MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 229: Invitation fra Det Etiske Råd til debatdag om bioenergi, fødevarer og etik

DET ETISKE RÅD OG CONCITO INVITERER TIL

Debatdag om bioenergi, fødevarer og etik- i en globaliseret verden

DEN 10. MAJ 2012, KL. 9.30 –16.00 i FÆLLESSALEN PÅ CHRISTIANSBORGEr biobrændsler mad til biler frem for til mennesker? Ikke nødvendigvis, det kommer blandt andet an på,hvilken form for bioenergi, vi vil anvende, og hvilke fødevarer, vi vælger at spise. Vi befinder os i en globalenergikrise, men den er tæt forbundet med andre lige så påtrængende kriser: klimakrisen, fødevarekrisenog natur- og miljøkrisen. Derfor er det vigtigt ikke at vurdere spørgsmålet om bioenergi isoleret, og det ervigtigt ikke kun at se det som et økonomisk problem.

PROGRAM9.30Åbning ved klima- og energiminister Martin LidegaardOrdstyrer: Thomas Færgeman, direktør for Concito

Overvejelser i et vadested – nødvendigheden af at inddrage etiske hensyn i kriseløsningenEr det rimeligt at pålægge os begrænsninger for at undgå at skade verdens fattige, mennesker, som leverlangt fra os eller som først bliver født, når vi selv er døde, eller naturen? Er det etisk problematisk at indførebioenergi?9.40Præsentation af kriserne – Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker og formand for Rådetsarbejdsgruppe om bioenergi og fødevarerBioenergi ja, hvis det er økonomisk rentabelt - Henrik Gade Jensen, filosof og projektlederved CEPOSBioenergi ja, men med større hensyn til udsatte mennesker og vores efterkommere –Kasper Lippert-Rasmussen, filosof og professor i statskundskab ved Aarhus UniversitetOm bioenergi, natursyn og forestillinger om det gode liv –Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns UniversitetKaffepause

DEBATDAGTORSDAG DEN 10. MAJFÆLLESSALEN, CHRISTIANSBORG

TILMELDING EFTER FØRST TIL MØLLE-PRINCIPPET PÅ WWW.ETISKRAAD.DK

Er bioenergi en del af løsningeneller en del af problemet?Kan behovet for bioenergiopfyldes på bæredygtig vis?

Ja, det kan godt lade sig gøre i Danmark - Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi - Klima ogBioenergi, Aarhus Universitet

Hvordan prioriterer vi biomassen på en bæredygtig måde? - Henrik Wenzel, Professor vedInstitut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk universitet

Kan der frigøres tilstrækkelige arealer til bioenergiproduktion ved at intensivere landbruget?11.5012.05Ja, det kan man godt - Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrug & FødevarerNej, det vil have negative konsekvenser for naturen – Thyge Nygaard, Danmarks Naturfred-ningsforening12.2012.35Intensivering set fra et dyreetisk perspektiv - Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske RådKnappe jordressourcer – hvordan prioriterer vi indsatsen? – Jørgen E. Olesen, forsknings-professor ved Aarhus Universitet, medlem af Det Etiske Råds arbejdsgruppe og formandfor Concitos landbrugsgruppe12.50Frokost

Anbefalinger fra Det Etiske Råd og debat13.35Præsentation af anbefalingerne – Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd

Kommentarer:13.5514.0014.0514.1014.1514.2014.5016.00Kommentar fra NN, Klima-, Energi- og BygningsudvalgetKommentar Lone Loklindt (RV) formand for MiljøudvalgetKommentar fra NN (DF)Kommentar fra NN (S)Kommentar fra Birgitte Josefsen (V), formand for Udvalget vedrørende Det Etiske RådKaffepauseDebat: oplægsholdere, politikere og salenAfslutning ved Birgitte Josefsen, (V), formand for Udvalgetvedrørende Det Etiske Råd

KONTAKTPERSONERANNE LYKKESSKOV, PROJEKTLEDER[email protected] TEL. +45 7221 6862LOUISE DEHN, KOMMUNIKATION[email protected] TEL. +45 7221 6868

Tiden er inde til at erkende, at etiske overvejelser bør have en meget mere fremtrædende plads i depolitiske beslutninger om håndtering af de alvorlige kriser: energikrisen, klimakrisen, fødevarekrisen og na-tur- og miljøkrisen. I en situation, hvor fokus i høj grad er på den verdensomspændende økonomiske krise,kan det måske virke grænsende til naivt at hævde, at økonomiske overvejelser bør underlægges overve-jelser over, hvordan vi bør leve, og hvilke hensyn vi bør tage til andre mennesker, til naturen og til dyrene.Men på blot lidt længere sigt er den nuværende økonomiske situation blot en krusning på overfladen. Nårdet drejer sig om klodens tilstand og vores levemuligheder på længere sigt forekommer det uholdbart atfortsætte med at lade kortsigtede økonomiske hensyn styre de politiske beslutninger.Den nuværende udvikling i udledningerne af drivhusgasser ligger i den mere pessimistiske ende af scenari-erne fra The Intergovenmental Panel of Climate Change, IPCC. Konsekvenserne af klimaændringerne erallerede synlige mange steder i verden, mens konsekvenserne for vores efterkommere for hovedpartensvedkommende fortsat er ukendte, men med øget viden øges også vores kendskab til de meget alvorligefølger, klimaændringerne vil medføre. Økosystemer nedbrydes hastigt, hvilket udgør en trussel mod såvelmenneskers levevilkår her og nu som mod dyrene, resten af naturen og mod kommende generationer.Verdens energiproduktion og fødevareproduktion er i meget høj grad ikke bæredygtig, og samtidig vokserden globale befolkning hastigt, hvilket betyder, at der skal skaffes fødevarer, energi og andre fornødenhedertil 30 % flere mennesker i år 2050. Desuden øges velstandsniveauet også på verdensplan, og det medføreren mindst lige så stor stigning i ressourceforbruget.Problemerne skyldes for en stor del, at ikke mindst de industrialiserede lande kun har handlet ud fra hensyntil den nulevende generation af mennesker og dens behov.Når de politiske beslutninger hovedsageligt baseres på kortsigtede, økonomiske betragtninger, er der ogsåtale om etiske valg - eller fravalg; når vi vælger ikke at sætte ind overfor den globale opvarmning, vælger viogså at se bort fra hensynet til vores efterkommeres livsbetingelser og til de nutidige mennesker, som fårødelagt deres livsgrundlag som følge af den. Det samme er tilfældet, når vi vælger at overforbruge begræn-sede ressourcer eller udpine naturgrundlaget. Her vælger vi også at se bort fra hensynet til naturen og tildyrene.Bioenergi kan, indført rigtigt, være et redskab til at skaffe energi uden at belaste klimaet.Men bioenergiproduktionen baserer sig på afgrøder og konkurrerer med fødevareproduktionen om knapperessourcer som jord, vand og næringsstoffer, og hvorfra skal de tages? Er løsningen så at fravælge bio-energi? Eller skal vi til at tænke nyt og inddrage etiske hensyn i voresfødevarevalg - spise mere klima- og ressourcevenligt og eventueltacceptere skat på klimabelastende fødevarer?