MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 232: Notat om Miljøvismandsrapporten, februar 2012

ResuméRapporten omhandlerdansk miljøpolitik(2000-2010),biodiversitetog”ægteopsparing”i samfundet. Sidstnævnte er et mål for, om væksten er bæredygtig.Indenfor dansk miljøpolitik konkluderer Vismændene, at det er så som så om miljømåleneer nået i den betragtede periode. Internationalt set står vi dog fint på det grønne område,om end vi ikke siges at være foregangsland. M.h.t. dekommende årsmiljøpolitik erVismændene imod særlige erhvervsstøtteordninger til energiteknologi, ligesom man erbetænkelig ved regeringens energiudspil (der forhandles p.t.). Ifølge Vismændene skalenergipolitikken klares på EU-plan med kvoter og realistiske kvotepriser.Påbiodiversitetensområde anbefaler Vismændene, at der igangsættes initiativer tilbeskyttelse af denne. Omkostningerne hertil vil være ca. 0,8 mia. kr. om året.Vismændene opstiller endvidere et nyt mål for”ægte opsparing”i Danmark, der bl.a.viser, om vi behandler naturressourcerne fornuftigt (et konkret mål for bæredygtigudvikling). Beregningerne viser, at i perioden 1990-2009 har Danmark haft pæne positivevækstrater. Udviklingen har altså været bæredygtig primært som følge af store stigninger iden humane kapital (uddannelse og viden). Til gengæld er der negative vækstrater iNordsøen (olie og gas) og på klimafronten. Vismændene anbefaler derfor, at man ændrerskatteforholdene i Nordsøen.

1. Målopfyldelse – luft og klimaUd fra ønsket om en bedre luftkvalitet og dermed færre miljø- ogsundhedsskadelige effekter er der fastsat udledningslofter og grænseværdierfor en lang række forskellige luftforurenende stoffer. En stor del af disse målskulle være opnået i 2010. Målene forsvovldioxidogozoner opfyldt, mensmålene forammoniak, NOX-gasser og kulbrinterer tæt på at være opfyldt.Målet for tjærestoffer (PAH) er derimod kraftigt overskredet, og der erproblemer med at opfylde målet for NO2i dedanske byer.Med hensyn tilpartikler(PM10) er målopfyldelsen først opnået i 2009, men skulle have væretopnået i 2005.Generelt har udviklingen været positiv med hensyn til at reducereluftforureningen, men det kan diskuteres, om indsatsen har været tilstrækkeligsom følge af de manglende målopfyldelser.Drivhusgasudledningenhar idet seneste årti haft fokus på at nå målet i Kyoto, og som følge af mulighedenfor at anvendekredittervil målet kunne nås. Det må forventes at der kommeryderligere internationale reduktionskrav til de forskellige luftforurenendestoffer i den nærmere fremtid, hvorfor der sandsynligvis vil skulle foretages enyderligere indsats.

2. Målopfyldelse – natur og biodiversitetDer er igennem de seneste årtier sket en generel forbedring afvandmiljøet.Forbedringen dækker dog over store regionale forskelle, ligesomvandplanernes opgørelse over den nuværende tilstand viser, at der fortsat eret godt stykke vej til, at målene er opfyldt. Der har i de danskevandmiljøplaner og i EU’s vandrammedirektiv været specifikke mål forkvælstof- og fosforudvaskning og fosforoverskud. Målene forkvælstoffrem tilog med VMP II blev opnået, mens de yderligere reduktioner, der var målet iVMP III,ikkeblev nået. Målene forfosforoverskuddeti VMP III blev opnået.Imidlertid har vandplanerne afløst VMP III med nye mål for udledninger afsåvel fosfor som kvælstof frem mod 2015. Baggrunden herfor er at opnåvandrammedirektivets mål om god økologisk og kemisk tilstand i 2015.Specielt for det marine område er der en indikation på, at hysterese(manglende naturlig genetablering) medfører, at derikkeer sketnævneværdige forbedringer i miljøtilstanden på trods af fald inæringsstoftilførslen.Ud fra at fristen for opnåelse af god tilstand er 2015, vurderes det, atændringerne i tilstanden indtil videre er så relativt små, at måletikkekan nåsinden 2015.

3. Målopfyldelse – kemikalier, affald og støjKemikalier er et stort og kompliceret område. Reguleringen består af nogleoverordnede mål og et omfattende registreringssystem af kemikalier, samtforbud og grænseværdier overfor testede kemikalier. Den vigtigste udviklingpå området er sket gennem EU-forordningen REACH, hvor målene skal væreopfyldt i 2020.I relation tilpesticidbelastningener målet om behandlingshyppighedlangtfra nået.Der indføres i 2012 et nyt indeks for pesticidbelastningen, ogudviklingen i denne indikator viser ligeledes, at belastningen med pesticider ersteget siden 2007.Påaffaldsområdeter det tidligere mål om en afkobling af affaldsmængdernefra den økonomiske vækstikkeopnået, mens det nyere mål om at afkoblemiljøbelastningen fra den økonomiske vækst er vanskelig at vurdere.

4. Dansk miljøpolitik i internationalt perspektivDer tales i flere sammenhænge om, at Danmark har en førerposition på detgrønne område, bl.a. iGrøn Vækstogregeringsgrundlagetfra oktober2011. Dette understøttes kun delvist, når der ses på indikatorer foreffektiviteten af miljøpolitikken i et internationalt perspektiv. Danmark errangeret i den bedste femtedel blandt 163 lande i henhold tilEnvironmentalPerformance Index(EPI), som er et indeks for miljøbeskyttelse- og indsats.Sammenlignes den danske miljøindsats ud fra EPI med indsatsen i andre EU-lande,er billedet imidlertid mindre klart.Indekset placerer Danmark på entiendeplads af EU15-landene, bl.a. overgået af Sverige, Tyskland ogStorbritannien. Sammenlignes den danske EPI-score med gennemsnittet forlande, der har lignendegeografiskeforhold, klarer Danmark sig dårligere.Til gengæld er den danske score højere end for gennemsnittet i denindkomstgruppe,Danmark tilhører.Det er særligt den danske indsats på områderne for biodiversitet og fiskeri,der trækker ned, hvorimod indsatsen indenfor luftforurening og landbrug erbedre i Danmark en gennemsnittet for lande med tilsvarende indkomst oggeografi.De internationale sammenligninger af miljøindsatse og implementeringindikerer, at Danmark klarer sig pænt i forhold til andre lande, om endDanmark ikke kan siges at være foregangsland på miljøområdet generelt.Særligt forbiodiversitet(jf. afsnittet herom nedenfor) vurderes præstationensom svag ud fra indikatorer, hvor både implementering og miljøindsatsensynes at halte bagefter i forhold til de lande, Danmark normalt sammenlignesmed. Det stemmer således overens med nogle af de problemområder, somblev identificeret i de foregående afsnit.

regeringen har fremlagt et regeringsgrundlag med et erklæret fokus på grønomstilling af økonomien. I forlængelse heraf fremlagde regeringen et udspil,der skal danne grundlag for en ny energiaftale for perioden 2012-2020.En del af den grønne omstilling, der omtales i regeringsgrundlaget, er rettetmod at understøtte det, der omtales som Danmarks ”grønne styrkepositioner”,samt at give danske virksomheder et forspring i konkurrencen på nye grønneeksportmarkeder gennem miljøregulering.Dermed skal miljøpolitikkenifølge regeringsgrundlaget samtidig være en del af regeringenserhvervspolitik.Støtte til specifikke teknologier skal lede til udvikling af en højteknologiskindustri med beskæftigelse og eksport. Dette kan imidlertid ikke tages som enindikation af, at den førte politik har været en succes. Miljøregulering ogtilskud til specifikke industrier flytter eksisterende ressourcer såvel inden forden enkelte virksomhed som mellem brancher. Disse ressourcer ville næppevære ubenyttede eller mindre benyttede i fravær af reguleringen, men villederimod være i anvendelse i andre sektorer. Normalt vil beskæftigelse, derikkeer betinget af offentlige tilskud eller krav,være mere produktiv endbeskæftigelse, der er betinget af sådanne tilskud.Regeringen har lagt op til en ambitiøs dansk klima- og energipolitik medregeringsgrundlaget og energiudspillet,”Vores Energi”,(ny energiaftale fra1november 2011) .Regeringensenergiudspilhar et finansieringsbehov på 5,6 mia. kr. i 2020.Finansieringsbehovet skyldes især udgifter til udbygning af VE-forsyningen ogtabt provenu fra afgifter på brug af fossile brændstoffer.Dansk energi- og klimapolitik skal ses i sammenhæng med EU’s kvotesystem.En del af Danmarks energiforbrug er imidlertid ikke omfattet af kvotesystemet.Det gælder først og fremmest fossile brændsler til transport, boligopvarmningog i mindre energiforbrugende virksomheder. Hvis energiforbruget heromlægges til el, bliver det omfattet af EU’s kvotesystem, og dermed vilomlægning til el eller fjernvarme automatisk reducere CO2-udledningen, fordiudledningen af drivhusgasser ikvotesektorenikke kan stige på EU-niveau.Klimamæssigt vil det derfor være fordelagtigt at få flyttet energiforbruget overmod el og fjernvarme.

Finansieringen af energiudspillet betales i høj grad af el-forbrugerne gennemen forhøjet PSO-afgift og dermed højere elpriser. Det gør el mindrekonkurrencedygtigt over for olie og gas.Derved risikerer energiudspillet atmodvirke en flytning af energiforbruget til kvotesektoren.Gevinsten vedvarmepumper, elbiler og anden teknologi, der skifter forbruget over mod el,bliver mindre, fordi prisen på el stiger. Der vil derfor være færre, som ønskerat gennemføre udskiftningen til el alt andet lige. Prisforholdet mellem el ogandre energiformer påvirkes dog også af introduktionen af PSO-afgift på gassamt af den nye forsyningssikkerhedsafgift. Samlet set er der lagt op til enforhøjelse af en lang række energirelaterede afgifter, som skal finansiere enomkostningsfuld ekstrasatsning på VE i energisektoren.En satsning, dersom nævnt, ikke vil bidrage til at reducere den samlede europæiskeCO2-udledning.Ud over de rene klimamæssige effekter vil en prisstigning på el også kunneforringekonkurrenceevnen i danske el-forbrugende virksomheder.konkurrenceevneeffekterne er en god grund til at håndtere klimaspørgsmåletinternationalt, ligesom problemets globale karakter betyder, at nationalenegang næppe vil være gavnligt på klimaområdet.I regeringens udspil til en ny energiaftale er forventningen om høje, fremtidigepriser på fossile brændsler en væsentlig del af motivationen for den planlagteindsats. Indsatsen skal således gøre Danmark mere robust overfor fremtidigeprisstigninger. Imidlertid vil de forventede prisstigninger af sig selv fåaktørerne på markedet til at reagere.De forventede prisstigninger giversåledesenergisektorenincitamenttilteknologiudviklingoginvesteringer i alternative energiformer.Derved vil der i takt med stigendepriser på olie, gas og kul af sig selv ske et skift væk fra brugen af fossilebrændsler.Der er derfor ikke af den grund brug for en offentlig indsatspå området.Det er heller ikke nødvendigvis således, at en udbygning af alternativeenergiformer skal ske i Danmark for at kunne forsyne danskerne med energi.For eksempel er Danmark knyttet til et stabilt og effektivtnordisk el-marked,hvor danskerne kan handle el, og hvor konkurrence mellem el-producenternei markedet til enhver tid sikrer de lavest mulige elpriser.

biodiversitet og mulighederne for at opretholde livsgrundlaget på jorden.Opmærksomheden på tabet af biodiversitet synes således at være knyttet tilen bekymring for, om biodiversiteten kan risikere at komme under en kritiskgrænse, som har alvorlige konsekvenser for økosystemernes opretholdelse.Både globalt og i Danmark er biodiversiteten i tilbagegang. Således vurderesdet, at en femtedel af alle Danmarks ca. 32.000 arter er truede. Devæsentligste trusler er tab og forringelser af levesteder, som især kan førestilbage til skovdrift og landbrugsdrift.Analysen viser, at den samfundsøkonomiske omkostning ved at beskyttelevestederne for de betragtede arter vil være omkring0,8 mia. kr.pr. år.Nogle af indsatserne for at beskytte levestederne sker i et vist omfangallerede i dag, hvilket trækker i retning af, at den nødvendige yderligereindsats er mindre end den her angivne. Det skønnes dog, at dette bliveroverskygget af, at analysen ikke omfatter alle arter, dvs. de 0,8 mia. kr. pr. årformentlig er etunderkantsskønfor at beskytte alle arterAnalysen peger på, at der skal foretages øgede indsatser for at forbedre debetragtede arters levevilkår på i alt126.000 ha skov og åben natur.Der skaldog foretages indsatser i et større areal, hvisalleDanmarks landlevende arterskal have bedre levevilkår.Beskyttelse af levesteder iskovvurderes primært at skulle ske ved atomlægge dele af skovarealet til såkaldt urørt skov, hvor der ikke sker nogenskovdrift. I alt skal levevilkårene forbedres i 47.000 ha skov, svarende til ca. 9pct. af det samlede skovareal.Der er betydelig usikkerhed om den fremtidige værdi af biodiversitet, ligesomtab af biodiversitet har karakter af at være irreversibel. Kombinationen afusikkerhed og irreversibilitet tilsiger brug af etforsigtighedsprincip.Dette trækker yderligere i retning af, at det vil være fordelagtigt snarligt atgennemføre tiltag, som standser tilbagegangen i biodiversiteten.

Ægte opsparing giver således en indikation af, i hvilket omfang nulevendegenerationers produktion og adfærd påvirker fremtidige generationersmuligheder, dvs. om fremtidige generationer af danskere vil være bedre ellerværre stillet end de nulevende generationer.Der er en klar sammenhæng mellem begrebet ægte opsparing og begrebetbæredygtighed.Bæredygtighed kan fortolkes på mange måder. Begrebet erikke mindst blevet kendt efter Brundtland-kommissionens rapport, jf. WorldCommission on Environment and Development (1987). Bæredygtighed blevher defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevendegenerationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationersmuligheder for at opfylde deres behov. Definitionen blev suppleret med etkrav om, at alle skal have deres basale behov opfyldt. Økonomer fortolker denførste del af denne definition således,at fremtidige generationer skal havemulighed for mindst samme velfærdsniveau som nulevendegenerationer.Den ægte opsparing skønnes i gennemsnit at udgøre7,4 pct. af BNPiperioden 1990-2009, jf.tabel 1nedenfor. Enpositivægte opsparing erudtryk for, at de nulevende generationer bidrager til en opbygning af densamlede nationalformue til glæde for fremtidige generationer.Tabel 1.Ægte opsparing (ændringer over perioden).Gennemsnit pr. år1990-2009 1990-1999 2000-2009Traditionel, fysisk/finansiel (pct. af BNP)5,44,56,3Human (pct. af BNP)10,410,410,3Videns (pct. af BNP)0,80,70,9Nordsø (pct. af BNP)-1,8-1,5-2,2Klima (pct. af BNP)-5,8-5,9-5,7Anden luft (pct. af BNP)-1,5-1,9-1,1Grundvand, skov og fisk (pct. af BNP)0,00,00,0I alt7,46,38,5Anm.:På grund af afrunding summer tallene ikke altid.Kilde:Miljøvismandsrapporten, Det Økonomiske Råd.

Den helt dominerende faktor for den positive ægte opsparing er stigendehumankapital, altså positive investeringer i uddannelse. Bidraget fra størrehumankapitaludgør med den anvendte beregningsmetode over 10 pct. afBNP om året i perioden 1990-2009. Der finder dog en betydelig løbendenedslidning af voresnaturkapitalsted, og forbrug af naturressourcer,klimaskader og anden forurening har i gennemsnit i perioden tilsammenreduceretden ægte opsparing med ca. 9 pct. af BNP årligt.

Klimaproblemeter kilden til det største enkeltstående negative bidrag til dendanske ægte opsparing. Beregningerne peger dermed på, at det er iDanmarks klare interesse at arbejde for en global klimapolitik. Det er imidlertidvigtigt at slå fast, at ensidige danske reduktioner af udledninger stort set eruden betydning i denne sammenhæng. Virkningen på det globale klima af engiven udledningsreduktion vil være den samme, uanset hvor den sker, omomkostningerne ved at reducere er lavere i mange andre lande end iDanmark. Man vil derfor kunne få størst gavnlig virkning for givneomkostninger ved at lave internationale ordninger, der reducerer, hvor det erbilligst.Samlet set er der meget, der taler for, atskatteforholdene i Nordsøenbørændres for at give en mere rimelig fordeling af de ekstraordinæreindtjeningsmuligheder, som udnyttelsen af samfundets naturressourcer giver.Der bør således tilfalde staten en større andel af ressourcerenten, end det ertilfældet med de gældende skatteregler. Samtidig bør det overvejes, omordningen kan justeres i retning af at give en mindre forvridende beskatning afaktiviteterne i Nordsøen. Kompensationsklausulen kan dog tænkes at læggehindringer i vejen for en sådan ændring i skattesystemet.Der bør derfor ske en grundig afklaring af de juridiske muligheder for enten atændre beskatningen inden for den eksisterende aftales rammer elleriværksætte en genforhandling, der fører til de nævnte forbedringer.