Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
1030586_0001.png
1030586_0002.png
1030586_0003.png
1030586_0004.png
1030586_0005.png
1030586_0006.png
1030586_0007.png
1030586_0008.png
1030586_0009.png
1030586_0010.png
Aftale om Konkurrencepakkenmellem regeringen (Venstre og Det KonservativeFolkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance ogKristendemokraterne
11. april 2011

1. Indledning

Konkurrence har stor betydning for produktiviteten og dermed væksten og velstanden. Konkurrencesikrer bl.a., at arbejdskraften bliver anvendt inden for områder, hvor det samfundsøkonomiskeafkast er størst.Selv om konkurrencen er forbedret de senere år, er konkurrencen i Danmark endnu ikke på niveaumed de bedste lande. Produktivitetsudviklingen er særlig svag i erhverv, der er afskærmet for etudenlandsk konkurrencepres, herunder byggeriet og serviceerhvervene. Samtidig har Danmarkmeget høje priser i forhold til andre sammenlignelige lande.Byggeriet, detailhandlen og de øvrige private serviceerhverv står for halvdelen af den samledebeskæftigelse. Samtidig er produktiviteten i serviceerhvervene vokset væsentligt mindre endgennemsnittet for EU15, og i byggeriet er produktivitetsudviklingen ligefrem negativ. For at øgevæksten generelt i samfundet er det centralt, at produktiviteten forbedres i disse sektorer. Vækst ihøjteknologiske erhverv kan give vigtige vækstbidrag, men de udgør kun en lille del af økonomienog kan derfor ikke alene sikre en tilfredsstillende produktivitetsudvikling.Også i den offentlige sektor er der behov for mere konkurrence. En produktivitetsstigning isamfundet som helhed stiller store krav til, at også den offentlige sektor har en høj produktivitet.Det offentlige forbrug udgør knap 30 pct. af BNP. En konsekvent brug af konkurrence om deoffentlige opgaver bidrager til udvikling og effektivisering, fx gennem anvendelse af ny teknologi,bedre ledelse eller udvikling af bedre arbejdsgange.På den baggrund har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgået aftale om Konkurrencepakken med en rækkekonkurrence- og produktivitetsfremmende initiativer, som vil medføre lavere priser på varer ogtjenesteydelser, større udbud og bedre kvalitet for forbrugerne. Dvs. højere produktivitet. Samtidigvil det styrke de eksportorienterede virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder,og der vil frigøres arbejdskraft i hjemmemarkedserhvervene, som bl.a. kan ansættes i industrien.Konkurrencepakken indebærer også en række initiativer, der vil øge konkurrencen om de offentligeopgaver. Det vil bidrage til, at den offentligt finansierede produktion udvikles og effektiviseres. Detvil give bedre kvalitet i ydelserne og bedre mulighed for at frigøre ressourcer til prioriteredeområder – dvs. mere service for skattekronerne. Det vil samtidig give private virksomhedermulighed for at udnytte erhvervspotentialet i den offentlige sektor og dermed skabe vækst og enplatform for eksport. Især velfærdsydelser er et stort, voksende marked. En vellykket demonstrationpå hjemmemarkedet er et springbræt til at udnytte dette potentiale.Effekten af den samlede pakke af initiativer afhænger af den konkrete udmøntning af de enkelteinitiativer. Såfremt alle initiativer, herunder også de initiativer, der skal analyseres nærmere,gennemføres, er et foreløbigt skøn over effekten af initiativerne i Konkurrencepakken, at de kan øgeproduktiviteten svarende til en forøgelse af bruttoværditilvæksten i de private erhverv under ét medi omegnen ca. 1 pct., svarende til ca. 10 mia. kr.
1

2. Byggeri

Bygge- og anlægssektoren beskæftiger ca. 170.000 fuldtidsmedarbejdere og tegner sig for cirka 5pct. af den samlede værdiskabelse i økonomien. Produktiviteten i sektoren har været faldende deseneste årtier. Samtidig er prisniveauet ekskl. afgifter for det færdige byggeri i Danmark 10-30 pct.højere end i sammenlignelige lande som Sverige, Nederlandene, Tyskland, Storbritannien ogFinland.For at styrke konkurrencen og fremme produktiviteten i byggeriet er parterne enige om følgende:Bedre adgang til udenlandske byggevarer samt proaktiv markedskontrol.Der skabes lettereadgang til at anvende byggevarer, som er produceret i de øvrige EU-lande, ved at justeredanske krav til byggevarer, så de stemmer overens med sammenlignelige lande. Som ledheri tillades den tyske standard for stikkontakter på det danske marked.Samtidig gennemføres en proaktiv markedskontrol af, om byggevarer, der sælges på detdanske marked, lever op til reglerne.Desuden udarbejdes oversigter over gældende standarder for den samlede pakke afmaterialer, som benyttes i en række gængse byggearbejder, fx tagarbejde. Formålet er atgøre det lettere for virksomhederne at finde de billigste materialer, som lever op til kravene.Effektivisering af byggesagsbehandlingen.Der indledes forhandlinger med KL med henblikpå at indgå aftale om, at den kommunale byggesagsbehandling skal effektiviseres. For atsikre en mere ensartet gebyrstruktur på tværs af landet indføres der regler om, at gebyrersom udgangspunkt skal fastsættes efter tidsforbrug ved byggesagsbehandlingen. Dernedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og relevante erhvervsorganisationer, somskal se nærmere på gebyrfastsættelsen, herunder spørgsmålet om hvorvidt der skal fastsættesen maksimumsgrænse for gebyrstørrelsen. Endvidere indføres gensidig godkendelse afteknisk byggetilladelse, således at en teknisk tilladelse udstedt i én kommune også ergældende i øvrige kommuner. Derudover søges gennemført et pilotprojekt om udvikling afet digitalt byggesagsbehandlingssystem.Større effektivitet i byggeriet.Med henblik på at øge produktiviteten i byggesektorenomfattes større kommunale og regionale byggerier af regler om brug af nye digitaleværktøjer, totaløkonomi og OPP/partnering, som kendes fra statsbyggeloven, dog med enmindstegrænse for kommunalt og regionalt byggeri på 20 mio. kr. Den nærmereudmøntning fastlægges i samarbejde med KL og Danske Regioner. Lovgivningen vil bliveevalueret to år efter ikrafttrædelsen.Videncenter for øget produktivitet og digitalisering af byggeriet.Der er etableret et nytVidencenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, som gennem udvikling afstandarder og værktøjer m.v., skal bidrage til, at byggeriet kan høste gevinsterne veddigitalisering af alle faser i byggeprocessen.
2

3. Detailhandlen

Detailhandlen i Danmark beskæftiger ca. 160.000 fuldtidsbeskæftigelse, hvilket svarer til ca. 6 pct.af den samlede beskæftigelse og tegner sig for godt 4 pct. af den samlede værdiskabelse iøkonomien. Detailhandlen spænder over mange forskellige butikstyper, herunderdagligvarebutikker, tøj- og beklædningsbutikker og stormagasiner. Dagligvarehandlen er den størstedelbranche med ca. 44.000 fuldtidsbeskæftigede.Detailhandlen udgør ca. 40 pct. af det samlede private forbrug, hvoraf ca. halvdelen lægges idagligvarehandlen. Især inden for dagligvarehandlen har produktivitetsudviklingen været svag siden1995. Produktiviteten i den danske dagligvarehandel er eksempelvis over 10 pct. lavere end iSverige, og produktiviteten har været næsten uændret i mange år.I 2010 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, RadikaleVenstre og Liberal Alliance forlig om liberalisering af lukkeloven. Aftalen indebærer, atbutikkernes muligheder for at holde åbent blev udvidet fra den 1. juli 2010, og at allelukketidsregler ophæves fra den 1. oktober 2012. Butikkerne skal dog fortsat holde lukket påhelligdage, grundlovsdag og juleaftensdag, og på nytårsaftensdag skal de holde lukket efter kl.15.00.For at styrke konkurrencen og fremme produktiviteten i detailhandlen er parterne enige omfølgende:Næringsloven moderniseres.Næringsloven moderniseres, så der åbnes op for nye og merefleksible forretningskoncepter som fx shop-in-shop, homeparties og lagersalg. Der indføresanmeldelsespligt for lagersalg, kræmmermarkeder mv. Af hensyn til at bevare en varieretdetailhandel i bymidterne åbnes der ikke op for mobilt salg af udvalgsvarer i bymidter ogbydelscentre. I forbindelse med disse nye forretningskoncepter skal det sikres, at lovenhåndhæves, og at forbrugeren skal kunne identificere den erhvervsdrivende, fx i forbindelsemed reklamation. Lovgivningen vil blive evalueret tre år efter ikrafttrædelsen.Flere aktører i detailhandlen.McKinsey & Companys forslag om etablering afhypermarkeder sendes til behandling i det bredt sammensatte Detailhandelsforum underØkonomi- og Erhvervsministeriet. Detailhandelsforum afrapporterer senest 1. december2011, hvorefter forligsparterne vil se nærmere på, hvordan der kan åbnes op for flere aktøreri detailhandlen.Overvågning af fødevarepriser.Regeringen vil arbejde aktivt for, i samarbejde med deøvrige EU-lande og Kommissionen, at styrke konkurrencen i fødevaresektoren, herunder etkonkret samarbejde om udvikling af metoder til at undersøge forskelle i prisniveauet mellemlandene.Større fleksibilitet for godstransport i byerne.På baggrund af erfaringerne fra enforsøgsordning om varedistribution uden for myldretiden fjernes unødige restriktioner forgodstransport i byerne, og der skabes større fleksibilitet for godstransporten i byerne.Erfaringerne fra forsøgsordningen vil blive evalueret med henblik på at vurdere yderligeretiltag, herunder eventuelle regelændringer.Løssalg af aviser, ugeblade, magasiner mv.Mulighederne for at ophæveundtagelsesbestemmelsen i konkurrenceloven, der giver bladudgivere af aviser, ugeblade og3
magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris, undersøges. Undersøgelsen skal sesi sammenhæng med Mediestøtteudvalgets arbejde, der afsluttes senest 1. oktober 2011.

4. Sundhedstjenester

Praksissektoren på sundhedsområdet (alment praktiserende læger og speciallæger, tandlæger, fysio-og ergoterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og psykologer) er generelt karakteriseret vedoffentlig medfinansiering og helt eller delvist fravær af almindelig markedsregulering via pris ogkonkurrence.For at styrke konkurrencen og fremme produktiviteten inden for sundhedstjenester er parterne enigeom følgende:Serviceydelser inden for sundhedsområdet liberaliseres.Der åbnes bl.a. for friereejerskabsforhold på tandlægeområdet og i almen praksis med henblik på at opnå en øgetproduktivitet og mulighed for, at gevinsterne kommer det offentlige til gode. Konkretemodeller for gennemførelse af liberaliseringen vil blive iværksat på baggrund af en analyseom liberalisering af hele praksissektoren, herunder analyse af de økonomiske ogkapacitetsmæssige konsekvenser. Analysen afsluttes inden udgangen af 2011.Der gennemføres endvidere en undersøgelse af mulighederne for liberalisering afapotekersektoren, herunder belyses konkrete modeller, som tilgodeser ønsker om højeretilgængelighed, lave priser på medicin for forbrugerne, nedbringelse af udgifterne påsundhedsområdet og fastholdelse af forbrugernes sikkerhed. Undersøgelsen skal inddrageerfaringer, herunder økonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser fra Sverige,Nederlandene, Storbritannien, Irland og Norge, hvor man har liberaliseret apotekersektoren.Undersøgelsen afsluttes inden 1. april 2012.

5. Andre serviceerhverv

Der er mange andre brancher i servicesektoren. Flere af disse er genstand for regulering eller andenpraksis, som påvirker – og begrænser – konkurrencen. I flere tilfælde beskytter reguleringen denuværende udbydere, fx ved at sætte krav om specifik faglig baggrund eller loft over pris og antalletaf udbydere. I andre sammenhænge er det i samspillet med den offentlige sektor, at konkurrencen iden private sektor begrænses.For at styrke konkurrencen og fremme produktiviteten i en række forskellige serviceerhverv erparterne enige om følgende:Lempelse af advokaters møderetsmonopol.Advokaters møderetsmonopol lempes.Lempelsen sker ved at forhøje beløbsgrænsen for sager, der kan behandles i den forenkledeinkassoproces, hvor andre end advokater kan repræsentere parterne, fra 50.000 kr. – 100.000kr.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen analyserer inden udgangen af 2011konkurrenceforholdene på bobestyrerområdet med henblik på at vurdere, om der bør tageskonkurrencefremmende initiativer.Liberalisering af taxibranchen.Der nedsættes et udvalg, der skal undersøge, om enliberalisering i de fire største byer (Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg) vil skabelavere priser og bedre service for taxibrugerne. På baggrund af undersøgelsen træffes4
beslutning om, hvorvidt en liberalisering er hensigtsmæssig. Udvalget afrapporterer indenudgangen af 2011.Flere togstrækninger udbydes i konkurrence.Der undersøges en konkret model for hvordanog hvornår, der kan etableres konkurrence mellem flere operatører på strækningenKøbenhavn-Aalborg som kommerciel fjerntrafik, dvs. uden offentligt tilskud.Undersøgelsen vil være færdiggjort medio 2011.Mere konkurrence om affaldsforbrænding.Affaldsforbrændingsanlæg selskabsgøres oghvile-i-sig-selv-princippet erstattes med en markedsbaseret regulering. Samtidig ophævesden statslige godkendelse af affaldsgrundlaget. Den kommunale anvisningsret forerhvervsaffald til forbrænding ophæves, så virksomhederne frit kan vælge anlæg.Kommunerne har fortsat ansvaret for, at husholdningsaffald indsamles og behandles, mender indføres kommunal udbudspligt for husholdningsaffald til forbrænding, så detkonkurrenceudsættes. For at give mulighed for tilpasning til den nye regulering kan der i enovergangsperiode på op til 5 år gives mulighed for, at kommunalt ejede forbrændingsanlæg,der er vanskeligt stillet, kan tiltrække husholdningsaffald fra ejerkommunerne uden udbud.For disse anlæg kontrolleres det, at alt affald til anlægget forbrændes til samme pris, hvile-i-sig-selv-prisen.Mere konkurrence i energisektoren.Såfremt der træffes beslutning om regeringens forslagom opførelse af en havmøllepark på Kriegers Flak, etableres en ny international el-udvekslingskapacitet i tilknytning hertil. Desuden vil regeringen sammen med Energinet.dkanalysere, om det vil styrke konkurrencen på el- og naturgasmarkedet at fremrykkeetableringen af nye transmissionsforbindelser til udlandet. Desuden udarbejdes en strategifor udbredelse af smart grids i Danmark, herunder afdækning af investeringsbehov ogfinansieringsmodel. Initiativerne skal bl.a. ses i sammenhæng med arbejdet i det af klima-og energiministeren nedsatte Smart Grid netværk.Bedre og billigere IT-systemer til selvejende uddannelsesinstitutioner.Med henblik på ateffektivisere og skabe mere fleksible løsninger for de gymnasiale uddannelser,erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelsers administrationer, skal der skabesbedre vilkår for, at selvejende uddannelsesinstitutioner kan inddrage private leverandører ilevering, udvikling og drift af it-systemer, der understøtter en effektiv opgavevaretagelse påde selvejende uddannelsesinstitutioner. Forslaget skal ses i sammenhæng med etanalysearbejde, der færdiggøres i 2011.Øget konkurrence og gennemsigtighed i pensions- og banksektoren.Regeringen vil indgå enaftale med Forsikring & Pension om at udvide aftalen fra 2008 til også at omfatte ÅOK ogÅOP og forpligte branchen til at være i mål den 1. juli 2011. Denne aftale skal tilligeomfatte branchens initiativ til en omkostningsmåler, som skal gælde for alle kommercielleselskaber og være tilgængelig 1. juli 2011.Regeringen vil indgå en lignende aftale med banksektoren, for så vidt angår puljeordninger,som den, man har med pensionssektoren, med henblik på at sektoren er i mål forbindelsemed årsrapporterne for 2011. Kravene er, at der skal indføres oplysningspligt om simplenøgletal for prisen på at spare op til pension, at nøgletallene skal defineres ud fra bådedirekte og indirekte omkostninger, at fair konkurrence fremmes ved, at alle følger sammeberegningsmetode, og at prisen skal oplyses, inden pensionen tegnes.
5
Såfremt pensions- og banksektoren ikke på frivillig basis formår at leve op til ovenstående,vil der blive fremsat lovforslag herom i folketingssamlingen 2011-12.Det undersøges, om der er tilstrækkelig konkurrence på bankområdet for privatkunder.Undersøgelsen afsluttes inden 1. juli 2012.

6. Konkurrencelovgivning

En stærk konkurrence fordrer, at virksomhederne har kendskab til konkurrencereglerne, og atkonkurrencemyndighederne håndhæver reglerne effektivt.For at styrke håndhævelsen af konkurrencelovgivningen og forbedre kendskabet til reglerne erparterne enige om følgende:Styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen og forbedret kendskab til reglerne.Regeringen har nedsat et konkurrenceudvalg, der ser på, om indførelse af fængselsstraf vilkunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartelsager, hvordankonkurrencelovsovertrædelser bedre kan forebygges, og hvordan processerne for sager efterkonkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effektivt, herunder forholdet mellemKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet(SØK). Når udvalget har afgivet rapport i september 2011, vil forligspartierne tage nærmerestilling til, hvorledes håndhævelsen af konkurrencelovgivningen og virksomhederneskendskab til reglerne forbedres.

7. Mere konkurrence om offentlige opgaver

Det offentlige forbrug udgør knap 30 pct. af BNP, og ca.af de beskæftigede arbejder her. Derforer der behov for at styrke konkurrencen om de offentlige opgaver, hvor der er et stort potentiale.Det skal sikre, at offentlige opgaver løses bedst og billigst. I staten er der udbudspligt. Det betyder,at de statslige myndigheder er underlagt en egentlig pligt til at udbyde udbudsegnede opgaver meden værdi over bagatelgrænsen på knap 1 mio. kr. Modsat staten beslutter regionerne ogkommunerne i dag selv, om de vil varetage opgaverne på egen hånd, eller om de vil udbydeopgaveløsningen.For at styrke konkurrencen og fremme produktiviteten i den offentlige sektor er parterne enige omfølgende:Øget konkurrence om offentlige opgaver.Der gives lovhjemmel til at pålægge kommuner ogregioner pligt til konkurrenceudsættelse af udvalgte opgaver. Hjemlen vil blive anvendt efteraftale med forligspartierne. Det vil ske, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale medhenholdsvis KL og Danske Regioner, eller hvis kommuner og regioner ikke lever op til deaftalte målsætninger, jf. nedenfor.Der indledes forhandlinger med KL med henblik på at indgå aftale om, at kommunerneforpligter sig til, at mindst 31,5 pct. af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes i2015. Samtidig vil aftalen forpligte de kommuner, som i dag konkurrenceudsætter mindst,til at øge konkurrenceudsættelsen mere end de øvrige kommuner.Der indledes endvidere forhandlinger med Danske Regioner med henblik på at indgå aftaleom, at regionerne forpligter sig til en væsentlig stigning i konkurrenceudsættelsen frem mod2015.6
Konkurrence om etablering og drift af ældreegnede boliger.Der åbnes for markedsbestemthusleje i friplejeboliger uden støtte for dermed at muliggøre opførelse af boliger af særlighøj kvalitet. Pengene til personlig pleje og praktisk hjælp skal følge borgeren gennem etservicebevis, når borgeren vælger at flytte ind i en bestemt privat opført ældreegnet bolig.For at fremme markedsudvikling på området udvikles en standardmodel for etableringen afældreegnede boliger. Modellen udarbejdes i dialog med bl.a. KL, institutionelle investorerog erhvervsorganisationer. Desuden udvikles trin-for-trin vejledninger, som hjælperaktørerne igennem de forskellige faser i et projekt. Samtidig arrangeres netværk ogmatchmaking for offentlige myndigheder, institutionelle investorer og interesseredevirksomheder.Nye rammer for frit valg på hjemmehjælpsområdet.Der er med indførelsen af frit valg afhjemmehjælp sørget for, at ældre borgere i dag har ret til selv at vælge, hvem de ønsker, skallevere hjælpen i deres hjem. Det har givet flere valgmuligheder og bidraget til at hævekvaliteten.Det har dog vist sig, at det i knap halvdelen af kommunerne, hvad angår den personligepleje, kun er kommunen, der er leverandør, ligesom der er mere end 100 pct. prisforskelkommunerne i mellem. Hjemmehjælpsområdet er et omkostningstungt serviceområde, hvorder er et stort effektiviseringspotentiale. Hvis prisen fx reduceres med 5 pct., kan det givekommunerne årlige effektiviseringsgevinster i omegnen af � mia. kr., som kommunerne vilkunne disponere over.Parterne er enige om at øge konkurrenceudsættelsen på hjemmehjælpsområdet og dervedudnytte det betydelige potentiale, som ligger i effektiviseringer på området. Målet er atskabe øgede valgmuligheder for borgerne, særligt de steder, hvor der endnu ikke ervalgfrihed, samt bedre priser på hjemmehjælpsområdet. Det vil ske gennem en stærkereleverandørdannelse. Regeringen vil inden udgangen af 2011 fremlægge forslag herom.Øget incitament for private på dagtilbudsområdet.Der gives hjemmel til, at privateleverandører kan udtrække eventuelle overskud fra driften af udliciterede daginstitutioner,fritidshjem og klubtilbud, der er en del af kommunens forsyning. Det er fortsat op tilkommunen selv at beslutte, om den ønsker at udbyde driften af tilbuddene.Endvidere vil regeringen snarest præsentere initiativer, der har til hensigt at give størrevalgmuligheder for børnefamilierne. Det sker gennem at forbedre vilkårene for privateleverandører på dagtilbudsområdet. Som led heri øges og målrettes informationen tilpotentielle private leverandører, og reglerne for den driftsgaranti, en kommune kan kræve afprivatinstitutioner, præciseres, så det bliver nemmere og mindre økonomisk belastende atetablere ikke-kommunale daginstitutioner. Det vil være med udgangspunkt i en model, hvordriftsgarantien højst kan udgøre en måneds driftsomkostninger. Regeringen vil derudoverkortlægge klage- og tilsynsstrukturen med henblik på at skabe øget gennemsigtighed omklage- og tilsynsinstanser, som selvejende og privatinstitutioner på dagtilbudsområdet kangøre brug af.Afknopning.Der gives hjemmel til, at kommunerne kan yde støtte til interesseredemedarbejdere før og under virksomhedsdannelsen i samme omfang, som de svenskekommuner kan i dag.
7

8. Forenklede regler og rammer for offentlig-privat samarbejde

Udbudsreglerne skal sikre, at det offentlige køber bedst og billigst, og at alle virksomheder har ligeadgang til at byde ind på offentlige kontrakter. Det har stor betydning for brugen af konkurrence, atdet er nemt at udbyde opgaver og samarbejde herom efterfølgende. Samtidig er det vigtigt, at der erværktøjer til rådighed for såvel offentlige ordregivere som virksomheder, som kan understøttebrugen af digitale udbud, hjælpe til med planlægningen af en eventuel virksomhedsoverdragelse, ogunderstøtte udviklingen af relevante nye løsninger. Det vil bidrage til, at udbudsprocessen og detefterfølgende samarbejde bliver gjort nemmere og mere fleksibelt.For at fremme offentlig-privat samarbejde er parterne enige om følgende:Ny udbudslov og smidigere udbudsregler.Der nedsættes et bredt sammensat udvalg, derskal se på fordele og ulemper ved lovgivning på udbudsområdet. Der inddrages bl.a.udenlandske erfaringer. Udvalget skal bl.a. se på, om lovgivning vil kunne skabe størreklarhed og mere fleksibilitet, eller om den nuværende retstilstand er bedre. Udvalget skalafrapportere senest 1. juli 2012.Samtidig gøres udbudsbekendtgørelsen smidigere, så fx fejl i formalia ikke betyder, at etellers konditionsmæssigt tilbud erklæres for ugyldigt. Endelig arbejdes der for at forenkleEU-udbudsdirektiverne, herunder at forhøje tærskelværdierne, udvide adgang til at benytte”konkurrencepræget dialog”, udvide adgangen til dialog med tilbudsgivere samt gøre detlettere at indgå og anvende rammekontrakter.Modernisering og effektivisering af Klagenævnet for Udbud.Med henblik på at forkortesagsbehandlingstiderne tilføres Klagenævnet flere ressourcer ved at hæve klagegebyret, ogder indføres resultatmål for sagsbehandlingstiden for Klagenævnets sekretariat. For ateffektivisere og målrette Klagenævnets sagsbehandling ændres officialprincippet, såKlagenævnet alene skal tage stilling til de af parterne nedlagte påstande. Ved afgørelse afsager deltager som hovedregel kun en sagkyndig, hvor den juridiske dommers stemme vilvære udslagsgivende.Styrket indsats for offentlig-private partnerskaber (OPP).Der oprettes et OPP-kontaktpunkt,som kan bistå myndigheder og virksomheder med at afklare tvivlspørgsmål om OPP. Derudvikles desuden en OPP-standardmodel, som skal gøre det lettere at etablere OPP’er.Standardmodellen vil blive udviklet i samarbejde med KL, Danske Regioner, institutionelleinvestorer og erhvervsorganisationer. Standardmodellen vil indeholde særskilteopgavespecifikke afsnit, eksempelvis om infrastruktur, skoler, daginstitutioner mv. samtplejeboliger på ældreområdet.Værktøjskassen for OPS skal styrkes.Der udvikles en række værktøjer, som skal gøreoffentlig-privat samarbejde lettere, herunder interaktive udbudsredskaber, trin-for-trinvejledninger for specifikke områder, vejledning til oprettelse af fælles offentlig-privateselskaber, vejledning for god proces for medarbejderne ved virksomhedsoverdragelse,værktøjer til funktionsudbud, værktøjer til at understøtte regionerne i at udbydesundhedsopgaver samt vejledning til offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI).Med henblik på at styrke private virksomheders muligheder for eksport, fx af sundheds- ogvelfærdsløsninger, udvides dispensationsmulighederne i lov om kommuners og regionersdeltagelse i offentlig-private selskaber.8
Der etableres endvidere en central udbudsplatform, så alle danske udbud samles ét sted, dvs.både annonceringer og EU-udbud samt fremtidige indkøb. Endelig udarbejdes et kodeks forgod udbudsadfærd, som skal øge myndighedernes fokus på at gøre udbudsprocessennemmere og mindre omkostningsfuld.Det skal være nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud.Derudvikles værktøjer målrettet små og mellemstore virksomheder, herunder vejledning omrammerne for at danne konsortier, kurser og en eksempelsamling med gode erfaringer påvellykkede samarbejder mellem mindre virksomheder og offentlige myndigheder. Deretableres desuden et elektronisk kontaktpunkt for små og mellemstore virksomheder, derønsker at gå sammen om at byde ind på offentlige udbud samt rådgivningstilbud til små ogmellemstore virksomheder i de regionale væksthuse.Mere fælles indkøb i den offentlige sektor.I samarbejde med KL og Danske Regionerarbejdes der målrettet for effektivisering og konkurrenceudsættelse af det offentlige indkøbgennem standardisering, koordinering og forpligtelse. Dette indebærer bl.a., at der skalindgås koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler inden for kommuner og regioner.Samtidig udarbejdes vejledninger om indgåelse og brug af rammeaftaler, og der opstillesbest practise eksempler herpå.
9