IndledningHvorfor bekæmpe rotter med rottespærrer?SammenfatningForsøg med rottespærrerSamfundsmæssige konsekvenser ved indførelseaf rottespærrerFinansiering af rottespærrerNaturstyrelsens vurdering af rottespærrerResultater af forsøg med rottespærrer iKøbenhavns KommuneFlytbare rottespærrer (2 klap model)Ikke flytbare rottespærrer (vandlås model)Flytbare rottefælder (elektronisk spydmodel)Biologiske konsekvenser for rottebestandeved opsætning af rottespærrerReduktion i vandføring ved brug af forskelligetyper rottespærrerSammenfatning af forsøgets resultaterErfaringer med rottespærrer fra kommuner/forsyninger og hospitalerNaturstyrelsens samlede miljømæssige vurderingaf krav om indførelse af rottespærrerBemærkninger til evaluering af rottespærrerNaturstyrelsens forslag til opsætning af rottespærrerØkonomiske analyse af omkostninger vedobligatorisk indførelse af rottespærrerRottespærrer på offentlige ledningerØkonomiske konsekvenser ved indførelse afrottespærrer i relation til kommunale bloktilskudFinansiering af rottespærrerKommunerForsyningsselskaberRottebekæmpelse som hovedaktivitetRottebekæmpelse som tilknyttet aktivitetRottebekæmpelse som både hovedaktivitet ogtilknyttet aktivitetKøbenhavns Kommunes og Københavns Energisoverordnede anbefalinger

1. Indledning

Denne redegørelse har til formål at dokumentere effekt samt brug og drift af rottespærrer og elek-troniske fælder samt foretage en analyse af de samfundsmæssige gevinster og omkostninger for-bundet med indførelse af rottespærrer. Redegørelsen gennemgår resultaterne af det københavnskeforsøg med rottespærrer og beskriver de erfaringer, der hidtil er opnået med rottespærrer i kommu-ner og forsyningsvirksomheder. Redegørelsen indeholder desuden Naturstyrelsens anbefalinger tilmulig lovgivning på området.Rottespærrer er ikke noget nyt begreb, men i de senere år er der kommet en række nye forbedredeudgaver på markedet. Rottespærrerne kan i dag indsættes på ikke bare de lodrette, men også devandrette kloakledninger, hvilket betyder langt større anvendelsesmuligheder for både kommunaleforvaltninger og privatpersoner. Samtidig har der i samfundet været en øget opmærksomhed på be-hovet for at forebygge, at rotterne ødelægger kloakker og stikledninger, og at rotterne kommer opfra kloakken.Rottespærrer er mekaniske anordninger af metal, der indsættes i stik- og kloakledninger med hen-blik på at hindre rotter i at trænge op i spildevandssystemet. Rottespærrer kan installeres selvstæn-digt i en spildevandsledning eller integreres i en inspektionsbrønd.En lang række kommuner har allerede investeret i forskellige typer af rottespærrer. Erfaringerne sy-nes positive, men mere velunderbygget viden med hensyn til effektivitet og drift har hidtil ikke væ-ret dokumenteret. Københavns Kommune og Københavns Energi besluttede derfor i 2008 at gen-nemføre et forsøg med brug af rottespærrer med henblik på at opnå viden og erfaring. Projektet ergennemført fra 2008-2011, og fokus har været på rottespærrernes effekt, funktionalitet ( i forhold tiltilstopning) og anvendelighed.Der er gennemført i alt 5 delforsøg, der omfatter:Forebyggelse ved brug af flytbare rottespærrerForebyggelse ved brug af ikke-flytbare rottespærrerBekæmpelse ved brug af dræbende fælderBiologiske konsekvenser for rottebestanden ved brug af rottespærrerReduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrerI Miljøministeriets ”Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark, 2010” erdet besluttet at afvente resultaterne fra det københavnske forsøg med henblik på nærmere at vurde-re, hvorledes erfaringerne kan udnyttes i prioritering og stillingtagen til forebyggelse og bekæmpel-se af rotter i kloakkerne. I et samråd den 12. maj 2010 om rottespærrer i Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalg meddelte den daværende miljøminister, at Miljøministeriet ville inddrage deerfaringer, som andre kommuner, herunder Skive Kommune, havde opnået ved brug af rottespærrer.Ved samme lejlighed blev det aftalt, at der skulle foretages en nærmere analyse af de økonomiskekonsekvenser ved en eventuel lovgivning om obligatorisk indførelse af rottespærrer i kommunerne.

1.1 Hvorfor bekæmpe rotter med rottespærrer?

Hovedparten af rotterne i danske byer findes i kloakkerne. Flertallet af de rotter, der træffes på over-fladen i bymæssig bebyggelse, er rotter der er trængt op til overfladen ved at gnave hul i hoved- ogstikledninger eller ved at krybe ud af eksisterende huller f.eks. i form af forskudte samlinger. Rotter,der trænger ud af kloakledninger, er i stand til at smitte mennesker med bl.a. stafylokok,- leptospi-ra,- samonella, - campylobacter, -og yersinia bakterier. I alvorlige tilfælde kan de sygdomme, sombakterierne forårsager, medføre døden.Herudover forårsager rotter ved deres gnav skader på boliger, virksomheder, kloakker, institutionerm.v. Rotterne kan desuden ved deres graveegenskaber underminere bygninger, veje og fortove.Sætningsskader i veje og fortove er et ganske almindeligt fænomen i danske byer og koster ofte sto-re summer, når udbedringsarbejderne afvikles. Rotternes gnav i de offentlige kloakker forårsagerhvert år mange skader og tilsvarende høje omkostninger til udbedring, da ledningsbrud ofte indebæ-rer, at veje, fortove og belægninger på pladser m.v. skal graves op.Rotters gnav i ledninger kan desuden medføre udsivning af spildevand til jorden, der kan føre tilgrundvandsforurening eller indsivning af grundvand til spildevandsledningerne, som igen medførerutilsigtet belastning af rensningsanlæggene.Der er derfor fra samfundets side en klar interesse i at undgå, at rotterne spreder sig i kloaksyste-merne og bringer kloakkernes funktionalitet i fare. Færre kloakker og stikledninger, som rotternekan opholde sig i, er desuden med til at begrænse deres antal. En effektiv måde at stoppe rotternesadgang til et givet kloakområde vil være at installere rottespærrer i samlebrøndene. Installering afrottespærrer vil marginalisere rotterne, idet rotternes muligheder for at søge føde, formere sig og op-føde nye individer bliver reduceret.Ved at begrænse rotternes antal kan de ansvarlige myndigheder på rotteområdet desuden spare ud-gifter til kloakrottebekæmpelse med gift. Herved opnår man en yderligere miljømæssig gevinst vedsamtidig at minimere miljøbelastningen.

2. Sammenfatning

I Miljøministeriets ”Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark” er det be-sluttet at afvente resultaterne fra et københavnsk forsøg (2008-2011) med rottespærrer med henblikpå nærmere at vurdere, hvorledes erfaringerne kan udnyttes i prioritering og stillingtagen til fore-byggelse og bekæmpelse af rotter i kloakkerne.

2.1 Forsøg med rottespærrer

Forsøget udført af Københavns Kommune og Københavns Energi har vist følgende positive effek-ter:Flytbare rottespærrer (i fællessystemer) er overordnet set gode til at holde rotter tilbage, mender er en lille risiko for forøget tilstopning.Den dræbende spydfælde er god til at slå rotter ihjel.Rotters antal kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige ledninger med permanentvandføring.

Forsøgets rapport peger desuden på, at rottespærrer ikke bør anvendes som symptombehandling afdårlige kloakker, men at installation af rottespærrer skal følges op med reparation af de dele afkloaksystemet, der er årsag til rotteproblemer.I forsøgsrapporten fremhæves det tillige, at rottespærrer ikke bør installeres, hvor der i forvejen erdriftsproblemer i ledningssystemet, og at rottespærrerne kun må installeres på ledninger med til-strækkelig vandføring.Endelig påpeges i forsøget, at installerede rottespærrer skal tilses mindst én gang årligt af en autori-seret kloakmester.Resultaterne fra forsøget udført af Københavns Kommune og Københavns Energi understøtter deerfaringer med rottespærrer, som en række andre kommuner har haft, jf. afsnit 5, samt det heri gen-givne uddrag fra Rapport om paradigmeskift i rottebekæmpelsen i Danmark – Forebyggende og be-kæmpende indsats mod rotter ved hjælp af VA-godkendte rottespærrer, Torben Sønnichsen, 2008.

2.2 Samfundsmæssige konsekvenser ved indførelse af rottespærrer

Eksakte tal eksisterer ikke, men på det private ledningsnet, dvs. grundejernes stikledninger, har Mil-jøstyrelsen i samarbejde med Forsikringsoplysningen tidligere vurderet, at rotterne påfører skaderfor samfundet på mellem 100-200 mio. kr. årligt. Danske kommuner anvendte i 2010 ca. 87 mio. kr.på rottebekæmpelse. Man kan derfor forvente, at der er god samfundsøkonomi i at forsøge at be-grænse rotternes antal og dermed deres skadevirkning. Den samfundsmæssige opgave består såledesi både at forebygge og bekæmpe rotterne effektivt.Et krav om installation af rottespærrer i det offentlige ledningsnet vil nødvendigvis påføre forsy-ningsselskaber og kommuner en engangsudgift. Udgiftens størrelse afhænger af, hvilken type af rot-tespærre, som ønskes anvendt, og placeringen heraf.Rottespærrer findes i mange udformninger og prisklasser. Den billigste rottespærre koster ca. 1000kr. (klapmodel), mens andre typer af rottespærrer med klap koster ca. 3.500 kr. De dyreste modellerkoster ca. 12.000 kr.Hvis man vælger at installere den dyreste rottespærre (spydfælden) i samtlige de ledninger, hvor deter muligt, vil det betyde en udgift for forsyningsselskaberne på ca. 7,8 mia. kr. Den mellemdyrerottespærre ( 3.500 kr.) vil betyde omkostninger på ca. 2,3 mia. kr., mens den billigste model(klapmodel) udløser omkostninger på ca. 0,7 mia. kr.Hvis man fra samfundets side ikke ønsker at investere i rottespærrer på samtlige, mulige ledninger,kan en anden løsning være, at rottespærrer alene indsættes på ledninger på f.eks. plejehjem, institu-

tioner, skoler og hospitaler samt ved byggemodning af parcelhusgrunde, hvor rottespærrer vil kunneøve god gavn for pengene. Her vil udgifterne beløbe sig til en engangsudgift på enten ca. 11,9 mio.kr., ca. 41,6 mio. kr. eller ca. 142,4 mio. kr. for henholdsvis billigste, mellemdyreste eller dyresterottespærre.Den samfundsmæssige nytteværdi ved indførelse af rottespærrer på plejehjem, institutioner, skoler,hospitaler og byggemodnede grunde kan opgøres som sparede udgifter på det kommunale rottebud-get i form af fejlfinding på defekte kloakledninger, udbedring og fornyelse af ledninger samt be-kæmpelse og forebyggelse af rotter. Det vurderes, at der årligt er 10-15 tilfælde af skader på pleje-hjem, institutioner, skoler og hospitaler, hvilket skønsmæssigt beløber sig til i alt ca. 800.000 kr./år.Hertil skal lægges de udfgifter, der i hvert tilfælde af rotteangreb på en institution tilkommer i formaf eventuel lukning af institutionen, genhusning af børn eller beboere, oprydning, rengøring samtdesinfektion efter rotterne. Sådanne beløb vurderes til at ligge på mellem 100-500.000 kr. pr sag,hvilket svarer til et samlet beløb på 2-4 mio. kr. årligt. For hospitaler vil de følgeomkostningerneformentlig være endnu større.I forsøgets konklusioner er det fremhævet, at installerede rottespærrer skal tilses minimum én gangårligt. Denne kontrol vurderes at være omkostningsneutral, idet det almindelige tilsyn med brønde,som man som grundejer (kommune) bør udføre for at holde sit spildevandsanlæg i miljømæssigtforsvarlig stand, samtidig kan omfatte kontrol af rottespærrer.

2.3 Finansiering af rottespærrer

Forsyningsselskaberne ejer i dag størstedelen af det danske kloaknet. Dog ejer kommunerne ogsåstadig en del ledninger, f.eks. i form af vejbrønde, ledninger og anlæg i tilknytning hertil samt stik-ledninger til kommunalt ejede institutioner m.v.I bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter er der hjemmel til, at kommunernes investeringer i rotte-spærrer vil kunne finansieres enten over kommuneskatten eller som et gebyr.Forsyningsselskaberne kan foretage rottebekæmpelse i kloaknettet ved hjælp af rottespærrer somled i deres hovedaktivitet i forbindelse med drift og vedligeholdelse af spildevandsanlægget. Denneaktivitet finansieres af brugere via deres spildevandsbidrag. Som tilknyttet aktivitet kan spilde-vandsselskabet foretage rottebekæmpelse i kloaknettet, hvis det sker som led i den almindeligekommunale rottebekæmpelse, dvs. på vegne af kommunen.

2.4 Naturstyrelsens vurdering af rottespærrer

Naturstyrelsen har vurderet, at anvendelse af rottespærrer kan være med til på miljømæssig forsvar-lig vis at begrænse antallet af rotter i kloakkerne samt reducere giftforbruget af de PBT- farlige rot-tegifte (antikoagulanter).Det er Naturstyrelsens samlede konklusion, at de indhøstede erfaringer med rottespærrer taler for, atder på plejehjem, skoler, institutioner og hospitaler samt ved byggemodning af parcelhusgrunde stil-les krav om installation af rottespærrer. Naturstyrelsen har bl.a. hæftet sig ved, at rottespærrer medklapper har en forholdsvis lille risiko for tilstopning, hvorfor der ikke synes at være betænkelighe-der med hensyn til driften af spildevandssystemer. Dernæst har Naturstyrelsen vurderet, at rotte-spærrer på plejehjem, skoler, daginstitutioner og hospitaler har mange brugere, og at vandsparendetoiletter ikke dominerer, hvorfor risikoen for tilstopning i forbindelse med opsætning af rottespærrer

3. Resultater af forsøg med rottespærrer i Københavns Kommune

Rottespærrer er mekaniske anordninger af metal, der indsættes i stik- og kloakledninger med hen-blik på at hindre rotter i at trænge op i spildevandssystemet. Rottespærrer kan installeres selvstæn-digt i en ledning eller integreres i en inspektionsbrønd. Rottespærrer fungerer ved hjælp af en ellerto metal- eller glasarmerede klapper, der hindrer rotterne i at forcere rottespærren men samtidig til-lader, at spildevandet kan passere. Rottespærrer med to klapper er godkendt til anvendelse i stikled-ninger i dimensionerne 100 mm, 150 mm og 200 mm. Spærrer med 1 klap – vandlåsmodel og TJbrønd – er godkendt til 150 mm, 200 mm og 250 mm. Rottespærrer findes også i en model, derdræber rotterne ved hjælp af elektronisk udløste spyd. Når rotten passerer en sensor, udløses spyd-dene, der dræber og fastholder rotten. Spyddene hæves, og rotten skylles bort med spildevandet.Spærren indsættes også her enten direkte i ledningen eller inkorporeres i en inspektionsbrønd. Rot-tespærrer med spyd er godkendt til anvendelse i stikledninger i dimensionerne 100 mm, 150 mm,200 mm og 250 mm.

3.1 Flytbare rottespærrer (2 klap model)

Forsøget har dokumenteret, at rotter kan passere disse rottespærrer. For rottespærrer placeret påskoler viste forsøget, at der i gennemsnit vil gå 1,2 år, inden der går en rotte igennem en spærre,mens der ved boliger og restauranter i gennemsnit vil gå 2,5 år. Udtrykt i procent bliver det hen-holdsvis 47 % og 30 % sandsynlighed for passage inden for et år.Forsøget har desuden vist, at risikoen for tilstopning øges med opsætning af rottespærrer. For skolervil der i gennemsnit gå 1,6 år, inden der sker tilstopning, mens der for boliger og restauranter vil gåi gennemsnit 2,5 år. Sandsynligheden for tilstopning er henholdsvis 45 % og 30 % inden for et år.Forsøget har ikke afklaret, hvorfor rottespærrer på skoler har større sandsynlighed for både rottepas-sage og tilstopning.

3.2 Ikke flytbare rottespærrer (vandlås model)

Forsøget har dokumenteret, at der i et boligområde med rottespærrer er tre gange større sandsynlig-hed for tilstopning end i området uden rottespærrer. Årsagen til tilstopning kan tilskrives udvidelseaf ledningsdimensionen fra stikledningens 110 mm til rottespærrens 200 i kombination med bebyg-gelsens vandsparende toiletter, hvilket betyder lavere gennemstrømningshastighed.Forsøget har ikke kunnet påvise, om montering af rottespærrer har reduceret rotteproblemerne i detpågældende område.

3.3 Flytbare rottefælder (elektronisk spydmodel)

Forsøget har dokumenteret, at fælden er et effektivt alternativ til traditionel kloakrottebekæmpelsemed gift, men at ingen af de undersøgte lokaliteter kunne gøres helt rottefrie i bekæmpelsesperio-den. Den primære årsag til dette har været, at der var enkelte utilgængelige ledningsstrækninger,

hvor der ikke kunne foretages bekæmpelse. Derudover var der problemer med tilpasningen af fæl-der fra 250 mm til 300 mm, ligesom der var svigt i den elektroniske styreenhed for en enkelt fældesvedkommende.Forsøgsrapporten peger desuden på, at der er mulighed for, at rotter kan passere spyddene i tids-rummet fra fældenedslaget og indtil, den igen er klar til at udløse (ca. 2 minutter). Forsøget viste, atder med de centralt placerede fælder i funktion gik 1,5 måned fra selve bekæmpelsen, til antallet afrotter igen var oppe på sit hidtidige niveau. Forsøget har desuden vist, at der ikke er sket tilstopningmed de anvendte fælder. Rapporten anbefaler dog, at der jævnligt føres tilsyn med fælderne.Afslutningsvis peger rapporten på, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem fældens elektronisketæller (fældenedslag) og antallet af dræbte rotter, idet fælden smækker hyppigere, end rotter passe-rer.

3.4 Biologiske konsekvenser for rottebestande ved opsætning af rottespærrer

Forsøget har dokumenteret, at bestanden af rotter faldt i det ene af to testområder efter opsætning afrottespærrer i forhold til referenceområdet uden spærrer, mens der ikke kunne konstateres nogenforskel i det andet testområde. En mulig årsag til nedgang i rotter i det ene område er, at områdetselv i tørre perioder uden regn har en moderat vandføring i den offentlige del af ledningsnettet,hvilket kan betyde, at rotterne er mere afhængige af stikledningerne som hvile- og redepladser.Omvendt har området uden nedgang i rotteantal en begrænset vandføring i tørvejr, hvilket muligvisbevirker, at de fysiske forhold for rotterne i det offentlige ledningssystem stadig er tilpas attraktivetil, at de opsatte rottespærrer i de private stik ikke har haft større effekt på det målte antal rotter.Forsøget har desuden vist, at rotter i enkelte tilfælde kan passere 2 klap rottespærrer, og at spærrer-ne kan bidrage til at øge antallet af tilstopninger i stikledninger.

3.5 Reduktion i vandføring ved brug af forskellige typer rottespærrer

Forsøget har vist stor variation i, hvor meget rottespærrerne reducerer vandføringen. For 2 klap mo-dellerne medfører rottespærrerne en reduktion på 5-35 %. Den elektroniske rottespærre reducerervandføringen med 15 %, og vandlåsmodellen udviser en reduktion på 40-45 %.

4. Sammenfatning af forsøgets resultater

Københavns Energi sammenfatter forsøgsresultaterne på følgende måde:Flytbare rottespærrer i fællessystemer er overordnet set rigtig gode til at holde rotter tilbage,men ingen af de undersøgte fælder/spærrer sikrer fuldstændigt mod gennemtrængning af rotter.Flytbare rottespærrer i fællessystemer medfører forøget risiko for tilstopninger, men den er ikkestor.Vandlåsmodellen medfører risiko for tilstopninger, hvis den anvendes ved parcelhuse, der er se-paratkloakerede. I den gennemførte undersøgelse var der dog flere uheldige forhold, der bidrogtil den forøgede risiko.Den testede dræbende fælde er effektiv til at slå kloakrotter ihjel, men følsom elektronik kanmedføre problemer med driftssikkerheden.Antallet af fældenedslag ved den testede dræbende fælde er langt større end antallet af dræbterotter.

I områder med permanent vandføring i afløbssystemet tyder de gennemførte undersøgelser på,at antallet af rotter i kloaksystemet kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige ledninger.I områder uden permanent vandføring i afløbssystemet tyder de gennemførte undersøgelser på,at antallet af rotter i kloaksystemet ikke kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige stik-ledninger.I dag er det ikke muligt at fjerne en rottebestand helt fra kloaksystemet i København på grund afmange utilgængelige ledninger og rotternes bevægelsesadfærd. Efter endt bekæmpelse med dendræbende fælde, og med centralt fungerende fælder i funktion, var kloakbestande efter 6-8 ugerigen oppe på normalt niveau.Installering af rottespærrer i et kloaksystem betyder generelt nedsat vandføringsevne.I ældre parcelhusområder i København, hvor der ikke foretages kloakrottebekæmpelse, er dertypisk 1-6 kloakrotter pr. 100 m hovedledning.I boligområder i København, hvor der er et mere forgrenet privat ledningsnet, og der ikke fore-tages kloakrottebekæmpelse, er der typisk 5-10 kloakrotter på 100 m hovedledning.

2 klap model172Københavns Kommune1 klap model5002 klap model155Rødovre Kommune1 klap model502 klap model100Malmö Kommune1 klap model902 klap model10Hillerød Sygehus1 klap model12Ingen02 klap model10

Kilde:

Rapport: Paradigmeskift i rottebekæmpelsen i Danmark – Forebyggende og bekæmpendeindsats mod rotter ved hjælp af VA- godkendte rottespærrer, Torben Sønnichsen, 2008.Udover Hillerød Sygehus har Gentofte Hospital installeret en rottespærre (1 klap model), som manhar haft gode erfaringer med.Af i alt 1388 rottespærrer (1 klap model) var der en driftsmæssig fejlprocent på 1,2 % og af 142 af 2klap modellerne en fejlprocent på 21,8 %. Sammenfattende må man konkludere, at der generelt ermeget gode erfaringer med de installerede rottespærrer.Skive Kommune er den kommune i landet, der har installeret flest rottespærrer. Indtil marts i århavde kommunen opsat 890 rottespærrer som skelbrønde hos private grundejere. Lægges hertil enrække private rottespærrer samt nogle ikke registrerede kommunale spærrer bliver det totale antalrottespærrer i kommunen 1000. Af disse havde der samlet været driftsstop på 2 brønde, hvilket sva-rer til 2 ‰.

gnaver kloakledninger og brønde og kommer op til overfladen og ind i boliger, på institutioner og ifødevarevirksomhederne. Her er rotterne i stand til at ødelægge inventar, materialer, isolering ogfødevarer samt sprede smitte med mikroorganismer, der i værste fald kan være dødelige.Gennem de sidste tyve år er antallet af rotteanmeldelser til danske kommuner steget betydeligt,hvilket tages som udtryk for, at der er et stigende antal rotter i samfundet. Hovedparten af disse rot-ter i byerne stammer fra rotter, der har gennemgnavet kloakledningerne, der for størstedelens ved-kommende er udført i plastmaterialer. Hver gang der bygges nye boliger, virksomheder, hospitaler,institutioner, skoler m.v., vil rotterne fra de eksisterende kloakker følge med over i de nye. Selvomnye kloakker som udgangspunkt er mere rottesikre end ældre kloakker, bliver de i stor stil gennem-gnavet, og de er ingen garanti for, at rotterne ikke kommer op til overfladen.Fuldstændig udryddelse af rotterne i kloakkerne er ikke muligt, hvorfor en begrænsning af rotterneer det eneste opnåelige. Anvendelsen af rottespærrer i kloakkerne er et egnet middel til begrænsningaf populationerne og bygger på princippet om, at rottebestandene skal holdes nede på et passendelavt niveau enten ved, at rotterne dræbes med fælder eller decimeres ved at blive afskåret fra adgan-gen til at finde føde og redepladser.Sagkundskaben på rotteområdet – både herhjemme og i udlandet - er enige om, at bekæmpelse afrotter skal ske både på overfladen og i dybden. Måden at begrænse rotternes antal i kloakkerne hartraditionelt været praktiseret ved hjælp af giftblokke indeholdende antikoagulerende midler. De an-tikoagulerende midler er imidlertid skadelige for vandlevende organismer og er i øvrigt stærkt pro-blematiske (PBT-stoffer) ud fra et miljøsynspunkt. Det gælder især de såkaldte 2. generations anti-koagulanter (de stærkeste aktivstoffer), der i vidt omfang har været anvendt og fortsat anvendes ikloakkerne.Opfindelse af rottespærrer til brug på vandretliggende kloakledninger er derfor et giftfrit og miljø-venligt alternativ til den hidtidige giftbekæmpelse og kan med en vis ret siges at være udtryk for etparadigmeskift i kloakrottebekæmpelsen.

6.1 Bemærkninger til evaluering af rottespærrer

Københavns Kommune og Købehavns Energi har i et forsøg fra 2008-2011 med rottespærrer do-kumenteret, at rottespærrer med klapper er ”rigtig gode til at holde rotter tilbage”, og at ”spydmo-dellen er effektiv til at dræbe rotterne”. Dog har man gjort opmærksom på, at ingen af rottespærrer-ne fuldstændig sikrer mod gennemtrængning af rotter, men dette forbehold er velkendt på rottebe-kæmpelsesområdet, idet ingen systemer 100 % kan dæmme op for rotternes indtrængen, hverkenunder eller over jordoverfladen.I forsøget peges der på visse forhold med rottespærrer, der kan medføre problemer i kloakkerne.Det gælder bl.a. risikoen for tilstopninger ved rottespærre med klapper, hvor der i fællessystemer vilvære en lille risiko for tilstopning. For en anden type rottespærre med klap nævnes det, at der vedparcelhuse med adskillelse af spildevand og regnvand kan ske tilstopning. For rottespærren medspyd peges der på, at den følsomme elektronik kan medføre problemer med driftssikkerheden. En-delig nævnes det, at antallet af rotter i kloakområder uden permanent vandføring ikke kan reduceresved at opsætte rottespærrer i samtlige stikledninger. Desuden viser forsøget, at rottespærrer kannedsætte kloakledningers vandføringsevne med 5-45 %.

Med hensyn til det første forhold vedrørende tilstopninger i kloakken for rottespærrer med klappernævner forsøgsrapporten fra Københavns Kommune og Københavns Energi, at risikoen ”ikke erstor”. Dette bekræftes af de praktiske erfaringer, som bl.a. Skive Kommune har haft med rottespær-rer. Det nævnes også i rapporten, at problemerne med tilstopning kan skyldes andre forhold f.eks.,at der var anvendt vandsparende toiletter.Netop problematikken med for lille vandføring og dermed for ringe selvrensende effekt kan ikkeudelukkende tilskrives rottespærrerne, idet det må forudsættes, at rottespærrerne installeres på sy-stemer, der passer til rottespærrernes funktionskrav, dvs. med det rette højdetab og tilstrækkeligvandføring. Naturstyrelsens egne undersøgelser i 2005-6 af i alt 71 rottespærrer på Bornholm un-derstøtter, at der ikke er tilstopningsproblemer med forskellige typer af rottespærrer, hvis de instal-leres korrekt.Den elektroniske rottespærre (spydmodellen) har haft problemer med teknikken, men disse synes atvære overvundet, og kan til en vis grad tilskrives startvanskeligheder.Rapportens bemærkning om, at en rottebestand i områder uden permanent vandføring ikke kan re-duceres ved at opsætte rottespærrer, vurderes ikke at have indflydelse på rottebekendtgørelsens for-slag om obligatorisk opsætning af rottespærrer på følsomme, offentlige institutioner. Netop i sådan-ne ledningsafsnit er der typisk en mere omfattende vandføring end andre steder, idet mange brugereer samlet på ét sted. Rottespærrerne vil således kunne hindre en rottebestand i at vokse eller udryd-de den helt eller delvist og - hvad der måske er mere vigtigt - kunne holde rotterne ude fra områder,hvor rotterne er uønskede.Endelig nævner rapporten reduktion i vandføringsevnen som følge af opsætning af rottespærrer.På de steder, hvor rottespærrerne skal opsættes ifølge bekendtgørelsesudkastet, vil der formentligvære tale om ledningsdimensioner i størrelsesordenen 200-250 mm, da der er mange brugere. Nårledningsdimensionen er stor, reduceres den vandføringshæmmende effekt tilsvarende, da selve rot-tespærren vil fylde mindre i kloakrøret. Den rottespærre, som vurderes at medføre den største re-duktion i vandføringsevnen, har været installeret på en række skoler og gymnasier i Malmö, Sveri-ge, og den har her fungeret uden problemer i en årrække.Rottespærrer med klapper har i Danmark været anvendt gennem de sidste 10-15 år og i praksis vistsig at have den ønskede effekt, nemlig at holde rotterne ude fra kloakker og stikledninger på hospi-taler, skoler, institutioner, private boliger og fødevarevirksomheder, hvad bl.a. erfaringerne fra enrække kommuner både i hovedstadsområdet og provinsen dokumenterer. Den anden type rottespær-re, - spydmodellen - har været på markedet i færre år end klapmodellerne, men også den har i prak-sis vist sig at kunne bekæmpe og udelukke rotter fra områder, hvor de var uønskede.

6.2 Naturstyrelsens forslag til opsætning af rottespærrer

Mange kommuner i Danmark har allerede investeret i rottespærrer, nogle mere massivt end andre,men en del kommunerne har holdt sig tilbage, fordi de ikke har haft et fyldestgørende grundlag attræffe afgørelse på. Det er nu tilvejebragt med Københavns Kommunes og Københavns Energisforsøg. Naturstyrelsens lovgivningsinitiativ med obligatorisk anvendelse af rottespærrer på føl-somme, offentlige institutioner vil stimulere kommunernes indsats på rotteområdet med henblik påat reducere rottebestandene i kloakkerne samt minimere giftbelastningen af vandmiljøet. Hertilkommer, at kommunerne vil kunne spare ikke ubetydelige beløb til kommunal rottebekæmpelse iform af færre fejlfindinger og tilsyn i forbindelse med anmeldelser om rotter på institutioner o. lign.

Placering af rottespærrer kan finde anvendelse i kloaksystemet mange steder, men investeringerneskal miljømæssigt kunne betale sig, hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvor de sættes op. Naturstyrel-sen foreslår, at rottespærrer opsættes på følsomme eksisterende institutioner: skoler, plejehjem ogdaginstitutioner samt hospitaler, hvor mange mennesker opholder sig, og hvor smitte fra rotter letkan spredes med fatale følger for især ældre og børn, der typisk vil være i risikogruppe for rotte-overførte sygdomme. Desuden foreslår Naturstyrelsen, at rottespærrer opsættes på de nævnte insti-tutioner, inklusive parcelhuse, når der byggemodnes. Herved sikres det, at rotterne ikke via de gam-le kloakledninger følger med over i nye afsnit.I udkastet til den nye bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter har kommunerne en forpligtelse til atsørge for en effektiv rottebekæmpelse herunder forebygge, at rotteproblemer ikke opstår og medfø-rer uhygiejniske forhold. Rotter og uhygiejniske forhold kan føre til smitte af mennesker, og på føl-somme institutioner kan smitte af børn, syge og ældre have meget alvorlige konsekvenser. Især påhospitaler, hvor kravene til hygiejne er meget høje, vil det være afgørende at sikre mod rotteangreb.Hospitalerne adskiller sig imidlertid fra de øvrige områder, idet hospitalerne ikke ejes af kommu-nerne, men af regionerne. Naturstyrelsen foreslår derfor, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til atfinansiere og installere rottespærrer på eksisterende og kommende hospitaler, når der er opnået til-ladelse fra grundejeren, d.v.s. regionen. Finansieringen af rottespærrer på hospitaler vil kommuner-ne kunne tilvejebringe enten via en skat eller som et gebyr af samtlige grundejeres ejendomsværdi.

7. Økonomisk analyse af omkostninger ved obligatorisk indførelse af rottespærrer

Beregninger over, hvad det vil koste at indføre rottespærrer i det danske ledningsnet, må nødven-digvis basere sig på en række forudsætninger, herunderValg af type rottespærrerLedningstyper, hvori rottespærrer skal installeresOmråder/bebyggelser, hvor rottespærrer skal installeresIntensitet i nybygning og renovering af kloakledningerInstallation af rottespærrer i forbindelse med eksisterende renovering eller ved nyanlægPrisniveau på installation af rottespærrerUd fra de angivne forudsætninger vil det med større eller mindre sikkerhed være muligt at foretageen beregning, der kan anskueliggøre, hvad det samfundsmæssigt vil betyde, hvis der indføres enlovgivning, som pålægger forsyningsselskaber at installere rottespærrer i deres ledningsnet.Rottespærrer og rottedræbende fælder varierer meget i pris afhængig af type og den rørdimension,de skal anvendes på. De billigste rottespærrer kan købes for ca. 1000 kr. (klapmodel), og de dyrestekoster ca. 12.000 kr. I mellemklassen ligger rottespærrer på ca. 3.500 kr.

7.1 Rottespærrer på offentlige ledninger

Spildevandsforsyningernes ledningsnet blev i 2002/2003 opgjort til samlet 67.300 km, hvoraf56.500 km er hovedledninger, mens 10.800 km er stikledninger (den offentlige del). Det skønnes, atspildevandsforsyningernes samlede ledningsnet i dag er ca. 70.000 km.

Rottespærrer produceres i dag kun op til 250 mm, hvilket betyder, at der på hovedledninger over250 mmikkekan indsættes rottespærrer. På en stor del af stikledningerne vil der derimod kunneindsættes rottespærrer, da flertallet af disse holder sig under 250 mm.Vurderet på baggrund af data fra Pris- og Levetidskataloget for fem spildevandsforsyninger, dervurderes at udgøre et repræsentativt udsnit af landets spildevandsforsyninger, er andelen af lednin-ger inkl. spildevandsforsyningernes del af stikledningerne, opgjort til 51 % af spildevandsforsynin-gernes samlede ledningsnet. Det svarer til, at det samlede ledningsnet med en dimension på 250 mmeller derunder udgør ca. 36.000 km. Afstanden mellem brøndene vurderes at være i gennemsnit 56meter. Det svarer til, at der på landsplan er ca. 650.000 brønde på ledninger med en dimension på250 mm eller derunder inkl. forsyningens andel af stikledningerne.

7.2 Beregnede omkostninger (ca.) ved indførelse af rottespærrer

Brønde

1) Indsættelse af rottespærre á 1.000 kr. på 650.000 brønde2) Indsættelse af rottespærre á 3.500 kr. på 650.000 brønde3) Indsættelse af rottespærrer á 12.000 kr. på 650.000 brønde

Offentlige plejehjem

1) Indsættelse af rottespærre á 1.000 kr. på 1962 plejehjem2) Indsættelse af rottespærre á 3.500 kr. på 1962 plejehjem3) Indsættelse af rottespærrer á 12.000 kr. på 1962 plejehjem

Kommunale institutioner

1) Indsættelse af rottespærre á 1.000 kr. på 7.496 institutioner2) Indsættelse af rottespærre á 3.500 kr. på 7.496 institutioner3) Indsættelse af rottespærrer á 12.000 kr. 7.496 institutioner

Skoler

1) Indsættelse af rottespærre á 1.000 kr. på 2.300 skoler2) Indsættelse af rottespærre á 3.500 kr. på 2.300 skoler3) Indsættelse af rottespærrer á 12.000 kr. på 2.300 skoler

Hospitaler og sygehuse

1) Indsættelse af rottespærre á 1.000 kr. på 106 hospitaler2) Indsættelse af rottespærre á 3.500 kr. på 106 hospitaler3) Indsættelse af rottespærrer á 12.000 kr. 106 hospitaler

Følgeskaderne af rotter på følsomme institutioner kan være meget voldsomme, idet der ud over dekloakrelaterede skader meget ofte kommer udgifter til genhusning af beboere og børn, udskiftningaf inventar, kassering af madvarer, rengøring og desinfektion af indbo og lokaler. Et eksempel fraen nordsjællandsk kommune med rotter på et plejehjem vurderes at have kostet et sted mellem 300-500.000 kr. I hvert tilfælde af rotteangreb på en institution vil der derfor typisk tilkomme udgifter iform af eventuel lukning af institutionen, genhusning af børn eller beboere, oprydning, rengøringsamt desinfektion efter rotterne. Sådanne beløb vurderes til at ligge på mellem 100-500.000 kr. prsag, hvilket svarer til et samlet beløb på 2-4 mio. kr. årligt.I forsøgets konklusioner er det fremhævet, at installerede rottespærrer skal tilses minimum én gangårligt. Denne kontrol vurderes at være omkostningsneutral, idet det almindelige tilsyn med brønde,som man som grundejer bør udføre for at holde sit spildevandsanlæg i miljømæssigt forsvarligstand, samtidig kan omfatte kontrol af rottespærrer.

7.2 Økonomiske konsekvenser ved indførelse af rottespærrer i relation til kommunale bloktil-

skud

I forbindelse med gennemførelsen af forsøg med en ny model for rotteeftersyn i landzone blev detmellem KL og Miljøministeriet aftalt, at eventuelle sparede midler på eftersynet i landzone skulleanvendes på andre dele af rotteområdet. Naturstyrelsen har foretaget beregninger, der viser, at Planfor fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark medfører kommunale besparelser,der bl.a. kan finansiere indførelsen af rottespærrer samt en række andre tiltag på rotteområdet. Be-sparelserne fremkommer primært ved et ændret eftersyn for rotter i landzone.Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter medfører en række udgifter for kommu-nerne, men disse vil kunne rummes inden for handlingsplanens økonomiske rammer og forventesikke at udløse et krav om DUT kompensation fra kommunerne.Rottebekæmpelsen er overvejende gebyrfinansieret i kommunerne. Det betyder, at kommunerne iteorien har mulighed for at nedsætte gebyrerne, såfremt udgifterne på rotteområdet, f.eks. til indkøbaf rottespærrer, ikke anvendes fuldt ud. Aftalen mellem KL og Miljøministeriet indebærer imidler-tid, at kommunernes besparelser på rotteeftersynet i landzone ikke vil kunne udmønte sig i en ge-byrnedsættelse, men i stedet skal anvendes på andre initiativer i forbindelse med forebyggelse ogbekæmpelse af rotter.

den kommunale rottebekæmpelse. Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og op-kræves som en promille af ejendomsværdien. I tilfælde, hvor kommunen ikke ønsker at finansiereindkøbet af rottespærrer via et gebyr, kan kommunen vælge at finansiere det over kommuneskatten.

8.2 Forsyningsselskaber

Rottebekæmpelse i kloaknettet, forstået som enten anvendelse af giftblokke eller rottespærrer, kanudøves af vandselskabet både som en del af hovedvirksomheden og som en tilknyttet aktivitet, af-hængigt af formålet med rottebekæmpelsen. Det afgørende er dermed også, at det er vandselskabetseller kommunalbestyrelsens beslutning, at den pågældende rottebekæmpelse skal udøves.

8.2.1 Rottebekæmpelse som hovedaktivitet

Rottebekæmpelse i kloaknettet kan som hovedaktivitet udøves af vandselskabet som led i udførelse,drift eller vedligeholdelse af et spildevandsforsyningsanlæg. Det kan fx være tilfældet, hvis rottebe-kæmpelsen udøves for at forhindre rotter i at ødelægge ledningsnet m.v. En beslutning om at udøvebekæmpelse med dette formål træffes af vandselskabet og betragtes dermed som en del af hovedak-tiviteten. Det finansieres af brugerne af spildevandsforsyningen via spildevandsbidragene. Som ho-vedregel vil rottebekæmpelse med dette formål foregå i spildevandsforsyningens ledningsnet, menkan i visse tilfælde også foregå i det private ledningsnet, fx i private skelbrønde eller i private de-tailkloaknet, hvis det sker ved brug af rottespærrer eller rottefælder, forudsat at rottebekæmpelsensker af hensyn til forsyningens anlæg og besluttes af vandselskabet.

8.2.2 Rottebekæmpelse som tilknyttet aktivitet

Som tilknyttet aktivitet kan et vandselskab udøve rottebekæmpelse i kloaknettet, hvis det sker somled i den almindelige kommunale rottebekæmpelse, dvs. på vegne af kommunen. Vandselskabetsrottebekæmpelse finansieres i dette tilfælde af kommunen via rottegebyret eller kommuneskatten.Som tilknyttet aktivitet kan rottebekæmpelse foregå i såvel forsyningens ledningsnet som i det pri-vate ledningsnet, dvs. den del af ledningsnettet, som ikke er vandselskabets, herunder private stik-ledninger og skelbrønde inden for vandselskabets forsyningsområde. Rottebekæmpelsen i privatestikledninger og skelbrønde vil normalt ikke ske ved anvendelse af gift, men normalt alene vedhjælp af rottespærrer eller rottefælder, forudsat at rottebekæmpelsen sker af hensyn til forsyningensanlæg og besluttes af vandselskabet.Vandselskabets forsyningsområde er det område, som er fastlagt som forsyningens kloakeringsom-råde, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, nr. 8. Afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers klo-akeringsområder fremgår af spildevandsplanen. Et privatkloakeret område regnes i denne forbindel-se til forsyningsområdet, hvis det afleder spildevandet til forsyningens renseanlæg.Vandselskabet kan ikke som tilknyttet aktivitet udøve rottebekæmpelse uden for kloaknettet, da det-te ikke kan opfylde den grundlæggende betingelse for tilknyttede aktiviteter om, at aktiviteten skaludspringe af hovedvirksomheden og være snævert forbundet med denne.Spildevandsforsyningen kan med andre ord ikke varetage den almindelige kommunale rottebekæm-pelse og foretage forebyggelse og bekæmpelse af rotter efter anmeldelse fra borgerne, men alene fo-retage den del af den almindelige rottebekæmpelse, der foregår i kloaknettet, og som sker som entilknyttet aktivitet efter aftale med kommunen.

BILAG 1 til Notat om effekt, funktionalitet, anvendelighed og økonomi i forbindelse med op-

sætning af rottespærrer i kloakker og stikledninger

Københavns Kommune og Københavns Energi har på baggrund af det udførte forsøg i Københavnmed forskellige typer af rottespærrer følgende anbefalinger:

Københavns Kommunes og Københavns Energis overordnede anbefalinger

Rottespærrer og rottefælder fungerer godt. De bør dog ikke bruges alene som symptombehand-ling. Brug af spærrer/ fælder skal følges op med en reparation af de dele af kloaksystemet, der erårsag til problemerne.Det skal pointeres, at rotter i kloakken i sig selv ikke er et problem. Problemerne opstår, hviskloakken ikke er tæt, så rotterne kan trænge ud af rørene. Hvis kloakkerne er tætte, er der såle-des ikke behov for rottespærrer.Hvis man alligevel ønsker at montere rottespærrer som en ekstra sikkerhed, skal man være op-mærksom på følgende forhold:Der må ikke allerede være driftsproblemer i ledningssystemet, inden der installeres rottespærrer.Gentagne tilstopninger forekommer ofte i ældre ledningssystemer, hvor der er installeret vand-sparende toiletter, og derfor vil rottespærrer være uhensigtsmæssige på den type ledninger.Ledningssystemer, hvor der installeres rottespærrer, skal være overdimensionerede. Rottespær-rer bør kun anvendes i ledningssystemer, hvor der er et overskud af hydraulisk kapacitet.Rottespærrer på stikledninger bør tilses jævnligt (f.eks. én gang årligt) af en autoriseret kloak-mester for at kontrollere, at spærrerne driftsmæssigt fungerer, som de skal.

Hvornår kan man med fordel anvende 2 klap modellen?

Københavns Kommune og Københavns Energi har på baggrund af forsøget følgende anbefalinger:2 klap modellerne er en forholdsvis billig og driftssikker beskyttelse mod rotter. Spærrerne ervelegnede til eksisterende systemer, fordi de kan sættes ned i eksisterende brønde fra terræn.Den hydrauliske kapacitet i kloakken nedsættes moderat, hvad der kan være et problem i fælles-systemer.Spærrerne er udviklet til brug i stikledninger og bør primært anvendes her. I ældre ledningssy-stemer kan der være problemer med at montere spærrer p.g.a. ledningskvaliteten.Det anbefales ikke at udvikle disse spærrer til større systemer, da klapperne bliver for tunge medfor lang lukketid og øget risiko for tilstopninger, hvad der kan betyde et væsentligt forøget hy-draulisk tab i et fællessystem.

Hvornår kan man med fordel anvende vandlåsmodellen?

Københavns Kommune og Københavns Energi har på baggrund af forsøget følgende anbefalinger:Spærren kræver, at man har en vis højdeforskel til rådighed. Derfor kan spærren primært anven-des i forbindelse med nyetablering eller ombygning at et ledningssystem i områder, hvor der ertilstrækkeligt med faldSpærren er velegnet i fællessystemer, fordi regnvand kan hjælpe med at holde vandlåsen i spær-ren ren. I fællessystemer skal man være opmærksom på de hydrauliske forhold, da spærren kangive et stort hydraulisk tabSpærren bør ikke anvendes som skelbrønd i forbindelse med parcelhuse kloakeret med separat-systemer. Specielt ikke, hvis der er installeret vandsparende toiletter i ejendommen.

Hvornår kan man med fordel anvende dræbende fælder?

Københavns Kommune og Københavns Energi har på baggrund af forsøget følgende anbefalinger:Fælderne kan anvendes i områder, hvor man ønsker at bekæmpe kloakrotter, f.eks. forud for enkloakrenovering eller omkring bygninger, hvor problemer vurderes at kunne tilskrives rotter frakloakkenFælderne kan anvendes i fællessystemer og i separatsystemerFælderne er meget effektive til at dræbe rotter, men dyre at anskaffe og mindre egnede som rot-tespærrer, da rotterne har mulighed for at passere fælden i den periode, hvor fælden genoplader.Fælden kan kun anvendes i dimensioner op til 250 mm.Forsøget viser, at fælden ikke bør anvendes i større rørdimensioner, end den er beregnet til.Fælden kan anvendes i hovedledninger med dimensioner op til 250 mm, da den ikke giver an-ledning til reduktion af vandføringsevnenFælden er miljøvenlig, da der ikke anvendes gift til at dræbe rotterne.

Indholdsfortegnelse

Side