Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
1. februar 2007Udkast til :Aftale for en mere effektiv vandsektor
Forligspartierne er enige om, at der af miljøministeren skal iværksættes følgende initiativerfor vandsektoren med baggrund i regeringens ideoplæg ”Serviceeftersyn af vandsektoren”(okt. 2005), høringen heraf og de efterfølgende drøftelser.Aftalen har følgende elementer:--Kravene til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed fastholdes.Vandsektoren rummer et effektiviseringspotentiale, som skal udnyttes til gavn forforbrugerne og miljøet.Den økonomiske regulering skal understøtte effektiviseringen af sektoren.Den danske vandsektor er i dag karakteriseret ved at være kommunalt ejet ellerforbrugerejet. Nærværende aftale har ikke til hensigt at ændre på dette forhold.Der er behov for økonomiske midler til at imødegå investerings- ogfornyelsesbehov, bl.a. også til teknologiudvikling. Dette kan også medvirke til atunderstøtte vækstmuligheder for eksport af dansk vandteknologi.Der skal ske en klar adskillelse af drift og myndighedsansvar. Målet er klare rollerog effektivisering, samt udvikling af sektoren.Forbrugerne har krav på gennemskuelighed i vandsektorens forhold, herunderogså i grundlaget for, hvordan de vandpriser, som forbrugerne betaler, fastsættes.Den eksisterende regnskabsmæssige adskillelse mellem vand- og kloakforsyningfastholdes.Overskuddet fastholdes i vandsektoren.Der gennemføres i 2012 en evaluering af den opnåede effektivitet i sektoren.
--
-
-
-
-
--
A. Aftalens indhold:1. Benchmarking:Benchmarking – som primært er et ledelsesværktøj for forsyningerne - gør det muligtat måle og sammenligne forsyningernes miljøforhold, omkostninger, priser,organisation, kvalitet og service på en ensartet måde. Benchmarking udgør
1
herudover det nødvendige grundlag for regelmæssigt at kunne justere prisloftet samtsynliggøre udviklingen i vandsektorens kvalitet og effektivitet.Der etableres en lovgivningsmæssig ordning, der bemyndiger miljøministeren til atforpligte vand- og kloakforsyninger til at deltage i benchmarking.Det vurderes, at cirka 300 vandforsyninger, der indvinder mere end 200.000 m3vandog som dækker 80 % af den samlede vandmængde, bør være omfattet. Småforsyninger, som indvinder mindre end 200.000 m3vand årligt, skal undtages fra kravom benchmarking. Det drejer sig skønsmæssigt om 2.400 vandforsyninger. Deforsyninger, som ikke er omfattet af krav om benchmarking, kan vælge frivilligt attilmelde sig benchmarking.Samtlige kloakforsyninger vurderes at have en størrelse, der gør det relevant at væreomfattet af kravet om benchmarking. Private spildevandslaug, enkeltudledere oglignende er ikke omfattet af kravet om benchmarking.Miljøministeren indgår på baggrund af forligspartiernes aftale i et tæt samarbejdemed branchen med henblik på at fastsætte rammer for benchmarking i en kommendebekendtgørelse på baggrund af de hidtil indvundne erfaringer hos DANVA og andre.Forsyningssekretariatets udmøntning af bekendtgørelsen skal også ske i samarbejdemed branchen.For at sikre en tilstrækkelig gennemsigtighed skal de kommende regler ombenchmarking indeholde krav om offentliggørelse af resultaterne.De kommende regler skal også omfatte ensartede krav til kontoplan.Miljøministeren drøfter de kommende rammer for benchmarking med forligspartierne,inden udkast sendes i høring.Krav om benchmarking træder i kraft 1. januar 2009.
2. Miljø- og energiledelse:Miljø-og energiledelse indebærer bl.a. en systematisk og løbende forbedring afvirksomhedens produktion med henblik på at mindske miljøpåvirkningerne. Ivandsektoren vurderes miljø- og energiledelse bl.a. at kunne medvirke til, at sektorenløbende søger at forbedre ledelse og drift, hvilket kan bidrage til at reducere risikoenfor forurening af drikkevandet, reducere miljøpåvirkningen fra spildevandsrensningenog mindske energiforbruget.Miljøministeren iværksætter under tæt inddragelse af branchen en målrettetvejledningsindsats med henblik på størst mulig anvendelse af miljø- og energiledelsei branchens virksomheder.Miljøministeren drøfter et udkast til vejledningsmateriale for forligspartierne, indendenne indsats iværksættes.
2
3. Teknologiudvikling:Forskning og udvikling skal fremmes i den danske vandsektor. Målet er at fastholdeog videreudvikle høje standarder for natur, miljø og sundhed. Det vil samtidigmedvirke til at forbedre effektiviteten i sektoren og fremtidssikre forsyningernesydelser til borgerne. Også i lyset af regeringens målsætninger forglobaliseringsarbejdet og regeringens miljøteknologiske sigtelinier er der behov for enmere innovativ vandsektor. Der er behov for at styrke sektorens egen indsats. Detskal ske gennem etablering af en fond, der finansieres af indskud fra forsyningerne.Der etableres derfor en teknologiudviklingsfond baseret på frivillige indbetalinger frabranchen. Skønsmæssigt anslås, at der vil være behov for, at der i alt indbetales ca.20 mio. kr. årligt til fonden. Staten fordobler branchens frivillige indbetalinger tilfonden, dog kan statens bidrag højst udgøre 10 mio. kr. årligt i en 3-årig periode.Statens bidrag nedsættes, ikke hvis branchen indbetaler mere end 10 mio. kr. årligtFonden etableres i 2008. Fonden evalueres i forbindelse med den samledeevaluering af aftalen om vandsektoren i 2012.Fonden, der i sin virksomhed forudsættes at være selvstændig og uafhængig,etableres og administreres af branchen efter nærmere regler fastsat afmiljøministeren.Miljøministeren indleder snarest forhandlinger med branchen om den nærmereudmøntning af ovennævnte principper, herunder overvejelser om dethensigtsmæssige omfang af fonden, og ministeren inddrager forligspartierne indenudkast til de kommende regler udsendes i høring.Forligspartierne har herved lagt til grund, at det er DANVA’s klare opfattelse, atbranchen med stor grad af sandsynlighed vil bidrage med 10 mio. kr. om året tilteknologiudviklingsfonden.4. Adskillelse af myndighed og drift:Der er behov for en klarere adskillelse af og større gennemsigtighed mellemkommunernes skattefinansierede myndighedsudøvelse og vandsektorensbrugerfinansierede forsyningsvirksomheder. Det kan også være svært for borgerneog virksomhederne at afgøre, om det er en medarbejder fra forsyningen eller fraforvaltningen, som man står overfor. På vandforsyningsområdet er kommunerneendvidere tilsynsmyndighed både over for de private vandforsyninger og over forkommunernes egne vandværker. Dette kan skabe tvivl om roller og ansvar.En klar adskillelse vil endvidere medføre en tydeliggørelse og fokusering afhenholdsvis kommunens og forsyningens rolle som henholdsvis bestiller og udfører,mens den nødvendige driftsmæssige fokusering i forsyningerne fremmes.
3
Der er allerede en sådan udvikling i gang i sektoren. Omkring 15 kommuner harsåledes allerede i dag selskabsgjort deres forsyninger. Nogle kommuner har valgt atoprette et kommunalt aktieselskab, mens andre kommuner har overdragetforsyningen til forbrugerne, eksempelvis i form af et A.m.b.a..Med henblik på at sikre en klar og entydig juridisk adskillelse mellem kommunen ogforsyningen fastsættes lovgivningsmæssigt, at de kommunale vand- ogkloakforsyninger, som i dag er en del af den kommunale forvaltning, skal udskilles iselskaber i form af A/S, ApS, A.m.b.a. eller andre selvstændige juridiske personer.De private, forbrugerejede vandværker og de kommunale forsyninger, som i dag erudskilt fra den kommunale forvaltning (A/S, I/S, ApS m.v. samt A.m.b.a., foreningerog andre former for forbrugereje), skal ikke yderligere reguleres med hensyn tilselskabsform.Vandsektoren er i dag underlagt forskellige skattemæssige krav alt afhængigt aforganisationsform og om hvorvidt der er tale om vand- eller kloakforsyning. Medhenblik på at sikre ensartet skattemæssig behandling skal forsyningerneunderlægges de almindelige regler for selskaber om skattepligt.De kommunale forsyninger skal være selskabsgjort med stiftelse pr. 1. januar 2009.Skattepligt indtræder fra selskabsgørelsen.
5. Lovgivningens og sektorens formålDen kommende lovgivning skal indledes med en formålsbestemmelse, der sikrer, atnatur- og miljøhensyn, sundhed, forsyningssikkerhed, gennemsigtighed og effektivitetskal lægges til grund for vandsektoren.I forlængelse heraf fastsættes regler om selskabernes vedtægtsformål, herunder atselskaberne skal arbejde for ovenstående formål.
6. GennemsigtighedMed henblik på at sikre gennemsigtighed i sektoren fastsættes, at lov om offentlighedi forvaltningen og forvaltningsloven skal finde anvendelse for de kommunalt ejedeforsyninger.Det sikres, at lov om aktindsigt i miljøoplysninger finder anvendelse for alle selskaberuanset ejerforhold.Disse krav om større gennemsigtighed træder i kraft ved selskabsgørelsen.For at sikre en tilstrækkelig gennemsigtighed skal de kommende regler ombenchmarking indeholde krav om offentliggørelse af resultaterne.
4
Den eksisterende regnskabsmæssige adskillelse mellem vand- og kloakforsyningfastholdes. Det sikres herved, at forbrugere der fx alene er tilsluttet vandforsyningenikke betaler for omkostninger, der hører under kloakforsyningen.
7. ÅrsregnskabslovenSom konsekvens af selskabsgørelsen omfattes forsyningerne af årsregnskabslovenskrav, herunder de i loven fastsatte regler om fastsættelsen af åbningsbalancen. Dettevil primært give større gennemsigtighed i sektorens økonomiske forhold, men det vilogså sammen med krav om kontoplaner sikre det nødvendige ensartede grundlag forbenchmarkingen og dermed fastsættelsen af prisloft.Årsregnskabsloven indføres i vandsektoren fra regnskabsåret 2009 for den del afsektoren, der ikke allerede er omfattet.
8. Salg af kommunale aktiverDen i dag gældende lovgivning fastsætter ikke begrænsninger på kommunernesmulighed for at sælge aktiver inden for vandsektoren.Ved et salg af kommunale aktiver fastlægges lovgivningsmæssigt krav ommodregning af salgsprovenu og udbytte i de kommunale bloktilskud.Modregningen foretages på grundlag af det fulde provenu med enten 40 % eller 60 %efter de principper, der gælder for elforsyningsområdet.Reglerne om modregning af salgsprovenu træder i kraft ved lovforslagetsfremsættelse.
9. PrisloftsreguleringDer fremsættes lovforslag om indførelse af en ændret økonomisk regulering afvandsektoren, som tilskynder til effektivitet og omkostningsbevidsthed uden atkravene til forsyningssikkerhed, miljø og sundhed tilsidesættes. Den ændredeøkonomiske regulering skaber en forbrugerbeskyttelse i forhold til gebyrudviklingen.Lovforslaget omfatter følgende elementer:•De midler, der tilvejebringes ved effektiviseringen, skal anvendes afselskaberne til nedsættelse af vandprisen for forbrugerne, forbedringer afinfrastruktur (fx kloakrenovering), miljøforbedringer, konsolidering, anvendelsetil forskning og udvikling eller lign. Den gældende lovgivning præciseresvedrørende hvilke nærmere udgifter selskaberne kan indregne i prisen. Deenkelte forsyningers eventuelle regnskabsmæssige overskud, skal forblive isektorens enkelte forsyninger, dvs. overskud fra vandforsyningen kan ikkeanvendes til kloakforsyningen og omvendt. Miljøministeren fastsætter
5
nærmere regler herom, herunder om principperne for selskaberneshenlæggelser.•For vandforsyninger, der indvinder eller distribuerer mere end 200.000kubikmeter vand om året og for alle spildevandsforsyninger indføres enøkonomisk regulering baseret på et prisloft. Prisloftet indebærer, at der forhver forsyning indføres en individuelt fastsat øvre grænse for, hvor megetpriserne må stige (f.eks. baseret på inflationen fratrukket eteffektiviseringskrav). Ligeledes opretholdes princippet om, at de økonomiskemidler skal forblive i de pågældende forsyninger.For forsyninger, der indvinder mindre end 200.000 kubikmeter årligt,fastholdes det gældende hvile-i-sig-selv-princip.Forsyningssekretariatet fastlægger efter forudgående drøftelse medforligspartierne prisloftet for den enkelte forsyning med udgangspunkt ihistoriske priser for pågældende forsyning, den årlige omkostningsudvikling oget generelt effektiviseringskrav på en nærmere fastsat procentsats. Prisloftetkan herudover indeholde yderligere effektiviseringskrav overfor de forsyninger,hvor der er særligt store effektiviseringsbehov, når resultaterne afbenchmarking foreligger, dvs. tidligst for året 2010. Forligspartierne drøfterprincipperne for hvad der udgør ”særligt store effektiviseringsbehov”. Medhenblik herpå iværksættes et embedsmandsarbejde sammen med branchenmed det formål at etablere et beslutningsgrundlag på baggrund af bl.a. depraktiske erfaringer fra benchmarkingen. Embedsmandudvalget skal haveafsluttet arbejdet medio 2010. Prisloftet skal respektere eventuelle nyenationale eller lokale krav til selskaberne. Forsyningssekretariatet vilundtagelsesvist på baggrund af en konkret afvejning kunne dispensere fraprisloftet, dvs. en konkret begrundet midlertidig forhøjelse af prisloftet, såfremtkonkrete særlige forhold, som selskabet ikke med rimelighed havde kunnetforudse, begrunder dette.
••
Prisloftregulering træder i kraft fra 1. januar 2009.10. Forsyningssekretariat og kontaktudvalg
Der etableres en lille, regulerende myndighed af vandsektorens økonomiske forhold(et ”forsyningssekretariat”).Statslige og kommunalt fastsatte miljø- og servicemål skal lægges til grund vedForsyningssekretariatets fastsættelse af prisloftet. Forsyningssekretariatet skalsåledes alene sikre en økonomisk effektiv drift af forsyningerne, så de politiskvedtagne mål for vand- og kloakforsyningerne opnås på den mestomkostningseffektive måde.
6
De nærmere regler for Forsyningssekretariatet og prisloftsreguleringen fastlæggessom opfølgning af den kommende lovgivning. Miljøministeren drøfter de opfølgenderegler med forligspartierne inden reglerne udsendes i høring.Det tilstræbes, at Forsyningssekretariatet etableres i 2008.Der nedsættes et kontaktudvalg med deltagelse af branchen, KL, de involveredeministerier, uafhængige eksperter og samt repræsentanter for forbruger- ogmiljøinteresser.Udvalget rådgiver i forbindelse med regelfastsættelsen miljøministeren omadministrationsgrundlaget vedrørende dispensationer fra prisloftet, samt omretningslinierne for benchmarking.Udvalget skal følge udviklingen i vandsektorens effektivitet, herunder effekten afdenne aftales initiativer.Kontaktudvalget for vandsektoren kan bl.a. på baggrund af offentliggørelse afbenchmarking udtale sig og rådgive om udviklingen i effektivitet, teknologi, natur- ogmiljøforhold og kvalitetsmål.Kontaktudvalget afholder mindst et årligt møde.I forbindelse med denne aftales evaluering afgiver kontaktudvalget en redegørelse tilministeren og forligspartikredsen.
7
B. Evaluering af aftalens elementer og evt. yderligere initiativerMiljøministeren inddrager forligspartierne i den nærmere udmøntning af nærværendeaftale på grundlag af det udkast til lovforslag, som ministeren agter at sende i høring ifolketingsåret 2006/7 med henblik på fremsættelse i Folketinget i folketingsåret2007/8.Forligspartierne er enige om, at den kommende lovgivning gælder, indtil der iforligskredsen er enighed om at foretage ændringer i lovgivningen.Forligspartierne er yderligere enige om, at der skal gennemføres en grundigevaluering af aftalens virkninger i forligskredsen 3 år efter krav om benchmark ogprisloftregulering er trådt i kraft, dvs. i 2012.Miljøministeren fastsætter i forbindelse med tilvejebringelsen af den kommendelovgivning – efter inddragelse af branchen og efter drøftelse med forligspartierne –hvilke kriterier, der skal lægges til grund for evalueringen.Hvis evalueringen ikke udviser tilstrækkelige resultater, herunder især at der eropnået en tilstrækkelig effektivisering i branchen, er partnerne enige om at genoptagedrøftelserne i forligskredsen med henblik på at overveje yderligere incitamenter.
8
