omkostninger tildrift og vedligehold af vandværket. Dette inkluderer aflønning af alt arbejde, derbliver udført i forbindelse med at drive og vedligeholde beluftningsanlæg,filtreringsanlæg (for- og efterfilter), rentvandsbeholdere, vandtårne,højdebeholdere samt andre aktiviteter i forbindelse med behandling af vandet påvandværket. Derudover tillægges omkostninger til pleje og vedligehold af dearealer, der er omkring vandværket samt omkostninger til drift og vedligehold afvandtårne og højdebeholdere og arealet omkring vandtårnene og højdebeholderne.Vandtårne og højdebeholdere er oftest placeret et andet sted end vandværket, menskal til brug for benchmarkingen indberettes som en del af vandværket.Bemærkdesuden, at pumper, der pumper vandet fra rentvandsbeholdere ellervandværket til ledningsnettet, ikke er trykforøgerstationer. Driftsomkostninger fordisse pumper skal indberettes under costdriverenvandværker.Dog skaltrykforøgerstationer, der er placeret på vandværkets matrikel og øger trykket fraledningsnettet til områder, der ligger højere, indberettes under costdriverentrykforøgerstationer.Alle driftsomkostningerne i forbindelse med dissetrykforøgerstationer skal indberettes under costdriverentrykforøgerstationer.

3.3.2 Indberetning af underliggende forhold for vandværkerForsyningerne skal for hvert vandværk, der var i drift i 2010, indberettevandværkets samlede udpumpede vandmængde i 2010.Herudover skal forsyningerne angive, hvilken af følgende tre behandlingstyper,der er på hvert vandværk:••Type 1: Ingen behandling, såfremt forsyningen ikke foretager nogenbehandling af råvandet.Type 2: Almindelig behandling, såfremt forsyningerne foretagerbeluftning og/eller filtrering med sandfilter inden råvandet pumpes ud iforsyningsnettet. Denne behandling kan for eksempel ske gennem eniltningstrappe samt enkelt sandfiltrering og dobbelt sandfiltrering.Type 3: Avanceret behandling, såfremt forsyningerne foretager enavanceret behandling af råvandet inden det pumpes ud i forsyningsnettet.Dette kan for eksempel være kemisk behandling, ozonbehandling ellerbehandling med kulfiltre.

•

Forsyningerne skal for hvert vandværk angive vandværkets maksimale kapacitet i2010 målt som den totale m3/t, som det enkelte vandværks pumper kan klare atudpumpe ved maksimal belastning i én time.

3.3.3 Baggrund og beregningBehandlingstypen for hvert vandværk er medtaget for at tage hensyn til, atkvalitetenafgrundvandeterforskelligtogkræverforskelligebehandlingsprocesser, som kan være mere eller mindre omkostningstunge. Det erForsyningssekretariatets vurdering, at en mere avanceret proces, og flere rensetrinpå et vandværk vil gøre det dyrere at drive vandværket.Den samlede maksimale kapacitet på pumperne på vandværket angiver, hvormeget vand det er muligt at pumpe ud. Dette kan være et udtryk for, hvor høj gradaf forsyningssikkerhed der er forbundet med det enkelte vandværk.Forsyningssekretariatet er opmærksomt på, at det ikke nødvendigvis er pumperne,der sætter begrænsningen for udpumpningen, men at muligheden for at trække påboringerne eller størrelsen af forsyningens rentvandstanke kan være vigtigeparametre til at bestemme hvor meget vand der kan pumpes ud i systemet.Forsyningssekretariatet vil bruge statistiske metoder til at vurdere hvordanomkostningerne er forbundet med de enkelte vandbehandlingsmetoder.

3.4 COSTDRIVEREN: RENTVANDSLEDNINGERRentvandsledningerne er de ledninger, der transporterer rent drikkevand fravandværket til forbrugernes stik. Alt hvad der sker efter, at drikkevandet har nåetforbrugernes stik hører ikke underrentvandsledninger.Dertil kommer, attrykforøgerstationerplaceret pårentvandsledningerheller ikke hører underrentvandsledninger.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenrentvandsledningerindberette følgende for2010:•••••

De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensrentvandsledningerSamlet km rentvandledning i landzone med dimension mindre end ellerlig med 110 mmSamlet km rentvandsledning i landzone med dimension større end 110mmSamlet km rentvandsledning i byzone med dimension mindre end ellerlig med 110 mmSamlet km rentvandsledning i byzone med dimension større end 110 mm

••••

Samlet km rentvandsledning i cityzone med dimension mindre end ellerlig med 110 mmSamlet km rentvandsledningledning i cityzone med dimension større end110 mmSamlet km rentvandsledning i indre cityzone med dimension mindre endeller lig med 110 mmSamlet km rentvandsledning i indre cityzone med dimension større end110 mm

3.4.1 Rentvandsledningernes driftsomkostningerForsyningerne skal indberette de samlede driftsomkostninger til at driveforsyningens rentvandsledninger i 2010.De samlede driftsomkostninger er alle de driftsomkostninger, som forsyningen hari forbindelse med forsyningens ledningsnet. Driftsomkostningerne omfatter alle dedriftsomkostninger, som forsyningen har til ledningsnettet fra det tidspunkt, hvorvandet forlader vandværket og overgår til forsyningsnettet og indtil vandet nårkunden. Dette inkluderer al gravearbejde, smedearbejde og andet arbejde, derbliver udført i forbindelse med drift og vedligehold af rentvandsledninger samtudgifterne til elforbruget m.m. i forbindelse med disse aktiviteter og transport afjord.Bemærk,at rentvandsbeholdere, vandtårne og højdebeholdere er en del afcostdriverenvandværker.Hvisrentvandsbeholdere,vandtårneellerhøjdebeholdere er placeret langt fra vandværket, skal de ledninger, som liggermellem vandværket og rentvandsbeholdere, vandtårne eller højdebeholdere,indberettes under costdriverenrentvandsledninger.Dette gælder ligeledesdriftsomkostninger til disse ledninger.

3.4.2 Indberetning af underliggende forhold forrentvandsledningerForsyningerne skal indberette rentvandsledningerne opdelt efter dimension ogfordelt på zonekategori jf. tabel 3.Antal km rentvandsledning opgøres fra vandværkets sokkel til stik eller sokkel påfjerntliggende rentvandsbeholder, vandtårn eller højdebeholder. Opgørelsen skalvære opdelt efter om dimensionen er mindre end eller lig med 110 mm eller størreend 110 mm og skal yderligere være fordelt på de 4 zoner; land, by, city og indrecity.Opdelingen af ledningerne i zoner skal følge definitionen angivet iVejledning tiludarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalancesamt i tabel 3.

Forsyningssekretariatet er dog i øjeblikket ved at udforme en definition af, hvornåret sommerhusområde kan betragtes som en byzone2. Som udgangspunkt ersommerhusområder defineret som landzone, jf. tabel 3.

Tabel 3:Landzone

Definition af zonerDefinitionOmråder defineret som landzone eller sommerhusområde ikommuneplanen.

ByzoneCityzone

Områder defineret som byzone i kommuneplanen.Kvadratceller i områder som er defineret som by efterkommuneplanen, med mere end 10.000 indbyggere i byen, kanopgraderes til city, når cellen opfylder en af følgende betingelser••Kvadratcellen skal mindst have 50 indbyggere ellerKvadratcellen skal bestå af mere end 75 pct. byerhverv

Indre city-zone

Kvadratceller der opfylder kriteriet under city, og hvor der er mereend 100.000 indbyggere, og hvor kvadratcellen er:•••Gågader ellerEnsrettede veje ellerDefineret som fredet eller bevaringsværdigt område.

3.4.3 Baggrund og beregningDet er intuitivt klart at længere rentvandsledninger medfører øgededriftsomkostninger. Forsyningssekretariatet vil desuden søge at tage hensyn til, atdimensionen af ledningerne kan have betydning for omkostningerne.Forsyningssekretariatet vil estimere statistisk, hvor meget dimensionen ogzoneplaceringen af ledningerne forklarer forsyningernes gennemsnitligedriftsomkostninger til rentvandsledninger.

3.5 COSTDRIVEREN: TRYKFORØGERSTATIONERTrykforøgerstationer sidder på ledningsnettet og øger trykket i ledningerne for, atdrikkevandet, der leveres til kunderne, har det rette tryk.

Når Forsyningssekretariatet har udformet en definition af, hvornår et sommerhusområde kan betragtes som enbyzone, vil Forsyningssekretariatet udsende et Vandnyt, hvori definitionen fremgår.

Bemærk,at trykforøgerstationer, der er placeret på vandværkets matrikel og øgertrykket fra ledningsnettet til områder, der ligger højere, skal indberettes undercostdriverentrykforøgerstationer,og alle driftsomkostninger i forbindelse meddisse trykforøgerstationer skal indberettes under costdriverentrykforøgerstationer.Dog er pumper, der pumper vandet fra rentvandsbeholdere eller fra vandværket tilledningsnettet, ikke en trykforøgerstation, og driftsomkostninger for disse pumperskal indberettes under costdriverenvandværker.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverentrykforøgestationerindberette følgende for2010:•••••••

De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningenstrykforøgerstationerAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem [0-50] m3/t samt samletkapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]50-100] m3/t samtsamlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]100-200] m3/t samtsamlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]200-400] m3/t samtsamlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]400-600] m3/t samtsamlet kapacitet i m3/tAntal trykforøgerstationer med kapacitet mellem ]600-max] m3/t samtsamlet kapacitet i m3/t

3.5.1 Trykforøgerstationernes driftsomkostningerForsyningerne skal indberettetrykforøgerstationer i 2010.desamlededriftsomkostningerfor

De samlede driftsomkostninger for trykforøgerstationer omfatter alleomkostninger til drift og vedligehold af trykforøgerstationer. Heri er inkluderet alaflønning af arbejde til reparation samt udgifter til elforbrug m.m. i forbindelsemed aktiviteter, der omhandler drift og vedligeholdelse af trykforøgerstationer.Dette inkludere driftsomkostninger til trykforøgerstationer, der er placeret påvandværkets matrikel og øger trykket fra ledningsnettet til højere-liggendeområder. Driftsomkostninger til pumper, der pumper vandet frarentvandsbeholdere eller vandværket til ledningsnettet, skal indberettes undercostdriverenvandværker.

3.5.2 Indberetning af underliggende forhold fortrykforøgerstationerForsyningerne skal i hver kategori indberette antallet af trykforøgerstationer, dervar i drift i 2010 samt den samlede kapacitet af trykforøgerstationerne indenforhver kategori.

3.5.3 Baggrund og beregningOpgørelsen af trykforøgerstationer følger ligesom sidste år en kategori opdeling.Forsyningssekretariatet vil forsøge at fastsætte omkostninger forbundet med entrykforøgerstation i hver enkelt kategori.Herudover er forsyningerne blevet bedt om at indberette samlet kapacitet af derestrykforøgerstationer i hver kategori. Forsyningssekretariatet vil benytte dette til atlave en mere fin opdeling af omkostningerne. Med denne opdeling vil forsyninger,der eksempelvis kun har trykforøgerstationer som ligger i toppen af kategorierne,blive kompenseret for dette.Forsyningssekretariatet vil estimere statistisk, hvor meget hvert underliggendeforhold forklarer forsyningernes gennemsnitlige driftsomkostninger tiltrykforøgerstationer.

3.6 COSTDRIVEREN: STIKStik forbinder kunderne med forsyningens ledningsnet og sørger for, atdrikkevandet kommer helt ind til kunden.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenstikindberette følgende for2010:•••••

De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningens stikAntal stik i landzoneAntal stik i byzoneAntal stik i cityzoneAntal stik i indre city-zone

3.6.1 Stikkenes driftsomkostningerForsyningerne skal indberette de samlede driftsomkostninger for stik i 2010.De samlede driftsomkostninger for stik omfatter alle omkostninger til drift ogvedligehold af stik. I driftsomkostningerne er inkluderet al gravearbejde,smedearbejde og andet arbejde, der bliver udført i forbindelse med drift og

vedligehold af stik. Driftsomkostninger inkluderer også udgifter til elforbrug m.m.i forbindelse med aktiviteter, der omhandler driften og vedligeholdelsen af stiksamt transport af jord.

3.6.2 Indberetning af underliggende forhold for stikForsyningerne skal for 2010 indberette antallet af stik i hver af de firezonekategorier: landzone, byzone, cityzone og indre city-zone jf. tabel 3 s. 24.Opdelingen af stikkene i zoner skal følge definitionen angivet iVejledning tiludarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalancesamt i tabel 3 s. 24.Forsyningssekretariatet er dog i øjeblikket ved at udforme en definition af, hvornåret sommerhusområde kan betragtes som en byzone3. Som udgangspunkt ersommerhusområder defineret som landzone, jf. tabel 3 s. 24.

3.6.3 Baggrund og beregningIntuitivt vil flere stik medføre øgede driftsomkostninger, hvorfor antallet af stikindgår i benchmarkingen. Yderligere vil Forsyningssekretariatet undersøgebetydningen af de 4 zoner.Forsyningssekretariatet vil estimere statistisk, hvor meget zoneplaceringen afstikkene forklarer forsyningernes gennemsnitlige driftsomkostninger til stik.

3.7 COSTDRIVEREN: KUNDERCostdriverenkunderomfatter den aktivitet forsyningerne har i forbindelse medsine kunder. Denne aktivitet omfatter blandt andet håndtering af afregning,kundehenvendelser, information og vejledningsarbejde til forbrugere m.m.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenkunderindberette følgende oplysninger for2010:••

De samlede driftsomkostninger til kundehåndteringAntal målere

3.7.1 Driftsomkostningerne ved kunderForsyningerne skal indberette de samlede driftsomkostninger forbundet medkunder i 2010.3

Når Forsyningssekretariatet har udformet en definition af, hvornår et sommerhusområde kan betragtes som enbyzone, vil Forsyningssekretariatet udsende et Vandnyt hvori definitionen fremgår.

De samlede driftsomkostninger udgør alle de driftsomkostninger, somforsyningerne har til at betjene sine kunder. Disse omkostninger omfatter blandtandet fakturering, it-systemer i forbindelse med administration af afregninger,kundehenvendelser og information til forbrugerne, samt selve aflæsningen afmålerne.

3.7.2 Indberetning af underliggende forhold for kunderForsyningen skal indberette det totale antal målere, som forsyningen havde i drift i2010 til at måle kundernes forbrug. Det skal bemærkes, at en forsyning kan haveflere målere forbundet med hver enkelt kunde. Disse ekstra målere skal ogsåindberettes her.

3.7.3 BeregningForsyningssekretariatet vurderer, at antallet af kunder vil være afgørende, for deomkostninger der er forbundet med kundehåndtering, da flere målere betyder flerekunder og dermed flere omkostninger med at håndtere regninger og aflæsning afmålere..Forsyningssekretariatet vil estimere statistisk, hvor meget antallet af målereforklarer forsyningernes gennemsnitlige driftsomkostninger til kunder.

Kapitel 4 SpildevandDette afsnit beskriver de oplysninger, som spildevandsforsyningerne skalindberette til brug for genberegningen af omkostningsækvivalenterne forspildevandsforsyningerne. For hvert afsnit præsenteres de enkelte costdrivere ogde underliggende forhold, som skal fange forsyningernes forskelligerammebetingelser. For hvert underliggende forhold beskrives, hvordan disseteknisk og driftsmæssigt skal opdeles.Bemærk,at oplysningerne om costdriverne skal opgøres for kalenderåret2010.Det vil sige, de samlede driftsomkostninger til de enkelte costdrivere i 2010, og detilsvarende størrelser af de underliggende forhold i kalenderåret 2010.Nedenstående figur viser et eksempel på en spildevandsforsynings opbygning.Spildevandsforsyninger kan være opbygget meget forskelligt. Eksempelvis vilnogle forsyninger, have flere, færre eller andre aktiver end vist i figur 2.

Figur 2:

En spildevandsforsynings opbygning

I det følgende gennemgås de 8 costdrivere for spildevandsforsyninger. De 8costdrivere er:••••••••

LedningerPumpestationerRegnsvandsbassinerSpildevandsbassinerKunderRenseanlægMinirenseanlægSlambehandling

4.1 COSTDRIVEREN: LEDNINGERLedninger transporterer spildevand og regnvand fra forbrugerne og vejnettet tilrenseanlægget. Alt hvad der sker efter, at spildevandet er ankommet tilrenseanlægget hører ikke under costdriverenledninger.Derudover hører alt, hvadder sker med pumper og bassiner placeret på ledninger heller ikke ind undercostdriverenledninger.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenledningerindberette følgende for2010:•••••••••

De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningens ledninger i 2010Samlet km ledning i landzone med dimension mindre end eller lig med200 mmSamlet km ledning i landzone med dimension større end 200 mmSamlet km ledning i byzone med dimension mindre end eller lig med 200mmSamlet km ledning i byzone med dimension større end 200 mmSamlet km ledning i cityzone med dimension mindre end eller lig med200 mmSamlet km ledning i cityzone med dimension større end 200 mmSamlet km ledning i indre cityzone med dimension mindre end eller ligmed 200 mmSamlet km ledning i indre cityzone med dimension større end 200 mm

4.1.1 Ledningernes driftsomkostningerDe samlede driftsomkostninger udgør alle de driftsomkostninger, som forsyningenhavde i forbindelse med forsyningens ledningsnet i2010.Driftsomkostningerne tildenne costdriver omfatter alle de driftsomkostninger, som forsyningerne har tilledningsnettet fra det tidspunkt, hvor spildevandet forlader kunden (og regnvandetforlader vejen) og overgår til forsyningens net, og indtil spildevandet løber ind på

renseanlægget. Dette inkluderer al gravearbejde, smedearbejde og andet arbejde,der bliver udført i forbindelse med drift og vedligehold af ledninger samtudgifterne til elforbruget m.m. i forbindelse med disse aktiviteter og transport afjord.

4.1.2 Særligt om overløbsbygværkerDerudover omfatter driftsomkostningerne også de driftsomkostninger, somforsyningen har i forbindelse med overløbsbygværker, der er placeret ved enledning. Det er vigtigt, at forsyningerne er opmærksomme på, hvordan de øvrigecostdrivere defineres, så driftsomkostningerne for de forskellige costdrivere ikkeblandes sammen.Bemærk,at overløbsbygværker også kan sidde i forbindelse med bassiner ogpumpestationer. Hvis dette er tilfældet skal disse ikke indregnes, som en del afledningerne, men indberettes under costdrivernepumpestationerogbassiner.Detvil sige, at driftsomkostninger forbundet med pumpestationer og bassiner, dersidder i forbindelse med ledningsnettet, skal indberettes under costdrivernepumpestationerogbassiner.

4.1.3 Særligt om rørbassinerDet skal bemærkes, at rørbassiner er at regne for almindelige ledninger såfremtder ikke er nogen mekanisk styring forbundet med rørbassinet. I det tilfælde, atder er mekanisk styring, findes en nærmere vejledning i afsnit 4.3.2 omregnvandsbassiner samt afsnit 4.4.1 om spildevandsbassiner.

4.1.4 Indberetning af underliggende forhold for ledningerAntal km ledning opgøres som samtlige ledninger forsyningen har i drift inklusivlængden af stikledninger, opdelt efter zone og dimension i 2010.Bemærk,at der for drikkevandsforsyningerne er forskel på den måde, hvorpåstikledningeropgøresiforholdtilspildevandsforsyningerne.Drikkevandsforsyningerne skalikkemedtage længden af stikledningerne iopgørelsen af ledningslængden.Forsyningssekretariatet vurderer, at der kan være forskelle imellem de forhold, dergør sig gældende i områder, hvor forsyningerne har sine aktiviteter. Eksempelviskan befolkningstætheden have betydning for driftsomkostningerne. Dette skyldesfor eksempel længere afstande mellem forbrugerne, mere trafik og andreforsyningsnetværk i jorden. Derfor er der medtaget længden af ledningerne og enzoneopdeling af disse på land-, by-, city- og indre city-zone.

Opdelingen af ledningerne i zoner skal følge definitionen angivet iVejledning tiludarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalancesamt i tabel 3 side 24.Forsyningssekretariatet er dog i øjeblikket ved at udforme en definition af, hvornåret sommerhusområde kan betragtes som en byzone4. Som udgangspunkt ersommerhusområder defineret som landzone, jf. tabel 3 side 24.

4.1.5 Baggrund og beregningDet er intuitivt klart at længere ledninger medfører øgede driftsomkostninger.Forsyningssekretariatet vil i forlængelse heraf forsøge at tage hensyn til, atdimensionen af ledningerne kan have betydning for omkostningerne.Det er formålet med denne type af indberetning, at Forsyningssekretariatet vilestimere statistisk, hvor meget zoneplaceringen af ledningerne forklarerforsyningernes gennemsnitlige driftsomkostninger til ledninger.

4.2 COSTDRIVEREN: PUMPESTATIONERPumpestationer sidder på ledningsnettet og pumper spildevandet gennemledningerne til renseanlægget. Det skal bemærkes, at der er tale om antallet afpumpestationer ogikkeantallet af pumper.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenpumpestationerindberette følgende for2010:•••

•

•4

De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningens pumpestationer i2010Antal husstandspumperAntal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem [0-10] l/s og densamlede kapacitet af pumpestationerne målt i l/s (sum afpumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem ]10-100] l/s ogden samlede kapacitet af pumpestationerne målt i l/s (sum afpumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem ]100-300] l/s ogden samlede kapacitet af pumpestationerne målt i l/s (sum afpumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem ]300-600] l/s ogden samlede kapacitet af pumpestationerne målt i l/s (sum afpumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem ]600-1000] l/s

Når Forsyningssekretariatet har udformet en definition af, hvornår et sommerhusområde kan betragtes som enbyzone, vil Forsyningssekretariatet udsende et Vandnyt hvori definitionen fremgår.

•

og den samlede kapacitet af pumpestationerne målt i l/s (sum afpumpestationernes kapacitet).Antal pumpestationer med kapacitet i intervallet mellem ]1000-max] l/sog den samlede kapacitet af pumpestationerne målt i l/s (sum afpumpestationernes kapacitet).

Bemærk,at ovenstående intervaller opgøres som eksempelvis ]10-100], hvor deter vigtigt at lægge mærke til, om ”klammerne” vender ind mod tallet eller ud fratallet. Intervallet ]10-100] skal læses som, at 10,00ikkehører med i dette interval,men først starter fra 10,01 og går til og med 100,00.

4.2.1 Pumpestationernes driftsomkostningerDe samlede driftsomkostninger udgør alle de driftsomkostninger, som forsyningenhavde til pumpestationer i2010.Disse omkostninger omfatter blandt andetomkostninger til el, service, reparationer, arealpleje m.m.

4.2.2 Særligt om overløbsbygværkerDerudover omfatter driftsomkostningerne til costdriverenpumpestationerogså dedriftsomkostninger, som forsyningen har i forbindelse med overløbsbygværker,der er placeret ved en pumpestation. Bemærk dog, at overløbsbygværker også kansidde i forbindelse med bassiner og ledninger. Hvis dette er tilfældet skal disseikke indregnes som en del af pumpestationerne.

4.2.3 Indberetning af underliggende forhold for pumpestationerAntallet af pumpestationer opgøres for hver af de ovenstående kategorier, som depumpestationer der bruges til at transportere spildevand fra kunden tilrenseanlægget. Det er kun de pumper, som transportere spildevandet tilrenseanlægget, som skal indberettes her. Pumpestationer, som trykkerspildevandet ud til recipient eller kun trykker spildevandet direkte ind pårenseanlægget, skal ikke medtages her.Det vil sige, at de pumper, der er placeret på renseanlæggets matrikel, men brugestil at pumpe spildevandet fra kunden til renseanlægget også skal medregnes her.Disse pumper skal opgøres som en pumpestation.Dogskal de pumper, hvisaktivitet er at cirkulere spildevand mellem de forskellige rensetrin pårenseanlægget, indgå som en del af renseanlægget.

4.2.4 Baggrund og beregningAntallet og kapaciteten af pumpestationerne skal bruges til at sige, hvor megetspildevandet skal pumpes og hvilket omfang forsyningen har.Forsyningssekretariatet vil estimere statistisk, om der er forskel påvedligeholdelsen af pumpestationerne i de enkelte kategorier. Sekretariatet vileksempelvis undersøge om der er forskel på at drive en pumpestation med enkapacitet på 500 l/s og to pumpestationer med hver en kapacitet på 250 l/s. Samletfinder sekretariatet et udtryk for de gennemsnitlige driftsomkostninger forbundetmed pumpestationer.

4.3 COSTDRIVEREN: REGNVANDSBASSINERForsyningssekretariatet bemærker, at der kan være forskel i den mådeforsyningerne definere regnvandsbassiner og den måde regnvandsbassinerdefineres af Forsyningssekretariatet i benchmarkingen. I det følgende gennemgås,hvordan regnvandsbassiner defineres til brug for benchmarkingen.Regnvandsbassiner kan ligge både før, på og efter renseanlægget.Regnvandsbassiner før og på renseanlægget opbevarer regnvand indtil der er pladspå renseanlægget. Bassiner efter renseanlægget opbevarer det rensede spildevandindtil det kan udledes til recipient. Der er dermed kun tale om et regnvandsbassin,hvis det er placeret før den egentlige rensning påbegyndes eller efter, atrensningen er gennemført. Det er generelt set kun bassiner, som har karakter afegentlige forsinkelsesbassiner, som skal indberettes her.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenregnvandsbassinerindberette følgende oplysninger for2010:•••

De samlede driftsomkostninger til at driveregnvandsbassiner i 2010Antallet af bassiner som udelukkende håndterer regnvandArealet af ovenstående bassiner målt i m2

forsyningens

4.3.1 Særligt om bassiner efter rensningen er gennemførtEfter rensningen af spildevandet er nogle forsyninger begrænset i muligheden forat udlede spildevandet til recipient fx i åer eller søer. Bassiner, der benyttes til atudligne mængden af udløb fra et renseanlæg, skal medregnes underregnvandsbassiner.

4.3.2 Særligt om rørbassinerRørbassiner og store ledninger skal ikke indberettes her. Disse er en del afledningsnettet og skal indberettes under costdriverenledninger,se nærmere iafsnit 4.1.3 om ledninger.Dogskal rørbassiner indberettes under entenregnvandsbassiner eller spildevandsbassiner, efter samme opgørelsesprincip somdefineret i afsnittene 4.3 og 4.4, såfremt der er tale om rørbassinermedmekaniskstyring.

Særligt om nødbassinerI særlige nødstilfælde har nogle forsyninger etableret eller benytter rekreativeområder eller søer som ekstra forsyningssikkerhed i tilfælde af oversvømmelsereller lignende. Arealet af sådanne områder skal ikke medregnes i opgørelsen afregnvandsbassiner.

4.3.3 Regnvandsbassinernes driftsomkostningerDe samlede driftsomkostninger er alle omkostninger, som forsyningen havde iforbindelse med regnvandsbassiner i2010.De omkostninger omfatter blandt andetomkostninger til oprensning og renovering af bassinerne. Dette omfatter ogsåarealpleje omkring bassinerne.

4.3.4 Særligt om overløbsbygværkerDerudover omfatter driftsomkostningerne også de driftsomkostninger, somforsyningen har i forbindelse med overløbsbygværker, der er placeret ved etbassin. Bemærk dog, at overløbsbygværker også kan sidde i forbindelse medledninger og pumpestationer. Hvis dette er tilfældet skal omkostningerne til deanlæg ikke indregnes som en del af bassinerne.

4.3.5 Indberetning af underliggende forhold forregnvandsbassinerAntal regnvandsbassiner er alle forsyningens regnvandsbassiner inklusiv debassiner, der er placeret på et renseanlægs matrikel, men som ikke er en del afrenseprocessen eller slambehandlingsprocessen på renseanlægget.Bemærk,at sammenhængende bassiner, som består af et antal mindre bassineropgøres som ét stort bassin.Areal af regnvandsbassiner er arealet af det areal, som forsyningen har aktivitet påi forbindelse med vedligeholdelsen af bassinet. Som udgangspunkt vil det sigearealet af selve bassinet samt de omkringliggende arealer, hvor der for eksempel

slås græs. I mange tilfælde vil der være tale om arealet af selve matriklen, hvorbassinet ligger.

4.3.6 Baggrund og beregningForsyningerne har især omkostninger forbundet med arealpleje omkringbassinerne, men også med oprensning. Derfor indgår hele det område somforsyningen har aktivitet på.Forsyningssekretariatet vil benytte statistiske metoder til at vurdere betydningen afantallet af bassiner og arealet af bassinerne og finde det bedste udtryk til atbeskrive omkostningerne forbundet med regnvandsbassiner.

4.4 COSTDRIVEREN: SPILDEVANDSBASSINERForsyningssekretariatet bemærker, at der kan være forskel i den mådeforsyningerne definere spildevandsbassiner og den måde spildevandsbassinerdefineres i benchmarkingen. I det følgende gennemgås, hvordanspildevandsbassiner defineres til brug for benchmarkingen.Spildevandsbassiner kan være placeret før renseanlægget, men også pårenseanlægget. Bassinerne har til formål at opbevarer spildevandet indtil, der erplads i rensningen på renseanlægget. Bassiner, som er en del af renseprocesseneller slambehandlingen, skal ikke tælles med under spildevandsbassiner, men er endel af henholdsvis renseanlægget eller slambehandlingen.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenspildevandsbassinerindberette følgende oplysninger for2010:•••

De samlede driftsomkostninger til at drive forsyningensspildevandsbassiner i 2010Antallet af bassiner, som ikke er regnvandsbassiner, men som ertilsluttet enten separatkloakering eller fælleskloakeringVolumen af ovenstående bassiner målt i m3

4.4.1 Særligt om rørbassinerRørbassiner og store ledninger skal ikke indberettes her. Disse er en del afledningsnettet og skal indberettes under costdriverenledninger,se nærmere iafsnit 4.1.3 om ledninger.Dogskal rørbassiner indberettes under entenregnvandsbassiner eller spildevandsbassiner, efter samme opgørelsesprincip somdefineret i afsnit 4.3 og 4.4, såfremt der er tale om rørbassinermedmekaniskstyring.

4.4.2 Spildevandsbassinernes driftsomkostningerDe samlede driftsomkostninger er alle omkostninger, som forsyningen har iforbindelse med spildevandsbassiner. Disse omkostninger omfatter blandt andetomkostninger til oprensning og renovering af bassinerne. Dette omfatter ogsåarealpleje omkring bassinerne.

4.4.3 Særligt om overløbsbygværkerDerudover omfatter driftsomkostningerne også de driftsomkostninger, somforsyningen har i forbindelse med overløbsbygværker, der er placeret ved etbassin. Bemærk dog, at overløbsbygværker også kan sidde i forbindelse medledninger og pumpestationer. Hvis dette er tilfældet skal omkostningerne til deanlæg ikke indregnes som en del af bassinerne.

4.4.4 Indberetning af underliggende forhold forspildevandsbassinerAntal spildevandsbassiner er alle forsyningens spildevandsbassiner inklusiv debassiner, der er placeret på et renseanlægs matrikel, men som ikke er en del afrenseprocessen eller slambehandlingsprocessen på renseanlægget.Bemærk,at sammenhængende bassiner, som består af et antal mindre bassineropgøres som ét stort bassin.Volumen af spildevandsbassiner er den totale forsinkelsesvolumen målt op tiloverløbet af bassinet i m3.

4.4.5 Baggrund og beregningForsyningerne har primært omkostninger forbundet med oprensning af bassinerne.Derfor indgår forsinkelsesvolumen af bassinet, da dette også er et udtryk for, hvormeget oprensning, der er nødvendig.Forsyningssekretariatet vil benytte statistiske metoder til at vurdere betydningen afantallet af bassiner og volumen af bassinerne og finde det bedste udtryk til atbeskrive omkostningerne forbundet med spildevandsbassiner.

4.5 COSTDRIVEREN: KUNDERKunder omfatter de aktiviteter som forsyningerne har til kundehåndtering. Denneaktivitet omfatter blandt andet udsendelse af regninger, kundehenvendelser,information og vejledningsarbejde til forbrugere m.m.

Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenkunderindberette følgende oplysninger for2010:••

De samlede driftsomkostninger til kunder i 2010Antal målere

4.5.1 Driftsomkostninger til kunderDe samlede driftsomkostninger udgør alle de driftsomkostninger, somforsyningerne har til at betjene sine kunder. Disse omkostninger omfatter blandtandet fakturering, it-systemer i forbindelse med administration af afregninger,kundehenvendelser og information til forbrugerne.

4.5.2 Indberetning af underliggende forhold for kunderForsyningen skal indberette det totale antal målere, som forsyningen havde i drift i2010 til at måle kundernes forbrug. Det skal bemærkes, at en forsyning kan haveflere målere forbundet med hver enkelt kunde. Disse ekstra målere skal ogsåindberettes her.

4.5.3 BeregningForsyningssekretariatet vil estimere statistisk, hvor meget antallet af målereforklarer forsyningernes gennemsnitlige driftsomkostninger til kunder.

4.6 COSTDRIVEREN: RENSEANLÆGRensning af spildevandet foregår på renseanlægget. Rensningen består af den delaf renseanlægget, hvor spildevandet ankommer til den første grove rensning og tilspildevandet er renset, men før slambehandlingen begynder. I nogle tilfælde kanforbehandlingen sidde et andet sted end på renseanlægget. Her skalforbehandlingen indberettes som en del af renseanlægget.

Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenrenseanlægindberette følgende oplysninger for hvert renseanlæg for2010:•••••••••••

De samlede driftsomkostninger til rensning på hvert renseanlæg i 2010Renseanlæggets dimensionerede organiske kapacitet i PERenseanlæggets faktiske belastning i PE baseret på prøver af BOD5Indløbsmængden på renseanlægget målt i m3/årRenseanlæggets zoneplacering (Kun land og by ifølge kommuneplanen)Typen af rensning: M, MK, MBN, MBNK/MBND, MBNKDMængde af fosfor i indløb i kgMængde af fosfor i udløb i kgMængde af kvælstof i indløb i kgMængde af kvælstof i udløb i kgAngivelse af renseanlæggets udlederkrav mht. BOD5, COD, kvælstof ogfosfor

4.6.1 Særligt om afgrænsning af rensning og slambehandlingForsyningerne skal adskille deres omkostninger til rensning og slambehandling.På de fleste renseanlæg foretages der en separering af vand og slam i spildevandet,hvorefter vandet udledes til recipient. Forsyningssekretariatet har valgt, atadskillelsen mellem rensning og slambehandling er ved separeringen af vand ogslam i spildevandet.De processer der foretages på renseanlægget før separeringen og selvesepareringen er en del af renseningen på renseanlægget, og omkostningerne tildette skal indberettes under costdriverenrenseanlæg.De processer der foretages på renseanlægget efter separeringen er en del afslambehandlingen, og omkostningerne til dette skal indberettes under costdriverenslambehandling.Forsyningssekretariatet er opmærksomt på at slammet efterdenne adskillelse stadig er meget vandholdigt. Det vand der udvindes af slammetsendes tilbage til rensning og ikke til recipient. Rensningen af dette vand er stadigen del af renseprocessen og omkostningerne til denne rensning indgår undercostdriverenrenseanlæg.Omkostninger ved renseanlægget, der ikke direkte kan henføres til entenrensedelen eller slambehandlingsdelen foreslås fordelt efter principperne i kapitel2.

4.6.2 Renseanlæggets driftsomkostningerDe samlede driftsomkostninger til rensning for hvert renseanlæg er samtligeomkostninger, som forsyningen har til rensningen på renseanlægget i 2010. Disseomkostninger dækker alle omkostningerne til elektricitet, renovering ogvedligehold fra det tidspunkt, hvor spildevandet indløber i den første groverensning og til det tidspunkt, hvor spildevandet er renset, men førslambehandlingen begynder. Det vil sige, at omkostningerne omfatter samtligeomkostninger på renseanlægget til rensningen og driften af ledninger, ventiler,pumper og bassiner så længe disse aktiver sidder i selve renseprocessen.Bemærk, at omkostningerne til al slambehandling skal indregnes undercostdriverenslambehandling.

4.6.3 Indberetning af underliggende forhold for renseanlægForsyningerne skal for hvert renseanlæg indberette renseanlæggets kapacitet,renseanlæggets belastning, indløbsmængden på renseanlægget, renseanlæggetszoneplacering, typen af rensning på renseanlægget, mængden af fosfor i indløb ogudløb, mængden af kvælstof i indløb og udløb samt renseanlæggets udlederkrav tilBOD5, COD, kvælstof og fosfor.Renseanlæggets kapacitet angives i PE og er renseanlæggets godkendte kapacitet.Renseanlæggets belastning angives i PE baseret på prøver af BOD5.Indløbsmængden på renseanlægget angives i m3pr. år og inkluderer bådespildevandet fra forbrugerne samt regnvand og uvedkommende vand, der bliverrenset på renseanlægget.Renseanlæggets zoneplacering angives som enten byzone eller landzone. Detfremgår af kommuneplanerne, hvorvidt renseanlægget er placeret i landzone ellerbyzone.Typen af rensning på renseanlægget er et miks af mekanisk (M), kemisk(K) ogbiologisk (B) rensning samt nitrifikation (N) og denitrifikation (D). Forsyningerneskal angive den kombination, der bedst beskriver typen af rensning pårenseanlægget. Forsyningerne kan vælge mellem fem kombinationer: M, MK,MBN, MBNK/MBND samt MBNKD.Mængden af fosfor i indløb og udløb skal angives målt i kg.Mængden af kvælstof i indløb og udløb skal angives målt i kg.

Renseanlæggets udlederkrav til BOD5, COD, kvælstof og fosfor skal angives målti mg/l.

4.6.4 Baggrund og beregningVed adskillelsen af rensningen og slambehandlingen på renseanlægget forventerForsyningssekretariatet, at få en mere præcis beskrivelse af, hvor mangeomkostninger, der drives af selve rensningen på renseanlægget og hvor mangeomkostninger, der drives af selve slamtypen på renseanlægget.Forsyningssekretariatet vil estimere ved hjælp af statistik, hvor meget hverparameter forklarer forsyningernes gennemsnitlige driftsomkostninger tilrenseanlæg.

4.7 COSTDRIVEREN: MINIRENSEANLÆG:En del forsyninger har et større antal minirenseanlæg, som ofte er placeret i detåbne land. Aktiviteten på minirenseanlæg er ofte begrænset til en lille andel afprocesserne på de større renseanlæg. Forsyningssekretariatet definereminirenseanlæg som renseanlæg med en PE-kapacitet, der er mindre en 30 PE.Dette er baseret på, at denne type af anlæg ikke har samme krav til kontrolprøver.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenminirenseanlægindberette følgende oplysninger for2010:•••

De samlede driftsomkostninger forbundet med minirenseanlæg i 2010Antallet af minirenseanlæg (defineret som renseanlæg med en kapacitetder er mindre end 30 PE).Den samlede kapacitet af alle minirenseanlæggene

4.7.1 Minirenseanlæggenes driftsomkostningerDe samlede driftsomkostninger til rensning på minirenseanlæg er samtligeomkostninger, som forsyningen har til rensningen på minirenseanlæggene. Disseomkostninger dækker alle omkostningerne til elektricitet, renovering ogvedligehold fra det tidspunkt, hvor spildevandet indløber i anlægget.

4.7.2 Indberetning af underliggende forhold forminirenseanlægForsyningerne skal indberette antallet af minirenseanlæg, som var i drift i 2010,samt den samlede kapacitet af minirenseanlæggene i 2010.

Antallet af minirenseanlæg er summen af de renseanlæg, der har en kapacitet somer mindre end 30 PE.Den samlede kapacitet af minirenseanlæggene opgøres som summen afkapaciteten for hvert minirenseanlæg målt i PE.

4.7.3 Baggrund og beregningForsyningssekretariatet har valgt at betragte minirenseanlæg separat, da det ikke ermuligt at sammenligne minirenseanlæg og almindelig renseanlæg direkte. Der erfærre lovmæssige krav til minirenseanlæg end til almindelige renseanlæg.Forsyningssekretariatet vil estimere ved hjælp af statistik, hvor meget kapacitetenog antallet af minirenseanlæg forklarer forsyningernes gennemsnitligedriftsomkostninger til minirenseanlæg.

4.8 COSTDRIVEREN: SLAMBEHANDLINGSlambehandling foregår på renseanlægget og består af den del af renseanlæggetfra spildevandet er renset til slammet er deponeret. Denne del består derfor både afslambehandling og slamdeponering.Forsyningerne skal til brug for beregningen af omkostningsækvivalenten tilcostdriverenslambehandlingindberette følgende oplysninger for2010:••••

De samlede driftsomkostninger til slambehandling inkl. slamdeponering(bortskaffelse af slammet) i 2010Tons tørstof af A-slamTons tørstof af B-slamTons tørstof af C-slam

4.8.1 Særligt om afgrænsning af rensning og slambehandlingForsyningerne skal adskille deres omkostninger til rensning og slambehandling.På de fleste renseanlæg foretages der en separering af vand og slam i spildevandet,hvorefter vandet udledes til recipient. Forsyningssekretariatet har valgt, atadskillelsen mellem rensning og slambehandling er ved separeringen af vand ogslam i spildevandet.De processer der foretages på renseanlægget før separeringen og selvesepareringen er en del af renseningen på renseanlægget, og omkostningerne tildette skal indberettes under costdriverenrenseanlæg.

De processer der foretages på renseanlægget efter separeringen er en del afslambehandlingen, og omkostningerne til dette skal indberettes under costdriverenslambehandling.Forsyningssekretariatet er opmærksomt på at slammet efterdenne adskillelse stadig er meget vandholdigt. Det vand der udvindes af slammetsendes tilbage til rensning og ikke til recipient. Rensningen af dette vand er stadigen del af renseprocessen og omkostningerne til denne rensning indgår undercostdriverenrenseanlæg.Omkostninger ved renseanlægget, der ikke direkte kan henføres til entenrensedelen eller slambehandlingsdelen, foreslås fordelt efter principperne i kapitel2.

4.8.2 Fordeling af omkostningerDe samlede driftsomkostninger til slambehandling er samtlige omkostninger fradet punkt, hvor rensningen på renseanlægget er færdig og slambehandlingenbegynder, og til slam og eventuelle restprodukter er fuldt bortskaffet. I de tilfældehvor forsyningerne har periodevise driftsomkostninger til eksempelvisbortskaffelse af slam el. lignende, skal forsyningerne indregne et årligt gennemsnitfor slambehandlingen for de periodevise driftsomkostninger.Forsyningen skalbeskrive sit skøn grundigt.

4.8.3 Indberetning af underliggende forhold for slamhåndteringMængden af tons A-slam, der skal indberettes, er den mængde af slam, som blevspredt ud på landbrugsjord i 2010.Mængden af tons B-slam, der skal indberettes, er mængden af slam, der blevdeponeret i 2010.Mængden af tons C-slam, der skal indberettes, er mængden af slam, der blevforbrændt i 2010.Bemærk, at slammet ikke behøver at være kategoriseret som for eksempel B- ellerC-slam, men det er forsyningens valg af slamdisponering, der afgør slammetskategori i benchmarkingsammenhæng.

4.8.4 Særligt om oprensning af slambedeNogle forsyninger har et system, hvor slammet opbevares over en årrække islambede. Derefter bliver slambedene oprenset. I prisloftsammenhæng håndteresdette på to måder:1) Forsyningerne får hensættelser indarbejdet i deres prisloft.

2) Forsyningerne får en udvidelse af prisloftet det år, hvor der foretagesoprensning af slambede.Under 1 skal forsyningerne til costdriverenslambehandlingindberette dengennemsnitlige årlige behandling af tons slam tørstof sammen med degennemsnitlige årlige omkostninger til slambehandling og slamdisponering.Under 2 skal forsyningerne kun indberette i de år, hvor selve oprensningen findersted og her angive de samlede omkostninger til slambehandling ogslamdisponering samt den samlede mængde slam tørstof i tons.

4.8.5 Baggrund og beregningDet er Forsyningssekretariatets umiddelbare vurdering, at der kan være forskelligeomkostningsniveauer alt efter, hvilken type slam som forsyningerne producerer.Nogle former for slam er mere omkostningstunge, idet slammet skal afbrændes,hvorimod andre forsyninger kan bortskaffe slammet ved at køre det pålandbrugsjord.Forsyningssekretariatet vil estimere ved hjælp af statistik, hvor meget hverslamtype forklarer forsyningernes gennemsnitlige driftsomkostninger tilslambehandling.

Kapitel 5 SkønHvis en forsyning foretager skøn i forhold til ovenstående definitioner afanlægsgrupperinger eller driftsomkostninger, skal disse skøn beskrives megetgrundigt. Derved har Forsyningssekretariatet mulighed for at vurdere skønnene. Ide tilfælde, hvor forsyningerne er usikre på hvorledes anlægsaktiver ellerdriftsomkostninger skal opgøres, er forsyningen meget velkommen til at kontakteForsyningssekretariatet på følgende kontaktoplysninger:Katrine Stagaard: email:[email protected]tlf: 4171 5152Espen Gatzwiller: email:[email protected]tlf: 4171 5083Malte Lisberg Jensen: email:[email protected]tlf: 4171 5192.

Kapitel 6