PUNKT 4Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF forså vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er påderes område.KOM(2010) 375-(mulig) politisk enighedRevideret notat

Resume

Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaternemulighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, sommedlemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtettilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skalanvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er tagetstilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatterprocedurer for hensyntagen til de risici, en gmo til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne skal endvidere være ioverensstemmelse med traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold tilWTO.Forslaget berører ikke godkendelser i EU til import af GMO’er til foder og fødevarebrug.Forslaget blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010 og på rådsmødet(miljø) den 14. oktober 2010, på rådsmødet (miljø) den 20. december 2010, på rådsmødet (miljø)den 14. marts 2011 og på rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011.

1. StatusKommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 omharmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedr. det indre marked og skal derfor vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed formedlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, derbeskriver baggrunden for forslaget.

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010,med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, forenelighedenmed det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er såledesden samlede idé om medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, dervar diskussionens omdrejningspunkt.Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 med enefterfølgende udveksling af synspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag tilrådskonklusionerne fra 2008 samt, hvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig ogjuridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område.På rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en af liste over mulige begrundelser fornationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.På rådsmødet (miljø) den 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandtmedlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med enjuridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligtbegrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhedfor begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag tilforslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens listeover begrundelser.Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmendeliste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud moddyrkning af GM-planter.Formandskabet forsøgte på Coreper den 25. maj 2011 at få mandat til at indlede forhandlinger henimod en første læsningsenighed med Europa Parlamentet på baggrund af kompromisteksten. Dervar imidlertid et blokerende mindretal mod formandskabets forslag.På rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011 fremlagde det ungarske formandskab en fremskridtsrapport.På rådsmødet (miljø) den 19.december 2011 fremlagde det polske formandskab en status ogoplyste, at der fortsat var et blokerende mindretal mod forslaget. Dermed overdrog det polskeformandskab forslaget til viderebehandling under det danske formandskab.

Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU, alene til foder og fødevarebrug.Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer ogfoderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning iEU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering førde kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveaum.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kanmedlemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagen underbestemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mesthensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have enmulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26 b i udsætningsdirektivet – ioverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændregodkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaternehar ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afgenetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighedbegrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af detharmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en gmotil dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der ergodkendt i EU.Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.udarbejdelse af sameksistensregler.I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning afGM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’eri konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af dennemulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensregler ikkeer tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.

Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne være ioverensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en liste over mulige begrundelser for nationaledyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.Kommissionen fremsendte den 8. februar 2011 til medlemsstaterne et arbejdsdokument(SEC(2011)184 final) med en ikke-udtømmende liste over begrundelser.Kommissionen påpeger indledningsvist, at begrænsning eller forbud mod dyrkning af GMO’er kanhave en indirekte effekt på den frie bevægelighed af GM frø og dermed betragtes som en hindringaf varernes frie bevægelighed jf. TEUF art. 34. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstater sikrer, atevt. begrænsninger eller forbud ligger inden for de undtagelser for varernes frie bevægelighed, derhenvises til i TEUF art. 36 eller andre forpligtelser jf. afgørelser fra Den Europæiske UnionsDomstol eller anden EU-lovgivning.På baggrund heraf har Kommissionen identificeret den nedenstående ikke-udtømmende liste overbegrundelser, som Kommissionen vurderer enten allerede er forudset i Traktaten eller i eksisterendeafgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning:Den offentlige moral (inkl. religiøse, filosofiske eller etiske hensyn)Den offentlige ordenForhindring af GMO i andre produkter, f.eks. med hensyn tiloBevaringen af økologiske eller konventionelle landbrugssystemeroUndgåelse af tilstedeværelsen af GMO’er i andre produkter; særligt fødevarer dersigter mod at være GMO-frieSociale forhold, f.eks.oBevaring af visse typer landbrug for i et givent område at opretholde det nuværendebeskæftigelsesniveau (f.eks. bjergområder)Planlægning af byer og regioner/ arealanvendelseKulturelle forholdoBevaring af samfundsmæssige traditioner mht. traditionelle landbrugsmetoderoBevaring af kulturel arv forbundet med bestemte produktionsprocesser i bestemteområderGenerelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af evt. negativekonsekvenser af GMO’er i miljøet, f.eks.oOpretholdelse af visse typer af natur og landskabsformeroOpretholdelse af visse habitater og økosystemeroOpretholdelse af visse økosystemer mht. til deres ydelser og værdier (f.eks. bevarelseaf naturområder af særlig naturmæssig og rekreativ værdi for borgerne).

proportionalitetsprincippet, og ikke må udgøre et vilkårligt middel til diskrimination eller en skjulthandlingshindring mellem medlemsstaterne.På rådsmøde (miljø) en 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandtmedlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med enjuridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligtbegrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhedfor begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag tilforslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens listeover begrundelser.Den 12. april 2011 fremlagde Rådets Juridiske Tjeneste en vurdering af bl.a. anvendelse afforordningsforslagets bestemmelser i forhold til EU-retten ogGATT(WTO):-de grunde, der vedrører et ønske om at forhindre GMO’er i andre produkter,fysisk planlægning og arealanvendelse og generel miljøpolitik vilsandsynligvis lettere kunne accepteres af Domstolen og være af størrepraktisk nytte end de andre grunde, der foreslås.-argumentet om, at GM- og ikke-GM-frø ikke er ”tilsvarende” med henblik påartikel III.4 i GATT, er plausibelt i det omfang, udtalelserne det ungarskeformandskabs non-paper af 9. februar 2011 kan underbygges, isærhenvisning til fysiske forskelle mellem GM- og ikke GM-frø.-Hvis en klagende part overbeviser et WTO-panel om, at GM- og ikke-GM-frø rent faktisk er ”tilsvarende”, vil det være mere sandsynligt, at det lykkesat forsvare nationale foranstaltninger baseret på grunde, der kan henføres tilundtagelsen vedrørende miljøbeskyttelse i GATT-reglerne, end andre typernationale foranstaltninger.Den 5. maj 2011 fremlagde Kommissionens Juridiske Tjeneste sine bemærkninger til RådetsJuridiske Tjenestes vurdering afGATTspørgsmålet.De to juridiske tjenester er enige om, at et nationalt forbud mod dyrkning af GMO med basis i de afKommissionen fremlagte begrundelser, ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen, og atvisse af begrundelserne vil kunne forsvares i WTO-sammenhæng. I den forbindelse noterer RådetsJuridiske Tjeneste, at undtagelsen vedrørende offentlig moral sandsynligvis vil blive megetvanskelig at bruge i praksis. De to tjenester understregede dog, at det i sidste instans vil væreafhængig af hvordan den nationale foranstaltning er udformet og anvendes i praksis.Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmendeliste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud moddyrkning af GM-planter.Begrundelserne kan således være en eller flere af flg.:offentlig moralforhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold forudsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler)sociale forholdby og regionplanlægningkulturelle forhold

Det danske formandskab fremlagde et kompromisforslag den 3. februar 2012. Kompromisforslagetindeholder 2 optioner medlemslandene kan anvende, hvis de ønsker at begrænse eller forbydedyrkningen af GM-planter. Option 1: Medlemslandene har mulighed for, underansøgningsprocessen forud for godkendelsen af GM-planter på fællesskabsniveau at orientereansøger om, at man ikke ønsker at den ansøgte GM-plante skal dyrkes på medlemslandes område.Dette betyder, at det geografiske område i godkendelsen ikke vil omfatte medlemslandet, hvisansøger accepterer medlemslandets anmodning. Option 2: Medlemslandene kan begrænse ellerforbyde dyrkning af GM-planter ved at anvende grunde i henhold til EU traktaten, som f.eks. miljø,by- og landplanlægning, socio-økonomi og sameksistens. Kompromisforslaget er udarbejdet for atbryde det blokerende mindretal og tilgodese de medlemslande, der ønsker muligheden for atbegrænse eller forbyde dyrkningen af GM-planter på deres område.3. Europa-Parlamentets udtalelseSom resultat af Europaparlamentets førstebehandling vedtog parlamentet på sit møde den 5. juli2011 28 ændringsforslag til Kommissionens forslag.I ændringsforslag 41 forholder Parlamentet sig konkret til de begrundelser, der kan anvendes iforbindelse med forbud mod dyrkning. Parlamentet foreslår her, at der kan henvises til lokale ogregionale miljømæssige grunde, som er komplementære til den miljømæssige risikovurdering, somforetages jf. del C i udsætningsdirektivet, og som vil kunne omfatte:Hindring af udvikling af pesticid-resistens blandt ukrudt og skadedyr.Spredning i miljøet, øget overlevelsesevne eller mulighed krydsning med dyrkede eller vildeplanter.Forebyggelse af negative påvirkninger af det lokale miljø på grund af forandringer i dendyrkningsmæssige praksis som følge af dyrkning af GMO’en.Opretholdelse af landbrugsmæssige praksis, som rummer et bedre potentiale for at forligeproduktion med bæredygtighed i forhold til økosystemet.Opretholdelse af den lokale biodiversitet inklusive visse levesteder, økosystemer og vissetyper af natur og landskaber.Mangel på eller fravær af data vedrørende potentielle negative påvirkninger af dyrkning afGMO’en på det regionale eller lokale miljø, inklusiv biodiversitet.Foruden de komplementære miljømæssige grunde foreslår Parlamentet grunde, der er relateret tilsocioøkonomiske forhold, f.eks. vanskelig gennemførlighed, høje omkostninger forbundet med

5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer, bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 afudsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes imedlemsstaterne og medfører pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Derkræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning imedlemsstaterne.Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det ernødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. Iforhold til den ændring af udsætningsdirektivet der affødes af forordningen vil den normaleforpligtelse til implementering i dansk ret dog kræve en nøje juridisk analyse, der ikke ergennemført for nuværende.Forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder har direkte retskraft og ersåledes ikke som sådan implementeret i dansk lovgivning. Bekendtgørelse nr. 1308 af 14.december2005 om mærkning af fødevarer (§§ 72 og 77) indeholder dog straffebestemmelser om overtrædelseaf forordningens regler for så vidt angår fødevarer. For så vidt angår foder er straffebestemmelserneimplementeret med bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder ogfoderstofvirksomheder. Der vil ikke være behov for at ændre disse bekendtgørelser.Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.Selvom de juridiske tjenester vurderer, at medlemsstaternes anvendelse af muligheden for atnedlægge forbud begrundet på hovedparten af de af Kommissionen fremlagte grunde vil kunneforsvares i forhold til påstande om overtrædelse afGATT-reglerne,kan muligheden for en negativWTO-afgørelse i en konkret sag ikke udelukkes. En sådan WTO afgørelse kan medføregengældelsesforanstaltninger fra f.eks. USA, Canada og Argentina. Der kan blive tale om

substantielle gengældelsesforanstaltninger, der ofte målrettes mod følsomme produkter somlandbrugs-produkter, og de må forvente at ramme en bred kreds af EU-lande, uanset hvilket EU-lands lovgivning har givet anledning til en tvist ved WTO, herunder også eksport fra Danmark.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være aktuelle samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiskekonsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af denpågældende GMO’s karakteristika.BeskyttelsesniveauForslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkendeomhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- ogsundhedsmæssige risici.6. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationermv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.Der er i alt indkommet 12 høringssvar.3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår.Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødneuddannelse.DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt oguhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøderindebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningenaf kompetencen til de enkelte medlemsstater bryder med et helt centralt princip om harmoniseredebeslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning tilsubsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbudikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådannebegrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver ennationaleafgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-teknologien, at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være atfinde blandt de førende på dette felt.

Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-frie produkter (f.eks.økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol medforekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemsstaterne kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse afGMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelsermedlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør såledesvære tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-frie produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndighederoverfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af detnuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold tiludsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og denøkologiske.Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, atandre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på envurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici.Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation iforhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældenderekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse afsameksistensregler. Hermed kan der - iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, derskal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vilbeskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionenlægger op til.Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nyeproblemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslånødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde denuværende rekommandationer for sameksistens.Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den måde kan opstilles klare betingelser, der skaloverholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskyttede landbrugere, som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen læggerop til.

Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke erbaseret på objektive kriterier.Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for atsikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne som reglernefor det indre marked.Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idetdyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggørsameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til atkonkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke atnævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl omhvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentieredeholdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, derbetragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemsstaterne.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemsstater kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til atunderminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør væreuafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reeltvalg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-frie produkter, skalsikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.Foreningen af Danske Biologer støtter Kommissionens forslag.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høringmed frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkomfølgende bemærkninger:Greenpeace mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionenbl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter ogeffekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemsstaterne. Det må væremuligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvismedlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.

DI udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkommei WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, derkan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, atder allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå ien orientering af Folketinget.DN spurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor der var følgendebemærkninger:Greenpeace efterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget, så det fremgår at formåletmed forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidiggodkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EUikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I densammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for etnationalt forbud.Forslaget gør ifølge Greenpeace Kommissionens oprindelige forslag "værre end det er", idet detnationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afGMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag for at løse sådanneproblemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Det er tidligere fremgåetaf forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag. Herudovertilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at have mulighed for atlave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, at det bliverafklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Det bør ifølgeGreenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeace tilkendegavendvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.Ved Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011 modtog Miljøministeriet følgende bemærkninger:Økologisk Landsforening forhørte sig, hvorfor man stillede så mange spørgsmål til Kommissionensforslag, og ikke bare accepterede, at man kunne bruge andre begrundelser end miljø og sundhed, oganvende begrundelsen ”vi vil ikke have GMO”.Danmarks Naturfredningsforening påpegede, at reglerne om sameksistens bør kunne løseproblemet, og at der ville være nye udfordringer for sameksistensen jo mere økologi, der indføres.Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. februar 2011 med frist 18.februar 2011.Der er i alt indkommet 6 høringssvar.3F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, atmedarbejderstaben har den fornødne uddannelse.

Landbrug & Fødevarer (LF) er enige i, at det er vigtigt at sikre den enkelte landmand og forbrugersvalgmulighed, herunder muligheden for at fravælge anvendelsen af GMO, men finder, at dette bedstsikres gennem effektive, fagligt baserede sameksistensregler.LF finder, at det er afgørende, at såvel de danske myndigheder som EU's institutioner er sig bevidstom de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med, om Kommissionens forslag er ioverensstemmelse med Traktatens regler om det Indre Marked og de internationale handelsregler iregi af WTO.LF henleder opmærksomheden på, at både Ministerrådets og Parlamentets juridiske tjenester harvurderet, at de finder det vanskeligt at begrunde nationale forbud inden for WTO-reglerne, samt atde danske myndigheder opfordres til at gå den fremlagte liste med mulige begrundelser fornationale forbud meget kritisk igennem.LF finder, at det er vigtigt, at de danske myndigheder bidrager til at fremme en forståelse i EU for,at det primære formål med sameksistensregler er at fastsætte betingelser under hvilke det kanaccepteres, at landmænd dyrker GM afgrøder, samt regler som sikrer, at denne dyrkning sker på enmåde, så man forebygger økonomiske tab hos andre landmænd, herunder økologiske, somfravælger genmodificerede afgrøder.Endvidere finder LF, at det er vigtigt at være opmærksom på, at sameksistensreglerne skal opstillevirkemidler, som forhindrer uønsket forekomst i ikke-GM afgrøder. Hvis det i henhold til dissevirkemidler ikke er muligt at dyrke en GM afgrøde, så er der tale om et de facto forbud.Sameksistensregler skal ikke opstille regler som nødvendigvis gør det muligt at dyrke enhver GMafgrøde. Derfor vil sameksistensregler, der for hver enkelt afgrøde fastlægger betingelser, der skalvære overholdt, være et effektivt og fagligt baseret og dermed WTO-medholdeligt redskab, der vilvære anvendeligt uanset om det er i England, i Danmark eller på Madeira.LF opfordrer derfor de danske myndigheder til i EU at arbejde målrettet for at forpligtemedlemsstaterne til at udarbejde effektive sameksistensregler, som på et fagligt objektivt grundlagkan opstille betingelser for dyrkning. LF finder, at de danske myndigheder skal arbejde for atforpligte medlemsstaterne til at opstille sameksistensregler på et fagligt grundlag frem for at arbejdefor at fremme dette forslag. Effektive sameksistensregler er den langsigtet bedste måde at sikreøkologiske og konventionelle landmænds mulighed for at dyrke non GM afgrøder.LF mener, det er en særdeles teoretisk betragtning, at det anføres at forslaget ikke skulle medførerestriktioner for den frie handel med frø. Idet det bør være åbenbart for enhver, at hvis man forbyderlandmænd at dyrke en given GM afgrøde eller alle GM afgrøder, så forhindrer man samtidig denfrie handel med godkendte frø og udsæd.LF er enige i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beregne de økonomiske konsekvenserved et forbud, da det vil afhænge af den konkrete afgrøde. Det er imidlertid vigtigt at væreopmærksom på, at udover den direkte effekt af en konkret afgrøde er der en meget stor økonomiskrisiko forbundet med at indføre muligheden for at forbyde dyrkningen af GM afgrøder på etgrundlag, hvor det er stærkt tvivlsomt, om begrundelserne herfor er WTO-medholdelige. Dette ersærlig vigtigt for Danmark, da vi har en meget stor fødevareeksport. Derfor er LF grundlæggendeuenig i synspunktet i Rammenotatet om, at der ikke skulle være samfundsøkonomiske konsekvenserforbundet med forslaget.

LF er af den opfattelse, at kun enkelte lande har udtrykt opbakning til forslaget, hvorimod flerelande, herunder Tyskland, meget kraftigt har taget afstand fra forslaget og flertallet af lande har hafttekniske spørgsmål og betænkeligheder ved forslaget.LF skal således fastholde, at de tidligere fremsatte synspunkter om, at Kommissionens forslag rejserflere problemer end det løser, og at dyrkningen af GM afgrøder allerede er national kompetence ikraft af, da sameksistensregler fastsættes nationalt.Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om det principielle i denne mulighed somforslaget giver og opfordrer den danske regering til at tage muligheden i brug. DN er glade for, atkommissionen nu har identificeret de kriterier, som kan være gældende for, at medlemsstaterne kanbegrunde et afslag eller forbud.DN opfordrer den danske regering til at støtte kommissionens forslag og den ikke-udtømmendeliste, og især støtte kommissionen i at få vedtaget begrundelse nr. 3, Forhindring af GMO i andreprodukter, f.eks. med hensyn til: bevaring af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer ogundgåelse af tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter; særlig fødevarer der sigter mod at væreGMO fri og begrundelse nr. 7, Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen afevt. negative konsekvenser af GMO’er i miljøet.Dansk Industri (DI) henviser til det tidligere fremsendte høringssvar fra 23. august 2010. DI’skritiske holdning til forslaget er ikke ændret af Kommissionens nye udspil.Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. maj 2011 med frist 17. maj2011.Der er i alt indkommet 5 høringssvar.3F henviser til tidligere fremsendte bemærkninger.Dansk Industri (DI) henviser til tidligere fremsendte høringssvar af 23. august 2010. DI gør desudenopmærksom på, at Folketinget bør tage alvorligt på risikoen for gengældelsesforanstaltninger fratredjelande, såsom USA, Canada og Argentina, som følge af en negativ WTO afgørelse.Greenpeace ønsker, at Danmark fastholder at en eventuel forbedret national mulighed for at forbydeGMO-dyrkning ikke fritager Kommissionen fra på EU-niveau at gennemføre den forbedret GMO-risikovurdering. Greenpeace fremhæver endvidere, at man ønsker at miljøargumenter kan brugessom begrundelse for nationalt forbud og at Kommissionen forsøger at forhindre medlemsstaterne, atanvende miljø- og sundhedsargumenter som begrundelser for nationalt forbud. Greenpeace finder,at uafhængige forskere skal have adgang til alt relevant materiale vedr. GMO’er.Greenpeace ønsker ikke, at Danmark støtter et kompromis der undtager miljø- ogsundhedsargumenter. Endvidere finder Greenpeace, at medlemsstaternes ret til at forbyde GMO-dyrkning skal dække alle grupper af GMO’er. Ligeledes at der skal være obligatoriske regler forsameksistens.

Endelig tilkendegav Greenpeace, at de er enige med Europa-parlamentets miljøudvalg og Europa-parlamentets retsudvalg at henvisningen til TEUF art 114 (indre marked) skal ændres til TEUF 192(miljø).Økologisk Landsforenings (ØL) finder, at et hvert EU land skal have mulighed for at nedlæggenationalt forbud mod dyrkning af GMO afgrøder i det pågældende land.ØL mener, at hvis givne sameksistensregler baserer sig på accept af envisGMO forekomst på f.eks.0, 1 – 0,9% GMO i GMO fri produkter, så må eksistensen af sameksistensregler ikke kunneanvendes til at afvise introduktion af et nationalt forbud.ØL finder, at det er essentielt, at medlemslandene skal have mulighed for at vælge at satse på GMfri dyrkning som nationalt brand.Endvidere finder ØL, at man hellere vil have det foreliggende forslag vedtaget i den foreliggendeform end at der evt. opstår usikkerhed om, hvorvidt der kan opnås enighed om at indføre adgang tilat vedtage et nationalt forbud.Landbrug & Fødevarer finder, at forslaget er særdeles problematisk. Bekymringen understreges af,at såvel Ministerrådets som Parlamentets juridiske tjenester har udtrykt stærk tvivl om, om forslageter WTO medholdeligt og mener ikke at tvivlen er blevet mindre efter, at Kommissionen harpubliceret en (ikke udtømmende) liste over mulige begrundelser for nationale forbud.L&F er derfor særdeles bekymret for, at det kan føre til en WTO sag, hvis medlemsstater forbyderdyrkning af GM afgrøder med baggrund i dette forslag. Dette er særdeles uheldigt for Danmark,som er storeksportør af fødevarer. L&F mener, at medlemsstaterne kan opstille sameksistensregler,og herigennem betingelser, som skal opfyldes for, at en given GM afgrøde kan dyrkes et givet sted.L&F finder, at frem for at følge Baroso-forslagets præmis om at tage stilling til, om man kan dyrkeen GM afgrøde, så er det langt mere hensigtsmæssigt – og en bedre og mere varig beskyttelse af delandmænd, som ønsker at fravælge GM afgrøder – at der via nationale sameksistensregler opstillesbetingelser, hvorunder man eventuelt kan dyrke en specifik GM afgrøde.L&F finder derfor, at det vil være langt mere hensigtsmæssigt at ændre artikel 26a, således atMedlemsstaterne ikke alene kan, men skal opstille nationale sameksistensregler, hvorvedovennævnte forslag bliver overflødigt.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 9. februar 2012, hvor der var følgendebemærkninger:Greenpeace udtrykte bekymring for, om aspektet med de frivillige aftaler ville få betydning formedlemslandenes kritiske engagement i risikovurderingerne. Hermed forstået, at medlemslandeneville bruge mindre energi på at rejse kritiske spørgsmål hvis de kunne opnå et forbud i stedet.Greenpeace understregede, at de frivillige aftaler ikke tilføjede noget nyt, men i værste fald kunnemindske engagementet i de kritiske risikovurderinger.Landbrug og Fødevarer mente, den nationale kompetence som forslaget skulle dække allerede er

7. ForhandlingssituationenForslaget blev drøftet på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010. En række storemedlemsstater udtalte sig imod Kommissionens forslag, og de henviste til, at man opfattedeforslaget som et brud på det indre marked, og at forslaget derfor ville medføre ulige vilkår forlandmænd på tværs af Europa. Et stort antal medlemsstater udtalte, at deres stillingtagen villeafvente en udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om forslagets forenelighed med det indre markedog WTO. Rådet overlod det til en ad hoc-gruppe at arbejde videre med forslaget.Forslaget blev endvidere drøftet på rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010. Kommissionenpræsenterede her sit forslag og der var herefter en udveksling af synspunkter i forhold til forslagetsbidrag til opfyldelsen af rådskonklusionerne fra 2008 samt hvorvidt forslaget giver en anvendeligog juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på enmedlemsstats område. Danmark og en række andre medlemsstater udtrykte sig positivt over forforslaget – herunder, at man så forslaget som et skridt på vejen til at imødekomme opfordringen irådskonklusionerne fra 2008 om at tilvejebringe mulighed for, at medlemsstaterne kan indførebegrænsninger eller forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder.Danmark understregede desuden, at det helt centrale for forslagets værdi er, at Kommissionensforslag giver medlemsstaterne en anvendelig og juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse ellerforbyde dyrkning af GMO’er på deres område. Danmark opfordrede på den baggrundKommissionen til at redegøre for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes til at begrænse ellerforbyde dyrkning på eget territorium, og som ikke er i strid med WTO-reglerne.En mindre gruppe af medlemsstater var imod forslaget, mens andre afventede udtalelsen fra Rådetsjuridiske tjeneste omkring forslagets forhold til det indre marked samt WTO-reglerne inden endeligstillingtagen. Kommissionen indvilligede i at arbejde videre med at udarbejde den afmedlemsstaterne efterlyste liste med klare kriterier for, hvilke begrundelser, der vil kunne anvendes.For at sikre fortsat fleksibilitet understregede Kommissionen, at der ikke vil blive tale om enudtømmende liste. For så vidt angår opfølgningen på rådskonklusionerne fra 2008 oplysteKommissionen, at den inden årets udgang vil levere en rapport om de socioøkonomiske kriterier ogkomme med et udspil til, hvordan EFSA’s risikovurdering kan styrkes. Kommissionen har fremlagten rapport om de socioøkonomiske kriterier i maj 2011.Forslaget blev drøftet på rådsmødet(miljø) den 20. december 2010, hvor det belgiske formandskabfremlagde en fremskridtsrapport. En lang række lande lagde vægt på, at 2008 – konklusionerneblev gennemført, men var ikke enige indbyrdes om, hvorvidt den videre behandling af detforeliggende forslag skulle afvente gennemførelsen af konklusionerne. Blandt medlemsstaterne varder fortsat usikkerhed om vurderingen af forslaget i forhold til det juridiske grundlag og Traktaten

og forslagets WTO-medholdelighed. Det var Kommissionens vurdering, at det juridiske grundlagfor forslaget var i orden. Kommissionen gav udtryk for, at gennemførelsen af 2008-konklusionerneikke ville gøre det muligt for medlemsstaterne at forbyde dyrkning af GMO’er med miljø- ogsundhedsmæssige begrundelser og understregede at gennemførelsen af konklusionerne var enparallel proces, som ikke forhindrede, at man kunne tage stilling til det foreliggende forslag.Kommissionen gav endelig tilsagn om, at ville fremlægge en ikke-udtømmende liste over muligebegrundelser for nationale forbud, som var i overensstemmelse med traktaten og internationaleforpligtelser.På rådsmødet en 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne, hvormedlemsstaterne opfordrede RJTs tjeneste til at komme med en juridisk vurdering afKommissionens liste over mulige begrundelse særligt i forhold til begrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhed for begrundelserne ved atindsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag til forslaget. Noglemedlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens liste over begrundelser..Det ungarske formandskab forsøgte på COREPER den 25. maj 2011 at få mandat til at indledeforhandlinger hen imod en første læsningsenighed med Europa Parlamentet på baggrund afkompromisteksten. Der var imidlertid et blokerende mindretal i COREPER mod formandskabetsforslag.Forslaget blev drøftet på rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011, hvor det ungarske formandskabfremlagde en fremskridtsrapport. Medlemslandene opretholdt deres kendte positioner, og der varsåledes fortsat et blokerende mindretal mod forslaget.På rådsmødet (miljø) den 19. december 2012 redegjorde det polske formandskab forforhandlingssituationen og konstaterede, at denne var uforandret, og at der dermed fortsat var etblokerende mindretal mod forslaget. Det polske formandskab overdrog kompromisforslaget til detdanske formandskab.8. Regeringens holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger inden for rammerne afFolketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketingetvedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder.Regeringen lægger vægt på, at begrundelserne vil give medlemsstaterne en reel ret til selv atbestemme, om der skal dyrkes GMO’er på deres territorium.Regeringen lægger vægt på, at de reelle begrundelser for at kunne forbyde dyrkning af GMO'er påderes territorium inkluderes eksplicit i forslagetRegeringen lægger vægt på, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen er enige om, atmedlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet på visse af de afKommissionen fremlagte begrundelser ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen.Regeringen støtter fortsat forslaget om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetiskmodificerede afgrøder, såfremt forslaget fortsat giver medlemsstaterne en reel ret til at kunne

forbyde dyrkning af GMO-afgrøder, velvidende at WTO-medholdeligheden i sidste instans vil væreafhængig af de konkrete omstændigheder i forbindelse med nedlæggelse af et forbud.9. Tidligere forelæggelser for FolketingetDer er oversendt nærheds- og grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3.september 2010. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering vedsamlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.september 2010, 30. september 2010 forud for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010, den 9.december 2010 forud for Rådsmødet den 20. december 2010, den 24. februar 2011 forud forrådsmøde (miljø) den 14. marts 2011, og den 17. maj 2011 med henblik på opnåelse afforhandlingsmandat samt den 10. juni forud for rådsmødet (miljø) den 21. juni 2011.

PUNKT 5Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af etprogram for miljø- og klimaindsatsen (Life).KOM(2011) 874.- Politisk drøftelseNyt notat

Resume

Forslaget fastsætter for perioden 2014-20 de indholdsmæssige, organisatorisk/administrative ogbudgetmæssige rammer for en fortsættelse af LIFE-programmet, som har eksisteret siden 1992 medforskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde støtte til medlemslandenesgennemførelse af natur-, miljø- og klimaprojekter, der har særlig fællesskabsværdi. Forslagetindeholder følgende væsentlige punkter:Fortsættelse af LIFE programmet, men nu opdelt på to delprogrammer for henholdsvismiljø og klima og med et samlet budget for hele perioden på 3,2 mia. € (faste priser),svarende til en budgetudvidelse på 0,8 mia. €, øremærket til imødegåelse afklimapåvirkninger og til klimatilpasning.En opdeling af programmets miljødel i tre prioriterede områder: Miljø ogressourceeffektivitet, biodiversitet, hvoraf mindst 50 % skal anvendes påbiodiversitetsområdet og miljøforvaltning og -information.En opdeling af programmets klimadel i tre prioriterede områder: Modvirkning afklimaændringer, tilpasning til klimaændringer, samt klimaforvaltning og –information.Maksimale EU-tilskudsandele på mellem 70 og 80 % afhængig af projekttype.Mere håndfast overordnet prioritering af EU projektstøtten gennem introduktion afarbejdsprogrammer, der vedtages af LIFE-komitéen.Introduktion af projektstøtte til en ny type ”integrerede projekter”, som er store projekter,der kombinerer forskellige (EU)finansieringskilder: Regionaludvikling, Socialfond,Samhørighed, Landdistrikt og Fiskeri.Afskaffelse af den forhåndsfordeling af midlerne mellem medlemslandene, der er indbygget idet eksisterende program og som foreslås erstattet af ”geografisk balance”, hvorkommissionen vha. fleksible tildelingskriterier for integrerede projekter sikrer, at allemedlemsstater tilgodeses.Kommissionen forventer at programmet skaber natur- og miljøgoder svarende til mindst detdobbelte af EU-tilskuddet, herunder op mod 20.000 arbejdspladser beregnet for hele EU. Detforventes, at Danmark mindst kan hjemtage tilskud svarende til det danske budgetbidrag.1. StatusKommissionen sendte den 12. december 2011 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmeli TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren omden almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europa Udvalg den 8. marts 2012.Forslaget er præsenteret af Kommissionen på Rådsmøde (Miljø) den 19. december 2011, og er satpå dagsordenen for Rådsmøde (Miljø) den 9. marts 2012 med henblik på politisk drøftelse. Detdanske formandskab tilstræber, at der opnås enighed om en delvis generel indstilling om forslagetpå Rådsmøde (Miljø) den 11. juni 2012.2. Formål og indholdForslaget indebærer en fortsættelse i perioden 2014-20 af LIFE-programmet, som har eksisteretsiden 1992 med forskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde EU-støtte til natur-,miljø- og klimaprojekter i medlemsstaterne, der har særlig fællesskabsværdi.For at kunne bidrage til gennemførelsen af Europa 2020 strategien, om intelligent, bæredygtig oginklusiv vækst, foreslår Kommissionen i sin meddelelse om den flerårige finansielle ramme (FFR)for 2014-2020 , at miljø- og klimaindsatsen skal indgå som en integreret del af allehovedbestanddele i EU budgettet. Denne "mainstreamingtilgang" betyder, at målene for indsatsenmod klimaændringer og for miljøet skal afspejles i alle de indsatsområder, der omfattes afbudgettet. Det erkendes dog, at gennemførelsen af miljø- og klimalovgivningen stadig er ujævn ogutilstrækkelig på tværs af EU's medlemsstater.Derfor foreslås videreførelsen af LIFE-programmet som et instrument med det overordnede formålat bidrage til gennemførelse af EU’s klima- og miljølovgivning, at bidrage til integration af klimaog miljømålsætninger i andre EU politikker samt til udvikling og udbredelse af bedste praksismellem medlemsstaterne for at sikre, at de og andre interessenter udnytter hinandens erfaringer påen række områder inden for natur, miljø og klima.Herudover anføres det som et overordnet formål med programmet, at det skal bidrage til at dreje EUhenimod en økonomi, der er energi- og ressourceeffektiv og robust overfor klimaforandringer, atdet medvirker til at beskytte og forbedre miljøkvaliteten samt at det bidrager til at stoppetilbagegangen i biodiversiteten og vender tilbagegangen til fremgang.Der foreslås for 7-års perioden to rammeprogrammer under ét: i alt 2,4 mia. € til LIFE miljø(omtrent svarende til nuværende niveau), hvoraf 50 % forhåndsreserveres til biodiversitetsprojekter;og yderligere 0,8 mia. € til LIFE klima.Forslaget indebærer en strategisk ændring i den måde projekter genereres. Hvor der nu bevilgesprojekter, der er formuleret i medlemsstaterne (”bottom-up”), ønsker kommissionen at prioriteresærlige temaer gennem udarbejdelsen af flerårige arbejdsprogrammer (”top-down”).Arbejdsprogrammerne foreslås udarbejdet af en komité med deltagelse af medlemsstaterne.Programmet betoner kraftigere, end i det nuværende program, gennemførelse af overordnede miljø-og klimatiltag i forhold til mere enkeltstående innovations- og demonstrationsprojekter.Programmet ser et stort potentiale for synergivirkninger mellem klima- og miljømålsætninger, daprojekter kan medvirke til at gavne begge formål.LIFE miljø delprogrammet fastlægges med 3 prioriterede tilskudsområder: Miljø ogressourceeffektivitet, Biodiversitet samt et område for Miljøforvaltning og -information.

Støtten på miljø og ressourceeffektivitetsområdet foreslås målrettet mod projekter, der demonstrererbedste praksis og løsninger inden for en række emner, herunder på området for sundhed og miljø.Herudover foreslås det at støtte integrerede projekter målrettet imod at gennemføre EUmiljølovgivningen på områderne vand, affald og luft.Støtten på biodiversitetsområdet foreslås altovervejende målrettet mod projekter, som bidrager tilgennemførelsen af EU´s biodiversitetsstrategi frem mod 2020 samt EU lovgivningen påbiodiversitetsområdet med særlig vægt på, Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Natura2000 netværket.Den forvaltnings- og informationsrelaterede støtte foreslås anvendt til uddannelses- oginformationsaktiviteter med sigte på at fremme vidensdeling og bevidstgørelse i fællesskabet om deerfaringer, der indhøstes i medlemslandene via de LIFE- støttede projekter, samt til driftsstøtte tilbl.a. NGO’er, der er aktive omkring udvikling og gennemførelse af EU’s miljølovgivning.LIFE klima delprogrammet fastlægges ligeledes med 3 prioriterede indsatsområder: Indsats modklimaforandringer, Klimatilpasning samt et område for Klimaforvaltning og -information.De to områder vedrørende klimaforandringer og klimatilpasning er rettet imod projekter, der sigterpå at fremme gennemførelsen af EU klimalovgivningen, mainstreaming af klimaindsatsen indenforalle relevante EU politikområder, samt bidrage til udvikling og innovation af teknologier, metoderog systemer, der kan udbredes mhp. at fremme indsatsen på klimaområdet.Sigtet med det prioriterede område for klimaforvaltning og –information er bl.a. at fremmebevidstgørelsen om klimaspørgsmål, støtte information og formidling på klimaområdet, herunderlette videndeling og fremme udviklingen og udbredelsen af bedste praksis og politiske tilgange.Udover at fortsætte muligheden for støtte til pilotprojekter, demonstrationsprojekter og bedstepraksisprojekter introducerer forslaget en ny type såkaldte ”integrerede projekter”, som er storeprojekter, med det sigte at kombinere forskellige (EU-)finansieringskilder. Konceptet er en udløberaf kommissionens forslag til en fælles strategisk ramme (CSF) for fem store fonde, nemlig DenEuropæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF),Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som skal sikre at aktiviteter, der iværksættes medmidler fra disse fonde understøtter hinanden.Hvor der tidligere har været lagt vægt på, at LIFE ikke kunne støtte aktiviteter, der på nogen mådekunne støttes af andre EU-midler, vil der efter det nye forslag blive lagt vægt på LIFE-projektersevne til at skabe synergi med tiltag, der finansieres af andre fondsmidler.Kommissionen foreslår med henblik på en forenkling af administrationen, at moms ogpersonaleudgifter til fastansat personale ikke længere skal være støtteberettiget. For at kompenserefor dette foreslås højere støttesatser. Afhængig af projekttype foreslås det at LIFE støtten kanudgøre maksimalt mellem 70 og 80 procent af de tilskudsberettigede projektomkostninger.Forordningsforslaget tilstræber, at alle medlemsstater tilgodeses med støtte til integrerede projekter,såkaldt geografisk balance. Kriterierne for sikring af en sådan geografisk balance er ikke fastsat iforordningsforslaget. Beføjelsen til fastlæggelse af kriterierne foreslås tillagt Kommissionen via

delegerede retsakter efter bestemmelserne i traktatens art. 290. For medlemsstater med en lilleansøgningskapacitet forudses teknisk bistand til at formulere projekter og ansøgninger.Udover kriterier for geografisk balance foreslås det, at den mere præcise udformning af indikatorertil vurdering af programmets resultater samt kriterier for hvorvidt projekter, der foreslås afmedlemsstaterne vurderes at bidrage til at opfylde programmets overordnede målsætninger,fastsættes af Kommissionen via delegerede retsakter efter bestemmelserne i traktatens art. 290.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.4. NærhedsprincippetFormålet med forslaget er at videreføre den fælles EU LIFE støtteordning med det primære sigte atsikre den bedst mulige gennemførelse af vedtagne EU politikker på klima og miljøområdet i allemedlemslande, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:LIFE programmet er ikke reguleret under dansk lov. Programmet foreslås gennemført medvedtagelse af en forordning med direkte retskraft og fordrer ikke særskilt implementerende dansklovgivning.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen skønner de diskonterede kvantificerbare miljøøkonomiske benefits af projekterneunder det nuværende LIFE-program til at udgøre imellem det dobbelte eller det 6 dobbelte afinvesteringsomkostningerne opgjort for hhv. LIFE miljø og LIFE natur. Opgjort som årlige benefitsvurderes disse - ud fra et konservativt skøn - til at være i størrelsesordenen mindst 600 mio. € pr. år.Der er i disse skøn ikke medtaget den positive værdi af øvrige sociale og økonomiske effekter afprojekterne, som f.eks. positive sundhedseffekter af en forbedret miljøkvalitet samt deafsætningsøkonomiske gevinster, der knytter sig til den system og produkt udvikling påmiljøområdet, som projekterne forårsager.Dette skal sammenholdes med en årlig uddeling i perioden i størrelsesordenen 300 mio. €. Detantages at det kommende LIFE-program vil have mindst samme effekt.I konkrete termer opregner Kommissionen de miljømæssige resultater af gennemførte projekter til4,7 mio. ha under naturgenopretning og forbedret beskyttelse, forbedret vandkvalitet over 3 mio. ha,forbedret luftkvalitet for 12 mio. mennesker, reduktion i affaldsmængder på 300.000 t oggenanvendelse af yderligere 1 mio. t.

Kommissionen anslår endvidere, at der efter projekternes færdiggørelse er skabt ca. 2.000 varigearbejdspladser ved den direkte videreførelse af projektaktiviteterne, og at der kan påregnes op til18.000 nye arbejdspladser som følge af miljøprojekternes produktudvikling.Statsfinansielle konsekvenser.Budgettet for LIFE forslaget indgår i Kommissionens forslag til EU’s budget (MFF) for perioden2014 -2020 under udgiftskategori 2: ”Bæredygtig vækst – Natur ressourcer” med et foreslået samletbudget på 3,2 mia. € i faste priser. Danmarks andel heraf (2 %) indebærer således en samlet statsligudgift på ca. 480 mio. kr. i budgetperioden. De statsfinansielle nettoomkostninger ved forslaget vilbero på Danmarks evne til at formulere og opnå Kommissionens godkendelse af konkretetilskudsprojekter indenfor LIFE programmet i perioden.Erhvervsadministrative konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser, idet et evt.timeforbrug alene vil angå ansøgere og projektudførende virksomheder og myndigheder.BeskyttelsesniveauForslaget har ingen konsekvenser for det danske beskyttelsesniveau.6. HøringForslaget er udsendt i høring den 11. januar fra NST til 40 interessenter. Det er desuden parallelt afKlima- og Energiministeriet udsendt til 140 modtagere. Forslaget er endvidere offentliggjort påHøringsportalen. Der er ved høringsfristens udløb den 7. februar indkommet høringssvar medkonkrete bemærkninger til forslaget fra følgende høringsparter:3F (Fagligt Fælles Forbund)påpeger, at selvom forordningstekstens indledning nævnerjobskabelse, er der ingen beskrivelse af hvilke sektorer denne vedrører. Man fremhæver i denforbindelse, at det er vigtigt at både faglærte og ufaglærte får den fornødne uddannelse. 3Ffremhæver, at fagbevægelsen er en relevant interessent, jf. forordningens omtale heraf.Danmarks Jægerforbundfinder det vigtigt, at den foreslåede ”top-down” tilgang tilprojektgenerering ikke går ud over LIFE-programmets folkelige rummelighed. Biodiversitet er ethøjt prioriteret område og der bør fortsat forhåndsreserveres 50 % af miljø- delprogrammets budgethertil.Danmarks Jægerforbundønsker at evalueringsrapporter o. lgn. vedrørendeLIFEprogrammet bliver oversat og dermed gjort tilgængelige for danske borgere.Danmarks Naturfredningsforening (DN)ønsker med henvisning til, at den økonomiske krisebetyder en nedprioritering af naturindsatsen i en række lande, at der i visse tilfælde skal væremulighed for at hæve støttesatsen til 100 %. Der peges også på et behov for en ny projekttype, dertillader at der søges en uspecificeret ”pulje”, som derefter udmøntes til en række mindre projekter,der hver især er for små til at ansøge individuelt. DN ønsker at det i forordningsteksten anføres, at(klima) projekter ikke kan støttes, hvis de medfører miljø- og naturforringelser.

Forbrugerrådethar ikke haft mulighed for at forholde sig til forslaget, og ønsker følgelig ikke atblive taget til indtægt hverken for eller imod forslaget.KLfinder udvidelsen af LIFE programmet med en klimakomponent og ”integrerede projekter”positiv. Man finder stadig at ansøgningsproceduren er meget ressourcekrævende, og at afskaffelsenaf de nationale allokeringer stiller endnu større krav til ansøgningerne. KL opfordrer til at deroprettes en national struktur, der understøtter kommunerne i ansøgningsprocessen. Der henvises iden forbindelse til forudsætningen i Grøn Vækst om væsentlig LIFE medfinansiering tilkommunernes Natura2000 indsats.WWF VerdensnaturfondenogDansk Ornitologisk Forening (DOF)har fremsendt et fælleshøringssvar, med bilag, der endvidere omfatterBirdLife InternationalogEuropeanEnvironmentalBureau. Organisationerne har en række konkrete forslag:Midlerne til LIFEprogrammet ønskes hævet til 1 % af det samlede EU-budget, heraf 1 mia.€/år til biodiversitetsindsats.Den øremærkede andel til biodiversitet bør hæves til 75 %.Indsatser i oversøiske territorier ønskes gjort støtteberettigede.Støttesatserne bør efterWWF’sogDOF’sopfattelse hæves til 70-80 %, i visse udsatteregioner og for integrerede projekter op til 85 %.Bevillingen til traditionelle projekter bør fordobles.

WWFogDOFstøtter integrerede projekter under den forudsætning at det ikke sker på bekostningaf de traditionelle projekter. I forbindelse med integrerede projekter fremhæves at indsatsen forNatura2000 gennem udarbejdelsen af den såkaldte Prioritised Actions Framework bør fremgå afforordningen. I relation til klima-delprogrammet vurdererWWFogDOFat dette bør fokusere påsynergi mellem klimabeskyttelse, biodiversitetsbeskyttelse og andre miljømæssige mål.Endelig fremhæves, at den foreslåede udelukkelse af moms og fastansat personale somstøtteberettigede udgifter især vil ramme NGO’er og små og mellemstore virksomheder. Beggedisse kategorier af ansøgere vil have begrænset kapacitet til at ansøge om integrerede projekter.

Man ønsker i den forbindelse en stærkere forpligtelse til involvering af interessenter indføjet iforordningen, herunder en mulighed for NGO’er at være ansvarlige for integrerede projekter.Advokatrådet, Dansk Byggeri og Dansk Industri har meddelt, at de ikke har bemærkninger.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 9. februar 2012, hvor der var følgendebemærkninger:Der blev afgivet bemærkninger fra DOF/BirdLife og DANVA. DANVA har skriftligt tilkendegivet,at man ”er yderst tilfreds med, at der lægges op til, at klima nu får sit eget delprogram med treprioriterede indsatsområder. Da en del af klimaudfordringerne skal løses af vandselskaberne eller iet samarbejde med vandselskaberne ville det være relevant at sikre at aftagerne af regn- ogspildevand (i DK vandselskaberne) gives mulighed for at ansøge programmet direkte.”DOF/BirdLife tilkendegav på mødet, at de konkrete klimaprojekter bør medvirke til at fremmeprogrammets miljø og naturpolitiske målsætninger, samt at såfremt en sådan synergi ikke fremmesaf klimaprojekterne, kunne støtte til disse med fordel søges hjemtaget fra andre EU-fonde.Sagen blev behandlet på klima, energi og bygningsspecialudvalgsmødet den 15 februar 2012, hvorder var følgende bemærkninger:Vedvarende Energi noterede sig, at artikel 21 lagde op til, at ”operating grants” til NGO´er fortsatskulle være en mulighed, hvorfor man gerne så den bevaret.7. ForhandlingssituationenDer har været møde i miljøarbejdsgruppen den 18. og 19. januar samt den 3. og 10. februar 2012under dansk formandskab.Hvad angik de konkrete elementer i forslaget fremhævede flere medlemsstater bl.a. forslagetsoverordnede struktur (den fleksible top-down tilgang og etableringen af et underprogram for klima),simplificeringen af de administrative procedurer og reservering af 50 % af midlerne til biodiversitetog naturbeskyttelse som afgørende positive elementer i det nye forslag.De fleste medlemsstater støttede endvidere den overordnede idé bag de integrerede projekter, menudtrykte dog samtidig stor tvivl om, hvorvidt disse projekter kunne fungere i praksis. Et antalmedlemsstater fandt også, at der var behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem LIFE og CSF(Fælles Strategisk Ramme).Flere medlemsstater udtrykte endvidere støtte til den foreslåede stigning i EU-medfinansieringsgraden, mens andre samtidig fremsatte kritik af den foreslåede fjernelse af momsog personaleomkostninger som støtteberettigede. Hvad angik forslaget om geografisk balanceønskede flere medlemsstater at kriterierne herfor blev inkluderet i selve forordningen, og ikke blevvedtaget via delegerede retsakter. Der var i forlængelse af dette en generel bekymring blandtmedlemsstaterne hvad angik brugen af delegerede retsakter i forslaget.

8. Regeringens foreløbige generelle holdningLIFE-programmet er det eneste EU-program, der er målrettet natur, miljø og som noget nyt klima.Det har hidtil vist sig særdeles relevant for Danmark indenfor både natur og miljøkomponenterne.Der har hidtil været en overvægt af naturprojekter, i nogen grad fordi miljøkomponenten (eco-innovation) har kunnet finde mere attraktiv finansiering i andre programmer. Det er derfortilfredsstillende, at miljødelprogrammets fokus rettes mere mod gennemførelse af EU-lovgivningen.Det er i den forbindelse logisk, at hele programmets strategiske fokus skærpes, og atmedlemsstaternes indflydelse herpå gennem arbejdsprogramlægningen styrkes.Grundlæggende finder Regeringen, at miljø- og klimaprogrammet LIFE inden for en samlet setmere restriktiv ramme bør fokuseres og opprioriteres markant. Det er samtidig centralt at sikresynergi internt i programmet såvel som med andre EU-programmer.Regeringen kan på den baggrund generelt tilslutte sig de nyskabelser, der med forslaget er tilføjetdet eksisterende LIFE+ program. Udover medlemsstaternes inddragelse iarbejdsprogramplanlægningen, drejer det sig væsentligst om tilføjelsen af et selvstændigtdelprogram for klimaprojekter rettet mod forebyggelse af klimaforandringer og klimatilpasning medselvstændigt budget, en forenkling af tilskudsproceduren, afskaffelsen af den gældendeforhåndsfordeling af midlerne mellem medlemslandene i form af nationale konvolutter, samtintroduktion af en ny type såkaldt integrerede projekter.Introduktionen af integrerede projekter vurderes at være i god overensstemmelse med degrundlæggende principper i andre fællesskabstiltag f.eks. især ”mainstreaming” af miljø- ogklimahensyn og den Fælles Strategiske Ramme (CSF) og vil med de rette rammebetingelser medstor sandsynlighed øge værdien af gennemførte projekter. Et særligt aspekt ved de integreredeprojekter er den geografiske balance, der skal sikre, at alle medlemslande bringes til at opstille oggennemføre et minimum af integrerede projekter med en passende spredning på en rækkeprioriterede indsatsområder. Regeringen anser det for vigtigt, at kriterier og tildelingsprocedure forintegrerede projekter er tilstrækkeligt transparente. Dette kan efter Regeringens opfattelse opnås,ved at inkludere de overordnede kriterier herfor i forordningsteksten. Den endelige udmøntningheraf bør dog af praktiske hensyn overlades til Kommissionen ved en delegeret retsakt.En forenkling af de administrative krav er påkrævet. De foreslåede tiltag (forhøjede støttesatserkombineret med at moms og udgifter til fast personale udgår som støtteberettigedeprojektomkostninger) anses for relevante, men bør overvejes suppleret med yderligereforenklingstiltag, i den udstrækning det er muligt inden for de fælles støtteregler. Hvad angårundtagelsen af støtte til udgifter til fast personale, bør det overvejes at erstatte denne med andreforanstaltninger, der sikrer projektejerskab.Regeringen kan endvidere støtte, at såvel udformning af indikatorer til vurdering af programmetsresultater samt kriterier for, hvorvidt projekter, der foreslås af medlemsstaterne vurderes at bidragetil at opfylde programmets overordnede målsætninger, fastsættes af Kommissionen via delegerederetsakter.

ResuméEU vedtog den 10. oktober rådskonklusioner om EU’s overordnede holdning til forberedelse afRio+20 konferencen i juni 2012. Den 10. januar har konferencens to medformænd fremlagt udkasttil sluttekst, som i de kommende måneder skal forhandles i New York. Med henblik på at formulereen samlet EU holdning til de elementer, der indgår i slutteksten, har formandskabet fremlagt udkasttil rådskonklusioner, som forventes vedtaget på rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012.Konklusionsteksten bekræfter EU’s vilje til at indgå aktivt og konstruktivt i forhandlingerne. EUunderstreger endnu en gang, at grøn økonomi som økonomisk model har potentialet til at forenekravet om økonomisk vækst med hensyn til miljø, og at EU arbejder for, at konferencen i Rioresulterer i en ”green economy roadmap” med konkrete mål, tiltag og tidsfrister. EU efterspørgerkonkret handling på en række områder under overskriften grøn økonomi og udtrykker sig positivtom muligheden for at vedtage nye bæredygtighedsmål, der komplementerer de eksisterende 2015-mål. Det fastslås i konklusionsteksten, at der er behov for institutionelle reformer, men at disse skalske under hensyntagen til den bedst mulige udnyttelse af eksisterende ressourcer. Danmark støtterformandskabets udkast til konklusionstekst.

1. BaggrundFN’s konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) finder sted i Rio de Janeiro den 20.-22. juni2012 under dansk EU-formandskab. De to centrale temaer er grøn økonomi inden for rammerne afbæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse samt de institutionelle rammer for bæredygtigudvikling.Den globale forberedelsesproces til Rio+20 konferencen ledes af FN’s afdeling for sociale ogøkonomiske forhold med Sha Zukang, Under-Secretary General, i spidsen. De konkreteforhandlinger ledes af de to medformænd (co-chairs) for Rio-bureauet John Ashe, FN-ambassadørfor Antigua og Barbuda og Kim Sook, FN-ambassadør for Korea.EU's foreløbige positioner på Rio+20 blev vedtaget på miljørådet den 10. oktober 2011 medrådskonklusionerne "Rio+20: towards achieving sustainable development by greening the economyand improving governance". Det overordnede budskab i konklusionerne er, at EU er indstillet på atspille en aktiv og positiv rolle i forberedelserne af Rio+20 konferencen og, at EU ser grøn økonomiog styrkelse af den institutionelle struktur for bæredygtig udvikling som vigtige veje til bæredygtigudvikling.Medformændene fremlagde den 10. januar 2012 udkast til sluttekst for Rio- konferencen. Udkastettil sluttekst (zero-draft) sammen med rapporten fra FN’s Højniveaupanel for Global Bæredygtighed

udgør udgangspunktet for et meget koncentreret forhandlingsforløb i foråret 2012, om hvad der skalkomme ud af konferencen. Teksten vil være genstand for forhandlinger på tre møder i New Yorkforud for selve Rio-konferencen. Rapporten fra FN’s højniveaupanel ”Resilient people, resilientplanet: A future worth choosing” blev præsenteret den 30. januar 2012.Første forhandlingsmøde om slutteksten blev afholdt den 25.-27. januar. Andet forhandlingsmødeafholdes den 19.-25. marts 2012 og det tredje forhandlingsmøde afholdes den 23. april til 4. maj2012. I midten af juni afholdes det sidste formelle forberedende møde (Prepcom III) i Rio.Udkast til rådskonklusioner forudses vedtaget på rådsmøde (miljø) den 9. marts 2012.

2. Formål og indholdRådskonklusionerne indeholder EU’s position i forhold til hovedelementerne i medformændenesudkast til sluttekst, og udgør det mandat, som EU formandskabet i samarbejde med Kommissionenog EU delegationen i New York forhandler på grundlag af..Konklusionsteksten understreger, at verden står overfor en økonomisk og klima- og ressourcekriseog at de to kriser og genbekræfter EU’s vilje til at spille en aktiv og konstruktiv rolle iforberedelserne af Rio+20 konferencen og understreger betydningen af, at såvel civilsamfund, somerhvervsliv og lokale myndigheder på alle niveauer inddrages aktivt i forberedelse og opfølgning afkonferencen.EU understreger endnu en gang, at grøn økonomi som økonomisk model har potentiale til at foreneøkonomisk vækst med hensyn til miljø, og at EU arbejder for, at konferencen i Rio resulterer i en”green economy roadmap”, der indeholder specifikke mål og initiativer og tidsfrister påinternationalt niveau.Det konstateres, at klimaforandringer udgør en betydelig trussel, og at Rio konferencen skal byggepå synergier mellem løsninger af klimaproblemet, biodiversitetsudfordringerne ogfattigdomsbekæmpelse, og at styrkelse af ressourceeffektivitet er helt centralt for en merebæredygtig global økonomi.Samtidig understreges behovet både for bedre indikatorer til at måle bæredygtig udvikling og for etkapacitetsopbygningsprogram, der kan sikre vidensdeling og informationsudveksling ombæredygtige løsninger på nationalt og regionalt niveau samt behovet for at nå til enighed om 10 årigramme for programmer for bæredygtig produktion og forbrug, herunder fremme af bæredygtigeindkøb som et kerneelement i skabelsen af en grøn økonomi.Med hensyn til konkrete handlinger til implementering af grøn økonomi tilskynder EU til yderligereintegration af konkrete tiltag i specifikke sektorer med henblik på at skabe forskellige veje til engrøn økonomi.EU anfører, at vedtagelse af nye bæredygtighedsmål sammen med beslutning om en ”greeneconomy roadmap” og en ny institutionel ramme for bæredygtig udvikling vil kunne bidrage tilbæredygtig udvikling og komplementere de eksisterende 2015-mål.

Med hensyn til de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling anerkender EU behovet for enreform, der tager hensyn til strukturelle, finansielle og juridiske forhold og indebærer en klarforbedring af det internationale rammeværk for bæredygtig udvikling. EU bekræfter sin villighed tilat indgå i drøftelser om etablering af et nyt bæredygtighedsråd, der skal fremme en bedre udnyttelseaf eksisterende ressourcer og bedre implementering f.eks via peer reviews. EU gentager også ønsketom, at UNEP opgraderes til en FN-særorganisation for miljø med hovedsæde i Nairobi og atforstærke anvendelse af Rio princip nr. 10 ved at gøre Århus konventionen til en global konvention.EU understreger vigtigheden af at mobilisere finansielle ressourcer gennem alle kilder på en måde,der i lyset af den økonomiske krise understøtter økonomisk genopretning og konsolidering afoffentlige finanser. Betydningen af Bretton Woods og andre internationale finansielle institutionerog af partnerskaber med privatsektoren fremhæves også. Det understreges tilmed, atmarkedsforvridende og miljøskadelige subsidier bør fjernes, og at der skabes et miljø der fremmergrønne investeringer. Behovet for at forbedre bistandseffektiviteten fremhæves, og EU’smedlemsstaters forpligtelse til at nå det samlede ODA mål i 2015 genbekræftes.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet vedtog en resolution den 29. september som udvikling af en fælles EU-position.Europa Parlamentet skal ikke formelt høres i forbindelse med vedtagelse af rådskonklusioner..

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da EU's bidrag ikke indeholder forslag til EU-regulering.5. Gældende dansk retEU’s bidrag har ikke i sig selv retslige konsekvenser for Danmark.6. KonsekvenserKonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark. Udmøntning af evt. opfølgende initiativer kan have statsfinansielle konsekvenser.Udgifterne til udviklingsaktiviteter, der måtte udspringe af Rio+20, vil blive afholdt inden forallerede eksisterende bistandsrammer. Evt. øvrige opfølgende initiativer finansieres inden for derespektive ministeriers allerede eksisterende rammer. Såfremt initiativer finansieres gennem EU’sbudget, vil det danske bidrag udgøre omkring 2 pct. heraf.7. HøringSagen vil blive forelagt miljøspecialudvalget samt klima- energi og bygningsspecialudvalget forudfor rådsmødet den 9. marts.Miljøspecialudvalget 9. februar 2012WWF ønskede en eksplicit reference til skat på finansielle transaktioner i pkt. 10 og opfordrede tilændring i sprogbrug, så man i højere grad fokuserede på, at udgifterne vil blive meget større hvisman ikke handlede nu. Derudover ønskede man at påpege at COP17 resultaterne ikke burde brugessom et godt udgangspunkt.

Landbrug og Fødevarer ønskede en bemærkning i forhold til fødevaresikkerhed og at landbrugkunne levere på alle Rio´s tre søjler. I forhold til skov opfordrede man til at lade sig inspirere af deneuropæiske aftale.Der er endvidere indkommet 2 skriftlige høringssvar:92- gruppen finder det meget vigtigt, at EU bakker entydigt op om vedtagelse af ambitiøse ogkonkrete SDG’er ifm. Rio+20 processen. Det er endvidere vigtigt, at EU og Danmark arbejderaktivt for oprettelsen af et bæredygtighedsråd, herunder og at Danmark og EU arbejder aktivt for envedtagelse om, at landene skal etablere nationale bæredygtighedsråd, og at disse råd for en vigtigfunktion i forbindelse med at sikre konkret national opfølgning på Rio+20. Man støtter, at Danmarkvil arbejde for, at anbefalingerne fra det globale bæredygtighedspanel inddrages aktivt i arbejdetifm. Rio+2 og at de oprindelige principper fra Rio processen indgår tydeligt i resultatet fra Rio+20mødet. Det er helt afgørende, at Danmark og EU arbejder for konkrete beslutninger på Rio+20,herunder at styrke virksomhedernes forpligtelser ifm. at skabe bæredygtig udvikling, og herundervedtage bindende forpligtelser for virksomheder for at bidrage aktivt til bæredygtig udvikling ograpportere om det. Man finder endvidere, at Danmark og EU skal arbejde for en hurtig udfasning afsubsidier samt at der udfoldes langt større vilje fra de rige lande til at tilvejebringe den nødvendigefinansiering af bæredygtig udvikling globalt – herunder til støtte til de fattigste lande.Landbrug & Fødevarer finder det helt centralt, at der findes globale løsninger gennem bindendeaftaler på de udfordringer vi står overfor. På sigt er det vigtigt, at arbejdet resulterer i en ”greeneconomy roadmap”, der konkret peger på, hvordan grønne teknologier kan fremmes ogimplementeres uden at det skader de enkelte landes konkurrenceevne. En meget central udfordring iarbejdet for en mere bæredygtig udvikling på globalt plan er fødevareforsyningssikkerheden ogLandbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at dette punkt kommer til at stå højt på EU'sdagsorden. Fødevareerhvervet udgør en væsentlig sektor i den grønne økonomi, og Rio +20slutdokumentet bør afspejle dette. Slutteksten bør også klart afsplejle forholdet mellemfødevareforsyningssikkerhed, landbruget og fødevareerhverv. Man er enig i at der bør være etsærligt fokus på energi og vand, og savner også i den forbindelse relationen tilfødevareforsyningssikkerheden. Der bør lægges vægt på landmandens frie valg af produktionsform,samt at vores industrialiserede landbrug udgør et centralt omdrejningspunkt i forhold til den globalefødevareforsyningssikkerhed. Det er helt centralt, at fødevareproduktionen og de løsninger somerhvervet kan mønstre får en mere central rolle i forhandlingerne. I relation til vand finder man, atRio-processen bør skabe en mere global løsningsorienteret tilgang. Landbrug & Fødevarer tilsluttesig ønsket om større åbenhed og inddragelse af civilsamfundet i miljøspørgsmål på global plan ogEU dermed arbejder på, at forstærke Rio princip nr. 10 ved at arbejde for at principperne iÅrhuskonventionen får en global udbredelse.

nationale bæredygtighedsråd, der kunne sikre national implementering på området. Herudover så degerne, at corporal accountability stod tydeligere i teksten. Endeligt problematiserede 92-gruppenformuleringen vedrørende udfasning af subsidier idet de ønskede, at det skulle fremgå, at hvissubsidier var miljøskadelige skulle de afskaffes. Det skulle ikke være en yderligere betingelse at deskulle være markedsforvridende.VedvarendeEnergi mente ikke, at generalsekretærens energimål om fordobling af vedvarendeenergi og fordobling af energieffektivitet i 2030 var ambitiøse nok, og så gerne at Danmark og EUskubbede for en tredobling af målene. Derudover påpegede de, at formuleringen afenergieffektivitetsmålet var kringlet, og at der var risiko for fejltolkning af målet.NOAH savnede et nationalt fokus på bæredygtighedsstrategier og Agenda21. Derudover savnede dereferencer til indikatorer ifm. et muligt bæredygtighedsråd.

8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel enighed om, at EU skal spille en aktiv og konstruktiv rolle frem mod og underRio+20. EU arbejder samlet set for, at man opnår enighed om en langsigtet vision for bæredygtigudvikling med en maksimal aktivering af markedet, virksomheder og civilsamfund samt en reformaf FN’s institutionelle rammer for bæredygtig udvikling og miljø.Der er blandt medlemsstaterne let forskellige holdninger til spørgsmålet om vedtagelse afbæredygtighedsmål (SDGer), men der er overvejende tendens til, at alle lande er grundlæggendepositive overfor ideen om bæredygtighedsmål.Der er ligeledes let divergerende holdninger til spørgsmålet om den fremtidige institutionelleramme for bæredygtig udvikling, herunder navnlig hvad angår EU’s holdningtil ideen om etableringaf et nyt bæredygtighedsråd.9. Regeringens generelle holdningRegeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner.Regeringen mener, at det foreliggende zero draft fra de to medformænd udgør et positivtudgangspunkt for forhandlingerne af en sluttekst. Regeringen mener også, at anbefalingerne fra detglobale bæredygtighedspanels rapport ”Resilient people, Resilient planet: A future worth choosing”bør tages i betragtning i forhandlingerne af slutteksten fra Rio.Regeringen vil generelt prioritere forhandlingerne op til Rio+20 højt og arbejde for, at der skabesenighed om et sæt nye realistiske og omkostningseffektive globale bæredygtighedsmål, der byggerpå og komplementerer 2015-målene uden at disse og deres opnåelse inden 2015 undermineres. Iden forbindelse finder regeringen, at bæredygtig energi samt vand kan være udgangspunkt forkonkrete mål. Det er regeringens opfattelse, at der skal sikres synergi i substansen mellem Rio+20,de internationale klimaforhandlinger samt det globale arbejde til styrkelse af biodiversiteten og dengenerelle globale indsats for bekæmpelse af fattigdom og samtidig at disse udformes i respekt forog forlængelse af de initiativer mange lande allerede har iværksat.Regeringen finder det grundlæggende vigtigt, at temaet om grøn økonomi på Rio konferencenbliver udgangspunkt for en positiv global vision, hvor der lægges vægt på muligheder frem for

begrænsninger, og at der kan vedtages konkrete mål og initiativer, der møder miljø ogressourcemæssige udfordringer og samtidigt bidrager til at bekæmpe fattigdom.Samtidig støtter regeringen en vedtagelse af den frivillige 10 årige ramme af programmer forbæredygtig forbrug og produktion, herunder indsatsen for at fremme intelligente, bæredygtigeindkøb som et kerneelement i skabelse af en grøn økonomi.Regeringen mener klart, at der er behov for reform af de institutionelle rammer for bæredygtigudvikling og er indstillet på at drøfte ideen om et globalt råd for bæredygtig udvikling, som bl.a.løbende kan monitere opfyldelse af vedtagne målsætninger. Regeringen lægger i den forbindelsevægt på, at et sådant bæredygtighedsråd så vidt muligt baserer sig på effektiv udnyttelse afeksisterende ressourcer. Regeringen kan støtte ideen om at opgradere UNEP til særorganisation formiljø inden for FN systemet.Regeringen støtter endvidere igangsættelsen af en proces, som gradvist udfaser markedsskadeligesubsidier, som har en negativ effekt på miljøet og er inkompatible med bæredygtigt udvikling.Regeringen finder, at der er behov for at mobilisere finansielle ressourcer til implementering af målog forpligtelser, som vedtages på Rio konferencen og at der lægges vægt på at det sker fra bådeoffentlige og private kilder. For så vidt angår de offentlige kilder er det dog afgørende, at det sker ilyset af den økonomiske krise, på en måde der understøtter økonomisk genopretning og understøtterkonsolidering af offentlige finanser.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering. Sagen har ikke tidligere væretforelagt Folketingets Europaudvalg.