MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, lov om skove, lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om vandløb (Ændring af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence, digitalisering og præcisering af bræmmebestemmelse), fra miljøministeren

§4I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, som ændret ved § 4 i lov nr.1519 af 27. december 2009, § 5 i lov nr. 484 af 11. maj 2010,lov nr. 293 af 11. april 2011 og § 3 ilov nr. 553 af 1. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 69, stk. 1,affattes således:”Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog §29, og opførelse af bygværker i landzone må ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbnenaturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, der i vandplanen eftermiljømålsloven enten skal opfylde miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimalt økologiskpotentiale. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.”§5Stk 1.Loven træder i kraft den2012.Stk. 2.§ 1, nr. 5, og § 2, nr. 1, har også virkning for sager, som er verserende i Natur- ogMiljøklagenævnet ved lovens ikrafttræden.§6Loven gælder ikke for Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis ikraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

1. Indledning ........................................................................................................................................ 31.1Lovforslagets hovedindhold ..................................................................................................... 31.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget ................................................................................. 42. Kompetencefordeling mellem miljøminister og klagenævn ............................................................ 42.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 42.2. Miljøministeriets overvejelser....................................................................................................... 52.3. Den foreslåede ordning ................................................................................................................. 53. Digital klagesagsbehandling ............................................................................................................ 53.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 53.2. Den foreslåede ordning ................................................................................................................. 64. Præcisering af bræmmebestemmelse i vandløbsloven.................................................................... 64.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 64.2. Den foreslåede ordning ................................................................................................................. 65. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ................................................ 65.1. De økonomiske og administrative konsekvenser for staten .......................................................... 65.2. De økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne ....................... 75.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ...................................... 75.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne ..................................................... 76. De miljømæssige konsekvenser ....................................................................................................... 77. Forholdet til EU-retten. .................................................................................................................... 78. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ..................................................................................... 79. Sammenfattende skema.................................................................................................................... 9

1.1 Lovforslagets hovedindholdLovforslaget indeholder ændringer i klagereglerne i lov om miljømål m.v. for vandforekomster oginternationale naturbeskyttelsesområder og lov om skove. Formålet er at understregekompetencefordelingen mellem miljøministeren og Natur- og Miljøklagenævnet i sager om klagerover de statslige vandplaner og Natura 2000-planer.De gældende regler om klage over de statslige vand- og Natura 2000-planer indebærer, at Natur- ogMiljøklagenævnet kan efterprøve og i yderste konsekvens underkende statslige planer, som erudstedt af miljøministeren som led i ministerens lovgivningskompetence, og som er sat i kraft vedbekendtgørelser.Det foreslås, at Natur- og Miljøklagenævnet i sager om klager over de statslige vandplaner ogNatura 2000-planer alene skal konstatere, hvorvidt der foreligger en tilvejebringelsesmangel, men atnævnet ikke skal have mulighed for at møde sådanne mangler med sanktioner som f.eks. hel eller

delvis ugyldighed. Det vil herefter være op til ministeren at beslutte om, og i givet fald hvilkeinitiativer evt. tilvejebringelsesmangler skal give anledning til.Endvidere foreslås det, at miljøministeren i lov om Natur- og Miljøklagenævnet bemyndiges til atfastsætte regler om digital klagesagsbehandling på de lovområder, som er omfattet af Natur- ogMiljøklagenævnets kompetence med henblik på fastsættelse af regler, som forpligterførsteinstanserne til at videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet via en elektroniskklageformular.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om Natur- ogMiljøklagenævnet og forskellige andre love (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet),som blev sendt i høring den 2. december 2011.Endelig foreslås en ændring af vandløbslovens bestemmelse om 2 m dyrkningsfri bræmme langsvisse vandløb og søer, så det præciseres, at oprindeligt naturlige, nu rørlagte vandløb ikke har 2 m-bræmme.1.2. Den overordnede baggrund for lovforslagetSom et blandt flere initiativer rettet mod klagesagsbehandlingen på natur- og miljøområdet blev dentidligere regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne som led i forhandlingerne om enfinanslovsaftale for 2011enige om at nedsætte et hurtigt arbejdende eksternt ekspertudvalg (deteksterne ekspertudvalg vedrørende klagesystemet på natur- og miljøområdet), der skulle forberedeen samlet reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet.Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love(Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet), som blev sendt i høring den 2. december2011] indeholder forslag til opfølgning på flere af udvalgets anbefalinger på kort sigt.Forslaget om digital sagsbehandling er en opfølgning af ekspertudvalgets anbefaling om digitalklageportal.2. Kompetencefordeling mellem miljøminister og klagenævn2.1. Gældende retDe statslige vand- og Natura 2000-planer (herunder Natura 2000-skovplaner) kan påklages tilNatur- og Miljøklagenævnet. Der kan klages over tilvejebringelsen. Muligheden for at klage overplanernes indhold blev ophævet ved Grøn Vækst samleloven (Lov nr. 553 af 1. juni 2011).Hvis nævnet vurderer, at tilvejebringelsen er mangelfuld, kan nævnet i yderste konsekvens træffeafgørelse om, at en plan er helt eller delvis ugyldig. Hermed kan et klagenævn ophæve statsligeplaner, som er vedtaget af miljøministeren og hvis mål og indsatsprogram som led i ministerenslovgivningskompetence er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1114 af 25. november 2011 omikrafttræden af målsætning og indsatsprogram i Natura 2000-planerne for planperiode 2010-2015og bekendtgørelse nr. 1208 af 15. december 2011 om ikrafttræden af miljømål ogindsatsprogrammer og prioriteringer m.v. i vandplanerne for planperiode 2010-2015.

2.2. Miljøministeriets overvejelserDer kan stilles spørgsmålstegn ved, om et klagenævn bør kunne efterprøve – og dermed i yderstekonsekvens underkende vand- og Natura 2000-planer, som udstedes af ministeren som led iministerens lovgivningskompetence.Det er Miljøministeriets vurdering, at det bør være miljøministeren, som er ansvarlig for at foretageden afvejning af de forskellige hensyn til retssikkerhed over for natur- og miljøbeskyttelse og andresamfundsmæssige forhold, som vil være afgørende for, om eventuelle retlige mangler vedtilvejebringelsen af de statslige vand- og Natura 2000-planer skal have konsekvenser forplanlægningen.2.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at Natur- og Miljøklagenævnet i sager om klager over tilvejebringelsen af de statsligevand og Natura 2000-planer alene skal tage stilling til, om der foreligger entilvejebringelsesmangel.Forslaget indebærer, at det vil være op til miljøministeren at beslutte, om eventuelletilvejebringelsesmangler skal have konsekvenser for planlægningen. Hermed opnås, at det bliverministeren, som bliver ansvarlig for at foretage afvejningen af de forskellige hensyn tilretssikkerhed og natur- og miljøbeskyttelse. Miljøministeren vil i denne afvejning kunne inddragehensynet til, at det vil kunne medføre forsinkelser af miljøindsatsen, hvis planprocessen skal gå helteller delvist om.Endvidere foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte tilsvarende regler omklagenævnets kompetence i sager om klage over tilvejebringelsen af de statslige Natura 2000-skovplaner i bekendtgørelse nr. 1116 af 25. november 2011 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning.Samtidig foreslås præciseret, at der med tilvejebringelsen menes de regler om annoncering,offentlig høring og frister for indsigelse, som følger af loven.3. Digital klagesagsbehandlingSom opfølgning på ekspertudvalgets rapport om reform af klagesystemet på natur- og miljøområdetarbejder Miljøministeriet på opfølgning på anbefalingen om digitalisering afklagesagsbehandlingen, herunder om etablering af en klageportal med Dankortbetaling af gebyrerog digital (interaktiv) vejledning. Det har hidtil været vurderingen, at initiativet ikke krævedelovændringer, idet det er lagt til grund, at det skulle være frivilligt at anvende klageportalen.I forbindelse med arbejdet med udvikling af klageportalen, har Natur- og Miljøklagenævnetimidlertid vurderet, at der vil være store fordele forbundet med en ordning, hvor førsteinstanserneforpligtes til at indsende den fuldt oplyste klagesag til klagenævnet digitalt via en elektroniskklageformular.3.1. Gældende retDet fremgår af gældende ret, at myndigheden skal sende klagen til Natur- og Miljøklagenævnetledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

I forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love(Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet) er fremsat forslag om, at alle klagesagerfremover skal indsendes gennem førsteinstansen, der forpligtes til at overveje, om der er grundlagfor at genoptage sagen.Efter den foreslåede ordning skal førsteinstansen, hvis den vil fastholde sin afgørelse, snarest ogsom udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- ogMiljøklagenævnet. Ordningen stiller som noget nyt krav om, at førsteinstansen skal udarbejde enudtalelse med myndighedens bemærkninger til sagen og de enkelte klagepunkter.Førsteinstanserne er i henhold til E-dagsaftalerne forpligtet til at kommunikere digitalt medklagenævnet og herunder til at indsende klager til nævnet digitalt. Dette udmøntes i dag typisk vedindsendelse fra 1. instanserne pr. e-mail. Dette tilsigtes med lovforslaget ændret til indsendelse viabenyttelse af en klageformular på en klageportal (webportal).3.2. Den foreslåede ordningPå baggrund af ekspertudvalgets anbefaling foreslås det at indsætte en bestemmelse i Lov omNatur- og Miljøklagenævnet, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler, der forpligterførsteinstanserne til at foretage digital klagesagsbehandling via en elektronisk klageformular.Sigtet hermed er, at førsteinstanserne fremover skal indsende klagesagen ved benyttelse af enklageformular på en klageportal (Webportal).4. Præcisering af bræmmebestemmelse i vandløbsloven4.1. Gældende retAlle naturlige vandløb og søer og alle kunstige vandløb og søer, der skal opfylde miljømålene godtøkologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale, skal have 2 m-bræmme, hvis vandløbeteller søen er beliggende i landzone.4.2. Den foreslåede ordningDen foreslåede præcisering sikrer, at rørlagte vandløb ikke skal være forsynet med 2 m-bræmmeuanset, om vandløbet er udpeget som kunstigt eller naturligt, herunder som stærkt modificeret.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5.1. De økonomiske og administrative konsekvenser for statenForslaget om ændret kompetenceafgrænsning mellem klagenævnet og miljøministeren vurderesikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for staten.Forslaget om hjemmel til at fastsætte krav om anvendelse af digital klageformular vil ikke i sig selvhave økonomiske og administrative konsekvenser. Krav om anvendelse af en digitalklagesagsformular vurderes ikke at have konsekvenser for førsteinstanserne, men vil have positiveadministrative konsekvenser for Natur- og Miljøklagenævnet.Forslaget om præcisering af vandløbslovens bræmmebestemmelse har ingen økonomiske elleradministrative konsekvenser for staten.

5.2. De økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne og regionerneIndsættelse af en hjemmel til at kræve indsendelse af klager via elektronisk klageformular vil ikke isig selv have negative økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner somførsteinstans. Det er Natur- og Miljøklagenævnets nuværende vurdering, at det samlet set ikke vilvære forbundet med negative økonomiske eller administrative konsekvenser for førsteinstanserne atanvende systemet. Den elektroniske klageformular skal ses som ændring af sagsgange, samtidigmed at første instanserne på grund af etablering af en klageportal med digital (interaktiv) vejledningmå forventes at modtage bedre oplyste sager faktuelt fra klager og har mulighed for på en enkelmåde at udarbejde bedre rettidigt oplyste sager til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er aftalt medKL, at kommunerne inddrages tidligt i arbejdet mhp. den konkrete udformning af klageformular ogsamspil mellem digital systemer.Forslaget om præcisering af vandløbslovens bræmmebestemmelse har ingen økonomiske elleradministrative konsekvenser for kommunerne og regionerne.5.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Ingen5.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgerneIngen6. De miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-retten.Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald danmark,Akademiet for de tekniske videnskaber, Anvendt Kommunal Forskning (AKF),Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, BatteriForeningen, Bekæmpelsesmiddelrådetsmedlemmer, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabsstyrelsen,Beskæftigelsesministeriet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT,Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Campingrådet, Centralforeningen af Autoreparatører iDanmark (CAD), Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri),Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DAKOFA (DanskKompetencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, DanmarksFiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Farve- ogLimindustri, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks Naturfredningsforening, DanmarksRederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd (nu VisitDenmark), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Akvakultur, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), DanskBotanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Energi,Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk

ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri,Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, DanskLand- og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, DanskOrnitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, DanskProducentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, DanskSkovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Standard, DanskTransport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, DanskeAdvokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Dagblades Forening, Danske Handicaporganisationer,Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske MediersForum, Danske Overfladebehandlere, Danske Regioner, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier,Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger, DELTA,De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, DetØkologiske Råd, Den Danske Nationalkomité for Geologi, DHI, Dyrenes Beskyttelse, DI –Organisation for Erhvervslivet, DONG Energy, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, elretur,Emballageindustrien, Energinet.dk, energi- og olieforum.dk, EnviNa, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansministeriet,Finansrådet, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier iDanmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af Danske Biologer, Foreningen afDanske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), Foreningen af Danskekraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,Foreningen af fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen afLystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker iDanmark, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen Digitale Publicister,Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne,Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FSR – Danske Revisorer,Genvindingsindustrien, Godkendt teknologisk Service (GTS), Grafisk Arbejdsgiverforening, GreenNetwork, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Hedeselskabet, Helle Tegner Anker, KøbenhavnsUniversitet, HK Kommunal, HORESTA, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, InternationalTransport Danmark (ITD), IT- og Telestyrelsen, Journalisthøjskolen, Justitsministeriet, Kalk- ogTeglværksforeningen, Kirkeministeriet, KL, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kulturministeriet,Kystdirektoratet, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Landdistrikternes Fællesråd,LandBoUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen PraktiskØkologi, LO (Landsorganisationen i Danmark), Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen(LIF), Mejeriforeningen, Miljøpartiet de Grønne, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter,Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark MolsBjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, NOAH, NovoNordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Peter Pagh, København Universitet, Plastindustrien,Realkreditforeningen, RenoSam, ReturBat, Rigspolitichefen, RUC (Roskilde Universitetscenter),Rådet for Større Badesikkerhed, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skovdyrkerforeningerne,Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statsministeriet, SyddanskUniversitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Transportministeriet, Udenrigsministeriet,Uniscrap, Verdens Skove, WWF – Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening,Økonomi- og indenrigsministeriet, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Til § 1Til nr. 1 og 2Det følger af lovens § 53, nr. 1 og 3, at der kun kan klages over spørgsmål vedrørendetilvejebringelsen af de statslige vandplaner og Natura 2000-planer.Det følger af bemærkningerne til L 165 2011, at det indebærer, at der for så vidt angår de statsligevandplaner og Natura 2000-planer kun kan klages over spørgsmål vedr. tilvejebringelse af planerne,altså om procedurereglerne i forbindelse med planernes tilvejebringelse er overholdt.For at opnå parallelitet med formuleringen af bestemmelsens nr. 2 og 4 om klage overhandleplanerne forslås det præciseret, at der med tilvejebringelsen menes de procedureregler, somfølger af lovens §§ 27 a-31 for så vidt angår vandplanen og §§ 42 a-45 for så vidt angår Natura2000-planerne, dvs. regler om annoncering, offentlig høring og frister for indsigelse.For naturplanerne: offentlig høring, frist for indsigelser, evt. fornyet eller supplerende høring samtoffentlig annoncering af de endelige planer med klagevejledning og oplysning om klagefristDet bemærkes i den forbindelse, at der ikke kan klages over planernes materielle indhold, menalene over evt. manglende overholdelse af procedurereglerne. Der kan eksempelvis ikke klages

over, at indholdet af en plan er utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt, men hvis et element i en planf.eks. ikke har været i høring som forudsat i lovens § 28, vil der kunne klages over dette spørgsmål.Til nr. 3.Efter miljømålslovens § 53, stk. 1, nr. 1 og 3, kan der klages over spørgsmål vedrørendetilvejebringelsen af de statslige vandplaner og Natura 2000-planer, jf. bemærkningerne til nr. 1 og 3.Der kan således kun klages over, om procedurereglerne i forbindelse med planernes tilvejebringelseer overholdt.Med den foreslåede bestemmelse begrænses klagenævnets kompetence i disse sager om klager overtilvejebringelsen af vand- og Natura 2000-planerne efter miljømålsloven. Klagenævnet skal efterforslaget alene tage stilling til, om der foreligger en tilvejebringelsesmangel. Det er forudsat, atbestemmelserne i lov om Natur- og Miljøklagenævnet finder anvendelse på klagenævnetskonstaterende udtalelse, selv om klagenævnet ikke tager stilling til den retlige konsekvens. Påtilsvarende måde er det lagt til grund, at en klage til nævnet over tilvejebringelsen vil suspenderesøgsmålsfristen i § 64.Hvis klagenævnet konstaterer, at der foreligger en mangel, skal nævnet ikke som i de øvrige sager,som forelægges nævnet til afgørelse, træffe afgørelse om, hvad den retslige konsekvens af manglenskal være. Det vil herefter være op til miljøministeren at foretage en vurdering af betydningen afeventuelle fejl og en afvejning af hensynet til formålet med tilvejebringelsesreglerne over for desamfundsmæssige konsekvenser af at erklære planerne helt eller delvist ugyldige, med den virkning,at planprocessen skal gå helt eller delvist om. Miljøministeren vil i denne afvejning kunne inddragehensynet til, at det vil kunne medføre forsinkelser af miljøindsatsen, hvis planprocessen skal gå helteller delvist om.Det overlades således til ministeren at beslutte eventuelle konsekvenser af mangler vedtilvejebringelsen. I sidste ende kan planerne indbringes for domstolene.

Forslaget er en opfølgning på anbefalingen i ekspertudvalgets rapport om reform af klagesystemetpå natur- og miljøområdet om digitalisering af klagesagsbehandlingen. Der er hensigten at etablereen klageportal med kreditkortbetaling af gebyrer og digital (interaktiv) vejledning. I den forbindelseer det hensigten at udnytte den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om, at førsteinstanserneskal indsende klagesager til Natur- og Miljøklagenævnet via en elektronisk klageformular.Natur- og Miljøklagenævnet vurderer, at der vil være store fordele forbundet med en ordning, hvorførsteinstanserne forpligtes til at indsende den fuldt oplyste klagesag til klagenævnet digitalt via enelektronisk klageformular, da der hermed skabes sikkerhed for, at nævnet kan opnå de medklageportalen tilsigtede effektiviseringsgevinster.I forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. afhusdyrbrug, lov om jordforurening, lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning afmiljøskader (miljøskadeloven) og lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) (Implementering afdirektivet om industrielle emissioner, digitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem,afgitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk gødning) er detforeslået at ændre og udvide de eksisterende bemyndigelser om digitalisering imiljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven. Derudover foreslås nye bemyndigelser omdigitalisering i jordforureningsloven og miljøskadeloven. Baggrunden for lovforslaget er, at derønskes en yderligere digitalisering end det er muligt på nuværende tidspunkt inden for lovenesrammer.Der vil også med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i Miljøbeskyttelseslovens § 79 a,husdyrgodkendelseslovens § 69, miljøskadelovens §45 a og jordforureningslovens § 64 a, kunnefastsættes regler om digitalisering af klagesagsbehandlingen på disse lovområder. Det er hensigten,at Natur- og Miljøklagenævnet, idet omfang klagenævnet inddrages i det eller de digitale systemer,skal have adgang til at se alle relevante oplysninger i relation til klagesager, jf. bemærkningerne tilMiljøbeskyttelseslovens § 79 a, stk. 6, som affattet i ovennævnte lovforslag. Miljøministeriet vilved udnyttelsen af bemyndigelser for digitalisering på Natur- og Miljøklagenævnets område tagehøjde for, at digitale løsninger kan understøtte eller supplere hinanden.

Til § 4Til nr. 1Den foreslåede formulering af bestemmelsen er en præcisering af gældende ret, hvorefter allenaturlige vandløb og søer og alle kunstige vandløb og søer, der skal opfylde miljømålene godtøkologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale, skal have 2 m-bræmme, hvis vandløbeteller søen er beliggende i landzone.Når præciseringen er fundet hensigtsmæssig, skyldes det, at den hidtidige formulering afbestemmelsen kunne forstås således, at rørlagte vandløb, der i vandplanen er udpeget som stærktmodificerede, skal være forsynet med 2 m-bræmme. Den foreslåede præcisering sikrer, at rørlagtevandløb ikke skal være forsynet med 2 m-bræmme uanset, om vandløbet er udpeget som kunstigteller naturligt, herunder som stærkt modificeret.De vandløb, der skal være forsynet 2 m-bræmme, er således alle åbne naturlige vandløb og kunstigevandløb, der i vandplanen skal opfylde miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimaltøkologisk potentiale, forudsat at vandløbet er beliggende i landzone. For søers vedkommendemedfører bestemmelsen, at naturlige søer og kunstige søer målsat i vandplanen med godt økologiskpotentiale eller maksimalt økologisk potentiale i landzone skal have 2 m-bræmme, såfremt søen erstørre end 100 m2. Stærkt modificerede vandløb og søer er en delmængde af de naturlige vandløbog søer og fremgår således ikke specifikt af bestemmelsen.Det følger af bestemmelsen, at vandløb og søer, der ikke skal være forsynet med 2 m-bræmmer, erkunstige og rørlagte vandløb og kunstige søer, der ikke er omfattet af miljømålet godt økologiskpotentiale eller maksimalt økologisk potentiale i vandplanen. Det betyder, at fastsættelse afmiljømål i vandplanen er afgørende for kravet om 2 m-bræmme for kunstige vandløb og søer, og etændret miljømål kan medføre, at vandløbet eller søen bliver omfattet af bræmmebestemmelsen ellerfalder uden for bestemmelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der som vandløbsmyndighed vurderer,om vandløb eller søer, der ikke er specifikt målsat i vandplanen, er naturlige eller kunstige.Det bemærkes, at bestemmelsen om 2 m-bræmmer betragtes som erstatningsfri regulering, jf.Højesterets dom af 21. september 1998 (I 498/1996).Til § 5Det foreslås, at loven træder i kraft denDet er hensigten, at den foreslåede ændring af kompetencefordelingen mellem Natur- ogMiljøklagenævnet og miljøministeren skal have virkning for alle de sager om klage over de statsligeNatura 2000-planer og vandplaner, som er udstedt med ikrafttræden henholdsvis den 8. december2011 og den 22. december 2011 som ikke er afgjort ved lovforslagets ikrafttræden. Det foreslåsderfor, at § 1, nr. 3, og § 2, nr. 1,skal have virkning for alle klagesager, som er verserende iklagenævnet ved lovforslaget ikrafttræden.

skal miljøministeren foretage enkortlægning af beliggenhed ogbevaringsstatus for de naturtyper oglevesteder for arter, der er nævnt i stk. 2.Stk.2.I planen skal ministeren fastsætte demålsætninger, som er nødvendige for atsikre eller genoprette en gunstigbevaringsstatus for de naturtyper og arter,der er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt deforanstaltninger, der er nødvendige for atopfylde målsætningerne.§ 16.Miljøministeren skal fastsættenærmere regler om proceduren fortilvejebringelse af de planer, der er nævnt i§ 14, om planernes indhold samt om klagetil Natur- og Miljøklagenævnet.Stk.2.Planen revideres hvert 12. år.Stk.3.Ministeren skal ændre en plan, der erudarbejdet efter § 14, hvis det viser signødvendigt for at opfylde forpligtelserneefter EF-habitatdirektivet.Stk.4.Ministeren kan fastsætte regler om,at en plan efter § 14 sammen medtilsvarende planer tilvejebragt efter andenlovgivning og driftsplaner for offentligtejede arealer eller lignende kan indgå i ensammenfattende Natura 2000-plan for etinternationalt naturbeskyttelsesområde medhenblik på at opfyldebevaringsmålsætningen forbeskyttelsesområdet.Stk.5.I regler fastsat efter stk. 1 kanministeren fastsætte regler omoffentlighedens inddragelse, herunder om,at inddragelse kan ske udelukkendedigitalt.§ 60. Afgørelserefter § 4, § 6, § 7, stk. 2, §13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21, § 38,§ 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet afmiljøministeren eller efter bemyndigelsefra ministeren, jf. § 43, kan påklages tilNatur- og Miljøklagenævnet somsammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om

Natur- og Miljøklagenævnet.Stk.2.Afgørelser efter kapitel 8 a, der ertruffet af miljøministeren eller efterbemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kanpåklages til Natur- og Miljøklagenævnetsom sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lovom Natur- og Miljøklagenævnet.§ 62.Afgørelser, der kan påklages efterdenne lov eller regler, der er udstedt imedfør af loven, kan påklages af1) adressaten for afgørelsen og2) enhver, 165) som i øvrigt har enindividuel, væsentlig interesse i sagen.Stk.2.166) Afgørelser, der er truffet efterdenne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2, § 17, stk.3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samtvilkår fastsat for disse afgørelser efter § 39kan endvidere påklages af1) en berørt nationalparkfond oprettet efterlov om nationalparker,2) landsdækkende foreninger ogorganisationer, hvis hovedformål erbeskyttelse af natur og miljø,3) landsdækkende foreninger ogorganisationer, som efter deres formålvaretager væsentlige rekreative interesser,når afgørelsen berører sådanne interesser,og4) lokale foreninger og organisationer, somhar en væsentlig interesse i afgørelsen.2.I§ 60, stk. 1, og § 62, stk. 2,udgår ”§ 15, stk.2,”.

” Kapitel 6 a. Digital klagesagsbehandling§ 18 a.Miljøministeren kan fastsætte regler om, atkommunikation mellem Natur- ogMiljøklagenævnet og førsteinstansen vedrørendesager, som er påklaget til Natur- ogMiljøklagenævnet skal ske ved anvendelse afdigital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitalsignatur eller lignende.”§4I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af24. september 2009, som ændret ved § 4 i lov nr.1519 af 27. december 2009, § 5 i lov nr. 484 af 11.maj 2010,lov nr. 293 af 11. april 2011 og § 3 i lovnr. 553 af 1. juni 2011, foretages følgendeændringer:1.§ 69, stk. 1,affattes således:”Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog §34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog §29, og opførelse af bygværker i landzone må ikkeforetages i en bræmme på 2 m langs åbnenaturlige vandløb og søer. Det samme gælderlangs kunstige vandløb og søer, der i vandplanenefter miljømålsloven enten skal opfyldemiljømålet godt økologisk potentiale ellermaksimalt økologisk potentiale. Bestemmelsengælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.”

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser